Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 155/1997

KEN nr 9410 af 26/11/1997Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet26. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

155/1997

Unibank A/S har ved advokat Per Håkon Schmidt klaget

til Pressenævnet over den måde, hvorpå Ekstra Bladet har

offentliggjort Pressenævnets resumé af kendelsen i sag nr.

98/1997, herunder at der på samme side blev bragt en ny artikel om

samme forhold, som var omtalt i den oprindelige sag, idet banken finder, at

offentliggørelsen var i strid med såvel god presseskik som

medieansvarslovens § 49.

Pressenævnet afsagde den 24. september 1997 kendelse

i en sag, der vedrørte en klage fra Unibank over en artikel bragt i

Ekstra Bladet (sag nr. 98/1997).

I kendelsen pålagde Pressenævnet bladet at

bringe følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet

Ekstra Bladet bragte den 29. juni 1997 på forsiden

følgende overskrift "SVINDEL I UNIBANK". Den samme overskrift var

bragt over selve artiklen, der fyldte hele side 4, og som omhandlede en sag,

hvor Unibank på grundlag af en forfalsket tegningsberettigelse havde

trukket et beløb på et selskabs konto og sendt beløbet

til to af selskabets kreditorer.

Unibank A/S har klaget til Pressenævnet, idet banken

finder, at god presseskik er overtrådt, blandt andet fordi der i

bladets artikel ikke er dækning for overskriften.

Ekstra Bladet har anført, at overskriften er

objektivt rigtig, idet der ubestrideligt er foregået "svindel" i banken

- altså fysisk i bankens afdeling i Hellerup.

Pressenævnet udtaler i anledning af klagen, at det

har offentlig interesse at oplyse om forhold i pengeinstitutter, når

der - som her - er foretaget transaktioner på grundlag af forkerte

Læs alt

dokumenter.

3 medlemmer - Axel Kierkegaard, Finn Rowold og Ulrik

Holmstrup - finder imidlertid, at forsiden og artiklens overskrift bibragte

læserne det indtryk, at det var enten banken som sådan eller en

ansat i banken, der havde foretaget svindel. Da der hverken i artiklen eller

i det til grund for denne liggende materiale var dækning for denne

opfattelse, har bladet overtrådt god presseskik.

Disse medlemmer finder, at pengeinstitutter som

følge af disses samfundsmæssige funktion har en særlig

følsomhed over for klager om økonomiske transaktioner med

kunders og andres indeståender. Det er derfor en skærpende

omstændighed, når bladet på forsiden, der også blev

anvendt som løbeseddel, og i artiklens overskrift beskylder banken for

at have foretaget ulovlige økonomiske transaktioner.

1 medlem - Ole Askvig - finder, at pengeinstitutter som

følge af disses samfundsmæssige funktion har en særlig

følsomhed. Følgelig bør disse så også agere

særligt agtpågivende.

Dette medlem finder, at klageren ved sin

forretningsmæssige adfærd i høj grad selv har bidraget til

den måde, sagen er behandlet i Ekstra Bladet. Bladets kritiske omtale

af klageren rækker ikke ud over, hvad klagerens egen adfærd har

berettiget.

Dette medlem finder derfor ikke grundlag for kritik af

bladet.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og

Pressenævnet udtaler herefter sin alvorlige kritik af Ekstra

Bladet."

Pressenævnets kendelse blev bragt i Ekstra Bladet

den 29. september 1997 på side 23. Af sidens 6 spalter var kendelsen

gengivet i og fyldte 1 spalte, nemlig spalten yderst til højre.

På samme side blev over den nederste fjerdedel,

dækkende 5 af sidens 6 spalter, bragt en artikel med overskriften

"PINLIG REGNING TIL UNIBANK". Bogstavsstørrelsen i denne

overskrift var markant større end i overskriften til nævnets

kendelse. I artiklen hed det bl.a.:

"Banken ødelagde lille firma ved at tømme

dets konto på grundlag af falsk dokument.

Unibank har fået en pinlig regning på 182.875

kr. fra en tidligere kunde, direktør Jette Rørdam i det lille

firma Russcan Aps.

...

Forhistorien er bemærkelsesværdig:

Russcan Aps. havde konto i Unibank, og i bankens

kundearkiv lå den tegningsberettigelse, som var eneste gyldige hjemmel,

når banken skulle udbetale penge fra kontoen.

Ifølge den originale tegningsberettigelse skulle

der altid være to bestyrelsesmedlemmers underskrifter, når der

skulle udbetales penge.

På særdeles mystisk vis kom Unibank imidlertid

i besiddelse af en falsk tegningsberettigelse, ifølge hvilken

der kun behøvedes en enkelt underskrift fra et russisk

bestyrelsesmedlem.

Derefter negligerede Unibank det originale - og eneste

gyldige - dokument og tømte Russcans konto i overensstemmelse med en

ordre, der hvilede på det falske dokument (en primitiv fotokopi af

originalen med ændringer).

Firmaet gik naturligvis ned, og Unibank nægtede at

have ansvar for forløbet, selv om den klart havde begået en

fejl."

Klageren har anført, at overskriften på den

oprindelige artikel ifølge den afsagte kendelse optog mere end en halv

side af forsiden og hele side 4 i bladet. Når Pressenævnet

efterfølgende har krævet en kendelse i klagesagen

offentliggjort, må der ved offentliggørelsen henses til den

måde, hvorpå artiklen oprindelig har været bragt.

Principielt bør det ved offentliggørelsen af

en kendelse, der er affødt af en så dominerende forsidehistorie,

som den her omtalte, kræves, at der også på forsiden i det

nummer, hvor kendelsen bringes, i det mindste er en rubrik, som henviser til

en kendelse inde i bladet. Kendelsen bør endvidere i en situation som

den foreliggende være angivet fremme i bladet med betydelig

større overskrift end sket og f.eks. over flere spalter.

Klageren har videre anført, at det er i strid med

god presseskik og med medieansvarslovens § 49, at artiklen bringes på

sidste side i bladet og umiddelbart før sexannoncerne.

Klageren har yderligere anført, at der i ordets

snævre betydning ikke er kommenterende tilføjelser til bladets

offentliggørelse af nævnets kendelse. Imidlertid har bladet

på samme side og med betydelig større overskrift og mere

dominerende opsætning kommenteret den oprindelige sag. Bladet har

derved bevidst ønsket at få sidste ord i sagen og har derfor

valgt at "kommentere" kendelsen i strid med ånden i § 49, hvis ikke med

ordlyden.

Bladet har i en udtalelse anført, at der er stor

opmærksomhedsværdi om samtlige nyhedssider i bladet, og at

kendelsen i denne sag blev bragt ved siden af en opsigtsvækkende

reportage om en gaseksplosion. Det ville være i modstrid med god

pressenævnsskik, hvis nævnet skulle blande sig i avisens

redaktion ved at specificere, på hvilken side en given kendelse skal

anbringes. Nævnet har endvidere senest ved kendelsen i sag nr. 137/1997

meddelt, at nævnet ikke ønsker at fastlægge nærmere

forskrifter herom.

Bladet har videre anført, at bladet ikke har behov

for vejledning om, hvorledes man skal redigere bladet. Når der

fremkommer en ny udvikling i en sag, er det naturligt at anbringe den i

nærheden af den kendelse, der omhandler samme sags tidligere

forløb, og reportagen har ikke karakter af en kommentar til

Pressenævnets kendelse.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Preben

Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Medieansvarslovens § 49 anfører om

offentliggørelsen af Pressenævnets kendelser:

"§ 49. Nævnet kan pålægge

redaktøren for det indklagede massemedie snarest muligt at

offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt

omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden kommenterende

tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som

det med rimelighed kan forlanges."

Pressenævnet har - senest i årsberetningen for

1995 - henstillet til medierne, at placering, opstilling og udformning

overvejes nøje i hvert tilfælde.

De artikler i Ekstra Bladet den 29. juni 1997, hvorom

Pressenævnet i sag nr. 98/1997 udtalte alvorlig kritik, blev bragt

på siderne 1 og 4 i stor opsætning. Da Pressenævnet ikke

hidtil har udtalt kritik i anledning af den måde, hvorpå

kendelser er blevet bragt, har Pressenævnet besluttet heller ikke at

udtale kritik i anledning af placeringen, også selvom kendelsen

først blev bragt på side 23.

Pressenævnet finder, at der ikke i øvrigt er

fuldt tilstrækkeligt grundlag for at karakterisere artiklen, der blev

bragt på side 23 med overskriften "Pinlig regning til Unibank", som en

kommenterende tilføjelse til kendelsen af den 24. september 1997.

Afsagt onsdag den 26. november 1997.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter