Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 155/1997
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
155/1997
Unibank A/S har ved advokat Per Håkon Schmidt klaget
til Pressenævnet over den måde, hvorpå Ekstra Bladet har
offentliggjort Pressenævnets resumé af kendelsen i sag nr.
98/1997, herunder at der på samme side blev bragt en ny artikel om
samme forhold, som var omtalt i den oprindelige sag, idet banken finder, at
offentliggørelsen var i strid med såvel god presseskik som
medieansvarslovens § 49.
Pressenævnet afsagde den 24. september 1997 kendelse
i en sag, der vedrørte en klage fra Unibank over en artikel bragt i
Ekstra Bladet (sag nr. 98/1997).
I kendelsen pålagde Pressenævnet bladet at
bringe følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet
Ekstra Bladet bragte den 29. juni 1997 på forsiden
følgende overskrift "SVINDEL I UNIBANK". Den samme overskrift var
bragt over selve artiklen, der fyldte hele side 4, og som omhandlede en sag,
hvor Unibank på grundlag af en forfalsket tegningsberettigelse havde
trukket et beløb på et selskabs konto og sendt beløbet
til to af selskabets kreditorer.
Unibank A/S har klaget til Pressenævnet, idet banken
finder, at god presseskik er overtrådt, blandt andet fordi der i
bladets artikel ikke er dækning for overskriften.
Ekstra Bladet har anført, at overskriften er
objektivt rigtig, idet der ubestrideligt er foregået "svindel" i banken
- altså fysisk i bankens afdeling i Hellerup.
Pressenævnet udtaler i anledning af klagen, at det
har offentlig interesse at oplyse om forhold i pengeinstitutter, når
der - som her - er foretaget transaktioner på grundlag af forkerte
Læs alt
dokumenter.
3 medlemmer - Axel Kierkegaard, Finn Rowold og Ulrik
Holmstrup - finder imidlertid, at forsiden og artiklens overskrift bibragte
læserne det indtryk, at det var enten banken som sådan eller en
ansat i banken, der havde foretaget svindel. Da der hverken i artiklen eller
i det til grund for denne liggende materiale var dækning for denne
opfattelse, har bladet overtrådt god presseskik.
Disse medlemmer finder, at pengeinstitutter som
følge af disses samfundsmæssige funktion har en særlig
følsomhed over for klager om økonomiske transaktioner med
kunders og andres indeståender. Det er derfor en skærpende
omstændighed, når bladet på forsiden, der også blev
anvendt som løbeseddel, og i artiklens overskrift beskylder banken for
at have foretaget ulovlige økonomiske transaktioner.
1 medlem - Ole Askvig - finder, at pengeinstitutter som
følge af disses samfundsmæssige funktion har en særlig
følsomhed. Følgelig bør disse så også agere
særligt agtpågivende.
Dette medlem finder, at klageren ved sin
forretningsmæssige adfærd i høj grad selv har bidraget til
den måde, sagen er behandlet i Ekstra Bladet. Bladets kritiske omtale
af klageren rækker ikke ud over, hvad klagerens egen adfærd har
berettiget.
Dette medlem finder derfor ikke grundlag for kritik af
bladet.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og
Pressenævnet udtaler herefter sin alvorlige kritik af Ekstra
Bladet."
Pressenævnets kendelse blev bragt i Ekstra Bladet
den 29. september 1997 på side 23. Af sidens 6 spalter var kendelsen
gengivet i og fyldte 1 spalte, nemlig spalten yderst til højre.
På samme side blev over den nederste fjerdedel,
dækkende 5 af sidens 6 spalter, bragt en artikel med overskriften
"PINLIG REGNING TIL UNIBANK". Bogstavsstørrelsen i denne
overskrift var markant større end i overskriften til nævnets
kendelse. I artiklen hed det bl.a.:
"Banken ødelagde lille firma ved at tømme
dets konto på grundlag af falsk dokument.
Unibank har fået en pinlig regning på 182.875
kr. fra en tidligere kunde, direktør Jette Rørdam i det lille
firma Russcan Aps.
...
Forhistorien er bemærkelsesværdig:
Russcan Aps. havde konto i Unibank, og i bankens
kundearkiv lå den tegningsberettigelse, som var eneste gyldige hjemmel,
når banken skulle udbetale penge fra kontoen.
Ifølge den originale tegningsberettigelse skulle
der altid være to bestyrelsesmedlemmers underskrifter, når der
skulle udbetales penge.
På særdeles mystisk vis kom Unibank imidlertid
i besiddelse af en falsk tegningsberettigelse, ifølge hvilken
der kun behøvedes en enkelt underskrift fra et russisk
bestyrelsesmedlem.
Derefter negligerede Unibank det originale - og eneste
gyldige - dokument og tømte Russcans konto i overensstemmelse med en
ordre, der hvilede på det falske dokument (en primitiv fotokopi af
originalen med ændringer).
Firmaet gik naturligvis ned, og Unibank nægtede at
have ansvar for forløbet, selv om den klart havde begået en
fejl."
Klageren har anført, at overskriften på den
oprindelige artikel ifølge den afsagte kendelse optog mere end en halv
side af forsiden og hele side 4 i bladet. Når Pressenævnet
efterfølgende har krævet en kendelse i klagesagen
offentliggjort, må der ved offentliggørelsen henses til den
måde, hvorpå artiklen oprindelig har været bragt.
Principielt bør det ved offentliggørelsen af
en kendelse, der er affødt af en så dominerende forsidehistorie,
som den her omtalte, kræves, at der også på forsiden i det
nummer, hvor kendelsen bringes, i det mindste er en rubrik, som henviser til
en kendelse inde i bladet. Kendelsen bør endvidere i en situation som
den foreliggende være angivet fremme i bladet med betydelig
større overskrift end sket og f.eks. over flere spalter.
Klageren har videre anført, at det er i strid med
god presseskik og med medieansvarslovens § 49, at artiklen bringes på
sidste side i bladet og umiddelbart før sexannoncerne.
Klageren har yderligere anført, at der i ordets
snævre betydning ikke er kommenterende tilføjelser til bladets
offentliggørelse af nævnets kendelse. Imidlertid har bladet
på samme side og med betydelig større overskrift og mere
dominerende opsætning kommenteret den oprindelige sag. Bladet har
derved bevidst ønsket at få sidste ord i sagen og har derfor
valgt at "kommentere" kendelsen i strid med ånden i § 49, hvis ikke med
ordlyden.
Bladet har i en udtalelse anført, at der er stor
opmærksomhedsværdi om samtlige nyhedssider i bladet, og at
kendelsen i denne sag blev bragt ved siden af en opsigtsvækkende
reportage om en gaseksplosion. Det ville være i modstrid med god
pressenævnsskik, hvis nævnet skulle blande sig i avisens
redaktion ved at specificere, på hvilken side en given kendelse skal
anbringes. Nævnet har endvidere senest ved kendelsen i sag nr. 137/1997
meddelt, at nævnet ikke ønsker at fastlægge nærmere
forskrifter herom.
Bladet har videre anført, at bladet ikke har behov
for vejledning om, hvorledes man skal redigere bladet. Når der
fremkommer en ny udvikling i en sag, er det naturligt at anbringe den i
nærheden af den kendelse, der omhandler samme sags tidligere
forløb, og reportagen har ikke karakter af en kommentar til
Pressenævnets kendelse.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Preben
Sørensen.
Pressenævnet udtaler:
Medieansvarslovens § 49 anfører om
offentliggørelsen af Pressenævnets kendelser:
"§ 49. Nævnet kan pålægge
redaktøren for det indklagede massemedie snarest muligt at
offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt
omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden kommenterende
tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som
det med rimelighed kan forlanges."
Pressenævnet har - senest i årsberetningen for
1995 - henstillet til medierne, at placering, opstilling og udformning
overvejes nøje i hvert tilfælde.
De artikler i Ekstra Bladet den 29. juni 1997, hvorom
Pressenævnet i sag nr. 98/1997 udtalte alvorlig kritik, blev bragt
på siderne 1 og 4 i stor opsætning. Da Pressenævnet ikke
hidtil har udtalt kritik i anledning af den måde, hvorpå
kendelser er blevet bragt, har Pressenævnet besluttet heller ikke at
udtale kritik i anledning af placeringen, også selvom kendelsen
først blev bragt på side 23.
Pressenævnet finder, at der ikke i øvrigt er
fuldt tilstrækkeligt grundlag for at karakterisere artiklen, der blev
bragt på side 23 med overskriften "Pinlig regning til Unibank", som en
kommenterende tilføjelse til kendelsen af den 24. september 1997.
Afsagt onsdag den 26. november 1997.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 98/1997 Retsinformation · 26. april 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-05037 Retsinformation · 20. februar 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01111 Retsinformation · 30. juni 2017
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 43/1997 Retsinformation · 26. april 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00790 Retsinformation · 25. juni 2015
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 50/1999 Retsinformation · 12. august 1999