Spring til indhold

Retsinformation

06-2001

KEN nr 12836 af 24/10/2001Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet17. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

afsagt

af Tvistighedsnævnet den 24. oktober 2001 i sag nr. 06.2001

Elev A mod

virksomhed B v/C

Klageren, elev A, født den 27. marts 1978, skulle efter

aftale med indklagede, virksomhed B ved C, ansættes som kokkeelev fra den 1.

oktober 1998 efter en periode som smørrebrødsjomfru. Klageren, der fratrådte

den 12. november 1998 fik ingen uddannelsesaftale. Hun blev aflønnet som

elev,

og parterne er enige om, at Tvistighedsnævnet kan afgøre sagen.

Klageren

har ved sin faglige organisation, RestaurationsBranchens Forbund,

Gastronomgruppen, ved klageskrift modtaget i Tvistighedsnævnet den 15. januar

2001 indbragt sagen med endelig påstand om betaling af 23.704,14 kr.

Indklagede

har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår et beløb på 20.318,07

kr.,

idet indklagede er enig i, at klageren skal aflønnes som ufaglært inden for

gastronomernes faglige område. Indklagede har i øvrigt påstået frifindelse.

Det

omtvistede beløb, 3.386,07 kr. udgør krav på betaling for vagtplaneret

overarbejde.

På et mæglingsmøde

den 16. august 1999 drøftedes vagtplaneret overtid vedrørende kokke- og

smørrebrødselever. På et organisationsmøde afholdt den 29. november 1999

drøftedes bl.a. klagerens krav vedrørende beordret overarbejde.

Denne sag

er i Tvistighedsnævnet behandlet sammen med 9 andre sager mod virksomhed B

(02.2001, 03.2001, 04.2001,

Læs alt

07.2001,

08.2001, 09.2001, 10.2001, 11.2001 og 12.2001).

Klagerne i

samtlige sager har afgivet forklaring for nævnet. Der er endvidere afgivet

forklaring af

indklagedes daglige leder,

C, administrator D samt elev på B E, tidligere elev og tjener på B F,

tidligere

elev og nuværende tjener på B G og tjener samt tillidsrepræsentant på B H.

Samtlige forklaringer indgår i bevisvurderingen vedrørende alle sagerne, idet

disse har fælles problemstillinger. Disse drejer sig for det første om

spørgsmålet, om der har foreligget planeret overarbejde derved, at elevernes

spisepauser på ½ time som følge af virksomhedens forhold reelt ikke har været

afholdt. For det andet er der i flere af sagerne spørgsmål om evt. krav på

overarbejde herunder formen for registrering af dette samt registrering af

afspadsering.

Om disse

forhold fremgår følgende af elevoverenskomsten fra 1997 mellem Hotel-,

Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening og

RestaurationsBranchens Forbund:

“§ 6 - Arbejdstiden

Stk. 2

Den

effektive arbejdstid udgør 148 timer over 4 ugers turnus

Den daglige arbejdstid tillægges ½ times daglig

spisepause.

§ 7 - Vagtplan

Stk. 1. Arbejdstidens tilrettelæggelse tilkommer

forretningen. Der skal forefindes en vagtplan med angivelse af arbejdstidens

begyndelse og ophør for hver enkelt elev. På vagtplanen skal spisetiderne

ligeledes være anført.

§ 8 - Overarbejde

Stk. 5. Såfremt eleven ønsker det, og arbejdsgiveren

accepterer det, kan overarbejde afspadseres, dvs. frihed med normal personlig

løn. Overarbejdet afspadseres time for time og overarbejdstillægget, jfr.

stk.

2, udbetales altid.

Afspadsering af overarbejde kan kun ske med mindst 3

dages varsel og bør så vidt muligt gives som hele eller halve fridage.

Overarbejde skal være afviklet inden for de

efterfølgende 3 turnusperioder, og inden læretidens udløb.

Stk. 6. Tjenerelever kan ikke afspadsere overtid.”

Om

bevisførelsen vedrørende spørgsmålet om vagtplaneret overtid bemærkes:

Indklagede

har erklæret, at det ikke bestrides, at spisepauserne ikke konsekvent er

blevet

afholdt på de planlagte tidspunkter og at det er forekommet, at pauserne er

blevet afbrudt.

Klagerne

i sagerne 02.2001 - 08.2001 (kokke

og smørrebrødsjomfruer) har samstemmende forklaret, at de arbejdede efter en

vagtplan, der ikke angav noget om spisepauser. Klagerne i sagerne

09.2001-12.2001 (tjenere) har samstemmende forklaret, at der på deres

vagtplan

var kodeangivelser, men at de først efterfølgende fandt ud af, at disse angav

tidspunkter for spisepauser af en ½ times varighed.

Indklagedes repræsentanter og indklagedes vidner

har

samstemmende forklaret, at vagtplanerne for såvel elever i køkkenet som

tjenerelever angav tidspunkterne for spisepauser af en halv time.

Klagerne

har samstemmende forklaret, at de

som regel alene kunne holde korte pauser af 5-15 minutters varighed og at

pauserne ofte blev afbrudt af arbejdsopgaver. 07.2001 har forklaret, at hun

først på ugen, 2-3 gange ugentligt, kunne have en halv times pause. 09.2001

har

forklaret, at han 3-4 gange månedligt har haft pause af en halv times

varighed.

12.2001 har forklaret, at han maksimalt en gang ugentligt havde en pause på

en

halv time, og 11.2001 har forklaret, at det var sjældent, at hun havde en

halv

times pause, men det er sket.

C og D

har forklaret, at eleverne har

haft de pauser, de havde krav på. Afbrydelser er måske nok forekommet, men

eleverne og de udlærte holdt ikke pause på samme tidspunkt, og det var derfor

som regel ikke nødvendigt at afbryde elevernes pauser.

E

har forklaret, at han afholdt de pauser, han skulle.

Det kunne forekomme, at pausen blev afbrudt, således at resten af pausen blev

afholdt på et senere tidspunkt.

F

har forklaret, at hans pauser som regel var på 15-20

minutter. Til hverdag kunne de dog ofte holde 30 minutters pause før kl. 18.

G

har forklaret, at hans pauser evt. blev opsplittet i

pauser af 5-10 minutter, navnlig på aftenvagter. Det skete en 3-4 gange

ugentligt.

H

har forklaret, at afbrudte pauser forekom, navnlig i

weekends. Det forekom 3-4 gange månedligt. Det kan dog også godt være, at

afbrydelserne havde et omfang som forklaret af G.

Klageren

har til støtte for sin påstand

anført, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at klagernes

spisepauser reelt ikke som forudsat i overenskomsten har været en arbejdsfri

periode, hvor eleverne ikke skulle være til rådighed for arbejdsgivere. Der

var

ikke tale om pauser på faste tidspunkter, og i det omfang, eleverne kunne

holde

pauser, var der tale om korte tidsrum på 5-10 minutter, der som oftest blev

afbrudt. Elevernes arbejdstid - herunder klagerens - har således i realiteten

været forlænget med 2½ time pr. uge, hvorfor de har krav på honorering herfor

som påstået.

Det

bestrides, at klageren har fortabt sit krav ved passivitet.

Indklagede

har til støtte for sin påstand

anført, at det er klagerne, der har bevisbyrden for deres krav og det skal

tages i betragtning, at der er tale om gamle sager vedrørende afsluttede

ansættelsesforhold. Det bestrides ikke, at der i et vist omfang har været

tale

om opsplitning og flytning af pauserne, men det afgørende er, om pauserne er

blevet afholdt, og det må efter bevisførelsen lægges til grund. Selvom

klagernes forklaringer i et vist omfang lægges til grund, kan det ikke føre

til, at eleverne - herunder klageren - skal have fuldt medhold i deres krav,

da

de i hvert fald har haft pauser i et vist omfang.

Det gøres

gældende, at klagerens evt. krav er fortabt som følge af klagerens

passivitet.

I sagens behandling har som

faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Mogens Kroman

(formand), advokat Tine B. Skyum og juridisk konsulent Lise Bardenfleth

(begge

Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent

Claus

Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover har som særlig

sagkyndigt medlem deltaget Birgit Petersen, RBF og afdelingschef Morten

Brustad, HORESTA.

Tvistighedsnævnets bemærkninger:

Det lægges

efter bevisførelsen til grund, at elevernes - herunder klagerens -

spisepauser

ikke blev afholdt på faste tidspunkter og at pauserne kun undtagelsesvist

havde

en varighed af en halv time. Nævnet finder, at det særdeles ofte er

forekommet,

at spisepauserne blev afbrudt som følge af pålagte arbejdsopgaver og at

eleverne i stedet for en samlet spisepause havde flere små pauser spredt over

arbejdsdagen, ofte af 5 til 10 minutters varighed. Nævnet finder herefter, at

eleverne

- herunder klageren - som

udgangspunkt har krav på økonomisk kompensation herfor.

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Efter

overenskomsten har klageren krav på en halv times spisepause. Den daglige

arbejdstid har været forlænget med denne halve times spisepause, og heri

ligger, at klageren har haft krav på en halv times uafbrudt frihed uden

rådighedsforpligtelse. Da det må lægges til grund, at klageren reelt har

stået

til rådighed for indklagede i alle pauser og i øvrigt kun undtagelsesvist har

kunnet afholde en uafbrudt spisepause på en halv time, bør der gives klageren

fuldt medhold i påstanden.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Det må

lægges til grund, at klageren i et vist omfang har afholdt spisepauser,

selvom

dette ikke i fuldt omfang har været i form af en uafbrudt halv time. Vi mener

derfor, at klageren bør tilkendes en skønsmæssigt fastsat økonomisk

kompensation.

Passivitet:

Nævnet

finder ikke, at kravet er fortabt ved passivitet. Der lægges herved vægt på

spørgsmålets tekniske karakter og den omstændighed, at indklagedes praksis

for

eleverne fremstod som en af alle accepteret ordning.

Der træffes

afgørelse efter stemmeflertallet.

T h i

b e s t e m m e s:

Indklagede,

virksomhed B ved C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 23.704,14

kr.

Hver part

bærer sine egne omkostninger.

Denne

kendelse kan inden 8 uger fra modtagelsen indbringes for domstolene.

Lignende dokumenter

  • 08-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 09-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 07-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 11-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 10-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 12-2001 Retsinformation · 17. februar 2004