Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-312

KEN nr 9675 af 29/06/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet25. august 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2006-6-312

Dokumentations-

og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC) har på vegne af [K] klaget

til Pressenævnet over en artikelserie i Nordjyske Stiftstidende den 12.

februar

2006, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere

klaget

over, at Nordjyske Stiftstidende har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

Nordjyske

Stiftstidende bragte den 12. februar 2006 under overskriften

”Fup med hvid hjemmehjælp”

og

underoverskriften

”AFSLØRING:

Undersøgelse om at fravælge nydanske hjælpere blev fordrejet og

manipuleret”

følgende artikel:

”NORDJYLLAND: Der var tale om

fordrejninger og halve sandheder, da det i en undersøgelse før jul blev

hævdet,

at man uden videre kan ringe og bestille en hvid hjemmehjælp i mange

kommuner,

blandet dem Aalborg. NORDJYSKE Stiftstidende kan i dag fremlægge de samtaler,

som

undersøgelsen bygger på, og de tegner et andet billede.

- Der er ikke fugls føde på

det, siger den erfarne aalborgensiske advokat og medlem af Flygtningenævnet

Ole

Læs alt

Nepper-Christensen efter at have gennemgået samtalerne.

Han mener, at sagen aldrig

ville holde i en retssal.

- Der er intet af det her,

hvor man kan sige, at de kommunale medarbejdere optræder i strid med

lovgivningen, siger han.

Ifølge undersøgelsen sender

Aalborg Kommune gerne en hvid hjemmehjælper, hvis man beder om det.

Virkeligheden er imidlertid,

at den kommunale medarbejder gennem en fem minutter lang samtale ikke lover,

at

det kan lade sig gøre. Tværtimod kæmper hun for medarbejdere med anden etnisk

baggrund.

- Altså, alle dem, der er her

i Danmark, er jo danskere det er min holdning til tingene, siger hun som

noget af det første, da en kvinde ringer og anmoder om hvid hjemmehjælp til

sin

farmor.

Ifølge undersøgelsen siger

Odense Kommune også ja til at sende hvid hjemmehjælp. Forklaringen er dog, at

den kommunale medarbejder ikke kan svare andet, da hun kun har såkaldte hvide

danskere i sin faste medarbejderstab.

Dennis Kristensen, der er

formand for Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA, mener ikke, at samtalerne

dokumenter, at det uden videre er muligt at bestille hvid hjemmehjælp.

- De dokumenterer, at det

ikke bliver blankt afvist i syv kommuner. Men derfor skal man være varsom med

at konkludere, at det ville blive ført ud i livet, siger Dennis Kristensen,

som

roser de ansattes håndtering og siger:

- Jeg er glad for, at der

absolut ikke er nogen af dem, der kan beskyldes for at være diskriminerende.

Det er Mangfoldighedsnetværket

under Dansk Sygeplejeråd, der står bag undersøgelsen. Nedværkets formand [K],

der før jul præsenterede undersøgelsen i medierne og beskyldte syv kommuner

for

diskrimination, ønsker ikke at kommentere kritikken. Hun henviser til

Niels-Erik Hansen, der er leder af Dokumentations- og rådgivningscenteret om

racediskrimination.

- Jeg mener, at kommunerne

dumper. Det er rigtigt, at de tager forbehold, men de går ind på en tankegang

om, at det kan de godt bestræbe sig på eller forsøge, og i den sammenhæng er

forsøget i mine øjne lige så groft, siger Niels-Erik Hansen.”

Samme dag

bragte Nordjyske Stiftstidende under overskriften

”Centerleder afviser undersøgelses-fup”

følgende artikel

”NORDJYLLAND: Centerchef

Niels-Erik Hansen fra Dokumentations- og rådgivningscenteret for

Racediskrimination fastholder, at syv ud af otte kommuner lover hvid

hjemmehjælp i den undersøgelser, som Mangfoldighedsnetværket kom med før jul.

Netværkets formand [K] ønsker

ikke længere selv at kommentere sagen med henvisning til, at den nu er

overdraget til dokumentationscenteret.

- Jeg mener, at kommunerne

dumper. Det er rigtigt, at de tager forbehold, men de går ind på en tankegang

om, at det kan de godt bestræbe sig på eller forsøge, og i den sammenhæng er

forsøget i mine øjne lige så groft, som hvis de rent faktisk gennemførte det.

Man må ikke begive sig ind på et område, hvor man prøver at imødekomme et

diskriminerende krav. Så har man sådan set allerede givet et tilsagn.

Han peger blandt andet på, at

flere kommunale medarbejdere gør rede for, at de ikke har særligt mange

medarbejdere med anden etnisk baggrund ansat. Derfor er sandsynligheden for

at

få en hjemmehjælper med anden etnisk baggrund meget lille. Men den slags

tankegang må medarbejderne slet ikke bevæge sig ud i, understreger

centerchefen.

- Det som flere af kommunerne

gør, er de går ind og laver en etnisk scanning af medarbejderskaren og siger,

at fordi vi har flest danskere ansat – og for eksempel kun en enkelt

bosnier,

der er afløser – kan vi sikkert godt imødekomme jeres krav. I loven

hedder det

”etnisk monitering af arbejdsstyrken”, og det er ulovligt, siger

Niels-Erik

Hansen.

Som han ser det, er der kun

én kommune, der håndterer henvendelsen inden for lovens rammer.

- Det er kun Østerbro, der

kører efter bogen. De får forklaret, at de kun sender arbejdskraft ud, der er

fuldt ud kvalificeret ellers var de slet ikke ansat. Og de afviser enhver

tanke

om at gå ind på forskelsbehandling som ulovlig. Dermed stiller Østerbros måde

at håndtere den her sag på de andre i et dårligt lys. Når de kan være så

præcise i forhold til, hvad det drejer sig om, må vi forvente, at det kan de

andre også, siger han.

I forbindelse med sagen har

NORDJYSKE Medier kun fået udleveret seks samtaler, der dokumenterer, hvordan

de

kommunale medarbejdere forholder sig til forespørgslen om hvid hjemmehjælp.

De to sidste samtaler – fra

Albertslund og Frederiksberg, som henholdsvis helt mangler og er mangelfuld

– kan

Niels-Erik Hansen ikke gøre nærmere rede for, men han vil nu undersøge, om

dokumentationen eksisterer.”

Samme dag

bragte Nordjyske Stiftstidende under overskriften

”Hvide løgne”

og underoverskriften

”UNDERSØGELSE: Det ligner fordrejning, når Mangfoldighedsnetværket

hævder at have påvist, at det i langt de fleste kommuner er muligt at

bestille

en hvid, dansk hjemmehjælper”

følgende artikel:

”Goddag, mit navn er Pernille

Nielsen. Sådan præsenterer en ung kvinde sig over for hjemmeplejemedarbejdere

i

otte kommuner, da hun henvender sig i slutningen af sidste år.

Med uskyldig stemmeføring vil

Pernille Nielsen bare lige spørge lidt til, om det mon er muligt, at farmor

eller morfar kan blive ved med at have en hvid dansker som hjemmehjælper, når

hun eller han nu snart skal flytte.

I virkeligheden er Pernille

Nielsen repræsentant for Mangfoldighedsnetværket - et netværk af

sygeplejersker

med anden etnisk baggrund under Dansk Sygeplejeråd. Formålet er at

fremprovokere udtalelser, som kan påvise, at den lille racisme og

forskelsbehandling trives ude i kommunerne.

At det er muligt at bestille

en hvid hjemmehjælper.

En undersøgelse viser...

10. december brager historien

ud i de danske medier, hvor blandt andre TV-2 fortæller:

“I syv ud af otte kommuner er

det muligt at ringe og få kommunen til at sende en hvid hjemmehjælper ud til

borgeren. Det viser en rundringning, som Mangfoldighedsnetværket har

lavet”. Mangfoldighedsnetværkets

formand [K], der er ansvarlig for undersøgelsen, er også på banen og

konkluderer blandt andet:

- Undersøgelsen viser, at

diskrimination på baggrund af etnisk tilhørsforhold er mere udbredt i

sundhedsvæsnet, end man hidtil har regnet med.

[K] fortæller videre, at det

fremgår af undersøgelsen, at man de fleste steder er positive over for ønsket

om ikke at sende en indvandrer, selv om det er en klar overtrædelse af

lovgivningen at imødekomme et sådant krav, som hun påpeger.

På den sorte liste

Aalborg Kommune havner på den

sorte liste, fordi en medarbejder har lovet hvid hjemmehjælp til Pernille

Nielsens farmor.

I dag kan NORDJYSKE Medier

påvise, at Mangfoldighedsnetværket har et problem. Et troværdighedsproblem.

Medarbejderen, som i det

følgende hedder ÅK, lover ikke hvid hjemmehjælp til farmor og optræder i

øvrigt

alt andet end småracistisk og diskriminerende i samtalen med Pernille

Nielsen,

PN.

ÅK: Altså, alle, der er her i

Danmark, er jo danskere...

PN: Ja...

ÅK: Det er min holdning til

tingene.

PN: Okay, altså I kan ikke...

ÅK: Vi sender jo ikke nogen

ud, som ikke er uddannet heller.

På pædagogisk vis forsøger ÅK

at forklare kvinden, hvad hun nok bør indse.

ÅK: Ja, altså jeg vil ikke

love noget 100 procent. Det vil jeg ikke gøre, fordi det er jo fremtiden, at

der er mange, der kommer ind og tager uddannelsen, som har boet her i Danmark

i

mange, mange år.

- Nogle af dem er jo også

født og opvokset her. Og hvis man har over 100 brugere, så kan man altså

ikke... så vil jeg have svært ved at kunne styre det og sige, at dér må komme

én, der er herfra og skal være hvid – for jeg kan forestille mig, at det

er

sådan noget, du taler om.

PN: Ja, ja det er det.

ÅK: Ja, men jeg kan ikke love

noget 100 procent. Så skal du ikke sige, at jeg har gjort for meget.

Ingen løfter

I samtalen fortsætter

Pernille Nielsen med at bore i spørgsmålet. Blandt andet ved at dreje

spørgsmålet til, om svaret omvendt kan forstås på den måde, at den kommunale

medarbejder ikke vil udelukke, at det kan lade sig gøre.

Den kommunale medarbejder

holder dog fast:

ÅK: Altså, som jeg siger til

dig. Jeg kan ikke love noget. Så absolut ikke!

Medarbejderen understreger

samtidig, at hun ikke kan se ind i fremtiden.

ÅK: ...når dine forældre

flytter herover, så er de her jo også nogle år fremad. Og jeg kan både få

elever, og det kan dine forældre også komme ud for, at de skal have elever og

sådan noget, og der kan jeg jo ikke sige, hvad farve de har. Det kan jeg

ikke.

Jeg vil ikke love noget 100 procent. Jeg har aldrig nogensinde fået det

spørgsmål før.

Den kommunale medarbejder

giver til gengæld Pernille Nielsen dette løfte:

ÅK: ...jeg ved, at de

borgere, vi passer, de bliver passet med omsorg og kærlighed, og det vil også

gælde dine forældre, når de flytter herover.

På dette grundlag drager Mangfoldighedsnetværket

konklusionen:

Man kan bestille hvid

hjemmehjælp i Aalborg, som dermed diskriminerer medarbejdere med anden etnisk

baggrund.

Advokat og medlem af

Flygtningenævnet Ole Nepper-Christensen, Ret & Råd i Aalborg, har

gennemgået

Mangfoldighedsnetværkets dokumentation vedrørende Aalborg såvel som de øvrige

kommuner.

Han konkluderer, at der i

samtalerne ikke er belæg for at konkludere, at man kan bestille hvid

hjemmehjælp i syv ud af de otte kommuner, som man har spurgt. Efter hans

opfattelse, er der tale om kommunale medarbejdere, som går ind i en naturlig

dialog med en borger, som henvender sig.

- Det generelle indtryk, man får, er, at der

er tale om nogle flinke kommunale medarbejdere, der snakker folk lidt efter

munden og hælder lidt vand ud af ørerne, da de bliver præsenteret for det her

ønske om at få sendt en hvid hjemmehjælp ud, siger Ole Nepper-Christensen.

Aalborg-advokatens vurdering

er, at hverken medarbejderen i Aalborg eller de andre steder gør sig skyldig

i

diskrimination eller forskelsbehandling.

- Der er intet af det her,

hvor man kan sige, at de kommunale medarbejdere optræder i strid med

lovgivningen. Nogle går lidt længere end andre i dialogen med borgeren, men

der

er ikke noget af det, der vil kunne bruges til noget i en retssag. Ikke det,

der ligner.

Klar instruks

Formanden for Forbundet af Offentligt

ansatte Dennis Kristensen føler sig heller ikke helt overbevist af

undersøgelsens samtaler.

- Jeg synes ikke, at

samtalerne, når nu man ser dem skrevet ned, viser, at man ville kunne få hvid

hjemmehjælp efter bestilling i syv af otte kommuner, siger Dennis Kristensen

og

tilføjer:

- Til gengæld viser de, at der

er syv ud af de otte kommuner, som ikke afviser at ville gøre det, og som

signalerer

en vis imødekommenhed og efterlader den falske pårørende tilbage med en

oplevelse af, at det her kan nok godt lade sig gøre. Og det er i

virkeligheden

det, jeg mangler i de samtaler, at de burde være sluttet af med en

tilkendegivelse om, at det ville ikke være lovligt for kommunen at imødekomme

sådan et ønske.

Efter FOA-formandens

opfattelse har de kommunale medarbejdere generelt klaret situationen

udmærket.

- Min første reaktion er, at

jeg faktisk er glad for at se den måde, som medarbejderne har reageret på.

Det

er en måde, hvor man prøver på at udvise servicemindedhed og vilje til at

imødekomme ønsker fra de enkelte borgere.

- Der er kun en enkelt af dem

der er blevet ringet op, som sådan er helt klar i mælet på, at man ikke må

diskriminere, men grundlæggende synes jeg faktisk at medarbejderne har

håndteret det rimeligt godt, siger Dennis Kristensen.

Han mener, at amter og

kommuner bør formulere en politik på området og give medarbejderne en klar

instruks om, hvordan man skal håndtere forespørgsler af denne karakter.

Ingen kommentarer

Mangfoldighedsnetværkets formand

[K], der har ansvaret for undersøgelsen ønsker ikke at kommentere

sagen.”

Artiklen var

ledsaget af et billede af [K]. Af billedteksten fremgik følgende:

”Formand for Mangfoldighedsnetværket

og folketingskandidat for SF, [K], har ansvaret for undersøgelsen om hvid

hjemmehjælp. Hun ønsker ikke at svare på kritiske spørgsmål om Netværkets

arbejdsmetoder eller konklusioner.”

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har

anført, at hun har retlig interesse i sagen, idet det er

Mangfoldighedsnetværket,

der har lavet den omtalte undersøgelse, men at det er hende som person, der

er

udsat for angreb.

[K] har

vedrørende god presseskik anført, at følgende udsagn er krænkende:

·

”Jeg har ingen kommentarer yderligere, og

jeg vil heller ikke have at du citerer mig, fordi sagen er videregivet til

racediskriminsationscentret.”

sammenholdt med billedteksten ”Hun ønsker ikke at svare på kritiske

spørgsmål

om netværkets arbejdsmetoder eller konklusioner.” er en unødvendig

mistænkeliggørelse af hende som person. [K] har videre anført, at hun har

henvist til DRC, der udtaler sig i sagen, og hun mener, at man har ret til at

nægte at udtale sig.

·

At hun beskyldes for at fremkomme med

”Hvide løgne”, ”Fup med hvid hjemmehjælp” og

”AFSLØRING: Undersøgelse om at

fravælge nydanske hjemmehjælpere blev fordrejet og manipuleret.”

[K] har

vedrørende god presseskik endelig anført, at advokat og medlem af

Flygtningenævnet,

Ole Nepper-Christiansen, ikke kan udtale sig som ekspert, idet

Flygtningenævnet

ikke behandler diskriminationssager.

[K] har

vedrørende krav om genmæle anført, at det ikke er korrekt, når Nordjyske

mener

at kunne afsløre, at de kommunale medarbejdere ikke ”lover hvid

hjemmehjælp til

farmor”.

[K]

fastholder, at konklusionerne i den omtalte undersøgelse er korrekte, hvorfor

det ikke er korrekt, når Nordjyske Stiftstidende skriver: ”AFSLØRING:

Undersøgelse om at fravælge nydanske hjemmehjælpere blev fordrejet og

manipuleret”.

2.2. Nordjyske Stiftstidendes synspunkter

Nordjyske

Stiftstidende har til klagepunkterne vedrørende god presseskik anført, at

avisen

over for læseren oplyser, at den ansvarlige for undersøgelsen, [K], ikke

ønsker

at udtale sig. Nordjyske Stiftstidende har videre anført, at avisen følger

[K]s

opfordring til at kontakte DRC, og at DRCs kommentarer er omtalt.

Nordjyske

Stiftstidende har derudover anført, at der er belæg for de anvendte

vendinger.

Nordjyske Stiftstidende har herudover anført, at denne opfattelse støttes af

advokat og medlem af Flygtningenævnet Ole Nepper-Christensen, der ligesom

Forbundet af Offentligt Ansattes forbundsformand Dennis Kristensen,

fremkommer

med sin vurdering af sagsmaterialet.

Nordjyske

Stiftstidende fastholder, at der i den dokumentation, der ligger til grund

for Mangfoldighedsnetværkets

undersøgelse, ikke er dækning for at konkludere, at det i syv ud af otte

kommuner

er muligt at bestille hvid hjemmehjælp, hvorfor avisen afviser at bringe et

genmæle.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

:

I sagens

behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Jan

Kristensen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

I overensstemmelse med det

almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er Nordjyske

Stiftstidende berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i

mediet. Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [K]s ikke ønsker at

udtale

sig, ikke går ud over redaktørens redigeringsret, og Nævnet udtaler ikke

kritik

heraf.

Det fremgår af de Vejledende

regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende

eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad,

inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Pressenævnet

finder, at udsagnene ”Hvide løgne” og ”Fup med hvid

hjemmehjælp” og ”AFSLØRING:

Undersøgelse om at fravælge nydanske hjemmehjælpere blev fordrejet og

manipuleret” kan være krænkende for [K] som ansvarlig for den omtalte

undersøgelse. Pressenævnet finder imidlertid, at Nordjyske Stiftstidende har

efterprøvet oplysninger ved forelæggelse for henholdsvis [K] og DRC, ligesom

DRCs kommentarer til oplysningerne er medtaget i artikelserien. Udsagnene

fremstår

i øvrigt som Nordjyske Stiftstidendes vurderinger og resultatet af

Mangfoldighedsnetværkets

rapport, og Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik.

Pressenævnet

finder, at advokat og medlem af Flygtningenævnet Ole Nepper-Christensens og

Forbundet

af Offentligt Ansattes forbundsformand Dennis Kristensens udtalelser

vedrørende

sagen fremstår som deres vurderinger, som Nordjyske Stiftstidende har

gengivet

korrekt, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Pressenævnet

finder, at Nordjyske Stiftstidende heller ikke i øvrigt har handlet i strid

med

god presseskik.

Det fremgår

af medieansvarslovens § 36, stk. 2, at anmodning om genmæle kan fremsættes af

den, oplysningerne vedrører. Pressenævnet finder, at [K] som formand for

Mangfoldighedsnetværket

kan anmode om genmæle.

Det følger af

medieansvarslovens § 36, stk. 1, at mediet er pligtigt til at bringe et

genmæle, såfremt det har bragt faktisk forkerte oplysninger, som er egnet til

at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning. Pressenævnet

finder,

at udsagnet ”AFSLØRING: Undersøgelse om at fravælge nydanske hjælpere

blev

fordrejet og manipuleret” ikke er en faktisk oplysning, men fremtræder

som en

vurdering, hvorfor [K] ikke er berettiget til at få bragt et genmæle.

Afgjort den

29. juni 2006.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter