Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af aftale af 19. oktober 2005 med Det Europæiske Fællesskab om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager samt rådsforordning af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager

BKI nr 23 af 14/06/2007Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet27. juni 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af aftale af 19. oktober 2005 med Det Europæiske Fællesskab om forkyndelse af

retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager samt

rådsforordning

af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige

dokumenter i civile og kommercielle sager

_________

Der er i Bruxelles den 19. oktober

2005 undertegnet en aftale mellem det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og

kommercielle

sager. Til aftalen knytter sig Rådets forordning af 29. maj 2000 om

forkyndelse

i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og

kommercielle

sager.

Aftalen og

rådsforordningen har følgende ordlyd:

AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af

retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i

det følgende benævnt »Fællesskabet«,

på den ene side, og

KONGERIGET DANMARK, i det

følgende benævnt »Danmark«,

på den anden side —

SOM ØNSKER at forbedre og

fremskynde fremsendelsen af retslige og udenretslige dokumenter i civile og

kommercielle sager mellem Danmark og de andre af Fællesskabets medlemsstater,

Læs alt

SOM FINDER, at fremsendelse

med dette formål skal ske direkte mellem de lokale instanser, som er udpeget

af

de kontraherende parter,

SOM FINDER, at en hurtig

fremsendelse forudsætter, at alle egnede midler anvendes, dog under

overholdelse af visse krav vedrørende de modtagne dokumenters læselighed og

pålidelighed,

SOM FINDER, at en sikker

fremsendelse kræver, at det fremsendte dokument ledsages af en fortrykt

formular, som skal udfyldes på sproget på forkyndelsesstedet eller på et

andet

sprog, som accepteres af den modtagende medlemsstat,

SOM FINDER, at for at denne

aftale kan fungere efter hensigten, bør det kun i undtagelsestilfælde være

muligt at nægte at forkynde dokumenter,

SOM KONSTATERER, at

konventionen om forkyndelse i Den Europæiske Unions medlemsstater af retslige

og udenretslige dokumenter i civile eller kommercielle anliggender, som blev

udarbejdet af Rådet for Den Europæiske Union ved retsakt af 26. maj 1997,

1)

ikke

er trådt i kraft, og at kontinuiteten i forhold til de resultater, der blev

opnået i forbindelse med indgåelsen af konventionen, bør sikres,

SOM KONSTATERER, at

konventionens indhold i stor udstrækning er overtaget i Rådets forordning

(EF)

nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og

udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager

2)

(i det følgende

benævnt »forkyndelsesforordningen«),

SOM HENVISER til protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den

Europæiske

Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (i det

følgende benævnt »protokollen om Danmarks stilling«), i medfør af hvilken

forkyndelsesforordningen ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i

Danmark,

SOM ØNSKER, at bestemmelserne

i forkyndelsesforordningen, fremtidige ændringer heraf og

gennemførelsesforanstaltningerne

hertil på folkeretligt grundlag skal finde anvendelse i forbindelserne mellem

Fællesskabet og Danmark som medlemsstat med en særlig stilling med hensyn til

afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

SOM UNDERSTREGER betydningen

af god koordination mellem Fællesskabet og Danmark for så vidt angår

forhandling og indgåelse af internationale aftaler, der kan berøre eller

ændre

anvendelsesområdet for forkyndelsesforordningen,

SOM UNDERSTREGER, at Danmark

bør bestræbe sig på at tiltræde internationale aftaler, som Fællesskabet har

indgået, når Danmarks deltagelse i sådanne aftaler er relevant for at sikre

en

sammenhængende anvendelse af forkyndelsesforordningen og nærværende aftale,

SOM PÅPEGER, at De Europæiske

Fællesskabers Domstol bør have kompetence til at sikre en ensartet anvendelse

og fortolkning af denne aftale, inklusive de bestemmelser i

forkyndelsesforordningen

og alle EF-gennemførelsesforanstaltninger, der udgør en del af denne aftale,

SOM HENVISER til den

kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om gyldigheden og

fortolkningen

af retsakter udstedt af Fællesskabets institutioner på grundlag af traktatens

afsnit IV, herunder gyldigheden og fortolkningen af denne aftale, som er

tillagt De Europæiske Fællesskabers Domstol ved artikel 68, stk. 1, i

traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og til det forhold, at nævnte

bestemmelse ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark som

følge

af protokollen om Danmarks stilling,

SOM FINDER, at De Europæiske

Fællesskabers Domstol bør have kompetence til på samme betingelser at afgøre

præjudicielle spørgsmål om gyldigheden og fortolkningen af denne aftale, som

rejses

af en dansk ret, og at danske retter følgelig bør anmode om præjudicielle

afgørelser på samme betingelser som retter i andre medlemsstater for så vidt

angår fortolkningen af forkyndelsesforordningen og

gennemførelsesforanstaltningerne hertil,

SOM HENVISER til, at Rådet for

Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og medlemsstaterne i medfør af

artikel 68, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

kan

anmode De Europæiske Fællesskabers Domstol om at afgøre spørgsmål om

fortolkning af retsakter udstedt af Fællesskabets institutioner på grundlag

af

traktatens afsnit IV, herunder fortolkning af denne aftale, og til det

forhold,

at nævnte bestemmelse ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i

Danmark

som følge af protokollen om Danmarks stilling,

SOM FINDER, at Danmark på

samme betingelser som andre medlemsstater for så vidt angår

forkyndelsesforordningen

og gennemførelsesforanstaltningerne hertil bør have mulighed for at anmode De

Europæiske Fællesskabers Domstol om at afgøre spørgsmål om fortolkning af

denne

aftale,

SOM UNDERSTREGER, at retterne

i Danmark — ved fortolkningen af denne aftale, inklusive de bestemmelser

i

forkyndelsesforordningen og alle EF-gennemførelsesforanstaltninger, der udgør

en del af denne aftale — efter dansk ret bør tage behørigt hensyn til

retspraksis ved De Europæiske Fællesskabers Domstol og ved retterne i De

Europæiske Fællesskabers medlemsstater for så vidt angår bestemmelserne i

forkyndelsesforordningen og alle EF-gennemførelsesforanstaltninger,

SOM FINDER, at det bør være

muligt at anmode De Europæiske Fællesskabers Domstol om at afgøre spørgsmål

om

overholdelse af forpligtelser i medfør af denne aftale i overensstemmelse med

bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

vedrørende sager for Domstolen,

SOM KONSTATERER, at denne

aftale er bindende for medlemsstaterne i medfør af artikel 300, stk. 7, i

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab; det er derfor

hensigtsmæssigt, at Danmark i tilfælde af, at en medlemsstat ikke overholder

denne aftale, skal kunne indbringe sagen for Kommissionen i dennes egenskab

af

traktatens vogter —

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Formål

1. Formålet med denne aftale er at anvende

bestemmelserne i forkyndelsesforordningen og gennemførelsesforanstaltningerne

hertil i forbindelserne mellem Fællesskabet og Danmark i overensstemmelse med

artikel

2, stk. 1, i denne aftale.

2. Det er de kontraherende parters mål at nå frem til

en ensartet anvendelse og fortolkning af bestemmelserne i

forkyndelsesforordningen og gennemførelsesforanstaltningerne hertil i alle

medlemsstater.

3. Bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk.

1, og artikel 5, stk. 1, i denne aftale følger af protokollen om Danmarks

stilling.

Artikel 2

Samarbejde om forkyndelse af dokumenter

1. Bestemmelserne i forkyndelsesforordningen, der er

knyttet som bilag til denne aftale og udgør en del heraf, samt de

gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i medfør af forordningens

artikel 17, og — for så vidt angår gennemførelsesforanstaltninger, der

vedtages

efter denne aftales ikrafttræden — som Danmark har gennemført efter

artikel 4 i

denne aftale, og de oplysninger, som medlemsstaterne har meddelt i henhold

til

forordningens artikel 23, finder anvendelse på folkeretligt grundlag i

forbindelserne mellem Fællesskabet og Danmark.

2. Datoen for denne aftales ikrafttræden finder anvendelse

i stedet for datoen omhandlet i forordningens artikel 25.

Artikel 3

Ændringer til forkyndelsesforordningen

1. Danmark deltager ikke i vedtagelsen af ændringer til

forkyndelsesforordningen, og sådanne ændringer er ikke bindende for og finder

ikke anvendelse i Danmark.

2. Når der vedtages ændringer til forordningen,

meddeler Danmark Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af

ændringerne. Meddelelsen skal gives på tidspunktet for vedtagelsen af

ændringerne

eller inden 30 dage herefter.

3. Hvis Danmark beslutter at gennemføre indholdet af

ændringerne, anføres det i meddelelsen, om gennemførelsen kan ske

administrativt eller kræver godkendelse i Folketinget.

4. Hvis det i meddelelsen anføres, at gennemførelsen

kan ske administrativt, angives det desuden, at alle de nødvendige

administrative foranstaltninger træder i kraft på datoen for ikrafttrædelsen

af

ændringerne til forordningen eller er trådt i kraft på datoen for

meddelelsen,

afhængigt af hvilket tidspunkt der ligger senest.

5. Hvis det i meddelelsen anføres, at gennemførelsen

kræver godkendelse i Folketinget, finder følgende bestemmelser anvendelse:

a)

Lovgivningsmæssige

foranstaltninger i Danmark træder i kraft på datoen for ikrafttrædelsen af

ændringerne

til forordningen eller inden seks måneder efter datoen for meddelelsen,

afhængigt af hvilket tidspunkt der ligger senest.

b)

Danmark

giver Kommissionen meddelelse om datoen for de lovgivningsmæssige

gennemførelsesforanstaltningers

ikrafttræden.

6. En meddelelse fra Danmark om, at indholdet af

ændringerne er blevet gennemført i Danmark, jf. stk. 4 og 5, skaber gensidige

folkeretlige forpligtelser mellem Danmark og Fællesskabet. Ændringerne til

forordningen

udgør derefter ændringer til denne aftale og betragtes som bilag knyttet

hertil.

7. Hvis

a)

Danmark

meddeler, at Danmark ikke vil gennemføre indholdet af ændringerne, eller

b)

Danmark

ikke fremsender nogen meddelelse inden for den frist på 30 dage, der er

fastsat

i stk. 2, eller

c)

de

lovgivningsmæssige foranstaltninger i Danmark ikke træder i kraft inden for

de

frister, der er fastsat i stk. 5

betragtes denne aftale som opsagt, medmindre parterne

beslutter andet inden 90 dage, eller i den situation, der er omhandlet i

litra

c), medmindre de lovgivningsmæssige foranstaltninger i Danmark træder i kraft

inden for samme tidsrum. Opsigelsen får virkning tre måneder efter udløbet af

de 90 dage.

8. Anmodninger, der er blevet fremsendt inden den dato,

hvor opsigelsen får virkning, jf. stk. 7, berøres ikke heraf.

Artikel 4

Gennemførelsesforanstaltninger

1. Danmark deltager ikke i vedtagelsen af udtalelser

fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 18 i forkyndelsesforordningen.

Gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i medfør af forordningens

artikel

17, er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.

2. Når der vedtages gennemførelsesforanstaltninger i

medfør af forordningens artikel 17, skal disse meddeles Danmark. Danmark

meddeler Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af

gennemførelsesforanstaltningerne. Meddelelsen skal gives ved modtagelsen af

gennemførelsesforanstaltningerne eller inden 30 dage herefter.

3. I meddelelsen anføres det, at alle de nødvendige

administrative foranstaltninger i Danmark træder i kraft på datoen for

gennemførelsesforanstaltningernes ikrafttræden eller er trådt i kraft på

datoen

for meddelelsen, afhængigt af hvilket tidspunkt der ligger senest.

4. En meddelelse fra Danmark om, at indholdet af

gennemførelsesforanstaltningerne er blevet gennemført i Danmark, skaber

gensidige folkeretlige forpligtelser mellem Danmark og Fællesskabet.

Gennemførelsesforanstaltningerne udgør derefter en del af denne aftale.

5. Hvis

a)

Danmark

meddeler, at Danmark ikke vil gennemføre indholdet af

gennemførelsesforanstaltningerne, eller

b)

Danmark

ikke fremsender nogen meddelelse inden for den frist på 30 dage, der er

fastsat

i stk. 2

betragtes denne aftale som opsagt, medmindre parterne

træffer anden afgørelse inden 90 dage. Opsigelsen får virkning tre måneder

efter udløbet af de 90 dage.

6. Anmodninger, der er blevet fremsendt inden den dato,

hvor opsigelsen får virkning, jf. stk. 5, berøres ikke heraf.

7. Hvis gennemførelsen undtagelsesvis kræver

godkendelse i Folketinget, anføres dette i Danmarks meddelelse efter stk. 2,

og

bestemmelserne i artikel 3, stk. 5-8, finder anvendelse.

8. Danmark meddeler Kommissionen de oplysninger, som er

omhandlet i forkyndelsesforordningens artikel 2, 3, 4, 9, 10, 13, 14 og 15,

artikel 17, litra a), og artikel 19. Kommissionen offentliggør disse

oplysninger

sammen med de relevante oplysninger vedrørende de øvrige medlemsstater. Den

håndbog og den ordliste, som er udarbejdet i henhold til forordningens

artikel

17, skal også omfatte de relevante oplysninger om Danmark.

Artikel 5

Internationale aftaler, der berører forkyndelsesforordningen

1. Internationale aftaler, som Fællesskabet indgår

under udøvelse af sin eksterne kompetence på grundlag af reglerne i

forkyndelsesforordningen, er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i

Danmark.

2. Danmark afholder sig fra at indgå internationale

aftaler, som kan berøre eller ændre anvendelsesområdet for

forkyndelsesforordningen, der er knyttet som bilag til denne aftale,

medmindre

det sker efter aftale med Fællesskabet, og der er fundet tilfredsstillende

ordninger med hensyn til forholdet mellem nærværende aftale og den pågældende

internationale aftale.

