Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 98/1997
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
98/1997
Unibank A/S har ved advokat Per Håkon Schmidt klaget
til Pressenævnet over forsiden og en artikel bragt i Ekstra Bladet den
29. juni 1997, idet banken finder, at god presseskik er overtrådt.
Forside-overskriften, der fyldte mere end ½ side,
lød:
"SVINDEL I UNIBANK
Banken brugte falsk dokument til at tømme klients
konto, men løber fra ansvaret."
I artiklen, der fyldte hele side 4, hed det bl.a.:
"Direktør Jette Rørdam fra det lille firma
Russcan ApS ... har netop oplevet, at Unibank uden hendes vidende har
plyndret Russcans konto for hver en krone, idet banken handlede på
grundlag af et falsk dokument.
Kriminalpolitiet i Gentofte har efterforsket sagen i
længere tid, men har endnu ikke kunnet rejse sigtelse mod nogen. Alt
tyder dog på, at dokumentfalskneren ikke sidder i Unibank, men at
banken "kun" har handlet overordentligt skødesløst og
letfærdigt.
- Vi har ikke gjort noget forkert,
siger man
officielt i Unibanks topledelse, og det er den største voldtægt
mod sandheden, en bank har foretaget i lang tid.
Unibanks letsindige omgang med klientens penge har
medført, at det lille firma Russcan er lammet og formentlig må
opgive at fortsætte.
- Jeg er rystet. Unibank har benyttet sig af et
forfalsket dokument, men nægter alligevel at have ansvaret for den
skade, der derved opstod
Læs alt
, siger Jette Rørdam.
....
FALSK PAPIR
Pludselig tømte Unibank Russcans konto for over en
halv million kroner og sendte pengene til to leverandørfirmaer, der
var almindelige kreditorer hos Russcan. Samtidig standsede banken den
betalingsservice, den havde ydet. Med ét slag var Russcan lammet.
Da Jette Rørdam efterforskede katastrofen i
Unibank, opdagede hun med det samme, at banken havde foretaget sine
transaktioner på grundlag af et falsk dokument.
I banken lå den ægte bekræftede
fuldmagt, der bestemte, at der altid skulle være to af anpartshavernes
underskrifter, når penge skulle anvises, men den havde banken
tilsyneladende glemt alt om.
I stedet havde banken plyndret kontoen med henvisning til
et primitivt forfalsket dokument, ifølge hvilket der kun
behøvedes en enkelt underskrift, nemlig russeren Robert
Linchits'.
Falskneriet var lavet ved at fotokopiere den originale
fuldmagt og foretage ændringer i den. At Unibank lod sig snyde af det
afslører en grotesk mangel på akkuratesse.
TO TUNGER
Da Jette Rørdam gjorde kraftige forestillinger
over for Unibank, indtog dens ledelse et arrogant standpunkt, der fx kom til
udtryk på denne måde i en skrivelse fra privatkundechef Palle
Amstrup:
- Vi er således ikke enige i, at banken har
begået en fejl.
Men Unibank taler med to tunger, for samtidig med at den
siger således til Jette Rørdam, har den over for
kriminalpolitiet i Gentofte erkendt at have begået, hvad den med en
bizar underdrivelse kalder "en formel fejl".
Dette bekræftes over for Ekstra Bladet af
politimester Arne Baun, der også siger, at efterforskningen af
Unibanks rolle er afsluttet, og at den egentlige falskner skal søges
et andet sted.
...
BANKMORAL
Alt tyder således på, at det er Robert
Linchits, der har fået Unibank til at hoppe på limpinden.
Det vigtigste er imidlertid, at Unibank virkelig hoppede
på limpinden, men efterfølgende nægter ansvar for noget
som helst.
I den seneste tid har der været megen offentlig
debat om bankernes etik. Det er fremført, at de ofte sjofler private
kunder, at de er arrogante over for folk. I den anledning er
Finansrådet og Forbrugerombudsmanden blevet enige om, at der er behov
for at lave et tillæg til de nuværende etiske regler for
bankrådgivning.
Eksemplet med Unibank er glimrende egnet til at
indgå i forarbejderne til sådanne nye regler, for hvis en bank
nægter at bøde på de skader, den selv har
påført en klient, så bør der ske noget -
topdirektøren i Unibank kunne for eksempel tvangsindskrives til et
kursus i at opføre sig ordentligt."
Klageren har gjort gældende, at der i bladets
artikel ikke er dækning for overskriften, og at overskriften i sig selv
er urigtig.
Klageren har videre gjort gældende, at artiklens
indhold er i strid med de faktiske forhold og med den viden, journalisten har
haft, samt at overskriften og artiklen indeholder urigtige strafbare
sigtelser over for klageren og i øvrigt på tendentiøs og
uretmæssig måde søger at sværte klageren på
trods af, at eventuelle ulovligheder er begået hos den kunde, som har
givet anledning til artiklen.
Klageren har til støtte for klagen anført,
at læserne på baggrund af den angivne overskrift og den
øvrige tekst på forsiden, som også blev anvendt som
løbeseddel, må få det indtryk, at ansatte i banken har
begået svindel, og/eller at "banken" som juridisk person har gjort sig
skyldig i svindel. Det forholder sig imidlertid således, at en eller
flere personer i selskabet, som er kunde hos klageren, har begået falsk
og derved formået klageren til at udbetale i henhold til en urigtig
tegningsberettigelse.
Klageren har videre anført, at det har været
klart for bladet, at en bank er særlig følsom over for anklager
om svindel eller andre økonomiske ukorrektheder med kundernes eller
andres midler, og det påhviler derfor bladet at være særlig
omhyggelig med at sikre overensstemmelse mellem overskrift og indhold.
Klageren har endelig anført, at det er at skyde
langt over målet at anføre, at den pågældende sag er
af offentlig interesse.
Bladet har i en udtalelse gjort gældende, at de
fremførte klagepunkter er uberettigede. Bladet har nærmere
anført, at overskriften er objektivt rigtig, idet der ubestrideligt er
foregået "svindel" i banken forstået på den måde, der
er redegjort for i artiklen - altså fysisk i bankens afdeling i
Hellerup.
Bladet har videre anført, at hverken
overskrift eller artikel sigter klageren for at "svindle" for egen vindings
skyld, - men for at "der er foregået en form for svindel i Unibank",
at klageren har vedgået, at banken foretog de finansielle
transaktioner på grundlag af et dokument, som ikke var den lovlige
tegningsberettigelse, men derimod en fotokopi, og at den fotokopierede
tegningsberettigelse af kriminalpolitiet i Gentofte er betegnet som
dokumentfalsk.
Bladet har derudover anført, at klageren hverken
over for bladet eller kunden har villet forklare, hvorfor banken foretog
transaktionerne på grundlag af den falske tegningsberettigelse.
Bladet har videre anført, at bladet har henvendt
sig til klageren, men alene fået det svar, at banken ikke diskuterer
klientsager med udenforstående. Bladets kritiske omtale af klageren
rækker derfor ikke ud over, hvad klagerens egen adfærd har
berettiget.
Bladet har endelig anført, at den skildrede sag i
høj grad er af offentlig interesse.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet er enig med bladet i, at det har
offentlig interesse at oplyse om forhold i pengeinstitutter, når der -
som her - er foretaget transaktioner på grundlag af forkerte
dokumenter.
3 medlemmer - Axel Kierkegaard, Finn Rowold og Ulrik
Holmstrup - finder imidlertid, at forsiden og artiklens overskrift bibragte
læserne det indtryk, at det var enten banken som sådan eller en
ansat i banken, der havde foretaget svindel. Da der hverken i artiklen eller
i det til grund for denne liggende materiale var dækning for denne
opfattelse, har bladet overtrådt god presseskik.
Disse medlemmer finder, at pengeinstitutter som
følge af disses samfundsmæssige funktion har en særlig
følsomhed over for klager om økonomiske transaktioner med
kunders og andres indeståender. Det er derfor en skærpende
omstændighed, når bladet på forsiden, der også blev
anvendt som løbeseddel, og i artiklens overskrift beskylder banken for
at have foretaget ulovlige økonomiske transaktioner.
1 medlem - Ole Askvig - finder, at pengeinstitutter som
følge af disses samfundsmæssige funktion har en særlig
følsomhed. Følgelig bør disse så også agere
særligt agtpågivende.
Dette medlem finder, at klageren ved sin
forretningsmæssige adfærd i høj grad selv har bidraget til
den måde, sagen er behandlet i Ekstra Bladet. Bladets kritiske omtale
af klageren rækker ikke ud over, hvad klagerens egen adfærd har
berettiget.
Dette medlem finder derfor ikke grundlag for kritik af
bladet.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og
Pressenævnet udtaler herefter sin alvorlige kritik af Ekstra
Bladet.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet
Ekstra Bladet bragte den 29. juni 1997 på forsiden
følgende overskrift "SVINDEL I UNIBANK". Den samme overskrift var
bragt over selve artiklen, der fyldte hele side 4, og som omhandlede en sag,
hvor Unibank på grundlag af en forfalsket tegningsberettigelse havde
trukket et beløb på et selskabs konto og sendt beløbet
til to af selskabets kreditorer.
Unibank A/S har klaget til Pressenævnet, idet banken
finder, at god presseskik er overtrådt, blandt andet fordi der i
bladets artikel ikke er dækning for overskriften.
Ekstra Bladet har anført, at overskriften er
objektivt rigtig, idet der ubestrideligt er foregået "svindel" i banken
- altså fysisk i bankens afdeling i Hellerup.
Pressenævnet udtaler i anledning af klagen, at det
har offentlig interesse at oplyse om forhold i pengeinstitutter, når
der - som her - er foretaget transaktioner på grundlag af forkerte
dokumenter.
3 medlemmer - Axel Kierkegaard, Finn Rowold og Ulrik
Holmstrup - finder imidlertid, at forsiden og artiklens overskrift bibragte
læserne det indtryk, at det var enten banken som sådan eller en
ansat i banken, der havde foretaget svindel. Da der hverken i artiklen eller
i det til grund for denne liggende materiale var dækning for denne
opfattelse, har bladet overtrådt god presseskik.
Disse medlemmer finder, at pengeinstitutter som
følge af disses samfundsmæssige funktion har en særlig
følsomhed over for klager om økonomiske transaktioner med
kunders og andres indeståender. Det er derfor en skærpende
omstændighed, når bladet på forsiden, der også blev
anvendt som løbeseddel, og i artiklens overskrift beskylder banken for
at have foretaget ulovlige økonomiske transaktioner.
1 medlem - Ole Askvig - finder, at pengeinstitutter som
følge af disses samfundsmæssige funktion har en særlig
følsomhed. Følgelig bør disse så også agere
særligt agtpågivende.
Dette medlem finder, at klageren ved sin
forretningsmæssige adfærd i høj grad selv har bidraget til
den måde, sagen er behandlet i Ekstra Bladet. Bladets kritiske omtale
af klageren rækker ikke ud over, hvad klagerens egen adfærd har
berettiget.
Dette medlem finder derfor ikke grundlag for kritik af
bladet.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og
Pressenævnet udtaler herefter sin alvorlige kritik af Ekstra
Bladet.
København, den 24. september 1997.
Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Ole
Askvig."
Afsagt onsdag den 24. september 1997.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 155/1997 Retsinformation · 26. april 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/26 Retsinformation · 24. marts 2011
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-508 og 509 Retsinformation · 2. juli 2007
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 50/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-19 Retsinformation · 30. december 2004
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00507 Retsinformation · 27. september 2013