Bekendtgørelse af aftale af 19. oktober 2005 med Det Europæiske Fællesskab om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager samt rådsforordning af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af aftale af 19. oktober 2005 med Det Europæiske Fællesskab om forkyndelse af
retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager samt
rådsforordning
af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige
dokumenter i civile og kommercielle sager
_________
Der er i Bruxelles den 19. oktober
2005 undertegnet en aftale mellem det Europæiske Fællesskab og Kongeriget
Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og
kommercielle
sager. Til aftalen knytter sig Rådets forordning af 29. maj 2000 om
forkyndelse
i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og
kommercielle
sager.
Aftalen og
rådsforordningen har følgende ordlyd:
AFTALE
mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af
retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i
det følgende benævnt »Fællesskabet«,
på den ene side, og
KONGERIGET DANMARK, i det
følgende benævnt »Danmark«,
på den anden side —
SOM ØNSKER at forbedre og
fremskynde fremsendelsen af retslige og udenretslige dokumenter i civile og
kommercielle sager mellem Danmark og de andre af Fællesskabets medlemsstater,
Læs alt
SOM FINDER, at fremsendelse
med dette formål skal ske direkte mellem de lokale instanser, som er udpeget
af
de kontraherende parter,
SOM FINDER, at en hurtig
fremsendelse forudsætter, at alle egnede midler anvendes, dog under
overholdelse af visse krav vedrørende de modtagne dokumenters læselighed og
pålidelighed,
SOM FINDER, at en sikker
fremsendelse kræver, at det fremsendte dokument ledsages af en fortrykt
formular, som skal udfyldes på sproget på forkyndelsesstedet eller på et
andet
sprog, som accepteres af den modtagende medlemsstat,
SOM FINDER, at for at denne
aftale kan fungere efter hensigten, bør det kun i undtagelsestilfælde være
muligt at nægte at forkynde dokumenter,
SOM KONSTATERER, at
konventionen om forkyndelse i Den Europæiske Unions medlemsstater af retslige
og udenretslige dokumenter i civile eller kommercielle anliggender, som blev
udarbejdet af Rådet for Den Europæiske Union ved retsakt af 26. maj 1997,
1)
ikke
er trådt i kraft, og at kontinuiteten i forhold til de resultater, der blev
opnået i forbindelse med indgåelsen af konventionen, bør sikres,
SOM KONSTATERER, at
konventionens indhold i stor udstrækning er overtaget i Rådets forordning
(EF)
nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og
udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager
2)
(i det følgende
benævnt »forkyndelsesforordningen«),
SOM HENVISER til protokollen
om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den
Europæiske
Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (i det
følgende benævnt »protokollen om Danmarks stilling«), i medfør af hvilken
forkyndelsesforordningen ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i
Danmark,
SOM ØNSKER, at bestemmelserne
i forkyndelsesforordningen, fremtidige ændringer heraf og
gennemførelsesforanstaltningerne
hertil på folkeretligt grundlag skal finde anvendelse i forbindelserne mellem
Fællesskabet og Danmark som medlemsstat med en særlig stilling med hensyn til
afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
SOM UNDERSTREGER betydningen
af god koordination mellem Fællesskabet og Danmark for så vidt angår
forhandling og indgåelse af internationale aftaler, der kan berøre eller
ændre
anvendelsesområdet for forkyndelsesforordningen,
SOM UNDERSTREGER, at Danmark
bør bestræbe sig på at tiltræde internationale aftaler, som Fællesskabet har
indgået, når Danmarks deltagelse i sådanne aftaler er relevant for at sikre
en
sammenhængende anvendelse af forkyndelsesforordningen og nærværende aftale,
SOM PÅPEGER, at De Europæiske
Fællesskabers Domstol bør have kompetence til at sikre en ensartet anvendelse
og fortolkning af denne aftale, inklusive de bestemmelser i
forkyndelsesforordningen
og alle EF-gennemførelsesforanstaltninger, der udgør en del af denne aftale,
SOM HENVISER til den
kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om gyldigheden og
fortolkningen
af retsakter udstedt af Fællesskabets institutioner på grundlag af traktatens
afsnit IV, herunder gyldigheden og fortolkningen af denne aftale, som er
tillagt De Europæiske Fællesskabers Domstol ved artikel 68, stk. 1, i
traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og til det forhold, at nævnte
bestemmelse ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark som
følge
af protokollen om Danmarks stilling,
SOM FINDER, at De Europæiske
Fællesskabers Domstol bør have kompetence til på samme betingelser at afgøre
præjudicielle spørgsmål om gyldigheden og fortolkningen af denne aftale, som
rejses
af en dansk ret, og at danske retter følgelig bør anmode om præjudicielle
afgørelser på samme betingelser som retter i andre medlemsstater for så vidt
angår fortolkningen af forkyndelsesforordningen og
gennemførelsesforanstaltningerne hertil,
SOM HENVISER til, at Rådet for
Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og medlemsstaterne i medfør af
artikel 68, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
kan
anmode De Europæiske Fællesskabers Domstol om at afgøre spørgsmål om
fortolkning af retsakter udstedt af Fællesskabets institutioner på grundlag
af
traktatens afsnit IV, herunder fortolkning af denne aftale, og til det
forhold,
at nævnte bestemmelse ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i
Danmark
som følge af protokollen om Danmarks stilling,
SOM FINDER, at Danmark på
samme betingelser som andre medlemsstater for så vidt angår
forkyndelsesforordningen
og gennemførelsesforanstaltningerne hertil bør have mulighed for at anmode De
Europæiske Fællesskabers Domstol om at afgøre spørgsmål om fortolkning af
denne
aftale,
SOM UNDERSTREGER, at retterne
i Danmark — ved fortolkningen af denne aftale, inklusive de bestemmelser
i
forkyndelsesforordningen og alle EF-gennemførelsesforanstaltninger, der udgør
en del af denne aftale — efter dansk ret bør tage behørigt hensyn til
retspraksis ved De Europæiske Fællesskabers Domstol og ved retterne i De
Europæiske Fællesskabers medlemsstater for så vidt angår bestemmelserne i
forkyndelsesforordningen og alle EF-gennemførelsesforanstaltninger,
SOM FINDER, at det bør være
muligt at anmode De Europæiske Fællesskabers Domstol om at afgøre spørgsmål
om
overholdelse af forpligtelser i medfør af denne aftale i overensstemmelse med
bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
vedrørende sager for Domstolen,
SOM KONSTATERER, at denne
aftale er bindende for medlemsstaterne i medfør af artikel 300, stk. 7, i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab; det er derfor
hensigtsmæssigt, at Danmark i tilfælde af, at en medlemsstat ikke overholder
denne aftale, skal kunne indbringe sagen for Kommissionen i dennes egenskab
af
traktatens vogter —
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel 1
Formål
1. Formålet med denne aftale er at anvende
bestemmelserne i forkyndelsesforordningen og gennemførelsesforanstaltningerne
hertil i forbindelserne mellem Fællesskabet og Danmark i overensstemmelse med
artikel
2, stk. 1, i denne aftale.
2. Det er de kontraherende parters mål at nå frem til
en ensartet anvendelse og fortolkning af bestemmelserne i
forkyndelsesforordningen og gennemførelsesforanstaltningerne hertil i alle
medlemsstater.
3. Bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk.
1, og artikel 5, stk. 1, i denne aftale følger af protokollen om Danmarks
stilling.
Artikel 2
Samarbejde om forkyndelse af dokumenter
1. Bestemmelserne i forkyndelsesforordningen, der er
knyttet som bilag til denne aftale og udgør en del heraf, samt de
gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i medfør af forordningens
artikel 17, og — for så vidt angår gennemførelsesforanstaltninger, der
vedtages
efter denne aftales ikrafttræden — som Danmark har gennemført efter
artikel 4 i
denne aftale, og de oplysninger, som medlemsstaterne har meddelt i henhold
til
forordningens artikel 23, finder anvendelse på folkeretligt grundlag i
forbindelserne mellem Fællesskabet og Danmark.
2. Datoen for denne aftales ikrafttræden finder anvendelse
i stedet for datoen omhandlet i forordningens artikel 25.
Artikel 3
Ændringer til forkyndelsesforordningen
1. Danmark deltager ikke i vedtagelsen af ændringer til
forkyndelsesforordningen, og sådanne ændringer er ikke bindende for og finder
ikke anvendelse i Danmark.
2. Når der vedtages ændringer til forordningen,
meddeler Danmark Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af
ændringerne. Meddelelsen skal gives på tidspunktet for vedtagelsen af
ændringerne
eller inden 30 dage herefter.
3. Hvis Danmark beslutter at gennemføre indholdet af
ændringerne, anføres det i meddelelsen, om gennemførelsen kan ske
administrativt eller kræver godkendelse i Folketinget.
4. Hvis det i meddelelsen anføres, at gennemførelsen
kan ske administrativt, angives det desuden, at alle de nødvendige
administrative foranstaltninger træder i kraft på datoen for ikrafttrædelsen
af
ændringerne til forordningen eller er trådt i kraft på datoen for
meddelelsen,
afhængigt af hvilket tidspunkt der ligger senest.
5. Hvis det i meddelelsen anføres, at gennemførelsen
kræver godkendelse i Folketinget, finder følgende bestemmelser anvendelse:
a)
Lovgivningsmæssige
foranstaltninger i Danmark træder i kraft på datoen for ikrafttrædelsen af
ændringerne
til forordningen eller inden seks måneder efter datoen for meddelelsen,
afhængigt af hvilket tidspunkt der ligger senest.
b)
Danmark
giver Kommissionen meddelelse om datoen for de lovgivningsmæssige
gennemførelsesforanstaltningers
ikrafttræden.
6. En meddelelse fra Danmark om, at indholdet af
ændringerne er blevet gennemført i Danmark, jf. stk. 4 og 5, skaber gensidige
folkeretlige forpligtelser mellem Danmark og Fællesskabet. Ændringerne til
forordningen
udgør derefter ændringer til denne aftale og betragtes som bilag knyttet
hertil.
7. Hvis
a)
Danmark
meddeler, at Danmark ikke vil gennemføre indholdet af ændringerne, eller
b)
Danmark
ikke fremsender nogen meddelelse inden for den frist på 30 dage, der er
fastsat
i stk. 2, eller
c)
de
lovgivningsmæssige foranstaltninger i Danmark ikke træder i kraft inden for
de
frister, der er fastsat i stk. 5
betragtes denne aftale som opsagt, medmindre parterne
beslutter andet inden 90 dage, eller i den situation, der er omhandlet i
litra
c), medmindre de lovgivningsmæssige foranstaltninger i Danmark træder i kraft
inden for samme tidsrum. Opsigelsen får virkning tre måneder efter udløbet af
de 90 dage.
8. Anmodninger, der er blevet fremsendt inden den dato,
hvor opsigelsen får virkning, jf. stk. 7, berøres ikke heraf.
Artikel 4
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Danmark deltager ikke i vedtagelsen af udtalelser
fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 18 i forkyndelsesforordningen.
Gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i medfør af forordningens
artikel
17, er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.
2. Når der vedtages gennemførelsesforanstaltninger i
medfør af forordningens artikel 17, skal disse meddeles Danmark. Danmark
meddeler Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af
gennemførelsesforanstaltningerne. Meddelelsen skal gives ved modtagelsen af
gennemførelsesforanstaltningerne eller inden 30 dage herefter.
3. I meddelelsen anføres det, at alle de nødvendige
administrative foranstaltninger i Danmark træder i kraft på datoen for
gennemførelsesforanstaltningernes ikrafttræden eller er trådt i kraft på
datoen
for meddelelsen, afhængigt af hvilket tidspunkt der ligger senest.
4. En meddelelse fra Danmark om, at indholdet af
gennemførelsesforanstaltningerne er blevet gennemført i Danmark, skaber
gensidige folkeretlige forpligtelser mellem Danmark og Fællesskabet.
Gennemførelsesforanstaltningerne udgør derefter en del af denne aftale.
5. Hvis
a)
Danmark
meddeler, at Danmark ikke vil gennemføre indholdet af
gennemførelsesforanstaltningerne, eller
b)
Danmark
ikke fremsender nogen meddelelse inden for den frist på 30 dage, der er
fastsat
i stk. 2
betragtes denne aftale som opsagt, medmindre parterne
træffer anden afgørelse inden 90 dage. Opsigelsen får virkning tre måneder
efter udløbet af de 90 dage.
6. Anmodninger, der er blevet fremsendt inden den dato,
hvor opsigelsen får virkning, jf. stk. 5, berøres ikke heraf.
7. Hvis gennemførelsen undtagelsesvis kræver
godkendelse i Folketinget, anføres dette i Danmarks meddelelse efter stk. 2,
og
bestemmelserne i artikel 3, stk. 5-8, finder anvendelse.
8. Danmark meddeler Kommissionen de oplysninger, som er
omhandlet i forkyndelsesforordningens artikel 2, 3, 4, 9, 10, 13, 14 og 15,
artikel 17, litra a), og artikel 19. Kommissionen offentliggør disse
oplysninger
sammen med de relevante oplysninger vedrørende de øvrige medlemsstater. Den
håndbog og den ordliste, som er udarbejdet i henhold til forordningens
artikel
17, skal også omfatte de relevante oplysninger om Danmark.
Artikel 5
Internationale aftaler, der berører forkyndelsesforordningen
1. Internationale aftaler, som Fællesskabet indgår
under udøvelse af sin eksterne kompetence på grundlag af reglerne i
forkyndelsesforordningen, er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i
Danmark.
2. Danmark afholder sig fra at indgå internationale
aftaler, som kan berøre eller ændre anvendelsesområdet for
forkyndelsesforordningen, der er knyttet som bilag til denne aftale,
medmindre
det sker efter aftale med Fællesskabet, og der er fundet tilfredsstillende
ordninger med hensyn til forholdet mellem nærværende aftale og den pågældende
internationale aftale.
