Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-312
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2006-6-312
Dokumentations-
og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC) har på vegne af [K] klaget
til Pressenævnet over en artikelserie i Nordjyske Stiftstidende den 12.
februar
2006, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere
klaget
over, at Nordjyske Stiftstidende har afvist at bringe et genmæle.
1. Sagsfremstilling
Nordjyske
Stiftstidende bragte den 12. februar 2006 under overskriften
”Fup med hvid hjemmehjælp”
og
underoverskriften
”AFSLØRING:
Undersøgelse om at fravælge nydanske hjælpere blev fordrejet og
manipuleret”
følgende artikel:
”NORDJYLLAND: Der var tale om
fordrejninger og halve sandheder, da det i en undersøgelse før jul blev
hævdet,
at man uden videre kan ringe og bestille en hvid hjemmehjælp i mange
kommuner,
blandet dem Aalborg. NORDJYSKE Stiftstidende kan i dag fremlægge de samtaler,
som
undersøgelsen bygger på, og de tegner et andet billede.
- Der er ikke fugls føde på
det, siger den erfarne aalborgensiske advokat og medlem af Flygtningenævnet
Ole
Læs alt
Nepper-Christensen efter at have gennemgået samtalerne.
Han mener, at sagen aldrig
ville holde i en retssal.
- Der er intet af det her,
hvor man kan sige, at de kommunale medarbejdere optræder i strid med
lovgivningen, siger han.
Ifølge undersøgelsen sender
Aalborg Kommune gerne en hvid hjemmehjælper, hvis man beder om det.
Virkeligheden er imidlertid,
at den kommunale medarbejder gennem en fem minutter lang samtale ikke lover,
at
det kan lade sig gøre. Tværtimod kæmper hun for medarbejdere med anden etnisk
baggrund.
- Altså, alle dem, der er her
i Danmark, er jo danskere det er min holdning til tingene, siger hun som
noget af det første, da en kvinde ringer og anmoder om hvid hjemmehjælp til
sin
farmor.
Ifølge undersøgelsen siger
Odense Kommune også ja til at sende hvid hjemmehjælp. Forklaringen er dog, at
den kommunale medarbejder ikke kan svare andet, da hun kun har såkaldte hvide
danskere i sin faste medarbejderstab.
Dennis Kristensen, der er
formand for Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA, mener ikke, at samtalerne
dokumenter, at det uden videre er muligt at bestille hvid hjemmehjælp.
- De dokumenterer, at det
ikke bliver blankt afvist i syv kommuner. Men derfor skal man være varsom med
at konkludere, at det ville blive ført ud i livet, siger Dennis Kristensen,
som
roser de ansattes håndtering og siger:
- Jeg er glad for, at der
absolut ikke er nogen af dem, der kan beskyldes for at være diskriminerende.
Det er Mangfoldighedsnetværket
under Dansk Sygeplejeråd, der står bag undersøgelsen. Nedværkets formand [K],
der før jul præsenterede undersøgelsen i medierne og beskyldte syv kommuner
for
diskrimination, ønsker ikke at kommentere kritikken. Hun henviser til
Niels-Erik Hansen, der er leder af Dokumentations- og rådgivningscenteret om
racediskrimination.
- Jeg mener, at kommunerne
dumper. Det er rigtigt, at de tager forbehold, men de går ind på en tankegang
om, at det kan de godt bestræbe sig på eller forsøge, og i den sammenhæng er
forsøget i mine øjne lige så groft, siger Niels-Erik Hansen.”
Samme dag
bragte Nordjyske Stiftstidende under overskriften
”Centerleder afviser undersøgelses-fup”
følgende artikel
”NORDJYLLAND: Centerchef
Niels-Erik Hansen fra Dokumentations- og rådgivningscenteret for
Racediskrimination fastholder, at syv ud af otte kommuner lover hvid
hjemmehjælp i den undersøgelser, som Mangfoldighedsnetværket kom med før jul.
Netværkets formand [K] ønsker
ikke længere selv at kommentere sagen med henvisning til, at den nu er
overdraget til dokumentationscenteret.
- Jeg mener, at kommunerne
dumper. Det er rigtigt, at de tager forbehold, men de går ind på en tankegang
om, at det kan de godt bestræbe sig på eller forsøge, og i den sammenhæng er
forsøget i mine øjne lige så groft, som hvis de rent faktisk gennemførte det.
Man må ikke begive sig ind på et område, hvor man prøver at imødekomme et
diskriminerende krav. Så har man sådan set allerede givet et tilsagn.
Han peger blandt andet på, at
flere kommunale medarbejdere gør rede for, at de ikke har særligt mange
medarbejdere med anden etnisk baggrund ansat. Derfor er sandsynligheden for
at
få en hjemmehjælper med anden etnisk baggrund meget lille. Men den slags
tankegang må medarbejderne slet ikke bevæge sig ud i, understreger
centerchefen.
- Det som flere af kommunerne
gør, er de går ind og laver en etnisk scanning af medarbejderskaren og siger,
at fordi vi har flest danskere ansat – og for eksempel kun en enkelt
bosnier,
der er afløser – kan vi sikkert godt imødekomme jeres krav. I loven
hedder det
”etnisk monitering af arbejdsstyrken”, og det er ulovligt, siger
Niels-Erik
Hansen.
Som han ser det, er der kun
én kommune, der håndterer henvendelsen inden for lovens rammer.
- Det er kun Østerbro, der
kører efter bogen. De får forklaret, at de kun sender arbejdskraft ud, der er
fuldt ud kvalificeret ellers var de slet ikke ansat. Og de afviser enhver
tanke
om at gå ind på forskelsbehandling som ulovlig. Dermed stiller Østerbros måde
at håndtere den her sag på de andre i et dårligt lys. Når de kan være så
præcise i forhold til, hvad det drejer sig om, må vi forvente, at det kan de
andre også, siger han.
I forbindelse med sagen har
NORDJYSKE Medier kun fået udleveret seks samtaler, der dokumenterer, hvordan
de
kommunale medarbejdere forholder sig til forespørgslen om hvid hjemmehjælp.
De to sidste samtaler – fra
Albertslund og Frederiksberg, som henholdsvis helt mangler og er mangelfuld
– kan
Niels-Erik Hansen ikke gøre nærmere rede for, men han vil nu undersøge, om
dokumentationen eksisterer.”
Samme dag
bragte Nordjyske Stiftstidende under overskriften
”Hvide løgne”
og underoverskriften
”UNDERSØGELSE: Det ligner fordrejning, når Mangfoldighedsnetværket
hævder at have påvist, at det i langt de fleste kommuner er muligt at
bestille
en hvid, dansk hjemmehjælper”
følgende artikel:
”Goddag, mit navn er Pernille
Nielsen. Sådan præsenterer en ung kvinde sig over for hjemmeplejemedarbejdere
i
otte kommuner, da hun henvender sig i slutningen af sidste år.
Med uskyldig stemmeføring vil
Pernille Nielsen bare lige spørge lidt til, om det mon er muligt, at farmor
eller morfar kan blive ved med at have en hvid dansker som hjemmehjælper, når
hun eller han nu snart skal flytte.
I virkeligheden er Pernille
Nielsen repræsentant for Mangfoldighedsnetværket - et netværk af
sygeplejersker
med anden etnisk baggrund under Dansk Sygeplejeråd. Formålet er at
fremprovokere udtalelser, som kan påvise, at den lille racisme og
forskelsbehandling trives ude i kommunerne.
At det er muligt at bestille
en hvid hjemmehjælper.
En undersøgelse viser...
10. december brager historien
ud i de danske medier, hvor blandt andre TV-2 fortæller:
“I syv ud af otte kommuner er
det muligt at ringe og få kommunen til at sende en hvid hjemmehjælper ud til
borgeren. Det viser en rundringning, som Mangfoldighedsnetværket har
lavet”. Mangfoldighedsnetværkets
formand [K], der er ansvarlig for undersøgelsen, er også på banen og
konkluderer blandt andet:
- Undersøgelsen viser, at
diskrimination på baggrund af etnisk tilhørsforhold er mere udbredt i
sundhedsvæsnet, end man hidtil har regnet med.
[K] fortæller videre, at det
fremgår af undersøgelsen, at man de fleste steder er positive over for ønsket
om ikke at sende en indvandrer, selv om det er en klar overtrædelse af
lovgivningen at imødekomme et sådant krav, som hun påpeger.
På den sorte liste
Aalborg Kommune havner på den
sorte liste, fordi en medarbejder har lovet hvid hjemmehjælp til Pernille
Nielsens farmor.
I dag kan NORDJYSKE Medier
påvise, at Mangfoldighedsnetværket har et problem. Et troværdighedsproblem.
Medarbejderen, som i det
følgende hedder ÅK, lover ikke hvid hjemmehjælp til farmor og optræder i
øvrigt
alt andet end småracistisk og diskriminerende i samtalen med Pernille
Nielsen,
PN.
ÅK: Altså, alle, der er her i
Danmark, er jo danskere...
PN: Ja...
ÅK: Det er min holdning til
tingene.
PN: Okay, altså I kan ikke...
ÅK: Vi sender jo ikke nogen
ud, som ikke er uddannet heller.
På pædagogisk vis forsøger ÅK
at forklare kvinden, hvad hun nok bør indse.
ÅK: Ja, altså jeg vil ikke
love noget 100 procent. Det vil jeg ikke gøre, fordi det er jo fremtiden, at
der er mange, der kommer ind og tager uddannelsen, som har boet her i Danmark
i
mange, mange år.
- Nogle af dem er jo også
født og opvokset her. Og hvis man har over 100 brugere, så kan man altså
ikke... så vil jeg have svært ved at kunne styre det og sige, at dér må komme
én, der er herfra og skal være hvid – for jeg kan forestille mig, at det
er
sådan noget, du taler om.
PN: Ja, ja det er det.
ÅK: Ja, men jeg kan ikke love
noget 100 procent. Så skal du ikke sige, at jeg har gjort for meget.
Ingen løfter
I samtalen fortsætter
Pernille Nielsen med at bore i spørgsmålet. Blandt andet ved at dreje
spørgsmålet til, om svaret omvendt kan forstås på den måde, at den kommunale
medarbejder ikke vil udelukke, at det kan lade sig gøre.
Den kommunale medarbejder
holder dog fast:
ÅK: Altså, som jeg siger til
dig. Jeg kan ikke love noget. Så absolut ikke!
Medarbejderen understreger
samtidig, at hun ikke kan se ind i fremtiden.
ÅK: ...når dine forældre
flytter herover, så er de her jo også nogle år fremad. Og jeg kan både få
elever, og det kan dine forældre også komme ud for, at de skal have elever og
sådan noget, og der kan jeg jo ikke sige, hvad farve de har. Det kan jeg
ikke.
Jeg vil ikke love noget 100 procent. Jeg har aldrig nogensinde fået det
spørgsmål før.
Den kommunale medarbejder
giver til gengæld Pernille Nielsen dette løfte:
ÅK: ...jeg ved, at de
borgere, vi passer, de bliver passet med omsorg og kærlighed, og det vil også
gælde dine forældre, når de flytter herover.
På dette grundlag drager Mangfoldighedsnetværket
konklusionen:
Man kan bestille hvid
hjemmehjælp i Aalborg, som dermed diskriminerer medarbejdere med anden etnisk
baggrund.
Advokat og medlem af
Flygtningenævnet Ole Nepper-Christensen, Ret & Råd i Aalborg, har
gennemgået
Mangfoldighedsnetværkets dokumentation vedrørende Aalborg såvel som de øvrige
kommuner.
Han konkluderer, at der i
samtalerne ikke er belæg for at konkludere, at man kan bestille hvid
hjemmehjælp i syv ud af de otte kommuner, som man har spurgt. Efter hans
opfattelse, er der tale om kommunale medarbejdere, som går ind i en naturlig
dialog med en borger, som henvender sig.
- Det generelle indtryk, man får, er, at der
er tale om nogle flinke kommunale medarbejdere, der snakker folk lidt efter
munden og hælder lidt vand ud af ørerne, da de bliver præsenteret for det her
ønske om at få sendt en hvid hjemmehjælp ud, siger Ole Nepper-Christensen.
Aalborg-advokatens vurdering
er, at hverken medarbejderen i Aalborg eller de andre steder gør sig skyldig
i
diskrimination eller forskelsbehandling.
- Der er intet af det her,
hvor man kan sige, at de kommunale medarbejdere optræder i strid med
lovgivningen. Nogle går lidt længere end andre i dialogen med borgeren, men
der
er ikke noget af det, der vil kunne bruges til noget i en retssag. Ikke det,
der ligner.
Klar instruks
Formanden for Forbundet af Offentligt
ansatte Dennis Kristensen føler sig heller ikke helt overbevist af
undersøgelsens samtaler.
- Jeg synes ikke, at
samtalerne, når nu man ser dem skrevet ned, viser, at man ville kunne få hvid
hjemmehjælp efter bestilling i syv af otte kommuner, siger Dennis Kristensen
og
tilføjer:
- Til gengæld viser de, at der
er syv ud af de otte kommuner, som ikke afviser at ville gøre det, og som
signalerer
en vis imødekommenhed og efterlader den falske pårørende tilbage med en
oplevelse af, at det her kan nok godt lade sig gøre. Og det er i
virkeligheden
det, jeg mangler i de samtaler, at de burde være sluttet af med en
tilkendegivelse om, at det ville ikke være lovligt for kommunen at imødekomme
sådan et ønske.
Efter FOA-formandens
opfattelse har de kommunale medarbejdere generelt klaret situationen
udmærket.
- Min første reaktion er, at
jeg faktisk er glad for at se den måde, som medarbejderne har reageret på.
Det
er en måde, hvor man prøver på at udvise servicemindedhed og vilje til at
imødekomme ønsker fra de enkelte borgere.
- Der er kun en enkelt af dem
der er blevet ringet op, som sådan er helt klar i mælet på, at man ikke må
diskriminere, men grundlæggende synes jeg faktisk at medarbejderne har
håndteret det rimeligt godt, siger Dennis Kristensen.
Han mener, at amter og
kommuner bør formulere en politik på området og give medarbejderne en klar
instruks om, hvordan man skal håndtere forespørgsler af denne karakter.
Ingen kommentarer
Mangfoldighedsnetværkets formand
[K], der har ansvaret for undersøgelsen ønsker ikke at kommentere
sagen.”
Artiklen var
ledsaget af et billede af [K]. Af billedteksten fremgik følgende:
”Formand for Mangfoldighedsnetværket
og folketingskandidat for SF, [K], har ansvaret for undersøgelsen om hvid
hjemmehjælp. Hun ønsker ikke at svare på kritiske spørgsmål om Netværkets
arbejdsmetoder eller konklusioner.”
2. Parternes synspunkter
2.1. [K]s synspunkter
[K] har
anført, at hun har retlig interesse i sagen, idet det er
Mangfoldighedsnetværket,
der har lavet den omtalte undersøgelse, men at det er hende som person, der
er
udsat for angreb.
[K] har
vedrørende god presseskik anført, at følgende udsagn er krænkende:
·
”Jeg har ingen kommentarer yderligere, og
jeg vil heller ikke have at du citerer mig, fordi sagen er videregivet til
racediskriminsationscentret.”
sammenholdt med billedteksten ”Hun ønsker ikke at svare på kritiske
spørgsmål
om netværkets arbejdsmetoder eller konklusioner.” er en unødvendig
mistænkeliggørelse af hende som person. [K] har videre anført, at hun har
henvist til DRC, der udtaler sig i sagen, og hun mener, at man har ret til at
nægte at udtale sig.
·
At hun beskyldes for at fremkomme med
”Hvide løgne”, ”Fup med hvid hjemmehjælp” og
”AFSLØRING: Undersøgelse om at
fravælge nydanske hjemmehjælpere blev fordrejet og manipuleret.”
[K] har
vedrørende god presseskik endelig anført, at advokat og medlem af
Flygtningenævnet,
Ole Nepper-Christiansen, ikke kan udtale sig som ekspert, idet
Flygtningenævnet
ikke behandler diskriminationssager.
[K] har
vedrørende krav om genmæle anført, at det ikke er korrekt, når Nordjyske
mener
at kunne afsløre, at de kommunale medarbejdere ikke ”lover hvid
hjemmehjælp til
farmor”.
