Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-241

KEN nr 9113 af 24/01/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet20. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2005-6-241

[K] har klaget til

Pressenævnet over Jydske Vestkystens afslag på at bringe et genmæle

vedrørende

en artikel bragt den 24. september 2005.

1. Sagsfremstilling

Den 24. september 2005 bragte

Jydske Vestkysten (Esbjerg) under overskriften ”Mand tiltalt for at

chikanere

kvindelig præst” følgende artikel:

”Ulykkelig kærlighed til en

præst endte i går foran en dommer for en 59-årig mand fra [A] Kommune.

Manden stod tiltalt for ved

flere lejligheder at have chikaneret sognepræsten i [B] og [C] Sogne, [D].

Manden fik tidligere på året

et tilhold fra Varde Politi, der forbød ham at henvende sig personligt til

præsten. Men siden har han henvendt sig til præsten telefonisk. Han har

skrevet

på hjemme-siden [E], og han har indrykket en annonce i et lokalt ugeblad. Den

59-årige har også fulgt gudstjenesterne i [B] og [C], når [D] fungerede som

præst. De lokale menigheder har følt, at manden med sang og høj tale

forstyrrede gudstjenesten og generede præsten.

Lagt i håndjern

Sagen kulminerede søndag 4.

september i [B], da politiet blev tilkaldt og fjernede den 59-årige mand. Det

gik så voldsomt for sig uden for kirken, at manden blev lagt i håndjern og

ført

bort.

Baggrunden for den

Læs alt

usædvanlige retssag er uforløst kærlighed. Manden mistede sidste sommer sin

datter. I forbindelse med sjælesorgen hos den kvindelige præst misforstod han

situationen. Han erklærede hende sin kærlighed. Men præsten afviste det

forelskede sognebarn. Det gjorde manden så vred, at han begyndte at chikanere

præsten, som endte med at anmelde den forsmåede mand.

Der falder dom i sagen

torsdag 6. oktober.”

Den 21. oktober 2005 sendte [K]

følgende e-mail til Jydske Vestkysten med anmodning om genmæle:

”Bent Christensens artikel i

bladet (Esbjerg, Indland, s.8) er ikke blot skæmmet af halve sandheder, men

indeholder også en lodret løgn: i afsnittet ”Lagt i håndjern”

fortælles det, at

den 59-årige blev lagt i håndjern og ført bort. Dette er direkte usandt. At

den

59-årige mand efter at være blevet meddelt et tilhold har henvendt sig til

præsten telefonisk, er ganske vist korrekt, men hvis det var Bent

Christensen,

som gjorde notater under retsmødet 23/9, var det ærgerligt, at han ikke blev

i

retslokalet under hele mødet og/eller ikke hørte ordentligt efter. Anklageren

trak nemlig denne del tilbage, da det fremgik under retsmødet, at den

59-årige

havde forsøgt først at ringe til andre menigheds-rådsmedlemmer end præsten

for

at få opklaret tid og sted for menighedsrådsmødet, bl.a. formanden, hvis kone

smed røret på, da hun hørte, hvem der var i telefonen.

Videre skriver Bent

Christensen, at den 59-årige har fulgt gudstjenester, hvor [D] fungerede som

præst. Sammenhængen (en række sætninger, indledt med sætningen, som begyndte

med: ”Men siden har han henvendt sig ”) antyder, at tilholdet

omfattede forbud

mod at følge [D]s gudstjenester. En sådan udvidelse af tilholdet har [D] ikke

haft held til at gennemtrumfe hos statsadvokaten. Bladet har haft alle

muligheder for at nuancere historien, idet den 59-årige har tilsendt det de

tre

indlæg fra [E], som gang på gang blev fjernet fra hjemmesiden, som til sidst

blev lukket, fordi den første støtteerklæring til den 59-årige indløb, og

fordi

bestyrelsesformanden blev mindet om, at hun selv engang – lige som først

den

59-årige og senere præsten – havde været gennem en krise.”

Den 1. november 2005

besvarede Jydske Vestkysten henvendelsen med følgende e-mail:

”

Du anførte heri, at du ikke

blev lagt i håndjern, da du blev ført bort af politiet. Før vi kunne tage

stilling til at bringe genmælet, var vi nødvendigvis nødt til at undersøge

din

påstand hos Varde Politi, som vi straks samme dag kontaktede. Her har man på

grund af ferie og andet fravær først kunnet svare os i dag. Svaret er, at du

ikke blev lagt i håndjern, men blev ført bort ved grev i armene.

Vi beklager selvfølgelig

fejlen og retter den i morgen på avisens indlandssider, hvor fejlen har været

bragt. Vi vælger altså selv at rette fejlen omkring håndjernene frem for at

bringe dit genmæle. Her støtter vi os dels til Vejledende Regler for God

Presseskik, afsnit A, punkt 7, som siger, at ”Berigtigelse af urigtige

meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart

kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår”. Vores

kendskab

til fejlen er indgået i dag, og derfor retter vi den i morgen. Og dels

støtter

vi os til Medieansvarslovens paragraf 38, som siger: Genmælets indhold skal i

alt væsentligt være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger ”.

Dette

er ikke gældende for den del af din genmæle-anmodning, der ikke omhandler

aspektet

med håndjernene. Den øvrige del af anmodningen er udelukkende dine egne

tolkninger af det skrevne og din egen version af sagen, hvilket ifølge

Medieansvarsloven ikke må være tilfældet. Jeg skal understrege, at vi dels

ikke

på noget tidspunkt har nævnt dit navn i artiklerne, så du har kunnet

identificeres af andre end dem, der i forvejen kender sagen, og dels har

givet

dig lejlighed til i avisen at forklare sagen set fra din side.

”

Den 2. november 2005 bragte

Jydske Vestkysten følgende:

”RETTELSE

JydskeVestkysten skrev 24.

september, at en 59-årig mand fra [B] søndag 4. september blev lagt i

håndjern,

da han blev anholdt ved [B] Kirke. Det er ikke rigtigt. Vicepolitimester

Carsten Serritzlew, Varde Politi, oplyser, at manden var modvillig og blev

ført

bort ved, at betjente greb ham i armene. JydskeVestkysten beklager

fejlen.”

Den 5. november 2005 sendte [K]

følgende e-mail til Jydske Vestkysten med anmodning om at bringe et nyt

genmæle:

”Bent Christensens artikel

her i bladet d. 24. sept. (Esbjerg, Indland, s. 8) er ikke blot skæmmet af

halve sandheder men indeholder også en lodret løgn! I afsnittet ”Lagt i

håndjern” står der, at den 59-årige blev lagt i håndjern og ført bort.

Dette er

direkte usandt. At den 59-årige mand efter at være blevet meddelt et tilhold

har henvendt sig til præsten telefonisk, er ganske vist korrekt, men

ærgerligt

nok blev journalisten ikke i retslokalet under hele retsmødet og/eller hørte

ikke ordentligt efter: Der blev nemlig sagt noget om håndjern, men det

vedrørte

en helt anden anholdelse og drejede sig kun om en politiassistents trussel om

anvendelse af håndjern.

JV’s journalist skriver også,

at den 59-årige har fulgt gudstjenester, hvor [D] fungerede som præst.

Sammenhængen (en række sætninger, indledt med sætningen, som begyndte med:

”Men

siden har han henvendt sig ”) levner hos den læser, som ikke ved bedre,

ingen

tvivl om, at der også her var tale om noget ulovligt. Den 59-åriges tilhold

omfatter imidlertid ikke noget forbud mod at følge [D]s gudstjenester.”

Ved e-mail af 6. november

2005 afviste Jydske Vestkysten at bringe den fornyede anmodning og genmæle og

henviste til, at den faktuelt forkerte oplysning var rettet i avisen den 2.

november 2005.

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har navnlig anført, at

artiklen den 24. september 2005 er fejlagtig, idet han ikke blev lagt i

håndjern, og at rettelsen af 2. november 2005, der er formuleret af

chefredaktøren, er fejlagtig, idet der står, at han var ”modvillig”

ved

anholdelsen. Endvidere må han godt deltage i [D]s gudstjenester.

2.2. Jydske Vestkystens

synspunkter

Jydske Vestkysten har anført,

at man ved at rettet den faktuelle fejl så snart man blev opmærksom herpå,

har

levet op til afsnit A, pkt. 7, i de vejledende regler for god presseskik.

Avisen

har afslået [K]s anmodninger om genmæle, dels under henvisning til, at fejlen

var rettet, dels under henvisning til, at genmælet ikke var fattet i

overensstemmelse med medieansvarslovens § 38.

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Lene Pagter Kristensen,

Finn Rowold, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.

3. Pressenævnets afgørelse og

begrundelse:

Det er en betingelse for at

klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som

der

klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed

eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret

i

mediet.

I den omhandlede artikel og

rettelse bragt i Jydske Vestkysten er [K] ikke nævnt ved navn, men alene ved

angivelse af alder og omtale af sagens nærmere geografiske placering og

indhold.

Henset til omtalen af sagen, herunder den geografiske placering, kan det ikke

udelukkes, at [K] kan identificeres, hvorfor nævnet finder, at [K] har retlig

interesse i, at sagen behandles af nævnet.

Efter medieansvarsloven § 36,

stk. 3, skal anmodning om genmæle fremsendes skriftligt til redaktøren senest

4

uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes

imødegået.

Efter samme lovs § 38, stk. 1, skal genmælets indhold i alt væsentligt være

begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger. De af [K] fremsendte

e-mails

til Jydske Vestkysten den 21. oktober og 5. november 2005 med anmodning om

genmæle opfylder ikke kravene til et genmæle i henseende til alene at

korrigere

faktiske oplysninger.

Nævnet finder, at den af

Jydske Vestkysten bragte rettelse den 2. november 2005 er i overensstemmelse

med medieansvarslovens bestemmelser. For så vidt angår [K]s anmodning om et

genmæle

som følge af, at der i rettelsen i Jydske Vestkysten den 2. november 2005

står,

at han var ”modvillig”, finder nævnet - sådan som sagen foreligger

oplyst - at

der ikke er grundlag for at pålægge Jydske Vestkysten at bringe et genmæle

herom. Nævnet kan endvidere ikke tage stilling til, om bladets oplysninger

om,

hvorvidt [K] må deltage i præstens gudstjenester, er korrekte.

Nævnet finder, at der heller

ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik i sagen.

Afgjort den 24. januar 2006.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter