Spring til indhold

Retsinformation

Beskyttelse af politipersonale i visse særlige sager

Gældende CIS nr 9680 af 23/09/2004CirkulæreskrivelseJustitsministeriet2. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beskyttelse

af politipersonale i visse særlige sager

Politiforbundet i Danmark har over for Justitsministeriet rejst

spørgsmål om mulighederne for – af beskyttelseshensyn – i visse

særlige sager

at udelade eller anonymisere politipersonalets navne i rapportmateriale mv.

Justitsministeriet har drøftet mulighederne for at beskytte

politipersonale i visse særlige sager med Rigsadvokaten, Rigspolitichefen,

Politimesterforeningen, Politidirektøren i København og Politiforbundet i

Danmark.

Drøftelserne har ført til udarbejdelsen af vedlagte notat om

beskyttelse af politipersonale i visse særlige sager. Notatet kan tjene som

idékatalog eller checkliste i sager, hvor der er en særlig anledning til at

søge at beskytte politipersonale mod trusler og overgreb.

Det skal understreges, at det ikke er sigtet med denne

cirkulæreskrivelse at opfordre til i almindelighed at udelade eller

anonymisere

politipersonalets navne. Sigtet er derimod dels at henlede opmærksomheden på,

at der i visse særlige sager – navnlig om organiseret

kriminalitet/rockerkriminalitet

– kan være anledning til at overveje udeladelse eller anonymisering af

politipersonalets navne, dels at vejlede om, hvilke muligheder der i sådanne

sager er efter lovgivningen.

Justitsministeriet, den 23. september

2004

Jens Kruse Mikkelsen

N O T A T

om

beskyttelse af

politipersonale i visse særlige sager

Læs alt

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Udarbejdelse af rapporter

mv.

3.

Udlevering af sagsakter mv.

til forsvareren eller andre som led i sagens behandling

3.1

Straffesager

3.2

Øvrige sager

3.2.1

Partens ret til aktindsigt

3.2.2

Aktindsigt for andre end sagens parter

4.

Domsforhandlingen ved retten

4.1

Straffesager

4.2

Civile sager

5.

Anmodninger om aktindsigt,

der fremsættes efter sagens afslutning

5.1

Straffesager

5.2

Øvrige sager

1. Indledning

Mulighederne for i visse særlige sager – navnlig i sager

om organiseret kriminalitet/rockerkriminalitet – at udelade eller

anonymisere

politipersonalets navne i rapportmateriale mv. er nedenfor søgt belyst gennem

en beskrivelse af, hvilke overvejelser om anonymisering der kan gøres i

forbindelse med de enkelte sagsbehandlingsskridt, herunder udarbejdelse af

rapporter mv., udlevering af sagsakter til forsvarere, bistandsadvokater mv.

samt under domsforhandlingen.

Det skal fremhæves, at hensynet til beskyttelse af

politipersonale i en række tilfælde i praksis ikke vil kunne varetages gennem

anonymisering. Det gælder bl.a. tilfælde, hvor de relevante personer i

forvejen

er bekendt med politipersonalets identitet, f.eks. gennem tidligere kontakt

til

det pågældende politipersonale, eller fordi politipersonalet i

overensstemmelse

med de almindelige regler i kundgørelsen om politiets legitimation har

legitimeret sig over for disse personer under sagen.

Det skal endvidere fremhæves, at det i nogle tilfælde må

antages at følge af god forvaltningsskik, at der ikke kan ske anonymisering.

F.eks. skal afgørelser i forhold til borgerne træffes af en navngiven (ikke

anonymiseret) medarbejder. Ligeledes skal et anklageskrift underskrives af en

navngiven medarbejder. I disse tilfælde må et eventuelt beskyttelseshensyn

varetages ved, at afgørelsen træffes (og et anklageskrift underskrives) på

passende højt ledelsesniveau – i det omfang det ikke allerede følger af

interne

kompetenceregler – således at det ikke udadtil fremgår, hvem der har

været sagsbehandler.

2. Udarbejdelse af

rapporter mv.

