Spring til indhold

Retsinformation

04-2001

KEN nr 12835 af 24/10/2001Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet17. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

afsagt

af Tvistighedsnævnet den 24. oktober 2001 i sag nr. 04.2001

Elev A mod

virksomhed B v/C

Mellem klageren, elev A, født den 17. januar 1973, og

indklagede, virksomhed B ved C, blev der den 30. april 1997 indgået

uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som kok med

uddannelsesperiode fra den 1. april 1997 til den 30. september 2000.

Uddannelsesaftalen blev hævet ensidigt af klageren den 31. august 1998.

Klageren

har ved sin faglige organisation, RestaurationsBranchens Forbund,

Gastronomforbundet,

ved klageskrift modtaget den 15. januar 2001 indbragt sagen for

Tvistighedsnævnet med endelig påstand om betaling af 17.318 kr. Kravet udgør

betaling for vagtplaneret overtid.

Indklagede

har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår et beløb på 4.890 kr. og

har i øvrigt påstået frifindelse.

På et

mæglingsmøde den 16. august 1999 drøftedes vagtplaneret overtid vedrørende

kokke- og smørrebrødselever. På et organisationsmøde afholdt den 29. november

1999 drøftedes bl.a. klagerens krav vedrørende beordret overarbejde.

Denne sag

er i Tvistighedsnævnet behandlet sammen med 9 andre sager mod virksomhed B

(02.2001, 03.2001,

06.2001, 07.2001,

08.2001, 09.2001, 10.2001, 11.2001 og 12.2001).

Klagerne i

samtlige sager har afgivet forklaring for nævnet. Der er endvidere afgivet

Læs alt

forklaring af

indklagedes daglige leder,

C, administrator D samt elev på B E, tidligere elev og tjener på B F,

tidligere

elev og nuværende tjener på B G og tjener samt tillidsrepræsentant på B H.

Samtlige forklaringer indgår i bevisvurderingen vedrørende alle sagerne, idet

disse har fælles problemstillinger. Disse drejer sig for det første om

spørgsmålet, om der har foreligget planeret overarbejde derved, at elevernes

spisepauser på ½ time som følge af virksomhedens forhold reelt ikke har været

afholdt. For det andet er der i flere af sagerne spørgsmål om evt. krav på

overarbejde herunder formen for registrering af dette samt registrering af

afspadsering.

Om disse

forhold fremgår følgende af elevoverenskomsten fra 1997 mellem Hotel-,

Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening og

RestaurationsBranchens Forbund:

“§ 6 - Arbejdstiden

Stk. 2

Den

effektive arbejdstid udgør 148 timer over 4 ugers turnus

Den daglige arbejdstid tillægges ½ times daglig

spisepause.

§ 7 - Vagtplan

Stk. 1. Arbejdstidens tilrettelæggelse tilkommer

forretningen. Der skal forefindes en vagtplan med angivelse af arbejdstidens

begyndelse og ophør for hver enkelt elev. På vagtplanen skal spisetiderne

ligeledes være anført.

§ 8 - Overarbejde

Stk. 5. Såfremt eleven ønsker det, og arbejdsgiveren

accepterer det, kan overarbejde afspadseres, dvs. frihed med normal personlig

løn. Overarbejdet afspadseres time for time og overarbejdstillægget, jfr.

stk.

2, udbetales altid.

Afspadsering af overarbejde kan kun ske med mindst 3

dages varsel og bør så vidt muligt gives som hele eller halve fridage.

Overarbejde skal være afviklet inden for de

efterfølgende 3 turnusperioder, og inden læretidens udløb.

Stk. 6. Tjenerelever kan ikke afspadsere overtid.”

Om

bevisførelsen vedrørende spørgsmålet om vagtplaneret overtid bemærkes:

Indklagede

har erklæret, at det ikke bestrides, at spisepauserne ikke konsekvent er

blevet

afholdt på de planlagte tidspunkter og at det er forekommet, at pauserne er

blevet afbrudt.

Klagerne

i sagerne 02.2001 - 08.2001 (kokke

og smørrebrødsjomfruer) har samstemmende forklaret, at de arbejdede efter en

vagtplan, der ikke angav noget om spisepauser. Klagerne i sagerne

09.2001-12.2001 (tjenere) har samstemmende forklaret, at der på deres

vagtplan

var kodeangivelser, men at de først efterfølgende fandt ud af, at disse angav

tidspunkter for spisepauser af en ½ times varighed.

Indklagedes repræsentanter og indklagedes vidner

har

samstemmende forklaret, at vagtplanerne for såvel elever i køkkenet som

tjenerelever angav tidspunkterne for spisepauser af en halv time.

Klagerne

har samstemmende forklaret, at de

som regel alene kunne holde korte pauser af 5-15 minutters varighed og at

pauserne ofte blev afbrudt af arbejdsopgaver. 07.2001 har forklaret, at hun

først på ugen, 2-3 gange ugentligt, kunne have en halv times pause. 09.2001

har

forklaret, at han 3-4 gange månedligt har haft pause af en halv times

varighed.

12.2001 har forklaret, at han maksimalt en gang ugentligt havde en pause på

en

halv time, og 11.2001 har forklaret, at det var sjældent, at hun havde en

halv

times pause, men det er sket.

C og D

har forklaret, at eleverne har

haft de pauser, de havde krav på. Afbrydelser er måske nok forekommet, men

eleverne og de udlærte holdt ikke pause på samme tidspunkt, og det var derfor

som regel ikke nødvendigt at afbryde elevernes pauser.

E

har forklaret, at han afholdt de pauser, han skulle.

Det kunne forekomme, at pausen blev afbrudt, således at resten af pausen blev

afholdt på et senere tidspunkt.

F

har forklaret, at hans pauser som regel var på 15-20

minutter. Til hverdag kunne de dog ofte holde 30 minutters pause før kl. 18.

G

har forklaret, at hans pauser evt. blev opsplittet i

pauser af 5-10 minutter, navnlig på aftenvagter. Det skete en 3-4 gange

ugentligt.

H

har forklaret,

at afbrudte pauser forekom, navnlig i weekends. Det forekom 3-4 gange

månedligt. Det kan dog også godt være, at afbrydelserne havde et omfang som

forklaret af G.

Klageren

har yderligere forklaret, at han i

1998 henvendte sig til sin fagforening vedrørende spisepauser, fordi han

efter

samtale med en lærer på teknisk skole var blevet opmærksom på indholdet af

overenskomsten. Han turde ikke påtale det over for indklagede.

Klageren

har til støtte for sin påstand

anført, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at klagernes

spisepauser reelt ikke som forudsat i overenskomsten har været en arbejdsfri

periode, hvor eleverne ikke skulle være til rådighed for arbejdsgivere. Der

var

ikke tale om pauser på faste tidspunkter, og i det omfang, eleverne kunne

holde

pauser, var der tale om korte tidsrum på 5-10 minutter, der som oftest blev

afbrudt. Elevernes arbejdstid - herunder klagerens - har således i realiteten

været forlænget med 2½ time pr. uge, hvorfor de har krav på honorering herfor

som påstået.

Det

bestrides, at klageren har fortabt sit krav ved passivitet.

Indklagede

har til støtte for sin påstand

anført, at det er klagerne, der har bevisbyrden for deres krav og det skal

tages i betragtning, at der er tale om gamle sager vedrørende afsluttede

ansættelsesforhold. Det bestrides ikke, at der i et vist omfang har været

tale

om opsplitning og flytning af pauserne, men det afgørende er, om pauserne er

blevet afholdt, og det må efter bevisførelsen lægges til grund. Selvom

klagernes forklaringer i et vist omfang lægges til grund, kan det ikke føre

til, at eleverne - herunder klageren - skal have fuldt medhold i deres krav,

da

de i hvert fald har haft pauser i et vist omfang.

Det gøres

gældende, at klagerens evt. krav er fortabt ved klagerens passivitet.

I sagens

behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer

Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og juridisk konsulent Lise

Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Evelyn

Jørgensen

og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover

har som særlig sagkyndigt medlem deltaget Birgit Petersen, RBF og

afdelingschef

Morten Brustad, HORESTA.

Tvistighedsnævnets bemærkninger:

Det lægges

efter bevisførelsen til grund, at elevernes - herunder klagerens -

spisepauser

ikke blev afholdt på faste tidspunkter og at pauserne kun undtagelsesvist

havde

en varighed af en halv time. Nævnet finder, at det særdeles ofte er

forekommet,

at spisepauserne blev afbrudt som følge af pålagte arbejdsopgaver og at

eleverne i stedet for en samlet spisepause havde flere små pauser spredt over

arbejdsdagen, ofte af 5 til 10 minutters varighed. Nævnet finder herefter, at

eleverne - herunder klageren - som udgangspunkt har krav på

økonomisk kompensation herfor.

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Efter

overenskomsten har klageren krav på en halv times spisepause. Den daglige

arbejdstid har været forlænget med denne halve times spisepause, og heri

ligger,

at klageren har haft krav på en halv times uafbrudt frihed uden

rådighedsforpligtelse. Da det må lægges til grund, at klageren reelt har

stået

til rådighed for indklagede i alle pauser og i øvrigt kun undtagelsesvist har

kunnet afholde en uafbrudt spisepause på en halv time, bør der gives klageren

fuldt medhold i påstanden.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Det må

lægges til grund, at klageren i et vist omfang har afholdt spisepauser,

selvom

dette ikke i fuldt omfang har været i form af en uafbrudt halv time. Vi mener

derfor, at klageren bør tilkendes en skønsmæssigt fastsat økonomisk

kompensation.

Passivitet:

Nævnet

finder ikke, at kravet er fortabt ved passivitet. Der lægges herved vægt på

spørgsmålets tekniske karakter og den omstændighed, at indklagedes praksis

for

eleverne fremstod som en af alle accepteret ordning.

Der træffes

afgørelse efter stemmeflertallet.

T h i

b e s t e m m e s:

Indklagede,

virksomhed B ved C, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 17.318

kr.

Hver part

betaler sine omkostninger.

Denne

kendelsen kan inden 8 uger fra modtagelsen indbringes for domstolene.

Lignende dokumenter

  • 03-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 07-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 08-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 12-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 11-2001 Retsinformation · 17. februar 2004
  • 10-2001 Retsinformation · 17. februar 2004