Bekendtgørelse af Tampere-konventionen af 18. juni 1998 om tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
Tampere-konventionen af 18. juni 1998 om tilvejebringelse
af telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab
og hjælpeindsats
____________
I henhold til kgl. resolution af 20.
maj 2003 har Danmark ratificeret en den 18. juni 1998 i Tampere underskrevet
konvention om tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer i forbindelse
med nødhjælpsaktioner.
Konventionen har følgende ordlyd:
Oversættelse
Tampere-konventionen om tilvejebringelse af
telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats
DELTAGERSTATERNE I DENNE KONVENTION,
som erkender,
at omfanget, kompleksiteten, hyppigheden og
virkningerne af katastrofer er stigende i dramatisk grad, med særligt
alvorlige
konsekvenser i udviklingslandene,
som erindrer om,
at humanitære hjælpe- og bistandsorganisationer har
behov for pålidelige og fleksible telekommunikationsressourcer for at kunne
udføre deres livsvigtige opgaver,
som endvidere erindrer
om
den væsentlige rolle, som telekommunikationsressourcer
spiller i henseende til øget sikkerhed for hjælpe- og bistandspersonale,
som endvidere erindrer
om
Læs alt
den afgørende rolle, som radiospredning spiller for
udsendelse af nøjagtige oplysninger om katastrofer til udsatte
befolkningsgrupper,
som er overbevist om,
at effektiv, rettidig indsættelse af
telekommunikationsressourcer og hurtig, effektiv, nøjagtig og korrekt
informationsstrøm er af afgørende betydning for at begrænse tab af
menneskeliv,
menneskelige lidelser og skade på ejendom og miljø forårsaget af katastrofer,
som er betænkelige ved
de konsekvenser, som katastrofer har for
kommunikationsfaciliteter og informationsstrømme,
som er klar over
de særlige behov, som de katastrofeudsatte og mindst
udviklede lande har for teknisk bistand til udvikling af
telekommunikationsressourcer
for katastrofeberedskab og hjælpeindsats,
som bekræfter
den absolutte prioritet, som gives til nød- og
redningskommunikation i over 50 internationale forskrifter, herunder
vedtægterne for den Internationale Telekommunikations Union,
som mærker sig
erfaringerne fra internationalt samarbejde og
koordinering i forbindelse med katastrofeberedskab og hjælpeindsats, herunder
den rolle, som rettidig indsættelse og anvendelse af
telekommunikationsressourcer bevisligt spiller for redning af menneskeliv,
som endvidere mærker sig
rapporten fra den internationale konference om
katastrofekommunikation (Geneve, 1990), der beskæftiger sig med den rolle,
som
telekommunikationssystemer spiller for afhjælpning og indsats i
katastrofesituationer,
som endvidere mærker sig
at Tampere-erklæringen om katastrofekommunikation
(Tampere, 1991) indtrængende opfordrer til, at der anvendes pålidelige
telekommunikationssystemer til katastrofeberedskab og hjælpeindsats ved
katastrofer, og at der etableres en international konvention om
katastrofekommunikation for at lette anvendelsen af sådanne systemer,
som endvidere mærker sig
resolution 44/236 fra De Forenede Nationers
generalforsamling, der udpeger perioden 1990-2000 til det internationale tiår
for forebyggelse af naturkatastrofer, samt resolution 46/182, der opfordrer
til
styrkelse af den internationale koordinering af humanitær nødhjælp,
som endvidere mærker sig
den fremtrædende rolle, som gives til
kommunikationsressourcer i Yokohama strategi- og handlingsplanen for en
sikrere
verden, som blev vedtaget på verdenskonferencen om forebyggelse af
naturkatastrofer (Yokohama, 1994),
som endvidere mærker sig
resolution 7 fra verdenskonferencen om udvikling af
telekommunikation (Buenos Aires, 1994), godkendt i henhold til resolution 36
fra
den Internationale Telekommunikations Unions plenipotentiærkonference (Kyoto,
1994), som opfordrer regeringerne til at tage alle praktiske skridt til at
lette hurtig indsættelse og effektiv anvendelse af telekommunikationsudstyr
til
katastrofeberedskab og hjælpeindsats ved at mindske og om muligt fjerne
regulatoriske barrierer samt styrke samarbejdet mellem staterne,
som endvidere mærker sig
resolution 644 fra verdensradiokonferencen (Geneve,
1997), som opfordrer regeringerne til at give deres fulde støtte til
vedtagelsen af denne konvention og til gennemførelsen heraf på nationalt
plan,
som endvidere mærker sig
resolution 19 fra verdenskonferencen for udvikling af
telekommunikation (Valletta, 1998), som opfordrer regeringerne til at
fortsætte
deres overvejelser omkring denne konvention med henblik på at give deres
fulde
tilslutning til vedtagelsen heraf,
som endvidere mærker sig
resolution 51/194 fra De Forenede Nationers
generalforsamling, som opfordrer til at udvikle en gennemsigtig og hurtig
procedure for gennemførelse af foranstaltninger til effektiv koordinering af
katastrofeindsats, og til at udvikle ReliefWeb som globalt informationssystem
til formidling af pålidelig og rettidig information om nødsituationer og
naturkatastrofer,
med henvisning til
konklusionerne fra arbejdsgruppen for
nødtelekommunikation vedrørende den kritiske rolle, som telekommunikation
spiller i henseende til katastrofeberedskab og hjælpeindsats,
på baggrund af
det arbejde, som finder sted i mange stater, organer
under De Forenede Nationer, statslige, mellemstatslige og private
organisationer, humanitære institutioner, hos udbydere af
telekommunikationsudstyr og -tjenester, i medier, på universiteter og i
kommunikations- og katastroferelaterede organisationer til forbedring og
lettelse
af katastroferelateret kommunikation,
som ønsker at
sikre pålidelig og hurtig tilvejebringelse af
telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats, og
som endvidere ønsker at
fremme det internationale samarbejde om at afbøde virkningerne
af katastrofer,
er blevet enige om
følgende:
Artikel 1
Definitioner
Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
nedennævnte udtryk følgende betydning i denne konvention:
1. »Deltagerstat« betyder en stat, som har
accepteret at
være bundet af denne konvention.
2. »Bistandsydende deltagerstat« betyder en i denne
konvention deltagende stat, som yder telebistand i henhold til konventionen.
3. »Anmodende deltagerstat« betyder en i denne
konvention deltagende stat, som anmoder om telebistand i henhold til
konventionen.
4. »Denne konvention« betyder Tampere-konventionen
om
tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og
hjælpeindsats.
5. »Depositaren« betyder depositaren for denne
konvention, som angivet i artikel 16.
6. »Katastrofe« betyder en alvorlig afbrydelse af
samfundets funktion, med betydelig og omfattende trussel for menneskeliv,
sundhed, ejendom eller miljø, uanset om afbrydelsen er forårsaget af ulykker,
natur- eller menneskeskabte aktiviteter, og uanset om afbrydelsen finder sted
pludseligt eller som følge af komplekse og langvarige processer.
7. »Katastrofeberedskab« betyder foranstaltninger
med
henblik på at forhindre, forudsige, forberede sig på, reagere på, overvåge
og/eller afbøde virkningerne af katastrofer.
8. »Sundhedsfare« betyder et pludseligt udbrud af
infektionssygdom, f.eks. i form af epidemi eller pandemi, eller anden
begivenhed, som udgør en væsentlig trussel for menneskeliv eller sundhed, og
som
potentielt kan udløse en katastrofe.
9. »Naturskabt fare« betyder en begivenhed eller
proces,
f.eks. jordskælv, ildebrand, oversvømmelse, storm, jordskred, lavine, cyklon,
tsunami, insektangreb, tørke eller vulkanudbrud, som potentielt kan udløse en
katastrofe.
10. »Privat organisation« betyder enhver
organisation,
herunder privatdrevne og erhvervsmæssige virksomheder, som ikke er en stat
eller en statslig eller mellemstatslig organisation, som arbejder med
katastrofeberedskab og hjælpeindsats og/eller tilvejebringelse af
telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats.
11. »Ikke-statslig virksomhed« betyder enhver
virksomhed, som ikke er en stat, herunder private organisationer og Røde Kors
og Røde Halvmåne, som arbejder med katastrofeberedskab og hjælpeindsats
og/eller tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer for
katastrofeberedskab og hjælpeindsats.
12. »Hjælpeindsats« betyder aktiviteter med henblik
på
at mindske tab af menneskeliv, menneskelig lidelse og skade på ejendom
og/eller
miljø forårsaget af en katastrofe.
13. »Telebistand« betyder tilvejebringelse af
telekommunikationsressourcer eller andre ressourcer eller support med henblik
på at lette anvendelsen af telekommunikationsressourcer.
14. »Telekommunikationsressourcer« betyder
personel,
udstyr, materialer, information, uddannelse, radiofrekvenser, net- eller
transmissionskapacitet eller andre ressourcer, som er nødvendige for
telekommunikation.
15. »Telekommunikation« betyder enhver
transmission,
udsendelse eller modtagelse af tegn, signaler, skrift, billeder, lyd eller
informationer
af enhver art via tråd, radio, optisk fiber eller andre elektromagnetiske
systemer.
Artikel 2
Koordinering
1. De Forenede Nationers nødhjælpskoordinator er
indsatskoordinator for denne konvention og skal udføre indsatskoordinatorens
opgaver, således som disse er anført i artikel 3, 4, 6, 7, 8 og 9.
2. Indsatskoordinatoren skal optage samarbejde med
andre
relevante organer under De Forenede Nationer, herunder særligt den
Internationale Telekommunikations Union, for at få hjælp til at opfylde denne
konventions
målsætninger, navnlig med hensyn til de i artikel 8 og 9 anførte opgaver, og
for at yde nødvendig teknisk support i overensstemmelse med nævnte organers
formål.
3. Indsatskoordinatorens opgaver i henhold til
denne
konvention er begrænset til koordinerende aktiviteter af international
karakter.
Artikel 3
Almindelige bestemmelser
1. Deltagerstaterne skal samarbejde indbyrdes og
med
ikke-statslige virksomheder og mellemstatslige organisationer i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention med henblik på at
lette
anvendelsen af telekommunikationsressourcer til katastrofeberedskab og
hjælpeindsats.
2. En sådan anvendelse kan omfatte, men er ikke
begrænset til:
a)
indsættelse af jord-
og satellitbaseret telekommunikationsudstyr til forudsigelse, overvågning og
underretning om naturskabte farer, sundhedsfarer og katastrofer,
b)
udveksling af
oplysninger om naturskabte farer, sundhedsfarer og katastrofer mellem
deltagerstaterne og med andre stater, ikke-statslige virksomheder og
mellemstatslige organisationer, samt formidling af sådanne oplysninger til
offentligheden, navnlig til udsatte befolkningsgrupper,
c)
ydelse af hurtig
telebistand for at mindske virkningerne af en katastrofe, og
d)
installation og drift
af pålidelige og fleksible telekommunikationsressourcer til anvendelse for
humanitære hjælpe- og bistandsorganisationer.
3. For at lette en sådan anvendelse kan
deltagerstaterne
indgå yderligere multinationale eller bilaterale aftaler eller ordninger.
4. Deltagerstaterne anmoder indsatskoordinatoren
om, i
samråd med den Internationale Telekommunikations Union, depositaren, andre
relevante enheder under De Forenede Nationer samt mellemstatslige og private
organisationer, at bestræbe sig på, i overensstemmelse med bestemmelserne i
denne konvention:
a)
at udarbejde
aftalemodeller i forståelse med deltagerstaterne, der kan anvendes som
grundlag
for multinationale eller bilaterale aftaler, som letter tilvejebringelsen af
telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats,
b)
at stille
aftalemodeller, bedste praksis og andre relevante oplysninger til rådighed
for
deltagerstater, andre stater, ikke-statslige virksomheder og mellemstatslige
organisationer vedrørende tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer
for
katastrofeberedskab og hjælpeindsats, idet der anvendes elektroniske midler
eller andre hensigtsmæssige mekanismer,
c)
at udarbejde, anvende
og vedligeholde de procedurer og systemer for indsamling og udsendelse af
information, som er nødvendige til gennemførelse af konventionen, og
d)
at oplyse staterne om
vilkårene for denne konvention, og at lette og støtte samarbejdet mellem
deltagerstaterne, således som det er forudsat i konventionen.
5. Deltagerstaterne skal samarbejde indbyrdes om at
gøre
det lettere for statslige organisationer, ikke-statslige virksomheder og
mellemstatslige organisationer at etablere mekanismer for uddannelse i
håndtering og drift af udstyr samt instruktionskurser i udvikling,
projektering
og opbygning af telekommunikationsfaciliteter til brug i nødsituationer med
henblik på forebyggelse, overvågning og afhjælpning af katastrofer.
Artikel 4
Ydelse af telebistand
1. En deltagerstat, der behøver telebistand til
katastrofeberedskab og hjælpeindsats, kan anmode om en sådan bistand fra
enhver
anden deltagerstat, enten direkte eller gennem indsatskoordinatoren. Hvis
anmodningen fremsættes gennem indsatskoordinatoren, skal indsatskoordinatoren
straks meddele disse oplysninger til alle andre relevante deltagerstater.
Hvis
anmodningen fremsættes direkte til en anden deltagerstat, skal den anmodende
deltagerstat underrette indsatskoordinatoren snarest muligt.
2. En deltagerstat, der anmoder om telebistand,
skal specificere
omfanget og arten af den ønskede bistand samt de i henhold til artikel 5 og 9
i
denne konvention trufne foranstaltninger og, når muligt, meddele den
deltagerstat, hvortil anmodningen er rettet, og/eller indsatskoordinatoren
alle
yderligere oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, i hvilket omfang den
pågældende deltagerstat er i stand til at imødekomme anmodningen.
3. Enhver deltagerstat, hvortil der rettes en
anmodning
om telebistand, enten direkte eller gennem indsatskoordinatoren, skal straks
træffe
afgørelse og underrette den anmodende deltagerstat om, hvorvidt man direkte
eller på anden måde vil yde den ønskede bistand, omfanget heraf, samt vilkår,
restriktioner og betingelser og eventuelle omkostninger i forbindelse med
bistanden.
4. Enhver deltagerstat, der træffer afgørelse om at
yde
telebistand, skal underrette indsatskoordinatoren herom snarest muligt.
5. Telebistand i henhold til denne konvention ydes
ikke
uden den anmodende deltagerstats samtykke. Den anmodende deltagerstat bevarer
retten til helt eller delvist og i overensstemmelse med sin gældende
nationale
lovgivning og politik at afslå telebistand, der tilbydes i henhold til denne
konvention.
6. Deltagerstaterne anerkender de anmodende
deltagerstaters ret til at anmode om telebistand direkte fra ikke-statslige
virksomheder og mellemstatslige organisationer, samt de ikke-statslige
virksomheders og mellemstatslige organisationers ret til, i henhold til de
love
som de er underkastet, at yde telebistand til anmodende deltagerstater i
henhold til denne artikel.
7. En ikke-statslig virksomhed eller mellemstatslig
organisation kan ikke være »anmodende deltagerstat« og kan ikke anmode om
telebistand i medfør af denne konvention.
8. Intet i denne konvention medfører
indskrænkninger i
en deltagerstats ret til, i henhold til dens nationale lovgivning, at lede,
styre, koordinere og føre tilsyn med telebistand, som ydes på pågældende
stats
territorium i medfør af denne konvention.
Artikel 5
Privilegier, immuniteter og faciliteter
1. Den anmodende deltagerstat skal tildele, i det
omfang
det tillades efter national lovgivning, andre personer end egne statsborgere,
samt organisationer, der ikke har hovedkontor eller hjemsted på dens
territorium, som i henhold til denne konvention har til opgave at yde
telebistand og som er anmeldt til og godkendt af den anmodende deltagerstat,
de
privilegier, immuniteter og faciliteter, som er nødvendige for udførelsen af
de
pågældendes funktioner, herunder, men ikke begrænset til:
a)
immunitet i
henseende til arrestation, tilbageholdelse og retsforfølgelse, herunder
strafferetlig, civil og administrativ jurisdiktion i den anmodende
deltagerstat, vedrørende handlinger eller undladelser, der specifikt og
direkte
relaterer sig til ydelse af telebistand,
b)
fritagelse for
skatter, told og andre afgifter, undtagen de i prisen for varer eller
tjenester
normalt indbefattede, i forbindelse med udøvelse af de pågældendes
hjælpefunktioner eller som er pålagt udstyr, materialer og anden ejendom, der
medbringes til eller anskaffes på den anmodende deltagerstats territorium med
henblik på ydelse af telebistand i henhold til denne konvention, og
c)
immunitet i
henseende til beslaglæggelse, arrest eller rekvisition af nævnte udstyr,
materialer og ejendom.
2. Den anmodende deltagerstat skal inden for sine
muligheder stille lokale faciliteter og tjenester til rådighed for
hensigtsmæssig
og effektiv administration af telebistanden, herunder sikre, at
telekommunikationsudstyr, der medbringes til dens territorium i henhold til
denne konvention, opnår tilladelse umiddelbart eller undtages fra tilladelse
i
overensstemmelse med dens indenlandske love og bestemmelser.
3. Den anmodende deltagerstat skal indestå for
beskyttelse af personel, udstyr og materialer, der medbringes til dens
territorium i henhold til denne konvention.
4. Ejendomsretten til udstyr og materialer, der
stilles
til rådighed i henhold til denne konvention, påvirkes ikke af anvendelse
heraf
ifølge denne konventions bestemmelser. Den anmodende deltagerstat skal sikre,
at der sker omgående returnering af relevant udstyr, materiel og ejendom til
vedkommende bistandsydende deltagerstat.
5. Den anmodende deltagerstat må ikke beordre
indsættelse eller anvendelse af telekommunikationsressourcer, der ydes i
henhold til denne konvention, til formål, som ikke har direkte forbindelse
med
forudsigelse, forberedelse, opfølgning, overvågning, afhjælpning af
virkningerne af, eller hjælpeindsats under og efter katastrofer.
6. Intet i denne artikel pålægger nogen anmodende
deltagerstat at tilstå sine statsborgere eller her permanent bosiddende
personer, eller organisationer med hovedkontor eller hjemsted på dens
territorium, privilegier og immuniteter.
7. Uden at det forringer deres privilegier og
immuniteter i henhold til denne artikel, har alle personer, der befinder sig
på
en deltagerstats territorium med henblik på at yde telebistand eller på anden
måde lette anvendelsen af telekommunikationsressourcer i henhold til denne
konvention, og alle organisationer, der yder telebistand eller på anden måde
letter anvendelsen af telekommunikationsressourcer i henhold til denne
konvention, pligt til at respektere vedkommende deltagerstats love og
bestemmelser. Endvidere har sådanne personer og organisationer pligt til ikke
at gribe ind i indre anliggender i den deltagerstat, på hvis territorium de
befinder sig.
8. Intet i denne artikel forringer rettigheder og
forpligtelser med hensyn til privilegier og immuniteter, som tildeles
personer
og organisationer, der direkte eller indirekte deltager i telebistand i
henhold
til andre internationale aftaler (herunder Konventionen om Privilegier og
Immuniteter for De Forenede Nationer, vedtaget af Generalforsamlingen den 13.
februar 1946, og Konventionen om Privilegier og Immuniteter for
Særorganisationerne, vedtaget af Generalforsamlingen den 21. november 1947)
eller international ret.
Artikel 6
Ophør af bistand
1. Den anmodende deltagerstat eller den
bistandsydende
deltagerstat kan til enhver tid ved skriftlig underretning bringe
telebistand,
som modtages eller ydes i henhold til artikel 4, til ophør. Ved en sådan
underretning skal de involverede deltagerstater rådføre sig med hinanden med
henblik på en hensigtsmæssig og snarlig afslutning af bistanden under
hensyntagen til den risiko, en sådan afslutning indebærer for menneskeliv og
igangværende
katastrofehjælpsindsats.
2. Deltagerstater, som yder eller modtager
telebistand i
henhold til denne konvention, forbliver underlagt vilkårene i denne
konvention
efter ophøret af bistanden.
3. Enhver deltagerstat, der anmoder om ophør af
telebistand, skal underrette indsatskoordinatoren herom. Indsatskoordinatoren
skal
yde hjælp i ønsket og nødvendigt omfang med henblik på at lette afslutningen
af
telebistanden.
Artikel 7
Betaling eller refundering af omkostninger
eller gebyrer
1. Deltagerstaterne kan gøre ydelse af telebistand
til
katastrofeberedskab og hjælpeindsats betinget af, at der opnås enighed om
betaling eller refundering af visse omkostninger eller gebyrer, idet der dog
altid tages hensyn til indholdet af denne artikels stk. 8.
2. Gør sådanne forhold sig gældende, skal
deltagerstaterne forud for ydelsen af telebistand angive følgende i skriftlig
form:
a)
betingelserne for
betaling eller refundering,
b)
størrelsen af denne
betaling eller refundering, eller beregningsmåden herfor, samt
c)
alle andre vilkår,
betingelser eller begrænsninger, der gælder for en sådan betaling eller
refundering, herunder, men ikke begrænset til, den valuta, som betalingen
eller
refunderingen skal foretages i.
3. Kravene i denne artikels stk. 2 b) og 2 c)
kan
opfyldes ved henvisning til offentliggjorte takster, satser eller priser.
4. For at forhandlinger om aftaler vedrørende
betaling
og refundering ikke unødigt skal forsinke ydelsen af telebistand, skal
indsatskoordinatoren i samråd med deltagerstaterne udarbejde en modelaftale
om
betaling og refundering, der kan tjene som grundlag for forhandlinger om
betalings- og refunderingsforpligtelser i henhold til denne artikel.
5. Ingen deltagerstat er forpligtet til at foretage
betaling eller refundering af omkostninger eller gebyrer i henhold til denne
konvention uden først at have erklæret sig enig i de vilkår, som fastsættes
af
en bistandsydende deltagerstat i henhold til stk. 2 i denne artikel.
6. Når ydelse af telebistand er gjort betinget af
betaling eller refundering af omkostninger eller gebyrer i henhold til denne
artikel, skal en sådan betaling eller refundering finde sted umiddelbart
efter,
at den bistandsydende deltagerstat har præsenteret sin anmodning om betaling
eller refundering.
7. Beløb, som betales eller refunderes af en
anmodende
deltagerstat i forbindelse med ydelse af telebistand, kan frit overføres fra
den anmodende deltagerstats myndighedsområde og må ikke forsinkes eller
tilbageholdes.
8. Ved afgørelse af, om ydelse af telebistand skal
gøres
betinget af en aftale om betaling eller refundering af visse omkostninger
eller
gebyrer, og ved fastsættelse af størrelsen af sådanne omkostninger eller
gebyrer, samt vilkår, betingelser og begrænsninger i forbindelse med
betalingen
eller refunderingen, skal deltagerstaterne blandt andet tage hensyn til:
a)
De Forenede
Nationers principper vedrørende humanitær bistand,
b)
arten af katastrofen,
den naturskabte fare eller sundhedsfaren,
c)
virkningerne eller
de potentielle virkninger af katastrofen,
d)
katastrofens
oprindelsessted,
e)
det af katastrofen
berørte eller potentielt berørte område,
f)
forekomsten af
tidligere katastrofer og sandsynligheden for fremtidige katastrofer i det
berørte område,
g)
i hvilket omfang
hver af de stater, som er berørt af katastrofen, den naturskabte fare eller
sundhedsfaren, er i stand til at forberede sig eller reagere på en sådan
begivenhed, og
h)
udviklingslandenes
behov.
9. Denne artikel gælder også for situationer, hvor
telebistand ydes af en ikke-statslig virksomhed eller mellemstatslig
organisation, forudsat at:
a)
den anmodende
deltagerstat har indvilliget i en sådan ydelse af telebistand til
katastrofeberedskab og hjælpeindsats og ikke har bragt ydelsen til ophør,
b)
den ikke-statslige
virksomhed eller mellemstatslige organisation, som yder en sådan telebistand,
har underrettet den anmodende deltagerstat om sin overholdelse af denne
artikel
samt artikel 4 og 5, og
c)
anvendelsen af denne
artikel ikke er uforenelig med nogen anden aftale vedrørende forholdet mellem
den anmodende deltagerstat og den ikke-statslige virksomhed eller
mellemstatslige organisation, som yder en sådan telebistand.
Artikel 8
Omfang af information om telebistand
1. Hver deltagerstat skal underrette
indsatskoordinatoren om, hvilken myndighed eller hvilke myndigheder i
deltagerstaten, der er:
a)
ansvarlig for
forhold i forbindelse med denne konvention, og som er berettiget til at
anmode
om, tilbyde, acceptere og afslutte telebistand, og
b)
kvalificeret til at
fastsætte de statslige, mellemstatslige og/eller private ressourcer, der kan
stilles til rådighed med henblik på at lette anvendelsen af
telekommunikationsressourcer til katastrofeberedskab og hjælpeindsats,
herunder
ydelse af telebistand.
2. Hver deltagerstat skal bestræbe sig på at oplyse
indsatskoordinatoren umiddelbart om enhver ændring i de oplysninger, som
gives
i henhold til denne artikel.
3. Indsatskoordinatoren kan acceptere underretning
fra
en ikke-statslig virksomhed eller mellemstatslig organisation om de
procedurer,
den anvender for bemyndigelse til at tilbyde og afslutte telebistand, således
som det fremgår af denne artikel.
4. En deltagerstat, ikke-statslig virksomhed eller
mellemstatslig organisation kan efter eget skøn lade det materiale, som den
deponerer hos indsatskoordinatoren, omfatte information om særlige
telekommunikationsressourcer og planer for anvendelse heraf med henblik på at
besvare en anmodning om telebistand fra en anmodende deltagerstat.
5. Indsatskoordinatoren skal ajourføre eksemplarer
af
alle lister over myndigheder og snarest udsende dette materiale til
deltagerstaterne,
til andre stater og til ikke-statslige virksomheder og mellemstatslige
organisationer, medmindre en deltagerstat, ikke-statslig virksomhed eller
mellemstatslig organisation på forhånd skriftligt har bestemt, at udsendelse
af
dens materiale skal begrænses.
6. Indsatskoordinatoren skal behandle materiale,
der er
deponeret af ikke-statslige virksomheder og mellemstatslige organisationer,
på
samme måde som materiale, der er deponeret af deltagerstater.
Artikel 9
Regulatoriske barrierer
1. Deltagerstaterne skal, hvor det er muligt, og i
overensstemmelse med deres nationale lovgivning, mindske eller fjerne
regulatoriske barrierer for anvendelse af telekommunikationsressourcer til
katastrofeberedskab og hjælpeindsats, herunder for ydelse af telebistand.
2. Regulatoriske barrierer kan omfatte, men er ikke
begrænset til:
a)
bestemmelser, som
begrænser import eller eksport af telekommunikationsudstyr,
b)
bestemmelser, som
begrænser anvendelsen af telekommunikationsudstyr eller
radiofrekvensspektret,
c)
bestemmelser, som
begrænser bevægeligheden for personel, som betjener telekommunikationsudstyr,
eller som er væsentlig for den effektive anvendelse heraf,
d)
bestemmelser, som
begrænser overførsel af telekommunikationsressourcer til, fra og gennem en
deltagerstats territorium, og
e)
forsinkelser i
administrationen af sådanne bestemmelser.
3. Mindskelse af regulatoriske barrierer kan ske i
form
af, men er ikke begrænset til:
a)
revision af
bestemmelserne,
b)
undtagelse af visse
telekommunikationsressourcer fra disse bestemmelser, når ressourcerne
anvendes
til katastrofeberedskab og hjælpeindsats,
c)
forhåndsgodkendelse
af telekommunikationsressourcer til anvendelse for katastrofeberedskab og
hjælpeindsats i overensstemmelse med nævnte bestemmelser,
d)
anerkendelse af
udenlandsk typegodkendelse af telekommunikationsudstyr og/eller
driftstilladelser,
e)
fremskyndet
vurdering af telekommunikationsressourcer til anvendelse for
katastrofeberedskab og hjælpeindsats i overensstemmelse med nævnte
bestemmelser, og
f)
midlertidig
ophævelse af nævnte bestemmelser for anvendelse af
telekommunikationsressourcer
til katastrofeberedskab og hjælpeindsats.
4. Hver deltagerstat skal, efter anmodning fra
enhver
anden deltagerstat, og i det omfang det tillades af dens nationale
lovgivning,
lette overførslen til, fra og gennem dens territorium af personel, udstyr,
materialer og information, der indgår i anvendelsen af
telekommunikationsressourcer til katastrofeberedskab og hjælpeindsats.
5. Hver deltagerstat skal underrette
indsatskoordinatoren og de andre deltagerstater, direkte eller gennem
indsatskoordinatoren, om:
a)
foranstaltninger,
der træffes i henhold til denne konvention med henblik på at mindske eller
fjerne sådanne regulatoriske barrierer,
b)
procedurer, som i
henhold til denne konvention er til rådighed for deltagerstater, andre
stater,
ikke-statslige virksomheder og/eller mellemstatslige organisationer med
henblik
på at undtage visse telekommunikationsressourcer til katastrofeberedskab og
hjælpeindsats fra anvendelsen af sådanne bestemmelser, forudgående
godkendelse
eller fremskyndet vurdering af sådanne ressourcer i overensstemmelse med
gældende bestemmelser, anerkendelse af udenlandsk typegodkendelse af sådanne
ressourcer, eller midlertidig ophævelse af de bestemmelser, som i øvrigt
gælder
for sådanne ressourcer, og
c)
eventuelle vilkår,
betingelser og begrænsninger, som er knyttet til anvendelsen af sådanne
procedurer.
6. Indsatskoordinatoren skal løbende og snarest
forsyne deltagerstaterne,
andre stater, ikke-statslige virksomheder og mellemstatslige organisationer
med
ajourførte lister over sådanne foranstaltninger, deres omfang, samt
eventuelle
vilkår, betingelser og begrænsninger for anvendelsen heraf.
7. Intet i denne artikel berettiger overtrædelse
eller
tilsidesættelse af forpligtelser og ansvar, der er pålagt i henhold til
national lovgivning, international ret, eller multilaterale eller bilaterale
aftaler, herunder forpligtelser og ansvar vedrørende toldbehandling og
eksportregulering.
Artikel 10
Forholdet til andre internationale aftaler
Denne konvention berører ikke deltagerstaternes
rettigheder og forpligtelser ifølge andre internationale aftaler eller
international ret.
Artikel 11
Bilæggelse af tvister
1. Såfremt der opstår en tvist mellem
deltagerstaterne
vedrørende fortolkning eller anvendelse af denne konvention, skal de
deltagerstater, som er parter i tvisten, rådføre sig med hinanden med henblik
på at bilægge tvisten. En sådan rådføring skal påbegyndes straks efter, at en
deltagerstat har afleveret en skriftlig erklæring til en anden deltagerstat
om,
at der eksisterer en tvist i denne konventions forstand. Den deltagerstat,
der
afgiver en sådan skriftlig erklæring om eksistensen af en tvist, skal straks
aflevere
en kopi af erklæringen til depositaren.
2. Hvis en tvist mellem deltagerstaterne ikke kan
bilægges inden for seks (6) måneder fra den dato, hvor den skriftlige
erklæring
afleveres til en deltagerstat, som er part i tvisten, kan de deltagerstater,
som er parter i tvisten, anmode enhver anden deltagerstat, stat,
ikke-statslig
virksomhed eller mellemstatslig organisation om at optræde som mægler med
henblik på bilæggelse af tvisten.
3. Hvis ingen af deltagerstaterne anmoder en anden
deltagerstat, stat, ikke-statslig virksomhed eller mellemstatslig
organisation
om at optræde som mægler, eller hvis mæglingsforsøget ikke fører til
bilæggelse
af tvisten inden for seks (6) måneder fra det tidspunkt, hvor der anmodes om
mægling, kan hver af de deltagerstater, som er part i tvisten:
a)
anmode om, at
tvisten indbringes til bindende voldgift, eller
b)
indbringe tvisten for
Den Internationale Domstol til afgørelse, forudsat at begge de
deltagerstater,
som er parter i tvisten, på tidspunktet for underskrift, ratifikation eller
tiltrædelse af denne konvention eller på et senere tidspunkt har accepteret
Den
Internationale Domstols jurisdiktion med hensyn til sådanne tvister.
4. Såfremt de respektive deltagerstater, som er
parter i
tvisten, anmoder om, at tvisten indbringes til bindende voldgift og
indbringer
tvisten for Den Internationale Domstol til afgørelse, har indbringelsen for
Den
Internationale Domstol forrang.
5. I tilfælde af en tvist mellem en deltagerstat,
der
anmoder om telebistand, og en ikke-statslig virksomhed eller mellemstatslig
organisation, som har hovedkontor eller hjemsted uden for pågældende
deltagerstats
territorium, vedrørende ydelse af telebistand i henhold til artikel 4, kan
den
ikke-statslige virksomheds eller mellemstatslige organisations krav antages
direkte af den deltagerstat, hvori den ikke-statslige virksomhed eller
mellemstatslige organisation har hovedkontor eller hjemsted, som et krav fra
stat til stat i henhold til denne artikel, forudsat at en sådan antagelse
ikke
er uforenelig med nogen anden aftale mellem deltagerstaten og den
ikke-statslige virksomhed eller mellemstatslige organisation, som er
involveret
i tvisten.
6. Når denne konvention undertegnes, ratificeres,
accepteres, godkendes eller tiltrædes, kan en stat erklære, at den ikke anser
sig som bundet af en eller begge af de i stk. 3 ovenfor nævnte
procedurer
for bilæggelse af tvister. De andre deltagerstater er ikke bundet af en i
stk. 3 fastlagt procedure for bilæggelse af tvister med hensyn til en
deltagerstat, for hvilken en sådan erklæring er gældende.
Artikel 12
Ikrafttræden
1. Denne konvention er åben for undertegnelse for
alle
stater, som er medlemmer af De Forenede Nationer eller Den Internationale
Telekommunikations Union, på Den Mellemstatslige Konference om
Nødtelekommunikation i Tampere den 18. juni 1998 og derefter i De Forenede
Nationers hovedsæde, New York, fra 22. juni 1998 til 21. juni 2003.
2. En stat kan udtrykke sit samtykke til at være
bundet
af denne konvention:
a)
ved undertegnelse
(endelig undertegnelse),
b)
ved undertegnelse med
forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, efterfulgt af deponering
af et ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument, eller
c)
ved deponering af et
tiltrædelsesinstrument.
3. Konventionen træder i kraft tredive (30) dage
efter,
at tredive (30) stater har foretaget deponering af ratifikations-, accept-,
godkendelses-
eller tiltrædelsesinstrumenter eller endelig undertegnelse.
4. For hver stat, som foretager endelig
undertegnelse eller
deponerer et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument, efter at kravet i denne artikels stk. 3 er
opfyldt, træder denne konvention i kraft tredive (30) dage efter datoen for
endelig undertegnelse eller samtykke til at være bundet.
Artikel 13
Ændringer
1. En deltagerstat kan foreslå ændringer til denne
konvention ved fremsendelse af ændringerne til depositaren, der skal udsende
dem til de andre deltagerstater til godkendelse.
2. Deltagerstaterne skal underrette depositaren om,
hvorvidt de godkender eller ikke godkender sådanne foreslåede ændringer inden
et hundrede og firs (180) dage efter modtagelsen heraf.
3. Enhver ændring, som godkendes af to tredjedele
af
alle deltagerstater, skal fastlægges i en protokol, der er åben for
undertegnelse
hos depositaren for alle deltagerstater.
4. Protokollen træder i kraft på samme måde som
denne
konvention. For hver stat, som foretager endelig undertegnelse eller
deponerer
et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, efter
at kravene for protokollens ikrafttræden er opfyldt, træder protokollen i
kraft
for pågældende stat tredive (30) dage efter datoen for endelig undertegnelse
eller
samtykke til at være bundet.
Artikel 14
Forbehold
1. Når denne konvention eller enhver ændring heraf
undertegnes endeligt, ratificeres eller tiltrædes af en deltagerstat, kan
deltagerstaten tage forbehold.
2. En deltagerstat kan til enhver tid ophæve sit
tidligere forbehold ved skriftlig underretning til depositaren. En sådan
ophævelse af et forbehold træder i kraft straks ved underretningen til
depositaren.
Artikel 15
Opsigelse
1. En deltagerstat kan opsige denne konvention ved
skriftlig underretning til depositaren.
2. Opsigelsen træder i kraft halvfems (90) dage
efter
datoen for deponering af den skriftlige underretning.
3. Efter anmodning fra den opsigende deltagerstat
bortfalder alle eksemplarer af lister over myndigheder og over trufne
foranstaltninger og procedurer, der er til rådighed til mindskelse af
regulatoriske barrierer, som deltagerstaten tidligere er fremkommet med, fra
den dato hvor opsigelsen træder i kraft.
Artikel 16
Depositar
De Forenede Nationers generalsekretær er depositar
for denne konvention.
Artikel 17
Autentiske tekster
Originalteksten til denne konvention, hvis
arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekster har samme
gyldighed,
skal deponeres hos depositaren. Alene de engelske, franske og spanske
autentiske tekster foreligger til undertegnelse i Tampere den 18. juni 1998.
Depositaren skal udarbejde de autentiske tekster på arabisk, kinesisk og
russisk snarest muligt derefter.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, som har
behørig fuldmagt dertil, undertegnet denne konvention.
Udfærdiget i Tampere (Finland), den 18. juni 1998.
Engelsk tekst
Tampere
Convention on the Provision of
Telecommunication Resources for Disaster Mitigation and Relief Operations
THE
STATES PARTIES TO THIS CONVENTION,
recognizing
that
the magnitude, complexity, frequency and impact of disasters are increasing
at
a dramatic rate, with particularly severe consequences in developing
countries,
recalling
that
humanitarian relief and assistance agencies require reliable, flexible
telecommunication resources to perform their vital tasks,
further recalling
the
essential role of telecommunication resources in facilitating the safety of
humanitarian relief and assistance personnel,
further recalling
the
vital role of broadcasting in disseminating accurate disaster information to
at-risk populations,
convinced
that
the effective, timely deployment of telecommunication resources and that
rapid,
efficient, accurate and truthful information flows are essential to reducing
loss of life, human suffering and damage to property and the environment
caused
by disasters,
concerned
about
the impact of disasters on communication facilities and information flows,
aware
of the
special needs of the disaster-prone least developed countries for technical
assistance to develop telecommunication resources for disaster mitigation and
relief operations,
reaffirming
the
absolute priority accorded emergency life-saving communications in more than
fifty international regulatory instruments, including the Constitution of the
International Telecommunication Union,
noting
the
history of international cooperation and coordination in disaster mitigation
and relief, including the demonstrated life-saving role played by the timely
deployment and use of telecommunication resources,
further noting
the
Proceedings of the International Conference on Disaster Communications (
Geneva, 1990), addressing the power of
telecommunication systems in disaster recovery and response,
further noting
the
urgent call found in the Tampere Declaration on Disaster Communications
(Tampere, 1991) for reliable telecommunication systems for disaster
mitigation
and disaster relief operations, and for an international Convention on
Disaster
Communications to facilitate such systems,
further noting
United
Nations General Assembly Resolution 44/236, designating 1990-2000 the
International Decade for Natural Disaster Reduction, and Resolution 46/182,
calling for strengthened international coordination of humanitarian emergency
assistance,
further noting
the
prominent role given to communication resources in the Yokohama Strategy and
Plan of Action for a Safer World, adopted by the World Conference on Natural
Disaster Reduction (Yokohama, 1994),
further noting
Resolution
7 of the World Telecommunication Development Conference (Buenos Aires, 1994),
endorsed by Resolution 36 of the Plenipotentiary Conference of the
International Telecommunication Union (Kyoto, 1994), urging governments to
take
all practical steps for facilitating the rapid deployment and the effective
use
of telecommunication equipment for disaster mitigation and relief operations
by reducing and, where possible, removing regulatory barriers and
strengthening
cooperation among States,
further noting
Resolution
644 of the World Radiocommunícation Conference (
Geneva, 1997), urging governments to give
their full support to the adoption of this Convention and to its national
implementation,
further noting
Resolution
19 of the World Telecommunication Development Conference (
Valletta, 1998), urging governments to
continue their examination of this Convention with a view to considering
giving
their full support to its adoption,
further noting
United
Nations General Assembly Resolution 51/194, encouraging the development of a
transparent and timely procedure for implementing effective disaster relief
coordination arrangements, and of ReliefWeb as the global information system
for the dissemination of reliable and timely information on emergencies and
natural disasters,
with reference
to the
conclusions of the Working Group on Emergency Telecommunications regarding
the
critical role of telecommunications in disaster mitigation and relief,
supported
by the
work of many States, United Nations entities, governmental,
intergovernmental,
and non-governmental organizations, humanitarian agencies, telecommunication
equipment and service providers, media, universities and communication- and
disaster-related organizations to improve and facilitate disaster-related
communications,
desiring
to
ensure the reliable, rapid availability of telecommunication resources for
disaster mitigation and relief operations, and
further desiring
to
facilitate international cooperation to mitigate the impact of disasters,
have agreed as follows:
Article
1
Definitions
Unless
otherwise indicated by the context in which they are used, the terms set out
below shall have the following meanings for the purposes of this Convention:
1.
»State Party« means a State which has agreed to be bound by this Convention.
2.
»Assisting State Party« means a State Party to this Convention providing
telecommunication assistance pursuant hereto.
3.
»Requesting State Party« means a State Party to this Convention requesting
telecommunication assistance pursuant hereto.
4.
»This Convention« means the Tampere Convention on the Provision of
Telecommunication Resources for Disaster Mitigation and Relief Operations.
5. »The
depositary« means the depositary for this Convention, as set forth in Article
16.
6.
»Disaster« means a serious disruption of the functioning of society, posing a
significant, widespread threat to human life, health, property or the
environment, whether caused by accident, nature or human activity, and
whether
developing suddenly or as the result of complex, long-term processes.
7.
»Disaster mitigation« means measures designed to prevent, predict, prepare
for,
respond to, monitor and/or mitigate the impact of disasters.
8.
»Health hazard« means a sudden outbreak of infectious disease, such as an
epidemic or pandemic, or other event posing a significant threat to human
life
or health, which has the potential for triggering a disaster.
9.
»Natural hazard« means an event or process, such as an earthquake, fire,
flood, wind, landslide, avalanche, cyclone, tsunami, insect infestation,
drought or volcanic eruption, which has the potential for triggering a
disaster.
10.
»Non-governmental organization« means any organization, including private and
corporate entities, other than a State or governmental or intergovernmental
organization, concerned with disaster mitigation and relief and/or the
provision of telecommunication resources for disaster mitigation and relief.
11.
»Non-State entity« means any entity, other than a State, including
non-governmental organizations and the Red Cross and Red Crescent Movement,
concerned with disaster mitigation and relief and/or the provision of
telecommunication resources for disaster mitigation and relief.
12.
»Relief operations« means those activities designed to reduce loss of life,
human suffering and damage to property and/or the environment caused by a
disaster.
13.
»Telecommunication assistance« means the provision of telecommunication
resources or other resources or support intended to facilitate the use of
telecommunication resources.
14.
»Telecommunication resources« means personnel, equipment, materials,
information, training, radio-frequency spectrum, network or transmission
capacity or other resources necessary to telecommunications.
15.
»Telecommunications« means any transmission, emission, or reception of signs,
signals, writing, images, sounds or intelligence of any nature, by wire,
radio,
optical fibre or other electromagnetic system.
Article
2
Coordination
1. The
United Nations Emergency Relief Coordinator shall be the operational
coordinator for this Convention and shall execute the responsibilities of the
operational coordinator identified in Articles 3, 4, 6, 7, 8, and 9.
2. The
operational coordinator shall seek the cooperation of other appropriate
United
Nations agencies, particularly the International Telecommunication Union, to
assist it in fulfilling the objectives of this Convention, and, in
particular,
those responsibilities identified in Articles 8 and 9, and to provide
necessary
technical support, consistent with the purposes of those agencies.
3. The
responsibilities of the operational coordinator under this Convention shall
be
limited to coordination activities of an international nature.
Article
3
General
Provisions
1. The
States Parties shall cooperate among themselves and with non-State entities
and
intergovernmental organizations, in accordance with the provisions of this
Convention, to facilitate the use of telecommunication resources for disaster
mitigation and relief.
2. Such
use may include, but is not limited to:
a)
the deployment of terrestrial and satellite
telecommunication equipment to predict, monitor and provide information
concerning natural hazards, health hazards and disasters;
b)
the sharing of information about natural
hazards, health hazards and disasters among the States Parties and with other
States, non-State entities and intergovernmental organizations, and the
dissemination of such information to the public, particularly to at-risk
communities;
c)
the provision of prompt telecommunication
assistance to mitigate the impact of a disaster, and
d)
the installation and operation of reliable,
flexible telecommunication resources to be used by humanitarian relief and
assistance organizations.
3. To
facilitate such use, the States Parties may conclude additional multinational
or bilateral agreements or arrangements.
4. The
States Parties request the operational coordinator, in consultation with the
International Telecommunication Union, the depositary, and other relevant
United Nations entities and intergovernmental and non-governmental
organizations, to use its best efforts, in accordance with the provisions of
this Convention, to:
a)
develop, in consultation with the States
Parties, model agreements that may be used to provide a foundation for
multinational or bilateral agreements facilitating the provision of
telecommunication resources for disaster mitigation and relief;
b)
make available model agreements, best
practices and other relevant information to States Parties, other States,
non-State entities and intergovernmental organizations concerning the
provision
of telecommunication resources for disaster mitigation and relief, by
electronic means and other appropriate mechanisms;
c)
develop, operate, and maintain information
collection and dissemination procedures and systems necessary for the
implementation of the Convention; and
d)
inform States of the terms of this
Convention, and to facilitate and support the cooperation among States
Parties
provided for herein.
5. The
States Parties shall cooperate among themselves to improve the ability of
governmental organizations, non-State entities and intergovernmental
organizations to establish mechanisms for training in the handling and
operation of equipment, and instruction courses in the development, design
and
construction of emergency telecommunication facilities for disaster
prevention, monitoring and mitigation.
Article
4
Provision
of Telecommunication Assistance
1. A
State Party requiring telecommunication assistance for disaster mitigation
and
relief may request such assistance from any other State Party, either
directly
or through the operational coordinator. If the request is made through the
operational coordinator, the operational coordinator shall immediately
disseminate this information to all other appropriate States Parties. If the
request is made directly to another State Party, the requesting State Party
shall inform the operational coordinator as soon as possible,
2. A
State Party requesting telecommunication assistance shall specify the scope
and
type of assistance required and those measures taken pursuant to Articles 5
and
9 of this Convention, and, when practicable, provide the State Party to which
the request is directed and/or the operational coordinator with any other
information necessary to determine the extent to which such State Party is
able
to meet the request.
3. Each
State Party to which a request for telecommunication assistance is directed,
either directly or through the operational coordinator, shall promptly
determine and notify the requesting State Party whether it will render the
assistance requested, directly or otherwise, and the scope of, and terms,
conditions, restrictions and cost, if any, applicable to such assistance.
4. Each
State Party determining to provide telecommunication assistance shall so
inform the operational coordinator as soon as possible.
5. No
telecommunication assistance shall be provided pursuant to this Convention
without the consent of the requesting State Party. The requesting State Party
shall retain the authority to reject all or part of any telecommunication
assistance offered pursuant to this Convention in accordance with the
requesting State Party's existing national law and policy.
6. The
States Parties recognize the right of requesting States Parties to request
telecommunication assistance directly from non-State entities and
intergovernmental organizations, and the right of non-State entities and
intergovernmental organizations, pursuant to the laws to which they are
subject,
to provide telecommunication assistance to requesting States Parties pursuant
to this Article.
7. A
non-State entity or intergovernmental organization may not be a »requesting
State Party« and may not request telecommunication assistance under this
Convention.
8.
Nothing in this Convention shall interfere with the right of a State Party,
under its national law, to direct, control, coordinate and supervise
telecommunication assistance provided under this Convention within its
territory.
Article
5
Privileges,
Immunities, and Facilities
1. The
requesting State Party shall, to the extent permitted by its national law,
afford to persons, other than its nationals, and to organizations, other than
those headquartered or domiciled within its territory, who act pursuant to
this
Convention to provide telecommunication assistance and who have been notified
to, and accepted by, the requesting State Party, the necessary privileges,
immunities, and facilities for the performance of their proper functions,
including, but not limited to:
a)
immunity from arrest, detention and legal
process, including criminal, civil and administrative jurisdiction of the
requesting State Party, in respect of acts or omissions specifically and
directly related to the provision of telecommunication assistance;
b)
exemption from taxation, duties or other
charges, except for those which are normally incorporated in the price of
goods
or services, in respect of the performance of their assistance functions or
on
the equipment, materials and other property brought into or purchased in the
territory of the requesting State Party for the purpose of providing
telecommunication
assistance under this Convention; and
c)
immunity from seizure, attachment or
requisition of such equipment, materials and property.
2. The
requesting State Party shall provide, to the extent of its capabilities,
local
facilities and services for the proper and effective administration of the
telecommunication assistance, including ensuring that telecommunication
equipment
brought into its territory pursuant to this Convention shall be expeditiously
licensed or shall be exempt from licensing in accordance with its domestic
laws
and regulations.
3. The
requesting State Party shall ensure the protection of personnel, equipment
and
materials brought into its territory pursuant to this Convention.
4.
Ownership of equipment and materials provided pursuant to this Convention
shall
be unaffected by their use under the terms of this Convention. The requesting
State Party shall ensure the prompt return of such equipment, material and
property to the proper assisting State Party.
5. The
requesting State Party shall not direct the deployment or use of any
telecommunication resources provided pursuant to this Convention for purposes
not directly related to predicting, preparing for, responding to, monitoring,
mitigating the impact of or providing relief during and following disasters.
6.
Nothing in this Article shall require any requesting State Party to provide
its
nationals or permanent residents, or organizations headquartered or domiciled
within its territory, with privileges and immunities.
7.
Without prejudice to their privileges and immunities in accordance with this
Article, all persons entering the territory of a State Party for the purpose
of
providing telecommunication assistance or otherwise facilitating the use of
telecommunication resources pursuant to this Convention, and all
organizations
providing telecommunication assistance or otherwise facilitating the use of
telecommunication
resources pursuant to this Convention, have a duty to respect the laws and
regulations of that State Party. Such persons and organizations also shall
have
a duty not to interfere in the domestic affairs of the State Party into whose
territory they have entered.
8.
Nothing in this Article shall prejudice the rights and obligations with
respect
to privileges and immunities afforded to persons and organizations
participating directly or indirectly in telecommunication assistance,
pursuant
to other international agreements (including the Convention on the Privileges
and Immunities of the United Nations, adopted by the General Assembly on 13
February 1946, and the Convention on the Privileges and Immunities of the
Specialized Agencies, adopted by the General Assembly on 21 November 1947) or
international law.
Article
6
Termination
of Assistance
1. The
requesting State Party or the assisting State Party may, at any time,
terminate
telecommunication assistance received or provided under Article 4 by
providing
notification in writing. Upon such notification, the States Parties involved
shall consult with each other to provide for the proper and expeditious
conclusion of the assistance, bearing in mind the impact of such termination
on
the risk to human life and ongoing disaster relief operations.
2.
States Parties engaged in providing or receiving telecommunication assistance
pursuant to this Convention shall remain subject to the terms of this
Convention following the termination of such assistance.
3. Any
State Party requesting termination of telecommunication assistance shall
notify
the operational coordinator of such request. The operational coordinator
shall
provide such assistance as is requested and necessary to facilitate the
conclusion of the telecommunication assistance.
Article
7
Payment
or Reimbursement of Costs or Fees
1. The
States Parties may condition the provision of telecommunication assistance
for
disaster mitigation and relief upon agreement to pay or reimburse specified
costs or fees, always bearing in mind the contents of paragraph 8 of this
Article.
2. When
such condition exists, the States Parties shall set forth in writing, prior
to
the provision of telecommunication assistance:
a)
the requirement for payment or
reimbursement;
b)
the amount of such payment or reimbursement
or terms under which it shall be calculated; and
c)
any other terms, conditions or restrictions
applicable to such payment or reimbursement, including, but not limited to,
the
currency in which such payment or reimbursement shall be made.
3. The
requirements of paragraphs 2 b) and 2 c) of this Article may be satisfied by
reference to published tariffs, rates or prices.
4. In
order that the negotiation of payment and reimbursement agreements does not
unduly delay the provision of telecommunication assistance, the operational
coordinator shall develop, in consultation with the States Parties, a model
payment and reimbursement agreement that may provide a foundation for the
negotiation of payment and reimbursement obligations under this Article.
5. No
State Party shall be obligated to make payment or reimbursement of costs or
fees under this Convention without having first expressed its consent to the
terms provided by an assisting State Party pursuant to paragraph 2 of this
Article.
6. When
the provision of telecommunication assistance is properly conditioned upon
payment or reimbursement of costs or fees under this Article, such payment or
reimbursement shall be provided promptly after the assisting State Party has
presented
its request for payment or reimbursement.
7.
Funds paid or reimbursed by a requesting State Party in association with the
provision of telecommunication assistance shall be freely transferable out of
the jurisdiction of the requesting State Party and shall not be delayed or
withheld.
8. In
determining whether to condition the provision of telecommunication
assistance
upon an agreement to pay or reimburse specified costs or fees, the amount of
such costs or fees, and the terms, conditions and restrictions associated
with
their payment or reimbursement, the States Parties shall take into account,
among other relevant factors:
a)
United Nations principles concerning
humanitarian assistance;
b)
the nature of the disaster, natural hazard or
health hazard;
c)
the impact, or potential impact, of the
disaster;
d)
the place of origin of the disaster;
e)
the area affected, or potentially affected,
by the disaster;
f)
the occurrence of previous disasters and the
likelihood of future disasters in the affected area;
g)
the capacity of each State affected by the
disaster, natural hazard or health hazard to prepare for, or respond to, such
event; and
h)
the needs of developing countries.
9. This
Article shall also apply to those situations in which telecommunication
assistance is provided by a non-State entity or intergovernmental
organization,
provided that:
a)
the requesting State Party has consented to,
and has not terminated, such provision of telecommunication assistance for
disaster mitigation and relief;
b)
the non-State entity or intergovernmental
organization providing such telecommunication assistance has notified to the
requesting State Party its adherence to this Article and Articles 4 and 5;
and
c)
the application of this Article is not
inconsistent with any other agreement concerning the relations between the
requesting State Party and the non-State entity or intergovernmental
organization providing such telecommunication assistance.
Article
8
Telecommunication
Assistance Information Inventory
1. Each
State Party shall notify the operational coordinator of its authority(ies):
a)
responsible for matters arising under the
terms of this Convention and authorized to request, offer, accept and
terminate
telecommunication assistance; and
b)
competent to identify the governmental,
intergovernmental and/or non-governmental resources which could be made
available to facilitate the use of telecommunication resources for disaster
mitigation and relief, including the provision of telecommunication
assistance.
2. Each
State Party shall endeavour to inform the operational coordinator promptly of
any changes in the information provided pursuant to this Article.
3. The
operational coordinator may accept notification from a non-State entity or
intergovernmental organization of its procedures for authorization to offer
and
terminate telecommunication assistance as provided in this Article.
4. A
State Party, non-State entity or intergovernmental organization may, at its
discretion, include in the material it deposits with the operational
coordinator information about specific telecommunication resources and about
plans for the use of those resources to respond to a request for
telecommunication
assistance from a requesting State Party.
5. The
operational coordinator shall maintain copies of all lists of authorities,
and
shall expeditiously disseminate such material to the States Parties, to other
States, and to appropriate non-State entities and intergovernmental
organizations,
unless a State Party, non-State entity or intergovernmental organization has
previously specified, in writing, that distribution of its material be
restricted.
6. The
operational coordinator shall treat material deposited by non-State entities
and intergovernmental organizations in a similar manner to material deposited
by States Parties.
Article
9
Regulatory
Barriers
1. The
States Parties shall, when possible, and in conformity with their national
law,
reduce or remove regulatory barriers to the use of telecommunication
resources
for disaster mitigation and relief, including to the provision of
telecommunication
assistance.
2.
Regulatory barriers may include, but are not limited to:
a)
regulations restricting the import or export
of telecommunication equipment;
b)
regulations restricting the use of telecommunication
equipment or of radio-frequency spectrum;
c)
regulations restricting the movement of
personnel who operate telecommunication equipment or who are essential to its
effective use;
d)
regulations restricting the transit of
telecommunication resources into, out of and through the territory of a State
Party; and
e)
delays in the administration of such
regulations.
3.
Reduction of regulatory barriers may take the form of, but shall not be
limited
to:
a)
revising regulations;
b)
exempting specified telecommunication
resources from the application of those regulations during the use of such
resources for disaster mitigation and relief;
c)
pre-clearance of telecommunication resources
for use in disaster mitigation and relief, in compliance with those
regulations;
d)
recognition of foreign type-approval of
telecommunication equipment and/or operating licenses;
e)
expedited review of telecommunication
resources for use in disaster mitigation and relief, in compliance with those
regulations; and
f)
temporary waiver of those regulations for
the use of telecommunication resources for disaster mitigation and relief.
4. Each
State Party shall, at the request of any other State Party, and to the extent
permitted by its national law, facilitate the transit into, out of and
through
its territory of personnel, equipment, materials and information involved in
the use of telecommunication resources for disaster mitigation and relief.
5. Each
State Party shall notify the operational coordinator and the other States
Parties,
directly or through the operational coordinator, of:
a)
measures taken, pursuant to this Convention,
for reducing or removing such regulatory barriers;
b)
procedures available, pursuant to this
Convention, to States Parties, other States, non-State entities and/or
intergovernmental organizations for the exemption of specified
telecommunication resources used for disaster mitigation and relief from the
application of such regulations, pre-clearance or expedited review of such
resources in compliance with applicable regulations, acceptance of foreign
type-approval of such resources, or temporary waiver of regulations otherwise
applicable to such resources; and
c)
the terms, conditions and restrictions, if
any, associated with the use of such procedures.
6. The
operational coordinator shall regularly and expeditiously make available to
the
States Parties, to other States, to non-State entities and to
intergovernmental
organizations an up-to-date listing of such measures, their scope, and the
terms, conditions and restrictions, if any, associated with their use.
7.
Nothing in this Article shall permit the violation or abrogation of
obligations and responsibilities imposed by national law, international law,
or
multilateral or bilateral agreements, including obligations and
responsibilities concerning customs and export controls.
Article
10
Relationship
to Other International Agreements
This
Convention shall not affect the rights and obligations of States Parties
deriving from other international agreements or international law.
Article
11
Dispute
Settlement
1. In
the event of a dispute between States Parties concerning the interpretation
or
application of this Convention, the States Parties to the dispute shall
consult
each other for the purpose of settling the dispute. Such consultation shall
begin promptly upon the written declaration, delivered by one State Party to
another State Party, of the existence of a dispute under this Convention. The
State Party making such a written declaration of the existence of a dispute
shall promptly deliver a copy of such declaration to the depositary.
2. If a
dispute between States Parties cannot be settled within six (6) months of the
date of delivery of the written declaration to a State Party to the dispute,
the States Parties to the dispute may request any other State Party, State,
non-State entity or intergovernmental organization to use its good offices to
facilitate settlement of the dispute.
3. If
neither State Party seeks the good offices of another State Party, State,
non-State entity or intergovernmental organization, or if the exercise of
good
offices fails to facilitate a settlement of the dispute within six (6) months
of the request for such good offices being made, then either State Party to
the dispute may:
a)
request that the dispute be submitted to
binding arbitration; or
b)
submit the dispute to the International Court
of Justice for decision, provided that both States Parties to the dispute
have,
at the time of signing, ratifying or acceding to this Convention, or at any
time thereafter, accepted the jurisdiction of the International Court of
Justice in respect of such disputes.
4. In
the event that the respective States Parties to the dispute request that the
dispute be submitted to binding arbitration and submit the dispute to the
International Court of Justice for decision, the submission to the
International Court of Justice shall have priority.
5. In
the case of a dispute between a State Party requesting telecommunication
assistance and a non-State entity or intergovernmental organization
headquartered or domiciled outside of the territory of that State Party
concerning the provision of telecommunication assistance under Article 4, the
claim of the non-State entity or intergovernmental organization may be
espoused
directly by the State Party in which the non-State entity or
intergovernmental
organization is headquartered or domiciled as a State-to-State claim under
this
Article, provided that such espousal is not inconsistent with any other
agreement between the State Party and the non-State entity or
intergovernmental
organization involved in the dispute.
6. When
signing, ratifying, accepting, approving or acceding to this Convention, a
State may declare that it does not consider itself bound by either or both of
the dispute settlement procedures provided for in paragraph 3 above. The
other
States Parties shall not be bound by a dispute settlement procedure provided
for in paragraph 3 with respect to a State Party for which such a declaration
is in force.
Article
12
Entry
into Force
1. This
Convention shall be open for signature by all States which are members of the
United Nations or of the International Telecommunication Union at the
Intergovernmental Conference on Emergency Telecommunications in
Tampere
on
18 June
1998, and
thereafter at the headquarters of the United Nations,
New York, from
22 June
1998
to
21
June 2003.
2. A
State may express its consent to be bound by this Convention:
a)
by signature (definitive signature);
b)
by signature subject to ratification,
acceptance or approval followed by deposit of an instrument of ratification,
acceptance or approval; or
c)
by deposit of an instrument of accession.
3. The
Convention shall enter into force thirty (30) days after the deposit of
instruments of ratification, acceptance, approval or accession or definitive
signature of thirty (30) States.
4. For
each State which signs definitively or deposits an instrument of
ratification,
acceptance, approval or accession, after the requirement set out in paragraph
3
of this Article has been fulfilled, this Convention shall enter into force
thirty (30) days after the date of the definitive signature or consent to be
bound.
Article
13
Amendments
1. A
State Party may propose amendments to this Convention by submitting such
amendments to the depositary, which shall circulate them to the other States
Parties for approval.
2. The
States Parties shall notify the depositary of their approval or disapproval
of
such proposed amendments within one hundred and eighty (180) days of their
receipt.
3. Any
amendment approved by two-thirds of all States Parties shall be laid down in
a
Protocol which is open for signature at the depositary by all States Parties.
4. The
Protocol shall enter into force in the same manner as this Convention. For
each
State which signs the Protocol definitively or deposits an instrument of
ratification, acceptance, approval or accession, after the requirements for
the
entry into force of the Protocol have been fulfilled, the Protocol shall
enter
into force for such State thirty (30) days after the date of the definitive
signature or consent to be bound.
Article
14
Reservations
1. When
definitively signing, ratifying or acceding to this Convention or any
amendment
hereto, a State Party may make reservations.
2. A
State Party may at any time withdraw its prior reservation by written
notification to the depositary. Such withdrawal of a reservation becomes
effective immediately upon notification to the depositary.
Article
15
Denunciation
1. A
State Party may denounce this Convention by written notification to the
depositary.
2.
Denunciation shall take effect ninety (90) days following the date of deposit
of the written notification.
3. At
the request of the denouncing State Party, all copies of the lists of
authorities and of measures adopted and procedures available for reducing
regulatory measures provided by any State Party denouncing this Convention
shall be removed from use by the effective date of such denunciation.
Article
16
Depositary
The
Secretary-General of the United Nations shall be the depositary of this
Convention.
Article
17
Authentic
Texts
The
original of this Convention, of which the Arabic, Chinese, English, French,
Russian and Spanish texts are equally authentic, shall be deposited with the
depositary. Only the English, French and Spanish authentic texts will be made
available for signature at Tampete on 18 June 1998. The depositary shall
prepare the authentic texts in Arabic, Chinese and Russian as soon as
possible
thereafter.
In
witness whereof, the undersigned, being duly authorized thereto, have signed
this Convention.
Done at
Tampere
(
Finland
), this 18th day of June 1998.
Konventionen trådte
i medfør af art. 12, stk. 3, i kraft den 8. januar 2005.
Danmarks
ratifikationsinstrument blev deponeret hos De Forenede Nationers
generalsekretær den 2. juni 2003 og konventionen trådte i kraft for Danmark
den
8. januar 2005.
I forbindelse med
ratifikationen blev der afgivet en erklæring om, at i det omfang visse af
bestemmelserne i konventionen falder inden for Det Europæiske Fællesskabs
ansvarsområde, vil den fulde gennemførelse af konventionen i Danmark skulle
ske
i overensstemmelse med procedurerne for denne internationale organisation.
Oplysning om andre
landes tiltrædelse m.v. kan fås hos De Forenede Nationer på adressen:
http://untreaty.un.org/.
Udenrigsministeriet, den 27. oktober
2005
Per Stig Møller
Lignende dokumenter
- Afgørelse (EU) 2010 EU-lovgivning · 2010
- Beskatning af udbetalinger fra klagerens [...]-pensionsordning Landsskatteretten · 6. november 2024
- Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN's børnekonvention i dansk ret Retsinformation · 30. oktober 2003
- Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (* 1) Retsinformation · 29. januar 1992
- 1990 BSF 22 FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF FN-KONVENTIONEN AF 20. NOVEMBER 1989 OM BARNETS RETTIGHEDER Retsinformation · 31. maj 1991
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 19. december 2007 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs tiltrædelse af konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg (2008/99/EF, Euratom) Konvention om fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg Det Europæiske Atomenergifællesskabs erklæring i henhold til konventionens artikel 18, stk. 4, og artikel 17, stk. 3 EU-lovgivning · 19. december 2007