[K]
fastholder, at konklusionerne i den omtalte undersøgelse er korrekte, hvorfor
det ikke er korrekt, når Nordjyske Stiftstidende skriver: ”AFSLØRING:
Undersøgelse om at fravælge nydanske hjemmehjælpere blev fordrejet og
manipuleret”.
2.2. Nordjyske Stiftstidendes synspunkter
Nordjyske
Stiftstidende har til klagepunkterne vedrørende god presseskik anført, at
avisen
over for læseren oplyser, at den ansvarlige for undersøgelsen, [K], ikke
ønsker
at udtale sig. Nordjyske Stiftstidende har videre anført, at avisen følger
[K]s
opfordring til at kontakte DRC, og at DRCs kommentarer er omtalt.
Nordjyske
Stiftstidende har derudover anført, at der er belæg for de anvendte
vendinger.
Nordjyske Stiftstidende har herudover anført, at denne opfattelse støttes af
advokat og medlem af Flygtningenævnet Ole Nepper-Christensen, der ligesom
Forbundet af Offentligt Ansattes forbundsformand Dennis Kristensen,
fremkommer
med sin vurdering af sagsmaterialet.
Nordjyske
Stiftstidende fastholder, at der i den dokumentation, der ligger til grund
for Mangfoldighedsnetværkets
undersøgelse, ikke er dækning for at konkludere, at det i syv ud af otte
kommuner
er muligt at bestille hvid hjemmehjælp, hvorfor avisen afviser at bringe et
genmæle.
3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
I sagens
behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Jan
Kristensen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.
I overensstemmelse med det
almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er Nordjyske
Stiftstidende berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i
mediet. Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [K]s ikke ønsker at
udtale
sig, ikke går ud over redaktørens redigeringsret, og Nævnet udtaler ikke
kritik
heraf.
Det fremgår af de Vejledende
regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende
eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad,
inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Pressenævnet
finder, at udsagnene ”Hvide løgne” og ”Fup med hvid
hjemmehjælp” og ”AFSLØRING:
Undersøgelse om at fravælge nydanske hjemmehjælpere blev fordrejet og
manipuleret” kan være krænkende for [K] som ansvarlig for den omtalte
undersøgelse. Pressenævnet finder imidlertid, at Nordjyske Stiftstidende har
efterprøvet oplysninger ved forelæggelse for henholdsvis [K] og DRC, ligesom
DRCs kommentarer til oplysningerne er medtaget i artikelserien. Udsagnene
fremstår
i øvrigt som Nordjyske Stiftstidendes vurderinger og resultatet af
Mangfoldighedsnetværkets
rapport, og Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik.
Pressenævnet
finder, at advokat og medlem af Flygtningenævnet Ole Nepper-Christensens og
Forbundet
af Offentligt Ansattes forbundsformand Dennis Kristensens udtalelser
vedrørende
sagen fremstår som deres vurderinger, som Nordjyske Stiftstidende har
gengivet
korrekt, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.
Pressenævnet
finder, at Nordjyske Stiftstidende heller ikke i øvrigt har handlet i strid
med
god presseskik.
Det fremgår
af medieansvarslovens § 36, stk. 2, at anmodning om genmæle kan fremsættes af
den, oplysningerne vedrører. Pressenævnet finder, at [K] som formand for
Mangfoldighedsnetværket
kan anmode om genmæle.
Det følger af
medieansvarslovens § 36, stk. 1, at mediet er pligtigt til at bringe et
genmæle, såfremt det har bragt faktisk forkerte oplysninger, som er egnet til
at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning. Pressenævnet
finder,
at udsagnet ”AFSLØRING: Undersøgelse om at fravælge nydanske hjælpere
blev
fordrejet og manipuleret” ikke er en faktisk oplysning, men fremtræder
som en
vurdering, hvorfor [K] ikke er berettiget til at få bragt et genmæle.
Afgjort den
29. juni 2006.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-134 Retsinformation · 26. februar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-82 Retsinformation · 10. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 107/2002 Retsinformation · 20. december 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/77 Retsinformation · 24. juni 2011
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-429 Retsinformation · 11. januar 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-362 Retsinformation · 3. oktober 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-105/106 Retsinformation · 4. april 2005
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-486 Retsinformation · 2. juli 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00132 Retsinformation · 9. november 2011