Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om produktansvar

Gældende LBK nr 261 af 20/03/2007LovbekendtgørelseJustitsministeriet30. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 13 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 10, Domsdatabasen 2, Retsinformation 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om produktansvar

Herved bekendtgøres lov nr. 371 af 7. juni 1989 om

produktansvar med de ændringer, der følger af lov nr. 1041 af 28. november

2000

og lov nr. 541 af 8. juni 2006.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Loven gælder for det ansvar, der

påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt

ved

et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).

Kapitel 2

Definitioner

Skade

§ 2.

Loven omfatter erstatning og

godtgørelse for personskade og erstatning for tab af forsørger. Endvidere

omfatter loven erstatning for skade på ting i de tilfælde, der er nævnt i

stk. 2.

Stk. 2.

Skade på ting er omfattet af

loven, hvis den pågældende genstand efter sin art sædvanligvis er beregnet

til

ikke-erhvervsmæssig benyttelse og hovedsagelig er anvendt af skadelidte i

overensstemmelse hermed. Loven omfatter ikke skade på selve det defekte

produkt.

Produkt

§ 3.

Læs alt

Ved et produkt forstås enhver

løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller er et naturprodukt, og

uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden løsøregenstand

eller en fast ejendom. Reglerne om produkter omfatter også elektricitet.

Producent og mellemhandler

§ 4.

Som producent anses den, der

fremstiller et færdigt produkt, et delprodukt eller en råvare, den, der

frembringer eller indsamler et naturprodukt, samt den, der ved at anbringe

sit

navn, mærke eller andet kendetegn på produktet udgiver sig for at være dets

producent.

Stk. 2.

Som producent anses endvidere

den, der som led i sin erhvervsvirksomhed indfører et produkt i EF med

henblik

på videresalg, udlejning, leasing eller anden form for omsætning.

Stk. 3.

Som mellemhandler anses den, som

erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses som producent.

Stk. 4.

Kan skadelidte ved et produkt,

der er produceret i EF, ikke konstatere, hvem der har produceret dette, eller

kan skadelidte ved et produkt, der er produceret uden for EF, ikke

konstatere,

hvem der har indført dette i EF, anses enhver mellemhandler af produktet som

producent.

Stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 4

gælder ikke, hvis mellemhandleren inden rimelig tid giver skadelidte

oplysninger om producentens eller importørens navn og adresse eller navnet og

adressen på den, der har leveret produktet til mellemhandleren.

Mellemhandleren

kan ikke henvise skadelidte til en ansvarlig, der har hjemting uden for EF.

Defekt

§ 5.

Et produkt lider af en defekt,

når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes. Ved

bedømmelsen heraf tages hensyn til alle omstændigheder, navnlig til:

1)

produktets

markedsføring,

2)

den anvendelse af

produktet, som med rimelighed kan forventes, og

3)

tidspunktet, da

produktet er bragt i omsætning.

Stk. 2.

Et produkt anses ikke for at

være defekt, alene fordi der senere er bragt et bedre produkt i omsætning.

Kapitel 3

Ansvaret og erstatningen

Ansvaret

§ 6.

En producent skal erstatte skade,

der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller

leveret

af denne.

Stk. 2.

Det påhviler skadelidte at føre

bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.

Ansvarsfrihedsgrunde

§ 7.

Producenten er ikke ansvarlig,

hvis denne beviser:

1)

at denne ikke har

bragt produktet i omsætning,

2)

at produktet af denne

hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led

i

erhvervsvirksomhed,

3)

at defekten skyldes,

at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter

udstedt

af offentlig myndighed, eller

4)

at det på grundlag af

den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev

bragt

i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten.

Stk. 2.

Producenten er endvidere ikke

ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke

var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning.

Stk. 3.

Producenten af et delprodukt er

ikke ansvarlig, hvis denne beviser, at defekten ved produktet skyldes

udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår, eller

anvisninger,

som er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.

Tingsskade

§ 8.

Ved fastsættelse af erstatning i

henhold til § 6, stk. 1, for skade på ting fradrages et beløb på

4.000 kr.

Stk. 2.

Justitsministeren kan til

gennemførelse af EF-direktiv herom ændre beløbsangivelsen i stk. 1.

Egen skyld

§ 9.

Erstatningen kan nedsættes eller

bortfalde, hvis skadelidte har medvirket til skaden ved forsæt eller

uagtsomhed.

