Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 98/1997

KEN nr 9401 af 24/09/1997Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet26. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

98/1997

Unibank A/S har ved advokat Per Håkon Schmidt klaget

til Pressenævnet over forsiden og en artikel bragt i Ekstra Bladet den

29. juni 1997, idet banken finder, at god presseskik er overtrådt.

Forside-overskriften, der fyldte mere end ½ side,

lød:

"SVINDEL I UNIBANK

Banken brugte falsk dokument til at tømme klients

konto, men løber fra ansvaret."

I artiklen, der fyldte hele side 4, hed det bl.a.:

"Direktør Jette Rørdam fra det lille firma

Russcan ApS ... har netop oplevet, at Unibank uden hendes vidende har

plyndret Russcans konto for hver en krone, idet banken handlede på

grundlag af et falsk dokument.

Kriminalpolitiet i Gentofte har efterforsket sagen i

længere tid, men har endnu ikke kunnet rejse sigtelse mod nogen. Alt

tyder dog på, at dokumentfalskneren ikke sidder i Unibank, men at

banken "kun" har handlet overordentligt skødesløst og

letfærdigt.

- Vi har ikke gjort noget forkert,

siger man

officielt i Unibanks topledelse, og det er den største voldtægt

mod sandheden, en bank har foretaget i lang tid.

Unibanks letsindige omgang med klientens penge har

medført, at det lille firma Russcan er lammet og formentlig må

opgive at fortsætte.

- Jeg er rystet. Unibank har benyttet sig af et

forfalsket dokument, men nægter alligevel at have ansvaret for den

skade, der derved opstod

Læs alt

, siger Jette Rørdam.

....

FALSK PAPIR

Pludselig tømte Unibank Russcans konto for over en

halv million kroner og sendte pengene til to leverandørfirmaer, der

var almindelige kreditorer hos Russcan. Samtidig standsede banken den

betalingsservice, den havde ydet. Med ét slag var Russcan lammet.

Da Jette Rørdam efterforskede katastrofen i

Unibank, opdagede hun med det samme, at banken havde foretaget sine

transaktioner på grundlag af et falsk dokument.

I banken lå den ægte bekræftede

fuldmagt, der bestemte, at der altid skulle være to af anpartshavernes

underskrifter, når penge skulle anvises, men den havde banken

tilsyneladende glemt alt om.

I stedet havde banken plyndret kontoen med henvisning til

et primitivt forfalsket dokument, ifølge hvilket der kun

behøvedes en enkelt underskrift, nemlig russeren Robert

Linchits'.

Falskneriet var lavet ved at fotokopiere den originale

fuldmagt og foretage ændringer i den. At Unibank lod sig snyde af det

afslører en grotesk mangel på akkuratesse.

TO TUNGER

Da Jette Rørdam gjorde kraftige forestillinger

over for Unibank, indtog dens ledelse et arrogant standpunkt, der fx kom til

udtryk på denne måde i en skrivelse fra privatkundechef Palle

Amstrup:

- Vi er således ikke enige i, at banken har

begået en fejl.

Men Unibank taler med to tunger, for samtidig med at den

siger således til Jette Rørdam, har den over for

kriminalpolitiet i Gentofte erkendt at have begået, hvad den med en

bizar underdrivelse kalder "en formel fejl".

Dette bekræftes over for Ekstra Bladet af

politimester Arne Baun, der også siger, at efterforskningen af

Unibanks rolle er afsluttet, og at den egentlige falskner skal søges

et andet sted.

...

BANKMORAL

Alt tyder således på, at det er Robert

Linchits, der har fået Unibank til at hoppe på limpinden.

Det vigtigste er imidlertid, at Unibank virkelig hoppede

på limpinden, men efterfølgende nægter ansvar for noget

som helst.

I den seneste tid har der været megen offentlig

debat om bankernes etik. Det er fremført, at de ofte sjofler private

kunder, at de er arrogante over for folk. I den anledning er

Finansrådet og Forbrugerombudsmanden blevet enige om, at der er behov

for at lave et tillæg til de nuværende etiske regler for

bankrådgivning.

Eksemplet med Unibank er glimrende egnet til at

indgå i forarbejderne til sådanne nye regler, for hvis en bank

nægter at bøde på de skader, den selv har

påført en klient, så bør der ske noget -

topdirektøren i Unibank kunne for eksempel tvangsindskrives til et

kursus i at opføre sig ordentligt."

Klageren har gjort gældende, at der i bladets

artikel ikke er dækning for overskriften, og at overskriften i sig selv

er urigtig.

Klageren har videre gjort gældende, at artiklens

indhold er i strid med de faktiske forhold og med den viden, journalisten har

haft, samt at overskriften og artiklen indeholder urigtige strafbare

sigtelser over for klageren og i øvrigt på tendentiøs og

uretmæssig måde søger at sværte klageren på

trods af, at eventuelle ulovligheder er begået hos den kunde, som har

givet anledning til artiklen.

Klageren har til støtte for klagen anført,

at læserne på baggrund af den angivne overskrift og den

øvrige tekst på forsiden, som også blev anvendt som

løbeseddel, må få det indtryk, at ansatte i banken har

begået svindel, og/eller at "banken" som juridisk person har gjort sig

skyldig i svindel. Det forholder sig imidlertid således, at en eller

flere personer i selskabet, som er kunde hos klageren, har begået falsk

og derved formået klageren til at udbetale i henhold til en urigtig

tegningsberettigelse.

Klageren har videre anført, at det har været

klart for bladet, at en bank er særlig følsom over for anklager

om svindel eller andre økonomiske ukorrektheder med kundernes eller

andres midler, og det påhviler derfor bladet at være særlig

omhyggelig med at sikre overensstemmelse mellem overskrift og indhold.

