Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-381
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets
kendelse i sag 2006-6-381
K (navneforbud) har klaget
til Pressenævnet over en artikel i Århus Stiftstidende den 19. august 2006,
idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
1. Sagsfremstilling
Århus Stiftstidende bragte
den 19. august 2006 under overskriften
”Retsmøde
endte i tumult”
og underoverskriften
”FEJDE:
Forsvarer fik igen lov til at gennemføre forhalingstaktik”
følgende
artikel:
”ÅRHUS: Tredje retsmøde i
sagen mod en 56-årig uddannet jurist fra [bynavn], der er tiltalt for
fredskrænkelse mod sine naboer, endte i går i tumult. Dommer Christian
Richter
tillod nemlig, at forsvareren forlod retsmødet i utide og hævede mødet.
Sagen er derved endnu en gang
forhalet af den tiltaltes advokat angiveligt med det formål at sløre
vidneudsagnene.
Mens forsvareren hastede ud af døren klokken 14.30 - retten er normalt sat
til
klokken 16 - fordi han skulle hjem med et fly, så protesterede anklageren
højlydt og forlangte fremgangsmåden indbragt for landsretten. Den normalt
rolige dommer Richter svarede gentagne gange anklageren skarpt igen med, at
retten altså var hævet.
Udenfor sad flere vidner og ventede på at afgive deres forklaring. En
Læs alt
håndværker, der var kørt til byen fra Kolding, havde ventet i to timer. Da
det
centrale vidne blev klar over, at han ikke kom for, så fór han i flint og
hastede efter dommer Richter. Politifuldmægtig Peter Rydder fra
anklagemyndigheden
var dog løbet først ind på dommerens kontor, hvor han forlangte at få sin
protest ført til protokols. Men det lykkedes ikke at få en kendelse.
- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er ikke rimeligt, at bare fordi
forsvareren vil tidligt hjem en fredag eftermiddag, at retten så hæves før
tid,
sagde Peter Rydder.
Håndværker [A] trængte ind på dommerkontoret efterfølgende og virkede så
fremfusende, at Richter alarmerede vagterne. Inden hjælpen nåede frem, havde
de
to dog besindet sig og samtalte i en mere rolig tone. Men resultatet
tilfredsstillede dog ikke [A].
- Det er frækt af dommeren. Jeg har en masse arbejde, jeg ikke har kunnet
udføre til ingen verdens nytte, sagde [A], inden turen tilbage til Kolding.
Helt fra starten fik tiltaltes forsvarer [B] sagen udskudt et halvt år. Ved
det
seneste retsmøde i maj fik han også sat sagsgangen i stå, fordi han skulle
skynde sig hjem. Den gang skete det midt i hovedvidnets forklaring.
Forsvareren har øjensynlig en taktik om at afbryde, forhale og forvirre
processen. For i går fik han afbrudt retsmødet, netop inden håndværkeren fra
Kolding skulle bekræfte en alvorlig anklage mod den 56-årige jurist om
bevidst
personpåkørsel på den stridshærgede villavej.
Dommer Richter mener ikke, han kunne have handlet anderledes.
- Det er ikke første gang, vidner ikke kommer for. Når en forsvarer siger,
han
skal være i København på et bestemt tidspunkt, så kan jeg ikke gøre så meget.
Og jeg vil hellere tillade afbrydelsen end at stå med en vrangvillig
forsvarer
efterfølgende. Det her var en afvejning af situationen. Desuden har er der
også
et retsmøde 31. oktober til at færdiggøre sagen i, siger Christian Richter.
Aggressioner
Århus Politi har hevet den 56-årige i retten og tiltalt ham for at overtræde
et
forbud - polititilhold - mod at komme nær sine naboer, ligesom han er
anklaget
for at køre hasarderet til fare for liv og helbred for børn og voksne.
Tilholdet har han fået efter års chikane og overfald på sine naboer.
Anklageskriftet rummer oprindeligt 11 punkter. Men stridighederne fortsætter
og
to anklagepunkter fra juli er blevet tilføjet.
Forsvareren forsøgte i øvrigt i går at så tvivl om tilholdet. Men med de
utallige vidneforklaringer om den 56-årige mareridtsnabos aggressioner, så
synes der ikke meget at hente i den taktik længere.
Straffesagen begyndte i maj. Påstandene i forhold til den aparte og farlige
optræden i og omkring sit hjem, blev dengang bekræftet af en lang række
vidner.
Flaskehalsen peger ene og alene på den 56-årige som årsag til ufreden på
villavejen, hvor han chikanerer med vild kørsel samt verbale og fysiske
overfald. Forsvarer [B] forsøger at få sagen til at fremstå som en
sammensværgelse. Men de massive enslydende udsagn er ham imod.
Kørte ind i kvinde
De to nye episoder stammer fra 2. og 3. juli - altså efter retsmøderne i maj.
Juristen er tiltalt for at påkøre en søster til en beboer. Hun forklarede i
går, at hun stod med sin lille dreng på armen for at spænde ham fast i bilen.
Hun nåede kun lige at kaste sønnen ind på bagsædet, lukke døre og trykke sig
ind over sit køretøj, mens den 56-årige grinende passerede hende med høj
hastighed og ramte hende på hoften med sit højre sidespejl. Beboeren
bekræftede
hændelsesforløbet og så påkørslen.
Håndværkeren, der arbejdede på nabohuset, henvendte sig til de to
efterfølgende
for at tilbyde at vidne. Det nåede han som nævnt ikke ved retsmødet i går.
Dagen efter denne påståede påkørsel i juli forsøgte tiltalte ifølge
anklageskriftet at køre beboeren ned, mens hun stod på fortovet. Hun nåede
kun
lige at springe til siden.
Den 56-årige erklærede sig som den rene uskyldighed i forhold til de to
tillægsanklager. Igen henholdt han sig til sin meget anvendte
konspirationsteori om, at beboerne har rottet sig sammen mod ham.
Han risikerer dagbøder for at overtræde sit polititilhold og at miste
førerretten for sine færdselsforseelser.
Sagen fortsætter 31. oktober, hvis altså ikke forsvareren forhaler sagen
yderligere. Skulle den 56-årige i mellemtiden fortsætte sine negative
nabokontakter, og politiet finder anledning til det, så vil nye episoder
blive
tilføjet anklageskriftet.”
Sammen med artiklen bragte Århus Stiftstidende tekstboksen
”Ransagning”
og under overskriften
”Våben beslaglagt hos tiltalte”
følgende:
Ӂrhus Politi ransagede i
juli den 56-årig uddannede jurists hus og beslaglagde et gevær. Forinden var
han angiveligt blevet anmeldt for at skyde med skarpt.
Beboere på villavejen i [bynavn]
frygter ikke kun, at han med sin hasarderede kørsel skal forårsage alvorlige
personskade med sin bil. De fortæller også, at de er bange for, at han vil
anvende våben.
- Det ender med, der er nogle
på vejen, der bliver slået ihjel, siger flere.
Den vilde og farlige kørsel,
der behandles i retten i øjeblikket, bliver stadig mere bekræftet, som sagen
skrider frem. Med hensyn til, om den 56-årige kunne finde på at inddrage
våben
i den verserende nabostrid, er det ikke sandsynliggjort. Men vejens beboere
har
længe kendt til, at der var et gevær på adressen. De har flere gange hørt
ammunition affyret, ligesom der er fundet fugle, som er blevet skudt eller
anskudt i nærheden af grunden.
En beboer så ifølge avisens
oplysninger den 56-årige i juli gå ind til naboen med et gevær i hænderne.
Beboeren anmeldte omstændighederne til politiet. Der blev angiveligt også
affyret to skud. Efterfølgende ransagede politiet huset og fandt en
22 millimeter
salonriffel.
Hverken den 56-årige eller hans samlever har våbentilladelse.
Samleveren har ifølge avisens
oplysninger forklaret, at hun opbevarede geværet for en ven. Derfor kan denne
sag ikke indgå som et element i den verserende straffesag. Der blev ikke
fundet
ammunition ved ransagningen.
Samleveren er sigtet for
overtrædelse af våbenloven.”
Samme dag bragte avisen under
overskriften
”Nabostrid i [bynavn]”
en
faktaboks med følgende tekst:
”Straffesag: En 56-årig
jurist i [bynavn] fik 4. januar 2005 tilhold af politimesteren gældende frem
til 2010 mod at nærme sig sine naboer. Han er tiltalt for at overtræde
forbudet
ved at kaste med blandt andet sten mod naboerne, at larme og støje, ligesom
han
mistænkes for at køre hasarderet og derved bringe børn og voksnes liv i fare.
Århus Politi fortæller, det
har 70 anmeldelser mod juristen alene i 2005. Heriblandt dødstrusler.
To hold tidligere naboer
fortæller, at de blev chikaneret til at flytte. De var udsat for samme
angreb,
som de seneste beboere, der nu også har solgt deres hus og er flyttet. De
turde
ikke blive af frygt for deres børns sikkerhed. Forholdene har således stået
på
i 16 år.
Hegnssag: Nærmeste nabo
rejste som værn et stakit over mod den 56-årige i november 2004. Hegnssynet
afgjorde i foråret 2005, at stakittet skulle tages ned. Dette blev anket til
byretten, der 6. januar 2006 underkendte Hegnssynet. Juristen har anket denne
afgørelse til landsretten.”
Århus Stiftstidende har
løbende siden november 2005 bragt artikler vedrørende nabostridighederne.
Århus
Stiftstidende bragte den 11. december 2005 under overskriften
”Advokat ville gerne række hånden frem”
og
underoverskriften
”GADEKAMP: 55-årig er
overrasket over, han er registreret med 70 forhold hos politiet”
:
”[BYNAVN]: En 55-årig advokat
i [bynavn] er tiltalt for at chikanere og angribe sine naboer på en villavej.
Han har forbud mod at nærme sig naboerne og en straffesag er berammet. I 2005
er han registreret med 70 forhold hos politiet for udfald mod hans 42-årige
nabo.
- Hver eneste gang, de hører
en kat gå gennem haven, ringer de til politiet. Det her kunne have været løst
fra starten, siger advokaten.
- Det hele begyndte med, at
de parkerede helt vildt, så jeg ikke kunne komme ud med min bil. Desuden
valgte
de at afbryde enhver forbindelse, selv om jeg rakte hånden frem. Jeg er
overbevist om, der bare er nogen, der sidder og styrer en drejebog for at
komme
mig til livs.
- Hvem skulle det være?
- Det ved jeg ikke. Men jeg
og min familie skal ned med nakken og sælge huset. Jeg kan ikke se andet
motiv.
Den 28. juni fik jeg et anonymt brev, hvor der står: ”Noget som jeg og
andre
ofte har undret os over, kan en psykopat have et lykkeligt liv?” Det er
da
vanvittigt, siger han. Det kommer bag på ham, at han er registreret med 70
forhold fra 2005 hos politiet.
- Men hver gang, der er det
mindste, ringer de til politiet.
- Men du har jo et tilhold.
Så det skal de jo?
- Den tilholdssag er
ulykkelig. Jeg har været ude for en ensidig behandling.
Advokaten fortæller, at
naboerne anmodede om tilhold 10. august 2004. 5. november fik han besked om,
det var på vej. Der var et bånd, hvor han angiveligt skulle have sagt, at
naboen var et dumt svin. Politiet kunne dog ikke få noget ud af det.
- Herefter blev båndet givet
tilbage til min nabo, så han kunne få det bearbejdet i England. 14 dage
senere
kunne man så pludselig høre en hel masse, og så kom mit tilhold, siger
advokaten.
Blod på tanden
- Jeg føler, at politiet
lavede efterforskning sammen med anmelderen. Siden er alt blevet lagt oven i
min tilholdssag. Men når jeg har anmeldt forhold – med
billeddokumentation – så
har politiet sagt, der ikke var ressourcer til at tage sig af det. Men jeg
har
måttet stille inde hos politiet i tide og utide, når jeg har glemt lyset i
haven for eksempel.
Den 55-årige advokat
fortæller, at det var efter tilholdet, tingene eskalerede.
- De fik blod på tanden. Der
blev sendt anonyme breve med væmmelige skrivelser til Advokatsamfundet og til
min ekskærestes arbejdsgiver. Desuden blev der iværksat underskriftindsamling
imod mig. Man begyndte at fyre de kugler af, der var støbt i forvejen. Og de
har fået hele vejen med på det. Det kan ikke undre, for de kommer sammen til
daglig, og deres børn leger sammen. Men jeg kan jo bare sælge huset.
- Er du parat til det ?
- Det ved jeg ikke, men jeg
kan få det så dårligt, at jeg ikke ved, hvor jeg skal være.
Siden 2001 har forholdet til
næstenaboen også været skidt. Han fældede træer, der tilhørte advokaten, mens
denne var på ferie, fortæller han.
- Siden den gang jeg kun set
hadefulde blikke. Men han havde jo begået selvtægt ved at fælde træerne. De
har
virkelig rottet sig sammen, fastslår han.
- Hos politiet ligger der sag
om dødstrusler. Kender du til den sag ?
- Jeg blev kaldt ind for 14
dage siden. Jeg blev beskyldt for at have befundet mig på Banegårdspladsen i
september. Og jeg bliver beskyldt for at sige de værste ting. Men jeg kender
overhovedet ikke manden.
- Han kendte heller ikke dig,
men han opgiver i anmeldelsen et registreringsnummer på en bil. Den er din?
- Alle og enhver kan opgive
et registreringsnummer og anmelde en sag. Har du undersøgt, hvem nummeret til
hører.
- Du kender det ikke?”
- Jo, det er min ekskones.
- Du har adgang til den?
- Jeg låner den da. Men det
er ikke min bil.
Tidligere naboer
- To generationer af naboer
har også været i konflikt med dig. De har været ude for simulerede påkørsler,
kast med sten og jordklumper og verbale angreb?
- Hvorfor har de så ikke
anmeldt det.
- Det har de også. Du har
været til samtale?
- Ja, i 1989. Men det hang
sammen med, at naboen pludselig uden varsel ville plante ahorntræer hele
vejen
op langs skellet uden at aftale det med mig, fordi han ikke gad se på mit
hus.
Ahorn vokser halvanden meter om året. Jeg bad ham fjerne dem, det ville han
ikke. Han ville udelukkende chikanere og tage udsigten fra os. Det sagde jeg
til politiet, men jeg blev afvist, siger han.
Advokaten ønskede samtidig at
lave høj rejsning på taget. Trods massive naboprotester og
underskriftindsamlinger
fik han medhold af kommunen.
- Siden da, ønskede jeg bare
at passe mig selv, fortæller han.
- Følte du dig svigtet af
naboerne?
- Ja, altså ved du hvad. Det
siger du selv. Men der var særlige intrigante elementer, der bar ved til
bålet
akkurat som i dag. Hvad er det for noget at lave underskriftindsamlinger bag
ens ryg, spørger han.
- Afviser du, at du angreb
dine tidligere naboer?
- Jamen, hold da op. Det var
ældre mennesker. Jeg havde et udmærket forhold til dem, lige indtil de
plantede
ahorntræerne. Jeg erindrer overhovedet intet om at have sprøjtet med vand.
Jeg
kan da godt huske nogle barnagtige bataljer, men det var ikke noget med sten,
jord og vand, siger han.
- Du har ikke kastet noget
ind på deres hus?
- Nej, det har jeg altså
ikke.
Uden for fællesskabet
- Du har så siden meldt dig
ud af fællesskabet?
- Ja, men jeg har passet på
at have et fornuftigt forhold til naboerne. Man hvad skal jeg gøre, når de
går
inde på min grund og beskærer træer. Jeg inviterede til en snak om det, men
det
ønskede de ikke. De havde jo også fået at vide af de tidligere ejere, at mig
skulle de holde sig langt væk far. Så er det klart, de møder mig en underlig
måde, forklarer han.
- 16 år konflikt, det er
meget?
- Det passer jo ikke. Der var
den batalje i 1989. Siden har der ikke været noget. Der har ikke været noget
op
gennem 90´erne.
- Så du havde et godt forhold
til naboerne?
- Jeg havde da et udmærket
forholdet til dem, indtil det med ahorntræerne. Jeg forklarede det til
politiet. Et par dage efter blev sagen henlagt. Jeg blev så ved med at bede
naboen fjerne ahorntræerne. Til sidst gjorde han det og rejste i stedet et
hegn. Det var udmærket, siger han.
- Det er stadig mange år i
konflikt?
- Det kommer bag på mig, at
de tidligere naboer føler, vi har været i konflikt.
- Alt peger mod dig?
- Kender du de nuværende
naboer? De har lagt en bevidst strategi, der handler om at svine mig til. De
allierer sig med vejens beboere. De har blandt andet sagt, at jeg vil slå
nabokonen ihjel, og at jeg belurer dem. Det er ikke normalt, man ringer rundt
til naboer med sådanne meddelelser, der ikke har noget med sagen at gøre. Det
er udelukkende for at skabe en hetz, og det er lykkedes. Jeg kunne aldrig
drømme om, at hvis jeg blev forulempet at ringe til naboer, så ville jeg gå
til
politiet, siger advokaten.
- De anmeldte det jo også til
politiet?
- Ja, men alle sagerne er
kommet efter tilholdet.
- Man kan da ikke lave et
tilhold mod dig uden anmeldelser?
- Nej, det ved jeg. Med jeg
ved også, hvad politiet har lagt vægt på.
Ny chikane
- Der er beretninger om, at
du fortsætter med chikanen?
- På et tidspunkt må selv du
kunne se, at det der foregår, er tendentiøst. Det er rigtigt, at da jeg kørte
op ad vejen for et par uger siden, så stod naboen og snakkede med nabokonen,
der også har skrevet under. Jeg satte det lange lys på, for at se, om det var
hende, men jeg blændede hurtigt ned igen. Nu er det så blevet til, at jeg
kørte
hoverende med hornet i bund og blændede dem, indtil de fortrak, siger han.
- Jeg ved ikke, hvad der
foregår omkring mig. men hvis de går rundt og presser naboer til at skrive
under på historier om, at jeg har været ved at køre deres søn ihjel, så kan
jeg
ikke gøre noget. Deres historier er hele tiden noget med forsvarsløse kvinder
og børn. Tror du virkelig, at jeg har forsøgt at køre en seksårig knægt
ihjel?
- Efter jeg har hørt flere
hold naboers uafhængige men samstemmende forklaring, så tror jeg, at du kører
vildt. Gør du det?
- Jeg kører ikke vildt. Jeg
har selv børn, der er vokset op på vejen. Men der er flere andre, der har
kørt
som en brækket arm. Og hvis den seks-årige dreng har været i livsfare,
hvorfor
kørte faderen han så direkte i skole efterfølgende. Desuden harmonerer
beviserne overhovedet ikke med de faktuelle omstændigheder, men det kommer vi
til under retssagen. Sagen vil smuldre, siger advokaten.
Han fortæller, at det er
vanskeligt at overholde sit tilhold, fordi naboerne kontakter ham.
- De opfører sig mærkeligt.
Min nabo ser frækt på mig og stikker sin finger i munden. Jeg beder ham så
holde op, og så sidder han og optager mig på video med et grin.
Løsnet forhjul
Han fortæller også, at han en
dag oplevede, at der var en mærkelig lyd fra forhjulet på sin bil. Da han kom
til værkstedet var boltene løsnet, så hjulet var ved at falde af.
Jeg var rystet og anmeldte
det til politiet. Men så fik jeg igen besked på, at der ikke var ressourcer
til
at efterforske sagen. Hver eneste gang, jeg har anmeldt noget, så har de
intet
gjort. Det er ren provokation. Tænk sig, hvis hjulet var røget af ned af
Odder-bakken, spørger han.
- Jeg har selvfølgelig min
andel af skyld, når jeg har sagt til min nabo: ”Kan du da for helvede
ikke få
ind i dit store hoved, at du ikke skal parkere på den måde.” Det er sagt
efter
mange gange, hvor jeg har været høflig og venlig og mindet ham om
færdselsloven. Det her handler udelukkende om, at en sag forstærker den
næste.
I forhold til mine nuværende naboer er det en sag om et hegn, de pludselig
byggede, der fik tingene til at gå helt skævt. Igen gik jeg til politiet. Der
sker intet. Politiet indkaldte ikke engang naboerne for at få dem til at
indse,
de pustede til ilden.
- Gør du noget nu?
- Nej, det ville da være
fuldstændigt tåbeligt at gøre noget fra nu af og til retssagen. Min forsvarer
har sagt: ”Du skal i hvert fald ikke give anledning til, der bliver
ballade
frem til retssagen”. Og det har jeg lovet. Men hvad skal jeg gøre, når
de
kontakter mig, eller provokerer mig, spørger advokaten.
- Men en ting lover jeg, jeg
går ikke over til naboen mere. For han sidder parat med sit videokamera og
sine
fingerkys. Dem lader jeg mig ikke provokere af mere.”
Århus Stiftstidende bragte
den 17. maj 2006 under overskriften
”Selvmål
til anklaget jurist i nabostrid”
og underoverskriften
”Fejde: Forsvarets vidner vente front mod ham og fortalte om nye
tilfælde af kørsel direkte mod børn”
følgende artikel:
Ӂrhus: Andendagen i
straffesagen mod en 56-årig uddannet jurist fra [bynavn] bød på intet mindre
end et vaskeægte selvmål. Forsvarets egne vidner, som han ville bruge til at
svække
værdien af juristens ansvar, mødte i stedet med nye farverige beretninger,
der
cementerede billedet af den 56-årige som en mareridtsnabo.
Panikken hos forsvareren og
den tiltalte var ikke til at tage fejl af i retten i går. Undertiden grinede
de
upassende højt. Andre gange kom de op at skændes.
Århus Politi har hevet den
56-årige i retten og tiltalt ham for at overtræde et forbud –
polititilhold –
mod at komme nær sine naboer, ligesom han er anklaget for at køre hasarderet
til fare for liv og helbred. Tilholdet har juristen fået efter års chikane og
overfald på sine naboer. Anklageskriftet rummer 11 punkter.
Straffesagen begyndte mandag.
Men var sagens parter efter førstedagen i tvivl om påstanden i forhold til
juristens aparte og farlige optræden i og omkring sit hjem, så blev al tvivl
fejet af bordet tirsdag – blandt andet af forsvarets egne vidner.
Flaskehalsen
pegede ved dagens slutning ene og alene på den 56-årige som årsag til ufreden
på villavejen i velhaverkvarteret.
Forsvarer [B] havde indkaldt
de syv vidner, fordi de havde underskrevet et fællesbrev mod den 56-årige til
politimesteren forfattet af den mest plagede nabo. Her beskrives, hvordan
juristen i generelle og eksemplificerede vendinger skræmmer og chikanerer
områdets beboere med vild kørsel samt verbale og fysiske overfald.
Forsvarer [B] ønskede
sandsynligvis at udpensle, at vidnerne skrev under på episoder, de ikke selv
har oplevet.
På den måde kunne værdien
heraf og den 56-åriges ansvar i nabostriden nedtones, for til slut at få ham
til
at fremstå som offer for en sammensværgelse.
Nye episoder
Sådan blev det ikke. For
selvom forsvarets vidner medgav, at de ikke havde set de konkrete optrin, så
kunne de tilslutte sig det generelle billede, der blev givet af den 56-årige.
De havde alle som én nemlig haft andre ubehagelige oplevelser med ham.
Forsvareren forsøgte at undgå
disse for retten nye beretninger, men politifuldmægtig Peter Rydder var mere
end nysgerrig og opfordrede dem til at fortælle. Det gjorde forsvarerens egne
vidner beredvilligt og sendte på den måde bolden i hans eget mål.
- For 14 dagen siden stoppede
han (juristen, red.) op foran mig på biblioteket og nedstirrede mig i lang
tid.
Jeg følte mig voldsomt truet, fortalte en beboer på vejen, der også ved flere
lejligheder har oplevet, hvordan den 56-årige har kørt hensynsløst og vildt
på
den smalle, bakkevej.
En anden kunne også berette
om vild kørsel.
- Han kørte ind over fortovet
lige mod min 6-årige dreng for kun at standse i allersidste øjeblik, fortalte
han.
En nyindflyttet genbo blev
modtaget i kvarteret ved at blive skældt hæder og ære fra på grund af en i
juristens øjne forkert parkering.
Den nye genbo var i retten
også vidne til et af anklageskriftets punkter, hvor den 56-årige er tiltalt
for
at køre hensynsløst mod nabokonens bil.
- Han standsede med voldsom
fart og kørte lige mod hende med hornet i bund. Jeg tænkte; nu støder han ind
i
bilen, lige der hvor hendes lille søn sidder i barnestolen. Det var en
voldsom
oplevelse. Men han blokerede bremserne i sidste øjeblik og råbte oven i købet
af hende, berettede genboen, og tilføjede, at han er bange for, juristen
inden
længe vil forårsage en alvorlig ulykke.
Slagsmål
En fjerde fortalte om et
slagsmål en nytårsaften, hvor den 56-årige var impliceret. Sagen blev
frafaldet.
Juristen har også kørt ind på fortovet efter dette vidnes døtre, da de var ni
år gamle. Pigerne er stadig bange for manden.
En femte beboer tilsluttede
sig billedet af den hensynsløse og voldsomme jurist.
- Efter et fællesmøde på
vejen, hvor vi diskuterede, hvad vi skulle gøre for at få fred og
fordragelighed
på vejen, var vi tre, der gik op til ham for at mægle. Men det udviklede sig
negativt. Jeg måtte lægge mig imellem. Ellers havde xxx (en anden nabo, red.)
fået nogle på ørerne, fortalte han.
Anklagerens egne vidner
forstærkede oven i det negative billede af juristen, der blandt andet er
tiltalt
for at accelerere ind på fortovet direkte mod naboens 6-årige søn for kun at
dreje af i sidste øjeblik i en afstand af under en meter fra ham.
Juristen risikerer dagbøder i
forhold til at overtræde sit polititilhold og at miste førerretten i forhold
til færdselspåstandene.
Sagen fortsætter 18. august,
hvor der falder dom. Skulle den 56-årige i mellemtiden fortsætte de negative
nabokontakter, og politiet finder anledning til det, så vil de blive tilføjet
anklageskriftet.”
Til yderligere
sagsfremstilling skal nævnes, at retssagen mod klager omhandler gyldigheden
af
et polititilhold og overtrædelse af samme tilhold. Af retsbogen af 15. maj
2006
i sagen ved Retten i Århus fremgår blandt andet:
”
Tiltalte forklarede, at han
bor på [adr.], Århus C, men ofte kom på [vejnavn] 5, hvor hans tidligere
ægtefælle, [C], og deres fællesbørn bor sammen med deres mor.
”
Af retsbogen af 16. maj 2006
i sagen anklagemyndigheden mod klager ved Retten i Århus blandt andet fremgår
følgende:
”
[D], [vejnavn] 18 mødte som
vidne
Vidnet forklarede Det var [E],
der kom op med brevet og bad ham gennemlæse dokumentet, hvilket vidnet
gjorde. [E]
forklarede om hændelserne omkring deres bopæl, men disse var vidnet ikke en
del
af. [E] spurgte vidnet, om han var interesseret i at skrive under. Vidnet har
rent faktisk ikke konkret oplevet de ting, der står i dokumentet, men han
underskrev dette.
[F], [vejnavn] 10, mødte som
vidne
Vidnet Han fik brevet fra [E],
som opsøgte ham, og de talte om, hvad der var sket på [vejnavn], hvor vidnet
har boet i ca. 6 år, øverst. Vidnet har dog ikke oplevet lige de ting, der er
nævnt i brevet, men noget lignende. Der er sket det, for at bruge børnenes
eget
udtryk, at tiltalte er kørt efter børnene og så har drejet fra i sidste
øjeblik, har de sagt. Ægtefællen har set en episode på denne måde, den fandt
sted før underskrivelsen af brevet, men vidnet kan ikke sige hvornår. Vidnet
fandt ikke anledning til at snakke med tiltalte eller politiet om det. I
bakspejlet kan vidnet god indse, at han underskrev på noget, som han ikke
vidste besked med.
[G] mødte som vidne
[G] forklarede På et
tidspunkt fik han henvendelse fra enten [E] eller fra [H], han tror nok, det
var [E], som kom over til vidnet med det pågældende brev. Hans egentlige
bevæggrund til at skrive under på brevet var, at tiltalte under tiden kørte
med
en voldsom stor hastighed på villavejen. Grund til, at han skrev under var
som sagt tiltaltes kørsel, idet vidnet faktisk ikke har set de andre nævnte
ting.
[I] mødte som vidne
Vidnet forklarede at [E]
ringede på døren og fortalte dem med tårer i øjnene, om de efterhånden
desperate tilstande omkring bopælen. Vidnet og ægtefællen havde da boet der
siden
1. maj 2004. Vidnet læste brevet igennem, han så godt, at det var til
politiet.
Vidnet har ikke selv oplevet de ting, der var nævnt i brevet. Grunden til, at
han skrev under, var de tre første linier i brevet, og den omstændighed, at
der
herskede en generel utryghed på stedet på grund af tiltaltes optræden.
[L] mødte som vidne
Forsvareren oplæste passager
fra brevet. Vidnet sagde, at hun har oplevet, at tiltalte har kørt meget
stærkt, men ikke at han har terroriseret nogen Vidnet burde nok have
beskrevet
den situation, som hun i virkeligheden skrev under på. Vidnet har to små børn
og vil gerne have, at man kan gå i fred og ro på vejen. Vidnet har personligt
set tiltalte komme kørende med meget høj hastighed, som hun vil betegne som
uforsvarlig høj, eftersom det er en blind vej, der går op ad bakke, og derfor
ikke lægger op til, at der køres stærkt. Dette er det eneste vidnet selv har
oplevet personligt, men hun har til gengæld set det flere gange, måske 4-5.
[M] mødte som vidne
Det vidnet selv har oplevet
er, at tiltalte ”kører råddent”, og så har han altså hørt om de
skærmydsler,
som de andre har fortalt om. Vidnet kunne derfor vedstå underskriften med
hensyn til tiltaltes adfærd vedrørende bilkørsel. De andre ting har vidnet
ikke
personligt set. Vidnet fortalte om en episode i 1992, hvor hans 9-årige børn
kom grædende ind på grund af tiltaltes kørsel. De var og er dybt angst for
tiltalte.
[H] mødte som vidne
Vidnet forklarede De ting,
som vidnet selv har oplevet i skrivelsen, er den højre hastighed, som han har
set tiltalte køre med masser af gange. Tiltalte og [C] har ved en lejlighed
kørt op på siden af vidnet af stirret truende på ham og ægtefællen. Det er en
episode, der er sket efter underskrivelsen af brevet. Det han har skrevet
under
på er faktisk de tre første linier i brevet og meningen har været, at han
ville
bidrage til, at den psykiske terror udøvet af tiltalte, skal standse.
”
Af retsbogen af 18. august
2006 i sagen ved Retten i Århus fremgår blandt andet:
”Politifuldmægtigen oplæser
forhold 12 og forhold 13.
Forsvareren bemærker, at han
ikke har haft mulighed for at drøfte disse forhold med sin klient, ligesom
tiltalte heller ikke er rapportafhørt om disse to forhold.
Så vidt passeret anmoder
forsvareren om, at domsforhandlingen udsættes og henviser til, som tidligere
i
retsmødet bebudet, at det er absolut påkrævet, at han når et fly til
København
kl. 15.30.
Retsformanden bemærker, at
under disse omstændigheder, og da sagen er berammet til fortsat
domsforhandling, kan anmodningen imødekommes.
Politifuldmægtigen
protesterer imod, at sagen udsættes og tilkendegiver, at han vil påkære
rettens
afgørelse herom.
Retsformanden bemærker, at
beslutningen om udsættelse af domsforhandlingen er rettens suveræne afgørelse
og anmoder om, at der indgives kæreskrift.
Sagen udsat til fortsat
domsforhandling den 31. oktober
Retten hævet kl. 14.30.”
Af brev til politimester
Jørgen Illum, Århus Politi, underskrevet seks beboere fra [vejnavn],
[bynavn],
fremgår blandt andet følgende:
”Undertegnede beboere
repræsenteret af ovenstående, anmoder herved indtrængende Århus Politi om at
skride ind på behørig vis overfor [klager] og hans samlever, boende
[adresse].
[Klager] har over en flerårig
periode forulempet og chikaneret os med sine mere eller mindre bizarre
påfund,
som skræmmer især kvinder og især børn i kvarteret. I det hele taget er hans
mønster, at han fortrinsvis forulemper kvinder og børn, og specielt når han
føler sig sikker på, at de pågældende er alene, og når der ingen vidner
forefindes i nærheden.”
2. Parternes synspunkter
Klagers synspunkter
Klager har anført, at han kan
identificeres ud fra oplysninger ”en 56-årig uddannet jurist fra
[bynavn]”.
Klager har videre anført, at han har haft advokatbestalling i Århus siden
1977,
hvorfor alle advokater er bekendt med, hvem der omtales i artiklerne. Hele
lokalområdet i [bynavn], hvor børnene bor sammen med deres mor, er ligeledes
bekendt med, hvem han er.
Til artiklen med overskriften
”Retsmøde endte i tumult” har klager oplyst, at anklagemyndigheden
den 8.
august 2006 inddrog yderligere to forhold, hvilket medførte, at sagen ikke
kunne færdigbehandles den 18. august 2006. Klager har videre anført, at der
havde været tvivl om, hvorvidt retsmødet den 18. august 2006 overhovedet
skulle
afholdes, eller om den resterende retshandling skulle udskydes til to
retsdage,
der allerede var afsat ultimo oktober 2006. Der var på denne baggrund lavet
andre aftaler om eftermiddagen den 18. august 2006.
Det forekommer unfair, at
hans forsvarer – underforstået ham - tillægges fordækte motiver om at
ville
forhale og sløre vidneudsagnene. Klager har videre anført, at udsagnene
”at
forsvareren bare ville tidligt hjem en fredag eftermiddag” og
”Forsvareren har
øjensynlig valgt en taktik om at afbryde, forhale og forvirre processen”
er
ukorrekte.
Udsagnet ”forsvarsvaren
forlod mødet i utide” er ukorrekt, idet retten er hævet, når dommeren
hæver
retten. Det er ligeledes ukorrekt, når det fremgår, at det samme skete midt i
en afhøring den 16. maj 2006, idet dommeren hævede retten kl. 16.15, idet man
forventede den manglende vidneafhøring ville tage to timer. Overskriften
”Forsvarer fik igen lov til at gennemføre forhalingsteknik”, har
ikke dækning i
artiklen.
Artiklen giver ikke en
ligelig gengivelse af parternes synspunkter, men tager parti for modparten
med
udsagnene ”Forsvareren forsøgte i øvrigt i går at så tvivl om tilholdet.
Men
med de utallige vidneforklaringer om den 56-årige mareridtsnabos
aggressioner,
så synes der ikke meget at hente i den taktik længere” og
”Påstandene i forhold
til den aparte og farlige optræden i og omkring sit hjem, blev dengang
bekræftet af en række vidner. Flaskehalsen peger ene og alene på den 56-årige
som årsag til ufreden på villavejen, hvor han chikanerer med vild kørsel samt
verbale og fysiske overfald.”
Klager har til ovenstående
udsagn anført, at udsagnene fremstår som beviste fakta, men at det af
retsbogen
henholdsvis den 16. og den 17. maj 2006 fremgår, at en ”lang række
vidner” ikke
har bekræftet, at han optræder ”aparte og farligt i og omkring sit
hjem”.
Vidnerne erkendte således, at selv om de havde skrevet under på, at hændelser
havde fundet sted, havde de ikke selv oplevet disse. Det er således heller
ikke
godtgjort, at ”han chikanerer med vild kørsel samt verbale og fysiske
overfald”.
Underskriftsindsamlingen
havde til formål at styrke påstanden om tilholdets lovlighed/gyldighed og
tiltalen for overtrædelse af tilholdet, som verserer i forhold til familien
[E].
Forklaringerne for retten kom i stedet til at dreje sig om klagers kørsel,
hvilken ikke er del af den omtalte tilholdssag.
Udsagnet ”efter års chikane
og overfald på sine naboer” burde også have givet Århus Stiftstidende
anledning
til at ændre sin vinkling af sagen og tegne et mere nuanceret billede af ham
og
dermed sagen.
Med udsagnet ”så synes der
ikke meget at hente i denne taktik længere” foretager Århus
Stiftstidende en
bevisvurdering, som det tilkommer retten at foretage. Klager har videre
anført,
at udsagnet er egnet til at påvirke domsmændene og strider mod væsentlige
retsplejeprincipper, herunder at klageren er uskyldig, indtil andet er
bevist.
De påklagede udsagn går ud
over rammerne for den redaktionelle formuleringsfrihed.
Til tekstboksen med
overskriften ”Våben beslaglagt hos klageren” har klager oplyst, at
[C]s ven
opbevarer en salonriffel på adressen. Denne ven har gyldig våbentilladelse og
har efterfølgende fået våbnet udleveret af politiet. Politiet henvendte sig
og
fik riflen udleveret. Der var således ikke tale om en ransagning, ligesom der
heller ikke var ammunition.
Følgende oplysninger burde
have været forelagt ham, idet de kan være skadelige, krænkende eller virke
agtelsesforringende:
·
”Forinden var han angiveligt anmeldt for at
skyde med skarpt”,
·
”Beboere fortæller også, at de er bange
for, at han vil anvende våben”,
·
”Det ender med, der er nogle, der bliver
slået ihjel, siger flere”,
·
”Men vejens beboere har længe kendt til, at
der var et gevær på adressen”,
·
”En beboer så ifølge avisens oplysninger
den 56-årige i juli gå ind til naboen med et gevær i hænderne. Der blev
angiveligt affyret to skud”, og
·
”Samleveren har ifølge avisens oplysninger
forklaret, at hun opbevarede geværet for en ven. Derfor kan denne sag ikke
indgå som et element i den verserende straffesag. Samleveren er sigtet for
overtrædelse af våbenloven”.
Vinklingen giver læseren det
indtryk, at han regelmæssigt anvendte våbnet med affyring af skud, hvilket
gav
naboerne bekymringer om, at nogen ville blive slået ihjel, hvilket er
misvisende og sandhedsfordrejende.
Klager har endvidere anført,
at han ikke længere er samlever med [C], hvilket Århus Stiftstidende også er
bekendt med, idet han i retten den 15. maj 2006 har forklaret, at ”han
bor på [adr.],
Århus C, men ofte kommer på [vejnavn] 5, hvor hans tidligere
ægtefælle/samlever
[C] og deres tre fællesbørn bor med deres mor”. Klager har anført, at
journalisten ved at anvende ordet ”samlever” antyder, at samleveren
pga. et
følelsesmæssigt fællesskab dækker over klager.
Klager har herudover under
henvisning til punkt B1 i de Vejledende regler anført, at der ikke er nogen
klar almen interesse, der kræver offentlig omtale af beslaglæggelse af et
våben.
Klager har endelig henvist
til punkt A2 i de Vejledende regler for god presseskik, idet der foreligger
en
formodning om, at oplysninger fra underskriverne af brevet af 3. april 2006
til
politimesteren ville være farvet af personlig interesse, hvorfor Århus
Stiftstidende burde have forholdt sig kritisk til oplysninger fra disse. En
af
naboerne blev den 19. maj 2006 idømt 30 dages fængsel for at brække klagers
næse.
Klager har endelig afvist, at
han eller hans forsvarer er blevet anmodet om en kommentar vedrørende den
verserende straffesag. Derimod har klager udtalt sig vedrørende en civil
hegnssag den 11. december 2005.
2.2. Århus Stiftstidendes synspunkter
Århus Stiftstidende har
indledningsvis gjort gældende, at klager ikke har retlig interesse i en klage
vedrørende forsvarerens forhold, navnlig underoverskriften ”Forsvarer
fik igen
lov til at gennemføre forhalingstaktik”. Klagepunkterne vedrørende
forsvareren
afvises derfor, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2.
Til artiklen med overskriften
”Retsmøde endte i tumult” har Århus Stiftstidende herudover gjort
gældende, at
der er belæg for underoverskriften, hvilket fremgår af udsagnet ”Helt
fra
starten fik tiltaltes forsvarer [B] sagen udskudt et halvt år. Ved det det
seneste retsmøde i mej fik han også sat sagsgangen i stå, fordi han skulle
skynde sig hjem.”, ligesom sagen oprindeligt var berammet til december
2005, og
af Retten i Århus vurderet til at skulle vare en retsdag. Århus Stiftstidende
har videre anført, at Landsretten behandler et kæreskrift, der omhandler
forsvarerens forhaling af sagen og dommerens tilladelse af dette.
Århus Stiftstidende har
anført, at den højst aparte situation illustreres ved anklagerens og
dommerens
udsagn: ”- Jeg har aldrig oplevet noget lignende” og ”- Og jeg
vil hellere
tillade afbrydelsen end stå med en vrangvillig forsvarer efterfølgende”.
Avisen har anført, at der til
retsmødet i maj var indkaldt en lang række vidner. Vidnerne havde ikke
oplevet
de forhold, de havde skrevet under på, men vidnerne benyttede muligheden
foran
dommer og domsmænd til at berette om, hvordan klager havde overfaldet dem og
bragt deres børn i livsfare. Avisen har anført, at reportagen fra retsmødet i
maj 2006 danner grundlag for den påklagede beskrivelse fra august. Århus
Stiftstidende har oplyst, at klager ikke klagede over avisens fremstilling
tilbage i maj.
Århus Stiftstidende har
anført, at avisen med udsagnene ”Men med de utallige vidneforklaringer
om den
56-årige mareridtsnabos aggressioner, så synes der ikke meget at hente i den
taktik længere” og ”Påstandene i forhold til den aparte og farlige
optræden i
og omkring sit hjem blev dengang bekræftet af en lang række vidner Men de
massive enslydende udsagn er ham imod” har beskrevet udviklingen i sagen
og
journalistisk vurderet, hvordan de i retssalen fremlagte påstande kan få
indflydelse for udfaldet. Århus Stiftstidende har videre anført, at
domstolenes
afgørelser næppe påvirkes af presseomtale.
Århus Stiftstidende har
videre anført, at avisen i december 2005 lagde spalteplads til et interview
med
klager. I interviewet redegjorde klager for sit syn på stridighederne.
Til tekstboksen med
overskriften ”Våben beslaglagt hos tiltalte” har Århus
Stiftstidende anført, at
klager er samlevende med [C], men at de i juridisk forstand ikke er
samboende.
Århus Stiftstidende har anført, at klager i 21 år har ejet huset på
[vejnavn],
hvor hans samlever og mor til deres tre børn bor, men klager har været
tilmeldt
Folkeregistret på [adr.] i alle årene. Klager overnatter og lever imidlertid
på
[vejnavn]. Århus Stiftstidende har videre anført, at avisen pga. den
uigennemsigtige boligsituation valgt at betegne [C] som samlever og ikke
sambo.
Denne fremgangsmåde anvendes også ved retsmøderne.
Det er ikke klager, der har
overtrådt våbenloven, hvorfor han ikke skal forelægges oplysningerne.
Avisen flere gange har
tilbudt klager at lægge spalteplads til støtteudtalelser for ham, hvis han
kom
med dem, men ingen har meldt sig for at bakke ham op.
3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe, Bo Maltesen, Lene Sarup
og Ole Askvig.
Det er en betingelse for at
klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der
klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed
eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret
i
mediet.
Ved at sammenholde de bragte
oplysninger om klagers alder, erhverv og bynavnet kan det ikke udelukkes, at
personer med nær tilknytning til lokalområdet vil kunne identificere klager.
Klager har derfor retlig interesse i udsagnene vedrørende ham selv. Klager
kan
imidlertid ikke indgive klage over for udsagnene vedrørende hans forsvarer,
idet han ikke har retlig interesse i disse forhold, hvorfor denne del af
klagen
afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, 2. pkt.
I artiklen med overskriften
”Retsmøde endte i tumult” står der bl.a., ”Men med de utallige
vidneforklaringer
om den 56-årige mareridtsnabos aggressioner, så synes der ikke meget at hente
i
den taktik længere” og ”Påstandene i forhold til den aparte og
farlige optræden
i og omkring sit hjem, blev dengang bekræftet af en række vidner.
Flaskehalsen
peger ene og alene på den 56-årige som årsag til ufreden på villavejen, hvor
han chikanerer med vild kørsel samt verbale og fysiske overfald”.
Pressenævnet
finder, at disse udsagn klart fremstår som avisens kommentarer til de
fremkomne
oplysninger. Der er ikke med artiklerne lagt hindringer i vejen for sagens
opklaring eller fremsat tilkendegivelser om, at klager er skyldig, og Nævnet
udtaler ikke kritik af det bragte.
Meddelelser, der kan krænke
privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver
offentlig
omtale, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt B.1. Pressenævnet
finder, at den pågældende sag har en sådan offentlig interesse i
lokalområdet,
at der var belæg for at bringe artiklen.
Et medie skal udvise kritik
over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af
personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. Vejledende regler for
god
presseskik, punkt A.2. Der gælder efter omstændighederne en tilsvarende
forpligtigelse for mediet til at udvise særlig agtpågivenhed ved
offentliggørelse af en sag, hvori de pågældende kan have en særlig økonomisk
eller personlig interesse. Vedrørende tekstboksen med overskriften
”Våben
beslaglagt hos klageren” finder Pressenævnet, at der ikke er grundlag
for at
antage, at der er sket en sådan tilsidesættelse af denne pligt, at god
presseskik er tilsidesat.
I artiklerne hedder det
blandt andet: ”Forinden var han angiveligt anmeldt for at skyde med
skarpt” og
”En beboer så ifølge avisens oplysninger den 56-årige i juli gå ind til
naboen
med et gevær i hænderne. Der blev angiveligt affyret to skud.” Disse
udsagn kan
være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, og
oplysningerne burde derfor være forelagt ham inden offentliggørelsen med
henblik på en kommentar. Da dette ikke er sket, udtaler Nævnet sin kritik.
Udsagnene ”Beboere fortæller
også, at de er bange for, at han vil anvende våben” og ”Det ender
med, der er
nogle, der bliver slået ihjel, siger flere” er naboernes vurderinger på
baggrund af de forudgående hændelser, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.
Pressenævnet finder videre,
at ordet ”samlever” er anvendt på en uheldig måde, men at det ikke
i sig selv
er nok til at udtale kritik.
Pressenævnet finder, at der
ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik i sagen.
I medfør af medieansvarsloven
§ 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Århus
Stiftstidende at offentliggøre følgende:
”Kendelse fra Pressenævnet
:
Århus Stiftstidende bragte den 19. august 2006 en artikel vedrørende
omtale af en straffesag om nabostridigheder. Ved artiklen var indsat en
tekstboks med overskriften ”Våben beslaglagt hos tiltalte”.
Tiltalte har klaget
til Pressenævnet over det bragte, idet han mener, at god presseskik er
tilsidesat.
Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
I artiklerne hedder det blandt andet: ”Forinden var han angiveligt
anmeldt for at skyde med skarpt” og ”En beboer så ifølge avisens
oplysninger
den 56-årige i juli gå ind til naboen med et gevær i hænderne. Der blev
angiveligt affyret to skud.” Disse udsagn kan være skadelige, krænkende
eller
virke agtelsesforringende for klager, og oplysningerne burde derfor være
forelagt ham inden offentliggørelsen med henblik på en kommentar. Da dette
ikke
er sket, udtaler Nævnet sin kritik.
København, den 31. oktober 2006
Niels Grubbe, Bo Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig.”
Afgjort den 31. oktober 2006
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00952 Retsinformation · 7. april 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00962 Retsinformation · 14. maj 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09472 Retsinformation · 3. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12505 Retsinformation · 10. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09471 Retsinformation · 10. september 2025
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-03520 Retsinformation · 24. september 2024
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1033 Retsinformation · 14. oktober 2010
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05178 Retsinformation · 30. januar 2024
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0911 Retsinformation · 19. december 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10915 Retsinformation · 21. august 2026
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-539 Retsinformation · 16. oktober 2007