Beskyttelse af politipersonale i visse særlige sager
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beskyttelse
af politipersonale i visse særlige sager
Politiforbundet i Danmark har over for Justitsministeriet rejst
spørgsmål om mulighederne for – af beskyttelseshensyn – i visse
særlige sager
at udelade eller anonymisere politipersonalets navne i rapportmateriale mv.
Justitsministeriet har drøftet mulighederne for at beskytte
politipersonale i visse særlige sager med Rigsadvokaten, Rigspolitichefen,
Politimesterforeningen, Politidirektøren i København og Politiforbundet i
Danmark.
Drøftelserne har ført til udarbejdelsen af vedlagte notat om
beskyttelse af politipersonale i visse særlige sager. Notatet kan tjene som
idékatalog eller checkliste i sager, hvor der er en særlig anledning til at
søge at beskytte politipersonale mod trusler og overgreb.
Det skal understreges, at det ikke er sigtet med denne
cirkulæreskrivelse at opfordre til i almindelighed at udelade eller
anonymisere
politipersonalets navne. Sigtet er derimod dels at henlede opmærksomheden på,
at der i visse særlige sager – navnlig om organiseret
kriminalitet/rockerkriminalitet
– kan være anledning til at overveje udeladelse eller anonymisering af
politipersonalets navne, dels at vejlede om, hvilke muligheder der i sådanne
sager er efter lovgivningen.
Justitsministeriet, den 23. september
2004
Jens Kruse Mikkelsen
N O T A T
om
beskyttelse af
politipersonale i visse særlige sager
Læs alt
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Udarbejdelse af rapporter
mv.
3.
Udlevering af sagsakter mv.
til forsvareren eller andre som led i sagens behandling
3.1
Straffesager
3.2
Øvrige sager
3.2.1
Partens ret til aktindsigt
3.2.2
Aktindsigt for andre end sagens parter
4.
Domsforhandlingen ved retten
4.1
Straffesager
4.2
Civile sager
5.
Anmodninger om aktindsigt,
der fremsættes efter sagens afslutning
5.1
Straffesager
5.2
Øvrige sager
1. Indledning
Mulighederne for i visse særlige sager – navnlig i sager
om organiseret kriminalitet/rockerkriminalitet – at udelade eller
anonymisere
politipersonalets navne i rapportmateriale mv. er nedenfor søgt belyst gennem
en beskrivelse af, hvilke overvejelser om anonymisering der kan gøres i
forbindelse med de enkelte sagsbehandlingsskridt, herunder udarbejdelse af
rapporter mv., udlevering af sagsakter til forsvarere, bistandsadvokater mv.
samt under domsforhandlingen.
Det skal fremhæves, at hensynet til beskyttelse af
politipersonale i en række tilfælde i praksis ikke vil kunne varetages gennem
anonymisering. Det gælder bl.a. tilfælde, hvor de relevante personer i
forvejen
er bekendt med politipersonalets identitet, f.eks. gennem tidligere kontakt
til
det pågældende politipersonale, eller fordi politipersonalet i
overensstemmelse
med de almindelige regler i kundgørelsen om politiets legitimation har
legitimeret sig over for disse personer under sagen.
Det skal endvidere fremhæves, at det i nogle tilfælde må
antages at følge af god forvaltningsskik, at der ikke kan ske anonymisering.
F.eks. skal afgørelser i forhold til borgerne træffes af en navngiven (ikke
anonymiseret) medarbejder. Ligeledes skal et anklageskrift underskrives af en
navngiven medarbejder. I disse tilfælde må et eventuelt beskyttelseshensyn
varetages ved, at afgørelsen træffes (og et anklageskrift underskrives) på
passende højt ledelsesniveau – i det omfang det ikke allerede følger af
interne
kompetenceregler – således at det ikke udadtil fremgår, hvem der har
været sagsbehandler.
2. Udarbejdelse af
rapporter mv.
I forbindelse med udarbejdelse af diverse rapporter,
herunder anmeldelsesrapporter, afhøringsrapporter mv., påfører den
rapportoptagende polititjenestemand i almindelighed rapporten sit navn og sin
underskrift, og der kan derfor allerede i forbindelse med de indledende
sagsbehandlingsskridt være anledning til for den pågældende
polititjenestemand
at overveje, hvad den pågældende rapport skal bruges til. Det kan således
være
relevant at overveje, hvilken type sag rapporten udarbejdes med henblik på at
indgå i og eventuelt også, om rapporten på sigt må forventes at komme til at
indgå
i andre sammenhænge, hvor der må antages at være et særligt behov for
beskyttelse af politipersonale.
Vurderer sagsbehandleren allerede i den indledende fase af
en sags behandling, at rapporten – eventuelt på sigt – vil komme
til at indgå i
en sag af særlig karakter, er der allerede på dette tidspunkt i sagsforløbet
anledning til at overveje anonymisering med henblik på at beskytte det
involverede politipersonale.
Det vil i almindelighed være navnene på det i forbindelse
med sagsbehandlingen involverede politipersonale, som er af særlig interesse.
Spørgsmålet om anonymisering vil derimod i sagens natur næppe i praksis være
relevant i forholdet mellem f.eks. en afhørende polititjenestemand og den
afhørte person, men vil eventuelt kunne rejses i forhold til
polititjenestemænd,
der har afhørt andre i sagen eller i forhold til rapporter, der udarbejdes i
forbindelse med gerningsstedsundersøgelser mv.
Politipersonalets navne optræder endvidere i politiets
døgnrapporter. Uanset at disse rapporter ikke udarbejdes som et led i en
konkret sag eller med henblik på at indgå i denne, kan der i visse helt
særlige
tilfælde være anledning til for politipersonalet at overveje behovet for
anonymisering i forbindelse med udarbejdelsen af døgnrapporter. Det er
således
almindeligt antaget, at politiets døgnrapporter som udgangspunkt er omfattet
af
retten til aktindsigt, idet de er interne arbejdsdokumenter, der er
udarbejdet
af en myndighed med henblik på at tilvejebringe bevismæssig eller anden
tilsvarende
klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder.
Endnu en sammenhæng, hvori politipersonalets navne
optræder, er indberetningerne om politiets brug af skydevåben, hund eller
stav
til magtanvendelse. Ved udarbejdelse af en sådan indberetning bør
anonymisering
efter omstændighederne også overvejes, hvis indberetningen må antages at
komme
til at indgå i en sag af særlig karakter, hvor der må antages at være behov
for
at beskytte politipersonale.
Når rapporter eller indberetninger anonymiseres bør der
ikke – f.eks. ved anvendelse af dæknavn – gives indtryk af, at der
er anført
den pågældendes rigtige navn. I stedet kan der f.eks. anvendes (evt.
opdigtede)
initialer eller blot angives den pågældendes tjenestenummer, men således at
det
efterfølgende er muligt at finde frem til navnet på den medarbejder, der er
anonymiseret. Det skal i den forbindelse fremhæves, at sigtede eller dennes
forsvarer må antages at kunne kræve den pågældendes rigtige navn oplyst, hvis
denne oplysning har betydning for varetagelsen af sigtedes forsvar, medmindre
der er særlig hjemmel til at hemmeligholde navnet. Der kan også blive behov
for
at få det rigtige navn oplyst til brug for en eventuel disciplinær- eller
klagesag.
3. Udlevering af
sagsakter mv. til forsvareren eller andre som led i sagens behandling
(herunder
om retten til aktindsigt)
I forbindelse sagsbehandlingen er det forudsat, at sagens
akter udleveres til f.eks. forsvareren, bistandsadvokaten mv., jf.
retsplejelovens §
729 a.
og § 741 c. Hertil kommer, at andre end sagens parter og disses
repræsentanter
kan få adgang til sagens materiale, jf. herom navnlig afsnit 3.2.2. om
adgangen
til aktindsigt for andre end sagens parter.
3.1. Straffesager
Som led i en straffesags behandling har
forsvareren
adgang til at gøre sig
bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den
sag,
som sigtelsen eller tiltalen angår.
Hvis materialet uden ulempe kan kopieres, skal
politimesteren udlevere en kopi af materialet til forsvareren. Forsvareren må
ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne materiale til sigtede
eller andre. Politiet giver samtykke, hvis det findes ubetænkeligt.
Forsvareren kan som udgangspunkt frit orientere sigtede om
materialets indhold og forevise materialet for sigtede, herunder materiale
som
indeholder oplysninger om politipersonalets navne.
Efter retsplejelovens §
729 a, stk. 4, kan politiet give
forsvareren pålæg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har
modtaget fra politiet, bl.a. hvis det er nødvendig af hensyn til tredjemand.
I
særlige sager, kan et sådant hensyn f.eks. være hensynet til at beskytte en
polititjenestemand. Et pålæg efter §
729
a, stk. 4, kan kun udstrækkes, indtil tiltalte har
afgivet forklaring under domsforhandlingen.
En videregående begrænsning følger af retsplejelovens §
729 c, stk. 1, hvorefter retten efter anmodning fra politiet kan bestemme, at
reglerne om forsvarerens ret til aktindsigt skal fraviges, bl.a. hvis det er
påkrævet af hensyn til tredjemands liv eller helbred.
”Tredjemand” kan f.eks. være en polititjenestemand. Der er efter
forarbejderne
ikke krav om, at der skal foreligge konkrete oplysninger eller trusler om, at
tredjemand (polititjenestemanden) vil lide overlast. Sigtedes eller tiltaltes
eventuelle tilknytning til en organisation eller et netværk af personer, der
er
kendt for at anvende grov vold eller trusler om grov vold mod personer, der
afslører deres kriminalitet, kan således efter omstændighederne i sig selv
begrunde en begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt. Det bemærkes
dog, at retten ikke kan træffe afgørelse om fravigelse af forsvarerens ret
til
aktindsigt, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for
varetagelsen af sigtedes eller tiltaltes forsvar.
Der er således efter bestemmelserne i retsplejelovens §
729 a, stk. 4 og § 729 c mulighed for –
efter en konkret vurdering – at begrænse forsvarerens indsigt i
oplysninger og
derved reducere risikoen for, at oplysninger om politipersonalets navne mv.
misbruges. Bestemmelserne er en del af den lovændring fra sommeren 2003, som
havde til formål at forbedre politiets efterforskningsmuligheder for at sikre
en effektiv bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret
kriminalitet.
For så vidt angår indførsler i retsbøgerne vedrørende
sagen meddeler retten forsvareren kopi af materialet. Forsvareren kan gøre
sigtede bekendt med kopierne, medmindre andet følger af retsplejelovens § 748
(om udelukkelse af sigtede fra et retsmøde) og § 848 (om bl.a. anonyme
vidner).
Retten kan dog – eventuelt efter anmodning fra politiet – pålægge
forsvareren
ikke at overlevere kopierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes,
at
kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde.
Det kan således i visse særlige sager være nødvendigt for
politiet allerede i forbindelse med rettens fremsendelse af
retsbogsudskrifter
til forsvareren at overveje behovet for at beskytte politipersonale og dermed
behovet for at fremsætte anmodning om, at retten pålægger forsvareren ikke at
overlevere kopierne til sigtede eller andre.
For så vidt angår udlevering af sagsakter til den
sigtede/tiltalte selv
, skal
opmærksomheden henledes på, at denne som udgangspunkt har adgang til sagens
materiale via sin forsvarer, og at den pågældende derved har mulighed for at
gøre sig bekendt med det materiale, der indgår i den verserende sag.
I sager, hvor der ikke er valgt eller beskikket en
forsvarer for sigtede, sidestilles sigtede med hensyn til aktindsigt i videst
muligt omfang med sigtede, der har en forsvarer. En sigtet uden forsvarer
skal
således efter anmodning have adgang til at gøre sig bekendt med det
materiale,
som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.
Også i denne sammenhæng kan det være relevant for politiet
at overveje, om der er tale om en sag, hvor der kan være behov for at
beskytte
politipersonale. Politiet kan nemlig afslå anmodningen om aktindsigt med
samme
begrundelse, som det kan forbydes en forsvarer at overlevere materiale til
sigtede, jf. ovenfor om retsplejelovens §
729
a, stk. 4. Et sådant særligt hensyn vil f.eks. kunne
være hensynet til at beskytte en polititjenestemand. En begrænsning i
sigtedes
aktindsigt bortfalder imidlertid senest inden domsforhandlingen.
Det bemærkes dog, at den ovenfor omtalte bestemmelse i
retsplejelovens § 729 c, stk. 1, om en videregående begrænsning af adgangen
til
aktindsigt også finder anvendelse i sager, hvor der ikke er valgt eller
beskikket
en forsvarer for sigtede. Retten kan således i disse tilfælde efter anmodning
fra politiet bestemme, at reglerne om sigtedes ret til aktindsigt skal
fraviges,
bl.a. hvis det er påkrævet af hensyn til tredjemands liv eller helbred.
En sigtet uden forsvarer skal endvidere efter anmodning
have adgang til hos politiet at gøre sig bekendt med indførsler i retsbøgerne
vedrørende sagen, medmindre andet følger af retsplejelovens § 748 (om
udelukkelse af sigtede fra et retsmøde) og § 848 (om bl.a. anonyme vidner).
Politiet udleverer efter anmodning kopi af indførslerne til sigtede,
medmindre
det må befrygtes, at kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde.
En
bistandsadvokat
for forurettede har under hele sagens forløb adgang til at gøre sig bekendt
med
det af politiet tilvejebragte materiale i sagen.
Bistandsadvokaten skal have udleveret kopi af materialet, i det omfang det
uden
ulempe kan kopieres.
Bistandsadvokaten må ikke uden politiets samtykke
overlevere det modtagne materiale til den forurettede eller andre, og han må
som udgangspunkt kun gøre den forurettede bekendt med vedkommendes egen
forklaring til politirapport.
Den for
forurettede beskikkede advokat har således en væsentlig mere begrænset adgang
til at gøre sin klient bekendt med indholdet af sagens materiale end en
forsvarer.
Andre
end sagens
parter, forsvarere og bistandsadvokater har som udgangspunkt ikke adgang til
sagens materiale, idet offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt ikke
gælder for sager inden for strafferetsplejen.
Retten udleverer imidlertid efter anmodning anklageskrift
eller retsmødebegæring til pressen.
Dokumentet skal dog inden kopieringen anonymiseres, således at forurettedes
eller vidners identitet ikke fremgår. Pressens adgang til aktindsigt i
anklageskrifter
og retsmødebegæringer kan kun begrænses, hvis det er nødvendigt af væsentlige
hensyn til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller
mellemfolkelige institutioner.
3.2. Øvrige sager
Det er ikke kun i forbindelse med behandlingen af de
egentlige straffesager, at spørgsmålet om udlevering af sagsakter opstår. For
så vidt angår sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en
forvaltningsmyndighed (dvs. rent administrative sager, som f.eks.
adfærdsklagesager
), vil der med
henblik på at sikre sagens oplysning i forbindelse med myndighedernes
behandling af sagerne i al almindelighed blive foretaget partshøring svarende
til forvaltningslovens § 19. Sagens parter vil således få adgang til at se og
kommentere materiale vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som
vedkommende
ikke kan antages at være bekendt med, hvis oplysningerne er til ugunst for
parten og af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
I de fleste tilfælde forudsætter partshøring ikke
nødvendigvis, at myndigheden udleverer oplysninger om navne mv. på de
involverede polititjenestemænd. I tilfælde, hvor oplysninger om en
polititjenestemands identitet er af væsentlig betydning for sagens afgørelse,
og hvor der derfor er pligt til at partshøre over disse oplysninger, gælder
der
imidlertid visse undtagelser fra kravet om partshøring. Pligten til at
foretage
partshøring gælder således ikke i de i forvaltningslovens § 19, stk. 2,
anførte
tilfælde. Der er bl.a. ikke pligt til at partshøre, hvis parten ikke har ret
til
aktindsigt med hensyn til de pågældende oplysninger.
Som beskrevet nedenfor vil adgangen til aktindsigt i oplysninger om
politipersonalets identitet efter en konkret vurdering bl.a. kunne begrænses
eller afslås, hvis det er nødvendigt af væsentlige hensyn til beskyttelse af
sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær
forfølgning.
3.2.1. Parters ret
til aktindsigt
Om en part i en administrativ sag eller andre har ret til
aktindsigt, afhænger for det første af, hvilken type sag der er tale om.
Herudover afhænger det af en vurdering af, hvad det er for en type dokument,
der er anmodet om aktindsigt i, og hvilken oplysning der er anmodet om
aktindsigt
i.
Retten til aktindsigt for en part i en sag er reguleret af
forvaltningslovens bestemmelser. Det følger heraf, at den, der er part i en
sag, som der er eller vil blive truffet afgørelse i af en
forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens
dokumenter.
Der er imidlertid
som udgangspunkt ikke adgang til aktindsigt i sager om strafferetlig
forfølgning.
Adfærdsklagesager, sager om erstatning som følge af
politiets dispositioner, der behandles administrativt,
og klagesager vedrørende politiets dispositioner uden for strafferetsplejen
er
ikke sager om strafferetlig forfølgning i forvaltningslovens forstand. En
part
i en sådan sag har dermed som udgangspunkt ret til aktindsigt i sagen.
Retten til aktindsigt i de ovennævnte sagstyper kan
imidlertid afslås eller
begrænses efter de almindelige undtagelsesbestemmelser i
forvaltningsloven.
Aktindsigt i
f.eks. oplysninger om politipersonalets navne mv. kan således efter en
konkret
afvejning begrænses, hvis det er nødvendigt af væsentlige hensyn til
beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller
disciplinær forfølgning.
Afvejningen skal
foretages for hver enkel oplysning i sagen, og parten bør i almindelighed
gøres
bekendt med, at visse oplysninger er tilbageholdt.
For så vidt angår adfærdsklagesager er der i øvrigt
særlige bestemmelser om retten til aktindsigt i sagsakterne i de tilfælde,
hvor
retten har beskikket en advokat for klageren i sagen.
Den beskikkede advokat skal således løbende have tilsendt genpart af det
materiale, statsadvokaten tilvejebringer som led i undersøgelsen af sagen.
Advokaten må imidlertid ikke uden statsadvokatens tilladelse overlevere det
modtagne materiale til sin klient eller andre.
Advokaten kan derimod frit orientere sin klient om materialets indhold og
forevise materialet for denne.
For så vidt angår sager om erstatning i anledning af
strafferetlig forfølgning kan den erstatningssøgende, hvis erstatningskravet
ikke imødekommes ved en afgørelse truffet af Rigsadvokaten i en klagesag
eller
af justitsministeren, inden to måneder efter meddelelse om afslaget begære
kravet indbragt for retten. Erstatningssagen behandles i så fald i
strafferetsplejens former.
Efter anmodning fra den erstatningssøgende beskikkes der
ved en eventuel domstolsbehandling en advokat for den pågældende, jf.
retsplejelovens §
1018 f,
stk. 2. De regler, der er fastsat for forsvarere, finder i så fald anvendelse
for den beskikkede advokat. Det betyder bl.a., at den beskikkede advokat ikke
uden politiets tilladelse kan overlevere det modtagne materiale til sin
klient.
Han kan derimod som udgangspunkt frit orientere sin klient om materialets
indhold og forevise materialet for denne. Om advokatens og
erstatningssøgendes
adgang til sagsmateriale henvises til det, der er anført ovenfor under pkt.
3.1. om retsplejelovens § 729 a-c.
Det bemærkes, at klager over de af politiets
dispositioner, der vedrører strafforfølgning, indgår som en del af den
omhandlede
straffesag. Der henvises i den forbindelse til det, der er anført ovenfor
under
pkt. 3.1. om udlevering af materiale i straffesager.
3.2.2. Aktindsigt
for andre end sagens parter
For andre end sagens parter (og partsrepræsentanter) er
der i administrative sager
kun adgang til at
få udleveret dokumenter, hvis det følger af offentlighedslovens bestemmelser
om
aktindsigt.
Der er efter disse bestemmelser ikke adgang til aktindsigt
i sager inden for strafferetsplejen.
Dette indebærer, at der for andre end sagens parter ikke er adgang til
aktindsigt i sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning
eller
i sager, hvor sagens parter f.eks. måtte have klaget over de af politiets
dispositioner,
der vedrører strafforfølgning.
Hvis der ikke er tale om sager inden for
strafferetsplejen, vil andre end sagens parter med de undtagelser, der er
nævnt
i offentlighedslovens §§ 7-14, have adgang til aktindsigt i bl.a. oplysninger
om politipersonalets navne.
Det må antages, at aktindsigt i oplysninger om
politipersonalets identitet efter en konkret vurdering kan begrænses, hvis
det
er nødvendigt af væsentlige hensyn til beskyttelse af sigtede, vidner eller
andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.
Aktindsigt i oplysninger om politipersonalets navne kan
efter en konkret vurdering endvidere begrænses, hvis det er nødvendigt af
væsentlige hensyn til private eller offentlige interesser, hvor
hemmeligholdelse
efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
4.
Domsforhandlingen ved retten
4.1. Straffesager
Samtidig med indleveringen af anklageskriftet på rettens
kontor indleveres en udskrift af de i sagen foretagne retslige undersøgelses-
og bevishandlinger, sammen med sagens øvrige dokumenter mv. og en
bevisfortegnelse. Polititjenestemænd, der har udført foranstaltninger som
nævnt
i retsplejelovens §
754 a
(om agentvirksomhed), og polititjenestemænd med en særlig tjenestefunktion,
hvor det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at
hemmeligholde identiteten, kan i den forbindelse betegnes med et andet navn
end
deres eget og uden angivelse af bopæl,
jf. nærmere nedenfor.
I straffesager kan retten træffe bestemmelse om
dørlukning, når der skal afgives forklaring af en polititjenestemand med en
særlig tjenestefunktion og når det af hensyn til denne særlige
tjenestefunktion
er nødvendigt at hemmeligholde den pågældendes identitet.
Hvis politipersonale indkaldes som vidner i en straffesag,
kan anklagemyndigheden – i forbindelse med forberedelsen af
domsforhandlingen –
give forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysninger om et vidnes navn,
stilling og bopæl til tiltalte, hvis anklagemyndigheden – efter de
generelle
regler om anonyme vidner – agter at anmode
retten om at træffe bestemmelse om, at disse oplysninger ikke må meddeles
tiltalte.
Fremsætter anklagemyndigheden under domsforhandlingen en
sådan anmodning om anonymitet, kan retten, hvis det må antages at være uden
betydning for tiltaltes forsvar, bestemme, at et vidnes bopæl ikke må oplyses
for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det,
eller
at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis
afgørende
hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet.
Hvis retten på grund af afgørende hensyn til vidnets
sikkerhed har bestemt, at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses
for
tiltalte, kan retten yderligere bestemme, at tiltalte skal forlade
retslokalet,
mens vidnet afhøres, hvis der er grund til at antage, at vidnet eller vidnets
nærmeste vil blive udsat for alvorlig fare, hvis tiltalte får kendskab til
vidnets identitet.
En polititjenestemand, der har udført agentvirksomhed, kan
under domsforhandlingen altid afgive forklaring uden at oplyse sit eget navn
og
bopæl.
Rettens formand kan endvidere bestemme, at navn og bopæl
på en polititjenestemand, der afgiver forklaring som vidne, ikke skal
oplyses,
hvis afgørende hensyn til vidnets særlige tjenestefunktion taler for det, og
oplysningerne må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar.
Hertil kommer, at rettens formand kan bestemme, at
tiltalte skal forlade retslokalet, når en polititjenestemand, der har udført
foranstaltninger som nævnt i retsplejelovens §
754 a, eller en polititjenestemand med
en særlig tjenestefunktion afhøres, hvis dette er påkrævet af hensyn til
hemmeligholdelsen af polititjenestemandens identitet, og det må antages at
være
uden betydning for tiltaltes forsvar.
Bestemmelserne om anonymisering af politipersonale er en
del af den lovændring fra sommeren 2003, som havde til formål at forbedre
politiets efterforskningsmuligheder for at sikre en effektiv bekæmpelse af
rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet.
Retten kan endelig efter begæring forbyde offentlig
gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede eller andre personer,
der
nævnes under sagen.
4.2. Civile sager
De administrative myndigheders endelige afgørelse om
erstatning som følge af politiets dispositioner uden for strafferetsplejen
kan
af den erstatningssøgende ved civilt søgsmål indbringes for retten. Sagen
behandles i så fald i den borgerlige retsplejes former, og Kammeradvokaten
repræsenterer staten. Tilsvarende gælder for sager om erstatning i anledning
af
strafferetlig forfølgning omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel
93 a, men hvor erstatningssøgende ikke
ønsker sagen behandlet efter disse regler.
I en civil proces gælder i så fald forhandlingsmaksimen,
hvilket vil sige, at sagen oplyses af parterne.
Det bemærkes, at det følger af formuleringen af erstatningsansvarslovens
§ 23, stk. 2, 1. pkt., at den erstatningssøgende kan vælge, om han vil rejse
sit erstatningskrav mod arbejdsgiveren (i denne sammenhæng politimesteren)
eller mod arbejdstageren (den eller de involverede polititjenestemænd).
I sager om erstatning som følge af politiets dispositioner
vil det dog i praksis være myndigheden (politimesteren eller
Justitsministeriet),
der bliver sagsøgt, men den erstatningssøgende vil principielt ikke være
afskåret fra at sagsøge den eller de involverede polititjenestemænd.
Det skal imidlertid fremhæves, at den eller de involverede
polititjenestemænd, der ved simpel uagtsomhed forvolder en skade som et led i
tjenesten, ikke ifalder erstatningsansvar.
I sådanne tilfælde påhviler erstatningsansvaret kun arbejdsgiveren (staten).
Det skal endvidere fremhæves, at erstatning, som
arbejdsgiveren (politimesteren eller Justitsministeriet) har måttet udrede
som
følge af den eller de involverede polititjenestemænds uforsvarlige adfærd, i
det indbyrdes forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager kun kan kræves
betalt
af polititjenestemanden, hvis det findes rimeligt under hensyn til den
udviste
skyld, den eller de involverede polititjenestemænds stilling og
omstændighederne i øvrigt.
Den eller de involverede polititjenestemænds
erstatningsansvar over for skadelidte kan nedsættes eller bortfalde, hvis det
findes rimeligt under hensyn til de ovennævnte omstændigheder og til
skadelidtes
interesse.
Det skal i øvrigt bemærkes, at parten under en
domsforhandling af en civil sag kan forlange at få udleveret kopi af
dokumenter,
der vedrører sagen, herunder indførsler i retsbøgerne, medmindre andet er
bestemt. Anmodningen om aktindsigt indgives i så fald til den ret, der i
øvrigt
behandler sagen.
For så vidt angår andre end sagens parter, skal det
bemærkes, at den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret
retsspørgsmål, under domsforhandlingen kan forlange at blive gjort bekendt
med
dokumenter, der vedrører sagen, herunder indførsler i retsbøgerne, hvis
dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål.
Retten til
aktindsigt omfatter dog ikke interne arbejdsdokumenter,
ligesom retten til aktindsigt i en række nærmere angivne tilfælde kan
begrænses,
hvorved hensynet
til beskyttelse af politipersonalet kan varetages.
5. Anmodninger om
aktindsigt, der fremsættes efter sagens afslutning
5.1. Straffesager
En
part
i en
straffesag kan, når straffesagen er endeligt afsluttet, forlange at blive
gjort
bekendt med dokumenter, der vedrører sagen, herunder indførsler i
retsbøgerne.
Partens adgang til
aktindsigt omfatter dog ikke interne arbejdsdokumenter,
og retten til aktindsigt kan i øvrigt begrænses i en række nærmere angivne
tilfælde.
Retten til
aktindsigt vil således efter en konkret vurdering kunne begrænses, hvis
partens
interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse
af
sit tarv findes at burde vige for hensynet til beskyttelse af medsigtede,
vidner eller andre, herunder f.eks. hensynet til beskyttelse af
politipersonale.
Afgørelsen af, om en anmodning om aktindsigt fra
andre end parten
i en afgjort straffesag
skal imødekommes, træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 41-
41 g.
Det følger heraf, at enhver kan forlange at få adgang til
at gennemse en doms konklusion, når anmodningen herom fremsættes inden 1 uge
efter dommens afsigelse.
Enhver har endvidere som udgangspunkt adgang til
aktindsigt i domme og kendelser i straffesager, der er endeligt afsluttet for
mindre end et år siden.
Der stilles
således ikke krav om, at den, der anmoder om aktindsigt, skal påvise en
retlig
interesse deri.
Retten til aktindsigt i domme og kendelser kan dog
begrænses, hvis det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til
statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige
institutioner, eller hvis det af ganske særlige grunde er påkrævet af hensyn
til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, eller endelig
hvis dommen eller kendelsen indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent
private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder og offentlighedens
indsigt i retssager findes at burde vige for væsentlige hensyn til de
pågældende,
der ikke kan varetages ved anonymisering i medfør af retsplejelovens
§ 41
e, stk. 4.
For så vidt angår aktindsigt i andre dokumenter end domme
og kendelser, kan den, der har en individuel, væsentlig interesse i et
konkret
retsspørgsmål, når straffesagen er endeligt afsluttet, forlange at blive
gjort
bekendt med dokumenter, der vedrører en straffesag, herunder indførsler i
retsbøgerne, hvis dokumenterne har betydning for vurderingen af det
pågældende
retsspørgsmål. Det samme gælder forurettede i straffesager eller, hvis
forurettede
er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende.
Det skal bemærkes, at retten til aktindsigt ikke omfatter interne
arbejdsdokumenter.
Hensynet til at beskytte politipersonale i særlige sager
kan imidlertid varetages gennem en begrænsning af retten til aktindsigt i en
straffesags dokumenter. Retten til aktindsigt, herunder i oplysninger om
politipersonalets navne mv., kan således begrænses i en række nærmere angivne
tilfælde,
f.eks. hvor
ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til en straffesags
dokumenter,
herunder oplysninger om politipersonalets navne mv., til varetagelse af sit
tarv findes at burde vige for hensynet til forebyggelse, opklaring og
forfølgning af lovovertrædelser eller for særlige hensyn til beskyttelse af
sigtede, tiltalte, vidner eller andre.
Efter anmodning giver retten pressen
adgang til at gennemse domme, der er afsagt inden for de seneste 4 uger.
Den samme
personkreds kan af anklagemyndigheden efter anmodning få udleveret kopi af
anklageskrift
eller retsmødebegæring, dog således at dokumentet inden kopieringen
anonymiseres, således at forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår.
Det bemærkes i øvrigt, at domme og kendelser i
straffesager kun må gengives offentligt, når de er anonymiserede, således at
sigtedes, tiltaltes, forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår.
5.2. Øvrige sager
For så vidt angår aktindsigt i dokumenter, der indgår i en
afsluttet
administrativ
sag, er det
den myndighed, der har behandlet/afgjort den omhandlede sag, der skal
behandle
anmodningen om aktindsigt.
Om mulighederne for at undtage oplysninger om
politipersonalets navne mv. henvises til det, der er anført ovenfor under
pkt.
3.2.
Om dokumenter, der indgår i en civil sag, der er behandlet
ved domstolene, henvises til det netop ovenfor anførte under pkt. 5.1. om
retsplejelovens §§ 41-
41 g.
Det skal i øvrigt bemærkes, at en part kan forlange at få
udleveret kopi af dokumenter, der vedrører en civil sag, herunder indførsler
i
retsbøgerne, medmindre andet er bestemt. Anmodningen om aktindsigt indgives i
så fald til den ret, der i øvrigt har behandlet sagen.
Lignende dokumenter
- Udtagelse af blodprøver i forbindelse med statsadvokatundersøgelse Retsinformation · 3. marts 2003
- Opfølgning til inspektion af detentionen og venterummet på politistationen i Middelfart - Afsluttende brev Retsinformation · 12. november 2014
- Landsretten stadfæster byrettens dom, og tiltræder dermed, at straffen findes passende Domsdatabasen · 6. februar 2013
- Lokalnævnsmedlemmers habilitet Retsinformation · 6. marts 2019
- 1995 BSF 103 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEKÆMPELSE AF ORGANISERET KRIMINALITET OG ROCKERKRIMINALITET Retsinformation · 9. september 1996
- Politiklagenævnssag sat i bero. Begrundelse Retsinformation · 2. oktober 2002