Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-381

KEN nr 10011 af 31/10/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet7. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets

kendelse i sag 2006-6-381

K (navneforbud) har klaget

til Pressenævnet over en artikel i Århus Stiftstidende den 19. august 2006,

idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Århus Stiftstidende bragte

den 19. august 2006 under overskriften

”Retsmøde

endte i tumult”

og underoverskriften

”FEJDE:

Forsvarer fik igen lov til at gennemføre forhalingstaktik”

følgende

artikel:

”ÅRHUS: Tredje retsmøde i

sagen mod en 56-årig uddannet jurist fra [bynavn], der er tiltalt for

fredskrænkelse mod sine naboer, endte i går i tumult. Dommer Christian

Richter

tillod nemlig, at forsvareren forlod retsmødet i utide og hævede mødet.

Sagen er derved endnu en gang

forhalet af den tiltaltes advokat angiveligt med det formål at sløre

vidneudsagnene.

Mens forsvareren hastede ud af døren klokken 14.30 - retten er normalt sat

til

klokken 16 - fordi han skulle hjem med et fly, så protesterede anklageren

højlydt og forlangte fremgangsmåden indbragt for landsretten. Den normalt

rolige dommer Richter svarede gentagne gange anklageren skarpt igen med, at

retten altså var hævet.

Udenfor sad flere vidner og ventede på at afgive deres forklaring. En

Læs alt

håndværker, der var kørt til byen fra Kolding, havde ventet i to timer. Da

det

centrale vidne blev klar over, at han ikke kom for, så fór han i flint og

hastede efter dommer Richter. Politifuldmægtig Peter Rydder fra

anklagemyndigheden

var dog løbet først ind på dommerens kontor, hvor han forlangte at få sin

protest ført til protokols. Men det lykkedes ikke at få en kendelse.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er ikke rimeligt, at bare fordi

forsvareren vil tidligt hjem en fredag eftermiddag, at retten så hæves før

tid,

sagde Peter Rydder.

Håndværker [A] trængte ind på dommerkontoret efterfølgende og virkede så

fremfusende, at Richter alarmerede vagterne. Inden hjælpen nåede frem, havde

de

to dog besindet sig og samtalte i en mere rolig tone. Men resultatet

tilfredsstillede dog ikke [A].

- Det er frækt af dommeren. Jeg har en masse arbejde, jeg ikke har kunnet

udføre til ingen verdens nytte, sagde [A], inden turen tilbage til Kolding.

Helt fra starten fik tiltaltes forsvarer [B] sagen udskudt et halvt år. Ved

det

seneste retsmøde i maj fik han også sat sagsgangen i stå, fordi han skulle

skynde sig hjem. Den gang skete det midt i hovedvidnets forklaring.

Forsvareren har øjensynlig en taktik om at afbryde, forhale og forvirre

processen. For i går fik han afbrudt retsmødet, netop inden håndværkeren fra

Kolding skulle bekræfte en alvorlig anklage mod den 56-årige jurist om

bevidst

personpåkørsel på den stridshærgede villavej.

Dommer Richter mener ikke, han kunne have handlet anderledes.

- Det er ikke første gang, vidner ikke kommer for. Når en forsvarer siger,

han

skal være i København på et bestemt tidspunkt, så kan jeg ikke gøre så meget.

Og jeg vil hellere tillade afbrydelsen end at stå med en vrangvillig

forsvarer

efterfølgende. Det her var en afvejning af situationen. Desuden har er der

også

et retsmøde 31. oktober til at færdiggøre sagen i, siger Christian Richter.

Aggressioner

Århus Politi har hevet den 56-årige i retten og tiltalt ham for at overtræde

et

forbud - polititilhold - mod at komme nær sine naboer, ligesom han er

anklaget

for at køre hasarderet til fare for liv og helbred for børn og voksne.

Tilholdet har han fået efter års chikane og overfald på sine naboer.

Anklageskriftet rummer oprindeligt 11 punkter. Men stridighederne fortsætter

og

to anklagepunkter fra juli er blevet tilføjet.

Forsvareren forsøgte i øvrigt i går at så tvivl om tilholdet. Men med de

utallige vidneforklaringer om den 56-årige mareridtsnabos aggressioner, så

synes der ikke meget at hente i den taktik længere.

Straffesagen begyndte i maj. Påstandene i forhold til den aparte og farlige

optræden i og omkring sit hjem, blev dengang bekræftet af en lang række

vidner.

Flaskehalsen peger ene og alene på den 56-årige som årsag til ufreden på

villavejen, hvor han chikanerer med vild kørsel samt verbale og fysiske

overfald. Forsvarer [B] forsøger at få sagen til at fremstå som en

sammensværgelse. Men de massive enslydende udsagn er ham imod.

Kørte ind i kvinde

De to nye episoder stammer fra 2. og 3. juli - altså efter retsmøderne i maj.

Juristen er tiltalt for at påkøre en søster til en beboer. Hun forklarede i

går, at hun stod med sin lille dreng på armen for at spænde ham fast i bilen.

Hun nåede kun lige at kaste sønnen ind på bagsædet, lukke døre og trykke sig

ind over sit køretøj, mens den 56-årige grinende passerede hende med høj

hastighed og ramte hende på hoften med sit højre sidespejl. Beboeren

bekræftede

hændelsesforløbet og så påkørslen.

Håndværkeren, der arbejdede på nabohuset, henvendte sig til de to

efterfølgende

for at tilbyde at vidne. Det nåede han som nævnt ikke ved retsmødet i går.

Dagen efter denne påståede påkørsel i juli forsøgte tiltalte ifølge

anklageskriftet at køre beboeren ned, mens hun stod på fortovet. Hun nåede

kun

lige at springe til siden.

Den 56-årige erklærede sig som den rene uskyldighed i forhold til de to

tillægsanklager. Igen henholdt han sig til sin meget anvendte

konspirationsteori om, at beboerne har rottet sig sammen mod ham.

Han risikerer dagbøder for at overtræde sit polititilhold og at miste

førerretten for sine færdselsforseelser.