Stk. 2.

Ved skade på ting skal

nedsættelse som følge af egen skyld ske i det beløb, der fremkommer efter

fradrag af det i § 8 nævnte beløb.

Kapitel 4

Mellemhandleransvar

§ 10.

En mellemhandler skal erstatte

produktskader omfattet af § 2, medmindre mellemhandleren kan godtgøre,

at

skaden ikke skyldes dennes fejl eller forsømmelse.

§ 10 a.

En mellemhandler hæfter

umiddelbart over for skadelidte og senere mellemhandlere i omsætningskæden

for

ansvar for produktskader omfattet af § 2, i det omfang skaden skyldes

fejl

eller forsømmelse begået af producenten eller tidligere mellemhandlere i

omsætningskæden.

Kapitel 5

Flere ansvarlige og regres

§ 11.

Er to eller flere ansvarlige

efter denne lov for samme skade, hæfter de solidarisk.

Stk. 2.

Er flere ansvarlige som

producenter i henhold til § 4, stk. 1, fordeles ansvaret mellem

disse

i mangel af aftale herom under hensyn til årsagen til defekten, den enkelte

producents anledning til og mulighed for at føre kontrol med produktet,

foreliggende ansvarsforsikringer og omstændighederne i øvrigt.

Stk. 3.

Den, der som mellemhandler eller

som producent i henhold til § 4, stk. 2 eller 4, har betalt

erstatning til skadelidte eller en senere mellemhandler, indtræder i

skadelidtes krav mod tidligere led i produktions- og omsætningskæden.

Regreskravet kan bortfalde eller nedsættes, hvis den regressøgende forsætligt

eller uagtsomt har medvirket til skadens indtræden eller forøget dens omfang.

Kapitel 6

Andre bestemmelser

Lovens ufravigelighed

§ 12.

Loven kan ikke ved forudgående

aftale fraviges til skade for skadelidte eller den, som indtræder i

skadelidtes

krav.

Forholdet til almindelige erstatningsregler

§ 13.

Loven begrænser ikke skadelidtes

adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for

kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden

lovgivning.

Forældelse

§ 14.

Erstatningskrav for produktskade

efter denne lov eller efter almindelige regler om erstatning i eller uden for

kontrakt, jf. § 13, forældes 3 år efter den dag, da skadelidte har fået

eller burde have fået kendskab til skaden, defekten og vedkommende producents

navn og opholdssted. Med hensyn til suspension og afbrydelse af forældelse

efter 1. pkt. gælder bestemmelserne i § 2, 2. pkt., og § 3 i lov

nr.

274 af 22. december 1908.

Stk. 2.

Er forældelse ikke indtrådt

efter reglerne i stk. 1, bortfalder kravet 10 år efter den dag, da

producenten bragte det skadevoldende produkt i omsætning. Med hensyn til

afbrydelse af forældelse efter 1. pkt. gælder bestemmelsen i § 2, 2.

pkt.,

i lov nr. 274 af 22. december 1908. Bestemmelserne i 1.-2. pkt. gælder ikke

for

krav om erstatning for produktskade efter dansk rets almindelige regler om

erstatning i eller uden for kontrakt, jf. § 13.

Atomskader

§ 15.

Loven gælder ikke for skader, der

er omfattet af lov nr. 332 af 19. juni 1974 om erstatning for atomskader

(nukleare skader).

§ 16.

Justitsministeren kan fastsætte

regler til gennemførelse af mellemfolkelige overenskomster om lovvalget i

sager

om produktansvar.

Kapitel 7

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 17.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven gælder ikke, såfremt det

produkt, der har forvoldt skade, er bragt i omsætning af producenten inden

lovens ikrafttræden.

§ 18.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele

med

de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 1041 af 28. november 2000

1)

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 4. december 2000.

Stk. 2.

Loven

gælder ikke, hvis det produkt, der har forvoldt skade, er bragt i omsætning

af

producenten inden lovens ikrafttræden.

Lov nr. 541 af 8. juni 2006

2)

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven gælder kun for produkter, der

er bragt i omsætning af en producent efter lovens ikrafttræden.

Justitsministeriet, den 20. marts

2007

Lene Espersen

/Lennart Houmann

Officielle noter

1)

Lovændringen

vedrører § 3.

2)

Lovændringen vedrører §§ 8, 10 og 10 a.

Lignende dokumenter