Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - tilgængelighed - sagsbehandling - afvisning

KEN nr 9794 af 06/02/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet25. august 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - tilgængelighed - sagsbehandling - afvisning

J.nr. 26-13474

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med autisme og PTSD, klagede over en politimyndighed (indklagede). Kvinden mente, at politimyndigheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at politimyndigheden anmodede kvinden om at rette telefonisk henvendelse til politimyndigheden.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at politimyndigheden havde udsat kvinden for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med politimyndigheden sagsbehandling.

Nævnet lagde bl.a. vægt på, at handicapdiskriminationsloven ikke indebærer en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Det var herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at den indklagede politimyndighed anmodede klager om at rette telefonisk henvendelse til indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at hun har autisme og PTSD.

I december 2024 rettede indklagede henvendelse til klager. Af henvendelsen og den efterfølgende korrespondance fremgår bl.a.:

Indklagede:

”Jeg skriver angående en sag om tilhold rettet mod dig. Vend venligst gerne tilbage på tlf. nr. [telefonnummer]. ”

Klager:

”Jeg ved ikke hvad der menes med "tilhold mod dig", for jeg har søgt tilhold mod min underbo.

Du kan fange mig på [telefonnummer], for jeg kan ikke komme igennem til dig. ”

…

Klager:

”Med hensyn til [navn], så vil jeg ikke have besked om det tilhold, for denne sag ender med at slå mig ihjel. Jeg vil intet have med [navn] at gøre og hun skal bare holde sig væk fra mig og droppe at opsøge mig via andre på Facebook (jeg har oprettet ny profil med et andet navn, for at være i fred). Jeg søger derfor et tilhold mod hende også. Sagen skal afgøres ved at fagfolk inden for autisme ser på sagen. ”

…

Indklagede:

”Hvis du vil anmelde om et tilhold skal du møde op på [politistation] eller anmelde det over politi.dk. Jeg kan ikke tage imod din anmeldelse. ”

Den 15. januar 2025 gav indklagede klager et tilhold. Af tilholdet fremgår bl.a.:

”Henvendelse af 9. januar 2025

Det fremgår af sagen, at du den 9. januar 2025 på mail har indsendt en klage over [indklagede] samt [politibetjents] behandling af sagen.

Læs alt

Det kan oplyses, at din klage den 10. januar 2025 er videresendt til Juridisk Afdeling, der vil foretage behandlingen af din klage. ”

Den 13. marts 2025 ophævede statsadvokaten tilholdet.

Den 3. maj 2025 sendte klager en klage til indklagedes politidirektør. Af klagen fremgår bl.a.:

”Jeg skriver til Dem for at indgive en formel klage over [indklagedes] adfærd og manglende imødekommenhed i flere sager, som har påvirket min retssikkerhed og tryghed. Jeg oplever, at mine forsøg på at anmelde alvorlige forhold ikke er blevet håndteret med den nødvendige seriøsitet og respekt.

Den seneste episode fandt sted den 10. april 2025 kl. 13:58, hvor [politibetjent] afbrød telefonsamtalen, da jeg forsøgte at anmelde en vedvarende stalking, der genoptog den 12. januar 2025 efter en kortere pause. På trods af sagens alvor og min helbredstilstand – jeg lider af alvorlige psykiske handicaps, alexithymi, udbrændthed, komplekst PTSD og svær svimmelhed – blev jeg bedt om at møde personligt på politistationen. Dette forekommer usædvanligt for en så alvorlig anmeldelse, og min helbredstilstand gør fysisk fremmøde vanskeligt. Min frygt for min sikkerhed er betydelig, da jeg vurderer, at stalkeren potentielt er psykotisk på grund af mange års stofmisbrug.

…

Jeg har anmeldt de to episoder med betjente, der udviste upassende adfærd, til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). ”

Den 20. januar 2026 sendte indklagede et brev til klager. Af brevet fremgår bl.a.:

”Du er anmelder i en sag vedr. begæring om tilhold, samt har du sendt en e-mail vedr. din aktindsigt i en anden sag.

I den forbindelse skal der foretages partshøring af dig, samt nogle opklarende spørgsmål til din e-mail.

Du bedes derfor rette telefonisk henvendelse på tlf.nr. [telefonnummer] inden:”

Den 21. januar 2026 sendte indklagede et nyt brev til klager. Af brevet fremgår bl.a.:

”Vedr. anmodning om bistandsadvokat

Det er ikke muligt at få beskikket en bistandsadvokat i en tilholdssag.

Du er velkommen til at have en bisidder med til en evt. partshøring på [politistation] eller ved din side, hvis vi foretager den over telefonen. Du kan også få en bisidder til at kontakte mig, hvis det fungerer bedre for dig. ”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. januar 2026.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling og manglende rimelig tilpasning på grund af klagers handicap, herunder autisme og PTSD

Indklagede har på trods af kendskab til klagers funktionsnedsættelser ikke taget nødvendige og rimelige hensyn i indklagedes kommunikation og sagsbehandling. Dette har haft negative konsekvenser for klagers retssikkerhed og adgang til beskyttelse. Klager har gentagne gange gjort opmærksom på sine vanskeligheder med telefonisk kontakt og fysisk fremmøde samt sit behov for klar, skriftlig og struktureret kommunikation. Disse behov er ikke blevet imødekommet, og

klagers adfærd er blevet misforstået og tillagt en betydning, der har bidraget til urigtige vurderinger af klager.

Indklagede har i sagsbehandlingen bevidst undladt at yde rimelig tilpasning, udvist nedladende adfærd baseret på fordomme om autisme og brugt klagers handicaps som grundlag for at fratage klager sin retssikkerhed.

Under en telefonsamtale den 8. januar 2025 blev klager mødt med hån og mistillid. En politibetjent ignorerede dokumenterede fysiske skader og vurderede, at klager var farlig og uberegnelig. Vurderingen var alene baseret på klagers autistiske kommunikationsform og PTSD-symptomer. Politibetjenten traf senere afgørelse om et ulovligt tilhold, der senere blev ophævet. Afgørelsen var baseret på en subjektiv fordom om klagers handicap.

Den 10. april 2025 forsøgte klager at anmelde stalking. Betjenten afbrød samtalen ved at lægge røret på. Efterfølgende blev klager mødt med krav om fysisk fremmøde, selvom klager eksplicit oplyste, at klagers handicap og helbred forhindrede dette. Politiet nægtede dermed at foretage rimelig tilpasning af deres kommunikation, f.eks. ved at tillade skriftlig anmeldelse eller telefonisk afhøring, hvilket reelt afskar klager fra at få den beskyttelse, som andre borgere har adgang til.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven stilles yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning.

Ved rimelig tilpasning forstås, at tilbud og ydelser skal tilpasses, således at personer med handicap kan benytte tilbuddene eller have samme udbytte af ydelserne, som andre. Rimelig tilpasning er rettet mod enkeltpersoner, hvorimod pligten med hensyn til tilgængelighed er rettet mod grupper.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed mv., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt. En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed mv. må rettes til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes sagsbehandling.

Nævnet har bl.a. lagt vægt på, at handicapdiskriminationsloven ikke indebærer en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Det er herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet har ikke fundet anledning til at vurdere, om klager har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Nævnet bemærker, at klager har mulighed for at klage til den uafhængige politiklagemyndighed over bl.a. politibetjentes adfærd.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser

• § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Handicapdiskriminationsloven

• § 2 om lovens anvendelsesområde

• § 3 om lovens anvendelsesområde

• § 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

• § 10 om delt bevisbyrde

Lignende dokumenter