I forbindelse med udarbejdelse af diverse rapporter,

herunder anmeldelsesrapporter, afhøringsrapporter mv., påfører den

rapportoptagende polititjenestemand i almindelighed rapporten sit navn og sin

underskrift, og der kan derfor allerede i forbindelse med de indledende

sagsbehandlingsskridt være anledning til for den pågældende

polititjenestemand

at overveje, hvad den pågældende rapport skal bruges til. Det kan således

være

relevant at overveje, hvilken type sag rapporten udarbejdes med henblik på at

indgå i og eventuelt også, om rapporten på sigt må forventes at komme til at

indgå

i andre sammenhænge, hvor der må antages at være et særligt behov for

beskyttelse af politipersonale.

Vurderer sagsbehandleren allerede i den indledende fase af

en sags behandling, at rapporten – eventuelt på sigt – vil komme

til at indgå i

en sag af særlig karakter, er der allerede på dette tidspunkt i sagsforløbet

anledning til at overveje anonymisering med henblik på at beskytte det

involverede politipersonale.

Det vil i almindelighed være navnene på det i forbindelse

med sagsbehandlingen involverede politipersonale, som er af særlig interesse.

Spørgsmålet om anonymisering vil derimod i sagens natur næppe i praksis være

relevant i forholdet mellem f.eks. en afhørende polititjenestemand og den

afhørte person, men vil eventuelt kunne rejses i forhold til

polititjenestemænd,

der har afhørt andre i sagen eller i forhold til rapporter, der udarbejdes i

forbindelse med gerningsstedsundersøgelser mv.

Politipersonalets navne optræder endvidere i politiets

døgnrapporter. Uanset at disse rapporter ikke udarbejdes som et led i en

konkret sag eller med henblik på at indgå i denne, kan der i visse helt

særlige

tilfælde være anledning til for politipersonalet at overveje behovet for

anonymisering i forbindelse med udarbejdelsen af døgnrapporter. Det er

således

almindeligt antaget, at politiets døgnrapporter som udgangspunkt er omfattet

af

retten til aktindsigt, idet de er interne arbejdsdokumenter, der er

udarbejdet

af en myndighed med henblik på at tilvejebringe bevismæssig eller anden

tilsvarende

klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder.

Endnu en sammenhæng, hvori politipersonalets navne

optræder, er indberetningerne om politiets brug af skydevåben, hund eller

stav

til magtanvendelse. Ved udarbejdelse af en sådan indberetning bør

anonymisering

efter omstændighederne også overvejes, hvis indberetningen må antages at

komme

til at indgå i en sag af særlig karakter, hvor der må antages at være behov

for

at beskytte politipersonale.

Når rapporter eller indberetninger anonymiseres bør der

ikke – f.eks. ved anvendelse af dæknavn – gives indtryk af, at der

er anført

den pågældendes rigtige navn. I stedet kan der f.eks. anvendes (evt.

opdigtede)

initialer eller blot angives den pågældendes tjenestenummer, men således at

det

efterfølgende er muligt at finde frem til navnet på den medarbejder, der er

anonymiseret. Det skal i den forbindelse fremhæves, at sigtede eller dennes

forsvarer må antages at kunne kræve den pågældendes rigtige navn oplyst, hvis

denne oplysning har betydning for varetagelsen af sigtedes forsvar, medmindre

der er særlig hjemmel til at hemmeligholde navnet. Der kan også blive behov

for

at få det rigtige navn oplyst til brug for en eventuel disciplinær- eller

klagesag.

3. Udlevering af

sagsakter mv. til forsvareren eller andre som led i sagens behandling

(herunder

om retten til aktindsigt)

I forbindelse sagsbehandlingen er det forudsat, at sagens

akter udleveres til f.eks. forsvareren, bistandsadvokaten mv., jf.

retsplejelovens §

729 a.

og § 741 c. Hertil kommer, at andre end sagens parter og disses

repræsentanter

kan få adgang til sagens materiale, jf. herom navnlig afsnit 3.2.2. om

adgangen

til aktindsigt for andre end sagens parter.

3.1. Straffesager

Som led i en straffesags behandling har

forsvareren

adgang til at gøre sig

bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den

sag,

som sigtelsen eller tiltalen angår.

Hvis materialet uden ulempe kan kopieres, skal

politimesteren udlevere en kopi af materialet til forsvareren. Forsvareren må

ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne materiale til sigtede

eller andre. Politiet giver samtykke, hvis det findes ubetænkeligt.

Forsvareren kan som udgangspunkt frit orientere sigtede om

materialets indhold og forevise materialet for sigtede, herunder materiale

som

indeholder oplysninger om politipersonalets navne.

Efter retsplejelovens §

729 a, stk. 4, kan politiet give

forsvareren pålæg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har

modtaget fra politiet, bl.a. hvis det er nødvendig af hensyn til tredjemand.

I

særlige sager, kan et sådant hensyn f.eks. være hensynet til at beskytte en

polititjenestemand. Et pålæg efter §

729

a, stk. 4, kan kun udstrækkes, indtil tiltalte har

afgivet forklaring under domsforhandlingen.

En videregående begrænsning følger af retsplejelovens §

729 c, stk. 1, hvorefter retten efter anmodning fra politiet kan bestemme, at

reglerne om forsvarerens ret til aktindsigt skal fraviges, bl.a. hvis det er

påkrævet af hensyn til tredjemands liv eller helbred.

”Tredjemand” kan f.eks. være en polititjenestemand. Der er efter

forarbejderne

ikke krav om, at der skal foreligge konkrete oplysninger eller trusler om, at

tredjemand (polititjenestemanden) vil lide overlast. Sigtedes eller tiltaltes

eventuelle tilknytning til en organisation eller et netværk af personer, der

er

kendt for at anvende grov vold eller trusler om grov vold mod personer, der

afslører deres kriminalitet, kan således efter omstændighederne i sig selv

begrunde en begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt. Det bemærkes

dog, at retten ikke kan træffe afgørelse om fravigelse af forsvarerens ret

til

aktindsigt, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for

varetagelsen af sigtedes eller tiltaltes forsvar.

Der er således efter bestemmelserne i retsplejelovens §

729 a, stk. 4 og § 729 c mulighed for –

efter en konkret vurdering – at begrænse forsvarerens indsigt i

oplysninger og

derved reducere risikoen for, at oplysninger om politipersonalets navne mv.

misbruges. Bestemmelserne er en del af den lovændring fra sommeren 2003, som

havde til formål at forbedre politiets efterforskningsmuligheder for at sikre

en effektiv bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret

kriminalitet.

For så vidt angår indførsler i retsbøgerne vedrørende

sagen meddeler retten forsvareren kopi af materialet. Forsvareren kan gøre

sigtede bekendt med kopierne, medmindre andet følger af retsplejelovens § 748

(om udelukkelse af sigtede fra et retsmøde) og § 848 (om bl.a. anonyme

vidner).

Retten kan dog – eventuelt efter anmodning fra politiet – pålægge

forsvareren

ikke at overlevere kopierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes,

at

kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde.

Det kan således i visse særlige sager være nødvendigt for

politiet allerede i forbindelse med rettens fremsendelse af

retsbogsudskrifter

til forsvareren at overveje behovet for at beskytte politipersonale og dermed

behovet for at fremsætte anmodning om, at retten pålægger forsvareren ikke at

overlevere kopierne til sigtede eller andre.

For så vidt angår udlevering af sagsakter til den

sigtede/tiltalte selv

, skal

opmærksomheden henledes på, at denne som udgangspunkt har adgang til sagens

materiale via sin forsvarer, og at den pågældende derved har mulighed for at

gøre sig bekendt med det materiale, der indgår i den verserende sag.

I sager, hvor der ikke er valgt eller beskikket en

forsvarer for sigtede, sidestilles sigtede med hensyn til aktindsigt i videst

muligt omfang med sigtede, der har en forsvarer. En sigtet uden forsvarer

skal

således efter anmodning have adgang til at gøre sig bekendt med det

materiale,

som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.

Også i denne sammenhæng kan det være relevant for politiet

at overveje, om der er tale om en sag, hvor der kan være behov for at

beskytte

politipersonale. Politiet kan nemlig afslå anmodningen om aktindsigt med

samme

begrundelse, som det kan forbydes en forsvarer at overlevere materiale til

sigtede, jf. ovenfor om retsplejelovens §

729

a, stk. 4. Et sådant særligt hensyn vil f.eks. kunne

være hensynet til at beskytte en polititjenestemand. En begrænsning i

sigtedes

aktindsigt bortfalder imidlertid senest inden domsforhandlingen.

Det bemærkes dog, at den ovenfor omtalte bestemmelse i

retsplejelovens § 729 c, stk. 1, om en videregående begrænsning af adgangen

til

aktindsigt også finder anvendelse i sager, hvor der ikke er valgt eller

beskikket

en forsvarer for sigtede. Retten kan således i disse tilfælde efter anmodning

fra politiet bestemme, at reglerne om sigtedes ret til aktindsigt skal

fraviges,

bl.a. hvis det er påkrævet af hensyn til tredjemands liv eller helbred.

En sigtet uden forsvarer skal endvidere efter anmodning

have adgang til hos politiet at gøre sig bekendt med indførsler i retsbøgerne

vedrørende sagen, medmindre andet følger af retsplejelovens § 748 (om

udelukkelse af sigtede fra et retsmøde) og § 848 (om bl.a. anonyme vidner).

Politiet udleverer efter anmodning kopi af indførslerne til sigtede,

medmindre

det må befrygtes, at kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde.

En

bistandsadvokat

for forurettede har under hele sagens forløb adgang til at gøre sig bekendt

med

det af politiet tilvejebragte materiale i sagen.

Bistandsadvokaten skal have udleveret kopi af materialet, i det omfang det

uden

ulempe kan kopieres.

Bistandsadvokaten må ikke uden politiets samtykke

overlevere det modtagne materiale til den forurettede eller andre, og han må

som udgangspunkt kun gøre den forurettede bekendt med vedkommendes egen

forklaring til politirapport.

Den for

forurettede beskikkede advokat har således en væsentlig mere begrænset adgang

til at gøre sin klient bekendt med indholdet af sagens materiale end en

forsvarer.

Andre

end sagens

parter, forsvarere og bistandsadvokater har som udgangspunkt ikke adgang til

sagens materiale, idet offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt ikke

gælder for sager inden for strafferetsplejen.

Retten udleverer imidlertid efter anmodning anklageskrift

eller retsmødebegæring til pressen.

Dokumentet skal dog inden kopieringen anonymiseres, således at forurettedes

eller vidners identitet ikke fremgår. Pressens adgang til aktindsigt i

anklageskrifter

og retsmødebegæringer kan kun begrænses, hvis det er nødvendigt af væsentlige

hensyn til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller

mellemfolkelige institutioner.

3.2. Øvrige sager

Det er ikke kun i forbindelse med behandlingen af de

egentlige straffesager, at spørgsmålet om udlevering af sagsakter opstår. For

så vidt angår sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en

forvaltningsmyndighed (dvs. rent administrative sager, som f.eks.

adfærdsklagesager

), vil der med

henblik på at sikre sagens oplysning i forbindelse med myndighedernes

behandling af sagerne i al almindelighed blive foretaget partshøring svarende

til forvaltningslovens § 19. Sagens parter vil således få adgang til at se og

kommentere materiale vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som

vedkommende

ikke kan antages at være bekendt med, hvis oplysningerne er til ugunst for

parten og af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

I de fleste tilfælde forudsætter partshøring ikke

nødvendigvis, at myndigheden udleverer oplysninger om navne mv. på de

involverede polititjenestemænd. I tilfælde, hvor oplysninger om en

polititjenestemands identitet er af væsentlig betydning for sagens afgørelse,

og hvor der derfor er pligt til at partshøre over disse oplysninger, gælder

der

imidlertid visse undtagelser fra kravet om partshøring. Pligten til at

foretage

partshøring gælder således ikke i de i forvaltningslovens § 19, stk. 2,

anførte

tilfælde. Der er bl.a. ikke pligt til at partshøre, hvis parten ikke har ret

til

aktindsigt med hensyn til de pågældende oplysninger.

Som beskrevet nedenfor vil adgangen til aktindsigt i oplysninger om

politipersonalets identitet efter en konkret vurdering bl.a. kunne begrænses

eller afslås, hvis det er nødvendigt af væsentlige hensyn til beskyttelse af

sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær

forfølgning.

3.2.1. Parters ret

til aktindsigt

Om en part i en administrativ sag eller andre har ret til

aktindsigt, afhænger for det første af, hvilken type sag der er tale om.

Herudover afhænger det af en vurdering af, hvad det er for en type dokument,

der er anmodet om aktindsigt i, og hvilken oplysning der er anmodet om

aktindsigt

i.

Retten til aktindsigt for en part i en sag er reguleret af

forvaltningslovens bestemmelser. Det følger heraf, at den, der er part i en

sag, som der er eller vil blive truffet afgørelse i af en

forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens

dokumenter.

Der er imidlertid

som udgangspunkt ikke adgang til aktindsigt i sager om strafferetlig

forfølgning.

Adfærdsklagesager, sager om erstatning som følge af

politiets dispositioner, der behandles administrativt,

og klagesager vedrørende politiets dispositioner uden for strafferetsplejen

er

ikke sager om strafferetlig forfølgning i forvaltningslovens forstand. En

part

i en sådan sag har dermed som udgangspunkt ret til aktindsigt i sagen.

Retten til aktindsigt i de ovennævnte sagstyper kan

imidlertid afslås eller

begrænses efter de almindelige undtagelsesbestemmelser i

forvaltningsloven.

Aktindsigt i

f.eks. oplysninger om politipersonalets navne mv. kan således efter en

konkret

afvejning begrænses, hvis det er nødvendigt af væsentlige hensyn til

beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller

disciplinær forfølgning.

Afvejningen skal

foretages for hver enkel oplysning i sagen, og parten bør i almindelighed

gøres

bekendt med, at visse oplysninger er tilbageholdt.

For så vidt angår adfærdsklagesager er der i øvrigt

særlige bestemmelser om retten til aktindsigt i sagsakterne i de tilfælde,

hvor

retten har beskikket en advokat for klageren i sagen.

Den beskikkede advokat skal således løbende have tilsendt genpart af det

materiale, statsadvokaten tilvejebringer som led i undersøgelsen af sagen.

Advokaten må imidlertid ikke uden statsadvokatens tilladelse overlevere det

modtagne materiale til sin klient eller andre.

Advokaten kan derimod frit orientere sin klient om materialets indhold og

forevise materialet for denne.

For så vidt angår sager om erstatning i anledning af

strafferetlig forfølgning kan den erstatningssøgende, hvis erstatningskravet

ikke imødekommes ved en afgørelse truffet af Rigsadvokaten i en klagesag

eller

af justitsministeren, inden to måneder efter meddelelse om afslaget begære

kravet indbragt for retten. Erstatningssagen behandles i så fald i

strafferetsplejens former.

Efter anmodning fra den erstatningssøgende beskikkes der

ved en eventuel domstolsbehandling en advokat for den pågældende, jf.

retsplejelovens §

1018 f,

stk. 2. De regler, der er fastsat for forsvarere, finder i så fald anvendelse

for den beskikkede advokat. Det betyder bl.a., at den beskikkede advokat ikke

uden politiets tilladelse kan overlevere det modtagne materiale til sin

klient.

Han kan derimod som udgangspunkt frit orientere sin klient om materialets

indhold og forevise materialet for denne. Om advokatens og

erstatningssøgendes

adgang til sagsmateriale henvises til det, der er anført ovenfor under pkt.

3.1. om retsplejelovens § 729 a-c.

Det bemærkes, at klager over de af politiets

dispositioner, der vedrører strafforfølgning, indgår som en del af den

omhandlede

straffesag. Der henvises i den forbindelse til det, der er anført ovenfor

under

pkt. 3.1. om udlevering af materiale i straffesager.

3.2.2. Aktindsigt

for andre end sagens parter

For andre end sagens parter (og partsrepræsentanter) er

der i administrative sager

kun adgang til at

få udleveret dokumenter, hvis det følger af offentlighedslovens bestemmelser

om

aktindsigt.

Der er efter disse bestemmelser ikke adgang til aktindsigt

i sager inden for strafferetsplejen.

Dette indebærer, at der for andre end sagens parter ikke er adgang til

aktindsigt i sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning

eller

i sager, hvor sagens parter f.eks. måtte have klaget over de af politiets

dispositioner,

der vedrører strafforfølgning.

Hvis der ikke er tale om sager inden for

strafferetsplejen, vil andre end sagens parter med de undtagelser, der er

nævnt

i offentlighedslovens §§ 7-14, have adgang til aktindsigt i bl.a. oplysninger

om politipersonalets navne.

Det må antages, at aktindsigt i oplysninger om

politipersonalets identitet efter en konkret vurdering kan begrænses, hvis

det

er nødvendigt af væsentlige hensyn til beskyttelse af sigtede, vidner eller

andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.

Aktindsigt i oplysninger om politipersonalets navne kan

efter en konkret vurdering endvidere begrænses, hvis det er nødvendigt af

væsentlige hensyn til private eller offentlige interesser, hvor

hemmeligholdelse

efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

4.

Domsforhandlingen ved retten

4.1. Straffesager

Samtidig med indleveringen af anklageskriftet på rettens

kontor indleveres en udskrift af de i sagen foretagne retslige undersøgelses-

og bevishandlinger, sammen med sagens øvrige dokumenter mv. og en

bevisfortegnelse. Polititjenestemænd, der har udført foranstaltninger som

nævnt

i retsplejelovens §

754 a

(om agentvirksomhed), og polititjenestemænd med en særlig tjenestefunktion,

hvor det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at

hemmeligholde identiteten, kan i den forbindelse betegnes med et andet navn

end

deres eget og uden angivelse af bopæl,

jf. nærmere nedenfor.

I straffesager kan retten træffe bestemmelse om

dørlukning, når der skal afgives forklaring af en polititjenestemand med en

særlig tjenestefunktion og når det af hensyn til denne særlige

tjenestefunktion

er nødvendigt at hemmeligholde den pågældendes identitet.

Hvis politipersonale indkaldes som vidner i en straffesag,

kan anklagemyndigheden – i forbindelse med forberedelsen af

domsforhandlingen –

give forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysninger om et vidnes navn,

stilling og bopæl til tiltalte, hvis anklagemyndigheden – efter de

generelle

regler om anonyme vidner – agter at anmode

retten om at træffe bestemmelse om, at disse oplysninger ikke må meddeles

tiltalte.

Fremsætter anklagemyndigheden under domsforhandlingen en

sådan anmodning om anonymitet, kan retten, hvis det må antages at være uden

betydning for tiltaltes forsvar, bestemme, at et vidnes bopæl ikke må oplyses

for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det,

eller

at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis

afgørende

hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet.

Hvis retten på grund af afgørende hensyn til vidnets

sikkerhed har bestemt, at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses

for

tiltalte, kan retten yderligere bestemme, at tiltalte skal forlade

retslokalet,

mens vidnet afhøres, hvis der er grund til at antage, at vidnet eller vidnets

nærmeste vil blive udsat for alvorlig fare, hvis tiltalte får kendskab til

vidnets identitet.

En polititjenestemand, der har udført agentvirksomhed, kan

under domsforhandlingen altid afgive forklaring uden at oplyse sit eget navn

og

bopæl.

Rettens formand kan endvidere bestemme, at navn og bopæl

på en polititjenestemand, der afgiver forklaring som vidne, ikke skal

oplyses,

hvis afgørende hensyn til vidnets særlige tjenestefunktion taler for det, og

oplysningerne må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar.

Hertil kommer, at rettens formand kan bestemme, at

tiltalte skal forlade retslokalet, når en polititjenestemand, der har udført

foranstaltninger som nævnt i retsplejelovens §

754 a, eller en polititjenestemand med

en særlig tjenestefunktion afhøres, hvis dette er påkrævet af hensyn til

hemmeligholdelsen af polititjenestemandens identitet, og det må antages at

være

uden betydning for tiltaltes forsvar.

Bestemmelserne om anonymisering af politipersonale er en

del af den lovændring fra sommeren 2003, som havde til formål at forbedre

politiets efterforskningsmuligheder for at sikre en effektiv bekæmpelse af

rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet.

Retten kan endelig efter begæring forbyde offentlig

gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede eller andre personer,

der

nævnes under sagen.

4.2. Civile sager

De administrative myndigheders endelige afgørelse om

erstatning som følge af politiets dispositioner uden for strafferetsplejen

kan

af den erstatningssøgende ved civilt søgsmål indbringes for retten. Sagen

behandles i så fald i den borgerlige retsplejes former, og Kammeradvokaten

repræsenterer staten. Tilsvarende gælder for sager om erstatning i anledning

af

strafferetlig forfølgning omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel

93 a, men hvor erstatningssøgende ikke

ønsker sagen behandlet efter disse regler.

I en civil proces gælder i så fald forhandlingsmaksimen,

hvilket vil sige, at sagen oplyses af parterne.

Det bemærkes, at det følger af formuleringen af erstatningsansvarslovens

§ 23, stk. 2, 1. pkt., at den erstatningssøgende kan vælge, om han vil rejse

sit erstatningskrav mod arbejdsgiveren (i denne sammenhæng politimesteren)

eller mod arbejdstageren (den eller de involverede polititjenestemænd).

I sager om erstatning som følge af politiets dispositioner

vil det dog i praksis være myndigheden (politimesteren eller

Justitsministeriet),

der bliver sagsøgt, men den erstatningssøgende vil principielt ikke være

afskåret fra at sagsøge den eller de involverede polititjenestemænd.

Det skal imidlertid fremhæves, at den eller de involverede

polititjenestemænd, der ved simpel uagtsomhed forvolder en skade som et led i

tjenesten, ikke ifalder erstatningsansvar.

I sådanne tilfælde påhviler erstatningsansvaret kun arbejdsgiveren (staten).

Det skal endvidere fremhæves, at erstatning, som

arbejdsgiveren (politimesteren eller Justitsministeriet) har måttet udrede

som

følge af den eller de involverede polititjenestemænds uforsvarlige adfærd, i

det indbyrdes forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager kun kan kræves

betalt

af polititjenestemanden, hvis det findes rimeligt under hensyn til den

udviste

skyld, den eller de involverede polititjenestemænds stilling og

omstændighederne i øvrigt.

Den eller de involverede polititjenestemænds

erstatningsansvar over for skadelidte kan nedsættes eller bortfalde, hvis det

findes rimeligt under hensyn til de ovennævnte omstændigheder og til

skadelidtes

interesse.

Det skal i øvrigt bemærkes, at parten under en

domsforhandling af en civil sag kan forlange at få udleveret kopi af

dokumenter,

der vedrører sagen, herunder indførsler i retsbøgerne, medmindre andet er

bestemt. Anmodningen om aktindsigt indgives i så fald til den ret, der i

øvrigt

behandler sagen.

For så vidt angår andre end sagens parter, skal det

bemærkes, at den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret

retsspørgsmål, under domsforhandlingen kan forlange at blive gjort bekendt

med

dokumenter, der vedrører sagen, herunder indførsler i retsbøgerne, hvis

dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål.

Retten til

aktindsigt omfatter dog ikke interne arbejdsdokumenter,

ligesom retten til aktindsigt i en række nærmere angivne tilfælde kan

begrænses,

hvorved hensynet

til beskyttelse af politipersonalet kan varetages.

5. Anmodninger om

aktindsigt, der fremsættes efter sagens afslutning

5.1. Straffesager

En

part

i en

straffesag kan, når straffesagen er endeligt afsluttet, forlange at blive

gjort

bekendt med dokumenter, der vedrører sagen, herunder indførsler i

retsbøgerne.

Partens adgang til

aktindsigt omfatter dog ikke interne arbejdsdokumenter,

og retten til aktindsigt kan i øvrigt begrænses i en række nærmere angivne

tilfælde.

Retten til

aktindsigt vil således efter en konkret vurdering kunne begrænses, hvis

partens

interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse

af

sit tarv findes at burde vige for hensynet til beskyttelse af medsigtede,

vidner eller andre, herunder f.eks. hensynet til beskyttelse af

politipersonale.

Afgørelsen af, om en anmodning om aktindsigt fra

andre end parten

i en afgjort straffesag

skal imødekommes, træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 41-

41 g.

Det følger heraf, at enhver kan forlange at få adgang til

at gennemse en doms konklusion, når anmodningen herom fremsættes inden 1 uge

efter dommens afsigelse.

Enhver har endvidere som udgangspunkt adgang til

aktindsigt i domme og kendelser i straffesager, der er endeligt afsluttet for

mindre end et år siden.

Der stilles

således ikke krav om, at den, der anmoder om aktindsigt, skal påvise en

retlig

interesse deri.

Retten til aktindsigt i domme og kendelser kan dog

begrænses, hvis det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige

institutioner, eller hvis det af ganske særlige grunde er påkrævet af hensyn

til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, eller endelig

hvis dommen eller kendelsen indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent

private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder og offentlighedens

indsigt i retssager findes at burde vige for væsentlige hensyn til de

pågældende,

der ikke kan varetages ved anonymisering i medfør af retsplejelovens

§ 41

e, stk. 4.

For så vidt angår aktindsigt i andre dokumenter end domme

og kendelser, kan den, der har en individuel, væsentlig interesse i et

konkret

retsspørgsmål, når straffesagen er endeligt afsluttet, forlange at blive

gjort

bekendt med dokumenter, der vedrører en straffesag, herunder indførsler i

retsbøgerne, hvis dokumenterne har betydning for vurderingen af det

pågældende

retsspørgsmål. Det samme gælder forurettede i straffesager eller, hvis

forurettede

er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende.

Det skal bemærkes, at retten til aktindsigt ikke omfatter interne

arbejdsdokumenter.

Hensynet til at beskytte politipersonale i særlige sager

kan imidlertid varetages gennem en begrænsning af retten til aktindsigt i en

straffesags dokumenter. Retten til aktindsigt, herunder i oplysninger om

politipersonalets navne mv., kan således begrænses i en række nærmere angivne

tilfælde,

f.eks. hvor

ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til en straffesags

dokumenter,

herunder oplysninger om politipersonalets navne mv., til varetagelse af sit

tarv findes at burde vige for hensynet til forebyggelse, opklaring og

forfølgning af lovovertrædelser eller for særlige hensyn til beskyttelse af

sigtede, tiltalte, vidner eller andre.

Efter anmodning giver retten pressen

adgang til at gennemse domme, der er afsagt inden for de seneste 4 uger.

Den samme

personkreds kan af anklagemyndigheden efter anmodning få udleveret kopi af

anklageskrift

eller retsmødebegæring, dog således at dokumentet inden kopieringen

anonymiseres, således at forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår.

Det bemærkes i øvrigt, at domme og kendelser i

straffesager kun må gengives offentligt, når de er anonymiserede, således at

sigtedes, tiltaltes, forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår.

5.2. Øvrige sager

For så vidt angår aktindsigt i dokumenter, der indgår i en

afsluttet

administrativ

sag, er det

den myndighed, der har behandlet/afgjort den omhandlede sag, der skal

behandle

anmodningen om aktindsigt.

Om mulighederne for at undtage oplysninger om

politipersonalets navne mv. henvises til det, der er anført ovenfor under

pkt.

3.2.

Om dokumenter, der indgår i en civil sag, der er behandlet

ved domstolene, henvises til det netop ovenfor anførte under pkt. 5.1. om

retsplejelovens §§ 41-

41 g.

Det skal i øvrigt bemærkes, at en part kan forlange at få

udleveret kopi af dokumenter, der vedrører en civil sag, herunder indførsler

i

retsbøgerne, medmindre andet er bestemt. Anmodningen om aktindsigt indgives i

så fald til den ret, der i øvrigt har behandlet sagen.

Lignende dokumenter