Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Tampere-konventionen af 18. juni 1998 om tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats

BKI nr 36 af 27/10/2005Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet9. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af

Tampere-konventionen af 18. juni 1998 om tilvejebringelse

af telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab

og hjælpeindsats

____________

I henhold til kgl. resolution af 20.

maj 2003 har Danmark ratificeret en den 18. juni 1998 i Tampere underskrevet

konvention om tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer i forbindelse

med nødhjælpsaktioner.

Konventionen har følgende ordlyd:

Oversættelse

Tampere-konventionen om tilvejebringelse af

telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats

DELTAGERSTATERNE I DENNE KONVENTION,

som erkender,

at omfanget, kompleksiteten, hyppigheden og

virkningerne af katastrofer er stigende i dramatisk grad, med særligt

alvorlige

konsekvenser i udviklingslandene,

som erindrer om,

at humanitære hjælpe- og bistandsorganisationer har

behov for pålidelige og fleksible telekommunikationsressourcer for at kunne

udføre deres livsvigtige opgaver,

som endvidere erindrer

om

den væsentlige rolle, som telekommunikationsressourcer

spiller i henseende til øget sikkerhed for hjælpe- og bistandspersonale,

som endvidere erindrer

om

Læs alt

den afgørende rolle, som radiospredning spiller for

udsendelse af nøjagtige oplysninger om katastrofer til udsatte

befolkningsgrupper,

som er overbevist om,

at effektiv, rettidig indsættelse af

telekommunikationsressourcer og hurtig, effektiv, nøjagtig og korrekt

informationsstrøm er af afgørende betydning for at begrænse tab af

menneskeliv,

menneskelige lidelser og skade på ejendom og miljø forårsaget af katastrofer,

som er betænkelige ved

de konsekvenser, som katastrofer har for

kommunikationsfaciliteter og informationsstrømme,

som er klar over

de særlige behov, som de katastrofeudsatte og mindst

udviklede lande har for teknisk bistand til udvikling af

telekommunikationsressourcer

for katastrofeberedskab og hjælpeindsats,

som bekræfter

den absolutte prioritet, som gives til nød- og

redningskommunikation i over 50 internationale forskrifter, herunder

vedtægterne for den Internationale Telekommunikations Union,

som mærker sig

erfaringerne fra internationalt samarbejde og

koordinering i forbindelse med katastrofeberedskab og hjælpeindsats, herunder

den rolle, som rettidig indsættelse og anvendelse af

telekommunikationsressourcer bevisligt spiller for redning af menneskeliv,

som endvidere mærker sig

rapporten fra den internationale konference om

katastrofekommunikation (Geneve, 1990), der beskæftiger sig med den rolle,

som

telekommunikationssystemer spiller for afhjælpning og indsats i

katastrofesituationer,

som endvidere mærker sig

at Tampere-erklæringen om katastrofekommunikation

(Tampere, 1991) indtrængende opfordrer til, at der anvendes pålidelige

telekommunikationssystemer til katastrofeberedskab og hjælpeindsats ved

katastrofer, og at der etableres en international konvention om

katastrofekommunikation for at lette anvendelsen af sådanne systemer,

som endvidere mærker sig

resolution 44/236 fra De Forenede Nationers

generalforsamling, der udpeger perioden 1990-2000 til det internationale tiår

for forebyggelse af naturkatastrofer, samt resolution 46/182, der opfordrer

til

styrkelse af den internationale koordinering af humanitær nødhjælp,

som endvidere mærker sig

den fremtrædende rolle, som gives til

kommunikationsressourcer i Yokohama strategi- og handlingsplanen for en

sikrere

verden, som blev vedtaget på verdenskonferencen om forebyggelse af

naturkatastrofer (Yokohama, 1994),

som endvidere mærker sig

resolution 7 fra verdenskonferencen om udvikling af

telekommunikation (Buenos Aires, 1994), godkendt i henhold til resolution 36

fra

den Internationale Telekommunikations Unions plenipotentiærkonference (Kyoto,

1994), som opfordrer regeringerne til at tage alle praktiske skridt til at

lette hurtig indsættelse og effektiv anvendelse af telekommunikationsudstyr

til

katastrofeberedskab og hjælpeindsats ved at mindske og om muligt fjerne

regulatoriske barrierer samt styrke samarbejdet mellem staterne,

som endvidere mærker sig

resolution 644 fra verdensradiokonferencen (Geneve,

1997), som opfordrer regeringerne til at give deres fulde støtte til

vedtagelsen af denne konvention og til gennemførelsen heraf på nationalt

plan,

som endvidere mærker sig

resolution 19 fra verdenskonferencen for udvikling af

telekommunikation (Valletta, 1998), som opfordrer regeringerne til at

fortsætte

deres overvejelser omkring denne konvention med henblik på at give deres

fulde

tilslutning til vedtagelsen heraf,

som endvidere mærker sig

resolution 51/194 fra De Forenede Nationers

generalforsamling, som opfordrer til at udvikle en gennemsigtig og hurtig

procedure for gennemførelse af foranstaltninger til effektiv koordinering af

katastrofeindsats, og til at udvikle ReliefWeb som globalt informationssystem

til formidling af pålidelig og rettidig information om nødsituationer og

naturkatastrofer,

med henvisning til

konklusionerne fra arbejdsgruppen for

nødtelekommunikation vedrørende den kritiske rolle, som telekommunikation

spiller i henseende til katastrofeberedskab og hjælpeindsats,

på baggrund af

det arbejde, som finder sted i mange stater, organer

under De Forenede Nationer, statslige, mellemstatslige og private

organisationer, humanitære institutioner, hos udbydere af

telekommunikationsudstyr og -tjenester, i medier, på universiteter og i

kommunikations- og katastroferelaterede organisationer til forbedring og

lettelse

af katastroferelateret kommunikation,

som ønsker at

sikre pålidelig og hurtig tilvejebringelse af

telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats, og

som endvidere ønsker at

fremme det internationale samarbejde om at afbøde virkningerne

af katastrofer,

er blevet enige om

følgende:

Artikel 1

Definitioner

Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har

nedennævnte udtryk følgende betydning i denne konvention:

1. »Deltagerstat« betyder en stat, som har

accepteret at

være bundet af denne konvention.

2. »Bistandsydende deltagerstat« betyder en i denne

konvention deltagende stat, som yder telebistand i henhold til konventionen.

3. »Anmodende deltagerstat« betyder en i denne

konvention deltagende stat, som anmoder om telebistand i henhold til

konventionen.

4. »Denne konvention« betyder Tampere-konventionen

om

tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og

hjælpeindsats.

5. »Depositaren« betyder depositaren for denne

konvention, som angivet i artikel 16.

6. »Katastrofe« betyder en alvorlig afbrydelse af

samfundets funktion, med betydelig og omfattende trussel for menneskeliv,

sundhed, ejendom eller miljø, uanset om afbrydelsen er forårsaget af ulykker,

natur- eller menneskeskabte aktiviteter, og uanset om afbrydelsen finder sted

pludseligt eller som følge af komplekse og langvarige processer.

7. »Katastrofeberedskab« betyder foranstaltninger

med

henblik på at forhindre, forudsige, forberede sig på, reagere på, overvåge

og/eller afbøde virkningerne af katastrofer.

8. »Sundhedsfare« betyder et pludseligt udbrud af

infektionssygdom, f.eks. i form af epidemi eller pandemi, eller anden

begivenhed, som udgør en væsentlig trussel for menneskeliv eller sundhed, og

som

potentielt kan udløse en katastrofe.

9. »Naturskabt fare« betyder en begivenhed eller

proces,

f.eks. jordskælv, ildebrand, oversvømmelse, storm, jordskred, lavine, cyklon,

tsunami, insektangreb, tørke eller vulkanudbrud, som potentielt kan udløse en

katastrofe.

10. »Privat organisation« betyder enhver

organisation,

herunder privatdrevne og erhvervsmæssige virksomheder, som ikke er en stat

eller en statslig eller mellemstatslig organisation, som arbejder med

katastrofeberedskab og hjælpeindsats og/eller tilvejebringelse af

telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats.

11. »Ikke-statslig virksomhed« betyder enhver

virksomhed, som ikke er en stat, herunder private organisationer og Røde Kors

og Røde Halvmåne, som arbejder med katastrofeberedskab og hjælpeindsats

og/eller tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer for

katastrofeberedskab og hjælpeindsats.

12. »Hjælpeindsats« betyder aktiviteter med henblik

på

at mindske tab af menneskeliv, menneskelig lidelse og skade på ejendom

og/eller

miljø forårsaget af en katastrofe.

13. »Telebistand« betyder tilvejebringelse af

telekommunikationsressourcer eller andre ressourcer eller support med henblik

på at lette anvendelsen af telekommunikationsressourcer.

14. »Telekommunikationsressourcer« betyder

personel,

udstyr, materialer, information, uddannelse, radiofrekvenser, net- eller

transmissionskapacitet eller andre ressourcer, som er nødvendige for

telekommunikation.

15. »Telekommunikation« betyder enhver

transmission,

udsendelse eller modtagelse af tegn, signaler, skrift, billeder, lyd eller

informationer

af enhver art via tråd, radio, optisk fiber eller andre elektromagnetiske

systemer.

Artikel 2

Koordinering

1. De Forenede Nationers nødhjælpskoordinator er

indsatskoordinator for denne konvention og skal udføre indsatskoordinatorens

opgaver, således som disse er anført i artikel 3, 4, 6, 7, 8 og 9.

2. Indsatskoordinatoren skal optage samarbejde med

andre

relevante organer under De Forenede Nationer, herunder særligt den

Internationale Telekommunikations Union, for at få hjælp til at opfylde denne

konventions

målsætninger, navnlig med hensyn til de i artikel 8 og 9 anførte opgaver, og

for at yde nødvendig teknisk support i overensstemmelse med nævnte organers

formål.

3. Indsatskoordinatorens opgaver i henhold til

denne

konvention er begrænset til koordinerende aktiviteter af international

karakter.

Artikel 3

Almindelige bestemmelser

1. Deltagerstaterne skal samarbejde indbyrdes og

med

ikke-statslige virksomheder og mellemstatslige organisationer i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention med henblik på at

lette

anvendelsen af telekommunikationsressourcer til katastrofeberedskab og

hjælpeindsats.

2. En sådan anvendelse kan omfatte, men er ikke

begrænset til:

a)

indsættelse af jord-

og satellitbaseret telekommunikationsudstyr til forudsigelse, overvågning og

underretning om naturskabte farer, sundhedsfarer og katastrofer,

b)

udveksling af

oplysninger om naturskabte farer, sundhedsfarer og katastrofer mellem

deltagerstaterne og med andre stater, ikke-statslige virksomheder og

mellemstatslige organisationer, samt formidling af sådanne oplysninger til

offentligheden, navnlig til udsatte befolkningsgrupper,

c)

ydelse af hurtig

telebistand for at mindske virkningerne af en katastrofe, og

d)

installation og drift

af pålidelige og fleksible telekommunikationsressourcer til anvendelse for

humanitære hjælpe- og bistandsorganisationer.

3. For at lette en sådan anvendelse kan

deltagerstaterne

indgå yderligere multinationale eller bilaterale aftaler eller ordninger.

4. Deltagerstaterne anmoder indsatskoordinatoren

om, i

samråd med den Internationale Telekommunikations Union, depositaren, andre

relevante enheder under De Forenede Nationer samt mellemstatslige og private

organisationer, at bestræbe sig på, i overensstemmelse med bestemmelserne i

denne konvention:

a)

at udarbejde

aftalemodeller i forståelse med deltagerstaterne, der kan anvendes som

grundlag

for multinationale eller bilaterale aftaler, som letter tilvejebringelsen af

telekommunikationsressourcer for katastrofeberedskab og hjælpeindsats,

b)

at stille

aftalemodeller, bedste praksis og andre relevante oplysninger til rådighed

for

deltagerstater, andre stater, ikke-statslige virksomheder og mellemstatslige

organisationer vedrørende tilvejebringelse af telekommunikationsressourcer

for

katastrofeberedskab og hjælpeindsats, idet der anvendes elektroniske midler

eller andre hensigtsmæssige mekanismer,

c)

at udarbejde, anvende

og vedligeholde de procedurer og systemer for indsamling og udsendelse af

information, som er nødvendige til gennemførelse af konventionen, og

d)

at oplyse staterne om

vilkårene for denne konvention, og at lette og støtte samarbejdet mellem

deltagerstaterne, således som det er forudsat i konventionen.

5. Deltagerstaterne skal samarbejde indbyrdes om at

gøre

det lettere for statslige organisationer, ikke-statslige virksomheder og

mellemstatslige organisationer at etablere mekanismer for uddannelse i

håndtering og drift af udstyr samt instruktionskurser i udvikling,

projektering

og opbygning af telekommunikationsfaciliteter til brug i nødsituationer med

henblik på forebyggelse, overvågning og afhjælpning af katastrofer.

Artikel 4

Ydelse af telebistand

1. En deltagerstat, der behøver telebistand til

katastrofeberedskab og hjælpeindsats, kan anmode om en sådan bistand fra

enhver

anden deltagerstat, enten direkte eller gennem indsatskoordinatoren. Hvis

anmodningen fremsættes gennem indsatskoordinatoren, skal indsatskoordinatoren

straks meddele disse oplysninger til alle andre relevante deltagerstater.

Hvis

anmodningen fremsættes direkte til en anden deltagerstat, skal den anmodende

deltagerstat underrette indsatskoordinatoren snarest muligt.

2. En deltagerstat, der anmoder om telebistand,

skal specificere

omfanget og arten af den ønskede bistand samt de i henhold til artikel 5 og 9

i

denne konvention trufne foranstaltninger og, når muligt, meddele den

deltagerstat, hvortil anmodningen er rettet, og/eller indsatskoordinatoren

alle

yderligere oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, i hvilket omfang den

pågældende deltagerstat er i stand til at imødekomme anmodningen.

3. Enhver deltagerstat, hvortil der rettes en

anmodning

om telebistand, enten direkte eller gennem indsatskoordinatoren, skal straks

træffe

afgørelse og underrette den anmodende deltagerstat om, hvorvidt man direkte

eller på anden måde vil yde den ønskede bistand, omfanget heraf, samt vilkår,

restriktioner og betingelser og eventuelle omkostninger i forbindelse med

bistanden.

4. Enhver deltagerstat, der træffer afgørelse om at

yde

telebistand, skal underrette indsatskoordinatoren herom snarest muligt.

5. Telebistand i henhold til denne konvention ydes

ikke

uden den anmodende deltagerstats samtykke. Den anmodende deltagerstat bevarer

retten til helt eller delvist og i overensstemmelse med sin gældende

nationale

lovgivning og politik at afslå telebistand, der tilbydes i henhold til denne

konvention.

6. Deltagerstaterne anerkender de anmodende

deltagerstaters ret til at anmode om telebistand direkte fra ikke-statslige

virksomheder og mellemstatslige organisationer, samt de ikke-statslige

virksomheders og mellemstatslige organisationers ret til, i henhold til de

love

som de er underkastet, at yde telebistand til anmodende deltagerstater i

henhold til denne artikel.

7. En ikke-statslig virksomhed eller mellemstatslig

organisation kan ikke være »anmodende deltagerstat« og kan ikke anmode om

telebistand i medfør af denne konvention.

8. Intet i denne konvention medfører

indskrænkninger i

en deltagerstats ret til, i henhold til dens nationale lovgivning, at lede,

styre, koordinere og føre tilsyn med telebistand, som ydes på pågældende

stats

territorium i medfør af denne konvention.

Artikel 5

Privilegier, immuniteter og faciliteter

1. Den anmodende deltagerstat skal tildele, i det

omfang

det tillades efter national lovgivning, andre personer end egne statsborgere,

samt organisationer, der ikke har hovedkontor eller hjemsted på dens

territorium, som i henhold til denne konvention har til opgave at yde

telebistand og som er anmeldt til og godkendt af den anmodende deltagerstat,

de

privilegier, immuniteter og faciliteter, som er nødvendige for udførelsen af

de

pågældendes funktioner, herunder, men ikke begrænset til:

a)

immunitet i

henseende til arrestation, tilbageholdelse og retsforfølgelse, herunder

strafferetlig, civil og administrativ jurisdiktion i den anmodende

deltagerstat, vedrørende handlinger eller undladelser, der specifikt og

direkte

relaterer sig til ydelse af telebistand,

b)

fritagelse for

skatter, told og andre afgifter, undtagen de i prisen for varer eller

tjenester

normalt indbefattede, i forbindelse med udøvelse af de pågældendes

hjælpefunktioner eller som er pålagt udstyr, materialer og anden ejendom, der

medbringes til eller anskaffes på den anmodende deltagerstats territorium med

henblik på ydelse af telebistand i henhold til denne konvention, og

c)

immunitet i

henseende til beslaglæggelse, arrest eller rekvisition af nævnte udstyr,

materialer og ejendom.

2. Den anmodende deltagerstat skal inden for sine

muligheder stille lokale faciliteter og tjenester til rådighed for

hensigtsmæssig

og effektiv administration af telebistanden, herunder sikre, at

telekommunikationsudstyr, der medbringes til dens territorium i henhold til

denne konvention, opnår tilladelse umiddelbart eller undtages fra tilladelse

i

overensstemmelse med dens indenlandske love og bestemmelser.

3. Den anmodende deltagerstat skal indestå for

beskyttelse af personel, udstyr og materialer, der medbringes til dens

territorium i henhold til denne konvention.

4. Ejendomsretten til udstyr og materialer, der

stilles

til rådighed i henhold til denne konvention, påvirkes ikke af anvendelse

heraf

ifølge denne konventions bestemmelser. Den anmodende deltagerstat skal sikre,

at der sker omgående returnering af relevant udstyr, materiel og ejendom til

vedkommende bistandsydende deltagerstat.

5. Den anmodende deltagerstat må ikke beordre

indsættelse eller anvendelse af telekommunikationsressourcer, der ydes i

henhold til denne konvention, til formål, som ikke har direkte forbindelse

med

forudsigelse, forberedelse, opfølgning, overvågning, afhjælpning af

virkningerne af, eller hjælpeindsats under og efter katastrofer.

6. Intet i denne artikel pålægger nogen anmodende

deltagerstat at tilstå sine statsborgere eller her permanent bosiddende

personer, eller organisationer med hovedkontor eller hjemsted på dens

territorium, privilegier og immuniteter.

7. Uden at det forringer deres privilegier og

immuniteter i henhold til denne artikel, har alle personer, der befinder sig

på

en deltagerstats territorium med henblik på at yde telebistand eller på anden

måde lette anvendelsen af telekommunikationsressourcer i henhold til denne

konvention, og alle organisationer, der yder telebistand eller på anden måde

letter anvendelsen af telekommunikationsressourcer i henhold til denne

konvention, pligt til at respektere vedkommende deltagerstats love og

bestemmelser. Endvidere har sådanne personer og organisationer pligt til ikke

at gribe ind i indre anliggender i den deltagerstat, på hvis territorium de

befinder sig.

8. Intet i denne artikel forringer rettigheder og

forpligtelser med hensyn til privilegier og immuniteter, som tildeles

personer

og organisationer, der direkte eller indirekte deltager i telebistand i

henhold

til andre internationale aftaler (herunder Konventionen om Privilegier og

Immuniteter for De Forenede Nationer, vedtaget af Generalforsamlingen den 13.

februar 1946, og Konventionen om Privilegier og Immuniteter for

Særorganisationerne, vedtaget af Generalforsamlingen den 21. november 1947)

eller international ret.

Artikel 6

Ophør af bistand

1. Den anmodende deltagerstat eller den

bistandsydende

deltagerstat kan til enhver tid ved skriftlig underretning bringe

telebistand,

som modtages eller ydes i henhold til artikel 4, til ophør. Ved en sådan

underretning skal de involverede deltagerstater rådføre sig med hinanden med

henblik på en hensigtsmæssig og snarlig afslutning af bistanden under

hensyntagen til den risiko, en sådan afslutning indebærer for menneskeliv og

igangværende

katastrofehjælpsindsats.

2. Deltagerstater, som yder eller modtager

telebistand i

henhold til denne konvention, forbliver underlagt vilkårene i denne

konvention

efter ophøret af bistanden.

3. Enhver deltagerstat, der anmoder om ophør af

telebistand, skal underrette indsatskoordinatoren herom. Indsatskoordinatoren

skal

yde hjælp i ønsket og nødvendigt omfang med henblik på at lette afslutningen

af

telebistanden.

Artikel 7

Betaling eller refundering af omkostninger

eller gebyrer

1. Deltagerstaterne kan gøre ydelse af telebistand

til

katastrofeberedskab og hjælpeindsats betinget af, at der opnås enighed om

betaling eller refundering af visse omkostninger eller gebyrer, idet der dog

altid tages hensyn til indholdet af denne artikels stk. 8.

2. Gør sådanne forhold sig gældende, skal

deltagerstaterne forud for ydelsen af telebistand angive følgende i skriftlig

form:

a)

betingelserne for

betaling eller refundering,

b)

størrelsen af denne

betaling eller refundering, eller beregningsmåden herfor, samt

c)

alle andre vilkår,

betingelser eller begrænsninger, der gælder for en sådan betaling eller

refundering, herunder, men ikke begrænset til, den valuta, som betalingen

eller

refunderingen skal foretages i.

3. Kravene i denne artikels stk. 2 b) og 2 c)

kan

opfyldes ved henvisning til offentliggjorte takster, satser eller priser.

4. For at forhandlinger om aftaler vedrørende

betaling

og refundering ikke unødigt skal forsinke ydelsen af telebistand, skal

indsatskoordinatoren i samråd med deltagerstaterne udarbejde en modelaftale

om

betaling og refundering, der kan tjene som grundlag for forhandlinger om

betalings- og refunderingsforpligtelser i henhold til denne artikel.

5. Ingen deltagerstat er forpligtet til at foretage

betaling eller refundering af omkostninger eller gebyrer i henhold til denne

konvention uden først at have erklæret sig enig i de vilkår, som fastsættes

af

en bistandsydende deltagerstat i henhold til stk. 2 i denne artikel.

6. Når ydelse af telebistand er gjort betinget af

betaling eller refundering af omkostninger eller gebyrer i henhold til denne

artikel, skal en sådan betaling eller refundering finde sted umiddelbart

efter,

at den bistandsydende deltagerstat har præsenteret sin anmodning om betaling

eller refundering.

7. Beløb, som betales eller refunderes af en

anmodende

deltagerstat i forbindelse med ydelse af telebistand, kan frit overføres fra

den anmodende deltagerstats myndighedsområde og må ikke forsinkes eller

tilbageholdes.

8. Ved afgørelse af, om ydelse af telebistand skal

gøres

betinget af en aftale om betaling eller refundering af visse omkostninger

eller

gebyrer, og ved fastsættelse af størrelsen af sådanne omkostninger eller

gebyrer, samt vilkår, betingelser og begrænsninger i forbindelse med

betalingen

eller refunderingen, skal deltagerstaterne blandt andet tage hensyn til:

a)

De Forenede

Nationers principper vedrørende humanitær bistand,

b)

arten af katastrofen,

den naturskabte fare eller sundhedsfaren,

c)

virkningerne eller

de potentielle virkninger af katastrofen,

d)

katastrofens

oprindelsessted,

e)

det af katastrofen

berørte eller potentielt berørte område,

f)

forekomsten af

tidligere katastrofer og sandsynligheden for fremtidige katastrofer i det

berørte område,

g)

i hvilket omfang

hver af de stater, som er berørt af katastrofen, den naturskabte fare eller

sundhedsfaren, er i stand til at forberede sig eller reagere på en sådan

begivenhed, og

h)

udviklingslandenes

behov.

9. Denne artikel gælder også for situationer, hvor

telebistand ydes af en ikke-statslig virksomhed eller mellemstatslig

organisation, forudsat at:

a)

den anmodende

deltagerstat har indvilliget i en sådan ydelse af telebistand til

katastrofeberedskab og hjælpeindsats og ikke har bragt ydelsen til ophør,

b)

den ikke-statslige

virksomhed eller mellemstatslige organisation, som yder en sådan telebistand,

har underrettet den anmodende deltagerstat om sin overholdelse af denne

artikel

samt artikel 4 og 5, og

c)

anvendelsen af denne

artikel ikke er uforenelig med nogen anden aftale vedrørende forholdet mellem

den anmodende deltagerstat og den ikke-statslige virksomhed eller

mellemstatslige organisation, som yder en sådan telebistand.

Artikel 8

Omfang af information om telebistand

1. Hver deltagerstat skal underrette

indsatskoordinatoren om, hvilken myndighed eller hvilke myndigheder i

deltagerstaten, der er:

a)

ansvarlig for

forhold i forbindelse med denne konvention, og som er berettiget til at

anmode

om, tilbyde, acceptere og afslutte telebistand, og

b)

kvalificeret til at

fastsætte de statslige, mellemstatslige og/eller private ressourcer, der kan

stilles til rådighed med henblik på at lette anvendelsen af

telekommunikationsressourcer til katastrofeberedskab og hjælpeindsats,

herunder

ydelse af telebistand.

2. Hver deltagerstat skal bestræbe sig på at oplyse

indsatskoordinatoren umiddelbart om enhver ændring i de oplysninger, som

gives

i henhold til denne artikel.

3. Indsatskoordinatoren kan acceptere underretning

fra

en ikke-statslig virksomhed eller mellemstatslig organisation om de

procedurer,

den anvender for bemyndigelse til at tilbyde og afslutte telebistand, således

som det fremgår af denne artikel.

4. En deltagerstat, ikke-statslig virksomhed eller

mellemstatslig organisation kan efter eget skøn lade det materiale, som den

deponerer hos indsatskoordinatoren, omfatte information om særlige

telekommunikationsressourcer og planer for anvendelse heraf med henblik på at

besvare en anmodning om telebistand fra en anmodende deltagerstat.

5. Indsatskoordinatoren skal ajourføre eksemplarer

af

alle lister over myndigheder og snarest udsende dette materiale til

deltagerstaterne,

til andre stater og til ikke-statslige virksomheder og mellemstatslige

organisationer, medmindre en deltagerstat, ikke-statslig virksomhed eller

mellemstatslig organisation på forhånd skriftligt har bestemt, at udsendelse

af

dens materiale skal begrænses.

6. Indsatskoordinatoren skal behandle materiale,

der er

deponeret af ikke-statslige virksomheder og mellemstatslige organisationer,

på

samme måde som materiale, der er deponeret af deltagerstater.

Artikel 9

Regulatoriske barrierer

1. Deltagerstaterne skal, hvor det er muligt, og i

overensstemmelse med deres nationale lovgivning, mindske eller fjerne

regulatoriske barrierer for anvendelse af telekommunikationsressourcer til

katastrofeberedskab og hjælpeindsats, herunder for ydelse af telebistand.

2. Regulatoriske barrierer kan omfatte, men er ikke

begrænset til:

a)

bestemmelser, som

begrænser import eller eksport af telekommunikationsudstyr,

b)

bestemmelser, som

begrænser anvendelsen af telekommunikationsudstyr eller

radiofrekvensspektret,

c)

bestemmelser, som

begrænser bevægeligheden for personel, som betjener telekommunikationsudstyr,

eller som er væsentlig for den effektive anvendelse heraf,

d)

bestemmelser, som

begrænser overførsel af telekommunikationsressourcer til, fra og gennem en

deltagerstats territorium, og

e)

forsinkelser i

administrationen af sådanne bestemmelser.

3. Mindskelse af regulatoriske barrierer kan ske i

form

af, men er ikke begrænset til:

a)

revision af

bestemmelserne,

b)

undtagelse af visse

telekommunikationsressourcer fra disse bestemmelser, når ressourcerne

anvendes

til katastrofeberedskab og hjælpeindsats,

c)

forhåndsgodkendelse

af telekommunikationsressourcer til anvendelse for katastrofeberedskab og

hjælpeindsats i overensstemmelse med nævnte bestemmelser,

d)

anerkendelse af

udenlandsk typegodkendelse af telekommunikationsudstyr og/eller

driftstilladelser,

e)

fremskyndet

vurdering af telekommunikationsressourcer til anvendelse for

katastrofeberedskab og hjælpeindsats i overensstemmelse med nævnte

bestemmelser, og

f)

midlertidig

ophævelse af nævnte bestemmelser for anvendelse af

telekommunikationsressourcer

til katastrofeberedskab og hjælpeindsats.

4. Hver deltagerstat skal, efter anmodning fra

enhver

anden deltagerstat, og i det omfang det tillades af dens nationale

lovgivning,

lette overførslen til, fra og gennem dens territorium af personel, udstyr,

materialer og information, der indgår i anvendelsen af

telekommunikationsressourcer til katastrofeberedskab og hjælpeindsats.

5. Hver deltagerstat skal underrette

indsatskoordinatoren og de andre deltagerstater, direkte eller gennem

indsatskoordinatoren, om:

a)

foranstaltninger,

der træffes i henhold til denne konvention med henblik på at mindske eller

fjerne sådanne regulatoriske barrierer,

b)

procedurer, som i

henhold til denne konvention er til rådighed for deltagerstater, andre

stater,

ikke-statslige virksomheder og/eller mellemstatslige organisationer med

henblik

på at undtage visse telekommunikationsressourcer til katastrofeberedskab og

hjælpeindsats fra anvendelsen af sådanne bestemmelser, forudgående

godkendelse

eller fremskyndet vurdering af sådanne ressourcer i overensstemmelse med

gældende bestemmelser, anerkendelse af udenlandsk typegodkendelse af sådanne

ressourcer, eller midlertidig ophævelse af de bestemmelser, som i øvrigt

gælder

for sådanne ressourcer, og

c)

eventuelle vilkår,

betingelser og begrænsninger, som er knyttet til anvendelsen af sådanne

procedurer.

6. Indsatskoordinatoren skal løbende og snarest

forsyne deltagerstaterne,

andre stater, ikke-statslige virksomheder og mellemstatslige organisationer

med

ajourførte lister over sådanne foranstaltninger, deres omfang, samt

eventuelle

vilkår, betingelser og begrænsninger for anvendelsen heraf.

7. Intet i denne artikel berettiger overtrædelse

eller

tilsidesættelse af forpligtelser og ansvar, der er pålagt i henhold til

national lovgivning, international ret, eller multilaterale eller bilaterale

aftaler, herunder forpligtelser og ansvar vedrørende toldbehandling og

eksportregulering.

Artikel 10

Forholdet til andre internationale aftaler

Denne konvention berører ikke deltagerstaternes

rettigheder og forpligtelser ifølge andre internationale aftaler eller

international ret.

Artikel 11

Bilæggelse af tvister

1. Såfremt der opstår en tvist mellem

deltagerstaterne

vedrørende fortolkning eller anvendelse af denne konvention, skal de

deltagerstater, som er parter i tvisten, rådføre sig med hinanden med henblik

på at bilægge tvisten. En sådan rådføring skal påbegyndes straks efter, at en

deltagerstat har afleveret en skriftlig erklæring til en anden deltagerstat

om,

at der eksisterer en tvist i denne konventions forstand. Den deltagerstat,

der

afgiver en sådan skriftlig erklæring om eksistensen af en tvist, skal straks

aflevere

en kopi af erklæringen til depositaren.

2. Hvis en tvist mellem deltagerstaterne ikke kan

bilægges inden for seks (6) måneder fra den dato, hvor den skriftlige

erklæring

afleveres til en deltagerstat, som er part i tvisten, kan de deltagerstater,

som er parter i tvisten, anmode enhver anden deltagerstat, stat,

ikke-statslig

virksomhed eller mellemstatslig organisation om at optræde som mægler med

henblik på bilæggelse af tvisten.

3. Hvis ingen af deltagerstaterne anmoder en anden

deltagerstat, stat, ikke-statslig virksomhed eller mellemstatslig

organisation

om at optræde som mægler, eller hvis mæglingsforsøget ikke fører til

bilæggelse

af tvisten inden for seks (6) måneder fra det tidspunkt, hvor der anmodes om

mægling, kan hver af de deltagerstater, som er part i tvisten:

a)

anmode om, at

tvisten indbringes til bindende voldgift, eller

b)

indbringe tvisten for

Den Internationale Domstol til afgørelse, forudsat at begge de

deltagerstater,

som er parter i tvisten, på tidspunktet for underskrift, ratifikation eller

tiltrædelse af denne konvention eller på et senere tidspunkt har accepteret

Den

Internationale Domstols jurisdiktion med hensyn til sådanne tvister.

4. Såfremt de respektive deltagerstater, som er

parter i

tvisten, anmoder om, at tvisten indbringes til bindende voldgift og

indbringer

tvisten for Den Internationale Domstol til afgørelse, har indbringelsen for

Den

Internationale Domstol forrang.

5. I tilfælde af en tvist mellem en deltagerstat,

der

anmoder om telebistand, og en ikke-statslig virksomhed eller mellemstatslig

organisation, som har hovedkontor eller hjemsted uden for pågældende

deltagerstats

territorium, vedrørende ydelse af telebistand i henhold til artikel 4, kan

den

ikke-statslige virksomheds eller mellemstatslige organisations krav antages

direkte af den deltagerstat, hvori den ikke-statslige virksomhed eller

mellemstatslige organisation har hovedkontor eller hjemsted, som et krav fra

stat til stat i henhold til denne artikel, forudsat at en sådan antagelse

ikke

er uforenelig med nogen anden aftale mellem deltagerstaten og den

ikke-statslige virksomhed eller mellemstatslige organisation, som er

involveret

i tvisten.

6. Når denne konvention undertegnes, ratificeres,

accepteres, godkendes eller tiltrædes, kan en stat erklære, at den ikke anser

sig som bundet af en eller begge af de i stk. 3 ovenfor nævnte

procedurer

for bilæggelse af tvister. De andre deltagerstater er ikke bundet af en i

stk. 3 fastlagt procedure for bilæggelse af tvister med hensyn til en

deltagerstat, for hvilken en sådan erklæring er gældende.

Artikel 12

Ikrafttræden

1. Denne konvention er åben for undertegnelse for

alle

stater, som er medlemmer af De Forenede Nationer eller Den Internationale

Telekommunikations Union, på Den Mellemstatslige Konference om

Nødtelekommunikation i Tampere den 18. juni 1998 og derefter i De Forenede

Nationers hovedsæde, New York, fra 22. juni 1998 til 21. juni 2003.

2. En stat kan udtrykke sit samtykke til at være

bundet

af denne konvention:

a)

ved undertegnelse

(endelig undertegnelse),

b)

ved undertegnelse med

forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, efterfulgt af deponering

af et ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument, eller

c)

ved deponering af et

tiltrædelsesinstrument.

3. Konventionen træder i kraft tredive (30) dage

efter,

at tredive (30) stater har foretaget deponering af ratifikations-, accept-,

godkendelses-

eller tiltrædelsesinstrumenter eller endelig undertegnelse.

4. For hver stat, som foretager endelig

undertegnelse eller

deponerer et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument, efter at kravet i denne artikels stk. 3 er

opfyldt, træder denne konvention i kraft tredive (30) dage efter datoen for

endelig undertegnelse eller samtykke til at være bundet.

Artikel 13

Ændringer

1. En deltagerstat kan foreslå ændringer til denne

konvention ved fremsendelse af ændringerne til depositaren, der skal udsende

dem til de andre deltagerstater til godkendelse.

2. Deltagerstaterne skal underrette depositaren om,

hvorvidt de godkender eller ikke godkender sådanne foreslåede ændringer inden

et hundrede og firs (180) dage efter modtagelsen heraf.

3. Enhver ændring, som godkendes af to tredjedele

af

alle deltagerstater, skal fastlægges i en protokol, der er åben for

undertegnelse

hos depositaren for alle deltagerstater.

4. Protokollen træder i kraft på samme måde som

denne

konvention. For hver stat, som foretager endelig undertegnelse eller

deponerer

et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, efter

at kravene for protokollens ikrafttræden er opfyldt, træder protokollen i

kraft

for pågældende stat tredive (30) dage efter datoen for endelig undertegnelse

eller

samtykke til at være bundet.

Artikel 14

Forbehold

1. Når denne konvention eller enhver ændring heraf

undertegnes endeligt, ratificeres eller tiltrædes af en deltagerstat, kan

deltagerstaten tage forbehold.

2. En deltagerstat kan til enhver tid ophæve sit

tidligere forbehold ved skriftlig underretning til depositaren. En sådan

ophævelse af et forbehold træder i kraft straks ved underretningen til

depositaren.

Artikel 15

Opsigelse

1. En deltagerstat kan opsige denne konvention ved

skriftlig underretning til depositaren.

2. Opsigelsen træder i kraft halvfems (90) dage

efter

datoen for deponering af den skriftlige underretning.

3. Efter anmodning fra den opsigende deltagerstat

bortfalder alle eksemplarer af lister over myndigheder og over trufne

foranstaltninger og procedurer, der er til rådighed til mindskelse af

regulatoriske barrierer, som deltagerstaten tidligere er fremkommet med, fra

den dato hvor opsigelsen træder i kraft.

Artikel 16

Depositar

De Forenede Nationers generalsekretær er depositar

for denne konvention.

Artikel 17

Autentiske tekster

Originalteksten til denne konvention, hvis

arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekster har samme

gyldighed,

skal deponeres hos depositaren. Alene de engelske, franske og spanske

autentiske tekster foreligger til undertegnelse i Tampere den 18. juni 1998.

Depositaren skal udarbejde de autentiske tekster på arabisk, kinesisk og

russisk snarest muligt derefter.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, som har

behørig fuldmagt dertil, undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Tampere (Finland), den 18. juni 1998.

Engelsk tekst

Tampere

Convention on the Provision of

Telecommunication Resources for Disaster Mitigation and Relief Operations

THE

STATES PARTIES TO THIS CONVENTION,

recognizing

that

the magnitude, complexity, frequency and impact of disasters are increasing

at

a dramatic rate, with particularly severe consequences in developing

countries,

recalling

that

humanitarian relief and assistance agencies require reliable, flexible

telecommunication resources to perform their vital tasks,

further recalling

the

essential role of telecommunication resources in facilitating the safety of

humanitarian relief and assistance personnel,

further recalling

the

vital role of broadcasting in disseminating accurate disaster information to

at-risk populations,

convinced

that

the effective, timely deployment of telecommunication resources and that

rapid,

efficient, accurate and truthful information flows are essential to reducing

loss of life, human suffering and damage to property and the environment

caused

by disasters,

concerned

about

the impact of disasters on communication facilities and information flows,

aware

of the

special needs of the disaster-prone least developed countries for technical

assistance to develop telecommunication resources for disaster mitigation and

relief operations,

reaffirming

the

absolute priority accorded emergency life-saving communications in more than

fifty international regulatory instruments, including the Constitution of the

International Telecommunication Union,

noting

the

history of international cooperation and coordination in disaster mitigation

and relief, including the demonstrated life-saving role played by the timely

deployment and use of telecommunication resources,

further noting

the

Proceedings of the International Conference on Disaster Communications (

Geneva, 1990), addressing the power of

telecommunication systems in disaster recovery and response,

further noting

the

urgent call found in the Tampere Declaration on Disaster Communications

(Tampere, 1991) for reliable telecommunication systems for disaster

mitigation

and disaster relief operations, and for an international Convention on

Disaster

Communications to facilitate such systems,

further noting

United

Nations General Assembly Resolution 44/236, designating 1990-2000 the

International Decade for Natural Disaster Reduction, and Resolution 46/182,

calling for strengthened international coordination of humanitarian emergency

assistance,

further noting

the

prominent role given to communication resources in the Yokohama Strategy and

Plan of Action for a Safer World, adopted by the World Conference on Natural

Disaster Reduction (Yokohama, 1994),

further noting

Resolution

7 of the World Telecommunication Development Conference (Buenos Aires, 1994),

endorsed by Resolution 36 of the Plenipotentiary Conference of the

International Telecommunication Union (Kyoto, 1994), urging governments to

take

all practical steps for facilitating the rapid deployment and the effective

use

of telecommunication equipment for disaster mitigation and relief operations

by reducing and, where possible, removing regulatory barriers and

strengthening

cooperation among States,

further noting

Resolution

644 of the World Radiocommunícation Conference (

Geneva, 1997), urging governments to give

their full support to the adoption of this Convention and to its national

implementation,

further noting

Resolution

19 of the World Telecommunication Development Conference (

Valletta, 1998), urging governments to

continue their examination of this Convention with a view to considering

giving

their full support to its adoption,

further noting

United

Nations General Assembly Resolution 51/194, encouraging the development of a

transparent and timely procedure for implementing effective disaster relief

coordination arrangements, and of ReliefWeb as the global information system

for the dissemination of reliable and timely information on emergencies and

natural disasters,

with reference

to the

conclusions of the Working Group on Emergency Telecommunications regarding

the

critical role of telecommunications in disaster mitigation and relief,

supported

by the

work of many States, United Nations entities, governmental,

intergovernmental,

and non-governmental organizations, humanitarian agencies, telecommunication

equipment and service providers, media, universities and communication- and

disaster-related organizations to improve and facilitate disaster-related

communications,

desiring

to

ensure the reliable, rapid availability of telecommunication resources for

disaster mitigation and relief operations, and

further desiring

to

facilitate international cooperation to mitigate the impact of disasters,

have agreed as follows:

Article

1

Definitions

Unless

otherwise indicated by the context in which they are used, the terms set out

below shall have the following meanings for the purposes of this Convention:

1.

»State Party« means a State which has agreed to be bound by this Convention.

2.

»Assisting State Party« means a State Party to this Convention providing

telecommunication assistance pursuant hereto.

3.

»Requesting State Party« means a State Party to this Convention requesting

telecommunication assistance pursuant hereto.

4.

»This Convention« means the Tampere Convention on the Provision of

Telecommunication Resources for Disaster Mitigation and Relief Operations.

5. »The

depositary« means the depositary for this Convention, as set forth in Article

16.

6.

»Disaster« means a serious disruption of the functioning of society, posing a

significant, widespread threat to human life, health, property or the

environment, whether caused by accident, nature or human activity, and

whether

developing suddenly or as the result of complex, long-term processes.

7.

»Disaster mitigation« means measures designed to prevent, predict, prepare

for,

respond to, monitor and/or mitigate the impact of disasters.

8.

»Health hazard« means a sudden outbreak of infectious disease, such as an

epidemic or pandemic, or other event posing a significant threat to human

life

or health, which has the potential for triggering a disaster.

9.

»Natural hazard« means an event or process, such as an earthquake, fire,

flood, wind, landslide, avalanche, cyclone, tsunami, insect infestation,

drought or volcanic eruption, which has the potential for triggering a

disaster.

10.

»Non-governmental organization« means any organization, including private and

corporate entities, other than a State or governmental or intergovernmental

organization, concerned with disaster mitigation and relief and/or the

provision of telecommunication resources for disaster mitigation and relief.

11.

»Non-State entity« means any entity, other than a State, including

non-governmental organizations and the Red Cross and Red Crescent Movement,

concerned with disaster mitigation and relief and/or the provision of

telecommunication resources for disaster mitigation and relief.

12.

»Relief operations« means those activities designed to reduce loss of life,

human suffering and damage to property and/or the environment caused by a

disaster.

13.

»Telecommunication assistance« means the provision of telecommunication

resources or other resources or support intended to facilitate the use of

telecommunication resources.

14.

»Telecommunication resources« means personnel, equipment, materials,

information, training, radio-frequency spectrum, network or transmission

capacity or other resources necessary to telecommunications.

15.

»Telecommunications« means any transmission, emission, or reception of signs,

signals, writing, images, sounds or intelligence of any nature, by wire,

radio,

optical fibre or other electromagnetic system.

Article

2

Coordination

1. The

United Nations Emergency Relief Coordinator shall be the operational

coordinator for this Convention and shall execute the responsibilities of the

operational coordinator identified in Articles 3, 4, 6, 7, 8, and 9.

2. The

operational coordinator shall seek the cooperation of other appropriate

United

Nations agencies, particularly the International Telecommunication Union, to

assist it in fulfilling the objectives of this Convention, and, in

particular,

those responsibilities identified in Articles 8 and 9, and to provide

necessary

technical support, consistent with the purposes of those agencies.

3. The

responsibilities of the operational coordinator under this Convention shall

be

limited to coordination activities of an international nature.

Article

3

General

Provisions

1. The

States Parties shall cooperate among themselves and with non-State entities

and

intergovernmental organizations, in accordance with the provisions of this

Convention, to facilitate the use of telecommunication resources for disaster

mitigation and relief.

2. Such

use may include, but is not limited to:

a)

the deployment of terrestrial and satellite

telecommunication equipment to predict, monitor and provide information

concerning natural hazards, health hazards and disasters;

b)

the sharing of information about natural

hazards, health hazards and disasters among the States Parties and with other

States, non-State entities and intergovernmental organizations, and the

dissemination of such information to the public, particularly to at-risk

communities;

c)

the provision of prompt telecommunication

assistance to mitigate the impact of a disaster, and

d)

the installation and operation of reliable,

flexible telecommunication resources to be used by humanitarian relief and

assistance organizations.

3. To

facilitate such use, the States Parties may conclude additional multinational

or bilateral agreements or arrangements.

4. The

States Parties request the operational coordinator, in consultation with the

International Telecommunication Union, the depositary, and other relevant

United Nations entities and intergovernmental and non-governmental

organizations, to use its best efforts, in accordance with the provisions of

this Convention, to:

a)

develop, in consultation with the States

Parties, model agreements that may be used to provide a foundation for

multinational or bilateral agreements facilitating the provision of

telecommunication resources for disaster mitigation and relief;

b)

make available model agreements, best

practices and other relevant information to States Parties, other States,

non-State entities and intergovernmental organizations concerning the

provision

of telecommunication resources for disaster mitigation and relief, by

electronic means and other appropriate mechanisms;

c)

develop, operate, and maintain information

collection and dissemination procedures and systems necessary for the

implementation of the Convention; and

d)

inform States of the terms of this

Convention, and to facilitate and support the cooperation among States

Parties

provided for herein.

5. The

States Parties shall cooperate among themselves to improve the ability of

governmental organizations, non-State entities and intergovernmental

organizations to establish mechanisms for training in the handling and

operation of equipment, and instruction courses in the development, design

and

construction of emergency telecommunication facilities for disaster

prevention, monitoring and mitigation.

Article

4

Provision

of Telecommunication Assistance

1. A

State Party requiring telecommunication assistance for disaster mitigation

and

relief may request such assistance from any other State Party, either

directly

or through the operational coordinator. If the request is made through the

operational coordinator, the operational coordinator shall immediately

disseminate this information to all other appropriate States Parties. If the

request is made directly to another State Party, the requesting State Party

shall inform the operational coordinator as soon as possible,

2. A

State Party requesting telecommunication assistance shall specify the scope

and

type of assistance required and those measures taken pursuant to Articles 5

and

9 of this Convention, and, when practicable, provide the State Party to which

the request is directed and/or the operational coordinator with any other

information necessary to determine the extent to which such State Party is

able

to meet the request.

3. Each

State Party to which a request for telecommunication assistance is directed,

either directly or through the operational coordinator, shall promptly

determine and notify the requesting State Party whether it will render the

assistance requested, directly or otherwise, and the scope of, and terms,

conditions, restrictions and cost, if any, applicable to such assistance.

4. Each

State Party determining to provide telecommunication assistance shall so

inform the operational coordinator as soon as possible.

5. No

telecommunication assistance shall be provided pursuant to this Convention

without the consent of the requesting State Party. The requesting State Party

shall retain the authority to reject all or part of any telecommunication

assistance offered pursuant to this Convention in accordance with the

requesting State Party's existing national law and policy.

6. The

States Parties recognize the right of requesting States Parties to request

telecommunication assistance directly from non-State entities and

intergovernmental organizations, and the right of non-State entities and

intergovernmental organizations, pursuant to the laws to which they are

subject,

to provide telecommunication assistance to requesting States Parties pursuant

to this Article.

7. A

non-State entity or intergovernmental organization may not be a »requesting

State Party« and may not request telecommunication assistance under this

Convention.

8.

Nothing in this Convention shall interfere with the right of a State Party,

under its national law, to direct, control, coordinate and supervise

telecommunication assistance provided under this Convention within its

territory.

Article

5

Privileges,

Immunities, and Facilities

1. The

requesting State Party shall, to the extent permitted by its national law,

afford to persons, other than its nationals, and to organizations, other than

those headquartered or domiciled within its territory, who act pursuant to

this

Convention to provide telecommunication assistance and who have been notified

to, and accepted by, the requesting State Party, the necessary privileges,

immunities, and facilities for the performance of their proper functions,

including, but not limited to:

a)

immunity from arrest, detention and legal

process, including criminal, civil and administrative jurisdiction of the

requesting State Party, in respect of acts or omissions specifically and

directly related to the provision of telecommunication assistance;

b)

exemption from taxation, duties or other

charges, except for those which are normally incorporated in the price of

goods

or services, in respect of the performance of their assistance functions or

on

the equipment, materials and other property brought into or purchased in the

territory of the requesting State Party for the purpose of providing

telecommunication

assistance under this Convention; and

c)

immunity from seizure, attachment or

requisition of such equipment, materials and property.

2. The

requesting State Party shall provide, to the extent of its capabilities,

local

facilities and services for the proper and effective administration of the

telecommunication assistance, including ensuring that telecommunication

equipment

brought into its territory pursuant to this Convention shall be expeditiously

licensed or shall be exempt from licensing in accordance with its domestic

laws

and regulations.

3. The

requesting State Party shall ensure the protection of personnel, equipment

and

materials brought into its territory pursuant to this Convention.

4.

Ownership of equipment and materials provided pursuant to this Convention

shall

be unaffected by their use under the terms of this Convention. The requesting

State Party shall ensure the prompt return of such equipment, material and

property to the proper assisting State Party.

5. The

requesting State Party shall not direct the deployment or use of any

telecommunication resources provided pursuant to this Convention for purposes

not directly related to predicting, preparing for, responding to, monitoring,

mitigating the impact of or providing relief during and following disasters.

6.

Nothing in this Article shall require any requesting State Party to provide

its

nationals or permanent residents, or organizations headquartered or domiciled

within its territory, with privileges and immunities.

7.

Without prejudice to their privileges and immunities in accordance with this

Article, all persons entering the territory of a State Party for the purpose

of

providing telecommunication assistance or otherwise facilitating the use of

telecommunication resources pursuant to this Convention, and all

organizations

providing telecommunication assistance or otherwise facilitating the use of

telecommunication

resources pursuant to this Convention, have a duty to respect the laws and

regulations of that State Party. Such persons and organizations also shall

have

a duty not to interfere in the domestic affairs of the State Party into whose

territory they have entered.

8.

Nothing in this Article shall prejudice the rights and obligations with

respect

to privileges and immunities afforded to persons and organizations

participating directly or indirectly in telecommunication assistance,

pursuant

to other international agreements (including the Convention on the Privileges

and Immunities of the United Nations, adopted by the General Assembly on 13

February 1946, and the Convention on the Privileges and Immunities of the

Specialized Agencies, adopted by the General Assembly on 21 November 1947) or

international law.

Article

6

Termination

of Assistance

1. The

requesting State Party or the assisting State Party may, at any time,

terminate

telecommunication assistance received or provided under Article 4 by

providing

notification in writing. Upon such notification, the States Parties involved

shall consult with each other to provide for the proper and expeditious

conclusion of the assistance, bearing in mind the impact of such termination

on

the risk to human life and ongoing disaster relief operations.

2.

States Parties engaged in providing or receiving telecommunication assistance

pursuant to this Convention shall remain subject to the terms of this

Convention following the termination of such assistance.

3. Any

State Party requesting termination of telecommunication assistance shall

notify

the operational coordinator of such request. The operational coordinator

shall

provide such assistance as is requested and necessary to facilitate the

conclusion of the telecommunication assistance.

Article

7

Payment

or Reimbursement of Costs or Fees

1. The

States Parties may condition the provision of telecommunication assistance

for

disaster mitigation and relief upon agreement to pay or reimburse specified

costs or fees, always bearing in mind the contents of paragraph 8 of this

Article.

2. When

such condition exists, the States Parties shall set forth in writing, prior

to

the provision of telecommunication assistance:

a)

the requirement for payment or

reimbursement;

b)

the amount of such payment or reimbursement

or terms under which it shall be calculated; and

c)

any other terms, conditions or restrictions

applicable to such payment or reimbursement, including, but not limited to,

the

currency in which such payment or reimbursement shall be made.

3. The

requirements of paragraphs 2 b) and 2 c) of this Article may be satisfied by

reference to published tariffs, rates or prices.

4. In

order that the negotiation of payment and reimbursement agreements does not

unduly delay the provision of telecommunication assistance, the operational

coordinator shall develop, in consultation with the States Parties, a model

payment and reimbursement agreement that may provide a foundation for the

negotiation of payment and reimbursement obligations under this Article.

5. No

State Party shall be obligated to make payment or reimbursement of costs or

fees under this Convention without having first expressed its consent to the

terms provided by an assisting State Party pursuant to paragraph 2 of this

Article.

6. When

the provision of telecommunication assistance is properly conditioned upon

payment or reimbursement of costs or fees under this Article, such payment or

reimbursement shall be provided promptly after the assisting State Party has

presented

its request for payment or reimbursement.

7.

Funds paid or reimbursed by a requesting State Party in association with the

provision of telecommunication assistance shall be freely transferable out of

the jurisdiction of the requesting State Party and shall not be delayed or

withheld.

8. In

determining whether to condition the provision of telecommunication

assistance

upon an agreement to pay or reimburse specified costs or fees, the amount of

such costs or fees, and the terms, conditions and restrictions associated

with

their payment or reimbursement, the States Parties shall take into account,

among other relevant factors:

a)

United Nations principles concerning

humanitarian assistance;

b)

the nature of the disaster, natural hazard or

health hazard;

c)

the impact, or potential impact, of the

disaster;

d)

the place of origin of the disaster;

e)

the area affected, or potentially affected,

by the disaster;

f)

the occurrence of previous disasters and the

likelihood of future disasters in the affected area;

g)

the capacity of each State affected by the

disaster, natural hazard or health hazard to prepare for, or respond to, such

event; and

h)

the needs of developing countries.

9. This

Article shall also apply to those situations in which telecommunication

assistance is provided by a non-State entity or intergovernmental

organization,

provided that:

a)

the requesting State Party has consented to,

and has not terminated, such provision of telecommunication assistance for

disaster mitigation and relief;

b)

the non-State entity or intergovernmental

organization providing such telecommunication assistance has notified to the

requesting State Party its adherence to this Article and Articles 4 and 5;

and

c)

the application of this Article is not

inconsistent with any other agreement concerning the relations between the

requesting State Party and the non-State entity or intergovernmental

organization providing such telecommunication assistance.

Article

8

Telecommunication

Assistance Information Inventory

1. Each

State Party shall notify the operational coordinator of its authority(ies):

a)

responsible for matters arising under the

terms of this Convention and authorized to request, offer, accept and

terminate

telecommunication assistance; and

b)

competent to identify the governmental,

intergovernmental and/or non-governmental resources which could be made

available to facilitate the use of telecommunication resources for disaster

mitigation and relief, including the provision of telecommunication

assistance.

2. Each

State Party shall endeavour to inform the operational coordinator promptly of

any changes in the information provided pursuant to this Article.

3. The

operational coordinator may accept notification from a non-State entity or

intergovernmental organization of its procedures for authorization to offer

and

terminate telecommunication assistance as provided in this Article.

4. A

State Party, non-State entity or intergovernmental organization may, at its

discretion, include in the material it deposits with the operational

coordinator information about specific telecommunication resources and about

plans for the use of those resources to respond to a request for

telecommunication

assistance from a requesting State Party.

5. The

operational coordinator shall maintain copies of all lists of authorities,

and

shall expeditiously disseminate such material to the States Parties, to other

States, and to appropriate non-State entities and intergovernmental

organizations,

unless a State Party, non-State entity or intergovernmental organization has

previously specified, in writing, that distribution of its material be

restricted.

6. The

operational coordinator shall treat material deposited by non-State entities

and intergovernmental organizations in a similar manner to material deposited

by States Parties.

Article

9

Regulatory

Barriers

1. The

States Parties shall, when possible, and in conformity with their national

law,

reduce or remove regulatory barriers to the use of telecommunication

resources

for disaster mitigation and relief, including to the provision of

telecommunication

assistance.

2.

Regulatory barriers may include, but are not limited to:

a)

regulations restricting the import or export

of telecommunication equipment;

b)

regulations restricting the use of telecommunication

equipment or of radio-frequency spectrum;

c)

regulations restricting the movement of

personnel who operate telecommunication equipment or who are essential to its

effective use;

d)

regulations restricting the transit of

telecommunication resources into, out of and through the territory of a State

Party; and

e)

delays in the administration of such

regulations.

3.

Reduction of regulatory barriers may take the form of, but shall not be

limited

to:

a)

revising regulations;

b)

exempting specified telecommunication

resources from the application of those regulations during the use of such

resources for disaster mitigation and relief;

c)

pre-clearance of telecommunication resources

for use in disaster mitigation and relief, in compliance with those

regulations;

d)

recognition of foreign type-approval of

telecommunication equipment and/or operating licenses;

e)

expedited review of telecommunication

resources for use in disaster mitigation and relief, in compliance with those

regulations; and

f)

temporary waiver of those regulations for

the use of telecommunication resources for disaster mitigation and relief.

4. Each

State Party shall, at the request of any other State Party, and to the extent

permitted by its national law, facilitate the transit into, out of and

through

its territory of personnel, equipment, materials and information involved in

the use of telecommunication resources for disaster mitigation and relief.

5. Each

State Party shall notify the operational coordinator and the other States

Parties,

directly or through the operational coordinator, of:

a)

measures taken, pursuant to this Convention,

for reducing or removing such regulatory barriers;

b)

procedures available, pursuant to this

Convention, to States Parties, other States, non-State entities and/or

intergovernmental organizations for the exemption of specified

telecommunication resources used for disaster mitigation and relief from the

application of such regulations, pre-clearance or expedited review of such

resources in compliance with applicable regulations, acceptance of foreign

type-approval of such resources, or temporary waiver of regulations otherwise

applicable to such resources; and

c)

the terms, conditions and restrictions, if

any, associated with the use of such procedures.

6. The

operational coordinator shall regularly and expeditiously make available to

the

States Parties, to other States, to non-State entities and to

intergovernmental

organizations an up-to-date listing of such measures, their scope, and the

terms, conditions and restrictions, if any, associated with their use.

7.

Nothing in this Article shall permit the violation or abrogation of

obligations and responsibilities imposed by national law, international law,

or

multilateral or bilateral agreements, including obligations and

responsibilities concerning customs and export controls.

Article

10

Relationship

to Other International Agreements

This

Convention shall not affect the rights and obligations of States Parties

deriving from other international agreements or international law.

Article

11

Dispute

Settlement

1. In

the event of a dispute between States Parties concerning the interpretation

or

application of this Convention, the States Parties to the dispute shall

consult

each other for the purpose of settling the dispute. Such consultation shall

begin promptly upon the written declaration, delivered by one State Party to

another State Party, of the existence of a dispute under this Convention. The

State Party making such a written declaration of the existence of a dispute

shall promptly deliver a copy of such declaration to the depositary.

2. If a

dispute between States Parties cannot be settled within six (6) months of the

date of delivery of the written declaration to a State Party to the dispute,

the States Parties to the dispute may request any other State Party, State,

non-State entity or intergovernmental organization to use its good offices to

facilitate settlement of the dispute.

3. If

neither State Party seeks the good offices of another State Party, State,

non-State entity or intergovernmental organization, or if the exercise of

good

offices fails to facilitate a settlement of the dispute within six (6) months

of the request for such good offices being made, then either State Party to

the dispute may:

a)

request that the dispute be submitted to

binding arbitration; or

b)

submit the dispute to the International Court

of Justice for decision, provided that both States Parties to the dispute

have,

at the time of signing, ratifying or acceding to this Convention, or at any

time thereafter, accepted the jurisdiction of the International Court of

Justice in respect of such disputes.

4. In

the event that the respective States Parties to the dispute request that the

dispute be submitted to binding arbitration and submit the dispute to the

International Court of Justice for decision, the submission to the

International Court of Justice shall have priority.

5. In

the case of a dispute between a State Party requesting telecommunication

assistance and a non-State entity or intergovernmental organization

headquartered or domiciled outside of the territory of that State Party

concerning the provision of telecommunication assistance under Article 4, the

claim of the non-State entity or intergovernmental organization may be

espoused

directly by the State Party in which the non-State entity or

intergovernmental

organization is headquartered or domiciled as a State-to-State claim under

this

Article, provided that such espousal is not inconsistent with any other

agreement between the State Party and the non-State entity or

intergovernmental

organization involved in the dispute.

6. When

signing, ratifying, accepting, approving or acceding to this Convention, a

State may declare that it does not consider itself bound by either or both of

the dispute settlement procedures provided for in paragraph 3 above. The

other

States Parties shall not be bound by a dispute settlement procedure provided

for in paragraph 3 with respect to a State Party for which such a declaration

is in force.

Article

12

Entry

into Force

1. This

Convention shall be open for signature by all States which are members of the

United Nations or of the International Telecommunication Union at the

Intergovernmental Conference on Emergency Telecommunications in

Tampere

on

18 June

1998, and

thereafter at the headquarters of the United Nations,

New York, from

22 June

1998

to

21

June 2003.

2. A

State may express its consent to be bound by this Convention:

a)

by signature (definitive signature);

b)

by signature subject to ratification,

acceptance or approval followed by deposit of an instrument of ratification,

acceptance or approval; or

c)

by deposit of an instrument of accession.

3. The

Convention shall enter into force thirty (30) days after the deposit of

instruments of ratification, acceptance, approval or accession or definitive

signature of thirty (30) States.

4. For

each State which signs definitively or deposits an instrument of

ratification,

acceptance, approval or accession, after the requirement set out in paragraph

3

of this Article has been fulfilled, this Convention shall enter into force

thirty (30) days after the date of the definitive signature or consent to be

bound.

Article

13

Amendments

1. A

State Party may propose amendments to this Convention by submitting such

amendments to the depositary, which shall circulate them to the other States

Parties for approval.

2. The

States Parties shall notify the depositary of their approval or disapproval

of

such proposed amendments within one hundred and eighty (180) days of their

receipt.

3. Any

amendment approved by two-thirds of all States Parties shall be laid down in

a

Protocol which is open for signature at the depositary by all States Parties.

4. The

Protocol shall enter into force in the same manner as this Convention. For

each

State which signs the Protocol definitively or deposits an instrument of

ratification, acceptance, approval or accession, after the requirements for

the

entry into force of the Protocol have been fulfilled, the Protocol shall

enter

into force for such State thirty (30) days after the date of the definitive

signature or consent to be bound.

Article

14

Reservations

1. When

definitively signing, ratifying or acceding to this Convention or any

amendment

hereto, a State Party may make reservations.

2. A

State Party may at any time withdraw its prior reservation by written

notification to the depositary. Such withdrawal of a reservation becomes

effective immediately upon notification to the depositary.

Article

15

Denunciation

1. A

State Party may denounce this Convention by written notification to the

depositary.

2.

Denunciation shall take effect ninety (90) days following the date of deposit

of the written notification.

3. At

the request of the denouncing State Party, all copies of the lists of

authorities and of measures adopted and procedures available for reducing

regulatory measures provided by any State Party denouncing this Convention

shall be removed from use by the effective date of such denunciation.

Article

16

Depositary

The

Secretary-General of the United Nations shall be the depositary of this

Convention.

Article

17

Authentic

Texts

The

original of this Convention, of which the Arabic, Chinese, English, French,

Russian and Spanish texts are equally authentic, shall be deposited with the

depositary. Only the English, French and Spanish authentic texts will be made

available for signature at Tampete on 18 June 1998. The depositary shall

prepare the authentic texts in Arabic, Chinese and Russian as soon as

possible

thereafter.

In

witness whereof, the undersigned, being duly authorized thereto, have signed

this Convention.

Done at

Tampere

(

Finland

), this 18th day of June 1998.

Konventionen trådte

i medfør af art. 12, stk. 3, i kraft den 8. januar 2005.

Danmarks

ratifikationsinstrument blev deponeret hos De Forenede Nationers

generalsekretær den 2. juni 2003 og konventionen trådte i kraft for Danmark

den

8. januar 2005.

I forbindelse med

ratifikationen blev der afgivet en erklæring om, at i det omfang visse af

bestemmelserne i konventionen falder inden for Det Europæiske Fællesskabs

ansvarsområde, vil den fulde gennemførelse af konventionen i Danmark skulle

ske

i overensstemmelse med procedurerne for denne internationale organisation.

Oplysning om andre

landes tiltrædelse m.v. kan fås hos De Forenede Nationer på adressen:

http://untreaty.un.org/.

Udenrigsministeriet, den 27. oktober

2005

Per Stig Møller

Lignende dokumenter