04-2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
afsagt
af Tvistighedsnævnet den 24. oktober 2001 i sag nr. 04.2001
Elev A mod
virksomhed B v/C
Mellem klageren, elev A, født den 17. januar 1973, og
indklagede, virksomhed B ved C, blev der den 30. april 1997 indgået
uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som kok med
uddannelsesperiode fra den 1. april 1997 til den 30. september 2000.
Uddannelsesaftalen blev hævet ensidigt af klageren den 31. august 1998.
Klageren
har ved sin faglige organisation, RestaurationsBranchens Forbund,
Gastronomforbundet,
ved klageskrift modtaget den 15. januar 2001 indbragt sagen for
Tvistighedsnævnet med endelig påstand om betaling af 17.318 kr. Kravet udgør
betaling for vagtplaneret overtid.
Indklagede
har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår et beløb på 4.890 kr. og
har i øvrigt påstået frifindelse.
På et
mæglingsmøde den 16. august 1999 drøftedes vagtplaneret overtid vedrørende
kokke- og smørrebrødselever. På et organisationsmøde afholdt den 29. november
1999 drøftedes bl.a. klagerens krav vedrørende beordret overarbejde.
Denne sag
er i Tvistighedsnævnet behandlet sammen med 9 andre sager mod virksomhed B
(02.2001, 03.2001,
06.2001, 07.2001,
08.2001, 09.2001, 10.2001, 11.2001 og 12.2001).
Klagerne i
samtlige sager har afgivet forklaring for nævnet. Der er endvidere afgivet
Læs alt
forklaring af
indklagedes daglige leder,
C, administrator D samt elev på B E, tidligere elev og tjener på B F,
tidligere
elev og nuværende tjener på B G og tjener samt tillidsrepræsentant på B H.
Samtlige forklaringer indgår i bevisvurderingen vedrørende alle sagerne, idet
disse har fælles problemstillinger. Disse drejer sig for det første om
spørgsmålet, om der har foreligget planeret overarbejde derved, at elevernes
spisepauser på ½ time som følge af virksomhedens forhold reelt ikke har været
afholdt. For det andet er der i flere af sagerne spørgsmål om evt. krav på
overarbejde herunder formen for registrering af dette samt registrering af
afspadsering.
Om disse
forhold fremgår følgende af elevoverenskomsten fra 1997 mellem Hotel-,
Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening og
RestaurationsBranchens Forbund:
“§ 6 - Arbejdstiden
Stk. 2
Den
effektive arbejdstid udgør 148 timer over 4 ugers turnus
Den daglige arbejdstid tillægges ½ times daglig
spisepause.
§ 7 - Vagtplan
Stk. 1. Arbejdstidens tilrettelæggelse tilkommer
forretningen. Der skal forefindes en vagtplan med angivelse af arbejdstidens
begyndelse og ophør for hver enkelt elev. På vagtplanen skal spisetiderne
ligeledes være anført.
§ 8 - Overarbejde
Stk. 5. Såfremt eleven ønsker det, og arbejdsgiveren
accepterer det, kan overarbejde afspadseres, dvs. frihed med normal personlig
løn. Overarbejdet afspadseres time for time og overarbejdstillægget, jfr.
stk.
2, udbetales altid.
Afspadsering af overarbejde kan kun ske med mindst 3
dages varsel og bør så vidt muligt gives som hele eller halve fridage.
Overarbejde skal være afviklet inden for de
efterfølgende 3 turnusperioder, og inden læretidens udløb.
Stk. 6. Tjenerelever kan ikke afspadsere overtid.”
Om
bevisførelsen vedrørende spørgsmålet om vagtplaneret overtid bemærkes:
Indklagede
har erklæret, at det ikke bestrides, at spisepauserne ikke konsekvent er
blevet
afholdt på de planlagte tidspunkter og at det er forekommet, at pauserne er
blevet afbrudt.
Klagerne
i sagerne 02.2001 - 08.2001 (kokke
og smørrebrødsjomfruer) har samstemmende forklaret, at de arbejdede efter en
vagtplan, der ikke angav noget om spisepauser. Klagerne i sagerne
09.2001-12.2001 (tjenere) har samstemmende forklaret, at der på deres
vagtplan
var kodeangivelser, men at de først efterfølgende fandt ud af, at disse angav
tidspunkter for spisepauser af en ½ times varighed.
Indklagedes repræsentanter og indklagedes vidner
har
samstemmende forklaret, at vagtplanerne for såvel elever i køkkenet som
tjenerelever angav tidspunkterne for spisepauser af en halv time.
Klagerne
har samstemmende forklaret, at de
som regel alene kunne holde korte pauser af 5-15 minutters varighed og at
pauserne ofte blev afbrudt af arbejdsopgaver. 07.2001 har forklaret, at hun
først på ugen, 2-3 gange ugentligt, kunne have en halv times pause. 09.2001
har
forklaret, at han 3-4 gange månedligt har haft pause af en halv times
varighed.
12.2001 har forklaret, at han maksimalt en gang ugentligt havde en pause på
en
halv time, og 11.2001 har forklaret, at det var sjældent, at hun havde en
halv
times pause, men det er sket.
C og D
har forklaret, at eleverne har
haft de pauser, de havde krav på. Afbrydelser er måske nok forekommet, men
eleverne og de udlærte holdt ikke pause på samme tidspunkt, og det var derfor
som regel ikke nødvendigt at afbryde elevernes pauser.
E
har forklaret, at han afholdt de pauser, han skulle.
Det kunne forekomme, at pausen blev afbrudt, således at resten af pausen blev
afholdt på et senere tidspunkt.
F
har forklaret, at hans pauser som regel var på 15-20
minutter. Til hverdag kunne de dog ofte holde 30 minutters pause før kl. 18.
G
har forklaret, at hans pauser evt. blev opsplittet i
pauser af 5-10 minutter, navnlig på aftenvagter. Det skete en 3-4 gange
ugentligt.
H
har forklaret,
at afbrudte pauser forekom, navnlig i weekends. Det forekom 3-4 gange
månedligt. Det kan dog også godt være, at afbrydelserne havde et omfang som
forklaret af G.
Klageren
har yderligere forklaret, at han i
1998 henvendte sig til sin fagforening vedrørende spisepauser, fordi han
efter
samtale med en lærer på teknisk skole var blevet opmærksom på indholdet af
overenskomsten. Han turde ikke påtale det over for indklagede.
Klageren
har til støtte for sin påstand
anført, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at klagernes
spisepauser reelt ikke som forudsat i overenskomsten har været en arbejdsfri
periode, hvor eleverne ikke skulle være til rådighed for arbejdsgivere. Der
var
ikke tale om pauser på faste tidspunkter, og i det omfang, eleverne kunne
holde
pauser, var der tale om korte tidsrum på 5-10 minutter, der som oftest blev
afbrudt. Elevernes arbejdstid - herunder klagerens - har således i realiteten
været forlænget med 2½ time pr. uge, hvorfor de har krav på honorering herfor
som påstået.
Det
bestrides, at klageren har fortabt sit krav ved passivitet.
Indklagede
har til støtte for sin påstand
anført, at det er klagerne, der har bevisbyrden for deres krav og det skal
tages i betragtning, at der er tale om gamle sager vedrørende afsluttede
ansættelsesforhold. Det bestrides ikke, at der i et vist omfang har været
tale
om opsplitning og flytning af pauserne, men det afgørende er, om pauserne er
blevet afholdt, og det må efter bevisførelsen lægges til grund. Selvom
klagernes forklaringer i et vist omfang lægges til grund, kan det ikke føre
til, at eleverne - herunder klageren - skal have fuldt medhold i deres krav,
da
de i hvert fald har haft pauser i et vist omfang.
Det gøres
gældende, at klagerens evt. krav er fortabt ved klagerens passivitet.
I sagens
behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer
Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og juridisk konsulent Lise
Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Evelyn
Jørgensen
og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover
har som særlig sagkyndigt medlem deltaget Birgit Petersen, RBF og
afdelingschef
Morten Brustad, HORESTA.
Tvistighedsnævnets bemærkninger:
Det lægges
efter bevisførelsen til grund, at elevernes - herunder klagerens -
spisepauser
ikke blev afholdt på faste tidspunkter og at pauserne kun undtagelsesvist
havde
en varighed af en halv time. Nævnet finder, at det særdeles ofte er
forekommet,
at spisepauserne blev afbrudt som følge af pålagte arbejdsopgaver og at
eleverne i stedet for en samlet spisepause havde flere små pauser spredt over
arbejdsdagen, ofte af 5 til 10 minutters varighed. Nævnet finder herefter, at
eleverne - herunder klageren - som udgangspunkt har krav på
økonomisk kompensation herfor.
4 medlemmer af nævnet udtaler:
Efter
overenskomsten har klageren krav på en halv times spisepause. Den daglige
arbejdstid har været forlænget med denne halve times spisepause, og heri
ligger,
at klageren har haft krav på en halv times uafbrudt frihed uden
rådighedsforpligtelse. Da det må lægges til grund, at klageren reelt har
stået
til rådighed for indklagede i alle pauser og i øvrigt kun undtagelsesvist har
kunnet afholde en uafbrudt spisepause på en halv time, bør der gives klageren
fuldt medhold i påstanden.
3 medlemmer af nævnet udtaler:
Det må
lægges til grund, at klageren i et vist omfang har afholdt spisepauser,
selvom
dette ikke i fuldt omfang har været i form af en uafbrudt halv time. Vi mener
derfor, at klageren bør tilkendes en skønsmæssigt fastsat økonomisk
kompensation.
Passivitet:
Nævnet
finder ikke, at kravet er fortabt ved passivitet. Der lægges herved vægt på
spørgsmålets tekniske karakter og den omstændighed, at indklagedes praksis
for
eleverne fremstod som en af alle accepteret ordning.
Der træffes
afgørelse efter stemmeflertallet.
T h i
b e s t e m m e s:
Indklagede,
virksomhed B ved C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 17.318
kr.
Hver part
betaler sine omkostninger.
Denne
kendelsen kan inden 8 uger fra modtagelsen indbringes for domstolene.