Klageren har endelig anført, at det er at skyde

langt over målet at anføre, at den pågældende sag er

af offentlig interesse.

Bladet har i en udtalelse gjort gældende, at de

fremførte klagepunkter er uberettigede. Bladet har nærmere

anført, at overskriften er objektivt rigtig, idet der ubestrideligt er

foregået "svindel" i banken forstået på den måde, der

er redegjort for i artiklen - altså fysisk i bankens afdeling i

Hellerup.

Bladet har videre anført, at hverken

overskrift eller artikel sigter klageren for at "svindle" for egen vindings

skyld, - men for at "der er foregået en form for svindel i Unibank",

at klageren har vedgået, at banken foretog de finansielle

transaktioner på grundlag af et dokument, som ikke var den lovlige

tegningsberettigelse, men derimod en fotokopi, og at den fotokopierede

tegningsberettigelse af kriminalpolitiet i Gentofte er betegnet som

dokumentfalsk.

Bladet har derudover anført, at klageren hverken

over for bladet eller kunden har villet forklare, hvorfor banken foretog

transaktionerne på grundlag af den falske tegningsberettigelse.

Bladet har videre anført, at bladet har henvendt

sig til klageren, men alene fået det svar, at banken ikke diskuterer

klientsager med udenforstående. Bladets kritiske omtale af klageren

rækker derfor ikke ud over, hvad klagerens egen adfærd har

berettiget.

Bladet har endelig anført, at den skildrede sag i

høj grad er af offentlig interesse.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet er enig med bladet i, at det har

offentlig interesse at oplyse om forhold i pengeinstitutter, når der -

som her - er foretaget transaktioner på grundlag af forkerte

dokumenter.

3 medlemmer - Axel Kierkegaard, Finn Rowold og Ulrik

Holmstrup - finder imidlertid, at forsiden og artiklens overskrift bibragte

læserne det indtryk, at det var enten banken som sådan eller en

ansat i banken, der havde foretaget svindel. Da der hverken i artiklen eller

i det til grund for denne liggende materiale var dækning for denne

opfattelse, har bladet overtrådt god presseskik.

Disse medlemmer finder, at pengeinstitutter som

følge af disses samfundsmæssige funktion har en særlig

følsomhed over for klager om økonomiske transaktioner med

kunders og andres indeståender. Det er derfor en skærpende

omstændighed, når bladet på forsiden, der også blev

anvendt som løbeseddel, og i artiklens overskrift beskylder banken for

at have foretaget ulovlige økonomiske transaktioner.

1 medlem - Ole Askvig - finder, at pengeinstitutter som

følge af disses samfundsmæssige funktion har en særlig

følsomhed. Følgelig bør disse så også agere

særligt agtpågivende.

Dette medlem finder, at klageren ved sin

forretningsmæssige adfærd i høj grad selv har bidraget til

den måde, sagen er behandlet i Ekstra Bladet. Bladets kritiske omtale

af klageren rækker ikke ud over, hvad klagerens egen adfærd har

berettiget.

Dette medlem finder derfor ikke grundlag for kritik af

bladet.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og

Pressenævnet udtaler herefter sin alvorlige kritik af Ekstra

Bladet.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet

Ekstra Bladet bragte den 29. juni 1997 på forsiden

følgende overskrift "SVINDEL I UNIBANK". Den samme overskrift var

bragt over selve artiklen, der fyldte hele side 4, og som omhandlede en sag,

hvor Unibank på grundlag af en forfalsket tegningsberettigelse havde

trukket et beløb på et selskabs konto og sendt beløbet

til to af selskabets kreditorer.

Unibank A/S har klaget til Pressenævnet, idet banken

finder, at god presseskik er overtrådt, blandt andet fordi der i

bladets artikel ikke er dækning for overskriften.

Ekstra Bladet har anført, at overskriften er

objektivt rigtig, idet der ubestrideligt er foregået "svindel" i banken

- altså fysisk i bankens afdeling i Hellerup.

Pressenævnet udtaler i anledning af klagen, at det

har offentlig interesse at oplyse om forhold i pengeinstitutter, når

der - som her - er foretaget transaktioner på grundlag af forkerte

dokumenter.

3 medlemmer - Axel Kierkegaard, Finn Rowold og Ulrik

Holmstrup - finder imidlertid, at forsiden og artiklens overskrift bibragte

læserne det indtryk, at det var enten banken som sådan eller en

ansat i banken, der havde foretaget svindel. Da der hverken i artiklen eller

i det til grund for denne liggende materiale var dækning for denne

opfattelse, har bladet overtrådt god presseskik.

Disse medlemmer finder, at pengeinstitutter som

følge af disses samfundsmæssige funktion har en særlig

følsomhed over for klager om økonomiske transaktioner med

kunders og andres indeståender. Det er derfor en skærpende

omstændighed, når bladet på forsiden, der også blev

anvendt som løbeseddel, og i artiklens overskrift beskylder banken for

at have foretaget ulovlige økonomiske transaktioner.

1 medlem - Ole Askvig - finder, at pengeinstitutter som

følge af disses samfundsmæssige funktion har en særlig

følsomhed. Følgelig bør disse så også agere

særligt agtpågivende.

Dette medlem finder, at klageren ved sin

forretningsmæssige adfærd i høj grad selv har bidraget til

den måde, sagen er behandlet i Ekstra Bladet. Bladets kritiske omtale

af klageren rækker ikke ud over, hvad klagerens egen adfærd har

berettiget.

Dette medlem finder derfor ikke grundlag for kritik af

bladet.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og

Pressenævnet udtaler herefter sin alvorlige kritik af Ekstra

Bladet.

København, den 24. september 1997.

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Ole

Askvig."

Afsagt onsdag den 24. september 1997.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter