Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse
Gældende udgave: LBK nr 842 af 11/09/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 3.976 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 3.892, Retsinformation 38, Domsdatabasen 25, Landsskatteretten 15, Vejdirektoratet 4, Huslejenævnene 2
- § 101 2.579
- § 33 1.194
- § 106 1.119
- § 91 452
- § 42 434
- § 41 424
- § 69 382
- § 28 375
- § 19 349
- § 98 328
- § 103 297
- § 72 220
- § 68 202
- § 65 194
- § 41 b 182
De nyeste afgørelser
- Affaldsafgift – Afgiftsfritagelse for oparbejdet bygge- og anlægsaffald Retsinformation · 19. november 2026
- Afslag på ophævelse af opsættende virkning vedrørende klager over påbud om anvendelsesbegrænsninger til bageri i Vordingborg Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. november 2026
- Stadfæstelse af påbud om ophør med erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for boringsnært beskyttelsesområde i Horsens Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
- Stadfæstelse af påbud om ophør med erhvervsmæssig anvendelse, opbevaring, håndtering og transport af pesticider i og omkring boringsnært beskyttelsesområde i Horsens Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
- Delvis ophævelse og hjemvisning i sag om Guldborgsund Kommunes afslag på aktindsigt i mødemateriale, intern kommunikation og fakturaer mv. fra advokat Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om etablering af jordvarmeanlæg i Allerød Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
- Stadfæstelse med ændringer af dispensation til tilførsel af jord til råstofgrav i Region Sjælland Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om tilladelse til udledning af tag- og overfladevand til Hjallerup Markedsgrøft og et af grøftens tilløb i Brønderslev Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra nyt boligområde i Struer Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 2026
- Stadfæstelse af påbud om ingen erhvervsmæssig anvendelse af pesticider indenfor boringsnære beskyttelsesområder samt nærområder hertil i Holbæk Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om miljøbeskyttelse
(Miljøbeskyttelsesloven)
Herved bekendtgøres lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 med de ændringer, der følger
af
lov nr. 907 af 16. december 1998, lov nr. 908 af 16. december 1998, § 9 i lov
nr. 355 af 2. juni 1999, lov nr. 369 af 2. juni 1999, § 90 i lov nr. 370 af
2.
juni 1999, lov nr. 373 af 2. juni 1999, § 2 i lov nr. 447 af 31. maj 2000,
lov
nr. 258 af 18. april 2001, § 2 i lov nr. 478 af 7. juni 2001 og lov nr. 479
af
7. juni 2001.
De ændringer, der følger af lov nr. 475 af 7. juni 2001 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Pant- og retursystemer), er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da ændringerne endnu ikke er trådt i kraft. Tidspunktet
for
ikrafttræden fastsættes af ministeren, jf. lovens § 2.
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1.
Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan
ske
på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for
bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2.
Med denne
lov tilsigtes særlig
1)
Læs alt
at forebygge og
bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og
støjulemper,
2)
at tilvejebringe
hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker,
3)
at begrænse anvendelse
og spild af råstoffer og andre ressourcer,
4)
at fremme anvendelse
af renere teknologi og
5)
at fremme
genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse.
§ 2.
Loven omfatter
1)
al virksomhed, som
gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer, gennem
udsendelse af mikroorganismer, der kan være til skade for miljø og sundhed,
eller ved frembringelse af affald kan medføre forurening af luft, vand, jord
og
undergrund,
2)
rystelser og støj,
3)
produkter eller
varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport
eller bortskaffelse kan medføre forurening,
4)
transportmidler og
andre mobile anlæg, som kan medføre forurening, og
5)
dyrehold, skadedyr og
andre forhold, som kan medføre hygiejniske problemer eller væsentlige ulemper
for omgivelserne.
Stk. 2.
Loven
omfatter tillige virksomhed, som vedrører risikobetonede processer, samt
oplagring af stoffer med farlige egenskaber, således at driftsforstyrrelser
eller uheld kan medføre nærliggende fare for forurening som nævnt i
stk. 1.
§ 3.
Ved
lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved
anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende
råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende
foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særlig vægt på en
forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi.
Stk. 2.
Ved
bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og
imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på
1)
de ydre omgivelsers
beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og
2)
hele det kredsløb,
som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af
ressourcer mest muligt.
§ 4.
Den, der vil påbegynde virksomhed, der kan give anledning til forurening,
skal
vælge et sådant sted for udøvelsen, at faren for forurening begrænses mest
muligt.
Stk. 2.
Ved valg af
stedet skal der tages hensyn til områdets beskaffenhed, herunder den
nuværende
og planlagte fremtidige udnyttelse, samt til mulighederne for hensigtsmæssig
bortskaffelse af spildevand og affald.
Stk. 3.
Den, der
påbegynder eller udøver virksomhed, der kan give anledning til forurening,
skal
træffe foranstaltninger, der kan forebygge og imødegå denne og tilrettelægge
virksomhedens indretning og drift på en sådan måde, at den i mindst muligt
omfang medfører forurening, jf. § 3. Ved indretning af virksomhedens
anlæg
og ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved valg af
produktionsprocesser,
råvarer og hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanvendelsen,
forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses bedst muligt.
Stk. 4.
Den, der
har forårsaget forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller skabt
risiko for, at en sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige
foranstaltninger til at søge følgerne af forureningen effektivt forebygget
eller afværget. Derudover skal den hidtidige tilstand søges genoprettet.
§ 5.
Den, der fremstiller eller importerer varer eller produkter, skal i videst
muligt
omfang sikre, at varen eller produktet ikke giver anledning til forurening
eller spild af materialer og energimæssige ressourcer.
Stk. 2.
Der skal
herunder lægges vægt på, at varen eller produktet har en sådan sammensætning
og
udformning, at varen eller produktet
1)
sikres den længst
mulige levetid,
2)
i videst muligt
omfang lader sig genanvende og
3)
ved den endelige
bortskaffelse som affald ikke giver anledning til forurening eller anden
miljøbelastning.
Stk. 3.
Den, der
anvender eller forbruger varer eller produkter, skal ved anskaffelsen og ved
bortskaffelsen af varen eller produktet medvirke til at fremme genanvendelsen
og begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelsen.
§ 6.
Offentlige myndigheder skal virke for lovens formål ved anlæg og drift af
offentlige virksomheder samt ved indkøb og forbrug.
§ 6 a.
Forurenende virksomheder skal organisere miljøarbejdet således, at
medarbejderne inddrages. Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med
de berørte parter fastsætte nærmere regler om, hvordan forurenende
virksomheder
skal inddrage medarbejderne i miljøarbejdet.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser
§ 7.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
1)
forurening fra
virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg og transportmidler,
2)
indretning, drift og
vedligeholdelse af de virksomheder m.v., der er nævnt i nr. 1,
3)
forurening fra
spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstalter og anlæg for
deponering
af affald samt indretning, drift, vedligeholdelse, nedlukning og
efterbehandling af sådanne anlæg,
4)
renhedsgraden af og
tilsætning af stoffer til brændstoffer, der anvendes til opvarmning eller
drift
af transportmidler og maskiner,
5)
at bestemte anlæg,
maskiner, redskaber og transportmidler skal være af godkendt type,
6)
at anlæg,
indretninger eller apparater, herunder måleapparatur, der er beregnet til
anvendelse i forureningsbegrænsende øjemed, skal være af godkendt type,
7)
risikobetonede
processer samt oplagring og transport af stoffer med farlige egenskaber som
nævnt i § 2, stk. 2,
8)
anmeldelse til
tilsynsmyndigheden af virksomhedens eller anlæggets anvendelse af råvarer,
hjælpestoffer og andre materialer samt af udledninger til vand, jord og luft
i
forbindelse med virksomhedens eller anlæggets drift, herunder af
frembringelsen
af affald,
9)
anmeldelse om
midlertidig placering og anvendelse af anlæg, transportmidler, mobile anlæg,
maskiner og redskaber, der kan medføre forurening, herunder om vilkår for
sådanne placeringer og anvendelse,
10)
bioteknologisk anvendelse
af mikroorganismer, herunder om alle former for udledning til miljøet, og
11)
anvendelse af
husdyrgødning og anden organisk gødning i jordbruget med henblik på at
beskytte
vandløb, søer og havet samt grundvandet mod forurening.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om en frivillig konsulentordning for virksomhederne i
forbindelse med gennemførelse af regler efter stk. 1, herunder om
autorisation af konsulenterne samt om gebyrer til dækning af udgifterne ved
autorisationsordningen.
Stk. 3.
Ministeren kan
fastsætte regler om,
1)
at personer i
ledelsen af bestemte forurenende anlæg skal have den hertil fornødne tekniske
viden og eventuelt bevis herfor, og
2)
at personale, der
betjener bestemte forurenende anlæg, skal have bevis for at have modtaget
undervisning i miljømæssig og teknisk forsvarlig drift af anlæggene, herunder
om undervisningens indhold og om kravene til opnåelse af beviset.
Stk. 4.
Ministeren
kan fastsætte regler om, at andre myndigheder eller private organisationer
skal
udøve nærmere fastlagte beføjelser om typegodkendelse og fabrikationskontrol
af
de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte anlæg, maskiner, indretninger m.v.
Stk. 5.
Ministeren kan
fastsætte regler om betaling for myndigheders og private organisationers
behandling af ansøgninger om typegodkendelse af de i stk. 1, nr. 5 og 6,
nævnte
anlæg, maskiner og indretninger m.v. For betaling opkrævet af de i stk. 4
nævnte myndigheder finder bestemmelserne i § 88 anvendelse.
Stk. 6.
Ministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i
stk.
4 nævnte myndigheder og private organisationer, herunder at afgørelser
truffet
af de i stk. 4 nævnte myndigheder ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 7 a.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om den ansvarliges pligt til
for egen regning at gennemføre egenkontrol af virksomheder, anlæg og
indretninger m.v. eller for egen regning at lade egenkontrollen gennemføre af
sagkyndige, herunder af autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige
og
tilsvarende laboratorier.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om autorisationsordninger, der vedrører
gennemførelsen af egenkontrol, herunder om, hvilke opgaver der skal udføres
af
de autoriserede personer, og om administration af autorisationsordninger.
Ministeren kan ligeledes fastsætte nærmere regler om tildeling samt
tilbagekaldelse af autorisationer, herunder om at tilbagekaldelse skal kunne
forlanges indbragt for domstolene, og om kontrol med det eftersyn, som de
autoriserede personer udøver. Autorisation kan nægtes, såfremt den pågældende
har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, og
autorisation kan tilbagekaldes, såfremt den autoriserede har forfalden gæld
til
det offentlige på 100.000 kr. eller derover eller gør sig skyldig i grov
eller
oftere gentagen forsømmelighed. Afgørelse om nægtelse eller tilbagekaldelse
af
autorisation skal indeholde oplysning om adgangen til at begære afgørelsen
indbragt for domstolene og fristen herfor.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte regler om gebyrer for administration af autorisationsordninger,
herunder kursusgebyrer, klagegebyrer samt gebyrer for afgivelse af udtalelse,
jf. stk. 5. Gebyrerne kan anvendes til hel eller delvis dækning af
omkostninger ved autorisationsordningernes administration. Gebyrerne opkræves
efter bestemmelserne i § 88.
Stk. 4.
Ministeren
kan fastsætte regler om, at andre myndigheder eller private organisationer
skal
udøve nærmere fastlagte beføjelser om
1)
de i stk. 1 og 2
nævnte autorisationsordninger og
2)
de i stk. 3
nævnte gebyrordninger.
Stk. 5.
Ministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i
stk. 4 nævnte myndigheder og private organisationer og om de nævnte
myndigheders og private organisationers pligt til at afgive udtalelse om de
autoriseredes virksomhed.
Stk. 6.
Ministeren
kan forlods foretage udlæg af midler til midlertidig dækning af
autorisationsordningers administration med henblik på igangsættelse af
sådanne
ordninger.
§ 8.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om retten til at anvende et
miljømærke ved salg af materialer, produkter eller varer, som indeholder
genanvendte eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af
miljømæssige
grunde er at foretrække frem for andre materialer, produkter eller varer med
samme anvendelse. Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for
at anvende mærket og om mærkets udformning og anbringelse på materialet,
produktet eller varen.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om henlæggelse af beføjelser i forbindelse med
administration af en miljømærkeordning til et nævn, herunder også beføjelser
vedrørende behandling af ansøgninger, kontrol og tilsyn, opkrævning af
gebyrer
m.v. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegning af medlemmer til
nævnet,
herunder om, hvilke myndigheder og organisationer der indstiller medlemmer
til
nævnet. Ministeren kan ligeledes henlægge de i 1. pkt. nævnte beføjelser til
private organisationer eller lignende.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte regler om gebyrer for behandlingen af ansøgninger og for
anvendelsen af miljømærket. Gebyrerne opkræves efter bestemmelserne i
§ 88.
Stk. 4.
Gebyrerne
kan anvendes til dækning af udgifter ved
1)
nævnets og den
private organisations virksomhed,
2)
tilsyn og kontrol med
miljømærkeordningen,
3)
forsknings- og
udredningsprojekter til støtte for administrationen af miljømærket, herunder
kriterieudvikling, og
4)
information.
Stk. 5.
Materialer,
produkter eller varer må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til
at
vildlede brugerne med hensyn til materialets, produktets eller varens miljø-
og
sundhedsmæssige egenskaber og virkninger eller med hensyn til den risiko, der
kan være forbundet hermed.
Stk. 6.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 5 nævnte forbud mod
vildledende
markedsføring.
§ 8 a.
Miljø- og energiministeren kan afholde udgifter til administration m.v. af
miljømærkeordninger samt yde tilskud til organisationer, der varetager
administration m.v. af miljømærkeordninger, herunder til ordningens
opbygning,
administration, tilsyn og kontrol, kriterieudvikling, forsknings- og
udredningsprojekter til støtte for administration samt information m.v. Der
kan
foretages kvartalsvis forudbetaling af tilskud.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte nærmere bestemmelser om udbetaling af tilskud efter
stk. 1,
herunder om tilbagebetaling af tilskud, om udarbejdelse af budget og
regnskab,
om kontrol og tilsyn samt om revision m.v.
§ 8 b.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til klage over
afgørelser truffet af de i § 8, stk. 2, nævnte myndigheder og
private
organisationer, herunder at nævnets afgørelser ikke kan påklages til højere
administrativ myndighed.
§ 9.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om pante- og rabatordninger
for
bestemte produkter, der medfører en særlig miljøbelastning ved
bortskaffelsen,
samt for bestemte emballagetyper.
Stk. 2.
Til
gennemførelse af de i stk. 1 nævnte panteordninger kan ministeren
fastsætte regler om:
1)
pantets eller
rabattens størrelse,
2)
mærkning af de af ordningen
omfattede produkter, varer eller emballager og
3)
pligt for forhandlere
af de af panteordningerne omfattede produkter, varer eller emballager til at
være tilsluttet panteordningerne, herunder pligt til at modtage og opbevare
de
pantbærende produkter m.v.
Stk. 3.
Ministeren
kan overlade administrationen af de i stk. 1 og 2 nævnte ordninger til
forhandlere eller producenter af de pågældende produkter, varer eller
emballager eller til disses organisationer, når der ved en sådan privat
ordning
kan sikres en miljømæssigt betryggende effektivitet med hensyn til
indsamling,
genanvendelse eller bortskaffelse.
Stk. 4.
Er der
efter stk. 3 indgået aftale om en ordning med forhandlere eller
producenter, som dækker en væsentlig del af markedet for de pågældende
produkter, varer eller emballager, kan ministeren fastsætte regler om, at
øvrige forhandlere eller producenter skal være tilsluttet den etablerede
ordning.
§ 9 a.
Miljø- og energiministeren kan med henblik på at fremme genanvendelse og
renere
teknologi og med henblik på at begrænse problemerne i forbindelse med
affaldsbortskaffelse fastsætte regler om, at bestemte materialer, produkter
eller varer, herunder emballage, efter endt brug skal foranstaltes
tilbagetaget
af den for markedsføringen ansvarlige producent eller importør, samt at den
for
markedsføringen ansvarlige producent eller importør forpligtes til for egen
regning at foranstalte det tilbagetagne genanvendt eller særligt håndteret.
Stk. 2.
Ministeren
kan tillige fastsætte regler om, at enhver, der markedsfører materialer,
produkter eller varer, herunder emballage, jf. stk. 1, forpligtes til at
foranstalte tilbagetagning samt genanvendelse eller særlig håndtering af
tilsvarende produkter, uanset at den pågældende ikke har været ansvarlig for
markedsføringen,
jf. stk. 1.
Stk. 3.
Når der er
iværksat en ordning i henhold til stk. 1, kan ministeren fastsætte
regler
om borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til efter endt brug at
aflevere
bestemte materialer, produkter eller varer, herunder emballage, hos
producenten, importøren og/eller forhandleren, jf. stk. 1 og 4.
Stk. 4.
Ministeren
kan fastsætte regler om forhandlerens pligt til at modtage og opbevare de af
en
ordning iværksat i henhold til stk. 1 omfattede materialer, produkter
eller varer, herunder emballage.
Stk. 5.
Til
gennemførelse af de i stk. 1 nævnte tilbagetagningsordninger kan
ministeren bestemme, at tilbagetagningen skal sikres ved en pante- eller
rabatordning, jf. § 9, stk. 2-4.
Stk. 6.
Inden en
ordning i henhold til stk. 1-5 iværksættes, skal den forhandles med de i
§ 11 nævnte myndigheder og organisationer.
§ 10.
Med henblik på at begrænse den samlede forurening, herunder frembringelse af
affald, kan miljø- og energiministeren fastsætte bindende mål for
nedbringelse
af anvendelsen, udledningen eller bortskaffelsen af nærmere bestemte
produkter,
stoffer eller materialer.
Stk. 2.
Til
opfyldelse af mål fastsat i medfør af stk. 1 kan ministeren indgå
aftaler,
herunder om kvoter, hvori det fastlægges, hvilke miljøforbedringer der
tilsigtes opnået, og hvilke virkemidler der tages i anvendelse ved aftalens
gennemførelse. Sådanne aftaler kan indgås med virksomheder eller
sammenslutninger heraf. Ministeren kan fastsætte regler om aftalegrundlaget
samt om almindelige betingelser for sådanne aftaler, herunder om
1)
udpegning af den
eller de ansvarlige for aftalens gennemførelse, herunder om disses beføjelser
i
forhold til de af aftalen omfattede virksomheder,
2)
regler til sikring af
aftalens gennemførelse, herunder om de omfattede virksomheders pligt til at
afgive oplysninger til de for aftalen ansvarlige eller til ministeren,
3)
betaling af bod i
tilfælde af forsinkelse eller anden misligholdelse af aftalen, herunder om
sikkerhedsstillelse for bodens betaling og om, at tvistigheder om aftalens
indhold og opfyldelse skal afgøres ved voldgift, herunder om voldgiftsrettens
sammensætning.
Stk. 3.
Inden en
aftale indgået efter stk. 2 iværksættes, skal den forhandles med de i
§ 11 nævnte myndigheder og organisationer.
Stk. 4.
Er der
efter stk. 2 indgået aftale med virksomheder eller sammenslutninger af
virksomheder, som anvender, udleder eller bortskaffer en væsentlig del af de
pågældende produkter, stoffer eller materialer, kan ministeren fastsætte
tilsvarende krav om begrænsning af anvendelse, udledning eller bortskaffelse
af
disse produkter, stoffer eller materialer for virksomheder, som ikke er
omfattet af aftalen.
Stk. 5.
I
forbindelse med gennemførelsen af aftaler efter stk. 2 eller regler
efter
stk. 4 kan ministeren bestemme, at afgørelser truffet efter loven eller
efter regler i henhold til loven ændres i overensstemmelse med de i aftalen
eller reglerne fastsatte krav. Det skal i aftalerne efter stk. 2 eller
reglerne efter stk. 4 nærmere angives, under hvilke betingelser og i
hvilket omfang de fastsatte krav kan suppleres eller skærpes af
tilsynsmyndigheden under hensyn til recipientforhold eller andre lokale
forhold.
§ 11.
Inden miljø- og energiministeren fastsætter regler i medfør af loven,
forhandler ministeren med de nærmest interesserede landsomfattende erhvervs-
og
miljøorganisationer, de kommunale organisationer og andre berørte statslige
myndigheder, herunder arbejdsministeren.
§ 12.
Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med landbrugsministeren
fastsætte regler om den dyrkningsmæssige anvendelse af jord, der har været
udsat for forurening, med henblik på at sikre, at den pågældende anvendelse
ikke medfører fare for sundhed eller miljø.
§ 13.
Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde fastsætte regler om, at
afgørelser, der er truffet efter loven eller efter regler i medfør af loven,
kan ændres, hvis det er nødvendigt for at formindske forureningen af luft,
vand
og jord.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om, i hvilket omfang virksomhederne skal bidrage med
oplysninger til brug for myndighedernes behandling af sager efter regler
udstedt i medfør af stk. 1.
§ 14.
Miljø- og energiministeren kan til vejledning for myndighederne angive
kvalitetskrav til luft, vand og jord samt tilladeligt støjniveau.
Stk. 2.
Ministeren
kan til opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte bindende regler
om
kvalitetskrav til luft, vand og jord samt om tilladeligt støjniveau.
Stk. 3.
De regler,
der er fastsat i medfør af stk. 2, skal lægges til grund ved
behandlingen
af sager efter loven eller regler, der er fastsat i medfør heraf.
Stk. 4.
Afgørelser,
der er truffet efter loven eller regler udstedt i medfør af denne, kan
ændres,
såfremt det er nødvendigt for at tilgodese opfyldelsen af regler efter
stk. 2.
§ 15.
Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med trafikministeren
fastsætte
regler om, at projekter for større vejanlæg samt for jernbaner skal
forelægges
for ministeren, forinden anlægget påbegyndes.
Stk. 2.
Ministeren
kan efter forhandling med trafikministeren og de kommunale organisationer
fastsætte regler om de støjgrænser, der skal gælde for ny støjfølsom
bebyggelse, der agtes opført ved større vejanlæg og jernbaner.
§ 16.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om affald, dyrehold, skadedyr
og andre forhold, når det er nødvendigt for at forebygge og imødegå
forurening
og uhygiejniske forhold. Ministeren kan herunder fastsætte regler om badevand
og badestrande, svømmebassiner og varmtvandsbadeanstalter, campingpladser og
restaurationer og andre steder, hvor et større antal personer samles.
Stk. 2.
I regler
efter stk. 1 fastsættes bestemmelser om kommunalbestyrelsens adgang til
at
gribe ind med påbud om afhjælpende foranstaltninger eller forbud over for
forhold omfattet af stk. 1.
§ 17.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemførelsen af en effektiv
rottebekæmpelse.
Stk. 2.
Ejere af
fast ejendom har pligt til at foretage sådanne foranstaltninger med hensyn
til
sikring af deres ejendomme og disses renholdelse, at rotternes levemuligheder
på ejendommen begrænses mest muligt.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren fastsætter regler om rottebekæmpelse, herunder om
kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 1 og grundejernes forpligtelser
efter stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at personer
eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være autoriserede,
herunder at autorisation kan nægtes og tilbagekaldes, såfremt den pågældende
har betydelig forfalden gæld til det offentlige eller gør sig skyldig i grov
eller oftere gentagen forsømmelighed. I forbindelse med nægtelse af
autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i
størrelsesordenen 50.000 kr. og derover. I forbindelse med tilbagekaldelse af
autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i
størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Afgørelse om tilbagekaldelse skal
indeholde oplysning om adgangen til at begære en tilbagekaldelse indbragt for
domstolene og om fristen herfor.
Stk. 4.
Opdræt af
vilde rotter må kun ske efter tilladelse fra ministeren.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan lade foranstaltninger som nævnt i stk. 2 eller i
regler fastsat efter stk. 3 udføre for den ansvarliges regning, jf.
§§ 69, stk. 1, nr. 3, og 70. De herved afholdte udgifter hæfter på
vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter.
§ 18.
I
regler fastsat i medfør af §§ 16 og 17 kan der fastsættes regler om
kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyrer og til at vedtage
forskrifter om de omtalte forhold.
Kapitel 3
Beskyttelse af jord og grundvand
§ 19.
Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og
undergrund, må ikke uden tilladelse
1)
nedgraves i jorden,
2)
udledes eller
oplægges på jorden eller
3)
afledes til
undergrunden.
Stk. 2.
Beholdere
med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt i stk. 1, må
heller
ikke uden tilladelse være nedgravet i jorden.
Stk. 3.
Tætte
beholdere, der alene anvendes til ajle, gylle, ensilagesaft, mælkerumsvand og
møddingvand, må dog være nedgravet uden tilladelse efter stk. 2.
Stk. 4.
Tilladelse
efter stk. 1 og 2 gives af amtsrådet, medmindre miljø- og
energiministeren
fastsætter andre regler.
Stk. 5.
Ministeren
kan fastsætte regler for at sikre, at jord og grundvand ikke forurenes eller
udsættes for fare for forurening med de stoffer, produkter og materialer, der
er nævnt i stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, i hvilke
tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter stk. 1 og 2 kan meddeles,
og regler om, at tilladelse efter stk. 1 og 2 i visse tilfælde er
ufornøden,
samt regler om, at visse afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan påklages
til anden administrativ myndighed. Ministeren kan endvidere fastsætte regler
om
kontrol og om indretning og tømning af beholdere og ledningsanlæg med de
nævnte
stoffer, materialer og produkter, samt regler om gebyrer. Ministeren kan
fastsætte regler om de i stk. 3 nævnte beholdere.
Stk. 6.
Ministeren
kan for områder, der i regionplanen er udpeget som indsatsområder med hensyn
til nitrat, fastsætte regler om godkendelsesordninger for etablering eller
udvidelser af husdyrhold, som kan medføre en forøgelse af risikoen for
forurening af grundvand eller overfladevand.
Stk. 7.
Ministeren
kan fastsætte regler til begrænsning af eller forbud mod tilførsel af
husdyrgødning og affaldsprodukter til jordbrugsformål til områder, der i
regionplanen er udpeget som indsatsområder med hensyn til nitrat.
§ 19 a.
Ministeren kan fastsætte regler om, at den, der er beskæftiget med udførelse
og
sløjfning af boringer og brønde (brøndborere), skal have bevis for at have
modtaget undervisning eller på anden måde at besidde erfaring i miljømæssig
og
teknisk forsvarlig udførelse af opgaven. Ministeren kan desuden fastsætte
regler om undervisningens indhold og om kravene til opnåelse af bevis.
§ 20.
Tilladelser meddelt efter § 19 kan til enhver tid og uden erstatning
ændres eller tilbagekaldes af hensyn til
1)
fare for forurening
af vandforsyningsanlæg,
2)
gennemførelsen af en
ændret spildevandsafledning i overensstemmelse med en spildevandsplan efter
§ 32 eller
3)
miljøbeskyttelsen i
øvrigt.
Stk. 2.
Under samme
betingelser som angivet i stk. 1 kan det bestemmes, at forhold, som med
eller uden tilladelse var lovlige ved lovens ikrafttræden, skal ændres eller
ophøre.
Stk. 3.
Afgørelsen
træffes af den myndighed, som kan give tilladelsen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Sker
tilbagekaldelse efter stk. 1 som led i gennemførelsen af en
spildevandsplan efter § 32, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen.
Tilbagekaldelsen anses i disse tilfælde for sket ved tilslutningen til det
nye
anlæg. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden
administrativ
myndighed.
§ 20 a.
(Ophævet)
§ 20 b.
(Ophævet)
§ 21.
Ejere og brugere af fast ejendom skal straks underrette tilsynsmyndigheden,
hvis de forårsager eller konstaterer forurening af ejendommens jord eller
undergrund.
§ 21 a.
Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at sørge for, at
tanke til opbevaring af mineralolieprodukter, der er taget ud af brug, er
sløjfet forskriftsmæssigt. En tank, der er lovligt sløjfet, kan ikke senere
kræves opgravet eller sløjfet på ny.
§ 22.
Når amtsrådet efter vandforsyningslovens § 20 giver tilladelse til et
vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand, kan det fastlægge et
beskyttelsesområde, inden for hvilket anlæg, der afleder spildevand til
undergrunden eller andre af de af § 19 omfattede forhold, skal være
forbudt efter udløbet af en fastsat frist.
Stk. 2.
Amtsrådet
kan ændre beskyttelsesområdet og tillade enkelte forhold, som er omfattet af
et
forbud efter stk. 1.
§ 23.
Når amtsrådet efter vandforsyningslovens § 20 giver tilladelse til, at
et
offentligt vandforsyningsanlæg indvinder overfladevand, kan det fastlægge et
beskyttelsesområde, inden for hvilket der ikke må drives virksomhed eller
findes oplag af stoffer, produkter og materialer, der kan forurene vandet.
Stk. 2.
Amtsrådet
lader inddragelsen under beskyttelsesområdet tinglyse på de ejendomme, der er
omfattet af beskyttelsesområdet, med prioritet forud for alle andre
rettigheder
i ejendommen.
Stk. 3.
Amtsrådet
kan ændre beskyttelsesområdet og tillade enkelte forhold, som er omfattet af
et
forbud efter stk. 1.
§ 24.
Amtsrådet kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for
forurening
af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af
grundvand.
Stk. 2.
Amtsrådet
kan meddele påbud eller forbud for at undgå fare for forurening af
overfladevand, der indvindes med tilladelse efter vandforsyningslovens
§ 20. Amtsrådet kan herunder forbyde eller fastsætte vilkår for sejlads
og
fiskeri.
Stk. 3.
Der kan ikke
meddeles påbud efter stk. 1 eller 2 om foranstaltninger vedrørende forurenet
jord, jf. § 83 c.
§ 25.
I
tilfælde, hvor miljø- og energiministeren efter vandforsyningsloven træffer
afgørelse i sager om vandindvinding, har ministeren samme beføjelser, som i
§§ 22-24 er tillagt amtsrådet.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om, i hvilket omfang de beføjelser, der efter
§§ 22-24 er henlagt til amtsrådet, kan udøves af kommunalbestyrelsen.
§ 26.
Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler vedrørende behandlingen
af
sager efter §§ 22-23, herunder om indkaldelse af grundejere og brugere,
hvis interesser antages at blive berørt, til møde forud for fastlæggelse af
beskyttelsesområder efter §§ 22-23.
§ 26 a.
Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens
§ 13 eller § 13 a, kan amtsrådet, hvis der ikke kan opnås en aftale
herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig
erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger
eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller
fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider.
Pålæg efter 1. pkt. kan tillige meddeles af kommunalbestyrelsen, hvis der er
vedtaget en indsatsplan for området efter vandforsyningslovens § 13 a.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren fastsætter nærmere regler for, i hvilke tilfælde og på
hvilket
dokumentationsgrundlag der kan meddeles pålæg efter stk. 1.
Stk. 3.
Reglerne i
§ 45 og §§ 47-49 i lov om offentlige veje finder tilsvarende
anvendelse i forbindelse med gennemførelse af pålæg efter stk. 1, idet
det
dog er amtsrådet eller kommunalbestyrelsen, der udfører de opgaver, som er
tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje.
Stk. 4.
Ved
amtsrådets eller kommunalbestyrelsens pålæg af rådighedsindskrænkninger eller
andre foranstaltninger efter stk. 1 skal de meddelte pålæg respekteres
af
indehaveren af enhver rettighed over ejendommen, medmindre andet bestemmes i
det enkelte tilfælde.
Stk. 5.
Amtsrådet
eller kommunalbestyrelsen kan for ejerens regning lade et pålæg tinglyse på
ejendommen. Hvis pålægget bortfalder, skal amtsrådet eller
kommunalbestyrelsen
lade pålægget aflyse fra tingbogen.
Kapitel 4
Beskyttelse af overfladevand
§ 27.
Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet,
ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at
vandet
forurenes. Der kan dog efter § 28 gives tilladelse til, at spildevand
tilføres vandløb, søer eller havet.
Stk. 2.
Stoffer,
jf. stk. 1, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet, må ikke uden
amtsrådets tilladelse påvirkes, så de kan forurene vandet.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at de stoffer, der
er
nævnt i stk. 1, i særlige tilfælde kan tilføres vandløb, søer eller
havet.
§ 28.
Amtsrådet giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller
havet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen giver tilladelse i henhold til stk. 1 til udledning
af
spildevand fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller
derunder.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevand til
offentlige spildevandsanlæg samt dertil hørende udløbsledninger under
overholdelse af amtsrådets tilladelse efter stk. 1.
Stk. 4.
Der er
tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til
grundgrænsen.
Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være
gennemført. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 og stk. 3 kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed, når afgørelsen omfatter udledning
fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder.
§ 29.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler vedrørende amtsrådenes og
kommunalbestyrelsernes behandling af sager efter § 28. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om, hvilke krav der kan stilles til spildevandets
rensning og til spildevandsprojekter, samt om, hvilke vilkår der kan knyttes
til tilladelser efter § 28. Ministeren kan desuden fastsætte regler om
hel
eller delvis ophævelse af tilslutningsret og -pligt til offentlige
spildevandsanlæg.
§ 30.
Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder
ikke
opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter §§ 28 og 29,
samt
forudsætninger fastsat efter § 32, stk. 4, kan amtsrådet påbyde, at
der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget.
Amtsrådet
kan endvidere ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter § 28, hvis de
tidligere fastsatte vilkår må anses for utilstrækkelige eller
uhensigtsmæssige.
Stk. 2.
Kan
forureningen ikke afhjælpes, kan amtsrådet nedlægge forbud imod fortsat drift
af anlægget.
Stk. 3.
Medfører
forureningen overhængende alvorlig fare for sundheden, kan forbud umiddelbart
nedlægges.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter stk. 1-3, såfremt anlægget
er
omfattet af § 28, stk. 2, eller er tilsluttet et offentligt
spildevandsanlæg i henhold til § 28, stk. 3. Kommunalbestyrelsens
afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når anlæggets
kapacitet er på 30 personækvivalenter eller derunder.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at påbud efter stk. 4 skal opfyldes
ved
etablering af nedsivning, såfremt der kan nedsives i området. Der skal dog
ikke
etableres nedsivning i det omfang, der etableres andre spildevandsløsninger,
der ikke medfører udledning, såfremt der kan opnås tilladelse hertil og
etableringen sker inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist.
Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Stk. 6.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte bindende tidsfrister for, hvornår påbud efter
stk. 4 skal være meddelt.
Stk. 7.
Ved
offentlige spildevandsanlæg forstås spildevandsanlæg, hvor en eller flere
kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift og/eller
vedligeholdelse.
Spildevandsanlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter § 7 a i lov om
betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af
5.
december 1997, er dog private, selv om de drives og vedligeholdes af
kommunalbestyrelsen.
§ 31.
Amtsrådet træffer afgørelse om udførelse af og fordeling af udgifter til
fælleskommunale spildevandsanlæg i tilfælde af uenighed mellem de pågældende
kommunalbestyrelser.
Stk. 2.
Amtsrådets
afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
§ 32.
Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand.
Planen
skal indeholde oplysninger om
1)
eksisterende og
planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger,
2)
områder, hvor
kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten
helt eller delvis,
3)
den eksisterende
tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse,
4)
eksisterende områder
uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder
uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til
nedsivningsanlæg,
5)
eksisterende områder
uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt
renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal
ske rensning svarende til et bestemt renseniveau,
6)
hvilke anlæg der
etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og
7)
efter hvilken
tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført.
Stk. 2.
Spildevandsplanen må ikke stride imod regionplanen og forudsætninger fastsat
efter stk. 4.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter
stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure
herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere
angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og
administrationen af loven.
Kapitel 5
Forurenende virksomhed
§ 33.
Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i § 35
nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er
meddelt godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller ikke udvides eller
ændres
bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til
affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før
udvidelsen eller ændringen er godkendt.
Stk. 2.
Den
godkendende myndighed kan dog tillade, at bygge- og anlægsarbejder til anden
listevirksomhed end anlæg for deponering af affald påbegyndes, før der er
givet
godkendelse, hvis de anlægges i overensstemmelse med en lokalplan eller
byplanvedtægt. Bygge- og anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren kan for bestemte listevirksomheder fastsætte regler, der
begrænser godkendelsesmyndighedens adgang til at meddele tilladelse efter
stk.
2 i tilfælde, hvor risikoen for større uheld med farlige stoffer ændres.
§ 34.
Godkendelse efter dette kapitel skal fastsætte vilkår for listevirksomhedens
etablering og drift, herunder den kontrol, som den for virksomheden
ansvarlige
selv skal foretage.
Stk. 2.
For anlæg for
deponering af affald skal der tillige fastsættes vilkår om nedlukning og
efterbehandling.
Stk. 3.
Godkendelsesmyndigheden kan nægte godkendelse eller fastsætte særlige vilkår
i
godkendelsen, herunder vilkår om sikkerhedsstillelse efter reglerne i
§ 39
a, såfremt ansøgeren, medlemmer af ansøgerens direktion eller bestyrelse
eller
andre, der kan øve bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, er
omfattet
af § 40 a.
Stk. 4.
Spørgsmål
om tilladelse til udledning af spildevand direkte til vandløb, søer eller
havet
fra en listevirksomhed behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse efter
dette kapitel og indgår i godkendelsen. Vilkår for udledningen af spildevand
behandles efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 5.
Afslag på
ansøgning om godkendelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed,
hvis begrundelsen for afslaget er, at lokaliseringen af virksomheden det
pågældende sted vil være i strid med bestemmelser i regionplan, kommuneplan
eller lokalplan.
§ 35.
Miljø- og energiministeren udfærdiger en liste over særlig forurenende
virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i
§ 33.
Stk. 2.
Ministeren
fastsætter nærmere regler om godkendelsesordningen og om anmeldelser.
§ 35 a.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at listevirksomheder
periodisk skal udarbejde et grønt regnskab med oplysninger om virksomhedens
miljøforhold. Ministeren kan herunder fastsætte regler om det grønne
regnskabs
udarbejdelse, form og indhold, herunder oplysninger om inddragelse af
medarbejderne og om væsentlige klager over virksomheden.
Stk. 2.
Regnskabet
udarbejdes for et år ad gangen og indsendes til tilsynsmyndigheden.
Regnskabet
udarbejdes for samme periode, som gælder for det finansielle årsregnskab i
henhold til årsregnskabsloven. Tilsynsmyndigheden afgiver på baggrund af
regnskabet en udtalelse, som tilsendes virksomheden. Virksomheden sender det
grønne regnskab og tilsynsmyndighedens udtalelse samlet til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør regnskabet
inklusive tilsynsmyndighedens udtalelse. Ministeren kan fastsætte nærmere
regler om proceduren for indsendelse af det grønne regnskab og
tilsynsmyndighedens udtalelse, herunder frister, om krav til
tilsynsmyndighedens
udtalelse, og om, at tilsynsmyndigheden i visse tilfælde ikke skal afgive
udtalelse, samt om offentliggørelse af regnskabet og tilsynsmyndighedens
udtalelse. Ministeren kan desuden til opfyldelse af internationale
forpligtelser fastsætte regler om, at listevirksomheder skal indsende
særskilte
indberetninger om visse emissionsdata.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelserne i denne lovs kapitel 9 er tilsynsmyndigheden ikke ud over den
i
stk. 2 nævnte udtalelse, forpligtet til at påse overholdelsen af § 35 a og
regler
udstedt i medfør heraf.
Stk. 4.
Ministeren kan
fastsætte regler om, at virksomheder, der ikke er forpligtet til at indsende
et
grønt regnskab, frivilligt kan indsende og få offentliggjort et grønt
regnskab
efter samme regler som anført i stk. 1 og 2.
Stk. 5.
Ministeren kan
endvidere efter forhandling med arbejdsministeren fastsætte regler om
inddragelse af arbejdsmiljømæssige oplysninger i det grønne regnskab.
Stk. 6.
Ministeren kan
fastsætte regler om hel eller delvis fritagelse for pligten til at udarbejde
grønt regnskab.
Stk. 7.
Undlader
bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende ledelsesorgan i rette tid at
indsende grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor
ugentlige eller månedlige tvangsbøder, der tillægges udpantningsret.
§ 36.
En
godkendelse efter § 33, stk. 1, kan omfatte yderligere planlagte udvidelser
eller ændringer på betingelse af, at
1)
der i ansøgningen er
tilstrækkelige oplysninger om de planlagte udvidelser eller ændringer til, at
godkendelsesmyndigheden kan vurdere forureningsforholdene og fastsætte de
nødvendige vilkår, og
2)
udvidelserne eller
ændringerne påtænkes gennemført inden for en kortere tidshorisont.
§ 37.
Godkendelsesmyndighedens afgørelser af, om en virksomhed, et anlæg eller en
indretning eller en ændring eller en udvidelse af sådanne er
godkendelsespligtig, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren fastsætter nærmere regler om, at godkendelsesmyndighedens
afgørelser om, at en virksomhed, et anlæg eller en indretning eller en
ændring
eller en udvidelse ikke er godkendelsespligtig, kan påklages til
Miljøklagenævnet.
§ 37 a.
Den,
der driver et anlæg for deponering af affald, skal foretage nedlukning og
efterbehandling, når der ikke længere modtages affald med henblik på
deponering. Omfanget af disse forpligtelser fastsættes i medfør af § 34, stk.
2, § 37 b og §§ 41-41 b.
Stk. 2.
Inden der påbegyndes nedlukning af
et bestående anlæg, skal oplysninger herom indsendes til tilsynsmyndigheden,
medmindre denne efter den 1. juli 2001 har meddelt påbud om nedlukning og
efterbehandling efter § 37 b, stk. 1.
§ 37 b.
For alle bestående anlæg for deponering af affald skal tilsynsmyndigheden ved
påbud efter § 41, stk. 1, fastsætte krav til nedlukning og efterbehandling af
anlægget. § 41 a, stk. 1, finder ikke anvendelse ved udstedelse af de i 1.
pkt.
omhandlede påbud. Nedlægger tilsynsmyndigheden forbud imod fortsat drift
efter
§ 41, stk. 2, skal den samtidig meddele påbud om nedlukning og
efterbehandling.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren fastsætter regler om, at den, der driver et bestående anlæg
for deponering af affald, skal indsende nærmere angivne oplysninger til
tilsynsmyndigheden til brug for myndighedens revurdering af anlæggets vilkår,
herunder om fristen for indsendelse af oplysninger.
Stk. 3.
Ministeren
fastsætter regler om tilsynsmyndighedens revurdering, herunder om, i hvilke
tilfælde der skal meddeles påbud eller forbud efter § 41.
Stk. 4.
Ved bestående
anlæg for deponering af affald forstås anlæg, der modtog affald med henblik
på
deponering før den 1. juli 2001 og er fortsat hermed eller er godkendt før
denne dato, uden at modtagelse af affald med henblik på deponering er
påbegyndt.
§ 37 c.
Miljø- og energiministeren fastsætter regler om godkendelsesmyndighedens
klassifikation af anlæg for deponering af affald.
§ 38.
Bestående listevirksomhed kan ansøge om godkendelse efter reglerne i dette
kapitel.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren kan begrænse adgangen til at søge godkendelse efter
stk. 1 til at gælde for bestemte virksomheder af de kategorier, der er
optaget på listen.
§ 39.
Bestående listevirksomheder, der ikke har en samlet godkendelse, skal
indsende
ansøgning herom til godkendelsesmyndigheden.
Stk. 2.
På grundlag
af ansøgningen og en vurdering af listevirksomhedens drifts- og
forureningsforhold træffer godkendelsesmyndigheden afgørelse om, hvorvidt der
kan gives virksomheden godkendelse, eller om der skal meddeles påbud om at
foretage foranstaltninger til at nedbringe virksomhedens forurening eller
nedlægges forbud mod driften eller foretagelse af bestemte aktiviteter.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af ansøgning om
godkendelse af bestående virksomheder, herunder om fristen for indsendelse af
ansøgning til godkendelsesmyndigheden.
Stk. 4.
Ministeren kan
fastsætte regler om godkendelse af virksomheder, anlæg eller indretninger,
der
optages på den i § 35 nævnte liste, herunder om indsendelse af ansøgning og
behandling heraf.
§ 39 a.
Listevirksomheder, der
1)
udvinder metaller af
kabler,
2)
foretager skylning
eller rengøring af tromler til opbevaring af kemikalier eller
kemikalieaffald,
3)
driver
ophugningsanlæg, herunder bilophugning,
4)
udtager hårde
mekaniske genstande el.lign. af f.eks. apparater, maskiner, motorer m.v. med
henblik på videresalg eller
5)
foretager mekanisk
fragmentering af metalaffald,
skal etablere sikkerhedsstillelse over for
godkendelsesmyndigheden. Sikkerhedsstillelsen skal dække tilsynsmyndighedens
udgifter til videretransport og destruktion eller deponering af affaldet ved
en
selvhjælpshandling, jf. §§ 69 og 70.
Stk. 2.
Godkendelsesmyndigheden kan endvidere stille krav om etablering af
sikkerhedsstillelse over for listevirksomheder, såfremt virksomhedens ejer
eller ansvarlige ledelse er omfattet af § 40 a.
Stk. 3.
Undtaget
fra bestemmelsen i stk. 1 er listevirksomheder, der behandler bygge- og
anlægsaffald, samt listevirksomheder, der udtager kølemidler af kasserede
køleskabe
fra private husstande.
Stk. 4.
Godkendelsesmyndigheden fastsætter nærmere vilkår om sikkerhedsstillelsen i
forbindelse med godkendelse af listevirksomheden, jf. § 33.
Stk. 5.
Godkendelsesmyndigheden kan regulere sikkerhedsstillelsens størrelse, såfremt
grundlaget for beregningen af størrelsen ændres væsentligt.
Stk. 6.
Miljø- og
energiministeren godkender forslag til kollektiv sikkerhedsstillelse for
virksomheder, eller kategorier af disse, som nævnt i stk. 1. Ministeren
træffer samtidig afgørelse om ophævelse af vilkår om sikkerhedsstillelse
fastsat af godkendelsesmyndigheden.
Stk. 7.
Ministerens
afgørelser efter stk. 5
1)
kan ikke påklages
til anden administrativ myndighed.
§ 39 b.
Den,
der driver anlæg for deponering af affald, skal over for
godkendelsesmyndigheden stille sikkerhed for de forpligtelser, herunder til
nedlukning og efterbehandling, som påhviler virksomheden.
Sikkerhedsstillelsen
skal dække tilsynsmyndighedens udgifter til håndhævelse af forpligtelserne
ved
en selvhjælpshandling, jf. §§ 69 og 70.
Stk. 2.
Ministeren
fastsætter nærmere regler om godkendelsesmyndighedens fastsættelse af vilkår
om
sikkerhedsstillelse, jf. stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om
1)
beregning og
efterfølgende regulering af sikkerhedsstillelsens størrelse,
2)
sikkerhedsstillelse
ved overdragelse, og
3)
at der for visse
anlæg
ikke skal stilles sikkerhed.
§ 40.
Afgørelse om godkendelse efter dette kapitel træffes af kommunalbestyrelsen
eller af amtsrådet. Miljø- og energiministeren fastsætter efter forhandling
med
de kommunale organisationer nærmere regler herom.
Stk. 2.
Amtsrådet
træffer afgørelse om godkendelse af kommunalt drevet virksomhed.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af amtskommunal
virksomhed.
§ 40 a.
Anvendelse af § 34, stk. 3, og § 41 d finder sted over for
følgende:
1)
Personer, der er
blevet frakendt retten til at drive forurenende virksomhed i henhold til
denne
lovs § 110 b eller i henhold til straffelovens § 79.
2)
Personer, der er dømt
efter straffelovens § 196.
3)
Personer og selskaber
m.v., der er straffet efter denne lovs § 110, stk. 2, eller
tilsvarende bestemmelser fastsat i bekendtgørelser, der er udstedt med
hjemmel
i loven, såfremt der er fastsat frihedsstraf eller bøde på 10.000 kr. eller
derover, og såfremt der ikke er forløbet mere end ti år fra den strafbare
handling.
4)
Personer og selskaber
m.v., der har gæld på 100.000 kr. eller derover til det offentlige for
selvhjælpshandlinger foretaget af tilsynsmyndigheden i medfør af denne lovs
§§ 69 og 70, såfremt denne gæld er vedgået eller fastslået ved en
domstol.
Det er endvidere en betingelse, at gælden er forfalden og ikke er omfattet af
en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling, samt at der er
fremsendt to rykkere til skyldneren.
§ 40 b.
Miljø- og energiministeren opretter et register over de personer og selskaber
m.v., der er omfattet af § 40 a. Registeret kan oprettes på edb efter
ministerens bestemmelse herom.
Stk. 2.
I sager,
der afsluttes ved dom, og i sager, der afgøres endeligt ved
anklagemyndigheden
med bødevedtagelse, foretager anklagemyndigheden indberetning til registeret.
I
sager om gæld til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretager den
pågældende tilsynsmyndighed indberetning til registeret.
Stk. 3.
Forinden
der sker registrering, gives der meddelelse herom til den pågældende person
eller det pågældende selskab m.v.
§ 41.
Hvis
en listevirksomhed medfører væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden
meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder at der skal
gennemføres bestemte foranstaltninger. Tilsynsmyndigheden kan endvidere
meddele
påbud, hvis en listevirksomhed skønnes at indebære en nærliggende risiko for
væsentlig forurening.
Stk. 2.
Hvis
forureningen ikke kan nedbringes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod
fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet.
§ 41 a.
Indtil der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse efter dette
kapitel, må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter § 41.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden
skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud
eller forbud efter § 41, hvis
1)
der er fremkommet nye
oplysninger om forureningens skadelige virkning,
2)
forureningen medfører
miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens
meddelelse,
3)
forureningen i øvrigt
går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse,
4)
væsentlige ændringer
i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig
nedbringelse
af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger,
5)
det af hensyn til
driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet,
at
der anvendes andre teknikker, eller
6)
der er fremkommet nye
oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af
regler fastsat i medfør af § 7 om risikobetonede processer m.v.
Stk. 3.
Ministeren kan
fastsætte regler om, at den i stk. 1 og § 41 b, stk. 1, omtalte tidsfrist
nedsættes for bestemte listevirksomheder, dog ikke til under 4 år.
§ 41 b.
Når der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse efter dette
kapitel, kan tilsynsmyndigheden ændre vilkårene heri ved påbud eller nedlægge
forbud imod fortsat drift, jf. § 41. Ministeren fastsætter regler om, at
tilsynsmyndigheden regelmæssigt skal tage godkendelser af bestemte
listevirksomheder op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller
forbud efter § 41.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden skal tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt
meddele påbud eller forbud efter § 41 i de tilfælde, som er nævnt i § 41 a,
stk. 2.
§ 41 c.
Tilsynsmyndigheden kan umiddelbart nedlægge forbud imod fortsat drift og
eventuelt forlange virksomheden fjernet, hvis forureningen medfører
overhængende alvorlig fare for sundheden.
§ 41 d.
Godkendelsesmyndigheden kan tilbagekalde en godkendelse eller fastsætte
særlige
vilkår i en eksisterende godkendelse, herunder vilkår om sikkerhedsstillelse,
jf. § 39 a, såfremt
1)
indehaveren,
medlemmer af indehaverens direktion eller bestyrelse eller andre, der kan
udøve
bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, bliver omfattet af § 40 a,
2)
personer eller
selskaber m.v., der er omfattet af § 40 a, bliver ejer eller medejer af
virksomheden eller
3)
personer, der er
omfattet af § 40 a, indtræder i bestyrelse eller direktion i et selskab m.v.,
der driver godkendt virksomhed.
Stk. 2.
Ved indbringelse
af afgørelser efter stk. 1 for domstolene kan domstolene tillægge søgsmålet
opsættende virkning.
§ 41 e.
For anlæg for deponering af affald kan der meddeles påbud efter § 41, stk. 1,
om nedlukning og efterbehandling, selv om anlægget ikke længere modtager
affald
med henblik på deponering.
Stk. 2.
Påbud efter §
41, stk. 1, om nedlukning og efterbehandling af anlæg for deponering af
affald
kan meddeles, selv om påbudsadressaten ikke har rådighed over ejendommen på
påbudstidspunktet, forudsat at rådigheden bestod den 1. juli 2001 eller
senere.
Stk. 3.
Den, der har
rådighed over en ejendom, hvor der er anlæg for deponering af affald, skal
tåle, at foranstaltninger gennemføres til efterkommelse af påbud eller vilkår
om nedlukning og efterbehandling.
Stk. 4.
Forpligtelsen i
henhold til stk. 3 gælder for den, der har erhvervet rådigheden over
ejendommen
efter den 1. juli 2001.
Stk. 5.
Hvis
moniteringsboringer med henblik på grundvandsmonitering eller udførelse af
prøveboringer skal etableres på fremmed grund, kan der fastsættes vilkår
efter
§ 34, stk. 2, henholdsvis meddeles påbud efter § 41, stk. 1, forudsat den
nødvendige rådighed er etableret ved aftale, jf. § 41 f, stk. 3, eller
etableres ved ekspropriation efter § 58, stk. 2. Tilladelse efter
miljøbeskyttelsesloven til at etablere moniterings- og prøveboringer efter 1.
pkt. er ikke fornøden.
§ 41 f.
Godkendelsesmyndigheden lader oplysning om pligten efter § 41 e, stk. 3,
tinglyse på ejendommen for driftsherrens regning.
Stk. 2.
Myndigheden
lader tinglysningen efter stk. 1 aflyse, når efterbehandlingen er afsluttet.
Stk. 3.
Godkendelses-
henholdsvis tilsynsmyndigheden lader aftaler, jf. § 41 e, stk. 5, tinglyse
som
servitut på ejendommen for driftsherrens, henholdsvis påbudsadressatens
regning
og med denne myndighed som påtaleberettiget.
Stk. 4.
Myndigheden
lader tinglysningen efter stk. 3 aflyse, når vilkår henholdsvis påbud er
efterkommet.
Forurening fra andre virksomheder
§ 42.
Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige bygge- og
anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget
på
den i § 35 nævnte liste, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig
forurening,
herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at
forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte
foranstaltninger.
Stk. 2.
Påbud kan
endvidere gives over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende
risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden kan give påbud om, at der skal foretages afhjælpende
foranstaltninger over for idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende
fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for omgivelserne.
Stk. 4.
Kan
ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod
virksomheden eller aktiviteten.
Stk. 5.
Bliver
tilsynsmyndigheden i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af
en
af de i stk. 1 nævnte virksomheder opmærksom på forhold, som kan
forventes
at medføre krav om begrænsning af virksomhedens forurening eller forbud mod
virksomhedens drift, kan tilsynsmyndigheden på forhånd tilkendegive dette
over
for virksomheden.
Kapitel 6
Affald
§ 43.
Enhver, der frembringer, opbevarer, behandler eller bortskaffer affald, er
ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening
af
luft, vand eller jord.
§ 44.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om bortskaffelse af affald,
herunder om anmeldelse, sortering, opbevaring, indsamling, transport,
behandling og oparbejdning af affald. Reglerne kan endvidere omfatte særlige
affaldstyper, affaldsmaterialer og affaldsprodukter.
Stk. 2.
I regler udstedt
i medfør af stk. 1 kan det bestemmes, at virksomheder, der sorterer,
behandler
eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller affaldsfraktioner, for
egen regning skal etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystem certificeret
af
en akkrediteret virksomhed.
§ 45.
Kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelsen af affald.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren fastsætter regler om kommunale affaldsordninger, herunder om
1)
kommunalbestyrelsens
pligt til at anvise bortskaffelsesmuligheder for affald,
2)
kommunalbestyrelsens
pligt til at forestå indsamling og bortskaffelse af affald, herunder til
genanvendelse af materialer og produkter,
3)
borgeres, grundejeres
og virksomheders pligt til at benytte anviste bortskaffelsesmuligheder eller
affaldsordninger og
4)
borgeres, grundejeres
og virksomheders pligt til at indgive anmeldelse af og afgive oplysninger om
affald samt foretage undersøgelser af affald.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om
affaldsordningernes omfang og tilrettelæggelse m.v.
Stk. 4.
Når en indsamlingsordning
er etableret, må indsamling af det af ordningen omfattede affald eller
eventuelt genanvendelige materiale kun finde sted ved kommunalbestyrelsens
foranstaltning eller bemyndigelse.
Stk. 5.
I regler,
der vedrører indsamling af materialer og produkter til genanvendelse, bortset
fra olie- og kemikalieaffald, skal det bestemmes,
1)
at
kommunalbestyrelsen skal fritage en virksomhed fra pligten til at benytte en
kommunal indsamlingsordning, såfremt virksomheden godtgør, at den seneste
samtidig med den kommunale indsamlingsordnings iværksættelse har indgået
aftale
om, at affaldstyper, der er omfattet af indsamlingsordningen, afleveres til
anden side til genanvendelse, og
2)
at virksomheder
etableret efter iværksættelse af en kommunal indsamlingsordning ved
etableringen er berettiget til at blive fritaget for benyttelse af den
kommunale indsamlingsordning, såfremt virksomheden godtgør, at den har
indgået
aftale om, at affaldstyper, der er omfattet af indsamlingsordningen,
afleveres
til anden side til genanvendelse.
§ 45 a.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelser af og
oplysninger om affald, herunder materialer og produkter til genanvendelse,
til
offentlige myndigheder efter dette kapitel skal ske i en bestemt form.
§ 46.
Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud eller forbud med henblik på at
forebygge
og sikre, at affald opbevares, behandles og bortskaffes på forsvarlig måde.
§ 47.
Kommunalbestyrelsen indsamler og registrerer oplysninger om eksisterende
affaldsmængder fordelt på type og materialer samt om affaldets behandling og
bortskaffelse. Kommunalbestyrelsen indsamler og registrerer ligeledes
oplysninger om eksisterende og planlagte affaldsanlæg, herunder behandlings-
og
deponeringsanlæg. Oplysningerne fremsendes til Miljøstyrelsen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelsen af affaldet i
kommunen.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren fastsætter regler for indholdet af de kommunale
affaldsplaner,
tidsfrister og procedurer i forbindelse med tilvejebringelsen samt om
revision
af planerne. Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om, hvilke
oplysninger kommunerne skal fremsende til Miljøstyrelsen.
Stk. 4.
Ministeren
kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for den
i
stk. 2 nævnte plan, herunder fastsætte regler om eller bestemme, at
planen
i stk. 2 skal erstattes af en fælleskommunal plan.
§ 48.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til:
1)
planlægning,
etablering, drift og administration af affaldsordninger, herunder
anvisningsordninger, samt til sortering, indsamling af affald m.v. og til
etablering og drift af virksomheder og anlæg for oparbejdning af affald og
affaldsbortskaffelse, jf. dog § 50 a,
2)
indsamling og
registrering af oplysninger, jf. § 47, og
3)
forskudsvis dækning
af planlagte investeringer på affaldsområdet, jf. dog § 50 a.
Stk. 2.
Der kan
opkræves et samlet gebyr for de ordninger m.v., som kommunalbestyrelsen har
iværksat.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Miljø- og
energiministeren kan udarbejde standardbetalingsvedtægter.
Stk. 5.
Gebyrer
efter stk. 1 og 2 påhviler den, der har tinglyst adkomst på ejendommen,
og
beløbene har samme fortrinsret i ejendommen som offentlige skatter og
afgifter.
For beløbene er der udpantningsret.
Kommunale fællesskaber
§ 49.
Miljø- og energiministeren kan træffe bestemmelse om kommunernes pligt til at
oprette, udvide deltagerkredsen af eller tilslutte sig kommunale fællesskaber
for affaldsbortskaffelse, herunder genanvendelsesvirksomheder.
Stk. 2.
Ministeren
kan endvidere træffe bestemmelse om, at kommunale fællesskaber for
affaldsbortskaffelse skal modtage affald fra kommuner, som ikke deltager i
fællesskabet, samt om, at kommunerne stiller arealer til rådighed for
fælleskommunale virksomheder for affaldsbortskaffelse.
Anlæg for deponering af affald
§ 50.
Nye anlæg for deponering af affald må kun ejes af offentlige myndigheder.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren kan dog fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere
anlæg, der er bestemt til deponering af specielle affaldstyper.
Stk. 3.
Amtsrådet
kan meddele en virksomhed dispensation fra bestemmelsen i stk.1 til
etablering
af et anlæg, der er bestemt til deponering af specielle affaldstyper fra
virksomheden. Er der tale om restprodukter fra forbrænding på anlæg, der
producerer elektricitet eller varme, kan amtsrådet tillige give virksomheden
dispensation til deponering af sådant affald fra andre tilsvarende anlæg.
§ 50 a.
Den, der driver et anlæg for deponering af affald skal sikre sig, at alle
omkostninger ved etablering og drift af anlægget, herunder omkostningerne ved
sikkerhedsstillelse og ved anlæggets nedlukning og efterbehandling i en
periode
på mindst 30 år,
er dækket af den
betaling, virksomheden forlanger for deponering af en hvilken som helst type
affald.
Stk. 2.
For anlæg som
nævnt i stk. 1 skal der på anmodning fra ministeren redegøres for, at der er
den tilstrækkelige omkostningsdækning og afgives revisorpåtegnet
dokumentation
herfor.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler om nærmere krav til dokumentation og
påtegning, jf. stk. 1 og 2, herunder, at dokumentationen og påtegningen
skal ske i en bestemt form.
Kapitel 7
Genanvendelse og renere teknologi
§ 51.
Miljø- og energiministeren kan med henblik på at fremme genanvendelse og
renere
teknologi og begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse
fastsætte regler om eller bestemme, at
1)
særlige råvarer,
tilsætnings- eller hjælpestoffer ikke eller kun i nærmere angivet omfang må
forekomme i materialer eller produkter, der sælges eller anvendes her i
landet,
2)
bestemte materialer
og produkter heraf skal indeholde bestemte andele genanvendte eller
genanvendelige materialer eller produkter,
3)
anvendelse af
bestemte materialer eller typer af materialer i produkter eller varer til
nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal begrænses eller
forbydes,
4)
bestemte materialer
eller typer af materialer skal anvendes i produkter eller varer til nærmere
angivne formål, herunder til emballage,
5)
produkter eller varer
til nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal godkendes af
ministeren eller udformes på en bestemt måde,
6)
bestemte materialer
og produkter, herunder emballage, skal mærkes på en bestemt måde, samt at
anden
mærkning skal begrænses eller forbydes og
7)
offentlige
myndigheder og offentligt ejede eller kontrollerede virksomheder i videst
muligt omfang skal anvende varer eller produkter, som indeholder genanvendte
eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af miljømæssige grunde er
at foretrække frem for andre varer eller produkter med samme anvendelse.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om kontrollen med produkter, herunder emballager, der er
omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1. Ministeren kan herunder
bestemme, at den, der markedsfører et produkt, herunder en emballage, over
for
tilsynsmyndigheden skal dokumentere, at produktet er fremstillet og sammensat
i
overensstemmelse med regler fastsat i medfør af loven. Ministeren kan i
særlige
tilfælde forbyde markedsføring af et produkt eller en emballage, indtil sådan
dokumentation foreligger.
Stk. 3.
Ministeren
kan som led i overvågningen af og med henblik på at fremme genanvendelse og
renere teknologi og begrænse problemerne i forbindelse med
affaldsbortskaffelse
fastsætte regler om, at den, der udbyder, forhandler eller distribuerer et
bestemt produkt, herunder en emballage, skal fremskaffe bestemte oplysninger
om
produktet eller medvirke hertil.
§ 52.
Bestemmelserne i dette kapitel anvendes ikke på materialer eller produkter,
der
eksporteres, medmindre miljø- og energiministeren bestemmer andet.
Stk. 2.
Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på materialer og
produkter, der er fremstillet i udlandet og føres gennem landet som
transitgods
eller oplagres som transitgods.
Stk. 3.
Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på materialer og
produkter, der her i landet som forsyning føres til danske skibe og fly,
medmindre ministeren bestemmer andet.
§ 53.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at importører eller
producenter af nærmere angivne materialer, produkter eller varer, herunder
emballage, skal betale et gebyr til staten, til kommunerne eller til
kommunale
fællesskaber for affaldsbortskaffelse til hel eller delvis dækning af
omkostningerne i forbindelse med materialets, produktets eller varens
bortskaffelse.
Stk. 2.
Administration og opkrævning af det i stk. 1 nævnte gebyr kan henlægges
til de statslige told- og skattemyndigheder. Administrationen kan ligeledes
henlægges til private organisationer el.lign.
Stk. 3.
Såfremt
administrationen og opkrævning, jf. stk. 2, henlægges til de statslige
told- og skattemyndigheder, kan de statslige told- og skattemyndigheder
foretage en skønsmæssig ansættelse af gebyrtilsvaret, såfremt størrelsen af
det
gebyrbeløb, som påhviler en virksomhed, ikke kan opgøres på baggrund af
virksomhedens regnskaber. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
berørte virksomheder skal udlevere eller indsende forretningsbøger,
regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. til en statslig myndighed.
Stk. 4.
Statslige
myndigheder har udpantningsret for gebyrer efter stk. 1.
Stk. 5.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om gebyrets opkrævning og anvendelse, herunder
regler, som tager højde for, at der kan være en væsentlig forskydning imellem
tidspunktet for gebyrets opkrævning og tidspunktet for afholdelse af de
modsvarende udgifter.
§ 53 a.
Miljø- og energiministeren kan for at sikre en effektiv bortskaffelse af
affald
hidrørende fra materialer, produkter eller varer, herunder emballage, anvende
de i § 53, stk. 1, nævnte gebyrer til tilskud til indsamling og
bortskaffelse af affald hidrørende fra materialer, produkter eller varer,
herunder
emballage, og til dækning af udgifter til administration af disse gebyrer og
tilskud, herunder kontrol, information, evaluering m.v.
Stk. 2.
Ministeren
kan henlægge administrationen af tilskud efter stk. 1 til private
organisationer, foreninger og lign. Ministeren kan foretage kvartalsvis
forudbetaling til dækning af udgifter til tilskud, administration, kontrol,
information, evaluering m.v.
§ 53 b.
Enhver, der frembringer eller bortskaffer, herunder indsamler, forarbejder
eller forbrænder, materialer, produkter eller varer, herunder emballage, skal
efter anmodning meddele Miljø- og Energiministeriet enhver oplysning, der er
af
væsentlig betydning for administrationen af § 53 a.
§ 54.
Tilskud kan gives til udrednings- og udviklingsprojekter samt til
formidlings- og
informationsvirksomhed. Tilskud kan gives til projekter, der har til formål
at
nedsætte miljøbelastningen i forbindelse med udvikling, produktion, afsætning
eller anvendelse af produkter eller i forbindelse med håndtering af det
affald,
der opstår i hele produktets livscyklus. Nedsættelsen af miljøbelastningen
skal
ske gennem fremme af renere teknologi eller genanvendelse. Der kan gives
tilskud til udredning om og udvikling af metoder, værktøjer, processer,
produktionsudstyr og produkter, herunder transport- og serviceydelser. Det er
en betingelse for tilskud, at projekterne har nyhedsværdi.
Stk. 2.
Der kan
gives tilskud på indtil 25 pct. af projektomkostningerne til
udviklingsaktiviteter, som er en konkretisering af resultaterne af industriel
forskning i en plan, et projekt eller en tegning for nye produkter,
produktionsmetoder eller tjenesteydelser, der er ændret eller forbedret,
uanset
om de er bestemt til salg eller udnyttelse, herunder skabelse af en første
prototype, der ikke kan udnyttes kommercielt (prækonkurrencestadiet).
Stk. 3.
Der kan
gives tilskud på indtil 50 pct. af projektomkostningerne til industriel
forskning.
Stk. 4.
Tilskud
efter stk. 2 og 3 kan øges med indtil 10 pct., hvis tilskuddet gives til
små og mellemstore virksomheder.
Stk. 5.
Der kan
gives tilskud på indtil 100 pct. af projektomkostningerne til projekter, hvis
resultat kommer en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor eller
samfundet i øvrigt til gode. Tilskud må ikke udgøre statsstøtte i den i
EF-traktatens artikel 92, stk. 1, nævnte betydning.
Stk. 6.
Tilskud kan
gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige
myndigheder.
§ 54 a.
Tilskud til de i §§ 54 b, 54 c og 54 d anførte projekter kan ikke
overstige de af Europa-Kommissionen til enhver tid fastsatte beløbsgrænser
for
støtteordninger i Kommissionens meddelelser om støtteordninger, der ikke skal
anmeldes til Kommissionen, fordi støttebeløbet ikke antages at ville medføre
nogen mærkbar påvirkning af samhandelen og konkurrencen mellem medlemslandene
af Fællesskabet (de minimis-støtteordninger). Tilskud efter §§ 54 b, c
og
d kan ikke gives til projekter inden for transport-, landbrugs- og
fiskerisektorerne samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien. Der kan ikke
ydes tilskud til eksportfremmende projekter.
Stk. 2.
Tilskud,
der gives til foreninger, organisationer og offentlige myndigheder, er ikke
underlagt de beløbsmæssige grænser fastsat i de i stk. 1 nævnte
meddelelser, medmindre tilskuddene gives til virksomheder drevet af disse.
§ 54 b.
Der kan gives tilskud til projekter, der har til formål at gennemføre
produktudvikling baseret på livscyklusanalyse, miljøbevidst indkøbspolitik
eller miljøledelse. Tilskud kan bl.a. gives til vidensopbygning, bistand til
faglig rådgivning fra eksterne konsulenter, proces- og
produktudviklingsaktiviteter med miljømæssige aspekter, medarbejderuddannelse
og organisationsudvikling, formidling og dokumentation.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for at opnå tilskud, at tilskudsmodtageren ansætter en eller flere
nye
medarbejdere i et tidsrum svarende til mindst et halvt årsværk til sikring af
projektets gennemførelse, eller at tilskudsmodtagerens medarbejdere
gennemfører
efteruddannelsesforløb til sikring af projektets gennemførelse. Det er
endvidere en betingelse, at tilskudsmodtageren har etableret eller etablerer
et
tilfredsstillende miljøledelsessystem.
Stk. 3.
Der kan
gives tilskud på indtil 50 pct. af projektomkostningerne.
Stk. 4.
Tilskud kan
gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige
myndigheder.
§ 54 c.
Der kan gives tilskud til meromkostninger i forbindelse med tildeling af det
europæiske eller det nordiske miljømærke.
Stk. 2.
Der kan
gives tilskud på indtil 50 pct. af meromkostningerne per tildelt miljømærke.
Meromkostningerne kan bl.a. bestå i udgifter til fremskaffelse af nødvendig
dokumentation, lønomkostninger eller konsulentydelser. Miljø- og
energiministeren kan dog fastsætte en beløbsmæssig maksimumsgrænse for
tilskud.
Stk. 3.
Tilskud kan
gives til små og mellemstore virksomheder, der som de første inden for en
produktgruppe tildeles de i stk. 1 nævnte miljømærker. Miljø- og
energiministeren beslutter, hvilke produktgrupper der kan gives tilskud til
efter stk. 1, og fastsætter antallet af tilskudsmodtagere samt
tidsfrister
for ansøgning om tilskud.
§ 54 d.
Der kan gives tilskud til affaldsprojekter, der har til formål at begrænse
problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Tilskud kan gives til
udrednings- og udviklingsprojekter samt til formidlings- og
informationsprojekter.
Stk. 2.
Tilskud kan
gives til udvikling af processer, metoder, produktionsudstyr og produkter
inden
for affaldsområdet. Tilskud kan gives såvel til almennyttige projekter som
til
virksomhedens egne projekter. Det er en betingelse for tilskud, at
projekterne
har nyhedsværdi.
Stk. 3.
Der kan
gives tilskud på indtil 75 pct. til projekter som nævnt i stk. 1, hvis
resultaterne alene tilhører den eller de ansøgende virksomheder. Der kan
gives
tilskud på indtil 100 pct. til almennyttige projekter, hvis resultaterne
kommer
en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor eller samfundet i
øvrigt til gode.
Stk. 4.
Tilskud kan
gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige
myndigheder.
§ 55.
Tilskud på indtil 25 pct. kan gives til anlægsinvesteringer til
produktionsformål inden for genanvendelse.
Stk. 2.
Tilskud på
indtil 30 pct. kan gives til anlægsinvesteringer til indsamlingsordninger for
alle affaldstyper.
Stk. 3.
Tilskud
efter stk. 1 og 2 kan øges med indtil 10 pct., hvis tilskuddet gives til
små og mellemstore virksomheder.
Stk. 4.
Det er en
betingelse for tilskud til anlægsinvesteringer efter stk. 1 og 2, at
ansøgeren kan sandsynliggøre, at investeringen medfører en varigt øget
genanvendelse af produkter, materialer eller spildprodukter, hvorved
miljøbelastningen nedsættes væsentligt, eller hvorved der finder en
hensigtsmæssig udnyttelse sted af de pågældende produkter, materialer eller
spildprodukter. Der kan ikke gives tilskud efter stk. 1 til anlæg, som i
væsentlig grad vil påvirke konkurrenceforholdene til ugunst for eksisterende
virksomheder.
Stk. 5.
Tilskud kan
gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige
myndigheder.
§ 55 a.
Miljø- og energiministeren kan for at sikre et effektivt indsamlingssystem
yde
tilskud til bortskaffelse af spildolie, der er indsamlet her i landet, når
spildolien afgiftsberigtiges efter lov om afgift af mineralolieprodukter m.v.
og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og bortskaffes som
brændsel
i anlæg, der producerer og afsætter fjernvarme. Det er en betingelse for
ydelse
af tilskud, at bortskaffelsen, herunder indsamling, forarbejdning og
forbrænding, af spildolien sker i overensstemmelse med denne lov og regler
fastsat i medfør af loven.
Stk. 2.
For beløb,
der skal betales tilbage efter § 56, stk. 3, hæfter den, der som
ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Der er
udpantningsret for beløbene.
§ 55 b.
Enhver, der frembringer eller bortskaffer, herunder indsamler, forarbejder og
forbrænder, spildolie, skal efter anmodning meddele ministeren enhver
oplysning, der er af væsentlig betydning for administrationen af § 55 a.
§ 56.
Miljø- og energiministeren nedsætter et eller flere råd, der prioriterer
indsatsen for tilskud i henhold til §§ 54-55 samt rådgiver ministeren om
miljøindsatsen for produkter og den tekniske udvikling inden for
affaldsområdet. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder og
organisationer der indstiller medlemmer til det eller de nedsatte råd samt om
rådets eller rådenes virksomhed.
Stk. 2.
Ministeren
træffer afgørelse i sager om tilskud i henhold til §§ 54-55. Ministeren
kan bemyndige de i stk. 1 nævnte råd til helt eller delvis at udøve
denne
beføjelse og kan i den forbindelse fastsætte, at rådenes afgørelse ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter §§ 53 a-55 a,
herunder om behandling af ansøgninger, ansøgningers form og indhold,
tidsfrister, vilkår for ydelse af tilskud, udbetaling af tilskud, bortfald af
afgivne tilsagn, tilbagebetaling af tilskud og renter heraf,
patentrettigheder,
regnskaber, revision samt tilsyn og kontrol m.v. Der kan herunder fastsættes
nærmere regler om, at ansøgere efter §§ 53 a og 55 a har pligt til for
egen regning at foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer og
affaldsstoffer.
§ 56 a.
Enhver, der modtager tilskud efter §§ 54-55, er forpligtet til at give
meddelelse, hvis vilkår for tilskud ikke overholdes, og skal endvidere efter
anmodning herom meddele Miljø- og Energiministeriet enhver oplysning, der har
betydning for modtagelsen af tilskud.
§ 57.
Den årlige tilskudsbevilling fastsættes på finansloven.
Stk. 2.
Der kan
gives tilsagn om tilskud efter §§ 54-55 ud over finansåret.
Stk. 3.
For tilskud
efter dette kapitel kan der stilles krav om, at tilskud anvises til en konto
i
et pengeinstitut.
Stk. 4. Op til 20
pct. af tilskud efter dette kapitel kan tilbageholdes og anvendes til
modregning med virksomheders eventuelle restancer til det offentlige.
Kapitel 8
Ekspropriation m.v.
§ 58.
Kommunalbestyrelsen kan i nødvendigt omfang træffe afgørelse om
ekspropriation
til fordel for spildevandsanlæg og offentligt ejede affaldsbehandlings- og
deponeringsanlæg, jf. dog stk. 2, når der er meddelt tilladelse til anlægget.
Stk. 2.
Amtsrådet kan i
nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for anlæg for
deponering af affald, der skal etablere moniteringsboringer med henblik på
grundvandsmonitering eller foretage prøveboringer, jf. § 41 e, stk. 5.
Stk. 3.
Ved
ekspropriation kan der
1)
erhverves ejendomsret
til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller
bygninger, samt tilbehør hertil,
2)
endeligt eller
midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret
til at udøve en særlig råden over faste ejendomme og
3)
endeligt eller
midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger
i
brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over faste
ejendomme.
Stk. 4.
Til fordel
for private spildevandsanlæg kan der dog kun ved ekspropriation foretages
foranstaltninger som anført i stk. 3, nr. 2 og 3.
Stk. 5.
Til fordel
for offentlige affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg kan der kun ved
ekspropriation foretages foranstaltninger som anført i stk. 3, nr. 1,
jf.
dog stk. 2.
§ 59.
Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder
over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
Stk. 2.
I de
tilfælde, der er nævnt i § 58, stk. 3, nr. 2, skal de ved
ekspropriation stiftede rettigheder over en fast ejendom respekteres af
indehaveren af enhver rettighed over ejendommen, medmindre andet bestemmes i
det enkelte tilfælde.
§ 60.
Ved ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige
veje § 45 og §§ 47-49 tilsvarende anvendelse.
§ 61.
Erstatningsfastsættelser efter denne lov foretages i mangel af mindelig
overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57 og 58 i
lov
om offentlige veje.
Stk. 2.
Om sagens
behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og
udbetaling finder bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 51-56 og
59-67 tilsvarende anvendelse.
§ 62.
Medfører inddragelse under et beskyttelsesområde efter § 23, at
grundejeren må ændre eller ophøre med et bestående lovligt forhold, skal der
betales erstatning. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, for så vidt
forholdet ikke var lovligt, hensigtsmæssigt eller forsvarligt.
§ 63.
Spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales erstatning i anledning af et forbud
eller påbud efter § 24, afgøres af taksationsmyndighederne, jf.
§ 61,
efter anmodning fra den, til hvem forbudet eller påbudet er rettet. Forbud
eller påbud vedrørende lovligt bestående forhold, herunder lovlig anvendelse
og
oplagring af gødningsstoffer i landbrug, gartneri og skovbrug, kan dog kun
gives mod fuldstændig erstatning, medmindre andet følger af andre retsregler.
§ 64.
Erstatning efter §§ 62 og 63 betales af de brugere af vandet, der har
fordel af forbudet eller påbudet. Når vedkommende kommune ikke allerede som
følge heraf skal betale erstatningen, kan taksationsmyndighederne, hvis
foranstaltningen skønnes at være af betydning for en større del af kommunens
beboere, træffe bestemmelse om, at kommunen helt eller delvis skal betale
erstatningen.
Stk. 2.
Erstatningskrav efter §§ 62 og 63 fremsættes over for den myndighed, der
har truffet afgørelsen. Kravet skal fremsættes inden 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende. I mangel af mindelig overenskomst
indbringer myndigheden sagen for taksationsmyndighederne, jf. § 61.
§ 64 a.
Erstatning efter § 26 a betales af den myndighed, der har truffet
beslutningen, eller, hvis kommunalbestyrelsen har givet samtykke hertil, helt
eller delvis af det eller de vandforsyningsanlæg, der har fordel af
beslutningen. Såfremt der opstår tvist om fordelingen af
erstatningsbetalingen,
afgøres spørgsmålet af taksationsmyndighederne ligesom spørgsmålet om
erstatningens størrelse, jf. § 61.
§ 64 b.
Når andre end miljømyndighederne, ved udførelse af foranstaltninger under
henvisning til § 83 a, stk. 1, har forvoldt skade på anden mands ejendom, kan
ejeren eller brugeren af ejendommen gøre erstatningskrav gældende over for
miljømyndigheden, når der ikke kan opnås enighed om erstatningsfastsættelse,
eller når skadevolderen ikke kan dække erstatningskravet.
Stk. 2.
Når
miljømyndigheden har dækket et erstatningskrav i medfør af stk. 1, indtræder
myndigheden i skadelidtes erstatningskrav mod den, der har forvoldt skaden.
Kapitel 9
Tilsyn
§ 65.
Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med, at loven og de regler, der er
fastsat med hjemmel i loven, overholdes.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med, at
1)
påbud og forbud
efterkommes,
2)
vilkår fastsat i
forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes, og at
3)
miljøkrav fastsat i
en aftale efter § 10, stk. 2, overholdes.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager
om forureninger eller ved risiko for forureninger, der er en følge af ophørt
virksomhed, jf. dog § 66, stk. 3.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen videresender sager om overtrædelse af afgørelser, jf.
stk. 2, som amtsrådet har truffet, til amtsrådet. Amtsrådet træffer i så
fald afgørelse i sagen i overensstemmelse med lovens øvrige bestemmelser.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen fører uanset § 66 tilsyn med virksomheder, der
drives
af amtsrådet.
§ 66.
Amtsrådet fører tilsyn med miljøtilstanden i omgivelserne.
Stk. 2.
Amtsrådet
fører tilsyn som nævnt i § 65, stk. 1 og 2, med bestående
listevirksomheder, herunder med disses direkte udledninger af spildevand til
vandløb, søer eller havet, hvis godkendelseskompetencen efter regler om
godkendelse af listevirksomheder, jf. § 35, er henlagt til amtsrådet.
Amtsrådet fører tillige tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere
råstofgrave.
Stk. 3.
Amtsrådet
er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager omfattet af
§ 65, stk. 4, samt ved forureninger eller risiko for forureninger,
der er en følge af tidligere virksomhedsdrift, som amtsrådet havde tilsyn
med.
Stk. 4.
Amtsrådet
fører tilsyn med virksomheder, der drives af kommunalbestyrelsen.
§ 67.
Miljø- og energiministeren kan bestemme, at tilsynet i visse tilfælde skal
føres af andre myndigheder.
§ 68.
Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort,
medmindre
forholdet har underordnet betydning.
§ 69.
I
de i § 68 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden meddele den for
forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. I den
forbindelse kan tilsynsmyndigheden
1)
forbyde fortsat drift
og eventuelt forlange virksomheden fjernet,
2)
påbyde den ansvarlige
at genoprette den hidtidige tilstand,
3)
lade påbudte
foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist
er
udløbet.
Stk. 2.
Såfremt
tilsynsmyndigheden konstaterer, at en virksomhed ikke overholder de
miljøkrav,
som den er indgået på eller har fået pålagt i medfør af en aftale efter
§ 10, skal tilsynsmyndigheden indberette dette til miljø- og
energiministeren samt sende kopi af indberetningen til den eller de for
aftalens gennemførelse ansvarlige.
Stk. 3.
Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
§ 70.
I
tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor
øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller
forureningens udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden
påbud og for den ansvarliges regning.
Stk. 2.
Til forebyggelse
af en situation som beskrevet i stk. 1 kan tilsynsmyndigheden foretage
det
nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Det gælder dog ikke,
hvis
den ansvarlige virksomhed på ejendommen er i drift, eller hvis de nødvendige
foranstaltninger kan iværksættes efter anden lovgivning.
Stk. 3.
Der er
udpantningsret for udgifter, som myndigheden har krav på at få dækket efter
stk. 1 og 2 samt § 69, stk. 1, nr. 3. Der er dog ikke
udpantningsret for udgifter, der vedrører undersøgelse og oprydning af
forurenet jord, jf. § 83 c.
Stk. 4.
Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
§ 71.
Den, der er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning
til forurening, skal straks underrette tilsynsmyndigheden, såfremt
driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer
fare herfor.
Stk. 2.
Underretning efter stk. 1 bevirker ingen indskrænkning i den ansvarliges
pligt til at søge følgerne af driftsforstyrrelsen eller uheldet effektivt
afværget eller forebygget, ligesom det ikke fritager for forpligtelsen til at
genoprette den hidtidige tilstand.
§ 72.
Den, der er ansvarlig for en virksomhed, der kan give anledning til
forurening,
skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller ministeren give
alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har
betydning for vurderingen af forureningen og for eventuelle afhjælpende eller
forebyggende foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller miljø- og
energiministeren kan herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at
1)
foretage
prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til
omgivelserne,
samt af støj og rystelser,
2)
foretage
prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller
behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,
3)
klarlægge årsagerne
til eller virkningerne af en stedfunden forurening og
4)
klarlægge, hvordan
følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden
kan revidere vilkårene for en virksomheds godkendelse eller tilladelse for at
forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå
et
mere hensigtsmæssigt tilsyn. Bestemmelser i påbud kan revideres på
tilsvarende
måde.
§ 72 a.
Forinden eksport af særligt miljøbelastende listevirksomheders brugte
produktionsanlæg eller væsentlige dele heraf skal afhænderen underrette
tilsynsmyndigheden. Inden for en frist på to måneder fra tilsynsmyndighedens
modtagelse af underretningen må eksporten ikke påbegyndes, medmindre miljø-
og
energiministeren giver tilladelse hertil.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden videresender underretningen til ministeren ledsaget af
tilsynsmyndighedens bemærkninger. Ministeren videresender underretningen til
den kompetente myndighed i det land, hvor anlægget skal opstilles og
idriftsættes.
Stk. 3.
Ministeren
fastsætter regler om underretningens indhold og form. Ministeren fastsætter
krav vedrørende indholdet af tilsynsmyndighedens bemærkninger samt tidsfrist
for tilsynsmyndighedens fremsendelse af underretningen til ministeren.
Stk. 4.
Ministeren
fastsætter regler om, hvilke produktionsanlæg der skal være omfattet af
underretningspligten.
Stk. 5.
Tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt anlæg eller dele af anlæg
er
omfattet af underretningspligten. Tilsynsmyndighedens afgørelse herom kan
ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
§ 73.
Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler vedrørende
tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed.
Stk. 2.
Ministeren
kan over for en kommunalbestyrelse eller et amtsråd for en bestemt periode
nærmere fastlægge omfanget af disse myndigheders tilsynsforpligtelse.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelserne og amtsrådene skal
indsende indberetninger om deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder
om resultaterne af målinger og undersøgelser, samt fastsætte regler om
indberetningernes form.
Kapitel 10
Administrative bestemmelser
§ 74.
Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til adressaten. Afgørelser,
der
kan påklages, meddeles tillige klageberettigede personer, organisationer og
myndigheder, jf. §§ 98-100, og de myndigheder, der i øvrigt har været
inddraget i sagens behandling. Afgørelser skal dog alene meddeles de
landsdækkende foreninger og organisationer, der er nævnt i § 100, stk. 2 og
3,
når de har anmodet miljø- og energiministeren om at modtage underretning om
afgørelserne, jf. § 76, stk. 2.
Stk. 2.
Underretning til de personer, der er nævnt i § 98, stk. 1, nr. 2,
kan
dog finde sted ved offentlig annoncering. Der skal altid foretages offentlig
annoncering, når der meddeles godkendelse efter kapitel 5. Ministeren
fastsætter nærmere regler om, at der tillige skal ske annoncering af visse
afgørelser i sager om revurdering efter §§ 37 b, 41 a og 41 b. Ministeren kan
fastsætte nærmere regler om annonceringen.
Stk. 3.
Påbud eller
forbud kan meddeles mundtligt, når der er fare for sundheden eller
øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig miljøskade. En
mundtlig afgørelse skal snarest muligt tillige meddeles skriftligt.
§ 75.
Inden der træffes afgørelse om påbud eller forbud, skal adressaten for disse
beslutninger skriftligt underrettes om sagen og gøres bekendt med sin adgang
til aktindsigt og til at udtale sig efter forvaltningsloven. Adressaten bør i
samme forbindelse opfordres til at bidrage med oplysninger, der kan belyse
omkostninger, fordele og ulemper ved beslutningen.
Stk. 2.
Underretning efter stk. 1 kan undlades, hvis en øjeblikkelig afgørelse
er
nødvendig, eller hvis underretning må anses for åbenbart unødvendig.
§ 76.
Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af miljø og natur
som
hovedformål, kan underrette kommunalbestyrelsen og amtsrådet om, hvilke
bestemte typer af afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5 foreningen ønsker
underretning om, jf. § 100, stk. 1. Foreningen skal samtidig
fremsende vedtægter, der dokumenterer, at den er lokalt organiseret, og at
dens
hovedformål er beskyttelse af miljøet. Tilsvarende gælder lokale foreninger
og
organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative
interesser, når afgørelserne berører sådanne interesser.
Stk. 2.
Landsdækkende
foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af
natur og miljø som hovedformål, kan underrette miljø- og energiministeren om,
hvilke bestemte typer af afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5 foreningen eller
organisationen ønsker underretning om, hvorefter ministeren inden 14 dage
underretter vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd. Tilsvarende gælder
landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til
formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører
sådanne interesser.
Stk. 3.
Lokale
afdelinger af landsdækkende foreninger og organisationer er ikke omfattet af
bestemmelserne i
stk. l og 2.
§ 77.
Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens udløb og i
øvrigt indeholde oplysning om, at
1)
afgørelsen kan
påklages skriftligt til miljø- og energiministeren,
2)
klage skal indgives
til den myndighed, der har truffet afgørelsen, og
3)
klage skal være
modtaget senest ved klagefristens udløb.
§ 78.
Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse. Når
der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at påbud eller forbud
skal efterkommes straks.
Stk. 2.
Når særlige
grunde taler for det, kan det bestemmes, at klager over påbud eller forbud
ikke
skal have opsættende virkning.
§ 79.
Miljø-
og energiministeren kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden
forud
for godkendelsesmyndighedens afgørelser efter § 33, stk. 1, § 37 b og § 41 b.
§ 80.
Miljø- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
styrelse
eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt ministeren.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke
skal
kunne indbringes for ministeren.
§ 81.
Miljø- og energiministeren kan nedsætte sagkyndige råd til rådgivning af
myndighederne i spørgsmål om miljøbeskyttelsen.
§ 82.
Miljø- og energiministeren kan beslutte at overtage amtsrådets eller
kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre
myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.
§ 83.
Miljø- og energiministeren kan pålægge amtsråd og kommunalbestyrelser at
tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres
efter denne lov inden for den enkelte kommunes eller amtskommunes område.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelserne skal efter anmodning give amtsrådene alle oplysninger,
der er af betydning for bedømmelsen af forhold, der reguleres efter denne lov
inden for den enkelte kommunes område.
Stk. 3.
Ministeren kan
fastsætte regler om, at amtsråd og kommunalbestyrelser skal være i besiddelse
af miljøoplysninger om kommunal virksomhed, uanset om varetagelsen af sådanne
opgaver er helt eller delvis udlagt til private virksomheder m.v.
§ 83 a.
Der kan efter bestemmelserne i denne lov meddeles påbud, herunder om
gennemførelse af foranstaltninger efter § 69, vedrørende forurenet jord, jf.
§
83 c, til en forurener af en ejendom, selv om denne ikke har rådighed over
den
ejendom, hvor forureningen findes, hvis den pågældende havde rådighed over
ejendommen den 10. februar 1999 eller senere. I påbudet skal der fastsættes
pligt til reetablering af den forurenede ejendom.
Stk. 2.
Hvis
påbudsadressaten ikke har rådighed over den forurenede ejendom, kan
myndigheden
meddele påbud til den, der har rådighed over ejendommen, om at tåle, at
undersøgelser, oprydninger eller andre afhjælpende foranstaltninger
gennemføres
af den, der har modtaget påbud efter bestemmelserne i denne lov.
Stk. 3.
Påbud efter stk.
2 er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over den
forurenede
ejendom.
Stk. 4.
Påbud efter
denne lov, herunder om gennemførelse af foranstaltninger efter § 69, der er
meddelt en virksomhed i drift, og som angår undersøgelser, oprydninger eller
andre afhjælpende foranstaltninger vedrørende forurenet jord, jf. § 83 c, er
bindende over for senere driftsherrer, såfremt den senere driftsherre har
erhvervet virksomheden efter den 1. januar 2000 og på tidspunktet for
erhvervelsen vidste eller burde vide, at påbud var meddelt. Det samme gælder
påbud, der er forvarslet.
Stk. 5.
Er der på
tidspunktet for erhvervelsen af virksomheden meddelt eller forvarslet påbud
om
undersøgelser m.v. af forurenet jord, jf. § 83 c, efter denne lov eller efter
lov om forurenet jord til en virksomhed i drift, kan påbud om gennemførelse
af
yderligere foranstaltninger, herunder efter § 69, vedrørende den samme
forurening meddeles en senere driftsherre efter bestemmelserne i denne lov,
såfremt den senere driftsherre har erhvervet virksomheden efter den 1. januar
2000 og på tidspunktet for erhvervelsen vidste eller burde vide, at påbud var
meddelt eller forvarslet.
Stk. 6.
Påbud efter
denne lov, herunder om gennemførelse af foranstaltninger efter § 69, der er
meddelt en virksomhed i drift, og som angår undersøgelser, oprydninger eller
andre afhjælpende foranstaltninger vedrørende forurenet jord, jf. § 83 c, er
bindende over for senere erhververe af den forurenede ejendom, såfremt
1)
påbudet var meddelt
eller forvarslet før erhvervelsen, men ikke er efterkommet, uanset at
efterkommelsen er blevet indskærpet og forholdet er blevet politianmeldt,
2)
erhververen på
erhvervelsestidspunktet vidste eller burde vide, at påbud var meddelt eller
forvarslet,
3)
erhvervelsen sker fra
en, der selv var eller kunne blive forpligtet til at efterkomme påbudet, og
4)
ejendommen er
erhvervet efter den 1. januar 2000.
Stk. 7.
Der kan ikke
meddeles påbud efter stk. 1-6 vedrørende offentligt drevne lossepladser m.v.,
der er taget i brug før den 1. oktober 1974, og som ikke længere var i drift
den 1. september 1990.
§ 83 b.
Miljømyndigheden lader oplysninger om påbud, herunder om gennemførelse af
foranstaltninger efter § 69, der er meddelt eller forvarslet efter denne lov,
og som angår undersøgelse, oprydning eller afhjælpende foranstaltninger
vedrørende forurenet jord, jf. § 83 c, tinglyse på ejendommen for
påbudsadressatens regning. Dette gælder dog ikke oplysninger om påbud, der
forvarslet eller meddelt efter § 83 a, stk. 2.
Stk. 2.
Såfremt et
påbud, der er forvarslet, ikke meddeles endeligt, skal miljømyndigheden dække
påbudsadressatens tinglysningsudgift.
Stk. 3.
Miljømyndigheden
lader tinglysningen af oplysninger om påbud og varsling af påbud aflyse, når
påbudet er efterkommet.
§ 83 c.
Ved forurenet jord forstås jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan
have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.
Forurenet jord omfatter ikke jord påvirket af jordbrugsmæssig spredning af
slam, gødning og pesticider m.v.
§ 84.
Miljø- og energiministeren kan pålægge amtsrådene eller kommunalbestyrelserne
at tage spørgsmål, herunder konkrete sager, vedrørende denne lov op til
behandling og beslutning.
§ 84 a.
(Ophævet)
§ 84 b.
Myndigheder, der træffer afgørelse om samme virksomhed efter bestemmelser i
loven eller efter regler udstedt i medfør af loven, skal koordinere deres
afgørelser i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at lovens formål
opfyldes.
§ 85.
Tilsynsmyndigheden kan undlade at behandle forhold, som den anser for at være
af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen.
Stk. 2.
Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
§ 86.
Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en miljø- og levnedsmiddelkontrolenhed til
at
udøve de beføjelser, som er tillagt kommunalbestyrelsen efter loven.
§ 87.
Tilsynsmyndighederne eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget
hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme,
lokaliteter og transportmidler for at foretage undersøgelser eller udføre
tilsynsopgaver efter denne lov, regler udstedt med hjemmel i loven eller
forordninger på lovens område.
Stk. 2.
Adgang efter
stk. 1 kræver retskendelse, hvor adgangen sker med henblik på at lade påbudte
foranstaltninger udføre efter § 69 i forbindelse med undersøgelse og
oprydning
af forurenet jord, jf. § 83 c. Der kræves dog ikke retskendelse, hvis
1)
foreligger en
situation som beskrevet i § 70, stk. 1, eller
2)
adgangen til at
gennemføre undersøgelsespåbud eller oprydningspåbud er påkrævet for at
forebygge, at den i § 70, stk. 1, nævnte situation opstår.
Stk. 3.
Politiet
kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
uden
retskendelse standse og undersøge transportmidler med henblik på at
kontrollere
affaldstransporters overholdelse af gældende lovgivning, der varetager
miljøbeskyttelseshensyn. Politiet yder i øvrigt bistand ved
tilsynsmyndighedernes
udøvelse af beføjelser efter stk. 1. Justitsministeren kan efter
forhandling med ministeren fastsætte nærmere regler om politiets udøvelse af
ovenstående beføjelser.
Stk. 4.
Ved
undersøgelser og tilsyn på ejendomme, lokaliteter og transportmidler skal
indehaveren
og ansatte yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp.
§ 88.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller
delvis
dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i
forbindelse med loven. Gebyrerne tillægges udpantningsret.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at der skal betales rente ved manglende
eller
for sen betaling af gebyrer opkrævet i henhold til denne lov. Forrentningen
sker fra forfaldsdagen for gebyret. Gebyret forrentes med 1,3 pct. i månedlig
rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken gebyret skal
betales, dog mindst 50 kr.
§ 89.
Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles
foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale
overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.
§ 89 a.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte de nødvendige regler for anvendelsen
her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold,
der er omfattet af denne lov i henhold til § 2. Ministeren kan herunder
fastsætte regler om, hvilke myndigheder der skal administrere forordningerne.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om betaling af gebyrer, herunder om forrentning og
udpantningsret.
Stk. 3.
Tilsyn med
overholdelse af forordninger udøves af kommunalbestyrelsen og amtsrådet i
henhold til § 65 og § 66, medmindre ministeren bestemmer, at
tilsynet
skal udøves af andre myndigheder. Ved udførelse af tilsyn har myndighederne
de
tilsynsforpligtelser og tilsynsbeføjelser, som fremgår af kapitel 9 og
§§ 85-87.
Stk. 4.
Ved
afgørelser med hjemmel i forordninger eller regler, der er udstedt efter
stk. 1, finder de i kapitel 11 fastsatte bestemmelser anvendelse, for så
vidt angår klageadgang og søgsmål.
§ 90.
I
Københavns og Frederiksberg Kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver
og beføjelser, som er henlagt til amtsrådet.
Kapitel 11
Klage og søgsmål
§ 91.
Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog § 92, kan
kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser og beslutninger efter loven
eller
regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til miljø- og
energiministeren.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 78, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på
afgørelser i klagesager.
§ 92.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, der
enkeltvis er af mindre betydning for miljøbeskyttelsen, ikke kan påklages til
anden administrativ myndighed.
§ 93.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen eller beslutningen er meddelt.
Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen
dog altid fra bekendtgørelsen.
Stk. 2.
Hvis
klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til
den følgende hverdag.
§ 94.
Klage indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen.
Myndigheden sender umiddelbart efter klagefristens udløb klagen til
ministeren
ledsaget af den påklagede afgørelse eller beslutning og det materiale, der er
indgået i sagens bedømmelse.
§ 95.
En
klage har opsættende virkning for et påbud eller forbud, medmindre
klagemyndigheden bestemmer andet, jf. dog § 78.
Stk. 2.
Når der
efter § 78 er truffet afgørelse om, at et påbud eller forbud skal
efterkommes straks, skal påbudet eller forbudet efterkommes, medmindre
klagemyndigheden bestemmer andet.
Stk. 3.
Klage over
vilkår om sikkerhedsstillelse truffet efter regler udstedt med hjemmel i § 39
b, stk. 2, har ikke opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer
andet.
§ 96.
En
klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation har ikke opsættende
virkning, medmindre ministeren bestemmer andet. Ministeren kan fastsætte
regler
om, at visse godkendelser og tilladelser ikke må udnyttes inden for
klagefristen, og at en klage skal have opsættende virkning.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ingen begrænsninger i klagemyndighedens
adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller
dispensation.
§ 97.
En
klage over en ekspropriationsbeslutning har opsættende virkning, medmindre
ministeren bestemmer andet.
§ 98.
Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser kan påklages af:
1)
afgørelsens adressat
og
2)
enhver, der har en
individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan påklage amtsrådets afgørelser, og amtsrådet kan
påklage
kommunalbestyrelsens afgørelser.
Stk. 3.
I
hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens Udviklingsråd, kan
kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser påklages af Hovedstadens
Udviklingsråd.
Stk. 4.
Embedslægeinstitutionen
kan påklage afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5. Embedslægeinstitutionen kan
endvidere tillægges klageret i regler, der udstedes i medfør af § 16.
Stk. 5.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at afgørelser efter
loven kan påklages af bestemte myndigheder i andre lande.
§ 99.
Danmarks Fiskeriforening kan påklage amtsrådets afgørelser efter kapitel 4 og
5, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb, søer eller havet.
Stk. 2.
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark kan påklage amtsrådets afgørelser
efter
kapitel 4 og 5, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb og søer.
Stk. 3.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan påklage kommunalbestyrelsens og
amtsrådets
afgørelser, når væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser er berørt.
Stk. 4.
Forbrugerrådet kan påklage kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser i
det
omfang, de er væsentlige og principielle.
§ 100.
Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø
som
hovedformål, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har
ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1. Lokale foreninger og
organisationer,
der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, kan
påklage
afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om,
jf.
§ 76, stk. 1, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til
formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.
Stk. 2.
Landsdækkende
foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af
natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser efter kapitel 3, 4 og
5.
Stk. 3.
Landsdækkende
foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at
varetage væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser efter
kapitel
3, 4 og 5, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål
at varetage natur- og miljøbeskyttelse.
Stk. 4.
Lokale
afdelinger af landsdækkende foreninger eller organisationer er ikke omfattet
af
bestemmelsen i stk. l-3.
Stk. 5.
Klagemyndigheden
kan til efterprøvelse af klageberettigelsen forlange, at foreningen eller
organisationen fremsender vedtægterne.
§ 101.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der
fastsættes
i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen
eller
beslutningen er meddelt. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt
bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Stk. 2.
Spørgsmål,
der kan prøves af taksationsmyndighederne, jf. kapitel 8, kan ikke indbringes
for domstolene, før Overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.
Stk. 3.
Søgsmål om
ekspropriation efter denne lov anlægges ved den landsret, under hvilken
ejendommen er beliggende.
Kapitel 12
Miljøklagenævnet
§ 102.
Miljøklagenævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser i det
omfang,
det fastsættes i lovgivningen.
Stk. 2.
Nævnet er
uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
§ 103.
Til Miljøklagenævnet kan påklages
1)
afgørelser truffet af
miljø- og energiministeren eller efter bemyndigelse af en styrelse i medfør
af
§§ 25 eller 82 og
2)
større eller
principielle afgørelser truffet af ministeren eller af en styrelse efter
bemyndigelse i medfør af kapitel 5, hvis disse vedrører listevirksomheder,
eller i medfør af §§ 28 og 30, hvis disse vedrører en
erhvervsvirksomheds
eller en kommunes spildevandsanlæg.
Stk. 2.
Ministeren
fastsætter nærmere regler om, at visse afgørelser vedrørende
listevirksomheder
truffet af ministeren eller en styrelse efter bemyndigelse kan påklages til
Miljøklagenævnet uanset reglerne i stk. 1, nr. 2.
Stk. 3.
Miljøklagenævnet afgør selv spørgsmål vedrørende nævnets kompetence.
§ 104.
Miljøklagenævnet består af en formand, en eller flere stedfortrædere for
denne
og et antal beskikkede sagkyndige medlemmer.
Stk. 2.
Nævnets
administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med
behandlingen
af de sager, der indbringes for nævnet.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler for Miljøklagenævnets
virksomhed.
§ 105.
Miljøklagenævnets formand skal opfylde de almindelige betingelser for at være
landsdommer. Stedfortræderne for formanden skal opfylde de almindelige
betingelser for at være dommer.
Stk. 2.
Antallet af
beskikkede medlemmer fastsættes af miljø- og energiministeren. Medlemmerne
beskikkes af ministeren for indtil 4 år ad gangen efter indstilling fra:
1)
Industrirådet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, De Danske
Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger i forening.
2)
Miljøstyrelsen.
§ 106.
Afgørelsen i de enkelte sager træffes af formanden eller en stedfortræder
samt
2 eller 4 beskikkede medlemmer. De beskikkede medlemmer udpeges af formanden
med lige mange fra hver af de to grupper, der er nævnt i § 105,
stk. 2.
Stk. 2.
Afgørelser
i Miljøklagenævnet træffes ved stemmeflertal.
Stk. 3.
Formanden
eller dennes stedfortræder kan i særlige tilfælde træffe afgørelser på
nævnets
vegne.
§ 107.
Klage til Miljøklagenævnet kan indgives af den, der er klageberettiget i
forhold til førsteinstansafgørelser efter reglerne i § 98, stk. 1, 2, 3 og 5,
og i §§ 99 og 100 samt af den myndighed, der har truffet afgørelsen i 1.
instans.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at afgørelser efter
loven kan påklages til Miljøklagenævnet af bestemte myndigheder i andre
lande.
§ 108.
For klagefristen gælder reglerne i § 93.
Stk. 2.
En klage
over et forbud eller påbud, som Miljøklagenævnet optager til behandling, har
opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet, jf. dog § 78,
stk. 2.
§ 109.
Miljøklagenævnet kan tilvejebringe oplysninger og foretage besigtigelse i
overensstemmelse med reglerne i § 72 og § 87.
Kapitel 13
Straf
§ 110.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med
bøde den, der
1)
overtræder § 19,
stk. 1 eller stk. 2, § 20, § 22, § 23, § 27,
stk. 1 eller 2, § 28, stk. 4, § 43, § 45,
stk. 4,
§ 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 og 2, og § 72 a,
2)
undlader at
efterkomme forbud eller påbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et
ulovligt forhold eller pålæg efter § 26 a,
3)
undlader at
efterkomme krav fastsat i medfør af § 9 a og § 10, stk. 4,
4)
tilsidesætter vilkår
knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven,
5)
undlader at sløjfe
eller afblænde en tank til mineralolie efter de herom gældende regler, jf. §
21
a,
6)
anlægger, påbegynder
eller driver virksomhed uden godkendelse efter § 33,
7)
undlader at meddele
oplysninger efter § 37 a, stk. 2, eller at meddele oplysninger eller at
afgive
prøver efter § 72 eller at give underretning som nævnt i §§ 21, 71
og
72 a.
8)
undlader at indgive
anmeldelse, der er foreskrevet i regler udfærdiget efter § 7,
stk. 1,
herunder tilsidesætter vilkår i forbindelse med en sådan anmeldelse, eller
undlader at indgive ansøgning, jf. § 39,
9)
modvirker
myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter eller transportmidler i
strid
med § 87,
10)
forsætligt borttager,
forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med
arbejder og undersøgelser efter loven,
11)
overtræder
bestemmelser fastsat i De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende
forhold, der er omfattet af denne lov, jf. § 2,
12)
afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter §§ 53
b, 55 b eller 56 a,
13)
undlader at efterkomme
godkendelsesmyndighedens eller klageinstansens afgørelse om at etablere
sikkerhedsstillelse efter § 39 a eller
14)
hindrer i strid med §
41 e, stk. 3, at vilkår eller påbud efter § 34, stk. 2, eller § 41 kan
efterkommes.
Stk. 2.
Straffen
kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt
eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1)
voldt skade på
miljøet eller fremkaldt fare derfor eller
2)
opnået eller
tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder
ved
besparelser.
Stk. 3.
I regler og
forskrifter, der udstedes i medfør af §§ 7-10, §§ 12-16, § 17,
stk. 3, § 18, § 19, stk. 5 -7, § 19 a, § 27,
stk. 3, § 35, § 35 a, 37 b, stk. 2, § 39, stk. 4, § 39 b, stk.
2, § 44, § 45, stk. 2 og 3, § 47, stk. 3, § 48,
§
50 a, stk. 3, § 51, § 53, § 56, stk. 3, § 72 a,
stk. 3, § 89, stk. 2, og § 89 a kan der fastsættes straf af
bøde.
Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år
under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.
Stk. 4.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5.
Er der ved
en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne
i
straffelovens 9. kapitel, selv om der ved overtrædelsen ikke er voldt skade
på
miljøet eller er fremkaldt fare derfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal
der
tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel
tillægsbøde.
Stk. 6.
Ved
overtrædelse af § 10, stk. 4, jf. § 110, stk. 1, nr. 3,
skal der ved udmåling af bøder, herunder tillægsbøder, tages hensyn til
størrelsen af den bod, der måtte være fastlagt på det pågældende område i
medfør af § 10, stk. 2.
Stk. 7.
Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v. som
omhandlet i stk. 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5 og 6, samt for overtrædelser af
regler udstedt i henhold til § 19, stk. 5.
§ 110 a.
Skønnes en overtrædelse af regler eller forskrifter, der er udstedt i medfør
af
§ 53, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan miljø- og
energiministeren eller, såfremt administrationen og opkrævning er henlagt til
de statslige told- og skattemyndigheder, skatteministeren eller den,
ministeren
bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden
retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring
kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn
til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne om
tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Betales
bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller
afsonet,
bortfalder videre forfølgning.
§ 110 b.
Retten til at udøve virksomhed omfattet af kapitel 5 kan frakendes ved dom
for
strafbart forhold, hvis den tiltalte
1)
er dømt for
overtrædelse af straffelovens § 196 eller
2)
gentagne gange eller
under i øvrigt skærpende omstændigheder har
a)
overtrådt
bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
b)
undladt at efterkomme
forbud eller påbud, som er udstedt med hjemmel i denne lov eller forskrifter
udstedt i medfør heraf, eller
c)
tilsidesat vilkår
knyttet til en tilladelse, dispensation eller godkendelse udstedt med hjemmel
i
denne lov eller forskifter udstedt i medfør heraf.
Stk. 2.
Efter samme
regel kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af, direktør for
eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab
eller
en forening, som kræver offentlig godkendelse, eller en fond, der driver
virksomhed omfattet af kapitel 5.
Stk. 3.
I øvrigt
gælder reglerne i straffelovens § 79, stk. 3 og 4.
§ 111.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i
overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter
loven kan medføre frihedsstraf.
Kapitel 14
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 112.
Loven træder i kraft den 1. januar 1992. § 53 træder dog i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 113.
Ved lovens ikrafttræden ophæves:
1)
Lov om
miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 24. januar 1989,
2)
lov om genanvendelse
og begrænsning af affald, jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 16. oktober 1984,
3)
lov nr. 215 af 5.
april 1989 om begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra
kraftværker,
4)
lov nr. 267 af 8.
juni 1977 om blyindhold m.v. i motorbenzin,
5)
lov nr. 135 af 26.
april 1972 om begrænsning af svovlindholdet i brændsel,
6)
lov nr. 178 af 24.
maj 1972 om bortskaffelse m.v. af olie- og kemikalieaffald og
7)
§ 24 a og
§ 26, stk. 1, nr. 4, og § 28 i lov om frikommuner, jf.
lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990.
§ 114.
Regler, der er udstedt efter de i § 113 nævnte love, opretholdes, indtil
de afløses af regler udstedt efter denne lov, medmindre andet følger af
loven.
Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2.
Afgørelser
og forlig truffet efter de regler, som er nævnt i stk. 1, bevarer deres
gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i
loven træffes ny afgørelse eller bestemmes andet. Overtrædelse af sådanne
afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3.
Frikommuneforsøg, der er godkendt efter de i § 113, stk. 1, nr. 7,
nævnte paragraffer, bevarer deres gyldighed.
Stk. 4.
»Miljøankenævnet« ændres til »Miljøklagenævnet« i følgende love:
1)
Lov nr. 130 af 9.
april 1980 om beskyttelse af havmiljøet, som ændret ved lov nr. 181 af 8. maj
1985 og § 22 i lov nr. 192 af 29. marts 1989,
2)
lov om vandforsyning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985, som senest ændret ved
§ 20
i lov nr. 192 af 29. marts 1989,
3)
lov nr. 288 af 4.
juni 1986 om miljø og genteknologi, som senest ændret ved lov nr. 338 af 24.
maj 1989, og
4)
lov om kemiske
stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 15. august 1989.
§ 115.
Regler om betaling af udgifter vedrørende offentlige og fælles private
spildevandsanlæg i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af
24.
januar 1989, ophæves først med virkning fra kommunalbestyrelsens vedtagelse
af
betalingsvedtægter efter lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsregler
for spildevandsanlæg.
§ 116.
Ministeren bemyndiges til at ophæve lov nr. 25 af 30. januar 1923 om
grænsevandløbene og § 17 i lov nr. 306 af 4. juni 1986, som ændret ved
lov
nr. 366 af 7. juni 1989, om saltvandsfiskeri.
§ 117.
Ministeren kan fastsætte overgangsregler.
§ 118.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige
lovbestemmelser om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v., der
angår
§ 17, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 20
Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.
2)
Lov nr. 484 af 24. juni 1992 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, der angår § 33, stk. 3, indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
miljøministeren.
3)
Stk. 2.
Loven har
virkning for lokalplaner, der vedtages inden 1. januar 1995.
Lov nr. 477 af 30. juni 1993 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, der angår § 9 a, § 17, stk. 5, § 45,
stk. 5, § 51, nr. 5, § 51, nr. 6, § 53, § 54,
stk. 1, § 88, § 107, stk. 1, § 110, stk. 1, nr.
3, 8, 9 og 10 og § 110 a, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
4)
Lov nr. 1112 af 22. december 1993 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, der angår § 55 a, § 55 b, § 110,
stk. 1,
nr. 9-11 og § 110, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende og finder anvendelse for spildolie afgiftsberigtiget efter 1. maj
1993.
5)
Lov nr. 172 af 16. marts 1994 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, der angår § 84 a, indeholder følgende ikrafttrædelses
bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
6)
Lov nr. 284 af 27. april 1994 om ændring af forskellige
lovbestemmelser om inddrivelse af statskrav, der angår § 55 c,
indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 20
Loven træder i kraft den 1. juli 1994.
Stk. 2.
Reglerne om
modregning efter §§ 2, 3, 4, 12, nr. 1, 13
7) , 14, nr. 1, 15, 16 og
17 har virkning for tilskudsbeløb m.v. i henhold til støttetilsagn, som
meddeles efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Reglerne om
lønindeholdelse efter §§ 1, 5-11, 12, nr. 2, 14, nr. 2, 18 og 19 finder
også anvendelse på fordringer, der er forfaldne før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 373 af 18. maj 1994 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, der angår § 19, stk. 4, § 28, stk. 3,
2.
pkt., § 28, stk. 4, § 39 a, § 45 a, § 53,
stk. 2,
2. pkt., § 53, stk. 3, 2. pkt., § 65, stk. 1-4,
§ 66,
stk. 2-3, § 88, stk. 2-3, § 110, stk. 1, nr. 1 og
§ 110, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1994.
Stk. 2.
Gældende
regler om kompetencen til at meddele tilladelser efter § 19 bevarer dog
deres gyldighed, indtil der fastsættes nye regler.
Stk. 3.
Godkendelsesmyndigheden træffer afgørelse om vilkårene for
sikkerhedsstillelse
som nævnt i § 39 a, stk. 1, vedrørende bestående listevirksomheder,
herunder om fristen herfor.
Lov nr. 436 af 1. juni 1994 om ændring af lov om
landbrugsejendomme og lov om miljøbeskyttelse, der angår § 12,
stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Tidspunktet for lovens eller dele af lovens
ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.
8)
Stk. 2.
Tidspunktet
for ikrafttræden af § 1, nr. 2, fastsættes af landbrugsministeren.
§ 7, stk. 5, i lov om landbrugsejendomme som affattet ved denne
lovs
§ 1, nr. 5, træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 3.
Loven har
virkning for retshandler, der indgås efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
§ 8,
stk. 4, og § 13, i lov om landbrugsejendomme som ændret ved denne
lovs § 1, nr. 7 og nr. 11-18, har virkning for ansøgninger, der
indkommer
til jordbrugskommissionerne eller Kort- og Matrikelstyrelsen efter lovens
ikrafttræden. Ansøgninger om tilladelse, der indkommer inden 3 måneder efter
lovens ikrafttræden, behandles dog efter de hidtil gældende regler, såfremt
det
dokumenteres, at ansøgningen støtter sig på aftaler, der er indgået inden
lovens ikrafttræden, eller jordbrugskommissionen finder, at særlige grunde
taler for, at sagen behandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5.
Tilladelser, der er meddelt efter den hidtidige lovgivning, bevarer deres
gyldighed. Det samme gælder vilkår, der er fastsat i tilladelserne, medmindre
landbrugsministeren bestemmer andet.
Stk. 6.
Samdrifts-
og forpagtningsforhold, der er lovligt etableret inden lovens ikrafttræden,
kan
fastsættes af ejeren henholdsvis forpagteren eller disses pårørende efter
§ 17 a, stk. 1. Ved forpagtning kan samdriften dog kun fortsættes
inden for den aftalte forpagtningsperiode.
Lov nr. 403 af 14. juni 1995, der angår §§ 35 a og 110,
stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Lov nr. 302 af 24. april 1996, der angår §§ 87, 89, 89
a, 110, stk. 1, nr. 8 og 110, stk. 3, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
9)
Lov nr. 395 af 22. maj 1996, der angår §§ 1,
stk. 1, 7 a, 17, stk. 3, 20, stk. 1, 51, 72 a, 88, 110,
stk. 1, nr. 1, 6 og 12, 110, stk. 3 og 111, indeholder følgende
ikrattrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 30. juni 1996.
Lov nr. 325 af 14. maj 1997, der angår §§ 29, 30,
stk. 5 og 6 og 32, stk. 1, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Lov nr. 425 af 10. juni 1997, der angår §§ 34, 39 a, 40
a, 40 b, 41 a, 42, 73, 110, stk. 3, 4 og 5, 110 b, indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2.
§ 40
a, nr. 1-3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, omfatter personer og
selskaber m.v., der har begået den eller de strafbare overtrædelser efter den
1. juli 1997. § 40 a, nr. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
3,
omfatter personer og selskaber m.v., der har forårsaget en forurening, der
senere fjernes ved myndighedens selvhjælpshandling, når forureningen er
forårsaget efter den 1. juli 1997.
Lov nr. 426 af 10. juni 1997. der angår §§ 20 a, 20 b,
66, stk. 2 og 3, 110, stk. 1 og 3, indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
§ 20
a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs
§ 1,
nr. 1, træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 3.
§ 20
b, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs
§ 1,
nr. 1, finder anvendelse på aftaler, der indgås efter den 18. december 1996.
Lov nr. 431 af 10. juni 1997, der angår §§ 8, 8 a og 8
b, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
10)
Lov nr. 433 af 10. juni 1997, der angår §§ 7,
stk. 4 og 7 a, stk. 2-6, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Lov nr. 408 af 26. juni 1998, der angår §§ 53 a til 57,
§ 110, stk. 1, nr. 11 og 12, samt § 110, stk. 3,
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af miljø-
og energiministeren
11) .
Stk. 2.
Regler, der
er udstedt efter § 53, § 55 a og § 56, stk. 2, i lov om
miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997,
opretholdes,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Lov nr. 409 af 26. juni 1998, der angår §§ 70 og 110 b,
stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
12)
Lov nr. 478 af 1. juli 1998, der angår § 7,
stk. 1, nr. 9-11, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 15. juli 1998.
Lov nr. 479 af 1. juli 1998, der angår §§ 19, 26 a, 64
a, 110, stk. 1, nr. 2 og 110, stk. 3, indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. august 1998.
Stk. 2.
Regler i
medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 7, som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 1, fastsættes således, at de respekterer
kontraktmæssige forpligtelser vedrørende aftaler om aftagelse af
husdyrgødning
og affaldsprodukter til jordbrugsformål indgået inden reglernes ikrafttræden.
Der kan dog ikke over for offentlige myndigheder støttes ret på sådanne
aftaler
længere end 5 1/2 år fra disse reglers ikrafttræden.
Lov nr. 907 af 16. december 1998, der angår § 19 a,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. februar 1999.
Lov nr. 908 af 16. december 1998, der angår § 7, stk. 5 og
6, og § 30, stk. 7, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Lov nr. 355 af 2. juni 1999, hvis § 9 angår § 98, stk. 2, og
§ 107, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 13
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2000, § 6 dog først den 1. juli 2002.
Stk. 2.
Ved det første
valg af medlemmer til Hovedstadens Udviklingsråd anvendes samme
gruppeanmeldelse,
som blev foretaget ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg ved
konstitueringen efter det senest afholdte kommunalvalg, jf. § 24, stk. 3, i
lov
om kommunernes styrelse.
Stk. 3.
Regionplaner i
hovedstadsområdet, der er tilvejebragt af de hidtidige regionplanmyndigheder
i
området, opretholdes, indtil de ændres.
Stk. 4.
Regionplanforslag
i hovedstadsområdet, der ikke er endeligt vedtaget den 1. juli 2000, og de
den
1. juli 2000 uafsluttede sager inden for sagsområder, som overgår til
Hovedstadens
Udviklingsråd, færdigbehandles af Hovedstadens Udviklingsråd.
Lov nr. 369 af 2. juni 1999, der angår § 3, stk. 1, § 6 a, §
33, stk. 2 og 3, § 36, § 40 a, §§ 41-41 d, § 42, stk. 1 og 2, § 74, stk 2, §
79, § 84 b og § 110, stk. 1 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 30. oktober 1999.
Stk. 2.
For afgørelser
om godkendelse meddelt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 før den 30.
oktober 1999 finder bestemmelserne i § 41 a, stk. 2, nr. 4 og 5, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 8, først anvendelse, når der er forløbet mere end 8
år
fra godkendelsens meddelelse, eller hvis miljø- og energiministeren efter
miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 6, har nedsat den nævnte tidsfrist, mere
end
den af ministeren fastsatte kortere frist.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte overgangsregler.
Lov nr. 370 af 2. juni 1999, hvis § 90 angår § 20 a, § 20 b,
§ 21 a, § 24, stk. 3, § 64 b, § 70, stk. 3, §§ 83 a-83 c, § 84 a, § 87 og §
110, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 94.
Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 14.
Stk. 3.
Samtidig med
ikrafttrædelsen af denne lov ophæves
1)
lov nr. 420 af 13.
juni 1990 om affaldsdepoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af27. oktober
1996,
og
2)
lov nr. 214 af 28.
april 1993 om en værditabsordning for boligejere m.v.
Stk. 4.
Et påbud er kun
bindende for en panthaver efter § 45 eller miljøbeskyttelseslovens § 83 a,
stk.
4-6, som affattet ved denne lovs § 90, nr. 6, hvis pantet er stiftet efter
den
1. januar 2000.
Lov nr. 373 af 2. juni 1999, der angår § 44, stk. 2,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Lov nr. 447 af 31. maj 2000, hvis § 2 angår § 37, stk. 2, §
74, § 76, § 79, § 83, stk. 3, § 99, § 100, § 103 og § 110, stk. 3, indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 14
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 15. september 2000, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Lovens regler om
adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i første
instans efter lovens ikrafttræden. Reglerne om klage over afslag på anmodning
om aktindsigt efter § 4, stk. 5, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger som
ændret ved lovens § 1, nr. 10, gælder ligeledes for afslag, der meddeles
efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
§ 2, stk. 3, i
lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs §
1, nr. 4, har ikke virkning i forhold til materiale, der er indhentet før
lovens ikrafttræden, såfremt den, der har indleveret materialet, ikke var
eller
kunne gøres forpligtet til at levere materialet og den pågældende ikke har
meddelt, at han eller hun accepterer udleveringen.
Stk. 4.
§ 2, stk. 4, i
lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs §
1, nr. 4, har ikke virkning for oplysninger om emissioner, som er kommet i
myndighedernes besiddelse før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 258 af 18. april 2001, der angår § 35 a, indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning for grønne regnskaber, der vedrører regnskabsår,
der
begynder den 1. juli 2001 eller senere.
13)
Lov nr. 478 af 7. juni 2001, hvis § 2 angår § 50, stk. 3,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren.
Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af
loven.
14)
Lov nr. 479 af 7. juni 2001, hvis § 1 angår § 7, stk. 1 og
3, § 34, §§ 37 a-37 c, § 39 b, § 40 a, § 41 e, § 41 f, § 48, stk. 1, § 50,
stk.
4, § 50 a, § 58, § 59, stk. 2, § 74, stk. 2, § 79, § 95, stk. 3, og § 110,
stk.
1-3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 2.
For så vidt
angår anlæg for deponering af affald, finder loven anvendelse på anlæg, som
modtager affald med henblik på deponering den 1. juli 2001 eller senere,
eller
som er godkendt før den 1. juli 2001, uden at modtagelse af affald med
henblik
på deponering er påbegyndt.
Stk. 3.
§ 50 a som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, er først gældende for bestående anlæg
for
deponering af affald fra den 16. juli 2009, jf. § 37 b, stk. 4, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 4.
Miljø- og Energiministeriet, den 25. august
2001
Svend Auken
/Jesper Hermansen
Officielle noter
1)
Henvisningen i § 39 a, stk. 7, blev ved en fejl ikke konsekvensrettet fra
»stk.
5« til »stk. 6« i lov nr. 425 af 10. juni 1997, som indsatte et nyt stk. 2 i
§
39 a.
2)
Lov nr. 936 blev offentliggjort den 28. december 1991.
3)
Lov nr. 484 trådte i kraft den 15. februar 1994, jf. bekendtgørelse nr. 91 af
8. februar 1994.
4)
Lov nr. 477 blev offentliggjort den 1. juli 1993.
5)
Lov nr. 1112 blev offentliggjort den 23. december 1993.
6)
Lov nr. 172 blev offentliggjort den 17. marts 1994.
7)
§ 13 angår § 55 c.
8)
Lov nr. 436, § 2 vedrørende ændring af lov om miljøbeskyttelse, trådte i
kraft den 1. september 1994, jf. bekendtgørelse nr. 775 af 24. august 1994.
9)
Lov nr. 302 blev offentliggjort den 25. april 1996.
10)
Lov nr. 431 blev offentliggjort den 11. juni 1997.
11)
Lov nr. 408 trådte i kraft den 21. oktober 1998, jf. bekendtgørelse nr. 724
af
9. oktober 1998.
12)
Lov nr. 409 blev offentliggjort den 27. juni 1998.
13)
Lov nr. 258 blev offentliggjort den 20. april 2001.
14) Lov nr. 478, § 2
vedrørende lov om
miljøbeskyttelse, trådte i kraft den 1. august 2001, jf. bekendtgørelse nr.
663
af 29. juni 2001.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse Retsinformation · 28. maj 1999
- Forslag til Lov om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd Retsinformation · 25. maj 1999
- Sagen om, hvorvidt Miljø- og Fødevareministeriet har handlet i strid med lov nr. 169 af 5. juni 1953 om Danmarks Riges Grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions Tillægsprotokol 1 og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder ved udstedelsen af en række regler, hvis formål er at sikre fortsat rent drikkevand Domsdatabasen · 2. december 2022
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomer fremsat den 13. september 2001. - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod kongeriget danmark. - Slettelse. - Sag C-246/99 EU-domme · 13. september 2001
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2018/884 af 16. oktober 2017 om støtteforanstaltning SA.32874 (2012/C) (ex SA.32874 (2011/NN)) iværksat af Danmark (meddelt under nummer C(2017) 4461) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 16. oktober 2017
- Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord Retsinformation · 29. maj 2001