Sagen fortsætter 31. oktober, hvis altså ikke forsvareren forhaler sagen

yderligere. Skulle den 56-årige i mellemtiden fortsætte sine negative

nabokontakter, og politiet finder anledning til det, så vil nye episoder

blive

tilføjet anklageskriftet.”

Sammen med artiklen bragte Århus Stiftstidende tekstboksen

”Ransagning”

og under overskriften

”Våben beslaglagt hos tiltalte”

følgende:

Ӂrhus Politi ransagede i

juli den 56-årig uddannede jurists hus og beslaglagde et gevær. Forinden var

han angiveligt blevet anmeldt for at skyde med skarpt.

Beboere på villavejen i [bynavn]

frygter ikke kun, at han med sin hasarderede kørsel skal forårsage alvorlige

personskade med sin bil. De fortæller også, at de er bange for, at han vil

anvende våben.

- Det ender med, der er nogle

på vejen, der bliver slået ihjel, siger flere.

Den vilde og farlige kørsel,

der behandles i retten i øjeblikket, bliver stadig mere bekræftet, som sagen

skrider frem. Med hensyn til, om den 56-årige kunne finde på at inddrage

våben

i den verserende nabostrid, er det ikke sandsynliggjort. Men vejens beboere

har

længe kendt til, at der var et gevær på adressen. De har flere gange hørt

ammunition affyret, ligesom der er fundet fugle, som er blevet skudt eller

anskudt i nærheden af grunden.

En beboer så ifølge avisens

oplysninger den 56-årige i juli gå ind til naboen med et gevær i hænderne.

Beboeren anmeldte omstændighederne til politiet. Der blev angiveligt også

affyret to skud. Efterfølgende ransagede politiet huset og fandt en

22 millimeter

salonriffel.

Hverken den 56-årige eller hans samlever har våbentilladelse.

Samleveren har ifølge avisens

oplysninger forklaret, at hun opbevarede geværet for en ven. Derfor kan denne

sag ikke indgå som et element i den verserende straffesag. Der blev ikke

fundet

ammunition ved ransagningen.

Samleveren er sigtet for

overtrædelse af våbenloven.”

Samme dag bragte avisen under

overskriften

”Nabostrid i [bynavn]”

en

faktaboks med følgende tekst:

”Straffesag: En 56-årig

jurist i [bynavn] fik 4. januar 2005 tilhold af politimesteren gældende frem

til 2010 mod at nærme sig sine naboer. Han er tiltalt for at overtræde

forbudet

ved at kaste med blandt andet sten mod naboerne, at larme og støje, ligesom

han

mistænkes for at køre hasarderet og derved bringe børn og voksnes liv i fare.

Århus Politi fortæller, det

har 70 anmeldelser mod juristen alene i 2005. Heriblandt dødstrusler.

To hold tidligere naboer

fortæller, at de blev chikaneret til at flytte. De var udsat for samme

angreb,

som de seneste beboere, der nu også har solgt deres hus og er flyttet. De

turde

ikke blive af frygt for deres børns sikkerhed. Forholdene har således stået

på

i 16 år.

Hegnssag: Nærmeste nabo

rejste som værn et stakit over mod den 56-årige i november 2004. Hegnssynet

afgjorde i foråret 2005, at stakittet skulle tages ned. Dette blev anket til

byretten, der 6. januar 2006 underkendte Hegnssynet. Juristen har anket denne

afgørelse til landsretten.”

Århus Stiftstidende har

løbende siden november 2005 bragt artikler vedrørende nabostridighederne.

Århus

Stiftstidende bragte den 11. december 2005 under overskriften

”Advokat ville gerne række hånden frem”

og

underoverskriften

”GADEKAMP: 55-årig er

overrasket over, han er registreret med 70 forhold hos politiet”

:

”[BYNAVN]: En 55-årig advokat

i [bynavn] er tiltalt for at chikanere og angribe sine naboer på en villavej.

Han har forbud mod at nærme sig naboerne og en straffesag er berammet. I 2005

er han registreret med 70 forhold hos politiet for udfald mod hans 42-årige

nabo.

- Hver eneste gang, de hører

en kat gå gennem haven, ringer de til politiet. Det her kunne have været løst

fra starten, siger advokaten.

- Det hele begyndte med, at

de parkerede helt vildt, så jeg ikke kunne komme ud med min bil. Desuden

valgte

de at afbryde enhver forbindelse, selv om jeg rakte hånden frem. Jeg er

overbevist om, der bare er nogen, der sidder og styrer en drejebog for at

komme

mig til livs.

- Hvem skulle det være?

- Det ved jeg ikke. Men jeg

og min familie skal ned med nakken og sælge huset. Jeg kan ikke se andet

motiv.

Den 28. juni fik jeg et anonymt brev, hvor der står: ”Noget som jeg og

andre

ofte har undret os over, kan en psykopat have et lykkeligt liv?” Det er

da

vanvittigt, siger han. Det kommer bag på ham, at han er registreret med 70

forhold fra 2005 hos politiet.

- Men hver gang, der er det

mindste, ringer de til politiet.

- Men du har jo et tilhold.

Så det skal de jo?

- Den tilholdssag er

ulykkelig. Jeg har været ude for en ensidig behandling.

Advokaten fortæller, at

naboerne anmodede om tilhold 10. august 2004. 5. november fik han besked om,

det var på vej. Der var et bånd, hvor han angiveligt skulle have sagt, at

naboen var et dumt svin. Politiet kunne dog ikke få noget ud af det.

- Herefter blev båndet givet

tilbage til min nabo, så han kunne få det bearbejdet i England. 14 dage

senere

kunne man så pludselig høre en hel masse, og så kom mit tilhold, siger

advokaten.

Blod på tanden

- Jeg føler, at politiet

lavede efterforskning sammen med anmelderen. Siden er alt blevet lagt oven i

min tilholdssag. Men når jeg har anmeldt forhold – med

billeddokumentation – så

har politiet sagt, der ikke var ressourcer til at tage sig af det. Men jeg

har

måttet stille inde hos politiet i tide og utide, når jeg har glemt lyset i

haven for eksempel.

Den 55-årige advokat

fortæller, at det var efter tilholdet, tingene eskalerede.

