Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-426 og 444

KEN nr 9129 af 14/02/2007Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet22. februar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets

kendelse i sag 2006-6-426 og 444

[K], der er søn af [A], har

klaget til Pressenævnet over en udsendelse på Danmarks Radio den 13.

september

2006 og en identisk udsendelse på www.dr.dk, idet han mener, at god

presseskik

er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Danmarks Radio bragte den 13.

september 2006, kl. 20.00 DR Dokumentaren

”Helvedes

forgård”

, der handlede om børn i voldsramte familier. I udsendelsen

beskriver [B] indgående sit tidligere, voldelige samliv med [A], herunder

hvordan volden eskalerer. Efter flere års samliv og forskellige forsøg på at

komme ud af forholdet, kulminerer det hele i 1991, hvor hendes 18-årige søn

myrder [A] i nødværge. I udsendelsen vises tre fotografier af [A] i

dagligdagssituationer. Der er sløring over øjnene.

Udsendelsen er endvidere

tilgængelig på www.dr.dk.

2. Parternes synspunkter

[K] har anført, at hans far

kan identificeres, selv om der er sløring over øjnene, eftersom der flere

gange

zoomes ind på faderen.

[K] har oplyst, at han ikke

blev informeret om udsendelsen inden offentliggørelsen. Han har videre

anført,

at hverken billeder af faren eller nævnelse af hans navn er vigtigt for

Læs alt

udsendelsen. Ingen efterladte har givet tilladelse til programmet.

[K] har anført, at

udsendelsen kunne være lavet mere skånsomt for de efterladte. Historien har

tidligere

været omtalt i medierne.

[K] har endelig anført, at

han ønsker farens navn anonymiseret i udsendelsen samt billederne fjernet.

Både

i tv-udsendelsen og på www.dr.dk.

Danmarks Radio har

indledningsvis oplyst, at programintentionen var at sætte fokus på børn i

voldsramte familier, idet børnene ofte bliver overset og ikke får hjælp.

Programmet skabte efterfølgende en samfundsdebat vedrørende emnet.

Danmarks Radio har anført, at

man inden programmets offentliggørelse forsøgte at kontakte [K], der

tilkendegav telefonisk efter udsendelsen, at han ikke havde fået reaktioner

fra

folk, hvilket indikerer, at sløringen har været tilstrækkelig. Danmarks Radio

mener heller ikke, at fornavnet [A] gør det muligt for personer, der ikke i

forvejen er bekendt med historien, at identificere [A]. Yderligere sløring af

personen ville gøre programmet mindre troværdigt. Navnet har endvidere

tidligere været omtalt i medierne.

Danmarks Radio har herudover

oplyst, at de tre fotografier var lånt af [A]s tidligere samlever, [B].

Danmarks Radio har endelig

afvist ønsket om at redigere programmet eller undlade genudsendelse og

tilgængelighed

på www.dr.dk.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Jan Kristensen, Kaare

R. Skou og Ole Askvig.

Det er en betingelse for at

klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der

klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed

eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret

i

mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er

behandlet. I det tilfælde, at den berørte person er afgået ved døden på

tidspunktet for offentliggørelsen, kan en klage efter Nævnets praksis under

visse omstændigheder indgives af nære pårørende.

Pressenævnet finder, at det

ikke kan udelukkes, at det vil være muligt for personer med kendskab til de

forhold, der beskrives i udsendelsen, at identificere afdøde [A] som den

omtalte person. Herefter, og idet [A] er [K]s far, finder Nævnet at [K] er

berettiget til at klage og har retlig interesse i, at klagen behandles af

Nævnet.

Pressenævnet bemærker

indledningsvis, at i sager, hvor god presseskik er tilsidesat, kan Nævnet

pålægge redaktøren af det indklagede massemedie at offentliggøre Nævnets

kendelse, jf. medieansvarsloven § 49. Pressenævnet har imidlertid ikke

kompetence til at pålægge Danmarks Radio og www.dr.dk at efterredigere og

genudsende udsendelsen eller til at hindre offentliggørelse af den.

Meddelelser, der kan krænke

privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver

offentlig

omtale, jf. de Vejledende regler for god presseskik, punkt B.1. Pressenævnet

finder, at der er en samfundsmæssig interesse i at belyse forholdene i

voldsramte familier. Nævnet finder derfor, at Danmarks Radio og www.dr.dk var

berettiget til at omtale problemerne i [A]s samliv med [B] – herunder

drabet på

[A].

Det fremgår videre af de

Vejledende regler for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på

beskyttelse af sin personlige anseelse. Henset til at navnet tidligere har

været omtalt i medierne, finder Nævnet, at Danmarks Radio og www.dr.dk ved at

sløre øjnene har foretaget tilstrækkelig anonymisering af [A] i udsendelsen,

og

Nævnet udtaler ikke kritik af det bragte. Fotografierne, der fremgår af

udsendelsen, kan ikke føre til andet resultat.

Ofre for forbrydelser og

ulykker skal vises det størst mulige hensyn, og det samme gælder pårørende

til

de implicerede, jf. de vejledende regler, punkt B.3. Pressenævnet finder, at

der trods manglende kontakt til [K] forud for offentliggørelsen, ikke er

grundlag for at antage, at Danmarks Radio og www.dr.dk har handlet i strid

med

god presseskik på dette punkt.

Afgjort den 14. februar 2007.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter