Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - afvisning

KEN nr 10111 af 07/05/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet1. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - afvisning

J.nr. 26-30190

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med et vrid i knæet, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 28. november 2025 afskedigede klager.

Den 19. november 2025 blev klager sparket af en ko på sit venstre knæ. Klager havde fået et vrid i knæet og burde aflastes for tunge løfte, hugstilling og trappegang.

På tidspunktet for afskedigelsen den 28. november 2025 havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Vurderingen af, om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, måtte derfor bero på en prognose.

Det fremgik af de lægelige oplysninger, at varigheden formentlig var tre måneder.

På den baggrund vurderede nævnet, at klager ikke havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på tidspunktet for afskedigelsen.

Det var herefter åbenbart, at der ikke kunne gives klageren medhold i sagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 28. november 2025 afskedigede klager.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager, som var ansat på et landbrug, blev den 19. november 2025 sparket af en ko på sit venstre knæ.

Klager har fremlagt et lægeligt notat af 27. november 2025, hvoraf fremgår bl.a.:

”Kontakt tekst:

Arbejder på Kofarm, Mange tunge løft.

2 mdr nu med konstante smerter, både dag og nat. Sværre ved at passe sit job. Smerter fra venstre knæ, særligt bag og lat for knæ. Kan hæve op. Ingen smerter i ankel/hofte. Fået lidt slag af køer mod knæ sin, ellers ikke er kendt traume.

Anamnese:

Vrid i knæ

…

Plan:

Muligt menisk skade knæ sin.

Henv. til fysioterapi for træningsøvelser. ¬Ser an 4-8 uger, fornyet kontakt ved manglende bedring.

Før ved forværring.

Patient bør i få måneder aflastes for tunge løft og hugstilling/trappegang. Formentligt 3 mdr. ”

Den 28. november 2025 blev klager afskediget fra sin stilling hos indklagede. Af afskedigelsen fremgår bl.a.:

Læs alt

”Undertegnede arbejdsgiver: [indklagede] opsiger herved ansættelsesforholdet med: [klager] til ophør den: 31-12-2025 på baggrund af: Vilkårene i ansættelseskontrakten. ”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. februar 2026.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager blev afskediget efter, hun sygemeldte sig grundet en arbejdsrelateret skade. Indklagede var fuldt ud bekendt med klagers helbredstilstand og de begrænsninger, som hun havde som følge af klagen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Den 19. november 2025 blev klager sparket af en ko på sit venstre knæ. Det fremgår af de lægelige oplysninger af 27. november 2025, at klager havde fået et vrid i knæet og bør aflastes for tunge løfte, hugstilling og trappegang.

På tidspunktet for afskedigelsen den 28. november 2025 havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af, om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Det fremgår af de lægelige oplysninger, at varigheden formentlig var tre måneder.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på tidspunktet for afskedigelsen.

¬Det er herefter åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser

• § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

• § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

• § 7 a om delt bevisbyrde

Lignende dokumenter