3. Når Danmark forhandler internationale aftaler, der
kan berøre eller ændre anvendelsesområdet for forkyndelsesforordningen, der
er
knyttet som bilag til denne aftale, koordinerer Danmark sin holdning med
Fællesskabet og afholder sig fra enhver handling, der vil kunne skade
målsætningerne i en holdning fastlagt af Fællesskabet inden for dets
kompetenceområde i forbindelse med sådanne forhandlinger.
Artikel 6
De Europæiske Fællesskabers Domstols kompetence med
hensyn til fortolkning af denne aftale
1. Når et spørgsmål om gyldigheden eller fortolkningen
af denne aftale rejses i forbindelse med en sag, der verserer ved en dansk
ret,
anmoder denne ret Domstolen om at afgøre spørgsmålet, når en ret i en anden
EU-medlemsstat under de samme omstændigheder ville være forpligtet hertil med
hensyn til forkyndelsesforordningen samt de gennemførelsesforanstaltninger,
der
er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i denne aftale.
2. Efter dansk ret tager retterne i Danmark ved
fortolkningen af denne aftale behørigt hensyn til Domstolens retspraksis med
hensyn til bestemmelserne i forkyndelsesforordningen samt alle
EF-gennemførelsesforanstaltninger.
3. Danmark kan i lighed med Rådet, Kommissionen og
enhver medlemsstat anmode Domstolen om at afgøre spørgsmål om fortolkning af
denne aftale. Domstolens afgørelse som svar på en sådan anmodning finder ikke
anvendelse på domme afsagt af medlemsstaternes retter, som har fået
retskraft.
4. Danmark har ret til at indgive udtalelser til
Domstolen, hvis en ret i en medlemsstat har forelagt Domstolen et
præjudicielt
spørgsmål om fortolkningen af en bestemmelse, der er omhandlet i artikel 2,
stk. 1.
5. Protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske
Fællesskabs Domstol og Domstolens procesreglement finder anvendelse.
6. Hvis bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab vedrørende afgørelser truffet af Domstolen ændres, og
dette får følger for afgørelser, der træffes med hensyn til
forkyndelsesforordningen,
kan Danmark meddele Kommissionen, at Danmark ikke vil anvende ændringerne for
så vidt angår denne aftale. Meddelelsen skal gives på tidspunktet for
ændringernes ikrafttræden eller inden 60 dage herefter.
I så fald betragtes denne aftale som opsagt. Opsigelsen
får virkning tre måneder efter meddelelsen.
7. Anmodninger, der er blevet fremsendt inden den dato,
hvor opsigelsen får virkning, jf. stk. 6, berøres ikke heraf.
Artikel 7
De Europæiske Fællesskabers Domstols kompetence med
hensyn til overholdelsen af denne aftale
1. Kommissionen kan anlægge sag ved Domstolen mod
Danmark for manglende overholdelse af forpligtelserne i medfør af denne
aftale.
2. Danmark kan klage til Kommissionen over en
medlemsstats manglende overholdelse af forpligtelserne i medfør af denne
aftale.
3. De relevante bestemmelser vedrørende sager for
Domstolen i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab samt
protokollen vedrørende statutten for De Europæiske Fællesskabers Domstol og
Domstolens procesreglement finder anvendelse.
Artikel 8
Geografisk anvendelsesområde
Denne aftale finder anvendelse på de territorier, der
er omhandlet i artikel 299 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab.
Artikel 9
Ophør af denne aftale
1. Denne aftale ophører, hvis Danmark underretter de
øvrige medlemsstater om, at Danmark ikke længere ønsker at benytte sig af
bestemmelserne i del I i protokollen om Danmarks stilling, jf. artikel 7 i
nævnte protokol.
2. Hver af de kontraherende parter kan bringe denne
aftale til ophør ved at give den anden kontraherende part meddelelse herom.
Aftalen ophører seks måneder efter datoen for denne meddelelse.
3. Anmodninger, der er blevet fremsendt inden den dato,
hvor aftalen ophører, jf. stk. 1 eller 2, berøres ikke heraf.
Artikel 10
Ikrafttræden
1. Denne aftale vedtages af de kontraherende parter i
overensstemmelse med deres respektive procedurer.
2. Denne aftale træder i kraft den første dag i den
sjette måned efter de kontraherende parters meddelelse om, at de har
afsluttet
de nødvendige procedurer.
Artikel 11
Teksternes gyldighed
Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på dansk,
engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk,
maltesisk,
nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk,
tjekkisk,
tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
Udfærdiget i Bruxelles den 19. oktober 2005.
For Det
Europæiske Fællesskab
John Grant
For Kongeriget
Danmark
Claus Grube
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1348/2000
af 29. maj 2000
om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og
udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager
RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske
Fællesskab, særlig artikel 61,
litra c), og artikel 67, stk. 1,
under henvisning til
forslag fra Kommissionen
1) ,
under henvisning til
udtalelse fra
Europa-Parlamentet
2) ,
under henvisning til
udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
3) , og
ud fra følgende
betragtninger:
(1)
Unionen
har sat sig som mål at bevare og udbygge Unionen som et område med frihed,
sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med
henblik på gradvis at indføre et sådant område skal Fællesskabet bl.a.
vedtage
de foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål, som er
nødvendige for, at det indre marked fungerer tilfredsstillende.
(2)
For
at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, er det nødvendigt at
forbedre og fremskynde fremsendelsen
af retslige
og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager mellem
medlemsstaterne.
(3)
Dette
spørgsmål falder nu ind under traktatens artikel 65.
(4)
I
overensstemmelse med
subsidiaritetsprincippet
og
proportionalitetsprincippet
som
fastsat i traktatens artikel 5 kan denne forordnings mål ikke i tilstrækkelig
grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på
fællesskabsplan. Denne forordning går ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for
at nå disse mål.
(5)
Ved
retsakt af 26 maj 1997
4)
udarbejdede Rådet
en konvention om forkyndelse i Den Europæiske Unions medlemsstater af
retslige
og udenretslige dokumenter i civile eller kommercielle anliggender og
anbefalede medlemsstaterne at vedtage denne konvention i overensstemmelse med
deres forfatningsmæssige bestemmelser. Konventionen er ikke trådt i kraft.
Kontinuiteten i forhold til de resultater, der blev opnået i forbindelse med
indgåelsen af konventionen, bør sikres. Konventionens indhold er i stor
udstrækning overtaget i denne forordning.
(6)
Af
hensyn til effektiv og hurtig afvikling af de civilretlige procedurer sker
fremsendelsen af retslige og udenretslige dokumenter direkte og ved hjælp af
hurtige midler mellem de af medlemsstaterne udpegede lokale instanser.
Medlemsstaterne kan imidlertid oplyse, at de har til hensigt kun at udpege én
fremsendende
instans eller én modtagende
instans eller en enkelt instans til at varetage begge funktioner i en periode
på fem år. En sådan udpegelse kan imidlertid forlænges hvert femte år.
(7)
En
hurtig fremsendelse forudsætter, at alle egnede midler anvendes, dog under
overholdelse
af visse
krav vedrørende
det modtagne dokuments læselighed og pålidelighed. En sikker fremsendelse
kræver, at det fremsendte dokument ledsages af en fortrykt formular, som skal
udfyldes på sproget på forkyndelsesstedet eller på et andet sprog, som
accepteres af den modtagende medlemsstat.
(8)
For
at denne forordning kan fungere efter hensigten, er det kun i
undtagelsestilfælde muligt at nægte at forkynde dokumenter.
(9)
En
hurtig fremsendelse indebærer, at dokumentet skal forkyndes i løbet af få
dage
efter modtagelsen. Hvis det imidlertid ikke har været muligt at foretage
forkyndelsen inden for en måned, skal den modtagende instans give den
fremsendende
instans meddelelse herom. En
overskridelse af denne frist er ikke ensbetydende med, at anmodningen skal
sendes tilbage til den
fremsendende
instans,
hvis forkyndelsen kan lade sig gøre inden for en rimelig frist.
(10)
Af
hensyn til adressatens interesser finder forkyndelsen sted på det officielle
sprog eller på et af de officielle sprog på forkyndelsesstedet, eller på et
andet af den
fremsendende
medlemsstats
sprog, som adressaten forstår.
(11)
På
grund af forskellene mellem medlemsstaternes
procedureregler
kan fastlæggelsen af den konkrete forkyndelsesdato variere fra
medlemsstat til medlemsstat. For at tage hensyn til dette forhold og til de
mulige problemer, der kan opstå, bør denne forordning fastsætte en ordning,
hvorefter forkyndelsesdatoen afgøres efter den modtagende medlemsstats
lovgivning. Hvis et dokument skal være forkyndt inden for en bestemt frist i
forbindelse med en sag, som skal anlægges eller verserer i afsenderstaten,
afgøres forkyndelsesdatoen i forhold til rekvirenten imidlertid efter
lovgivningen i afsenderstaten. En medlemsstat kan dog fravige disse
bestemmelser
i en overgangsperiode på fem år af relevante grunde. En sådan fravigelse kan
forlænges
af medlemsstaten hvert femte år af grunde, der vedrører den pågældende
medlemsstats retssystem.
(12)
Denne
forordning har, for så vidt angår forbindelserne mellem de deltagende
medlemsstater,
forrang for de bestemmelser om de samme sagsområder, som forordningen dækker,
der findes i bilaterale eller multilaterale aftaler eller arrangementer
indgået
af medlemsstaterne, navnlig protokollen til
Bruxelles-konventionen
af 27.
september 1968
5)
og
Haag-konventionen
af 15. november 1965.
Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller
indgår aftaler eller arrangementer med henblik på at fremskynde eller
forenkle
dokumentfremsendelsen, forudsat at de er forenelige med forordningen.
(13)
Det
er vigtigt, at oplysninger, som fremsendes efter denne forordning, beskyttes.
Dette spørgsmål falder ind under
Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv
95/46/EF
af
24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger
6)
og
Europa-
Parlamentets
og Rådets direktiv
97/66/EF
af
15. december 1997 om behandling
af personoplysninger
og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren
7) .
(14)
De
nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør
vedtages
i overensstemmelse med Rådets afgørelse
1999/468/EF
af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af
de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen
8) .
(15)
Med
til sådanne foranstaltninger hører udarbejdelsen og ajourføringen af
håndbogen
ved hjælp af relevante moderne midler.
(16)
Kommissionen
skal senest tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse
undersøge
dens anvendelse og i givet fald foreslå ændringer.
(17)
Det
Forenede Kongerige og Irland har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det
Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til
traktaten
om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af
denne forordning.
(18)
Danmark
deltager i henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der
er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ikke i vedtagelsen af denne
forordning, og forordningen er derfor ikke bindende for og finder ikke
anvendelse i Danmark —
UDSTEDT FØLGENDE
FORORDNING:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse i civile og
kommercielle sager, hvor et retsligt eller udenretsligt dokument skal sendes
fra en medlemsstat til en anden for at blive forkyndt
dér.
2. Denne forordning
finder ikke anvendelse, når adressen på den person, for hvem dokumentet skal
forkyndes,
ikke er kendt.
Artikel 2
Fremsendende instanser og modtagende instanser
1. Hver medlemsstat
udpeger de embedsmænd, myndighe
der eller andre personer, i det følgende
benævnt
»fremsendende
instanser«, der
er kompetente til at fremsende retslige og udenretslige dokumenter, som skal
forkyndes i en anden medlemsstat.
2. Hver medlemsstat
udpeger de embedsmænd, myndigheder eller andre personer, i det følgende
benævnt »modtagende instanser«, der er kompetente til at modtage retslige og
udenretslige dokumenter fra en anden medlemsstat.
3. Medlemsstaterne
kan udpege én
fremsendende
instans
og én modtagende instans eller en
enkelt instans, som varetager
begge
funktioner. Forbundsstater, stater med flere retssystemer
og stater med autonome territoriale områder kan
udpege flere sådanne instanser. Udpegelsen gælder for fem år og kan forlænges
hvert femte år.
4. Hver medlemsstat
giver Kommissionen følgende oplysninger:
a)
navn
og adresse på de i stk. 2 og 3 omhandlede modtagende instanser
b)
instansernes
stedlige kompetence
c)
på
hvilke måder instanserne kan modtage dokumenter, og
d)
hvilke
sprog der kan benyttes ved udfyldelsen af formularen i bilaget.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver
senere
ændring af disse oplysninger.
Artikel 3
Central enhed
Hver medlemsstat
udpeger en central enhed, som har til opgave:
a)
at
give oplysninger til de
fremsendende
instanser
b)
at
søge løsninger på vanskeligheder, som måtte opstå i forbindelse med
fremsendelse af dokumenter med henblik på forkyndelse
c)
i
undtagelsestilfælde, på anmodning af den
fremsendende
instans at sende en anmodning om forkyndelse videre til den kompetente
modtagende instans.
Forbundsstater,
stater med flere retssystemer og stater med autonome territoriale områder kan
udpege flere centrale enheder.
KAPITEL II
RETSLIGE DOKUMENTER
Afdeling
1
Fremsendelse og forkyndelse af retslige dokumenter
Artikel 4
Fremsendelse af dokumenter
1. Retslige
dokumenter fremsendes direkte og hurtigst muligt mellem de instanser, der er
udpeget på grundlag af artikel 2.
2. Fremsendelse af
dokumenter, anmodninger, bekræftelser, modtagelsesbeviser, attester og alle
andre papirer mellem
fremsendende
og modtagende instanser kan ske på enhver egnet
måde, forudsat at indholdet af det modtagne dokument er en tro gengivelse af
det afsendte dokument, og at alle angivelser på dokumentet er let læselige.
3. Det dokument, der
ønskes fremsendt, skal ledsages af en anmodning, som udfærdiges på formularen
i
bilaget. Formularen skal udfyldes på
modtagerstatens
officielle sprog eller, hvis der er
flere officielle sprog i den pågældende medlemsstat, på det officielle sprog
eller et af de officielle
sprog på det sted, hvor forkyndelsen skal
finde sted, eller på et
andet sprog, som
modtagerstaten
har meddelt, at den kan acceptere. Hver medlemsstat skal angive, hvilket
andet eller hvilke andre af Den Europæiske Unions officielle sprog end dens
eget eller dens egne den kan acceptere, at formularen udfyldes på.
4. Alle dokumenter og
papirer, der fremsendes, er fritaget for legalisering eller tilsvarende
formaliteter.
5. Hvis den
fremsendende
instans ønsker en kopi af dokumentet returneret sammen med den i artikel
10 omhandlede attest, fremsendes dokumentet i to eksemplarer.
Artikel 5
Oversættelse af dokumenter
1. Rekvirenten skal
af den
fremsendende
instans, som han overdrager dokumentet til med
henblik på fremsendelse,
underrettes om, at adressaten kan nægte at
modtage dokumen
tet, hvis det ikke er
affattet på et af de i artikel 8 omhandlede sprog.
2. Rekvirenten
afholder eventuelle udgifter til oversættelse, der er påløbet forud for
dokumentets fremsendelse, med
forbehold
af en eventuel senere afgørelse truffet af retten eller
den kompetente myndighed om, hvem disse udgifter
påhviler.
Artikel 6
Modtagelse af dokumenter ved den modtagende instans
1. Den modtagende
instans sender ved modtagelsen af et
dokument
snarest muligt og under alle omstændigheder senest
syv dage efter modtagelsen på den hurtigst mulige
måde den
fremsendende
instans et modtagelsesbevis på formularen i
bilaget.
2. Kan anmodningen
om forkyndelse ikke imødekommes på grundlag af de fremsendte oplysninger
eller
dokumenter, tager den modtagende instans på den hurtigst mulige måde kontakt
med den
fremsendende
instans for at rekvirere de manglende oplysninger
eller dokumenter.
3. Hvis anmodningen
om forkyndelse klart falder uden for denne forordnings anvendelsesområde,
eller
hvis forkyndelse er umulig, fordi de formelle krav ikke er opfyldt,
returneres
anmodningen og de fremsendte dokumenter til den
fremsendende
instans straks
efter modtagelsen sammen med den formular til meddelelse om returnering, der
findes i bilaget.
4. En modtagende
instans, der modtager et dokument til forkyndelse, som den ikke har stedlig
kompetence til at forkynde, skal sende dokumentet og anmodningen videre til
den
kompetente modtagende instans i samme medlemsstat, hvis de i artikel 4, stk.
3,
nævnte betingelser er opfyldt, og
underrette
den
fremsendende
instans herom
under anvendelse
af den formular, der
findes i bilaget. Den stedligt kompetente modtagende instans underretter på
den
i stk. 1 nævnte måde den
fremsendende
instans, når den har modtaget dokumentet.
Artikel 7
Forkyndelse af dokumenter
1. Den modtagende
instans forkynder dokumentet eller
lader
det forkynde enten i overensstemmelse med
modtagersta
tens
lovgivning
eller på den særlige måde, som den
fremsendende
instans har anmodet om, medmindre
denne måde er uforenelig med
modtagerstatens
lovgivning.
2. Med henblik på
forkyndelse skal de nødvendige foran
staltninger
træffes hurtigst muligt. Har det ikke været muligt at
forkynde dokumentet senest en måned efter
modtagelsen, underretter den modtagende instans under alle omstændigheder den
fremsendende
instans herom på formularen i bilaget,
som udfyldes i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2. Fristen
beregnes efter
modtagerstatens
lovgivning.
Artikel 8
Mulighed for at nægte at modtage dokumentet
1. Den modtagende
instans underretter adressaten om, at han kan nægte at modtage det dokument,
der skal forkyndes, hvis det ikke er affattet på et af følgende sprog:
a)
på
modtagerstatens
officielle sprog
eller, hvis der er flere officielle sprog i den pågældende medlemsstat, på
det
officielle sprog eller et af de officielle sprog på det sted, hvor
forkyndelsen
skal finde sted, eller
b)
på
et af afsenderstatens sprog, som adressaten forstår.
2. Har den
modtagende instans fået oplyst, at adressaten nægter at modtage dokumentet,
jf.
stk. 1, underretter den straks den
fremsendende
instans herom ved hjælp af den i
artikel 10 omhandlede attest og returnerer anmodningen og de dokumenter, der
ønskes oversat, til den
fremsendende
instans.
Artikel 9
Forkyndelsesdato
1. Datoen for et
dokuments forkyndelse i henhold til artikel 7 er den dato, på hvilken
dokumentet forkyndes i overensstemmelse med
modtagerstatens
lovgivning, jf.
dog artikel 8.
2. Hvis der i
forbindelse med en sag, som skal anlægges eller verserer i afsenderstaten, er
behov for at forkynde et
dokument
inden for en bestemt frist, er den dato, der gælder i
forhold
til rekvirenten, dog den, der er fastsat i lovgivningen i
denne medlemsstat.
3. En medlemsstat
kan fravige stk. 1 og 2 i en overgangsperiode på fem år af relevante grunde.
Denne overgangsperiode kan forlænges af medlemsstaten
hvert femte år af grunde, der vedrører den pågældende
medlemsstats retssystem. Medlemsstaten underretter Kommis
sionen
om indholdet af en sådan fravigelse og redegør for sagens omstændigheder.
Artikel 10
Afleveringsattest og kopi af det forkyndte dokument
1. Når
formaliteterne i forbindelse med forkyndelsen af
dokumentet er opfyldt, udfærdiges der på formularen i bilaget
en
attest som bevis for forkyndelsen, og attesten sendes til den
fremsendende
instans og ledsages af en kopi af det
forkyndte dokument, hvis artikel 4, stk. 5, finder anvendelse.
2. Attesten udfyldes
på det officielle sprog eller et af de officielle sprog i afsenderstaten
eller
på et andet sprog, som afsenderstaten har meddelt, at den kan acceptere. Hver
medlemsstat skal angive, hvilket andet eller hvilke andre af Den Europæiske
Unions officielle sprog end dens eget eller dens egne den kan acceptere, at
formularen udfyldes på.
Artikel 11
Omkostninger i forbindelse med forkyndelsen
1. Forkyndelse af
retslige dokumenter fra en anden medlemsstat medfører ikke krav på betaling
eller refusion af
afgifter eller omkostninger i forbindelse med
modtagerstatens
bistand.
2. Rekvirenten skal
betale eller refundere omkostninger i forbindelse med:
a)
arbejde
udført af en stævningsmand eller en person, som er kompetent efter
modtagerstatens
lovgivning
b)
anvendelse
af en særlig fremgangsmåde i forbindelse med forkyndelsen.
Afdeling
2
Andre former for fremsendelse og forkyndelse af
retslige dokumenter
Artikel 12
Fremsendelse ad konsulær eller diplomatisk vej
Hver medlemsstat har
i særlige tilfælde adgang til at benytte konsulær eller diplomatisk vej til
at
fremsende retslige dokumenter, der skal forkyndes, til de instanser i en
anden
medlemsstat, som er udpeget på grundlag af artikel 2 eller 3.
Artikel 13
Forkyndelse af dokumenter ved diplomatiske eller
konsulære repræsentanter
1. Hver medlemsstat
har adgang til uden anvendelse af tvang at forkynde retslige dokumenter for
personer, der er bosat i en anden medlemsstat, direkte ved sine diplomatiske
eller konsulære repræsentanter.
2. Hver medlemsstat
kan i overensstemmelse med artikel
23, stk. 1, meddele, at den modsætter
sig en sådan forkyndelse
på sit territorium,
medmindre dokumentet skal forkyndes for en person, der er statsborger i den
medlemsstat, hvorfra dokumentet hidrører.
Artikel 14
Postforkyndelse
1. Hver medlemsstat
har adgang til at lade forkyndelse af
retslige dokumenter foretage
direkte med posten for personer,
der er bosat
i en anden medlemsstat.
2. Enhver medlemsstat
kan i overensstemmelse med artikel
23, stk. 1, angive, under hvilke omstændigheder
den accepterer
postforkyndelse af retslige
dokumenter.
Artikel 15
Direkte forkyndelse
1. Denne forordning
er ikke til hinder for, at enhver, der har interesse i en retssag, kan lade
forkyndelse
af retslige dokumenter foretage direkte ved stævningsmænd, embedsmænd eller
andre kompetente personer i
modtagerstaten.
2. Enhver medlemsstat
kan i overensstemmelse med artikel
23, stk. 1, meddele, at den modsætter
sig forkyndelse
af retslige
dokumenter på sit territorium efter stk. 1.
KAPITEL III
UDENRETSLIGE DOKUMENTER
Artikel 16
Fremsendelse
Udenretslige
dokumenter kan fremsendes med henblik på forkyndelse i en anden medlemsstat i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.
KAPITEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 17
Gennemførelsesbestemmelser
De nødvendige
foranstaltninger til gennemførelse af denne
forordning vedtages, for så
vidt angår de emneområder, der er
nævnt
nedenfor, efter rådgivningsproceduren i artikel 18, stk.
2:
a)
udarbejdelse
og årlig ajourføring af håndbogen med de oplysninger, som medlemsstaterne har
givet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4
b)
opstilling
af en ordliste på alle Den Europæiske Unions officielle sprog over de
dokumenter, som kan forkyndes inden for rammerne af denne forordning
c)
ajourføring
eller gennemførelse af tekniske ændringer af formularen i bilaget.
Artikel 18
Udvalg
1. Kommissionen
bistås af et udvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel
3 og 7
i afgørelse
1999/468/EF.
3. Udvalget vedtager
selv sin forretningsorden.
Artikel
1
9
Sagsøgte, der ikke giver møde
1. Når en stævning
eller et tilsvarende dokument har skullet sendes til en anden medlemsstat med
henblik på forkyndelse efter denne forordning, og sagsøgte ikke er mødt, må
dommeren ikke afgøre sagen, før det er fastslået:
a)
enten
at dokumentet er forkyndt ved anvendelse af en af de fremgangsmåder, der har
hjemmel i
modtagerstatens
lovgivning
for forkyndelse af dokumenter i indenlandske sager for personer, som opholder
sig på dens territorium, eller
b)
at
dokumentet faktisk er afleveret til sagsøgte eller på hans bopæl i
overensstemmelse med en anden fremgangsmåde, som har hjemmel i denne
forordning
og at forkyndelsen
eller afleveringen i hvert af disse tilfælde har fundet sted i så god tid, at
sagsøgte har kunnet varetage sine interesser under sagen.
2. Hver medlemsstat
kan i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, meddele, at dommeren uanset
stk. 1 kan afgøre sagen, selv om der ikke er modtaget nogen attest som bevis
for forkyndelse eller aflevering, såfremt følgende betingelser alle er
opfyldt:
a)
dokumentet
er fremsendt på en af de måder, der har hjemmel i denne forordning
b)
et
tidsrum, som dommeren anser for tilstrækkeligt i den enkelte sag, dog mindst
seks måneder, er forløbet siden datoen for dokumentets fremsendelse
c)
ingen
attest har kunnet opnås til trods for, at ethvert rimeligt forsøg er gjort
for
at opnå den gennem de kompetente myndigheder eller organer i
modtagerstaten.
3. Uanset stk. 1 og 2
kan dommeren i påtrængende tilfælde træffe bestemmelse om en hvilken som
helst
foreløbig eller sikrende foranstaltning.
4. Når en stævning
eller et tilsvarende dokument har skullet sendes til en anden medlemsstat med
henblik på forkyndelse efter denne forordning, og der er afsagt dom over en
sagsøgt, som ikke er mødt, har dommeren mulighed for i forhold til sagsøgte
at
tilsidesætte virkningerne af, at fristen for appel er udløbet, såfremt:
a)
sagsøgte
uden egen skyld ikke har fået kendskab til dokumentet i så god tid, at han
kunne varetage sine interesser under sagen, eller uden egen skyld ikke har
fået
kendskab til dommen i så god tid, at han kunne appellere den, og
b)
sagsøgtes
indsigelser ikke forekommer helt grundløse.
Anmodning om adgang
til appel skal fremsættes inden en rimelig tid efter, at sagsøgte har fået
kendskab til dommen.
Hver medlemsstat kan
i overensstemmelse med artikel 23,
stk. 1, meddele, at anmodningen ikke
vil blive imødekommet,
hvis den fremsættes
efter udløbet af en frist, som angives i meddelelsen, men som ikke kan være
kortere end et år efter afsigelsen af dommen.
5. Stk. 4 finder ikke
anvendelse på afgørelser om personers status eller handleevne.
Artikel 20
Forholdet til aftaler eller arrangementer, som
medlemssta
terne er parter i
1. Med hensyn til de
forhold, som dækkes af denne
forordnings anvendelsesområde, har denne
forordning forrang
for de af medlemsstaterne indgåede bilaterale
eller multilaterale
aftaler
eller arrangementer, navnlig artikel IV i protokollen til
Bruxelles-konventionen
af 1968 og
Haag-konventionen
af 15. november 1965.
2. Denne forordning
er ikke til hinder for, at medlemsstater
ne hver især opretholder eller
indgår aftaler eller arrangementer
for
yderligere at fremskynde eller forenkle dokumentfremsen
delsen, forudsat at de er forenelige med denne forordning.
3. Medlemsstaterne
sender Kommissionen:
a)
en
kopi af de i stk. 2 omhandlede aftaler eller arrangementer, som
medlemsstaterne har indgået indbyrdes, og udkast til de aftaler eller
arrangementer, som de agter at indgå, og
b)
enhver opsigelse eller ændring af disse
aftaler eller arrange
menter.
Arti
kel 21
Retshjælp
Denne forordning
berører ikke anvendelsen mellem de
medlemsstater,
der er parter i følgende konventioner, af artikel
23 i konventionen af 17. juli 1905 angående
civilprocessen, artikel 24 i konventionen af 1. marts 1954 angående
civilprocessen
og artikel 13 i konventionen af 25. oktober 1980 om international retshjælp.
Artikel 22
Beskyttelse af fremsendte oplysninger
1. Oplysninger,
herunder navnlig personoplysninger, der fremsendes efter denne forordning, må
af de modtagende instanser kun anvendes til det formål, der lå til grund for
fremsendelsen.
2. De modtagende
instanser sikrer, at sådanne oplysninger behandles fortroligt i
overensstemmelse med
modtagerstatens
lovgivning.
3. Stk. 1 og 2
berører ikke den nationale lovgivning, i
henhold til hvilken de berørte personer har ret til at blive holdt
orienteret om den anvendelse, der gøres af
oplysninger, som fremsendes efter denne forordning.
4. Denne forordning
berører ikke anvendelsen af direktiv
95/46/EF
og
97/66/EF.
Artikel
23
Meddelelse og offentliggørelse
1. Medlemsstaterne
meddeler Kommissionen de oplysninger, som er omhandlet i artikel 2, 3, 4, 9,
10, 13, 14, 15, artikel 17, litra a), og artikel 19.
2. Kommissionen
offentliggør i
De Europæiske Fællesskabers Tidende
de i stk. 1 omhandlede oplysninger.
Artikel 24
Genbehandling
Senest den 1. juni
2004 og herefter hvert femte år forelægger Kommissionen
Europa-Parlamentet,
Rådet og Det Økonomi
ske og
Sociale Udvalg en rapport om forordningens anvendel
se,
bl. a. med en vurdering af de i henhold til artikel 2 udpegede
instansers
effektivitet og den praktiske anvendelse af artikel 3,
litra
c), og artikel 9. Rapporten ledsages i givet fald af forslag
til, hvordan forordningen kan tilpasses til
udviklingen inden for forkyndelsesordningerne.
Artikel 25
Ikrafttrædelse
Denne forordning
træder i kraft den 31. maj 2001.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og
gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2000.
På Rådets
vegne
A. COSTA
Formand
1)
EFT
C 247 E af 31.8.1999, s. 11.
2)
Udtalelse afgivet den 17. november 1999 (endnu ikke offentliggjort i
EFT).
3)
EFT C 368 af 20.12.1999, s. 47.
4)
EFT C 261 af 27.8.1 997, s. 1. Samme dag, som Rådet udarbejdede konventionen,
noterede det sig den forklarende rapport til konventionen, som findes i samme
EFT på side 26.
5)
Bruxelles-konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om
fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (EFT
L
299 af 31.12.1972, s. 32; konsolideret i tekst i EFT C 27 af 26.1.1998, s.
1).
6)
EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
7)
EFT L 24 af 30.1.1998, s. 1.
8)
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
BILAG
ANMODNING OM
FORKYNDELSE AF DOKUMENTER
(Artikel 4, stk. 3, i Rådets forordning
(EF) nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og
udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager
1)
Referencenummer:
1.
FREMSENDENDE
INSTANS
1.1. Navn:
1.2. Adresse:
1.2.1. Gade
+ nummer/postboks:
1.2.2. Postnummer
+
bynavn:
1.2.3. Land:
1.3. Tlf.:
1.4. Telefax:
2)
1.5.
E-post:2)
2.
MODTAGENDE INSTANS
2.1. Navn:
2.2.1. Gade
+
nummer/postboks:
2.2.2. Postnummer
+
bynavn:
2.2.3. Land:
2.3. Tlf.:
2.4. Telefax:2)
2.5.
E-post:2)
3.
REKVIRENT
3.1. Navn:
3.2. Adresse:
3.2.1. Gade + nummer/postboks:
3.2.2. Postnummer + bynavn:
3.2.3. Land:
3.3. Tlf.:2)
3.4. Telefax:2)
3.5. E-post:2)
4.
ADRESSAT
4.1. Navn:
4.2. Adresse:
4.2.1. Gade + nummer/postboks:
4.2.2. Postnummer + bynavn:
4.2.3. Land:
4.3. Tlf.:2)
4.4. Telefax:2)
4.5. E-post:2)
4.6. Personnummer/socialsikringsnummer/virksomhedsnummer/eller
lignende:2)
5.
FORKYNDELSESMÅDE
5.1. Ifølge lovgivningen i den modtagende medlemsstat
5.2. På følgende særskilte måde:
5.2.1. Hvis denne måde ikke er forenelig med lovgivningen
i den modtagende medlemsstat, skal dokumentet da forkyndes i overensstemmelse
med denne lovgivning:
5.2.1.1. Ja
5.2.1.2. Nej
6.
DOKUMENT, DER SKAL FORKYNDES
6.1. Dokumentets art
6.1.1. retsligt:
6.1.1.1. stævning
6.1.1.2. dom
6.1.1.3. appel
6.1.1.4. andet
6.1.2.
undenretsligt
6.2. Dato eller frist angivet i dokumentet:2)
6.3. Sprog, som dokumentet er affattet på:
6.3.1. original D, EN, DK, ES, FIN,
FR, GR, IT, NL,
P, S, andet:
6.3.2. oversættelse2)
D, EN, DK, ES, FIN,
FR, GR, IT, NL,
P, S, andet:
6.4. Antal bilag:
7.
EN KOPI AF DOKUMENTET
SKAL RETURNERES SAMMEN MED FORKYNDELSESATTESTEN (jf. artikel 4, stk. 5, i
forordningen)
7.1. Ja (i så tilfælde skal det dokument, der skal
forkyndes, fremsendes i to eksemplarer)
7.2. Nej
1.
I henhold til
artikel 7, stk. 2, i forordningen skal de foranstaltninger, der er nødvendige
med henblik på forkyndelsen, træffes så hurtigt som muligt. Hvis det ikke en
måned efter modtagelsen af anmodningen har været muligt at foretage
forkyndelsen, skal den
fremsendende
instans
under alle omstændigheder underrettes herom ved hjælp af attesten i punkt 13.
2.
Hvis det ikke er
muligt at efterkomme anmodningen på grundlag af de fremsendte oplysninger og
dokumenter, skal der i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordningen på
hurtigst mulige måde tages kontakt til den
fremsendende
instans med henblik på at rekvirere de manglende oplysninger eller
dokumenter.
Udfærdiget i
Den
Underskrift
og/eller
stempel:
Den modtagende instans’ referencenummer:
KVITTERING FOR
MODTAGELSE
(Artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr.
1348/2000)
Ved modtagelsen af et dokument skal denne kvittering
snarest muligt og senest syv dage efter modtagelsen sendes til den
fremsendende instans på den hurtigst mulige måde.
8. MODTAGELSESDATO:
Udfærdiget i
Den
Underskrift og/eller stempel
FORMULAR TIL
MEDDELELSE OM RETURNERING AF ANMODNING OG DOKUMENT
(Artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr.
1348/2000)
Anmodningen og dokumentet skal returneres straks efter
modtagelsen.
9.
BEGRUNDELSE:
9.1. Anmodningen falder klart uden for forordningens
anvendelsesområde:
9.1.1. dokumentet vedrører hverken civile eller
kommercielle anliggender
9.1.2. der er ikke tale om en anmodning om forkyndelse
fra en medlemsstat til en anden medlemsstat
9.2. Manglende opfyldelse af de formelle krav, hvilket
gør forkyndelsen umulig:
9.2.1. dokumentet er vanskeligt at læse
9.2.2. formularen er ikke udfyldt på det korrekte sprog
9.2.3. det modtagne dokument er ikke en tro gengivelse af
originalen
9.2.4. andet (skal præciseres):
9.3. Forkyndelsesmåden er ikke forenelig med den
modtagende medlemsstats lovgivning (artikel 7, stk. 1, i forordningen)
Udfærdiget i
Den
Underskrift og/eller stempel:
MEDDELELSE OM
VIDERESENDELSE
AF ANMODNING OG DOKUMENT
TIL DEN STEDLIGT KOMPETENTE MODTAGENDE INSTANS
(Artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr.
1348/2000)
Anmodningen og
dokumentet er sendt videre til nedenstående instans, som har den stedlige
kompetence til at foretage forkyndelsen:
10.1. Navn
10.2. Adresse:
10.2.1. Gade + nummer/postboks:
10.2.2. Postnummer + bynavn:
10.2.3. Land:
10.3. Tlf.:
10.4. Telefax:2)
10.5. E-post:2)
Udfærdiget i
Den
Underskrift og/eller stempel:
Den kompetente modtagende instans’ referencenummer:
KVITTERING FOR
MODTAGELSE FRA DEN STEDLIGT KOMPETENTE INSTANS TIL DEN FREMSENDENDE INSTANS
(Artikel 6, stk. 4, i
foror4dning (EF) nr. 1348/2000)
Denne kvittering skal ved modtagelsen af et dokument
snarest muligt og senest syv dage efter modtagelsen sendes til den
fremsendende instans på den hurtigst mulige måde.
11. MODTAGELSESDATO:
Udfærdiget i
Den
Underskrift og/eller stempel:
BEVIS FOR
DOKUMENTETS FORKYNDELSE ELLER MANGLENDE FORKYNDELSE
(Artikel 10 i forordning
(EF) nr. 1348/2000)
Forkyndelsen foretages hurtigst muligt. Hvis det en måned
efter anmodningens modtagelse ikke har været muligt at foretage forkyndelsen,
underretter den modtagende instans under alle omstændigheder den fremsendende
instans herom (jf. artikel 7, stk. 2, i forordningen).
12.
DOKUMENTET ER FORKYNDT
a)
12.1. Dato for forkyndelsen og den adresse, hvor den har
fundet sted:
b)
12.2. Dokumentet er:
A)
12.2.1. forkyndt efter den modtagende medlemsstats
lovgivning dvs:
12.2.1.1. udleveret:
12.2.1.1.1. til adressaten
12.2.1.1.2. til en anden person
12.2.1.1.2.1. Navn:
12.2.1.1.2.2. Adresse:
12.2.1.1.2.2.1. Gade + nummer/postboks:
12.2.1.1.2.2.2. Postnummer + bynavn:
12.2.1.1.2.2.3. Land:
12.2.1.1.2.3. Tilknytning til adressaten:
Familie
Ansat
Andet
12.2.1.1.3. På adressatens bopæl
12.2.1.2. forkyndt pr. post
12.2.1.2.1. uden kvittering for modtagelse
12.2.1.2.2. med kvittering for modtagelse (vedlagt)
12.2.1.2.2.1. udfærdiget af adressaten
12.2.1.2.2.2. udfærdiget af en anden person
12.2.1.2.2.2.1. Navn
12.2.1.2.2.2.2. Adresse
12.2.1.2.2.2.2.1. Gade + nummer/postboks:
12.2.1.2.2.2.2.2. Postnummer + bynavn:
12.2.1.2.2.2.2.3. Land:
12.2.1.2.2.2.3. Tilknytning til adressaten:
Familie
Ansat
Andet
12.2.1.3 andet (skal præciseres):
B)
12.2.2. forkyndt på følgende særlige måde (skal
præciseres):
c)
12.3. Adressaten er (mundtligt) (skriftligt) blevet
underrettet om, at han kan nægte at modtage dokumentet, hvis det ikke er
udfærdiget på et sprog, som er officielt sprog på forkyndelsesstedet, eller
på et af den fremsendende medlemsstats officielle sprog, som han forstår.
13.
OPLYSNINGER, SOM GIVES I HENHOLD TIL ARTIKEL 7, STK. 2
Det har ikke inden for en måned efter modtagelsen af
dokumentet været muligt at foretage forkyndelsen.
14.
DOKUMENTET ER NÆGTET MODTAGET
Adressaten har nægtet at modtage dokumentet med
henvisning til det anvendte sprog. Dokumentet er vedlagt denne attest.
15.
ÅRSAGEN TIL, AT DOKUMENTET IKKE ER FORKYNDT
15.1. Ukendt adresse
15.2. Adressaten har ikke kunnet findes
15.3. Det har ikke været muligt at forkynde dokumentet
inden den dato eller den frist, som er angivet i punkt 6.2
15.4. Andet (skal præciseres):
Dokumentet er vedlagt denne attest.
Udfærdiget i
Den
Underskrift og/eller stempel:
Aftalen,
som ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder i medfør af artikel 10, stk.
2, i kraft den 1. juli 2007.
I henhold til aftalens
artikel 4, stk. 8, har Danmark afgivet de oplysninger, som er omhandlet i
forkyndelsesforordningen,
jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 423 af 8. maj 2007, Lovtidende A.
Mellem
EU-medlemsstaterne har aftalen i henhold til forkyndelsesforordningens
artikel
20, forrang for bl.a. Haag-konventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i
udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller
kommercielle spørgsmål, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 13.
februar 1970, Lovtidende C.
For yderligere
oplysninger om aftalen henvises til:
http://eur-lex.europa.eu/da/accords/accords.htm
1)
EFT
L
160
af 30.6.2000, s. 37.
2)
Fakultativt.
Udenrigsministeriet, den 14. juni
2007
Per Stig Møller
Officielle noter
1)
EFT C 261 af 27.8.1997, s. 1. Samme dag, som Rådet udarbejdede konventionen,
noterede det sig den forklarende rapport til konventionen, som findes i samme
EFT på side 26.
2)
EFT L 160 af 30.6.2000, s. 37.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af Europaparlamentets og Rådets forordning af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning af 29. maj 2000 knyttet til aftale af 19. oktober 2005 med Det Europæiske Fællesskab om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager Retsinformation · 3. oktober 2008
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af aftale af 19. oktober 2005 med Det Europæiske Fællesskab om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager samt rådsforordning af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager Retsinformation · 25. juli 2007
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager) Retsinformation · 26. oktober 2006
- Skriftlig fremsættelse (25. oktober 2006) - L 47 Retsinformation · 26. oktober 2006
- Lov om Bruxelles I-forordningen m.v. Retsinformation · 21. december 2006
- Forslag til Lov om Bruxelles I-forordningen m.v. Retsinformation · 15. december 2006