3. Når Danmark forhandler internationale aftaler, der

kan berøre eller ændre anvendelsesområdet for forkyndelsesforordningen, der

er

knyttet som bilag til denne aftale, koordinerer Danmark sin holdning med

Fællesskabet og afholder sig fra enhver handling, der vil kunne skade

målsætningerne i en holdning fastlagt af Fællesskabet inden for dets

kompetenceområde i forbindelse med sådanne forhandlinger.

Artikel 6

De Europæiske Fællesskabers Domstols kompetence med

hensyn til fortolkning af denne aftale

1. Når et spørgsmål om gyldigheden eller fortolkningen

af denne aftale rejses i forbindelse med en sag, der verserer ved en dansk

ret,

anmoder denne ret Domstolen om at afgøre spørgsmålet, når en ret i en anden

EU-medlemsstat under de samme omstændigheder ville være forpligtet hertil med

hensyn til forkyndelsesforordningen samt de gennemførelsesforanstaltninger,

der

er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i denne aftale.

2. Efter dansk ret tager retterne i Danmark ved

fortolkningen af denne aftale behørigt hensyn til Domstolens retspraksis med

hensyn til bestemmelserne i forkyndelsesforordningen samt alle

EF-gennemførelsesforanstaltninger.

3. Danmark kan i lighed med Rådet, Kommissionen og

enhver medlemsstat anmode Domstolen om at afgøre spørgsmål om fortolkning af

denne aftale. Domstolens afgørelse som svar på en sådan anmodning finder ikke

anvendelse på domme afsagt af medlemsstaternes retter, som har fået

retskraft.

4. Danmark har ret til at indgive udtalelser til

Domstolen, hvis en ret i en medlemsstat har forelagt Domstolen et

præjudicielt

spørgsmål om fortolkningen af en bestemmelse, der er omhandlet i artikel 2,

stk. 1.

5. Protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske

Fællesskabs Domstol og Domstolens procesreglement finder anvendelse.

6. Hvis bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab vedrørende afgørelser truffet af Domstolen ændres, og

dette får følger for afgørelser, der træffes med hensyn til

forkyndelsesforordningen,

kan Danmark meddele Kommissionen, at Danmark ikke vil anvende ændringerne for

så vidt angår denne aftale. Meddelelsen skal gives på tidspunktet for

ændringernes ikrafttræden eller inden 60 dage herefter.

I så fald betragtes denne aftale som opsagt. Opsigelsen

får virkning tre måneder efter meddelelsen.

7. Anmodninger, der er blevet fremsendt inden den dato,

hvor opsigelsen får virkning, jf. stk. 6, berøres ikke heraf.

Artikel 7

De Europæiske Fællesskabers Domstols kompetence med

hensyn til overholdelsen af denne aftale

1. Kommissionen kan anlægge sag ved Domstolen mod

Danmark for manglende overholdelse af forpligtelserne i medfør af denne

aftale.

2. Danmark kan klage til Kommissionen over en

medlemsstats manglende overholdelse af forpligtelserne i medfør af denne

aftale.

3. De relevante bestemmelser vedrørende sager for

Domstolen i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab samt

protokollen vedrørende statutten for De Europæiske Fællesskabers Domstol og

Domstolens procesreglement finder anvendelse.

Artikel 8

Geografisk anvendelsesområde

Denne aftale finder anvendelse på de territorier, der

er omhandlet i artikel 299 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab.

Artikel 9

Ophør af denne aftale

1. Denne aftale ophører, hvis Danmark underretter de

øvrige medlemsstater om, at Danmark ikke længere ønsker at benytte sig af

bestemmelserne i del I i protokollen om Danmarks stilling, jf. artikel 7 i

nævnte protokol.

2. Hver af de kontraherende parter kan bringe denne

aftale til ophør ved at give den anden kontraherende part meddelelse herom.

Aftalen ophører seks måneder efter datoen for denne meddelelse.

3. Anmodninger, der er blevet fremsendt inden den dato,

hvor aftalen ophører, jf. stk. 1 eller 2, berøres ikke heraf.

Artikel 10

Ikrafttræden

1. Denne aftale vedtages af de kontraherende parter i

overensstemmelse med deres respektive procedurer.

2. Denne aftale træder i kraft den første dag i den

sjette måned efter de kontraherende parters meddelelse om, at de har

afsluttet

de nødvendige procedurer.

Artikel 11

Teksternes gyldighed

Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på dansk,

engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk,

maltesisk,

nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk,

tjekkisk,

tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Udfærdiget i Bruxelles den 19. oktober 2005.

For Det

Europæiske Fællesskab

John Grant

For Kongeriget

Danmark

Claus Grube

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1348/2000

af 29. maj 2000

om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og

udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager

RÅDET FOR DEN

EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det

Europæiske

Fællesskab, særlig artikel 61,

litra c), og artikel 67, stk. 1,

under henvisning til

forslag fra Kommissionen

1) ,

under henvisning til

udtalelse fra

Europa-Parlamentet

2) ,

under henvisning til

udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg

3) , og

ud fra følgende

betragtninger:

(1)

Unionen

har sat sig som mål at bevare og udbygge Unionen som et område med frihed,

sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med

henblik på gradvis at indføre et sådant område skal Fællesskabet bl.a.

vedtage

de foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål, som er

nødvendige for, at det indre marked fungerer tilfredsstillende.

(2)

For

at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, er det nødvendigt at

forbedre og fremskynde fremsendelsen

af retslige

og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager mellem

medlemsstaterne.

(3)

Dette

spørgsmål falder nu ind under traktatens artikel 65.

(4)

I

overensstemmelse med

subsidiaritetsprincippet

og

proportionalitetsprincippet

som

fastsat i traktatens artikel 5 kan denne forordnings mål ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på

fællesskabsplan. Denne forordning går ikke ud over, hvad der er nødvendigt

for

at nå disse mål.

(5)

Ved

retsakt af 26 maj 1997

4)

udarbejdede Rådet

en konvention om forkyndelse i Den Europæiske Unions medlemsstater af

retslige

og udenretslige dokumenter i civile eller kommercielle anliggender og

anbefalede medlemsstaterne at vedtage denne konvention i overensstemmelse med

deres forfatningsmæssige bestemmelser. Konventionen er ikke trådt i kraft.

Kontinuiteten i forhold til de resultater, der blev opnået i forbindelse med

indgåelsen af konventionen, bør sikres. Konventionens indhold er i stor

udstrækning overtaget i denne forordning.

(6)

Af

hensyn til effektiv og hurtig afvikling af de civilretlige procedurer sker

fremsendelsen af retslige og udenretslige dokumenter direkte og ved hjælp af

hurtige midler mellem de af medlemsstaterne udpegede lokale instanser.

Medlemsstaterne kan imidlertid oplyse, at de har til hensigt kun at udpege én

fremsendende

instans eller én modtagende

instans eller en enkelt instans til at varetage begge funktioner i en periode

på fem år. En sådan udpegelse kan imidlertid forlænges hvert femte år.

(7)

En

hurtig fremsendelse forudsætter, at alle egnede midler anvendes, dog under

overholdelse

af visse

krav vedrørende

det modtagne dokuments læselighed og pålidelighed. En sikker fremsendelse

kræver, at det fremsendte dokument ledsages af en fortrykt formular, som skal

udfyldes på sproget på forkyndelsesstedet eller på et andet sprog, som

accepteres af den modtagende medlemsstat.

(8)

For

at denne forordning kan fungere efter hensigten, er det kun i

undtagelsestilfælde muligt at nægte at forkynde dokumenter.

(9)

En

hurtig fremsendelse indebærer, at dokumentet skal forkyndes i løbet af få

dage

efter modtagelsen. Hvis det imidlertid ikke har været muligt at foretage

forkyndelsen inden for en måned, skal den modtagende instans give den

fremsendende

instans meddelelse herom. En

overskridelse af denne frist er ikke ensbetydende med, at anmodningen skal

sendes tilbage til den

fremsendende

instans,

hvis forkyndelsen kan lade sig gøre inden for en rimelig frist.

(10)

Af

hensyn til adressatens interesser finder forkyndelsen sted på det officielle

sprog eller på et af de officielle sprog på forkyndelsesstedet, eller på et

andet af den

fremsendende

medlemsstats

sprog, som adressaten forstår.

(11)

På

grund af forskellene mellem medlemsstaternes

procedureregler

kan fastlæggelsen af den konkrete forkyndelsesdato variere fra

medlemsstat til medlemsstat. For at tage hensyn til dette forhold og til de

mulige problemer, der kan opstå, bør denne forordning fastsætte en ordning,

hvorefter forkyndelsesdatoen afgøres efter den modtagende medlemsstats

lovgivning. Hvis et dokument skal være forkyndt inden for en bestemt frist i

forbindelse med en sag, som skal anlægges eller verserer i afsenderstaten,

afgøres forkyndelsesdatoen i forhold til rekvirenten imidlertid efter

lovgivningen i afsenderstaten. En medlemsstat kan dog fravige disse

bestemmelser

i en overgangsperiode på fem år af relevante grunde. En sådan fravigelse kan

forlænges

af medlemsstaten hvert femte år af grunde, der vedrører den pågældende

medlemsstats retssystem.

(12)

Denne

forordning har, for så vidt angår forbindelserne mellem de deltagende

medlemsstater,

forrang for de bestemmelser om de samme sagsområder, som forordningen dækker,

der findes i bilaterale eller multilaterale aftaler eller arrangementer

indgået

af medlemsstaterne, navnlig protokollen til

Bruxelles-konventionen

af 27.

september 1968

5)

og

Haag-konventionen

af 15. november 1965.

Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller

indgår aftaler eller arrangementer med henblik på at fremskynde eller

forenkle

dokumentfremsendelsen, forudsat at de er forenelige med forordningen.

(13)

Det

er vigtigt, at oplysninger, som fremsendes efter denne forordning, beskyttes.

Dette spørgsmål falder ind under

Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv

95/46/EF

af

24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger

6)

og

Europa-

Parlamentets

og Rådets direktiv

97/66/EF

af

15. december 1997 om behandling

af personoplysninger

og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren

7) .

(14)

De

nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør

vedtages

i overensstemmelse med Rådets afgørelse

1999/468/EF

af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af

de

gennemførelsesbeføjelser, der tillægges

Kommissionen

8) .

(15)

Med

til sådanne foranstaltninger hører udarbejdelsen og ajourføringen af

håndbogen

ved hjælp af relevante moderne midler.

(16)

Kommissionen

skal senest tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse

undersøge

dens anvendelse og i givet fald foreslå ændringer.

(17)

Det

Forenede Kongerige og Irland har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det

Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til

traktaten

om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab, meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af

denne forordning.

(18)

Danmark

deltager i henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der

er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ikke i vedtagelsen af denne

forordning, og forordningen er derfor ikke bindende for og finder ikke

anvendelse i Danmark —

UDSTEDT FØLGENDE

FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse i civile og

kommercielle sager, hvor et retsligt eller udenretsligt dokument skal sendes

fra en medlemsstat til en anden for at blive forkyndt

dér.

2. Denne forordning

finder ikke anvendelse, når adressen på den person, for hvem dokumentet skal

forkyndes,

ikke er kendt.

Artikel 2

Fremsendende instanser og modtagende instanser

1. Hver medlemsstat

udpeger de embedsmænd, myndighe

der eller andre personer, i det følgende

benævnt

»fremsendende

instanser«, der

er kompetente til at fremsende retslige og udenretslige dokumenter, som skal

forkyndes i en anden medlemsstat.

2. Hver medlemsstat

udpeger de embedsmænd, myndigheder eller andre personer, i det følgende

benævnt »modtagende instanser«, der er kompetente til at modtage retslige og

udenretslige dokumenter fra en anden medlemsstat.

3. Medlemsstaterne

kan udpege én

fremsendende

instans

og én modtagende instans eller en

enkelt instans, som varetager

begge

funktioner. Forbundsstater, stater med flere retssystemer

og stater med autonome territoriale områder kan

udpege flere sådanne instanser. Udpegelsen gælder for fem år og kan forlænges

hvert femte år.

4. Hver medlemsstat

giver Kommissionen følgende oplysninger:

a)

navn

og adresse på de i stk. 2 og 3 omhandlede modtagende instanser

b)

instansernes

stedlige kompetence

c)

på

hvilke måder instanserne kan modtage dokumenter, og

d)

hvilke

sprog der kan benyttes ved udfyldelsen af formularen i bilaget.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver

senere

ændring af disse oplysninger.

Artikel 3

Central enhed

Hver medlemsstat

udpeger en central enhed, som har til opgave:

a)

at

give oplysninger til de

fremsendende

instanser

b)

at

søge løsninger på vanskeligheder, som måtte opstå i forbindelse med

fremsendelse af dokumenter med henblik på forkyndelse

c)

i

undtagelsestilfælde, på anmodning af den

fremsendende

instans at sende en anmodning om forkyndelse videre til den kompetente

modtagende instans.

Forbundsstater,

stater med flere retssystemer og stater med autonome territoriale områder kan

udpege flere centrale enheder.

KAPITEL II

RETSLIGE DOKUMENTER

Afdeling

1

Fremsendelse og forkyndelse af retslige dokumenter

Artikel 4

Fremsendelse af dokumenter

1. Retslige

dokumenter fremsendes direkte og hurtigst muligt mellem de instanser, der er

udpeget på grundlag af artikel 2.

2. Fremsendelse af

dokumenter, anmodninger, bekræftelser, modtagelsesbeviser, attester og alle

andre papirer mellem

fremsendende

og modtagende instanser kan ske på enhver egnet

måde, forudsat at indholdet af det modtagne dokument er en tro gengivelse af

det afsendte dokument, og at alle angivelser på dokumentet er let læselige.

3. Det dokument, der

ønskes fremsendt, skal ledsages af en anmodning, som udfærdiges på formularen

i

bilaget. Formularen skal udfyldes på

modtagerstatens

officielle sprog eller, hvis der er

flere officielle sprog i den pågældende medlemsstat, på det officielle sprog

eller et af de officielle

sprog på det sted, hvor forkyndelsen skal

finde sted, eller på et

andet sprog, som

modtagerstaten

har meddelt, at den kan acceptere. Hver medlemsstat skal angive, hvilket

andet eller hvilke andre af Den Europæiske Unions officielle sprog end dens

eget eller dens egne den kan acceptere, at formularen udfyldes på.

4. Alle dokumenter og

papirer, der fremsendes, er fritaget for legalisering eller tilsvarende

formaliteter.

5. Hvis den

fremsendende

instans ønsker en kopi af dokumentet returneret sammen med den i artikel

10 omhandlede attest, fremsendes dokumentet i to eksemplarer.

Artikel 5

Oversættelse af dokumenter

1. Rekvirenten skal

af den

fremsendende

instans, som han overdrager dokumentet til med

henblik på fremsendelse,

underrettes om, at adressaten kan nægte at

modtage dokumen

tet, hvis det ikke er

affattet på et af de i artikel 8 omhandlede sprog.

2. Rekvirenten

afholder eventuelle udgifter til oversættelse, der er påløbet forud for

dokumentets fremsendelse, med

forbehold

af en eventuel senere afgørelse truffet af retten eller

den kompetente myndighed om, hvem disse udgifter

påhviler.

Artikel 6

Modtagelse af dokumenter ved den modtagende instans

1. Den modtagende

instans sender ved modtagelsen af et

dokument

snarest muligt og under alle omstændigheder senest

syv dage efter modtagelsen på den hurtigst mulige

måde den

fremsendende

instans et modtagelsesbevis på formularen i

bilaget.

2. Kan anmodningen

om forkyndelse ikke imødekommes på grundlag af de fremsendte oplysninger

eller

dokumenter, tager den modtagende instans på den hurtigst mulige måde kontakt

med den

fremsendende

instans for at rekvirere de manglende oplysninger

eller dokumenter.

3. Hvis anmodningen

om forkyndelse klart falder uden for denne forordnings anvendelsesområde,

eller

hvis forkyndelse er umulig, fordi de formelle krav ikke er opfyldt,

returneres

anmodningen og de fremsendte dokumenter til den

fremsendende

instans straks

efter modtagelsen sammen med den formular til meddelelse om returnering, der

findes i bilaget.

4. En modtagende

instans, der modtager et dokument til forkyndelse, som den ikke har stedlig

kompetence til at forkynde, skal sende dokumentet og anmodningen videre til

den

kompetente modtagende instans i samme medlemsstat, hvis de i artikel 4, stk.

3,

nævnte betingelser er opfyldt, og

underrette

den

fremsendende

instans herom

under anvendelse

af den formular, der

findes i bilaget. Den stedligt kompetente modtagende instans underretter på

den

i stk. 1 nævnte måde den

fremsendende

instans, når den har modtaget dokumentet.

Artikel 7

Forkyndelse af dokumenter

1. Den modtagende

instans forkynder dokumentet eller

lader

det forkynde enten i overensstemmelse med

modtagersta

tens

lovgivning

eller på den særlige måde, som den

fremsendende

instans har anmodet om, medmindre

denne måde er uforenelig med

modtagerstatens

lovgivning.

2. Med henblik på

forkyndelse skal de nødvendige foran

staltninger

træffes hurtigst muligt. Har det ikke været muligt at

forkynde dokumentet senest en måned efter

modtagelsen, underretter den modtagende instans under alle omstændigheder den

fremsendende

instans herom på formularen i bilaget,

som udfyldes i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2. Fristen

beregnes efter

modtagerstatens

lovgivning.

Artikel 8

Mulighed for at nægte at modtage dokumentet

1. Den modtagende

instans underretter adressaten om, at han kan nægte at modtage det dokument,

der skal forkyndes, hvis det ikke er affattet på et af følgende sprog:

a)

på

modtagerstatens

officielle sprog

eller, hvis der er flere officielle sprog i den pågældende medlemsstat, på

det

officielle sprog eller et af de officielle sprog på det sted, hvor

forkyndelsen

skal finde sted, eller

b)

på

et af afsenderstatens sprog, som adressaten forstår.

2. Har den

modtagende instans fået oplyst, at adressaten nægter at modtage dokumentet,

jf.

stk. 1, underretter den straks den

fremsendende

instans herom ved hjælp af den i

artikel 10 omhandlede attest og returnerer anmodningen og de dokumenter, der

ønskes oversat, til den

fremsendende

instans.

Artikel 9

Forkyndelsesdato

1. Datoen for et

dokuments forkyndelse i henhold til artikel 7 er den dato, på hvilken

dokumentet forkyndes i overensstemmelse med

modtagerstatens

lovgivning, jf.

dog artikel 8.

2. Hvis der i

forbindelse med en sag, som skal anlægges eller verserer i afsenderstaten, er

behov for at forkynde et

dokument

inden for en bestemt frist, er den dato, der gælder i

forhold

til rekvirenten, dog den, der er fastsat i lovgivningen i

denne medlemsstat.

3. En medlemsstat

kan fravige stk. 1 og 2 i en overgangsperiode på fem år af relevante grunde.

Denne overgangsperiode kan forlænges af medlemsstaten

hvert femte år af grunde, der vedrører den pågældende

medlemsstats retssystem. Medlemsstaten underretter Kommis

sionen

om indholdet af en sådan fravigelse og redegør for sagens omstændigheder.

Artikel 10

Afleveringsattest og kopi af det forkyndte dokument

1. Når

formaliteterne i forbindelse med forkyndelsen af

dokumentet er opfyldt, udfærdiges der på formularen i bilaget

en

attest som bevis for forkyndelsen, og attesten sendes til den

fremsendende

instans og ledsages af en kopi af det

forkyndte dokument, hvis artikel 4, stk. 5, finder anvendelse.

2. Attesten udfyldes

på det officielle sprog eller et af de officielle sprog i afsenderstaten

eller

på et andet sprog, som afsenderstaten har meddelt, at den kan acceptere. Hver

medlemsstat skal angive, hvilket andet eller hvilke andre af Den Europæiske

Unions officielle sprog end dens eget eller dens egne den kan acceptere, at

formularen udfyldes på.

Artikel 11

Omkostninger i forbindelse med forkyndelsen

1. Forkyndelse af

retslige dokumenter fra en anden medlemsstat medfører ikke krav på betaling

eller refusion af

afgifter eller omkostninger i forbindelse med

modtagerstatens

bistand.

2. Rekvirenten skal

betale eller refundere omkostninger i forbindelse med:

a)

arbejde

udført af en stævningsmand eller en person, som er kompetent efter

modtagerstatens

lovgivning

b)

anvendelse

af en særlig fremgangsmåde i forbindelse med forkyndelsen.

Afdeling

2

Andre former for fremsendelse og forkyndelse af

retslige dokumenter

Artikel 12

Fremsendelse ad konsulær eller diplomatisk vej

Hver medlemsstat har

i særlige tilfælde adgang til at benytte konsulær eller diplomatisk vej til

at

fremsende retslige dokumenter, der skal forkyndes, til de instanser i en

anden

medlemsstat, som er udpeget på grundlag af artikel 2 eller 3.

Artikel 13

Forkyndelse af dokumenter ved diplomatiske eller

konsulære repræsentanter

1. Hver medlemsstat

har adgang til uden anvendelse af tvang at forkynde retslige dokumenter for

personer, der er bosat i en anden medlemsstat, direkte ved sine diplomatiske

eller konsulære repræsentanter.

2. Hver medlemsstat

kan i overensstemmelse med artikel

23, stk. 1, meddele, at den modsætter

sig en sådan forkyndelse

på sit territorium,

medmindre dokumentet skal forkyndes for en person, der er statsborger i den

medlemsstat, hvorfra dokumentet hidrører.

Artikel 14

Postforkyndelse

1. Hver medlemsstat

har adgang til at lade forkyndelse af

retslige dokumenter foretage

direkte med posten for personer,

der er bosat

i en anden medlemsstat.

2. Enhver medlemsstat

kan i overensstemmelse med artikel

23, stk. 1, angive, under hvilke omstændigheder

den accepterer

postforkyndelse af retslige

dokumenter.

Artikel 15

Direkte forkyndelse

1. Denne forordning

er ikke til hinder for, at enhver, der har interesse i en retssag, kan lade

forkyndelse

af retslige dokumenter foretage direkte ved stævningsmænd, embedsmænd eller

andre kompetente personer i

modtagerstaten.

2. Enhver medlemsstat

kan i overensstemmelse med artikel

23, stk. 1, meddele, at den modsætter

sig forkyndelse

af retslige

dokumenter på sit territorium efter stk. 1.

KAPITEL III

UDENRETSLIGE DOKUMENTER

Artikel 16

Fremsendelse

Udenretslige

dokumenter kan fremsendes med henblik på forkyndelse i en anden medlemsstat i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 17

Gennemførelsesbestemmelser

De nødvendige

foranstaltninger til gennemførelse af denne

forordning vedtages, for så

vidt angår de emneområder, der er

nævnt

nedenfor, efter rådgivningsproceduren i artikel 18, stk.

2:

a)

udarbejdelse

og årlig ajourføring af håndbogen med de oplysninger, som medlemsstaterne har

givet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4

b)

opstilling

af en ordliste på alle Den Europæiske Unions officielle sprog over de

dokumenter, som kan forkyndes inden for rammerne af denne forordning

c)

ajourføring

eller gennemførelse af tekniske ændringer af formularen i bilaget.

Artikel 18

Udvalg

1. Kommissionen

bistås af et udvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel

3 og 7

i afgørelse

1999/468/EF.

3. Udvalget vedtager

selv sin forretningsorden.

Artikel

1

9

Sagsøgte, der ikke giver møde

1. Når en stævning

eller et tilsvarende dokument har skullet sendes til en anden medlemsstat med

henblik på forkyndelse efter denne forordning, og sagsøgte ikke er mødt, må

dommeren ikke afgøre sagen, før det er fastslået:

a)

enten

at dokumentet er forkyndt ved anvendelse af en af de fremgangsmåder, der har

hjemmel i

modtagerstatens

lovgivning

for forkyndelse af dokumenter i indenlandske sager for personer, som opholder

sig på dens territorium, eller

b)

at

dokumentet faktisk er afleveret til sagsøgte eller på hans bopæl i

overensstemmelse med en anden fremgangsmåde, som har hjemmel i denne

forordning

og at forkyndelsen

eller afleveringen i hvert af disse tilfælde har fundet sted i så god tid, at

sagsøgte har kunnet varetage sine interesser under sagen.

2. Hver medlemsstat

kan i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, meddele, at dommeren uanset

stk. 1 kan afgøre sagen, selv om der ikke er modtaget nogen attest som bevis

for forkyndelse eller aflevering, såfremt følgende betingelser alle er

opfyldt:

a)

dokumentet

er fremsendt på en af de måder, der har hjemmel i denne forordning

b)

et

tidsrum, som dommeren anser for tilstrækkeligt i den enkelte sag, dog mindst

seks måneder, er forløbet siden datoen for dokumentets fremsendelse

c)

ingen

attest har kunnet opnås til trods for, at ethvert rimeligt forsøg er gjort

for

at opnå den gennem de kompetente myndigheder eller organer i

modtagerstaten.

3. Uanset stk. 1 og 2

kan dommeren i påtrængende tilfælde træffe bestemmelse om en hvilken som

helst

foreløbig eller sikrende foranstaltning.

4. Når en stævning

eller et tilsvarende dokument har skullet sendes til en anden medlemsstat med

henblik på forkyndelse efter denne forordning, og der er afsagt dom over en

sagsøgt, som ikke er mødt, har dommeren mulighed for i forhold til sagsøgte

at

tilsidesætte virkningerne af, at fristen for appel er udløbet, såfremt:

a)

sagsøgte

uden egen skyld ikke har fået kendskab til dokumentet i så god tid, at han

kunne varetage sine interesser under sagen, eller uden egen skyld ikke har

fået

kendskab til dommen i så god tid, at han kunne appellere den, og

b)

sagsøgtes

indsigelser ikke forekommer helt grundløse.

Anmodning om adgang

til appel skal fremsættes inden en rimelig tid efter, at sagsøgte har fået

kendskab til dommen.

Hver medlemsstat kan

i overensstemmelse med artikel 23,

stk. 1, meddele, at anmodningen ikke

vil blive imødekommet,

hvis den fremsættes

efter udløbet af en frist, som angives i meddelelsen, men som ikke kan være

kortere end et år efter afsigelsen af dommen.

5. Stk. 4 finder ikke

anvendelse på afgørelser om personers status eller handleevne.

Artikel 20

Forholdet til aftaler eller arrangementer, som

medlemssta

terne er parter i

1. Med hensyn til de

forhold, som dækkes af denne

forordnings anvendelsesområde, har denne

forordning forrang

for de af medlemsstaterne indgåede bilaterale

eller multilaterale

aftaler

eller arrangementer, navnlig artikel IV i protokollen til

Bruxelles-konventionen

af 1968 og

Haag-konventionen

af 15. november 1965.

2. Denne forordning

er ikke til hinder for, at medlemsstater

ne hver især opretholder eller

indgår aftaler eller arrangementer

for

yderligere at fremskynde eller forenkle dokumentfremsen

delsen, forudsat at de er forenelige med denne forordning.

3. Medlemsstaterne

sender Kommissionen:

a)

en

kopi af de i stk. 2 omhandlede aftaler eller arrangementer, som

medlemsstaterne har indgået indbyrdes, og udkast til de aftaler eller

arrangementer, som de agter at indgå, og

b)

enhver opsigelse eller ændring af disse

aftaler eller arrange

menter.

Arti

kel 21

Retshjælp

Denne forordning

berører ikke anvendelsen mellem de

medlemsstater,

der er parter i følgende konventioner, af artikel

23 i konventionen af 17. juli 1905 angående

civilprocessen, artikel 24 i konventionen af 1. marts 1954 angående

civilprocessen

og artikel 13 i konventionen af 25. oktober 1980 om international retshjælp.

Artikel 22

Beskyttelse af fremsendte oplysninger

1. Oplysninger,

herunder navnlig personoplysninger, der fremsendes efter denne forordning, må

af de modtagende instanser kun anvendes til det formål, der lå til grund for

fremsendelsen.

2. De modtagende

instanser sikrer, at sådanne oplysninger behandles fortroligt i

overensstemmelse med

modtagerstatens

lovgivning.

3. Stk. 1 og 2

berører ikke den nationale lovgivning, i

henhold til hvilken de berørte personer har ret til at blive holdt

orienteret om den anvendelse, der gøres af

oplysninger, som fremsendes efter denne forordning.

4. Denne forordning

berører ikke anvendelsen af direktiv

95/46/EF

og

97/66/EF.

Artikel

23

Meddelelse og offentliggørelse

1. Medlemsstaterne

meddeler Kommissionen de oplysninger, som er omhandlet i artikel 2, 3, 4, 9,

10, 13, 14, 15, artikel 17, litra a), og artikel 19.

2. Kommissionen

offentliggør i

De Europæiske Fællesskabers Tidende

de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

Artikel 24

Genbehandling

Senest den 1. juni

2004 og herefter hvert femte år forelægger Kommissionen

Europa-Parlamentet,

Rådet og Det Økonomi

ske og

Sociale Udvalg en rapport om forordningens anvendel

se,

bl. a. med en vurdering af de i henhold til artikel 2 udpegede

instansers

effektivitet og den praktiske anvendelse af artikel 3,

litra

c), og artikel 9. Rapporten ledsages i givet fald af forslag

til, hvordan forordningen kan tilpasses til

udviklingen inden for forkyndelsesordningerne.

Artikel 25

Ikrafttrædelse

Denne forordning

træder i kraft den 31. maj 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og

gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2000.

På Rådets

vegne

A. COSTA

Formand

1)

EFT

C 247 E af 31.8.1999, s. 11.

2)

Udtalelse afgivet den 17. november 1999 (endnu ikke offentliggjort i

EFT).

3)

EFT C 368 af 20.12.1999, s. 47.

4)

EFT C 261 af 27.8.1 997, s. 1. Samme dag, som Rådet udarbejdede konventionen,

noterede det sig den forklarende rapport til konventionen, som findes i samme

EFT på side 26.

5)

Bruxelles-konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om

fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (EFT

L

299 af 31.12.1972, s. 32; konsolideret i tekst i EFT C 27 af 26.1.1998, s.

1).

6)

EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

7)

EFT L 24 af 30.1.1998, s. 1.

8)

EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

BILAG

ANMODNING OM

FORKYNDELSE AF DOKUMENTER

(Artikel 4, stk. 3, i Rådets forordning

(EF) nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og

udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager

1)

Referencenummer:

1.

FREMSENDENDE

INSTANS

1.1. Navn:

1.2. Adresse:

1.2.1. Gade

+ nummer/postboks:

1.2.2. Postnummer

+

bynavn:

1.2.3. Land:

1.3. Tlf.:

1.4. Telefax:

2)

1.5.

E-post:2)

2.

MODTAGENDE INSTANS

2.1. Navn:

2.2.1. Gade

+

nummer/postboks:

2.2.2. Postnummer

+

bynavn:

2.2.3. Land:

2.3. Tlf.:

2.4. Telefax:2)

2.5.

E-post:2)

3.

REKVIRENT

3.1. Navn:

3.2. Adresse:

3.2.1. Gade + nummer/postboks:

3.2.2. Postnummer + bynavn:

3.2.3. Land:

3.3. Tlf.:2)

3.4. Telefax:2)

3.5. E-post:2)

4.

ADRESSAT

4.1. Navn:

4.2. Adresse:

4.2.1. Gade + nummer/postboks:

4.2.2. Postnummer + bynavn:

4.2.3. Land:

4.3. Tlf.:2)

4.4. Telefax:2)

4.5. E-post:2)

4.6. Personnummer/socialsikringsnummer/virksomhedsnummer/eller

lignende:2)

5.

FORKYNDELSESMÅDE

5.1. Ifølge lovgivningen i den modtagende medlemsstat

5.2. På følgende særskilte måde:

5.2.1. Hvis denne måde ikke er forenelig med lovgivningen

i den modtagende medlemsstat, skal dokumentet da forkyndes i overensstemmelse

med denne lovgivning:

5.2.1.1. Ja

5.2.1.2. Nej

6.

DOKUMENT, DER SKAL FORKYNDES

6.1. Dokumentets art

6.1.1. retsligt:

6.1.1.1. stævning

6.1.1.2. dom

6.1.1.3. appel

6.1.1.4. andet

6.1.2.

undenretsligt

6.2. Dato eller frist angivet i dokumentet:2)

6.3. Sprog, som dokumentet er affattet på:

6.3.1. original D, EN, DK, ES, FIN,

FR, GR, IT, NL,

P, S, andet:

6.3.2. oversættelse2)

D, EN, DK, ES, FIN,

FR, GR, IT, NL,

P, S, andet:

6.4. Antal bilag:

7.

EN KOPI AF DOKUMENTET

SKAL RETURNERES SAMMEN MED FORKYNDELSESATTESTEN (jf. artikel 4, stk. 5, i

forordningen)

7.1. Ja (i så tilfælde skal det dokument, der skal

forkyndes, fremsendes i to eksemplarer)

7.2. Nej

1.

I henhold til

artikel 7, stk. 2, i forordningen skal de foranstaltninger, der er nødvendige

med henblik på forkyndelsen, træffes så hurtigt som muligt. Hvis det ikke en

måned efter modtagelsen af anmodningen har været muligt at foretage

forkyndelsen, skal den

fremsendende

instans

under alle omstændigheder underrettes herom ved hjælp af attesten i punkt 13.

2.

Hvis det ikke er

muligt at efterkomme anmodningen på grundlag af de fremsendte oplysninger og

dokumenter, skal der i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordningen på

hurtigst mulige måde tages kontakt til den

fremsendende

instans med henblik på at rekvirere de manglende oplysninger eller

dokumenter.

Udfærdiget i

Den

Underskrift

og/eller

stempel:

Den modtagende instans’ referencenummer:

KVITTERING FOR

MODTAGELSE

(Artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr.

1348/2000)

Ved modtagelsen af et dokument skal denne kvittering

snarest muligt og senest syv dage efter modtagelsen sendes til den

fremsendende instans på den hurtigst mulige måde.

8. MODTAGELSESDATO:

Udfærdiget i

Den

Underskrift og/eller stempel

FORMULAR TIL

MEDDELELSE OM RETURNERING AF ANMODNING OG DOKUMENT

(Artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr.

1348/2000)

Anmodningen og dokumentet skal returneres straks efter

modtagelsen.

9.

BEGRUNDELSE:

9.1. Anmodningen falder klart uden for forordningens

anvendelsesområde:

9.1.1. dokumentet vedrører hverken civile eller

kommercielle anliggender

9.1.2. der er ikke tale om en anmodning om forkyndelse

fra en medlemsstat til en anden medlemsstat

9.2. Manglende opfyldelse af de formelle krav, hvilket

gør forkyndelsen umulig:

9.2.1. dokumentet er vanskeligt at læse

9.2.2. formularen er ikke udfyldt på det korrekte sprog

9.2.3. det modtagne dokument er ikke en tro gengivelse af

originalen

9.2.4. andet (skal præciseres):

9.3. Forkyndelsesmåden er ikke forenelig med den

modtagende medlemsstats lovgivning (artikel 7, stk. 1, i forordningen)

Udfærdiget i

Den

Underskrift og/eller stempel:

MEDDELELSE OM

VIDERESENDELSE

AF ANMODNING OG DOKUMENT

TIL DEN STEDLIGT KOMPETENTE MODTAGENDE INSTANS

(Artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr.

1348/2000)

Anmodningen og

dokumentet er sendt videre til nedenstående instans, som har den stedlige

kompetence til at foretage forkyndelsen:

10.1. Navn

10.2. Adresse:

10.2.1. Gade + nummer/postboks:

10.2.2. Postnummer + bynavn:

10.2.3. Land:

10.3. Tlf.:

10.4. Telefax:2)

10.5. E-post:2)

Udfærdiget i

Den

Underskrift og/eller stempel:

Den kompetente modtagende instans’ referencenummer:

KVITTERING FOR

MODTAGELSE FRA DEN STEDLIGT KOMPETENTE INSTANS TIL DEN FREMSENDENDE INSTANS

(Artikel 6, stk. 4, i

foror4dning (EF) nr. 1348/2000)

Denne kvittering skal ved modtagelsen af et dokument

snarest muligt og senest syv dage efter modtagelsen sendes til den

fremsendende instans på den hurtigst mulige måde.

11. MODTAGELSESDATO:

Udfærdiget i

Den

Underskrift og/eller stempel:

BEVIS FOR

DOKUMENTETS FORKYNDELSE ELLER MANGLENDE FORKYNDELSE

(Artikel 10 i forordning

(EF) nr. 1348/2000)

Forkyndelsen foretages hurtigst muligt. Hvis det en måned

efter anmodningens modtagelse ikke har været muligt at foretage forkyndelsen,

underretter den modtagende instans under alle omstændigheder den fremsendende

instans herom (jf. artikel 7, stk. 2, i forordningen).

12.

DOKUMENTET ER FORKYNDT

a)

12.1. Dato for forkyndelsen og den adresse, hvor den har

fundet sted:

b)

12.2. Dokumentet er:

A)

12.2.1. forkyndt efter den modtagende medlemsstats

lovgivning dvs:

12.2.1.1. udleveret:

12.2.1.1.1. til adressaten

12.2.1.1.2. til en anden person

12.2.1.1.2.1. Navn:

12.2.1.1.2.2. Adresse:

12.2.1.1.2.2.1. Gade + nummer/postboks:

12.2.1.1.2.2.2. Postnummer + bynavn:

12.2.1.1.2.2.3. Land:

12.2.1.1.2.3. Tilknytning til adressaten:

Familie

Ansat

Andet

12.2.1.1.3. På adressatens bopæl

12.2.1.2. forkyndt pr. post

12.2.1.2.1. uden kvittering for modtagelse

12.2.1.2.2. med kvittering for modtagelse (vedlagt)

12.2.1.2.2.1. udfærdiget af adressaten

12.2.1.2.2.2. udfærdiget af en anden person

12.2.1.2.2.2.1. Navn

12.2.1.2.2.2.2. Adresse

12.2.1.2.2.2.2.1. Gade + nummer/postboks:

12.2.1.2.2.2.2.2. Postnummer + bynavn:

12.2.1.2.2.2.2.3. Land:

12.2.1.2.2.2.3. Tilknytning til adressaten:

Familie

Ansat

Andet

12.2.1.3 andet (skal præciseres):

B)

12.2.2. forkyndt på følgende særlige måde (skal

præciseres):

c)

12.3. Adressaten er (mundtligt) (skriftligt) blevet

underrettet om, at han kan nægte at modtage dokumentet, hvis det ikke er

udfærdiget på et sprog, som er officielt sprog på forkyndelsesstedet, eller

på et af den fremsendende medlemsstats officielle sprog, som han forstår.

13.

OPLYSNINGER, SOM GIVES I HENHOLD TIL ARTIKEL 7, STK. 2

Det har ikke inden for en måned efter modtagelsen af

dokumentet været muligt at foretage forkyndelsen.

14.

DOKUMENTET ER NÆGTET MODTAGET

Adressaten har nægtet at modtage dokumentet med

henvisning til det anvendte sprog. Dokumentet er vedlagt denne attest.

15.

ÅRSAGEN TIL, AT DOKUMENTET IKKE ER FORKYNDT

15.1. Ukendt adresse

15.2. Adressaten har ikke kunnet findes

15.3. Det har ikke været muligt at forkynde dokumentet

inden den dato eller den frist, som er angivet i punkt 6.2

15.4. Andet (skal præciseres):

Dokumentet er vedlagt denne attest.

Udfærdiget i

Den

Underskrift og/eller stempel:

Aftalen,

som ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder i medfør af artikel 10, stk.

2, i kraft den 1. juli 2007.

I henhold til aftalens

artikel 4, stk. 8, har Danmark afgivet de oplysninger, som er omhandlet i

forkyndelsesforordningen,

jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 423 af 8. maj 2007, Lovtidende A.

Mellem

EU-medlemsstaterne har aftalen i henhold til forkyndelsesforordningens

artikel

20, forrang for bl.a. Haag-konventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i

udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller

kommercielle spørgsmål, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 13.

februar 1970, Lovtidende C.

For yderligere

oplysninger om aftalen henvises til:

http://eur-lex.europa.eu/da/accords/accords.htm

1)

EFT

L

160

af 30.6.2000, s. 37.

2)

Fakultativt.

Udenrigsministeriet, den 14. juni

2007

Per Stig Møller

Officielle noter

1)

EFT C 261 af 27.8.1997, s. 1. Samme dag, som Rådet udarbejdede konventionen,

noterede det sig den forklarende rapport til konventionen, som findes i samme

EFT på side 26.

2)

EFT L 160 af 30.6.2000, s. 37.

Lignende dokumenter