Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - arbejdsvilkår - ej handicap - er handicap - ej medhold

KEN nr 10175 af 02/06/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet16. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - arbejdsvilkår - ej handicap - er handicap - ej medhold

J.nr. 25-4739

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med to diskusprolapser og forvridningstraume mod nakkerygsøjlen klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede forflyttede klager til en anden afdeling, og at indklagede efterfølgende afskedigede klager fra sin stilling.

Nævnet vurderede, at klager havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger i forbindelse med de to diskusprolapser, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i lovens forstand på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling.

Nævnet vurderede derudover, at klager ikke havde godtgjort, at klagers forvridningstraume mod nakkerygsøjlen udgjorde et handicap i lovens forstand på tidspunktet for den påstående forskelsbehandling. Nævnet havde herved lagt vægt på, at der ikke på tidspunktet for afskedigelsen forelå en lægelig prognose, som angav en tilstrækkelig varighed for klagers funktionsbegrænsning.

Om flytning til en ny afdeling

Den 31. oktober 2022 blev klager orienteret om, at klager skulle rokere til en anden afdeling.

Som sagen forelå oplyst, vurderede nævnet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Om afskedigelsen

Den 20. oktober 2023 blev klager afskediget grundet, at hun var helbredsbetinget utjenstdygtig.

Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at klagers forvridningstraume mod nakkerygsøjlen ikke udgjorde et handicap i lovens forstand på tidspunktet for afskedigelsen.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 1. december 2022 forflyttede klager til en anden afdeling.

Derudover angår klagen påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 20. oktober 2023 afskedigede klager fra sin stilling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Den 1. november 1993 blev klager ansat på prøve hos indklagede.

I perioden den 1. november 1993 til den 31. oktober 1996 gennemgik klager indklagedes uddannelse.

Den 1. november 1996 blev klager fastansat hos indklagede.

Den 8. juni 2000 deltog klager i et møde hos indklagede. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”[Klager] mødte d.d. efter aftale her i afdelingen for afklaringen af hendes fortsatte ansættelsesforhold, da hendes arbejdsskade er vurderet som værende stationær.

…

Den 1. Februar 2001 ansættes hun i en deltidsstilling på 20 timer, og tjenestetiden tilrettelægges med daglige tjenester á 5 timer – gerne i en stilling med kriminalpræventiv arbejde. Arbejdstiden kan øges, i det omfang hun er i stand til dette. ”

Den 28. juni 2000 modtog klager et brev fra indklagede om, at klagers ugentlige arbejdstid blev ændret til 20 timer pr. 1. februar 2001.

Den 1. juli 2002 blev klagers ugentlige arbejdstid ændret til 18,5 timer.

Den 1. oktober 2004 blev klager ansat i fleksjob hos indklagede. Af fleksjobaftalen fremgår bl.a.:

”Jobbeskrivelse

Læs alt

Efterforskning, ringer og kører ud til folk.

…

Skånehensyn

- 20 timer ugentligt

- Intet fysisk krævende arbejde, herunder tunge løft, pludselige hændelser eller konflikter med borgere

- Undgå stress og korte deadlines

- Skiften mellem at sidde/stå/gå”

Den 10. maj 2016 blev der holdt en opfølgningssamtale på fleksjob. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”Der er senest blevet afholdt møde vedr. [klagers] fleksjob den 11. marts 2015, hvor [klagers] arbejdstid blev nedsat til fra 20 timer pr. uge fordelt på 4 arbejdsdage til 15 timer pr. uge fordelt på 3 arbejdsdage (mandag, onsdag, fredag) pga. højt sygefravær. Aftalen skulle evalueres efter 6 måneder, hvilket desværre ikke skete. [Klager] har i perioden frem til d.d. arbejdet 15 timer pr. uge.

[Klager] oplyste på mødet, at hendes helbredsmæssige situation desværre ikke er blevet bedre siden sidste møde, men at hun derimod oplever, at hun har fået det dårligere. [Klager] har været henvist til en smerteklinik, hvor hun har været i et 10 måneders langt behandlingsforløb. [Klager] er i forbindelse med forløbet, blevet opfordret til at skære ned på sit aktivitetsniveau. [Klager] har selv gjort meget for at holde sig i form, men oplever, at hun hurtigere udtrættes end tidligere, og at hun har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

[Klager] ønskede at gå yderligere ned i tid, således at den ugentlige arbejdstid blev 12 timer om ugen. [Klager] arbejder pt. fra 8-13 mandag, onsdag og fredag. [Klager] ønskede, at arbejdstiden fremover kunne bliver fra 8-12.

[A] oplyste, at [klagers] sygefravær er faldet siden [klager] fik ændret sin arbejdstid fra 20 til 15 timer. Der har dog stadig været en del perioder med sygefravær. Hvis arbejdstiden sættes yderligere ned, er der en forventning om, at der også vil ske et yderligere fald i [klagers] fravær. [A] oplyste også, at [afdeling] ikke kan tilbyde medarbejdere på fleksjob at gå længer ned i tid end til 12 timer pr. uge.

[B] oplyste, at [klager] fungerer godt i sit job og virker glad for at komme på arbejde. [Klager] bekræftede dette. [Klager] arbejder med bl.a. telefoniske ekspeditioner, hvilket [klager] er glad for, da arbejdet gør, at [klager] hyppigt kan/skal skifte arbejdsstilling.

[A] vil gerne undersøge muligheden for, at [klager] kan få lov at ændre sin arbejdstid til 12 timer pr. uge set i lyset af [klagers] helbredsmæssige situation. Herudover skal [bopælskommune] også godkende en ændring af arbejdstiden.

Efter mødet er det blevet godkendt, at [klagers] arbejdstid nedsættes til 12 timer pr. uge Det er er et ønske, at nedsættelsen af arbejdstiden dokumenteres lægeligt via en mulighedserklæring. [Bopælskommunen] har også godkendt nedsættelsen. ”

Den 13. oktober 2022 blev der holdt et personalemøde i klagers afdeling. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”[Chef C] oplyste, at der kommer til at ske ændringer i vores afdeling. Afdelingen er præget af for højt sygefravær, adfærdsproblemer og at der samlet set hersker en stor form for ubalance i forhold til hvor mange medarbejdere der er i forhold til produktiviteten. Denne ubalance kan løses på to måder – én er at nedlægge afdelingen eller der kan forsøges at blive skabt en homogen afdeling, hvor der hersker balance imellem de personlige ressourcer, interesser, medarbejdersammensætning og produktivitet. Der kommer til at ske nedskæringer/omfordelinger i medarbejder sammensætningen – men arbejdsopgaverne bliver selvfølgelig tilpasset antallet af kolleger. Det skal være sådan, at de, der fremover er i afdelingen, ønsker at være her og at de skal have de relevante kompetencer. Dét er den barske virkelighed.

…

Derfor vil alle i afdelingen blive tilbudt en samtale med deres respektive nærmeste leder ([leder D] og [leder E]), ønsker man at få en tillidsrepræsentant og/ eller bisidder med, vil dette være en mulighed… Samtalen tænkes bl.a. at skulle afdækkes, om man er glad for at være i afdelingen og hvilke kompetencer man kan tilbyde. Man vil også drøfte mulig rokering – og en sådan vil kunne finde sted til hele [kreds] og altså ikke kun i [afdeling].

Når alle samtalerne er gennemført, vil det blive besluttet, hvem der skal blive i afdelingen og hvem der skal flyttes.

…

[Vicepolitiinspektør F] oplyste, at man på det kommende møde med ens nærmeste leder forventes at give udtryk for, om man ønsker at blive i afdelingen; det skal ikke være sådan, at man er negativ, når man møder ind på arbejde…

Det er vigtigt at man tager stilling til, hvorvidt man kan se sig selv i den ”nye [afdeling]”, den nye sagsgang og de forventninger der er til en fremtidig kollega i [afdeling]. Kan man ikke det, så skal man sige det til mødet.

Det er vigtigt at påpege, at ønsker man sig væk fra [afdeling], så skal det selvsagt siges til samtalen, og vi skal så se om vi kan imødekomme dette ønske. Vi vil så se, hvor i organisationen der er plads og hvor der er brug for den konkrete kompetence og medarbejder. Kort sagt, så vil et ønske om at komme væk, IKKE være ensbetydende med at man frit kan vælge hvor man så vil hen.

Det kan ikke oplyses, hvor mange kolleger afdelingen skal af med, men det er et vilkår: Afdelingen skal slankes og der skal omfordeles i kompetencerne imellem administrative/efterforskere/operative. Dvs. at nogle kollegaer vil få at vide, at de flyttes til anden opgave.

…

Det er [vicepolitiinspektør F’s] ønske, at vi oven på denne proces, kan opbygge en [afdeling], hvor glæden ved arbejdet skinner igennem. Hvor man gør en indsats for at være en god kollega, hvor man er deltagende i de opgaver der er og hvor kvaliteten af både det skrevne og det gjorte er af en god kvalitet. Der er alle muligheder for, at [afdeling] kan være en fantastisk arbejdsplads – det vil og skal vi virkelig bestræbe os på at skabe. ”

Den 31. oktober 2022 var klager til en afklarende samtale, hvor vicepolitiinspektør F, sektionsleder D og HR-konsulent G deltog. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

¬”[HR-konsulent G] indledte med at forklare, at indkaldelsen til den afklarende samtale sker på baggrund af den orientering, som blev giver til personalet i [afdeling] under sektionsmødet den 14. oktober 2022…

Som det blev fortalt den pågældende dag vurderes det at [afdeling] vil kunne løfte opgaverne med færre ressourcer, hvorfor det vil skulle ske en reducering af personalet i [afdeling] med op til 10 årsværk, som vil ske i forbindelse med rokering til anden afdeling, pension og anden fratræden.

[HR-konsulent G] oplyste, at i forbindelse med den reducering er der foretaget en vurdering i forhold til hver enkelt medarbejder, hvor vurderingen har taget udgangspunkt i den enkeltes performance, adfærd og sygefravær.

[Sektionsleder D] oplyste, at han og [vicepolitiinspektør F] havde foretaget den vurdering ud fra den profiltype, som ledelsen fremadrettet ser som en del af [afdeling]. Når der skal være færre til at løse opgaverne, er det nødvendigt at medarbejderne har kompetencer som kan dække bredt, heriblandt for politipersonalet vil kunne være operativ. Fremover vil det være et krav ved rekruttering af politifolk til [afdeling], at den/de pågældende vil kunne være operativ niveau 3 skytte.

[HR-konsulent G] oplyste, at den vurderingen er er blevet foretaget betyder, at [klager] skal indgå i en rokering.

Herefter fulgte en længere snak omkring baggrunden for, at [klager] skulle rokeres samt hvilke tanker der var gjort sig omkring placering og tidshorisont for rokeringen.

[HR-konsulent G] oplyste, at det ’bløder’ flere steder i [politikreds], og at rokeringerne fra [afdeling] skulle indgå som ressource de steder.

[Klager] spurgte, hvilke tjenestesteder der ’bløder’ hvortil [HR-konsulent G] oplyste, at der ikke var truffet en endelig beslutning omkring den enkeltes placering…

[Vicepolitiinspektør F] oplyste, at tjenestesteder der mangler folk er typisk bevogtning og sagsbunker, men at beslutningen endnu ikke er taget.

[Klager] udtrykte undren over at det ikke var afklaret, således at man under den afklarende samtale kunne få oplyst hvor man skulle placeres. [Klager] udtrykte ligeledes utilfredshed med, at hun ikke på noget tidspunkt var blevet spurgt til hvilke opgaver hun ville kunne løse, men flere gange bare var blevet flyttet med begrundelsen at hun ikke var operativ.

[HR-konsulent G] oplyste, at der forbindelse med rokeringen ikke var tale om en ønskerunde, men såfremt [klager] skulle have ønsker om den fremtidige placering, vil det kunne tages med i overvejelserne omkring placeringen.

[HR-konsulent G] understrege, at der hermed ikke gives løfte om at imødekomme eventuelle ønsker, da en placering i organisationen vil skulle aflaste andre hårdt belastede afdelinger, men såfremt ønske og behov kunne forenes vil det være bedst for alle.

[Bisidder] konkluderede, at [klager] skulle rokere idet hun ikke kunne være operativ, og ikke hørte det blive sagt, at der var problemer med performance og adfærd.

[Politiviceinspektør F] oplyste, at for [klager] var der tale om mangel i forhold til at kunne være operative, men at årsagerne var forskellige i forhold til de medarbejdere, der vil skulle rokeres. Alle medarbejdere er blevet vurderet i forhold til performance, sygefravær og adfærd.

Der blev ligeledes drøftet tidshorisont for rokeringen, hvortil der blev oplyst, at rokeringen vil ske hurtigst muligt, og start januar forventes rokeringerne at være på plads.

[Klager] oplyste, at hun ikke få Politidirektørens udmelding om [politikreds], som en rummelig arbejdsplads og social kapital, til at passe ind i udmeldingen på dette møde. [Klager] mente at der blev sparket på laveste fællesnævner. ”

Indklagede har fremlagt et vurderingsskema, hvoraf fremgår bl.a.:

”Vurdering af medarbejder, der bedst kan undværes i [afdeling]

Vurder på en skala fra 1 – 5, hvor 5 er bedste vurdering

Oplysninger

TR/AMR?

Gravid/forældre orlov?

Fleksjob?

Senioraftale?

Faglige kompetencer

Faglige kompetencer

Omsætte faglig viden til konkrete resultater

I stand til at tilegne sig nye faglige kompetencer

Har nødvendige faglige kompetencer ift. opgaveløsning nu og i fremtiden

Personlige kompetencer

Hurtighed og stabilitet i opgavevaretagelsen

Fleksibilitet ift nye eller skiftende opgaver

Repræsenterer politiet godt udad til

Tager ansvar for opgaveløsningen og udviser vilje og evne ift udvikling af arbejdsmetoder

Helhedsforståelse

Forståelse for organisationens struktur samt beslutnings- og arbejdsgange

Bidrager til trivslen

Udviser vilje og evne til at indgå i samarbejde om opgaveløsningen

Er procesorienteret og tænker ud over egne arbejdsopgaver og på tværs af fag og organisation”

Den 7. november 2022 var klager til en sygesamtale, hvor sektionsleder D, sektionsleder E og HR-konsulent G deltog. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”[HR-konsulent G] oplyste, at [klager] var indkaldt til en sygesamtale med baggrund af et højt sygefravær, idet [klager] de seneste 12 måneder havde haft 19 sygedage fordelt på 6 perioder.

[Klager] oplyste at sygedagene i januar var med baggrund i Covid-19, og sygedagene i marts på baggrund af arbejdsskade. [Klager] oplyste videre, at når det blev fratrukket var der tale om 12 sygedage.

Både [klager] og [bisidder] spurgte ind til gennemsnit for sygefravær hos andre medarbejdere, da de begge ikke mente at 12 sygedage var et højt sygefravær.

[HR-konsulent G] oplyste, at der i forbindelse med [klagers] fleksjob på 2x6 timer, er taget højde for behov for skånehensyn, således at [klager] herefter ikke skulle have nævnefaldende sygefravær. Selv med et fratræk af fraværet, som tidligere nævnt, er 12 sygedage højt. Hvis der ikke tidligere havde været noget nævneværdigt fravær var vi ikke siddet til denne sygesamtale, men når der ses på tidligere år var sygefraværet også højt.

[HR-konsulent G] oplyste til 2021 – 14 sygedage (6 perioder), 2020 – 54 sygedage (6 perioder). [HR-konsulent G] oplyste videre, at tanken ikke var at ’slå’ [klager] oven i hovedet, men at tydeliggøre, at der ses et tilbagevendende højt fravær, hvilket vil skulle nedbringes.

På spørgsmålet om gennemsnit for sygefravær i kredsen oplyste [HR-konsulent G], at medarbejdere på fuld tid indkaldes til en sygesamtale, når medarbejderen har 12 sygedage i løbet af de seneste 12 måneder, hvorfor 12 sygedage eller mere på et fleksjob på 12 timer om ugen giver anledning til drøftelse.

[HR-konsulent G] oplyste, at det også var vigtigt at tage drøftelsen omkring [klager] sygefravær, da det kunne være et spørgsmål hvorvidt [klager] helbredsmæssigt kunne holde til jobbet.

[Klager] spurgte hvad der så ville ske, hvortil [HR-konsulent G] oplyste, at der så vil blive tale om at iværksætte en helbredsvurdering. [HR-konsulent G] vejledte om processen for en helbredsvurdering, og oplyste ligeledes at medarbejderen også selv kunne bede om at lade sig helbredsvurdere. ”

Den 29. november 2022 var klager involveret i en trafikulykke. Af et journalnotat af samme dato fremgår bl.a.:

”55-årig [kvinde] som har været på vej til skydning på arbejde. Bliver her påkørt i bil bagfra ved lav hastighed. Airbags ikke udløst. Steget ud af egen kraft. Ingen udstråling til OE. Let hovedpine. Ingen kvalme eller opkastninger.

Fokuseret objektiv undersøgelse:

Roterer fint hovedet start af samtale

Ingen ossøs ømhed af proc spinosis eller transversus af cervikal og thorakal columna.

Ømhed af paravertebreal musk. og musk. trapesiuz bital.

Ingen bankeømhed af columna

Kan rotere til ca. 50 grader i begge plan

Fin fleksion og ekstension i nakken

Negativ foramen kompressionstest.

Konklusion/plan:

Arbejdsskade. Forstuvet nakke.

Informeres om forventet forværring i nakkesmerter i de næste par dage. Vigtigt at bevæge nakken hyppigt til smertegrænsen for at undgå udtalt muskelspænding. Der kan forventes hovedpine som kan smertedækkes med panodil og evt. ipren. Oftest bedring indenfor 2-3 uger.

Commotio i mild grad. ”

Den 10. januar 2023 udarbejdede klagers læge en varighedserklæring, hvoraf fremgår bl.a.:

”Pt. fik som anført i notat d. 20/12-22 et piskesmæld i nakken:

Tirsdag d. 29/11 kl 07,40 på [adresse] kom pt. kørende og bremsede da forankørende skulle dreje.

En bagvedkørende påkørte pt.s bil med ca. 25 km/time.

Ikke airbags, ikke bevidstløshed

Nakken fik et piskesmæld.

…

Pt. har fortsat smerter og bevægelsesindskrænkning:

Rotation, nakke: til hø. side 45 grader – til ve. side 50 grader

Spændinger paravertrebralt i helel nakken længde

Nakkemuskelhæfterne bilat. Smerter – mest udtalt på hø. side

Foramen kompr. test bilat. til begge sider

Er øget trætbar og har koncentrationsbesvær

…

Plan

…

Den præcise længde af sygeperioden og dermed sygemeldingen kan ikke forudsiges.

Ikke realistisk at forestille sig det varer mindre end 2-3 mdr. før pt. er arbejdsdygtig igen. ”

Den 11. januar 2023 var klager til en sygesamtale, hvor politikommissær H og HR-konsulent G deltog. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”HR-Partnersektionen har tager initiativ til sygesamtalen med henblik på at drøfte muligheden for at genoptagelse af tjenesten. [Klager] har været sygemeldt siden den 30. november 2022 efter at være involveret i et færdselsuheld den 29. november 2022, hvor [klager] blev påkørt af den bagvedkørende, hvorefter [klager] blev påført et piskesmæld. [Klager] var den pågældende dag på vej hjem fra tjenesteskydning.

Hensigten med sygesamtalen er at drøfte [klagers] mulighed for at genoptage tjenesten, og såfremt det ikke er muligt, er [klager] bedt om at medbringe en varighedserklæring til sygesamtalen, hvor lægen har angivet en tidshorisont for den fortsatte forventede varighed på fraværet.

[Klager] medbragte en varighedserklæring til sygesamtalen, hvoraf det fremgår at den præcise længde af sygeperioden, og dermed sygemeldingen, ikke kan forudsiges samt at det ikke er realistisk at forestille sig sygemeldingen vare mindre end 2-3 måneder.

[HR-konsulent G] oplyste, at den nuværende sygeperiode med yderligere mindst 2-3 måneders sygemelding sammenholdt med et fleksjob på 12 timer taler mod en helbredsvurdering. HR-Partnersektionen vil på den baggrund indstille til Indklagede om at iværksætte en helbredsvurdering.

[Klager] blev i den forbindelse orienteret om proceduren.

[Bisidder] oplyste, at da en helbredsvurdering ikke nødvendigvis betød, at [klager] ikke vil kunne vende tilbage til arbejdet, vil det give god mening at [politikommissær H] forklarede, hvad det var for arbejdsopgaver [klager] kunne forvente at vende tilbage til.

[Politikommissær H] oplyste, at tanken for [klager], såfremt der var tale om at genoptage arbejdet nu, havde været, at [klager] tilgik [afdeling X] med arbejdsopgaverne der omfatter tilladelse til besætningsskift og udstedelse af transfertilladelse. [Politikommissær H] beskrev, at der var tale om et område med meget travle perioder, og et område hvor der er et højt niveau for de regler der anvendes. Det er et arbejdsområde hvor personalet har været stresset, hvorfor [politikommissær H] har et stort håb om at få tilført ressourcer til området. Såfremt [klager] havde kunne genoptaget arbejdet nu, vil der have været kapacitet til at [klager] kunne hjælpes ind i reglerne.

[Politikommissær H] oplyste videre, at da [klager] ikke for nuværende kunne genoptage arbejdet, vil det være muligt at andre tjenestested, i [arbejdssted], vil kunne komme på tale.

[Politikommissær H] spurgte om [klager] havde gjort sig nogle overvejelser, og dertil oplyste [bisidder], at [klager] tidligere havde givet udtryk for [arbejdsfunktion].

[Klager] oplyste, at hun godt kunne se sig selv i [arbejdsfunktion], da hun godt kunne se sig selv i [arbejdsfunktion], der kunne give [klager] den ro, som hun havde brug for efter de seneste oplevelser.

[Politikommissær H] oplyste, at [arbejdsfunktion] er et komplekst område, som kræver meget opmærksomhed, og det er tidligere erfaret, at det kan være hårdt for ryggen, hvorfor det ikke lige var det område, der var i tankerne til [klager].

[HR-konsulent G] spurgte om [klager] kunne give [arbejdsfunktion] et forsøg, hvortil [politikommissær H] oplyste, at før man vil kunne sidde i [arbejdsfunktion] skal der gennemgås et 1. line kursus.

[Politikommissær H] oplyste, at også sekretariatet vil indgå som en mulighed for en placering.

Afsluttende blev det aftalt, at [HR-konsulent G] vil kontakte [klager], når de 3 måneder var ved at udløbe, med henblik på en tilbagemelding om hvornår [klager] vil kunne genoptage arbejdet, eller om der vil være tale om en yderligere forlængelse af sygemeldingen (ny varighedserklæring). ”

Den 5. april 2023 udarbejdede klagers læge en ny varighedserklæring, hvoraf fremgår bl.a.:

¬”Der er nu gået ca. tre mdr. siden den første attest blev udfærdiget til HR.

Som anført i første attest fra d. 10/1-23 fik pt. d. 20/12-22 et piskesmæld i nakken.

Der er ikke sket en mindskning af smerter og bevægeindskrænkningen:

Rotation, nakke: til begge sider godt 50 grader

Spændinger paravertebralt i hele nakkens længde

Nakkemuskelhæfterne bilat. smerter – fortsat mest udtalt på hø. side

Foramen kompr. test negativ til begge sider.

Er fortsat øget trætbar og har koncentrationsbesvær.

…

Plan

Der er kun beskeden fremgang foreløbigt og pt.s sygemelding må forlænges yderligere 2-3 mdr. ”

Den 12. maj 2023 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om klagers skade af 29. november 2022. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte klagers nakkesmerter som en arbejdsskade.

Den 23. maj 2023 var klager til undersøgelse hos en speciallæge i forbindelse med en helbredsvurdering. Af speciallægeerklæring fremgår bl.a.:

”Ovenstående har d.d. på foranledning af [indklagede] været til undersøgelse hos undertegnede med henblik på udfærdigelse af neurologisk speciallægeerklæring…

Aktuelle undersøgelse og medsendte sagsakter i form af lægeudtalelse fra egen læge og journal fra [hospitaler] samt fra praktiserende reumatolog er medtaget i bedømmelsen.

…

Tidligere

1998, arbejdsskade, pådrog sige 2 diskusprolapser, fik efterfølgende tilkendt flexordning med 20 timer/uge og overgik fra operationelt arbejde som […] til andre funktioner.

Desuden kendt med hovedpine og hormonel migræne, som er bedret efter overgangsalderen, samt knæsmerter, lavt stofskifte, forhøjet blodtryk og lipidforstyrrelser.

Aktuelle

Den 29. november 2022 var PE impliceret i trafikulykke. På vej til skydetræning foretog PE en opbremsning, idet forankørende bilist bremsede op og skulle dreje mod højre. PE blev her påkørt bagfra af anden bilist med ca. 25 km/t. Der udvikles hovedpine samt smerter i nakke og skuldre. PE var i stand til at stå ud af bilen og udveksle oplysninger med den anden bilist. PE kørte ud til skydebanen, men måtte her ringe 118 og kørte herefter til [akutklinik]. Her blev PE undersøgt og efterfølgende hjemsendt med råd om ro og hvile. PE var forslået og der tilkom lydoverfølsomhed, nedsat hukommelse og nedsat koncentrationsevne samt kvalme. Efter 2-3 uger var PE til undersøgelse ved sin praktiserende læge pga. manglende bedring. PE startede på fysioterapi december 2022, i starten 2 gange om ugen og nu 2 gange om måneden. Der er dels tale om behandling, anvisning af øvelser og samtaler om energiforvaltning.

De aktuelle klager er:

1. Nakkesmerter, optræder dagligt, ikke konstant til stede, mest på højre side, murrende fornemmelse samt muskelspændinger.

2. Hovedpine, optræder dagligt, ikke konstant til stede, lokaliseret bagtil på højre side, strækkende sig frem mod panden, pressende smerte.

3. Træthed og hurtig udtrætning, skal i reglen hvile om formiddagen og om eftermiddagen.

4. Øget irritabilitet.

5. Nedsat hukommelse og nedsat koncentrationsevne, skal skrive huskesedler og benytter kalender. Kan ikke lave Sudoku, læse bøger eller se lange fjernsynsudsendelser som tidligere. Benytter lydbøger.

6. Af og til svimmelhed, bedret noget.

7. Kvalme, bedret.

8. Lydoverfølsomhed, bedret.

PE laver mindre opgaver i hjemmet, undgår de fysisk krævende arbejde. PE går ture, men ikke så lange ture som tidligere, højst ½-1 time. PE har tidligere cyklet mountainbike og racercykel, men er ikke i stand til det nu.

Der har været en vis gradvis bedring i tilstanden.

…

Diagnose

Latin Distortio col. Cervicalis

Dansk Forvridningstraume i nakkerygsøjlen

Konklusion

55-årig kvinde, som den 29. november 2022 blev påkørt bagfra af anden bilist. Siden vedvarende gener, som beskrevet under ’Aktuelle’ med bl.a. nakkesmerter, hovedpine, træthed, irritabilitet, nedsat hukommelse og nedsat koncentrationsevne, svimmelhed samt kvalme og lydoverfølsomhed.

Der er forsøgt relevant behandling.

Objektivt findes indskrænket bevægelighed i nakke- og lænderygsøjlen, ellers normale neurologiske forhold.

Der har været en vis bedring siden skaden november 2022 og der er således mulighed for en fortsat bedring af de gener, som er relateret til denne skade. Der vil dog kunne være visse vedvarende gener, som sammenholdt med de forudbestående gener, vil bevirke en fortsat reduceret arbejdsfunktion. ”

Den 23. juni 2023 udarbejdede klagers læge en varighedserklæring, hvoraf fremgår bl.a.:

”Har uforandret øget trætbar og har koncentrationsbesvær.

…

Sygemelding forlænges 3 mdr. fra d.d. tog frem til d. 30/9-2023. ”

Den 6. juli 2023 modtog indklagede en afgørelse fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, hvoraf fremgår bl.a.:

”Helbredsnævnet har vurderet [klager] som helbredsmæssigt utjenstdygtig i sin stilling. . . ”

Den 13. juli 2023 modtog klager et brev fra indklagede om høring vedrørende påtænkt indstilling til afsked, hvoraf fremgår bl.a.:

”Indklagede påtænker at indstille til […], at du afskediges på grund af dine helbredsmæssige forhold…

Vores foreløbige vurdering

Det er vores foreløbige vurdering, at dit sygefravær har et omfang, som er uforeneligt med driften i [kreds], og at der ikke er udsigt til, at du vil kunne vende tilbage til dit arbejde i [kreds] på hensigtsmæssige vilkår inden for en rimelig fremtid.

Vi påtænker derfor at indstille til […], at du afskediges med tre måneders varsel…

Ved den foreløbige vurdering har vi lagt vægt på, at du trods relevante fastholdelsestiltag i 2020, 2021 og i 2022 har haft et stort sygefravær.

Vi har endvidere foreløbigt lagt vægt på, at du har været fuldtidssygemeldt siden den 30. november 2022, og at du fortsat er fuldtidssygemeldt.

I samme forbindelse har vi foreløbigt lagt vægt på, at din fuldtidssygemelding er blevet forlænget flere gange, og at din læge senest ved varighedserklæring dateret den 26. juni 2023 har forlænget din sygemelding med yderligere tre måneder.

Vi har desuden foreløbigt lagt vægt på, at [kredsen] har iværksæt fastholdelsestiltag tiltag i form af fleksjob med nedsat arbejdstid og fritagelse fra [operative] opgaver, samt at din arbejdstid løbende er blevet tilpasset dine helbredsmæssige forhold, således at den p.t. udgør tolv timer ugentligt.

Endelig har [indklagede] ved denne foreløbige vurdering lagt afgørende vægt på, at Helbredsnævnet har vurderet dig utjenstdygtig i forhold til din stilling […]. ”

Den 14. august 2023 sendte klager et svar til indklagede vedrørende den påtænkte indstilling til afskedigelse.

Den 21. september 2023 sendte indklagede en indstilling om afsked af klager af helbredsmæssige årsager.

¬Den 20. oktober 2023 modtog klager et brev om afskedigelse. Af brevet fremgår bl.a.:

”[Ministeriet] afskediger dig hermed med tre måneders varsel fra din stilling som […] på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed, således at du ophører i stillingen ved udgangen af december 2023.

[Ministeriet] har ved afgørelsen lagt vægt på Helbredsnævnet har vurderet dig som helbredsmæssigt utjenstdygtig i stillingen […], og at du senest har været fuldtidssygemeldt siden den 30. november 2022.

…

[Forbundet] har ved høringssvar af 27. juli 2023, på vegne af CO10 og forbundet selv, anført, at de ikke har bemærkninger til, at du afskediges på grund af helbredsmæssig utjenstdygtighed.

Du har ved høringssvar af 14. august 2023 bl.a. oplyst, at du har fået anerkendt en arbejdsskade som følge af en hændelse i tjenesten den 27. marts 1998, at du herefter blev tildelt et fleksjob på 20 timer ugentlig, som efterfølgende er blevet nedsat til 12 timer, at du blev påkørt i tjenesten den 28. november 2022, og at sagen blev anerkendt som en arbejdsskade af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I forlængelse heraf oplyser du, at du har været fuldtidssygemeldt siden den 28. november 2023 og vil være sygemeldt frem til ultimo september 2023. Du oplyser desuden, at du på denne baggrund ikke anfægter beslutningen om afskedigelse, som du anfører, at du finder fuld forståelig.

Du oplyser dog, at du har bemærkninger til opgørelsen af dit sygefravær.

Du anfører hertil, at dit sygefravær ikke er højere end gennemsnittet i [kreds], at du undrer dig over, at dit sygefravær er blevet opgjort som en fuldtidsmedarbejder, og at du ikke tidligere er blevet konfronteret med en bekymring over dit sygefravær. Herudover anfører du, at din sidste sygemelding var en mobbesag, og at du har haft to lange sygeperioder grundet arbejdsmiljøet i [afdeling] samt den generelle behandling og stigmatisering af ikke-operative og/eller fleksjobbere i [indklagede]. Endeligt oplyser du, at du har sendt nogle spørgsmål til [kreds]/Koncern HR, som du på tidspunktet for høringssvaret ikke har modtaget svar på, hvilket du finder dybt kritisabelt.

Indklagede har i deres indstilling af 21. september 2023 til [ministeriet] bl.a. oplyst, at idet dit fleksjob blev etableret før den 1. januar 2013, er du således omfattet af reglerne på den ’gamle ordning’, hvorefter der ydes fuld løn uanset arbejdsintensitet, ligesom der optjenes fuld pensionsalder… Vilkårene for fleksjobbet er samtidig årsagen til, at dit sygefravær opgøres som en fuldtidsmedarbejders, idet du modtager fuld løn beregnet på baggrund af en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Indklagede bekræfter i indstillingen, at det først er ved sygefraværssamtalen den 31. oktober 2022, at der blev udtrykt bekymring over dit sygefravær. Indklagede bemærker dog, at beslutningen om at forelægge sagen for Helbredsnævnet ikke alene beror på dit høje sygefravær, men skal ses i sammenhæng med din fuldtidssygemelding. For så vidt angår din bemærkning om, at dit sygefravær ikke er højere end gennemsnittet i [kreds], bemærker [indklagede], at der som et fastholdelsestiltag for dig er bevilliget fleksjob, hvorefter du alene arbejder 12 timer ugentligt, og at det således har været forventningen, at du vil kunne varetage din stilling på disse vilkår uden væsentligt sygefravær.

Indklagede bemærker, at de ikke kan genkende din beskrivelse af, at ikke-operative og/eller [medarbejdere] i fleksjob er blevet stigmatiseret. Indklagede oplyser slutteligt, at de har været i telefonisk kontakt med dig vedrørende dine spørgsmål, hvor du bl.a. har fået svar på reglerne omkring sygefraværssamtaler.

[Ministeriet] bemærker, at bemærkningerne i dit høringssvar ikke ændrer på, at Helbredsnævnet har vurderet dig som utjenstdygtig i din stilling som politiassistent, og at der dermed er grundlag for at afskedige dig. ”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. december 2024.

Parternes bemærkninger

Klager har fremsat påstand om, at indklagede skal betale en godtgørelse på 420.000 kr. svarende til 12 måneders løn.

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med forflyttelse og afskedigelse.

Klager lider af eftervirkninger fra en anerkendt arbejdsulykke i 1998, og har derfor et handicap i lovens forstand, da tilstanden er stationær og

varig.

Om forflyttelsen

Klagers arbejde bestod primært i at besvare opkald fra borgere og samarbejdspartnere samt administrative opgaver.

Forflyttelsen af klager var i strid med forskelsbehandlingsloven, da klager blev flyttet som følge af sit handicap.

Flytningen skete ud fra tre kriterier: 1) performance, 2) adfærd (negativ) og sygefravær. Årsagen til at klager blev forflyttet var, at hun ikke var operativ, hvilket kan henføres til klagers handicap.

Klagers stilling blev ikke nedlagt og efterfølgende overtaget af anden medarbejder, da ikke var fjernet nogle arbejdsopgaver.

Samtlige fleksjobbere blev flyttet, hvilket svarede til tre personer ud af syv personer. Der var efterfølgende ingen fleksjobbere tilbage i afdelingen.

Om afskedigelsen

Klager blev indstillet til Helbredsnævnet efter kun seks ugers sygdom. Det er klagers opfattelse, at dette er urimeligt og for hurtigt i forhold til, at hun var kommet til skade den 29. november 2022.

Klager var aldrig blevet foreholdt, hvor belastende klagers sygefravær var for udførelsen af arbejdsopgaverne på arbejdspladsen.

Klager er af den opfattelse, at hun er blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev indstillet til Helbredsnævnet. Klager blev indstillet grundet et højt sygefravær, som delvist skyldtes klagers handicap.

Klager mener, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen, da hun blev afskediget grundet et for højt sygefravær.

Indklagede har fremsat principal påstand om afvisning og subsidiær påstand om frifindelse.

Principale påstand

Det er indklagedes opfattelse, at Ligebehandlingsnævnet bør afvise denne klage, fordi den er uegnet til skriftlig behandling. Der er herved navnlig lagt vægt på, at der ikke er dokumentation for, at klager i forbindelse med rokeringen (ikke forflyttelse) og afskedigelsen pga. sygdom (og helbredsbetinget utjenstdygtighed) har været udsat for forskelsbehandling pga. handicap. Det er derimod tydeligt, at rokeringen af klager er begrundet i hensynet til driften m.fl. og dermed er saglig, samt at afskedigelsen, der sker uafhængigt af rokeringen, beror på klagers sygefravær og Helbredsnævnets vurdering af, at klager er helbredsmæssig utjenstdygtig i sin stilling, hvorved hun er afskediget med ret til egenpension.

Subsidiære påstand

Om rokeringen

Indklagede gør gældende, at beslutningen om at omstrukturere afdelingen og i sidste ende rokere klager var driftsmæssigt begrundet i forhold til løsning af de pågældende opgaver og dermed saglig.

Vurderingen af hvilke medarbejdere der skulle rokeres skete på baggrund af fastsatte kriterier (personlige- og faglige kompetencer og helhedsforståelse) og med inddragelse af de faglige organisationer.

Klager kunne ikke varetage de opgaver i sektionen, der havde operativt indhold og som var væsentlige for opgaveløsningen.

Ved rokeringen blev der taget højde for klagers skånehensyn, herunder bl.a. friholdelse for operativt indhold, samt at klager fortsat kunne varetage administrative opgaver.

Klager blev inddraget i beslutningen, men klagers eget ønske til rokering ikke kunne imødekommes grundet klagers skånehensyn.

Om afskedigelsen

Indklagede gør gældende, at beslutningen om at igangsætte en helbredsvurdering og i sidste ende en afskedigelsessag beroede på, at klager havde været sygefraværende i en længere sammenhængende periode som følge af, at hun – efter det oplyste – havde været involveret i en trafikulykke.

På tidspunktet for igangsættelsen af helbredsvurderingen var det usikkert, hvornår klager kunne genoptage arbejdet.

Klagers sygemelding blev forlænget af flere omgange, og hun var på afskedigelsestidspunktet stadig sygemeldt.

Det var ikke muligt at indgå i en dialog med klager om genoptagelse af arbejdet ved kredsen.

Kredsen havde iværksat omfattende skånehensyn med henblik på at fastholde klager i sin stilling, herunder i form af fleksjob med tilpasning af arbejdstid og arbejdsopgaver, således at klager fx blev friholdt fra opgaver, som medarbejderne sædvanligvis indgår. i, herunder operative og udadvendte opgaver.

Helbredsnævnet har vurderet, at klager er utjenstdygtig i sin stilling.

Klager har over flere år haft et stort sygefravær, som løbende har være italesat, men som det ikke er lykkedes at nedbringe.

Klager var ikke længere kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med sin stilling.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Den 27. marts 1998 pådrog klager sig to diskusprolapser under tjenesten. Det fremgår af sagens oplysninger, at skaden blev vurderet som en arbejdsskade, og at skaden var stationær.

Den 1. oktober 2004 blev klager ansat i et fleksjob hos indklagede. Det fremgår af fleksjobaftalen, at klager havde skånehensyn i form af bl.a. nedsat arbejdstid, intet fysisk krævende arbejde, ingen konflikter med borgere og undgå stress samt korte deadlines.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger i forbindelse med de to diskusprolapser, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i lovens forstand på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling.

Den 29. november 2022 var klager involveret i en trafikulykke, hvorefter hun pådrog sig et forvridningstraume mod nakkerygsøjlen. Klager oplevede efterfølgende bl.a. hovedpine, træthed, nedsat hukommelse og koncentrationsevne.

På tidspunktet for afskedigelsen havde klagers begrænsninger i relation til forvridningstraumet mod nakkerygsøjlen ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af om forvridningstraumet mod nakkerygsøjlen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Det fremgår af varighedserklæringen af 26. juni 2023, at klagers sygemelding blev forlænget til den 30. september 2023.

Den 6. juli 2023 vurderede Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Helbredsnævnet, at klager var helbredsmæssigt utjenstdygtig i sin stilling.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at klagers forvridningstraume mod nakkerygsøjlen udgjorde et handicap i lovens forstand på tidspunktet for den påstående forskelsbehandling.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke på tidspunktet for afskedigelsen forelå en lægelig prognose, som angav en tilstrækkelig varighed for klagers funktionsbegrænsning.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Om flytning til en ny afdeling

Den 31. oktober 2022 blev klager orienteret om, at klager skulle rokere til en anden afdeling.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager blev udvalgt til rokeringen grundet, at hun ikke var operativ.

Som sagen foreligger oplyst, vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er oplysninger om, hvordan klager ville blive stillet ringere i forbindelse med en flytning til en ny afdeling.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Om afskedigelsen

Den 20. oktober 2023 blev klager afskediget grundet, at hun var helbredsbetinget utjenstdygtig.

Det fremgår af vurderingen fra Helbredsnævnet, at denne blev foretaget på baggrund af lægelige oplysninger, som angik klagers forvridningstraume mod nakkerygsøjlen.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klagers forvridningstraume mod nakkerygsøjlen ikke udgjorde et handicap i lovens forstand på tidspunktet for afskedigelsen.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

• § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

• § 2 a om tilpasning

• § 7 a om delt bevisbyrde

Lignende dokumenter