- De fik blod på tanden. Der

blev sendt anonyme breve med væmmelige skrivelser til Advokatsamfundet og til

min ekskærestes arbejdsgiver. Desuden blev der iværksat underskriftindsamling

imod mig. Man begyndte at fyre de kugler af, der var støbt i forvejen. Og de

har fået hele vejen med på det. Det kan ikke undre, for de kommer sammen til

daglig, og deres børn leger sammen. Men jeg kan jo bare sælge huset.

- Er du parat til det ?

- Det ved jeg ikke, men jeg

kan få det så dårligt, at jeg ikke ved, hvor jeg skal være.

Siden 2001 har forholdet til

næstenaboen også været skidt. Han fældede træer, der tilhørte advokaten, mens

denne var på ferie, fortæller han.

- Siden den gang jeg kun set

hadefulde blikke. Men han havde jo begået selvtægt ved at fælde træerne. De

har

virkelig rottet sig sammen, fastslår han.

- Hos politiet ligger der sag

om dødstrusler. Kender du til den sag ?

- Jeg blev kaldt ind for 14

dage siden. Jeg blev beskyldt for at have befundet mig på Banegårdspladsen i

september. Og jeg bliver beskyldt for at sige de værste ting. Men jeg kender

overhovedet ikke manden.

- Han kendte heller ikke dig,

men han opgiver i anmeldelsen et registreringsnummer på en bil. Den er din?

- Alle og enhver kan opgive

et registreringsnummer og anmelde en sag. Har du undersøgt, hvem nummeret til

hører.

- Du kender det ikke?”

- Jo, det er min ekskones.

- Du har adgang til den?

- Jeg låner den da. Men det

er ikke min bil.

Tidligere naboer

- To generationer af naboer

har også været i konflikt med dig. De har været ude for simulerede påkørsler,

kast med sten og jordklumper og verbale angreb?

- Hvorfor har de så ikke

anmeldt det.

- Det har de også. Du har

været til samtale?

- Ja, i 1989. Men det hang

sammen med, at naboen pludselig uden varsel ville plante ahorntræer hele

vejen

op langs skellet uden at aftale det med mig, fordi han ikke gad se på mit

hus.

Ahorn vokser halvanden meter om året. Jeg bad ham fjerne dem, det ville han

ikke. Han ville udelukkende chikanere og tage udsigten fra os. Det sagde jeg

til politiet, men jeg blev afvist, siger han.

Advokaten ønskede samtidig at

lave høj rejsning på taget. Trods massive naboprotester og

underskriftindsamlinger

fik han medhold af kommunen.

- Siden da, ønskede jeg bare

at passe mig selv, fortæller han.

- Følte du dig svigtet af

naboerne?

- Ja, altså ved du hvad. Det

siger du selv. Men der var særlige intrigante elementer, der bar ved til

bålet

akkurat som i dag. Hvad er det for noget at lave underskriftindsamlinger bag

ens ryg, spørger han.

- Afviser du, at du angreb

dine tidligere naboer?

- Jamen, hold da op. Det var

ældre mennesker. Jeg havde et udmærket forhold til dem, lige indtil de

plantede

ahorntræerne. Jeg erindrer overhovedet intet om at have sprøjtet med vand.

Jeg

kan da godt huske nogle barnagtige bataljer, men det var ikke noget med sten,

jord og vand, siger han.

- Du har ikke kastet noget

ind på deres hus?

- Nej, det har jeg altså

ikke.

Uden for fællesskabet

- Du har så siden meldt dig

ud af fællesskabet?

- Ja, men jeg har passet på

at have et fornuftigt forhold til naboerne. Man hvad skal jeg gøre, når de

går

inde på min grund og beskærer træer. Jeg inviterede til en snak om det, men

det

ønskede de ikke. De havde jo også fået at vide af de tidligere ejere, at mig

skulle de holde sig langt væk far. Så er det klart, de møder mig en underlig

måde, forklarer han.

- 16 år konflikt, det er

meget?

- Det passer jo ikke. Der var

den batalje i 1989. Siden har der ikke været noget. Der har ikke været noget

op

gennem 90´erne.

- Så du havde et godt forhold

til naboerne?

- Jeg havde da et udmærket

forholdet til dem, indtil det med ahorntræerne. Jeg forklarede det til

politiet. Et par dage efter blev sagen henlagt. Jeg blev så ved med at bede

naboen fjerne ahorntræerne. Til sidst gjorde han det og rejste i stedet et

hegn. Det var udmærket, siger han.

- Det er stadig mange år i

konflikt?

- Det kommer bag på mig, at

de tidligere naboer føler, vi har været i konflikt.

- Alt peger mod dig?

- Kender du de nuværende

naboer? De har lagt en bevidst strategi, der handler om at svine mig til. De

allierer sig med vejens beboere. De har blandt andet sagt, at jeg vil slå

nabokonen ihjel, og at jeg belurer dem. Det er ikke normalt, man ringer rundt

til naboer med sådanne meddelelser, der ikke har noget med sagen at gøre. Det

er udelukkende for at skabe en hetz, og det er lykkedes. Jeg kunne aldrig

drømme om, at hvis jeg blev forulempet at ringe til naboer, så ville jeg gå

til

politiet, siger advokaten.

- De anmeldte det jo også til

politiet?

- Ja, men alle sagerne er

kommet efter tilholdet.

- Man kan da ikke lave et

tilhold mod dig uden anmeldelser?

- Nej, det ved jeg. Med jeg

ved også, hvad politiet har lagt vægt på.

Ny chikane

- Der er beretninger om, at

du fortsætter med chikanen?

- På et tidspunkt må selv du

kunne se, at det der foregår, er tendentiøst. Det er rigtigt, at da jeg kørte

op ad vejen for et par uger siden, så stod naboen og snakkede med nabokonen,

der også har skrevet under. Jeg satte det lange lys på, for at se, om det var

hende, men jeg blændede hurtigt ned igen. Nu er det så blevet til, at jeg

kørte

hoverende med hornet i bund og blændede dem, indtil de fortrak, siger han.

- Jeg ved ikke, hvad der

foregår omkring mig. men hvis de går rundt og presser naboer til at skrive

under på historier om, at jeg har været ved at køre deres søn ihjel, så kan

jeg

ikke gøre noget. Deres historier er hele tiden noget med forsvarsløse kvinder

og børn. Tror du virkelig, at jeg har forsøgt at køre en seksårig knægt

ihjel?

- Efter jeg har hørt flere

hold naboers uafhængige men samstemmende forklaring, så tror jeg, at du kører

vildt. Gør du det?

- Jeg kører ikke vildt. Jeg

har selv børn, der er vokset op på vejen. Men der er flere andre, der har

kørt

som en brækket arm. Og hvis den seks-årige dreng har været i livsfare,

hvorfor

kørte faderen han så direkte i skole efterfølgende. Desuden harmonerer

beviserne overhovedet ikke med de faktuelle omstændigheder, men det kommer vi

til under retssagen. Sagen vil smuldre, siger advokaten.

Han fortæller, at det er

vanskeligt at overholde sit tilhold, fordi naboerne kontakter ham.

- De opfører sig mærkeligt.

Min nabo ser frækt på mig og stikker sin finger i munden. Jeg beder ham så

holde op, og så sidder han og optager mig på video med et grin.

Løsnet forhjul

Han fortæller også, at han en

dag oplevede, at der var en mærkelig lyd fra forhjulet på sin bil. Da han kom

til værkstedet var boltene løsnet, så hjulet var ved at falde af.

Jeg var rystet og anmeldte

det til politiet. Men så fik jeg igen besked på, at der ikke var ressourcer

til

at efterforske sagen. Hver eneste gang, jeg har anmeldt noget, så har de

intet

gjort. Det er ren provokation. Tænk sig, hvis hjulet var røget af ned af

Odder-bakken, spørger han.

- Jeg har selvfølgelig min

andel af skyld, når jeg har sagt til min nabo: ”Kan du da for helvede

ikke få

ind i dit store hoved, at du ikke skal parkere på den måde.” Det er sagt

efter

mange gange, hvor jeg har været høflig og venlig og mindet ham om

færdselsloven. Det her handler udelukkende om, at en sag forstærker den

næste.

I forhold til mine nuværende naboer er det en sag om et hegn, de pludselig

byggede, der fik tingene til at gå helt skævt. Igen gik jeg til politiet. Der

sker intet. Politiet indkaldte ikke engang naboerne for at få dem til at

indse,

de pustede til ilden.

- Gør du noget nu?

- Nej, det ville da være

fuldstændigt tåbeligt at gøre noget fra nu af og til retssagen. Min forsvarer

har sagt: ”Du skal i hvert fald ikke give anledning til, der bliver

ballade

frem til retssagen”. Og det har jeg lovet. Men hvad skal jeg gøre, når

de

kontakter mig, eller provokerer mig, spørger advokaten.

- Men en ting lover jeg, jeg

går ikke over til naboen mere. For han sidder parat med sit videokamera og

sine

fingerkys. Dem lader jeg mig ikke provokere af mere.”

Århus Stiftstidende bragte

den 17. maj 2006 under overskriften

”Selvmål

til anklaget jurist i nabostrid”

og underoverskriften

”Fejde: Forsvarets vidner vente front mod ham og fortalte om nye

tilfælde af kørsel direkte mod børn”

følgende artikel:

Ӂrhus: Andendagen i

straffesagen mod en 56-årig uddannet jurist fra [bynavn] bød på intet mindre

end et vaskeægte selvmål. Forsvarets egne vidner, som han ville bruge til at

svække

værdien af juristens ansvar, mødte i stedet med nye farverige beretninger,

der

cementerede billedet af den 56-årige som en mareridtsnabo.

Panikken hos forsvareren og

den tiltalte var ikke til at tage fejl af i retten i går. Undertiden grinede

de

upassende højt. Andre gange kom de op at skændes.

Århus Politi har hevet den

56-årige i retten og tiltalt ham for at overtræde et forbud –

polititilhold –

mod at komme nær sine naboer, ligesom han er anklaget for at køre hasarderet

til fare for liv og helbred. Tilholdet har juristen fået efter års chikane og

overfald på sine naboer. Anklageskriftet rummer 11 punkter.

Straffesagen begyndte mandag.

Men var sagens parter efter førstedagen i tvivl om påstanden i forhold til

juristens aparte og farlige optræden i og omkring sit hjem, så blev al tvivl

fejet af bordet tirsdag – blandt andet af forsvarets egne vidner.

Flaskehalsen

pegede ved dagens slutning ene og alene på den 56-årige som årsag til ufreden

på villavejen i velhaverkvarteret.

Forsvarer [B] havde indkaldt

de syv vidner, fordi de havde underskrevet et fællesbrev mod den 56-årige til

politimesteren forfattet af den mest plagede nabo. Her beskrives, hvordan

juristen i generelle og eksemplificerede vendinger skræmmer og chikanerer

områdets beboere med vild kørsel samt verbale og fysiske overfald.

Forsvarer [B] ønskede

sandsynligvis at udpensle, at vidnerne skrev under på episoder, de ikke selv

har oplevet.

På den måde kunne værdien

heraf og den 56-åriges ansvar i nabostriden nedtones, for til slut at få ham

til

at fremstå som offer for en sammensværgelse.

Nye episoder

Sådan blev det ikke. For

selvom forsvarets vidner medgav, at de ikke havde set de konkrete optrin, så

kunne de tilslutte sig det generelle billede, der blev givet af den 56-årige.

De havde alle som én nemlig haft andre ubehagelige oplevelser med ham.

Forsvareren forsøgte at undgå

disse for retten nye beretninger, men politifuldmægtig Peter Rydder var mere

end nysgerrig og opfordrede dem til at fortælle. Det gjorde forsvarerens egne

vidner beredvilligt og sendte på den måde bolden i hans eget mål.

- For 14 dagen siden stoppede

han (juristen, red.) op foran mig på biblioteket og nedstirrede mig i lang

tid.

Jeg følte mig voldsomt truet, fortalte en beboer på vejen, der også ved flere

lejligheder har oplevet, hvordan den 56-årige har kørt hensynsløst og vildt

på

den smalle, bakkevej.

En anden kunne også berette

om vild kørsel.

- Han kørte ind over fortovet

lige mod min 6-årige dreng for kun at standse i allersidste øjeblik, fortalte

han.

En nyindflyttet genbo blev

modtaget i kvarteret ved at blive skældt hæder og ære fra på grund af en i

juristens øjne forkert parkering.

Den nye genbo var i retten

også vidne til et af anklageskriftets punkter, hvor den 56-årige er tiltalt

for

at køre hensynsløst mod nabokonens bil.

- Han standsede med voldsom

fart og kørte lige mod hende med hornet i bund. Jeg tænkte; nu støder han ind

i

bilen, lige der hvor hendes lille søn sidder i barnestolen. Det var en

voldsom

oplevelse. Men han blokerede bremserne i sidste øjeblik og råbte oven i købet

af hende, berettede genboen, og tilføjede, at han er bange for, juristen

inden

længe vil forårsage en alvorlig ulykke.

Slagsmål

En fjerde fortalte om et

slagsmål en nytårsaften, hvor den 56-årige var impliceret. Sagen blev

frafaldet.

Juristen har også kørt ind på fortovet efter dette vidnes døtre, da de var ni

år gamle. Pigerne er stadig bange for manden.

En femte beboer tilsluttede

sig billedet af den hensynsløse og voldsomme jurist.

- Efter et fællesmøde på

vejen, hvor vi diskuterede, hvad vi skulle gøre for at få fred og

fordragelighed

på vejen, var vi tre, der gik op til ham for at mægle. Men det udviklede sig

negativt. Jeg måtte lægge mig imellem. Ellers havde xxx (en anden nabo, red.)

fået nogle på ørerne, fortalte han.

Anklagerens egne vidner

forstærkede oven i det negative billede af juristen, der blandt andet er

tiltalt

for at accelerere ind på fortovet direkte mod naboens 6-årige søn for kun at

dreje af i sidste øjeblik i en afstand af under en meter fra ham.

Juristen risikerer dagbøder i

forhold til at overtræde sit polititilhold og at miste førerretten i forhold

til færdselspåstandene.

Sagen fortsætter 18. august,

hvor der falder dom. Skulle den 56-årige i mellemtiden fortsætte de negative

nabokontakter, og politiet finder anledning til det, så vil de blive tilføjet

anklageskriftet.”

Til yderligere

sagsfremstilling skal nævnes, at retssagen mod klager omhandler gyldigheden

af

et polititilhold og overtrædelse af samme tilhold. Af retsbogen af 15. maj

2006

i sagen ved Retten i Århus fremgår blandt andet:

”

Tiltalte forklarede, at han

bor på [adr.], Århus C, men ofte kom på [vejnavn] 5, hvor hans tidligere

ægtefælle, [C], og deres fællesbørn bor sammen med deres mor.

”

Af retsbogen af 16. maj 2006

i sagen anklagemyndigheden mod klager ved Retten i Århus blandt andet fremgår

følgende:

”

[D], [vejnavn] 18 mødte som

vidne

Vidnet forklarede Det var [E],

der kom op med brevet og bad ham gennemlæse dokumentet, hvilket vidnet

gjorde. [E]

forklarede om hændelserne omkring deres bopæl, men disse var vidnet ikke en

del

af. [E] spurgte vidnet, om han var interesseret i at skrive under. Vidnet har

rent faktisk ikke konkret oplevet de ting, der står i dokumentet, men han

underskrev dette.

[F], [vejnavn] 10, mødte som

vidne

Vidnet Han fik brevet fra [E],

som opsøgte ham, og de talte om, hvad der var sket på [vejnavn], hvor vidnet

har boet i ca. 6 år, øverst. Vidnet har dog ikke oplevet lige de ting, der er

nævnt i brevet, men noget lignende. Der er sket det, for at bruge børnenes

eget

udtryk, at tiltalte er kørt efter børnene og så har drejet fra i sidste

øjeblik, har de sagt. Ægtefællen har set en episode på denne måde, den fandt

sted før underskrivelsen af brevet, men vidnet kan ikke sige hvornår. Vidnet

fandt ikke anledning til at snakke med tiltalte eller politiet om det. I

bakspejlet kan vidnet god indse, at han underskrev på noget, som han ikke

vidste besked med.

[G] mødte som vidne

[G] forklarede På et

tidspunkt fik han henvendelse fra enten [E] eller fra [H], han tror nok, det

var [E], som kom over til vidnet med det pågældende brev. Hans egentlige

bevæggrund til at skrive under på brevet var, at tiltalte under tiden kørte

med

en voldsom stor hastighed på villavejen. Grund til, at han skrev under var

som sagt tiltaltes kørsel, idet vidnet faktisk ikke har set de andre nævnte

ting.

[I] mødte som vidne

Vidnet forklarede at [E]

ringede på døren og fortalte dem med tårer i øjnene, om de efterhånden

desperate tilstande omkring bopælen. Vidnet og ægtefællen havde da boet der

siden

1. maj 2004. Vidnet læste brevet igennem, han så godt, at det var til

politiet.

Vidnet har ikke selv oplevet de ting, der var nævnt i brevet. Grunden til, at

han skrev under, var de tre første linier i brevet, og den omstændighed, at

der

herskede en generel utryghed på stedet på grund af tiltaltes optræden.

[L] mødte som vidne

Forsvareren oplæste passager

fra brevet. Vidnet sagde, at hun har oplevet, at tiltalte har kørt meget

stærkt, men ikke at han har terroriseret nogen Vidnet burde nok have

beskrevet

den situation, som hun i virkeligheden skrev under på. Vidnet har to små børn

og vil gerne have, at man kan gå i fred og ro på vejen. Vidnet har personligt

set tiltalte komme kørende med meget høj hastighed, som hun vil betegne som

uforsvarlig høj, eftersom det er en blind vej, der går op ad bakke, og derfor

ikke lægger op til, at der køres stærkt. Dette er det eneste vidnet selv har

oplevet personligt, men hun har til gengæld set det flere gange, måske 4-5.

[M] mødte som vidne

Det vidnet selv har oplevet

er, at tiltalte ”kører råddent”, og så har han altså hørt om de

skærmydsler,

som de andre har fortalt om. Vidnet kunne derfor vedstå underskriften med

hensyn til tiltaltes adfærd vedrørende bilkørsel. De andre ting har vidnet

ikke

personligt set. Vidnet fortalte om en episode i 1992, hvor hans 9-årige børn

kom grædende ind på grund af tiltaltes kørsel. De var og er dybt angst for

tiltalte.

[H] mødte som vidne

Vidnet forklarede De ting,

som vidnet selv har oplevet i skrivelsen, er den højre hastighed, som han har

set tiltalte køre med masser af gange. Tiltalte og [C] har ved en lejlighed

kørt op på siden af vidnet af stirret truende på ham og ægtefællen. Det er en

episode, der er sket efter underskrivelsen af brevet. Det han har skrevet

under

på er faktisk de tre første linier i brevet og meningen har været, at han

ville

bidrage til, at den psykiske terror udøvet af tiltalte, skal standse.

”

Af retsbogen af 18. august

2006 i sagen ved Retten i Århus fremgår blandt andet:

”Politifuldmægtigen oplæser

forhold 12 og forhold 13.

Forsvareren bemærker, at han

ikke har haft mulighed for at drøfte disse forhold med sin klient, ligesom

tiltalte heller ikke er rapportafhørt om disse to forhold.

Så vidt passeret anmoder

forsvareren om, at domsforhandlingen udsættes og henviser til, som tidligere

i

retsmødet bebudet, at det er absolut påkrævet, at han når et fly til

København

kl. 15.30.

Retsformanden bemærker, at

under disse omstændigheder, og da sagen er berammet til fortsat

domsforhandling, kan anmodningen imødekommes.

Politifuldmægtigen

protesterer imod, at sagen udsættes og tilkendegiver, at han vil påkære

rettens

afgørelse herom.

Retsformanden bemærker, at

beslutningen om udsættelse af domsforhandlingen er rettens suveræne afgørelse

og anmoder om, at der indgives kæreskrift.

Sagen udsat til fortsat

domsforhandling den 31. oktober

Retten hævet kl. 14.30.”

Af brev til politimester

Jørgen Illum, Århus Politi, underskrevet seks beboere fra [vejnavn],

[bynavn],

fremgår blandt andet følgende:

”Undertegnede beboere

repræsenteret af ovenstående, anmoder herved indtrængende Århus Politi om at

skride ind på behørig vis overfor [klager] og hans samlever, boende

[adresse].

[Klager] har over en flerårig

periode forulempet og chikaneret os med sine mere eller mindre bizarre

påfund,

som skræmmer især kvinder og især børn i kvarteret. I det hele taget er hans

mønster, at han fortrinsvis forulemper kvinder og børn, og specielt når han

føler sig sikker på, at de pågældende er alene, og når der ingen vidner

forefindes i nærheden.”

2. Parternes synspunkter

Klagers synspunkter

Klager har anført, at han kan

identificeres ud fra oplysninger ”en 56-årig uddannet jurist fra

[bynavn]”.

Klager har videre anført, at han har haft advokatbestalling i Århus siden

1977,

hvorfor alle advokater er bekendt med, hvem der omtales i artiklerne. Hele

lokalområdet i [bynavn], hvor børnene bor sammen med deres mor, er ligeledes

bekendt med, hvem han er.

Til artiklen med overskriften

”Retsmøde endte i tumult” har klager oplyst, at anklagemyndigheden

den 8.

august 2006 inddrog yderligere to forhold, hvilket medførte, at sagen ikke

kunne færdigbehandles den 18. august 2006. Klager har videre anført, at der

havde været tvivl om, hvorvidt retsmødet den 18. august 2006 overhovedet

skulle

afholdes, eller om den resterende retshandling skulle udskydes til to

retsdage,

der allerede var afsat ultimo oktober 2006. Der var på denne baggrund lavet

andre aftaler om eftermiddagen den 18. august 2006.

Det forekommer unfair, at

hans forsvarer – underforstået ham - tillægges fordækte motiver om at

ville

forhale og sløre vidneudsagnene. Klager har videre anført, at udsagnene

”at

forsvareren bare ville tidligt hjem en fredag eftermiddag” og

”Forsvareren har

øjensynlig valgt en taktik om at afbryde, forhale og forvirre processen”

er

ukorrekte.

Udsagnet ”forsvarsvaren

forlod mødet i utide” er ukorrekt, idet retten er hævet, når dommeren

hæver

retten. Det er ligeledes ukorrekt, når det fremgår, at det samme skete midt i

en afhøring den 16. maj 2006, idet dommeren hævede retten kl. 16.15, idet man

forventede den manglende vidneafhøring ville tage to timer. Overskriften

”Forsvarer fik igen lov til at gennemføre forhalingsteknik”, har

ikke dækning i

artiklen.

Artiklen giver ikke en

ligelig gengivelse af parternes synspunkter, men tager parti for modparten

med

udsagnene ”Forsvareren forsøgte i øvrigt i går at så tvivl om tilholdet.

Men

med de utallige vidneforklaringer om den 56-årige mareridtsnabos

aggressioner,

så synes der ikke meget at hente i den taktik længere” og

”Påstandene i forhold

til den aparte og farlige optræden i og omkring sit hjem, blev dengang

bekræftet af en række vidner. Flaskehalsen peger ene og alene på den 56-årige

som årsag til ufreden på villavejen, hvor han chikanerer med vild kørsel samt

verbale og fysiske overfald.”

Klager har til ovenstående

udsagn anført, at udsagnene fremstår som beviste fakta, men at det af

retsbogen

henholdsvis den 16. og den 17. maj 2006 fremgår, at en ”lang række

vidner” ikke

har bekræftet, at han optræder ”aparte og farligt i og omkring sit

hjem”.

Vidnerne erkendte således, at selv om de havde skrevet under på, at hændelser

havde fundet sted, havde de ikke selv oplevet disse. Det er således heller

ikke

godtgjort, at ”han chikanerer med vild kørsel samt verbale og fysiske

overfald”.

Underskriftsindsamlingen

havde til formål at styrke påstanden om tilholdets lovlighed/gyldighed og

tiltalen for overtrædelse af tilholdet, som verserer i forhold til familien

[E].

Forklaringerne for retten kom i stedet til at dreje sig om klagers kørsel,

hvilken ikke er del af den omtalte tilholdssag.

Udsagnet ”efter års chikane

og overfald på sine naboer” burde også have givet Århus Stiftstidende

anledning

til at ændre sin vinkling af sagen og tegne et mere nuanceret billede af ham

og

dermed sagen.

Med udsagnet ”så synes der

ikke meget at hente i denne taktik længere” foretager Århus

Stiftstidende en

bevisvurdering, som det tilkommer retten at foretage. Klager har videre

anført,

at udsagnet er egnet til at påvirke domsmændene og strider mod væsentlige

retsplejeprincipper, herunder at klageren er uskyldig, indtil andet er

bevist.

De påklagede udsagn går ud

over rammerne for den redaktionelle formuleringsfrihed.

Til tekstboksen med

overskriften ”Våben beslaglagt hos klageren” har klager oplyst, at

[C]s ven

opbevarer en salonriffel på adressen. Denne ven har gyldig våbentilladelse og

har efterfølgende fået våbnet udleveret af politiet. Politiet henvendte sig

og

fik riflen udleveret. Der var således ikke tale om en ransagning, ligesom der

heller ikke var ammunition.

Følgende oplysninger burde

have været forelagt ham, idet de kan være skadelige, krænkende eller virke

agtelsesforringende:

·

”Forinden var han angiveligt anmeldt for at

skyde med skarpt”,

·

”Beboere fortæller også, at de er bange

for, at han vil anvende våben”,

·

”Det ender med, der er nogle, der bliver

slået ihjel, siger flere”,

·

”Men vejens beboere har længe kendt til, at

der var et gevær på adressen”,

·

”En beboer så ifølge avisens oplysninger

den 56-årige i juli gå ind til naboen med et gevær i hænderne. Der blev

angiveligt affyret to skud”, og

·

”Samleveren har ifølge avisens oplysninger

forklaret, at hun opbevarede geværet for en ven. Derfor kan denne sag ikke

indgå som et element i den verserende straffesag. Samleveren er sigtet for

overtrædelse af våbenloven”.

Vinklingen giver læseren det

indtryk, at han regelmæssigt anvendte våbnet med affyring af skud, hvilket

gav

naboerne bekymringer om, at nogen ville blive slået ihjel, hvilket er

misvisende og sandhedsfordrejende.

Klager har endvidere anført,

at han ikke længere er samlever med [C], hvilket Århus Stiftstidende også er

bekendt med, idet han i retten den 15. maj 2006 har forklaret, at ”han

bor på [adr.],

Århus C, men ofte kommer på [vejnavn] 5, hvor hans tidligere

ægtefælle/samlever

[C] og deres tre fællesbørn bor med deres mor”. Klager har anført, at

journalisten ved at anvende ordet ”samlever” antyder, at samleveren

pga. et

følelsesmæssigt fællesskab dækker over klager.

Klager har herudover under

henvisning til punkt B1 i de Vejledende regler anført, at der ikke er nogen

klar almen interesse, der kræver offentlig omtale af beslaglæggelse af et

våben.

Klager har endelig henvist

til punkt A2 i de Vejledende regler for god presseskik, idet der foreligger

en

formodning om, at oplysninger fra underskriverne af brevet af 3. april 2006

til

politimesteren ville være farvet af personlig interesse, hvorfor Århus

Stiftstidende burde have forholdt sig kritisk til oplysninger fra disse. En

af

naboerne blev den 19. maj 2006 idømt 30 dages fængsel for at brække klagers

næse.

Klager har endelig afvist, at

han eller hans forsvarer er blevet anmodet om en kommentar vedrørende den

verserende straffesag. Derimod har klager udtalt sig vedrørende en civil

hegnssag den 11. december 2005.

2.2. Århus Stiftstidendes synspunkter

Århus Stiftstidende har

indledningsvis gjort gældende, at klager ikke har retlig interesse i en klage

vedrørende forsvarerens forhold, navnlig underoverskriften ”Forsvarer

fik igen

lov til at gennemføre forhalingstaktik”. Klagepunkterne vedrørende

forsvareren

afvises derfor, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2.

Til artiklen med overskriften

”Retsmøde endte i tumult” har Århus Stiftstidende herudover gjort

gældende, at

der er belæg for underoverskriften, hvilket fremgår af udsagnet ”Helt

fra

starten fik tiltaltes forsvarer [B] sagen udskudt et halvt år. Ved det det

seneste retsmøde i mej fik han også sat sagsgangen i stå, fordi han skulle

skynde sig hjem.”, ligesom sagen oprindeligt var berammet til december

2005, og

af Retten i Århus vurderet til at skulle vare en retsdag. Århus Stiftstidende

har videre anført, at Landsretten behandler et kæreskrift, der omhandler

forsvarerens forhaling af sagen og dommerens tilladelse af dette.

Århus Stiftstidende har

anført, at den højst aparte situation illustreres ved anklagerens og

dommerens

udsagn: ”- Jeg har aldrig oplevet noget lignende” og ”- Og jeg

vil hellere

tillade afbrydelsen end stå med en vrangvillig forsvarer efterfølgende”.

Avisen har anført, at der til

retsmødet i maj var indkaldt en lang række vidner. Vidnerne havde ikke

oplevet

de forhold, de havde skrevet under på, men vidnerne benyttede muligheden

foran

dommer og domsmænd til at berette om, hvordan klager havde overfaldet dem og

bragt deres børn i livsfare. Avisen har anført, at reportagen fra retsmødet i

maj 2006 danner grundlag for den påklagede beskrivelse fra august. Århus

Stiftstidende har oplyst, at klager ikke klagede over avisens fremstilling

tilbage i maj.

Århus Stiftstidende har

anført, at avisen med udsagnene ”Men med de utallige vidneforklaringer

om den

56-årige mareridtsnabos aggressioner, så synes der ikke meget at hente i den

taktik længere” og ”Påstandene i forhold til den aparte og farlige

optræden i

og omkring sit hjem blev dengang bekræftet af en lang række vidner Men de

massive enslydende udsagn er ham imod” har beskrevet udviklingen i sagen

og

journalistisk vurderet, hvordan de i retssalen fremlagte påstande kan få

indflydelse for udfaldet. Århus Stiftstidende har videre anført, at

domstolenes

afgørelser næppe påvirkes af presseomtale.

Århus Stiftstidende har

videre anført, at avisen i december 2005 lagde spalteplads til et interview

med

klager. I interviewet redegjorde klager for sit syn på stridighederne.

Til tekstboksen med

overskriften ”Våben beslaglagt hos tiltalte” har Århus

Stiftstidende anført, at

klager er samlevende med [C], men at de i juridisk forstand ikke er

samboende.

Århus Stiftstidende har anført, at klager i 21 år har ejet huset på

[vejnavn],

hvor hans samlever og mor til deres tre børn bor, men klager har været

tilmeldt

Folkeregistret på [adr.] i alle årene. Klager overnatter og lever imidlertid

på

[vejnavn]. Århus Stiftstidende har videre anført, at avisen pga. den

uigennemsigtige boligsituation valgt at betegne [C] som samlever og ikke

sambo.

Denne fremgangsmåde anvendes også ved retsmøderne.

Det er ikke klager, der har

overtrådt våbenloven, hvorfor han ikke skal forelægges oplysningerne.

Avisen flere gange har

tilbudt klager at lægge spalteplads til støtteudtalelser for ham, hvis han

kom

med dem, men ingen har meldt sig for at bakke ham op.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Bo Maltesen, Lene Sarup

og Ole Askvig.

Det er en betingelse for at

klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der

klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed

eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret

i

mediet.

Ved at sammenholde de bragte

oplysninger om klagers alder, erhverv og bynavnet kan det ikke udelukkes, at

personer med nær tilknytning til lokalområdet vil kunne identificere klager.

Klager har derfor retlig interesse i udsagnene vedrørende ham selv. Klager

kan

imidlertid ikke indgive klage over for udsagnene vedrørende hans forsvarer,

idet han ikke har retlig interesse i disse forhold, hvorfor denne del af

klagen

afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, 2. pkt.

I artiklen med overskriften

”Retsmøde endte i tumult” står der bl.a., ”Men med de utallige

vidneforklaringer

om den 56-årige mareridtsnabos aggressioner, så synes der ikke meget at hente

i

den taktik længere” og ”Påstandene i forhold til den aparte og

farlige optræden

i og omkring sit hjem, blev dengang bekræftet af en række vidner.

Flaskehalsen

peger ene og alene på den 56-årige som årsag til ufreden på villavejen, hvor

han chikanerer med vild kørsel samt verbale og fysiske overfald”.

Pressenævnet

finder, at disse udsagn klart fremstår som avisens kommentarer til de

fremkomne

oplysninger. Der er ikke med artiklerne lagt hindringer i vejen for sagens

opklaring eller fremsat tilkendegivelser om, at klager er skyldig, og Nævnet

udtaler ikke kritik af det bragte.

Meddelelser, der kan krænke

privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver

offentlig

omtale, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt B.1. Pressenævnet

finder, at den pågældende sag har en sådan offentlig interesse i

lokalområdet,

at der var belæg for at bringe artiklen.

Et medie skal udvise kritik

over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af

personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. Vejledende regler for

god

presseskik, punkt A.2. Der gælder efter omstændighederne en tilsvarende

forpligtigelse for mediet til at udvise særlig agtpågivenhed ved

offentliggørelse af en sag, hvori de pågældende kan have en særlig økonomisk

eller personlig interesse. Vedrørende tekstboksen med overskriften

”Våben

beslaglagt hos klageren” finder Pressenævnet, at der ikke er grundlag

for at

antage, at der er sket en sådan tilsidesættelse af denne pligt, at god

presseskik er tilsidesat.

I artiklerne hedder det

blandt andet: ”Forinden var han angiveligt anmeldt for at skyde med

skarpt” og

”En beboer så ifølge avisens oplysninger den 56-årige i juli gå ind til

naboen

med et gevær i hænderne. Der blev angiveligt affyret to skud.” Disse

udsagn kan

være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, og

oplysningerne burde derfor være forelagt ham inden offentliggørelsen med

henblik på en kommentar. Da dette ikke er sket, udtaler Nævnet sin kritik.

Udsagnene ”Beboere fortæller

også, at de er bange for, at han vil anvende våben” og ”Det ender

med, der er

nogle, der bliver slået ihjel, siger flere” er naboernes vurderinger på

baggrund af de forudgående hændelser, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder videre,

at ordet ”samlever” er anvendt på en uheldig måde, men at det ikke

i sig selv

er nok til at udtale kritik.

Pressenævnet finder, at der

ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik i sagen.

I medfør af medieansvarsloven

§ 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Århus

Stiftstidende at offentliggøre følgende:

”Kendelse fra Pressenævnet

:

Århus Stiftstidende bragte den 19. august 2006 en artikel vedrørende

omtale af en straffesag om nabostridigheder. Ved artiklen var indsat en

tekstboks med overskriften ”Våben beslaglagt hos tiltalte”.

Tiltalte har klaget

til Pressenævnet over det bragte, idet han mener, at god presseskik er

tilsidesat.

Pressenævnets afgørelse og begrundelse

:

I artiklerne hedder det blandt andet: ”Forinden var han angiveligt

anmeldt for at skyde med skarpt” og ”En beboer så ifølge avisens

oplysninger

den 56-årige i juli gå ind til naboen med et gevær i hænderne. Der blev

angiveligt affyret to skud.” Disse udsagn kan være skadelige, krænkende

eller

virke agtelsesforringende for klager, og oplysningerne burde derfor være

forelagt ham inden offentliggørelsen med henblik på en kommentar. Da dette

ikke

er sket, udtaler Nævnet sin kritik.

København, den 31. oktober 2006

Niels Grubbe, Bo Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig.”

Afgjort den 31. oktober 2006

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter