Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse

Ikke gældende siden 11. januar 2007 LBK nr 753 af 25/08/2001LovbekendtgørelseMiljø- og Ligestillingsministeriet4. september 2001

Gældende udgave: LBK nr 842 af 11/09/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 3.976 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 3.892, Retsinformation 38, Domsdatabasen 25, Landsskatteretten 15, Vejdirektoratet 4, Huslejenævnene 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om miljøbeskyttelse

(Miljøbeskyttelsesloven)

Herved bekendtgøres lov om miljøbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 med de ændringer, der følger

af

lov nr. 907 af 16. december 1998, lov nr. 908 af 16. december 1998, § 9 i lov

nr. 355 af 2. juni 1999, lov nr. 369 af 2. juni 1999, § 90 i lov nr. 370 af

2.

juni 1999, lov nr. 373 af 2. juni 1999, § 2 i lov nr. 447 af 31. maj 2000,

lov

nr. 258 af 18. april 2001, § 2 i lov nr. 478 af 7. juni 2001 og lov nr. 479

af

7. juni 2001.

De ændringer, der følger af lov nr. 475 af 7. juni 2001 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Pant- og retursystemer), er ikke indarbejdet i denne

lovbekendtgørelse, da ændringerne endnu ikke er trådt i kraft. Tidspunktet

for

ikrafttræden fastsættes af ministeren, jf. lovens § 2.

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1.

Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan

ske

på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for

bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2.

Med denne

lov tilsigtes særlig

1)

Læs alt

at forebygge og

bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og

støjulemper,

2)

at tilvejebringe

hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker,

3)

at begrænse anvendelse

og spild af råstoffer og andre ressourcer,

4)

at fremme anvendelse

af renere teknologi og

5)

at fremme

genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse.

§ 2.

Loven omfatter

1)

al virksomhed, som

gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer, gennem

udsendelse af mikroorganismer, der kan være til skade for miljø og sundhed,

eller ved frembringelse af affald kan medføre forurening af luft, vand, jord

og

undergrund,

2)

rystelser og støj,

3)

produkter eller

varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport

eller bortskaffelse kan medføre forurening,

4)

transportmidler og

andre mobile anlæg, som kan medføre forurening, og

5)

dyrehold, skadedyr og

andre forhold, som kan medføre hygiejniske problemer eller væsentlige ulemper

for omgivelserne.

Stk. 2.

Loven

omfatter tillige virksomhed, som vedrører risikobetonede processer, samt

oplagring af stoffer med farlige egenskaber, således at driftsforstyrrelser

eller uheld kan medføre nærliggende fare for forurening som nævnt i

stk. 1.

§ 3.

Ved

lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved

anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende

råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende

foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særlig vægt på en

forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi.

Stk. 2.

Ved

bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og

imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på

1)

de ydre omgivelsers

beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og

2)

hele det kredsløb,

som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af

ressourcer mest muligt.

§ 4.

Den, der vil påbegynde virksomhed, der kan give anledning til forurening,

skal

vælge et sådant sted for udøvelsen, at faren for forurening begrænses mest

muligt.

Stk. 2.

Ved valg af

stedet skal der tages hensyn til områdets beskaffenhed, herunder den

nuværende

og planlagte fremtidige udnyttelse, samt til mulighederne for hensigtsmæssig

bortskaffelse af spildevand og affald.

Stk. 3.

Den, der

påbegynder eller udøver virksomhed, der kan give anledning til forurening,

skal

træffe foranstaltninger, der kan forebygge og imødegå denne og tilrettelægge

virksomhedens indretning og drift på en sådan måde, at den i mindst muligt

omfang medfører forurening, jf. § 3. Ved indretning af virksomhedens

anlæg

og ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved valg af

produktionsprocesser,

råvarer og hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanvendelsen,

forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses bedst muligt.

Stk. 4.

Den, der

har forårsaget forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller skabt

risiko for, at en sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige

foranstaltninger til at søge følgerne af forureningen effektivt forebygget

eller afværget. Derudover skal den hidtidige tilstand søges genoprettet.

§ 5.

Den, der fremstiller eller importerer varer eller produkter, skal i videst

muligt

omfang sikre, at varen eller produktet ikke giver anledning til forurening

eller spild af materialer og energimæssige ressourcer.

Stk. 2.

Der skal

herunder lægges vægt på, at varen eller produktet har en sådan sammensætning

og

udformning, at varen eller produktet

1)

sikres den længst

mulige levetid,

2)

i videst muligt

omfang lader sig genanvende og

3)

ved den endelige

bortskaffelse som affald ikke giver anledning til forurening eller anden

miljøbelastning.

Stk. 3.

Den, der

anvender eller forbruger varer eller produkter, skal ved anskaffelsen og ved

bortskaffelsen af varen eller produktet medvirke til at fremme genanvendelsen

og begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelsen.

§ 6.

Offentlige myndigheder skal virke for lovens formål ved anlæg og drift af

offentlige virksomheder samt ved indkøb og forbrug.

§ 6 a.

Forurenende virksomheder skal organisere miljøarbejdet således, at

medarbejderne inddrages. Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med

de berørte parter fastsætte nærmere regler om, hvordan forurenende

virksomheder

skal inddrage medarbejderne i miljøarbejdet.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

§ 7.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

1)

forurening fra

virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg og transportmidler,

2)

indretning, drift og

vedligeholdelse af de virksomheder m.v., der er nævnt i nr. 1,

3)

forurening fra

spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstalter og anlæg for

deponering

af affald samt indretning, drift, vedligeholdelse, nedlukning og

efterbehandling af sådanne anlæg,

4)

renhedsgraden af og

tilsætning af stoffer til brændstoffer, der anvendes til opvarmning eller

drift

af transportmidler og maskiner,

5)

at bestemte anlæg,

maskiner, redskaber og transportmidler skal være af godkendt type,

6)

at anlæg,

indretninger eller apparater, herunder måleapparatur, der er beregnet til

anvendelse i forureningsbegrænsende øjemed, skal være af godkendt type,

7)

risikobetonede

processer samt oplagring og transport af stoffer med farlige egenskaber som

nævnt i § 2, stk. 2,

8)

anmeldelse til

tilsynsmyndigheden af virksomhedens eller anlæggets anvendelse af råvarer,

hjælpestoffer og andre materialer samt af udledninger til vand, jord og luft

i

forbindelse med virksomhedens eller anlæggets drift, herunder af

frembringelsen

af affald,

9)

anmeldelse om

midlertidig placering og anvendelse af anlæg, transportmidler, mobile anlæg,

maskiner og redskaber, der kan medføre forurening, herunder om vilkår for

sådanne placeringer og anvendelse,

10)

bioteknologisk anvendelse

af mikroorganismer, herunder om alle former for udledning til miljøet, og

11)

anvendelse af

husdyrgødning og anden organisk gødning i jordbruget med henblik på at

beskytte

vandløb, søer og havet samt grundvandet mod forurening.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om en frivillig konsulentordning for virksomhederne i

forbindelse med gennemførelse af regler efter stk. 1, herunder om

autorisation af konsulenterne samt om gebyrer til dækning af udgifterne ved

autorisationsordningen.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler om,

1)

at personer i

ledelsen af bestemte forurenende anlæg skal have den hertil fornødne tekniske

viden og eventuelt bevis herfor, og

2)

at personale, der

betjener bestemte forurenende anlæg, skal have bevis for at have modtaget

undervisning i miljømæssig og teknisk forsvarlig drift af anlæggene, herunder

om undervisningens indhold og om kravene til opnåelse af beviset.

Stk. 4.

Ministeren

kan fastsætte regler om, at andre myndigheder eller private organisationer

skal

udøve nærmere fastlagte beføjelser om typegodkendelse og fabrikationskontrol

af

de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte anlæg, maskiner, indretninger m.v.

Stk. 5.

Ministeren kan

fastsætte regler om betaling for myndigheders og private organisationers

behandling af ansøgninger om typegodkendelse af de i stk. 1, nr. 5 og 6,

nævnte

anlæg, maskiner og indretninger m.v. For betaling opkrævet af de i stk. 4

nævnte myndigheder finder bestemmelserne i § 88 anvendelse.

Stk. 6.

Ministeren kan

fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i

stk.

4 nævnte myndigheder og private organisationer, herunder at afgørelser

truffet

af de i stk. 4 nævnte myndigheder ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.

§ 7 a.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om den ansvarliges pligt til

for egen regning at gennemføre egenkontrol af virksomheder, anlæg og

indretninger m.v. eller for egen regning at lade egenkontrollen gennemføre af

sagkyndige, herunder af autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige

og

tilsvarende laboratorier.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om autorisationsordninger, der vedrører

gennemførelsen af egenkontrol, herunder om, hvilke opgaver der skal udføres

af

de autoriserede personer, og om administration af autorisationsordninger.

Ministeren kan ligeledes fastsætte nærmere regler om tildeling samt

tilbagekaldelse af autorisationer, herunder om at tilbagekaldelse skal kunne

forlanges indbragt for domstolene, og om kontrol med det eftersyn, som de

autoriserede personer udøver. Autorisation kan nægtes, såfremt den pågældende

har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, og

autorisation kan tilbagekaldes, såfremt den autoriserede har forfalden gæld

til

det offentlige på 100.000 kr. eller derover eller gør sig skyldig i grov

eller

oftere gentagen forsømmelighed. Afgørelse om nægtelse eller tilbagekaldelse

af

autorisation skal indeholde oplysning om adgangen til at begære afgørelsen

indbragt for domstolene og fristen herfor.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte regler om gebyrer for administration af autorisationsordninger,

herunder kursusgebyrer, klagegebyrer samt gebyrer for afgivelse af udtalelse,

jf. stk. 5. Gebyrerne kan anvendes til hel eller delvis dækning af

omkostninger ved autorisationsordningernes administration. Gebyrerne opkræves

efter bestemmelserne i § 88.

Stk. 4.

Ministeren

kan fastsætte regler om, at andre myndigheder eller private organisationer

skal

udøve nærmere fastlagte beføjelser om

1)

de i stk. 1 og 2

nævnte autorisationsordninger og

2)

de i stk. 3

nævnte gebyrordninger.

Stk. 5.

Ministeren

kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i

stk. 4 nævnte myndigheder og private organisationer og om de nævnte

myndigheders og private organisationers pligt til at afgive udtalelse om de

autoriseredes virksomhed.

Stk. 6.

Ministeren

kan forlods foretage udlæg af midler til midlertidig dækning af

autorisationsordningers administration med henblik på igangsættelse af

sådanne

ordninger.

§ 8.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om retten til at anvende et

miljømærke ved salg af materialer, produkter eller varer, som indeholder

genanvendte eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af

miljømæssige

grunde er at foretrække frem for andre materialer, produkter eller varer med

samme anvendelse. Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for

at anvende mærket og om mærkets udformning og anbringelse på materialet,

produktet eller varen.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om henlæggelse af beføjelser i forbindelse med

administration af en miljømærkeordning til et nævn, herunder også beføjelser

vedrørende behandling af ansøgninger, kontrol og tilsyn, opkrævning af

gebyrer

m.v. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegning af medlemmer til

nævnet,

herunder om, hvilke myndigheder og organisationer der indstiller medlemmer

til

nævnet. Ministeren kan ligeledes henlægge de i 1. pkt. nævnte beføjelser til

private organisationer eller lignende.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte regler om gebyrer for behandlingen af ansøgninger og for

anvendelsen af miljømærket. Gebyrerne opkræves efter bestemmelserne i

§ 88.

Stk. 4.

Gebyrerne

kan anvendes til dækning af udgifter ved

1)

nævnets og den

private organisations virksomhed,

2)

tilsyn og kontrol med

miljømærkeordningen,

3)

forsknings- og

udredningsprojekter til støtte for administrationen af miljømærket, herunder

kriterieudvikling, og

4)

information.

Stk. 5.

Materialer,

produkter eller varer må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til

at

vildlede brugerne med hensyn til materialets, produktets eller varens miljø-

og

sundhedsmæssige egenskaber og virkninger eller med hensyn til den risiko, der

kan være forbundet hermed.

Stk. 6.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 5 nævnte forbud mod

vildledende

markedsføring.

§ 8 a.

Miljø- og energiministeren kan afholde udgifter til administration m.v. af

miljømærkeordninger samt yde tilskud til organisationer, der varetager

administration m.v. af miljømærkeordninger, herunder til ordningens

opbygning,

administration, tilsyn og kontrol, kriterieudvikling, forsknings- og

udredningsprojekter til støtte for administration samt information m.v. Der

kan

foretages kvartalsvis forudbetaling af tilskud.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte nærmere bestemmelser om udbetaling af tilskud efter

stk. 1,

herunder om tilbagebetaling af tilskud, om udarbejdelse af budget og

regnskab,

om kontrol og tilsyn samt om revision m.v.

§ 8 b.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til klage over

afgørelser truffet af de i § 8, stk. 2, nævnte myndigheder og

private

organisationer, herunder at nævnets afgørelser ikke kan påklages til højere

administrativ myndighed.

§ 9.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om pante- og rabatordninger

for

bestemte produkter, der medfører en særlig miljøbelastning ved

bortskaffelsen,

samt for bestemte emballagetyper.

Stk. 2.

Til

gennemførelse af de i stk. 1 nævnte panteordninger kan ministeren

fastsætte regler om:

1)

pantets eller

rabattens størrelse,

2)

mærkning af de af ordningen

omfattede produkter, varer eller emballager og

3)

pligt for forhandlere

af de af panteordningerne omfattede produkter, varer eller emballager til at

være tilsluttet panteordningerne, herunder pligt til at modtage og opbevare

de

pantbærende produkter m.v.

Stk. 3.

Ministeren

kan overlade administrationen af de i stk. 1 og 2 nævnte ordninger til

forhandlere eller producenter af de pågældende produkter, varer eller

emballager eller til disses organisationer, når der ved en sådan privat

ordning

kan sikres en miljømæssigt betryggende effektivitet med hensyn til

indsamling,

genanvendelse eller bortskaffelse.

Stk. 4.

Er der

efter stk. 3 indgået aftale om en ordning med forhandlere eller

producenter, som dækker en væsentlig del af markedet for de pågældende

produkter, varer eller emballager, kan ministeren fastsætte regler om, at

øvrige forhandlere eller producenter skal være tilsluttet den etablerede

ordning.

§ 9 a.

Miljø- og energiministeren kan med henblik på at fremme genanvendelse og

renere

teknologi og med henblik på at begrænse problemerne i forbindelse med

affaldsbortskaffelse fastsætte regler om, at bestemte materialer, produkter

eller varer, herunder emballage, efter endt brug skal foranstaltes

tilbagetaget

af den for markedsføringen ansvarlige producent eller importør, samt at den

for

markedsføringen ansvarlige producent eller importør forpligtes til for egen

regning at foranstalte det tilbagetagne genanvendt eller særligt håndteret.

Stk. 2.

Ministeren

kan tillige fastsætte regler om, at enhver, der markedsfører materialer,

produkter eller varer, herunder emballage, jf. stk. 1, forpligtes til at

foranstalte tilbagetagning samt genanvendelse eller særlig håndtering af

tilsvarende produkter, uanset at den pågældende ikke har været ansvarlig for

markedsføringen,

jf. stk. 1.

Stk. 3.

Når der er

iværksat en ordning i henhold til stk. 1, kan ministeren fastsætte

regler

om borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til efter endt brug at

aflevere

bestemte materialer, produkter eller varer, herunder emballage, hos

producenten, importøren og/eller forhandleren, jf. stk. 1 og 4.

Stk. 4.

Ministeren

kan fastsætte regler om forhandlerens pligt til at modtage og opbevare de af

en

ordning iværksat i henhold til stk. 1 omfattede materialer, produkter

eller varer, herunder emballage.

Stk. 5.

Til

gennemførelse af de i stk. 1 nævnte tilbagetagningsordninger kan

ministeren bestemme, at tilbagetagningen skal sikres ved en pante- eller

rabatordning, jf. § 9, stk. 2-4.

Stk. 6.

Inden en

ordning i henhold til stk. 1-5 iværksættes, skal den forhandles med de i

§ 11 nævnte myndigheder og organisationer.

§ 10.

Med henblik på at begrænse den samlede forurening, herunder frembringelse af

affald, kan miljø- og energiministeren fastsætte bindende mål for

nedbringelse

af anvendelsen, udledningen eller bortskaffelsen af nærmere bestemte

produkter,

stoffer eller materialer.

Stk. 2.

Til

opfyldelse af mål fastsat i medfør af stk. 1 kan ministeren indgå

aftaler,

herunder om kvoter, hvori det fastlægges, hvilke miljøforbedringer der

tilsigtes opnået, og hvilke virkemidler der tages i anvendelse ved aftalens

gennemførelse. Sådanne aftaler kan indgås med virksomheder eller

sammenslutninger heraf. Ministeren kan fastsætte regler om aftalegrundlaget

samt om almindelige betingelser for sådanne aftaler, herunder om

1)

udpegning af den

eller de ansvarlige for aftalens gennemførelse, herunder om disses beføjelser

i

forhold til de af aftalen omfattede virksomheder,

2)

regler til sikring af

aftalens gennemførelse, herunder om de omfattede virksomheders pligt til at

afgive oplysninger til de for aftalen ansvarlige eller til ministeren,

3)

betaling af bod i

tilfælde af forsinkelse eller anden misligholdelse af aftalen, herunder om

sikkerhedsstillelse for bodens betaling og om, at tvistigheder om aftalens

indhold og opfyldelse skal afgøres ved voldgift, herunder om voldgiftsrettens

sammensætning.

Stk. 3.

Inden en

aftale indgået efter stk. 2 iværksættes, skal den forhandles med de i

§ 11 nævnte myndigheder og organisationer.

Stk. 4.

Er der

efter stk. 2 indgået aftale med virksomheder eller sammenslutninger af

virksomheder, som anvender, udleder eller bortskaffer en væsentlig del af de

pågældende produkter, stoffer eller materialer, kan ministeren fastsætte

tilsvarende krav om begrænsning af anvendelse, udledning eller bortskaffelse

af

disse produkter, stoffer eller materialer for virksomheder, som ikke er

omfattet af aftalen.

Stk. 5.

I

forbindelse med gennemførelsen af aftaler efter stk. 2 eller regler

efter

stk. 4 kan ministeren bestemme, at afgørelser truffet efter loven eller

efter regler i henhold til loven ændres i overensstemmelse med de i aftalen

eller reglerne fastsatte krav. Det skal i aftalerne efter stk. 2 eller

reglerne efter stk. 4 nærmere angives, under hvilke betingelser og i

hvilket omfang de fastsatte krav kan suppleres eller skærpes af

tilsynsmyndigheden under hensyn til recipientforhold eller andre lokale

forhold.

§ 11.

Inden miljø- og energiministeren fastsætter regler i medfør af loven,

forhandler ministeren med de nærmest interesserede landsomfattende erhvervs-

og

miljøorganisationer, de kommunale organisationer og andre berørte statslige

myndigheder, herunder arbejdsministeren.

§ 12.

Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med landbrugsministeren

fastsætte regler om den dyrkningsmæssige anvendelse af jord, der har været

udsat for forurening, med henblik på at sikre, at den pågældende anvendelse

ikke medfører fare for sundhed eller miljø.

§ 13.

Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde fastsætte regler om, at

afgørelser, der er truffet efter loven eller efter regler i medfør af loven,

kan ændres, hvis det er nødvendigt for at formindske forureningen af luft,

vand

og jord.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om, i hvilket omfang virksomhederne skal bidrage med

oplysninger til brug for myndighedernes behandling af sager efter regler

udstedt i medfør af stk. 1.

§ 14.

Miljø- og energiministeren kan til vejledning for myndighederne angive

kvalitetskrav til luft, vand og jord samt tilladeligt støjniveau.

Stk. 2.

Ministeren

kan til opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte bindende regler

om

kvalitetskrav til luft, vand og jord samt om tilladeligt støjniveau.

Stk. 3.

De regler,

der er fastsat i medfør af stk. 2, skal lægges til grund ved

behandlingen

af sager efter loven eller regler, der er fastsat i medfør heraf.

Stk. 4.

Afgørelser,

der er truffet efter loven eller regler udstedt i medfør af denne, kan

ændres,

såfremt det er nødvendigt for at tilgodese opfyldelsen af regler efter

stk. 2.

§ 15.

Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med trafikministeren

fastsætte

regler om, at projekter for større vejanlæg samt for jernbaner skal

forelægges

for ministeren, forinden anlægget påbegyndes.

Stk. 2.

Ministeren

kan efter forhandling med trafikministeren og de kommunale organisationer

fastsætte regler om de støjgrænser, der skal gælde for ny støjfølsom

bebyggelse, der agtes opført ved større vejanlæg og jernbaner.

§ 16.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om affald, dyrehold, skadedyr

og andre forhold, når det er nødvendigt for at forebygge og imødegå

forurening

og uhygiejniske forhold. Ministeren kan herunder fastsætte regler om badevand

og badestrande, svømmebassiner og varmtvandsbadeanstalter, campingpladser og

restaurationer og andre steder, hvor et større antal personer samles.

Stk. 2.

I regler

efter stk. 1 fastsættes bestemmelser om kommunalbestyrelsens adgang til

at

gribe ind med påbud om afhjælpende foranstaltninger eller forbud over for

forhold omfattet af stk. 1.

§ 17.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemførelsen af en effektiv

rottebekæmpelse.

Stk. 2.

Ejere af

fast ejendom har pligt til at foretage sådanne foranstaltninger med hensyn

til

sikring af deres ejendomme og disses renholdelse, at rotternes levemuligheder

på ejendommen begrænses mest muligt.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren fastsætter regler om rottebekæmpelse, herunder om

kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 1 og grundejernes forpligtelser

efter stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at personer

eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være autoriserede,

herunder at autorisation kan nægtes og tilbagekaldes, såfremt den pågældende

har betydelig forfalden gæld til det offentlige eller gør sig skyldig i grov

eller oftere gentagen forsømmelighed. I forbindelse med nægtelse af

autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i

størrelsesordenen 50.000 kr. og derover. I forbindelse med tilbagekaldelse af

autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i

størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Afgørelse om tilbagekaldelse skal

indeholde oplysning om adgangen til at begære en tilbagekaldelse indbragt for

domstolene og om fristen herfor.

Stk. 4.

Opdræt af

vilde rotter må kun ske efter tilladelse fra ministeren.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan lade foranstaltninger som nævnt i stk. 2 eller i

regler fastsat efter stk. 3 udføre for den ansvarliges regning, jf.

§§ 69, stk. 1, nr. 3, og 70. De herved afholdte udgifter hæfter på

vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter.

§ 18.

I

regler fastsat i medfør af §§ 16 og 17 kan der fastsættes regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyrer og til at vedtage

forskrifter om de omtalte forhold.

Kapitel 3

Beskyttelse af jord og grundvand

§ 19.

Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og

undergrund, må ikke uden tilladelse

1)

nedgraves i jorden,

2)

udledes eller

oplægges på jorden eller

3)

afledes til

undergrunden.

Stk. 2.

Beholdere

med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt i stk. 1, må

heller

ikke uden tilladelse være nedgravet i jorden.

Stk. 3.

Tætte

beholdere, der alene anvendes til ajle, gylle, ensilagesaft, mælkerumsvand og

møddingvand, må dog være nedgravet uden tilladelse efter stk. 2.

Stk. 4.

Tilladelse

efter stk. 1 og 2 gives af amtsrådet, medmindre miljø- og

energiministeren

fastsætter andre regler.

Stk. 5.

Ministeren

kan fastsætte regler for at sikre, at jord og grundvand ikke forurenes eller

udsættes for fare for forurening med de stoffer, produkter og materialer, der

er nævnt i stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, i hvilke

tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter stk. 1 og 2 kan meddeles,

og regler om, at tilladelse efter stk. 1 og 2 i visse tilfælde er

ufornøden,

samt regler om, at visse afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan påklages

til anden administrativ myndighed. Ministeren kan endvidere fastsætte regler

om

kontrol og om indretning og tømning af beholdere og ledningsanlæg med de

nævnte

stoffer, materialer og produkter, samt regler om gebyrer. Ministeren kan

fastsætte regler om de i stk. 3 nævnte beholdere.

Stk. 6.

Ministeren

kan for områder, der i regionplanen er udpeget som indsatsområder med hensyn

til nitrat, fastsætte regler om godkendelsesordninger for etablering eller

udvidelser af husdyrhold, som kan medføre en forøgelse af risikoen for

forurening af grundvand eller overfladevand.

Stk. 7.

Ministeren

kan fastsætte regler til begrænsning af eller forbud mod tilførsel af

husdyrgødning og affaldsprodukter til jordbrugsformål til områder, der i

regionplanen er udpeget som indsatsområder med hensyn til nitrat.

§ 19 a.

Ministeren kan fastsætte regler om, at den, der er beskæftiget med udførelse

og

sløjfning af boringer og brønde (brøndborere), skal have bevis for at have

modtaget undervisning eller på anden måde at besidde erfaring i miljømæssig

og

teknisk forsvarlig udførelse af opgaven. Ministeren kan desuden fastsætte

regler om undervisningens indhold og om kravene til opnåelse af bevis.

§ 20.

Tilladelser meddelt efter § 19 kan til enhver tid og uden erstatning

ændres eller tilbagekaldes af hensyn til

1)

fare for forurening

af vandforsyningsanlæg,

2)

gennemførelsen af en

ændret spildevandsafledning i overensstemmelse med en spildevandsplan efter

§ 32 eller

3)

miljøbeskyttelsen i

øvrigt.

Stk. 2.

Under samme

betingelser som angivet i stk. 1 kan det bestemmes, at forhold, som med

eller uden tilladelse var lovlige ved lovens ikrafttræden, skal ændres eller

ophøre.

Stk. 3.

Afgørelsen

træffes af den myndighed, som kan give tilladelsen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Sker

tilbagekaldelse efter stk. 1 som led i gennemførelsen af en

spildevandsplan efter § 32, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen.

Tilbagekaldelsen anses i disse tilfælde for sket ved tilslutningen til det

nye

anlæg. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden

administrativ

myndighed.

§ 20 a.

(Ophævet)

§ 20 b.

(Ophævet)

§ 21.

Ejere og brugere af fast ejendom skal straks underrette tilsynsmyndigheden,

hvis de forårsager eller konstaterer forurening af ejendommens jord eller

undergrund.

§ 21 a.

Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at sørge for, at

tanke til opbevaring af mineralolieprodukter, der er taget ud af brug, er

sløjfet forskriftsmæssigt. En tank, der er lovligt sløjfet, kan ikke senere

kræves opgravet eller sløjfet på ny.

§ 22.

Når amtsrådet efter vandforsyningslovens § 20 giver tilladelse til et

vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand, kan det fastlægge et

beskyttelsesområde, inden for hvilket anlæg, der afleder spildevand til

undergrunden eller andre af de af § 19 omfattede forhold, skal være

forbudt efter udløbet af en fastsat frist.

Stk. 2.

Amtsrådet

kan ændre beskyttelsesområdet og tillade enkelte forhold, som er omfattet af

et

forbud efter stk. 1.

§ 23.

Når amtsrådet efter vandforsyningslovens § 20 giver tilladelse til, at

et

offentligt vandforsyningsanlæg indvinder overfladevand, kan det fastlægge et

beskyttelsesområde, inden for hvilket der ikke må drives virksomhed eller

findes oplag af stoffer, produkter og materialer, der kan forurene vandet.

Stk. 2.

Amtsrådet

lader inddragelsen under beskyttelsesområdet tinglyse på de ejendomme, der er

omfattet af beskyttelsesområdet, med prioritet forud for alle andre

rettigheder

i ejendommen.

Stk. 3.

Amtsrådet

kan ændre beskyttelsesområdet og tillade enkelte forhold, som er omfattet af

et

forbud efter stk. 1.

§ 24.

Amtsrådet kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for

forurening

af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af

grundvand.

Stk. 2.

Amtsrådet

kan meddele påbud eller forbud for at undgå fare for forurening af

overfladevand, der indvindes med tilladelse efter vandforsyningslovens

§ 20. Amtsrådet kan herunder forbyde eller fastsætte vilkår for sejlads

og

fiskeri.

Stk. 3.

Der kan ikke

meddeles påbud efter stk. 1 eller 2 om foranstaltninger vedrørende forurenet

jord, jf. § 83 c.

§ 25.

I

tilfælde, hvor miljø- og energiministeren efter vandforsyningsloven træffer

afgørelse i sager om vandindvinding, har ministeren samme beføjelser, som i

§§ 22-24 er tillagt amtsrådet.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om, i hvilket omfang de beføjelser, der efter

§§ 22-24 er henlagt til amtsrådet, kan udøves af kommunalbestyrelsen.

§ 26.

Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler vedrørende behandlingen

af

sager efter §§ 22-23, herunder om indkaldelse af grundejere og brugere,

hvis interesser antages at blive berørt, til møde forud for fastlæggelse af

beskyttelsesområder efter §§ 22-23.

§ 26 a.

Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens

§ 13 eller § 13 a, kan amtsrådet, hvis der ikke kan opnås en aftale

herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig

erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger

eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller

fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider.

Pålæg efter 1. pkt. kan tillige meddeles af kommunalbestyrelsen, hvis der er

vedtaget en indsatsplan for området efter vandforsyningslovens § 13 a.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren fastsætter nærmere regler for, i hvilke tilfælde og på

hvilket

dokumentationsgrundlag der kan meddeles pålæg efter stk. 1.

Stk. 3.

Reglerne i

§ 45 og §§ 47-49 i lov om offentlige veje finder tilsvarende

anvendelse i forbindelse med gennemførelse af pålæg efter stk. 1, idet

det

dog er amtsrådet eller kommunalbestyrelsen, der udfører de opgaver, som er

tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje.

Stk. 4.

Ved

amtsrådets eller kommunalbestyrelsens pålæg af rådighedsindskrænkninger eller

andre foranstaltninger efter stk. 1 skal de meddelte pålæg respekteres

af

indehaveren af enhver rettighed over ejendommen, medmindre andet bestemmes i

det enkelte tilfælde.

Stk. 5.

Amtsrådet

eller kommunalbestyrelsen kan for ejerens regning lade et pålæg tinglyse på

ejendommen. Hvis pålægget bortfalder, skal amtsrådet eller

kommunalbestyrelsen

lade pålægget aflyse fra tingbogen.

Kapitel 4

Beskyttelse af overfladevand

§ 27.

Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet,

ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at

vandet

forurenes. Der kan dog efter § 28 gives tilladelse til, at spildevand

tilføres vandløb, søer eller havet.

Stk. 2.

Stoffer,

jf. stk. 1, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet, må ikke uden

amtsrådets tilladelse påvirkes, så de kan forurene vandet.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at de stoffer, der

er

nævnt i stk. 1, i særlige tilfælde kan tilføres vandløb, søer eller

havet.

§ 28.

Amtsrådet giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller

havet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen giver tilladelse i henhold til stk. 1 til udledning

af

spildevand fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller

derunder.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevand til

offentlige spildevandsanlæg samt dertil hørende udløbsledninger under

overholdelse af amtsrådets tilladelse efter stk. 1.

Stk. 4.

Der er

tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til

grundgrænsen.

Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være

gennemført. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 og stk. 3 kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed, når afgørelsen omfatter udledning

fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder.

§ 29.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler vedrørende amtsrådenes og

kommunalbestyrelsernes behandling af sager efter § 28. Ministeren kan

endvidere fastsætte regler om, hvilke krav der kan stilles til spildevandets

rensning og til spildevandsprojekter, samt om, hvilke vilkår der kan knyttes

til tilladelser efter § 28. Ministeren kan desuden fastsætte regler om

hel

eller delvis ophævelse af tilslutningsret og -pligt til offentlige

spildevandsanlæg.

§ 30.

Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder

ikke

opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter §§ 28 og 29,

samt

forudsætninger fastsat efter § 32, stk. 4, kan amtsrådet påbyde, at

der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget.

Amtsrådet

kan endvidere ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter § 28, hvis de

tidligere fastsatte vilkår må anses for utilstrækkelige eller

uhensigtsmæssige.

Stk. 2.

Kan

forureningen ikke afhjælpes, kan amtsrådet nedlægge forbud imod fortsat drift

af anlægget.

Stk. 3.

Medfører

forureningen overhængende alvorlig fare for sundheden, kan forbud umiddelbart

nedlægges.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter stk. 1-3, såfremt anlægget

er

omfattet af § 28, stk. 2, eller er tilsluttet et offentligt

spildevandsanlæg i henhold til § 28, stk. 3. Kommunalbestyrelsens

afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når anlæggets

kapacitet er på 30 personækvivalenter eller derunder.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at påbud efter stk. 4 skal opfyldes

ved

etablering af nedsivning, såfremt der kan nedsives i området. Der skal dog

ikke

etableres nedsivning i det omfang, der etableres andre spildevandsløsninger,

der ikke medfører udledning, såfremt der kan opnås tilladelse hertil og

etableringen sker inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

Stk. 6.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte bindende tidsfrister for, hvornår påbud efter

stk. 4 skal være meddelt.

Stk. 7.

Ved

offentlige spildevandsanlæg forstås spildevandsanlæg, hvor en eller flere

kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift og/eller

vedligeholdelse.

Spildevandsanlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter § 7 a i lov om

betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af

5.

december 1997, er dog private, selv om de drives og vedligeholdes af

kommunalbestyrelsen.

§ 31.

Amtsrådet træffer afgørelse om udførelse af og fordeling af udgifter til

fælleskommunale spildevandsanlæg i tilfælde af uenighed mellem de pågældende

kommunalbestyrelser.

Stk. 2.

Amtsrådets

afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

§ 32.

Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand.

Planen

skal indeholde oplysninger om

1)

eksisterende og

planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger,

2)

områder, hvor

kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten

helt eller delvis,

3)

den eksisterende

tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse,

4)

eksisterende områder

uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder

uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til

nedsivningsanlæg,

5)

eksisterende områder

uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt

renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal

ske rensning svarende til et bestemt renseniveau,

6)

hvilke anlæg der

etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og

7)

efter hvilken

tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført.

Stk. 2.

Spildevandsplanen må ikke stride imod regionplanen og forudsætninger fastsat

efter stk. 4.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter

stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure

herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere

angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og

administrationen af loven.

Kapitel 5

Forurenende virksomhed

§ 33.

Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i § 35

nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er

meddelt godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller ikke udvides eller

ændres

bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til

affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før

udvidelsen eller ændringen er godkendt.

Stk. 2.

Den

godkendende myndighed kan dog tillade, at bygge- og anlægsarbejder til anden

listevirksomhed end anlæg for deponering af affald påbegyndes, før der er

givet

godkendelse, hvis de anlægges i overensstemmelse med en lokalplan eller

byplanvedtægt. Bygge- og anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren kan for bestemte listevirksomheder fastsætte regler, der

begrænser godkendelsesmyndighedens adgang til at meddele tilladelse efter

stk.

2 i tilfælde, hvor risikoen for større uheld med farlige stoffer ændres.

§ 34.

Godkendelse efter dette kapitel skal fastsætte vilkår for listevirksomhedens

etablering og drift, herunder den kontrol, som den for virksomheden

ansvarlige

selv skal foretage.

Stk. 2.

For anlæg for

deponering af affald skal der tillige fastsættes vilkår om nedlukning og

efterbehandling.

Stk. 3.

Godkendelsesmyndigheden kan nægte godkendelse eller fastsætte særlige vilkår

i

godkendelsen, herunder vilkår om sikkerhedsstillelse efter reglerne i

§ 39

a, såfremt ansøgeren, medlemmer af ansøgerens direktion eller bestyrelse

eller

andre, der kan øve bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, er

omfattet

af § 40 a.

Stk. 4.

Spørgsmål

om tilladelse til udledning af spildevand direkte til vandløb, søer eller

havet

fra en listevirksomhed behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse efter

dette kapitel og indgår i godkendelsen. Vilkår for udledningen af spildevand

behandles efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 5.

Afslag på

ansøgning om godkendelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed,

hvis begrundelsen for afslaget er, at lokaliseringen af virksomheden det

pågældende sted vil være i strid med bestemmelser i regionplan, kommuneplan

eller lokalplan.

§ 35.

Miljø- og energiministeren udfærdiger en liste over særlig forurenende

virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i

§ 33.

Stk. 2.

Ministeren

fastsætter nærmere regler om godkendelsesordningen og om anmeldelser.

§ 35 a.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at listevirksomheder

periodisk skal udarbejde et grønt regnskab med oplysninger om virksomhedens

miljøforhold. Ministeren kan herunder fastsætte regler om det grønne

regnskabs

udarbejdelse, form og indhold, herunder oplysninger om inddragelse af

medarbejderne og om væsentlige klager over virksomheden.

Stk. 2.

Regnskabet

udarbejdes for et år ad gangen og indsendes til tilsynsmyndigheden.

Regnskabet

udarbejdes for samme periode, som gælder for det finansielle årsregnskab i

henhold til årsregnskabsloven. Tilsynsmyndigheden afgiver på baggrund af

regnskabet en udtalelse, som tilsendes virksomheden. Virksomheden sender det

grønne regnskab og tilsynsmyndighedens udtalelse samlet til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør regnskabet

inklusive tilsynsmyndighedens udtalelse. Ministeren kan fastsætte nærmere

regler om proceduren for indsendelse af det grønne regnskab og

tilsynsmyndighedens udtalelse, herunder frister, om krav til

tilsynsmyndighedens

udtalelse, og om, at tilsynsmyndigheden i visse tilfælde ikke skal afgive

udtalelse, samt om offentliggørelse af regnskabet og tilsynsmyndighedens

udtalelse. Ministeren kan desuden til opfyldelse af internationale

forpligtelser fastsætte regler om, at listevirksomheder skal indsende

særskilte

indberetninger om visse emissionsdata.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelserne i denne lovs kapitel 9 er tilsynsmyndigheden ikke ud over den

i

stk. 2 nævnte udtalelse, forpligtet til at påse overholdelsen af § 35 a og

regler

udstedt i medfør heraf.

Stk. 4.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at virksomheder, der ikke er forpligtet til at indsende

et

grønt regnskab, frivilligt kan indsende og få offentliggjort et grønt

regnskab

efter samme regler som anført i stk. 1 og 2.

Stk. 5.

Ministeren kan

endvidere efter forhandling med arbejdsministeren fastsætte regler om

inddragelse af arbejdsmiljømæssige oplysninger i det grønne regnskab.

Stk. 6.

Ministeren kan

fastsætte regler om hel eller delvis fritagelse for pligten til at udarbejde

grønt regnskab.

Stk. 7.

Undlader

bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende ledelsesorgan i rette tid at

indsende grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor

ugentlige eller månedlige tvangsbøder, der tillægges udpantningsret.

§ 36.

En

godkendelse efter § 33, stk. 1, kan omfatte yderligere planlagte udvidelser

eller ændringer på betingelse af, at

1)

der i ansøgningen er

tilstrækkelige oplysninger om de planlagte udvidelser eller ændringer til, at

godkendelsesmyndigheden kan vurdere forureningsforholdene og fastsætte de

nødvendige vilkår, og

2)

udvidelserne eller

ændringerne påtænkes gennemført inden for en kortere tidshorisont.

§ 37.

Godkendelsesmyndighedens afgørelser af, om en virksomhed, et anlæg eller en

indretning eller en ændring eller en udvidelse af sådanne er

godkendelsespligtig, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren fastsætter nærmere regler om, at godkendelsesmyndighedens

afgørelser om, at en virksomhed, et anlæg eller en indretning eller en

ændring

eller en udvidelse ikke er godkendelsespligtig, kan påklages til

Miljøklagenævnet.

§ 37 a.

Den,

der driver et anlæg for deponering af affald, skal foretage nedlukning og

efterbehandling, når der ikke længere modtages affald med henblik på

deponering. Omfanget af disse forpligtelser fastsættes i medfør af § 34, stk.

2, § 37 b og §§ 41-41 b.

Stk. 2.

Inden der påbegyndes nedlukning af

et bestående anlæg, skal oplysninger herom indsendes til tilsynsmyndigheden,

medmindre denne efter den 1. juli 2001 har meddelt påbud om nedlukning og

efterbehandling efter § 37 b, stk. 1.

§ 37 b.

For alle bestående anlæg for deponering af affald skal tilsynsmyndigheden ved

påbud efter § 41, stk. 1, fastsætte krav til nedlukning og efterbehandling af

anlægget. § 41 a, stk. 1, finder ikke anvendelse ved udstedelse af de i 1.

pkt.

omhandlede påbud. Nedlægger tilsynsmyndigheden forbud imod fortsat drift

efter

§ 41, stk. 2, skal den samtidig meddele påbud om nedlukning og

efterbehandling.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren fastsætter regler om, at den, der driver et bestående anlæg

for deponering af affald, skal indsende nærmere angivne oplysninger til

tilsynsmyndigheden til brug for myndighedens revurdering af anlæggets vilkår,

herunder om fristen for indsendelse af oplysninger.

Stk. 3.

Ministeren

fastsætter regler om tilsynsmyndighedens revurdering, herunder om, i hvilke

tilfælde der skal meddeles påbud eller forbud efter § 41.

Stk. 4.

Ved bestående

anlæg for deponering af affald forstås anlæg, der modtog affald med henblik

på

deponering før den 1. juli 2001 og er fortsat hermed eller er godkendt før

denne dato, uden at modtagelse af affald med henblik på deponering er

påbegyndt.

§ 37 c.

Miljø- og energiministeren fastsætter regler om godkendelsesmyndighedens

klassifikation af anlæg for deponering af affald.

§ 38.

Bestående listevirksomhed kan ansøge om godkendelse efter reglerne i dette

kapitel.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren kan begrænse adgangen til at søge godkendelse efter

stk. 1 til at gælde for bestemte virksomheder af de kategorier, der er

optaget på listen.

§ 39.

Bestående listevirksomheder, der ikke har en samlet godkendelse, skal

indsende

ansøgning herom til godkendelsesmyndigheden.

Stk. 2.

På grundlag

af ansøgningen og en vurdering af listevirksomhedens drifts- og

forureningsforhold træffer godkendelsesmyndigheden afgørelse om, hvorvidt der

kan gives virksomheden godkendelse, eller om der skal meddeles påbud om at

foretage foranstaltninger til at nedbringe virksomhedens forurening eller

nedlægges forbud mod driften eller foretagelse af bestemte aktiviteter.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af ansøgning om

godkendelse af bestående virksomheder, herunder om fristen for indsendelse af

ansøgning til godkendelsesmyndigheden.

Stk. 4.

Ministeren kan

fastsætte regler om godkendelse af virksomheder, anlæg eller indretninger,

der

optages på den i § 35 nævnte liste, herunder om indsendelse af ansøgning og

behandling heraf.

§ 39 a.

Listevirksomheder, der

1)

udvinder metaller af

kabler,

2)

foretager skylning

eller rengøring af tromler til opbevaring af kemikalier eller

kemikalieaffald,

3)

driver

ophugningsanlæg, herunder bilophugning,

4)

udtager hårde

mekaniske genstande el.lign. af f.eks. apparater, maskiner, motorer m.v. med

henblik på videresalg eller

5)

foretager mekanisk

fragmentering af metalaffald,

skal etablere sikkerhedsstillelse over for

godkendelsesmyndigheden. Sikkerhedsstillelsen skal dække tilsynsmyndighedens

udgifter til videretransport og destruktion eller deponering af affaldet ved

en

selvhjælpshandling, jf. §§ 69 og 70.

Stk. 2.

Godkendelsesmyndigheden kan endvidere stille krav om etablering af

sikkerhedsstillelse over for listevirksomheder, såfremt virksomhedens ejer

eller ansvarlige ledelse er omfattet af § 40 a.

Stk. 3.

Undtaget

fra bestemmelsen i stk. 1 er listevirksomheder, der behandler bygge- og

anlægsaffald, samt listevirksomheder, der udtager kølemidler af kasserede

køleskabe

fra private husstande.

Stk. 4.

Godkendelsesmyndigheden fastsætter nærmere vilkår om sikkerhedsstillelsen i

forbindelse med godkendelse af listevirksomheden, jf. § 33.

Stk. 5.

Godkendelsesmyndigheden kan regulere sikkerhedsstillelsens størrelse, såfremt

grundlaget for beregningen af størrelsen ændres væsentligt.

Stk. 6.

Miljø- og

energiministeren godkender forslag til kollektiv sikkerhedsstillelse for

virksomheder, eller kategorier af disse, som nævnt i stk. 1. Ministeren

træffer samtidig afgørelse om ophævelse af vilkår om sikkerhedsstillelse

fastsat af godkendelsesmyndigheden.

Stk. 7.

Ministerens

afgørelser efter stk. 5

1)

kan ikke påklages

til anden administrativ myndighed.

§ 39 b.

Den,

der driver anlæg for deponering af affald, skal over for

godkendelsesmyndigheden stille sikkerhed for de forpligtelser, herunder til

nedlukning og efterbehandling, som påhviler virksomheden.

Sikkerhedsstillelsen

skal dække tilsynsmyndighedens udgifter til håndhævelse af forpligtelserne

ved

en selvhjælpshandling, jf. §§ 69 og 70.

Stk. 2.

Ministeren

fastsætter nærmere regler om godkendelsesmyndighedens fastsættelse af vilkår

om

sikkerhedsstillelse, jf. stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om

1)

beregning og

efterfølgende regulering af sikkerhedsstillelsens størrelse,

2)

sikkerhedsstillelse

ved overdragelse, og

3)

at der for visse

anlæg

ikke skal stilles sikkerhed.

§ 40.

Afgørelse om godkendelse efter dette kapitel træffes af kommunalbestyrelsen

eller af amtsrådet. Miljø- og energiministeren fastsætter efter forhandling

med

de kommunale organisationer nærmere regler herom.

Stk. 2.

Amtsrådet

træffer afgørelse om godkendelse af kommunalt drevet virksomhed.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af amtskommunal

virksomhed.

§ 40 a.

Anvendelse af § 34, stk. 3, og § 41 d finder sted over for

følgende:

1)

Personer, der er

blevet frakendt retten til at drive forurenende virksomhed i henhold til

denne

lovs § 110 b eller i henhold til straffelovens § 79.

2)

Personer, der er dømt

efter straffelovens § 196.

3)

Personer og selskaber

m.v., der er straffet efter denne lovs § 110, stk. 2, eller

tilsvarende bestemmelser fastsat i bekendtgørelser, der er udstedt med

hjemmel

i loven, såfremt der er fastsat frihedsstraf eller bøde på 10.000 kr. eller

derover, og såfremt der ikke er forløbet mere end ti år fra den strafbare

handling.

4)

Personer og selskaber

m.v., der har gæld på 100.000 kr. eller derover til det offentlige for

selvhjælpshandlinger foretaget af tilsynsmyndigheden i medfør af denne lovs

§§ 69 og 70, såfremt denne gæld er vedgået eller fastslået ved en

domstol.

Det er endvidere en betingelse, at gælden er forfalden og ikke er omfattet af

en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling, samt at der er

fremsendt to rykkere til skyldneren.

§ 40 b.

Miljø- og energiministeren opretter et register over de personer og selskaber

m.v., der er omfattet af § 40 a. Registeret kan oprettes på edb efter

ministerens bestemmelse herom.

Stk. 2.

I sager,

der afsluttes ved dom, og i sager, der afgøres endeligt ved

anklagemyndigheden

med bødevedtagelse, foretager anklagemyndigheden indberetning til registeret.

I

sager om gæld til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretager den

pågældende tilsynsmyndighed indberetning til registeret.

Stk. 3.

Forinden

der sker registrering, gives der meddelelse herom til den pågældende person

eller det pågældende selskab m.v.

§ 41.

Hvis

en listevirksomhed medfører væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden

meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder at der skal

gennemføres bestemte foranstaltninger. Tilsynsmyndigheden kan endvidere

meddele

påbud, hvis en listevirksomhed skønnes at indebære en nærliggende risiko for

væsentlig forurening.

Stk. 2.

Hvis

forureningen ikke kan nedbringes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod

fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet.

§ 41 a.

Indtil der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse efter dette

kapitel, må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter § 41.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden

skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud

eller forbud efter § 41, hvis

1)

der er fremkommet nye

oplysninger om forureningens skadelige virkning,

2)

forureningen medfører

miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens

meddelelse,

3)

forureningen i øvrigt

går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse,

4)

væsentlige ændringer

i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig

nedbringelse

af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger,

5)

det af hensyn til

driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet,

at

der anvendes andre teknikker, eller

6)

der er fremkommet nye

oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af

regler fastsat i medfør af § 7 om risikobetonede processer m.v.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at den i stk. 1 og § 41 b, stk. 1, omtalte tidsfrist

nedsættes for bestemte listevirksomheder, dog ikke til under 4 år.

§ 41 b.

Når der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse efter dette

kapitel, kan tilsynsmyndigheden ændre vilkårene heri ved påbud eller nedlægge

forbud imod fortsat drift, jf. § 41. Ministeren fastsætter regler om, at

tilsynsmyndigheden regelmæssigt skal tage godkendelser af bestemte

listevirksomheder op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller

forbud efter § 41.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden skal tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt

meddele påbud eller forbud efter § 41 i de tilfælde, som er nævnt i § 41 a,

stk. 2.

§ 41 c.

Tilsynsmyndigheden kan umiddelbart nedlægge forbud imod fortsat drift og

eventuelt forlange virksomheden fjernet, hvis forureningen medfører

overhængende alvorlig fare for sundheden.

§ 41 d.

Godkendelsesmyndigheden kan tilbagekalde en godkendelse eller fastsætte

særlige

vilkår i en eksisterende godkendelse, herunder vilkår om sikkerhedsstillelse,

jf. § 39 a, såfremt

1)

indehaveren,

medlemmer af indehaverens direktion eller bestyrelse eller andre, der kan

udøve

bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, bliver omfattet af § 40 a,

2)

personer eller

selskaber m.v., der er omfattet af § 40 a, bliver ejer eller medejer af

virksomheden eller

3)

personer, der er

omfattet af § 40 a, indtræder i bestyrelse eller direktion i et selskab m.v.,

der driver godkendt virksomhed.

Stk. 2.

Ved indbringelse

af afgørelser efter stk. 1 for domstolene kan domstolene tillægge søgsmålet

opsættende virkning.

§ 41 e.

For anlæg for deponering af affald kan der meddeles påbud efter § 41, stk. 1,

om nedlukning og efterbehandling, selv om anlægget ikke længere modtager

affald

med henblik på deponering.

Stk. 2.

Påbud efter §

41, stk. 1, om nedlukning og efterbehandling af anlæg for deponering af

affald

kan meddeles, selv om påbudsadressaten ikke har rådighed over ejendommen på

påbudstidspunktet, forudsat at rådigheden bestod den 1. juli 2001 eller

senere.

Stk. 3.

Den, der har

rådighed over en ejendom, hvor der er anlæg for deponering af affald, skal

tåle, at foranstaltninger gennemføres til efterkommelse af påbud eller vilkår

om nedlukning og efterbehandling.

Stk. 4.

Forpligtelsen i

henhold til stk. 3 gælder for den, der har erhvervet rådigheden over

ejendommen

efter den 1. juli 2001.

Stk. 5.

Hvis

moniteringsboringer med henblik på grundvandsmonitering eller udførelse af

prøveboringer skal etableres på fremmed grund, kan der fastsættes vilkår

efter

§ 34, stk. 2, henholdsvis meddeles påbud efter § 41, stk. 1, forudsat den

nødvendige rådighed er etableret ved aftale, jf. § 41 f, stk. 3, eller

etableres ved ekspropriation efter § 58, stk. 2. Tilladelse efter

miljøbeskyttelsesloven til at etablere moniterings- og prøveboringer efter 1.

pkt. er ikke fornøden.

§ 41 f.

Godkendelsesmyndigheden lader oplysning om pligten efter § 41 e, stk. 3,

tinglyse på ejendommen for driftsherrens regning.

Stk. 2.

Myndigheden

lader tinglysningen efter stk. 1 aflyse, når efterbehandlingen er afsluttet.

Stk. 3.

Godkendelses-

henholdsvis tilsynsmyndigheden lader aftaler, jf. § 41 e, stk. 5, tinglyse

som

servitut på ejendommen for driftsherrens, henholdsvis påbudsadressatens

regning

og med denne myndighed som påtaleberettiget.

Stk. 4.

Myndigheden

lader tinglysningen efter stk. 3 aflyse, når vilkår henholdsvis påbud er

efterkommet.

Forurening fra andre virksomheder

§ 42.

Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige bygge- og

anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget

på

den i § 35 nævnte liste, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig

forurening,

herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at

forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte

foranstaltninger.

Stk. 2.

Påbud kan

endvidere gives over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende

risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold.

Stk. 3.

Tilsynsmyndigheden kan give påbud om, at der skal foretages afhjælpende

foranstaltninger over for idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende

fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for omgivelserne.

Stk. 4.

Kan

ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod

virksomheden eller aktiviteten.

Stk. 5.

Bliver

tilsynsmyndigheden i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af

en

af de i stk. 1 nævnte virksomheder opmærksom på forhold, som kan

forventes

at medføre krav om begrænsning af virksomhedens forurening eller forbud mod

virksomhedens drift, kan tilsynsmyndigheden på forhånd tilkendegive dette

over

for virksomheden.

Kapitel 6

Affald

§ 43.

Enhver, der frembringer, opbevarer, behandler eller bortskaffer affald, er

ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening

af

luft, vand eller jord.

§ 44.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om bortskaffelse af affald,

herunder om anmeldelse, sortering, opbevaring, indsamling, transport,

behandling og oparbejdning af affald. Reglerne kan endvidere omfatte særlige

affaldstyper, affaldsmaterialer og affaldsprodukter.

Stk. 2.

I regler udstedt

i medfør af stk. 1 kan det bestemmes, at virksomheder, der sorterer,

behandler

eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller affaldsfraktioner, for

egen regning skal etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystem certificeret

af

en akkrediteret virksomhed.

§ 45.

Kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelsen af affald.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren fastsætter regler om kommunale affaldsordninger, herunder om

1)

kommunalbestyrelsens

pligt til at anvise bortskaffelsesmuligheder for affald,

2)

kommunalbestyrelsens

pligt til at forestå indsamling og bortskaffelse af affald, herunder til

genanvendelse af materialer og produkter,

3)

borgeres, grundejeres

og virksomheders pligt til at benytte anviste bortskaffelsesmuligheder eller

affaldsordninger og

4)

borgeres, grundejeres

og virksomheders pligt til at indgive anmeldelse af og afgive oplysninger om

affald samt foretage undersøgelser af affald.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om

affaldsordningernes omfang og tilrettelæggelse m.v.

Stk. 4.

Når en indsamlingsordning

er etableret, må indsamling af det af ordningen omfattede affald eller

eventuelt genanvendelige materiale kun finde sted ved kommunalbestyrelsens

foranstaltning eller bemyndigelse.

Stk. 5.

I regler,

der vedrører indsamling af materialer og produkter til genanvendelse, bortset

fra olie- og kemikalieaffald, skal det bestemmes,

1)

at

kommunalbestyrelsen skal fritage en virksomhed fra pligten til at benytte en

kommunal indsamlingsordning, såfremt virksomheden godtgør, at den seneste

samtidig med den kommunale indsamlingsordnings iværksættelse har indgået

aftale

om, at affaldstyper, der er omfattet af indsamlingsordningen, afleveres til

anden side til genanvendelse, og

2)

at virksomheder

etableret efter iværksættelse af en kommunal indsamlingsordning ved

etableringen er berettiget til at blive fritaget for benyttelse af den

kommunale indsamlingsordning, såfremt virksomheden godtgør, at den har

indgået

aftale om, at affaldstyper, der er omfattet af indsamlingsordningen,

afleveres

til anden side til genanvendelse.

§ 45 a.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelser af og

oplysninger om affald, herunder materialer og produkter til genanvendelse,

til

offentlige myndigheder efter dette kapitel skal ske i en bestemt form.

§ 46.

Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud eller forbud med henblik på at

forebygge

og sikre, at affald opbevares, behandles og bortskaffes på forsvarlig måde.

§ 47.

Kommunalbestyrelsen indsamler og registrerer oplysninger om eksisterende

affaldsmængder fordelt på type og materialer samt om affaldets behandling og

bortskaffelse. Kommunalbestyrelsen indsamler og registrerer ligeledes

oplysninger om eksisterende og planlagte affaldsanlæg, herunder behandlings-

og

deponeringsanlæg. Oplysningerne fremsendes til Miljøstyrelsen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelsen af affaldet i

kommunen.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren fastsætter regler for indholdet af de kommunale

affaldsplaner,

tidsfrister og procedurer i forbindelse med tilvejebringelsen samt om

revision

af planerne. Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om, hvilke

oplysninger kommunerne skal fremsende til Miljøstyrelsen.

Stk. 4.

Ministeren

kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for den

i

stk. 2 nævnte plan, herunder fastsætte regler om eller bestemme, at

planen

i stk. 2 skal erstattes af en fælleskommunal plan.

§ 48.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til:

1)

planlægning,

etablering, drift og administration af affaldsordninger, herunder

anvisningsordninger, samt til sortering, indsamling af affald m.v. og til

etablering og drift af virksomheder og anlæg for oparbejdning af affald og

affaldsbortskaffelse, jf. dog § 50 a,

2)

indsamling og

registrering af oplysninger, jf. § 47, og

3)

forskudsvis dækning

af planlagte investeringer på affaldsområdet, jf. dog § 50 a.

Stk. 2.

Der kan

opkræves et samlet gebyr for de ordninger m.v., som kommunalbestyrelsen har

iværksat.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Miljø- og

energiministeren kan udarbejde standardbetalingsvedtægter.

Stk. 5.

Gebyrer

efter stk. 1 og 2 påhviler den, der har tinglyst adkomst på ejendommen,

og

beløbene har samme fortrinsret i ejendommen som offentlige skatter og

afgifter.

For beløbene er der udpantningsret.

Kommunale fællesskaber

§ 49.

Miljø- og energiministeren kan træffe bestemmelse om kommunernes pligt til at

oprette, udvide deltagerkredsen af eller tilslutte sig kommunale fællesskaber

for affaldsbortskaffelse, herunder genanvendelsesvirksomheder.

Stk. 2.

Ministeren

kan endvidere træffe bestemmelse om, at kommunale fællesskaber for

affaldsbortskaffelse skal modtage affald fra kommuner, som ikke deltager i

fællesskabet, samt om, at kommunerne stiller arealer til rådighed for

fælleskommunale virksomheder for affaldsbortskaffelse.

Anlæg for deponering af affald

§ 50.

Nye anlæg for deponering af affald må kun ejes af offentlige myndigheder.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren kan dog fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere

anlæg, der er bestemt til deponering af specielle affaldstyper.

Stk. 3.

Amtsrådet

kan meddele en virksomhed dispensation fra bestemmelsen i stk.1 til

etablering

af et anlæg, der er bestemt til deponering af specielle affaldstyper fra

virksomheden. Er der tale om restprodukter fra forbrænding på anlæg, der

producerer elektricitet eller varme, kan amtsrådet tillige give virksomheden

dispensation til deponering af sådant affald fra andre tilsvarende anlæg.

§ 50 a.

Den, der driver et anlæg for deponering af affald skal sikre sig, at alle

omkostninger ved etablering og drift af anlægget, herunder omkostningerne ved

sikkerhedsstillelse og ved anlæggets nedlukning og efterbehandling i en

periode

på mindst 30 år,

er dækket af den

betaling, virksomheden forlanger for deponering af en hvilken som helst type

affald.

Stk. 2.

For anlæg som

nævnt i stk. 1 skal der på anmodning fra ministeren redegøres for, at der er

den tilstrækkelige omkostningsdækning og afgives revisorpåtegnet

dokumentation

herfor.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte regler om nærmere krav til dokumentation og

påtegning, jf. stk. 1 og 2, herunder, at dokumentationen og påtegningen

skal ske i en bestemt form.

Kapitel 7

Genanvendelse og renere teknologi

§ 51.

Miljø- og energiministeren kan med henblik på at fremme genanvendelse og

renere

teknologi og begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse

fastsætte regler om eller bestemme, at

1)

særlige råvarer,

tilsætnings- eller hjælpestoffer ikke eller kun i nærmere angivet omfang må

forekomme i materialer eller produkter, der sælges eller anvendes her i

landet,

2)

bestemte materialer

og produkter heraf skal indeholde bestemte andele genanvendte eller

genanvendelige materialer eller produkter,

3)

anvendelse af

bestemte materialer eller typer af materialer i produkter eller varer til

nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal begrænses eller

forbydes,

4)

bestemte materialer

eller typer af materialer skal anvendes i produkter eller varer til nærmere

angivne formål, herunder til emballage,

5)

produkter eller varer

til nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal godkendes af

ministeren eller udformes på en bestemt måde,

6)

bestemte materialer

og produkter, herunder emballage, skal mærkes på en bestemt måde, samt at

anden

mærkning skal begrænses eller forbydes og

7)

offentlige

myndigheder og offentligt ejede eller kontrollerede virksomheder i videst

muligt omfang skal anvende varer eller produkter, som indeholder genanvendte

eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af miljømæssige grunde er

at foretrække frem for andre varer eller produkter med samme anvendelse.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om kontrollen med produkter, herunder emballager, der er

omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1. Ministeren kan herunder

bestemme, at den, der markedsfører et produkt, herunder en emballage, over

for

tilsynsmyndigheden skal dokumentere, at produktet er fremstillet og sammensat

i

overensstemmelse med regler fastsat i medfør af loven. Ministeren kan i

særlige

tilfælde forbyde markedsføring af et produkt eller en emballage, indtil sådan

dokumentation foreligger.

Stk. 3.

Ministeren

kan som led i overvågningen af og med henblik på at fremme genanvendelse og

renere teknologi og begrænse problemerne i forbindelse med

affaldsbortskaffelse

fastsætte regler om, at den, der udbyder, forhandler eller distribuerer et

bestemt produkt, herunder en emballage, skal fremskaffe bestemte oplysninger

om

produktet eller medvirke hertil.

§ 52.

Bestemmelserne i dette kapitel anvendes ikke på materialer eller produkter,

der

eksporteres, medmindre miljø- og energiministeren bestemmer andet.

Stk. 2.

Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på materialer og

produkter, der er fremstillet i udlandet og føres gennem landet som

transitgods

eller oplagres som transitgods.

Stk. 3.

Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på materialer og

produkter, der her i landet som forsyning føres til danske skibe og fly,

medmindre ministeren bestemmer andet.

§ 53.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at importører eller

producenter af nærmere angivne materialer, produkter eller varer, herunder

emballage, skal betale et gebyr til staten, til kommunerne eller til

kommunale

fællesskaber for affaldsbortskaffelse til hel eller delvis dækning af

omkostningerne i forbindelse med materialets, produktets eller varens

bortskaffelse.

Stk. 2.

Administration og opkrævning af det i stk. 1 nævnte gebyr kan henlægges

til de statslige told- og skattemyndigheder. Administrationen kan ligeledes

henlægges til private organisationer el.lign.

Stk. 3.

Såfremt

administrationen og opkrævning, jf. stk. 2, henlægges til de statslige

told- og skattemyndigheder, kan de statslige told- og skattemyndigheder

foretage en skønsmæssig ansættelse af gebyrtilsvaret, såfremt størrelsen af

det

gebyrbeløb, som påhviler en virksomhed, ikke kan opgøres på baggrund af

virksomhedens regnskaber. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

berørte virksomheder skal udlevere eller indsende forretningsbøger,

regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. til en statslig myndighed.

Stk. 4.

Statslige

myndigheder har udpantningsret for gebyrer efter stk. 1.

Stk. 5.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om gebyrets opkrævning og anvendelse, herunder

regler, som tager højde for, at der kan være en væsentlig forskydning imellem

tidspunktet for gebyrets opkrævning og tidspunktet for afholdelse af de

modsvarende udgifter.

§ 53 a.

Miljø- og energiministeren kan for at sikre en effektiv bortskaffelse af

affald

hidrørende fra materialer, produkter eller varer, herunder emballage, anvende

de i § 53, stk. 1, nævnte gebyrer til tilskud til indsamling og

bortskaffelse af affald hidrørende fra materialer, produkter eller varer,

herunder

emballage, og til dækning af udgifter til administration af disse gebyrer og

tilskud, herunder kontrol, information, evaluering m.v.

Stk. 2.

Ministeren

kan henlægge administrationen af tilskud efter stk. 1 til private

organisationer, foreninger og lign. Ministeren kan foretage kvartalsvis

forudbetaling til dækning af udgifter til tilskud, administration, kontrol,

information, evaluering m.v.

§ 53 b.

Enhver, der frembringer eller bortskaffer, herunder indsamler, forarbejder

eller forbrænder, materialer, produkter eller varer, herunder emballage, skal

efter anmodning meddele Miljø- og Energiministeriet enhver oplysning, der er

af

væsentlig betydning for administrationen af § 53 a.

§ 54.

Tilskud kan gives til udrednings- og udviklingsprojekter samt til

formidlings- og

informationsvirksomhed. Tilskud kan gives til projekter, der har til formål

at

nedsætte miljøbelastningen i forbindelse med udvikling, produktion, afsætning

eller anvendelse af produkter eller i forbindelse med håndtering af det

affald,

der opstår i hele produktets livscyklus. Nedsættelsen af miljøbelastningen

skal

ske gennem fremme af renere teknologi eller genanvendelse. Der kan gives

tilskud til udredning om og udvikling af metoder, værktøjer, processer,

produktionsudstyr og produkter, herunder transport- og serviceydelser. Det er

en betingelse for tilskud, at projekterne har nyhedsværdi.

Stk. 2.

Der kan

gives tilskud på indtil 25 pct. af projektomkostningerne til

udviklingsaktiviteter, som er en konkretisering af resultaterne af industriel

forskning i en plan, et projekt eller en tegning for nye produkter,

produktionsmetoder eller tjenesteydelser, der er ændret eller forbedret,

uanset

om de er bestemt til salg eller udnyttelse, herunder skabelse af en første

prototype, der ikke kan udnyttes kommercielt (prækonkurrencestadiet).

Stk. 3.

Der kan

gives tilskud på indtil 50 pct. af projektomkostningerne til industriel

forskning.

Stk. 4.

Tilskud

efter stk. 2 og 3 kan øges med indtil 10 pct., hvis tilskuddet gives til

små og mellemstore virksomheder.

Stk. 5.

Der kan

gives tilskud på indtil 100 pct. af projektomkostningerne til projekter, hvis

resultat kommer en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor eller

samfundet i øvrigt til gode. Tilskud må ikke udgøre statsstøtte i den i

EF-traktatens artikel 92, stk. 1, nævnte betydning.

Stk. 6.

Tilskud kan

gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige

myndigheder.

§ 54 a.

Tilskud til de i §§ 54 b, 54 c og 54 d anførte projekter kan ikke

overstige de af Europa-Kommissionen til enhver tid fastsatte beløbsgrænser

for

støtteordninger i Kommissionens meddelelser om støtteordninger, der ikke skal

anmeldes til Kommissionen, fordi støttebeløbet ikke antages at ville medføre

nogen mærkbar påvirkning af samhandelen og konkurrencen mellem medlemslandene

af Fællesskabet (de minimis-støtteordninger). Tilskud efter §§ 54 b, c

og

d kan ikke gives til projekter inden for transport-, landbrugs- og

fiskerisektorerne samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien. Der kan ikke

ydes tilskud til eksportfremmende projekter.

Stk. 2.

Tilskud,

der gives til foreninger, organisationer og offentlige myndigheder, er ikke

underlagt de beløbsmæssige grænser fastsat i de i stk. 1 nævnte

meddelelser, medmindre tilskuddene gives til virksomheder drevet af disse.

§ 54 b.

Der kan gives tilskud til projekter, der har til formål at gennemføre

produktudvikling baseret på livscyklusanalyse, miljøbevidst indkøbspolitik

eller miljøledelse. Tilskud kan bl.a. gives til vidensopbygning, bistand til

faglig rådgivning fra eksterne konsulenter, proces- og

produktudviklingsaktiviteter med miljømæssige aspekter, medarbejderuddannelse

og organisationsudvikling, formidling og dokumentation.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for at opnå tilskud, at tilskudsmodtageren ansætter en eller flere

nye

medarbejdere i et tidsrum svarende til mindst et halvt årsværk til sikring af

projektets gennemførelse, eller at tilskudsmodtagerens medarbejdere

gennemfører

efteruddannelsesforløb til sikring af projektets gennemførelse. Det er

endvidere en betingelse, at tilskudsmodtageren har etableret eller etablerer

et

tilfredsstillende miljøledelsessystem.

Stk. 3.

Der kan

gives tilskud på indtil 50 pct. af projektomkostningerne.

Stk. 4.

Tilskud kan

gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige

myndigheder.

§ 54 c.

Der kan gives tilskud til meromkostninger i forbindelse med tildeling af det

europæiske eller det nordiske miljømærke.

Stk. 2.

Der kan

gives tilskud på indtil 50 pct. af meromkostningerne per tildelt miljømærke.

Meromkostningerne kan bl.a. bestå i udgifter til fremskaffelse af nødvendig

dokumentation, lønomkostninger eller konsulentydelser. Miljø- og

energiministeren kan dog fastsætte en beløbsmæssig maksimumsgrænse for

tilskud.

Stk. 3.

Tilskud kan

gives til små og mellemstore virksomheder, der som de første inden for en

produktgruppe tildeles de i stk. 1 nævnte miljømærker. Miljø- og

energiministeren beslutter, hvilke produktgrupper der kan gives tilskud til

efter stk. 1, og fastsætter antallet af tilskudsmodtagere samt

tidsfrister

for ansøgning om tilskud.

§ 54 d.

Der kan gives tilskud til affaldsprojekter, der har til formål at begrænse

problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Tilskud kan gives til

udrednings- og udviklingsprojekter samt til formidlings- og

informationsprojekter.

Stk. 2.

Tilskud kan

gives til udvikling af processer, metoder, produktionsudstyr og produkter

inden

for affaldsområdet. Tilskud kan gives såvel til almennyttige projekter som

til

virksomhedens egne projekter. Det er en betingelse for tilskud, at

projekterne

har nyhedsværdi.

Stk. 3.

Der kan

gives tilskud på indtil 75 pct. til projekter som nævnt i stk. 1, hvis

resultaterne alene tilhører den eller de ansøgende virksomheder. Der kan

gives

tilskud på indtil 100 pct. til almennyttige projekter, hvis resultaterne

kommer

en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor eller samfundet i

øvrigt til gode.

Stk. 4.

Tilskud kan

gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige

myndigheder.

§ 55.

Tilskud på indtil 25 pct. kan gives til anlægsinvesteringer til

produktionsformål inden for genanvendelse.

Stk. 2.

Tilskud på

indtil 30 pct. kan gives til anlægsinvesteringer til indsamlingsordninger for

alle affaldstyper.

Stk. 3.

Tilskud

efter stk. 1 og 2 kan øges med indtil 10 pct., hvis tilskuddet gives til

små og mellemstore virksomheder.

Stk. 4.

Det er en

betingelse for tilskud til anlægsinvesteringer efter stk. 1 og 2, at

ansøgeren kan sandsynliggøre, at investeringen medfører en varigt øget

genanvendelse af produkter, materialer eller spildprodukter, hvorved

miljøbelastningen nedsættes væsentligt, eller hvorved der finder en

hensigtsmæssig udnyttelse sted af de pågældende produkter, materialer eller

spildprodukter. Der kan ikke gives tilskud efter stk. 1 til anlæg, som i

væsentlig grad vil påvirke konkurrenceforholdene til ugunst for eksisterende

virksomheder.

Stk. 5.

Tilskud kan

gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige

myndigheder.

§ 55 a.

Miljø- og energiministeren kan for at sikre et effektivt indsamlingssystem

yde

tilskud til bortskaffelse af spildolie, der er indsamlet her i landet, når

spildolien afgiftsberigtiges efter lov om afgift af mineralolieprodukter m.v.

og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og bortskaffes som

brændsel

i anlæg, der producerer og afsætter fjernvarme. Det er en betingelse for

ydelse

af tilskud, at bortskaffelsen, herunder indsamling, forarbejdning og

forbrænding, af spildolien sker i overensstemmelse med denne lov og regler

fastsat i medfør af loven.

Stk. 2.

For beløb,

der skal betales tilbage efter § 56, stk. 3, hæfter den, der som

ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Der er

udpantningsret for beløbene.

§ 55 b.

Enhver, der frembringer eller bortskaffer, herunder indsamler, forarbejder og

forbrænder, spildolie, skal efter anmodning meddele ministeren enhver

oplysning, der er af væsentlig betydning for administrationen af § 55 a.

§ 56.

Miljø- og energiministeren nedsætter et eller flere råd, der prioriterer

indsatsen for tilskud i henhold til §§ 54-55 samt rådgiver ministeren om

miljøindsatsen for produkter og den tekniske udvikling inden for

affaldsområdet. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder og

organisationer der indstiller medlemmer til det eller de nedsatte råd samt om

rådets eller rådenes virksomhed.

Stk. 2.

Ministeren

træffer afgørelse i sager om tilskud i henhold til §§ 54-55. Ministeren

kan bemyndige de i stk. 1 nævnte råd til helt eller delvis at udøve

denne

beføjelse og kan i den forbindelse fastsætte, at rådenes afgørelse ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter §§ 53 a-55 a,

herunder om behandling af ansøgninger, ansøgningers form og indhold,

tidsfrister, vilkår for ydelse af tilskud, udbetaling af tilskud, bortfald af

afgivne tilsagn, tilbagebetaling af tilskud og renter heraf,

patentrettigheder,

regnskaber, revision samt tilsyn og kontrol m.v. Der kan herunder fastsættes

nærmere regler om, at ansøgere efter §§ 53 a og 55 a har pligt til for

egen regning at foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer og

affaldsstoffer.

§ 56 a.

Enhver, der modtager tilskud efter §§ 54-55, er forpligtet til at give

meddelelse, hvis vilkår for tilskud ikke overholdes, og skal endvidere efter

anmodning herom meddele Miljø- og Energiministeriet enhver oplysning, der har

betydning for modtagelsen af tilskud.

§ 57.

Den årlige tilskudsbevilling fastsættes på finansloven.

Stk. 2.

Der kan

gives tilsagn om tilskud efter §§ 54-55 ud over finansåret.

Stk. 3.

For tilskud

efter dette kapitel kan der stilles krav om, at tilskud anvises til en konto

i

et pengeinstitut.

Stk. 4. Op til 20

pct. af tilskud efter dette kapitel kan tilbageholdes og anvendes til

modregning med virksomheders eventuelle restancer til det offentlige.

Kapitel 8

Ekspropriation m.v.

§ 58.

Kommunalbestyrelsen kan i nødvendigt omfang træffe afgørelse om

ekspropriation

til fordel for spildevandsanlæg og offentligt ejede affaldsbehandlings- og

deponeringsanlæg, jf. dog stk. 2, når der er meddelt tilladelse til anlægget.

Stk. 2.

Amtsrådet kan i

nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for anlæg for

deponering af affald, der skal etablere moniteringsboringer med henblik på

grundvandsmonitering eller foretage prøveboringer, jf. § 41 e, stk. 5.

Stk. 3.

Ved

ekspropriation kan der

1)

erhverves ejendomsret

til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller

bygninger, samt tilbehør hertil,

2)

endeligt eller

midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret

til at udøve en særlig råden over faste ejendomme og

3)

endeligt eller

midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger

i

brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over faste

ejendomme.

Stk. 4.

Til fordel

for private spildevandsanlæg kan der dog kun ved ekspropriation foretages

foranstaltninger som anført i stk. 3, nr. 2 og 3.

Stk. 5.

Til fordel

for offentlige affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg kan der kun ved

ekspropriation foretages foranstaltninger som anført i stk. 3, nr. 1,

jf.

dog stk. 2.

§ 59.

Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder

over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

Stk. 2.

I de

tilfælde, der er nævnt i § 58, stk. 3, nr. 2, skal de ved

ekspropriation stiftede rettigheder over en fast ejendom respekteres af

indehaveren af enhver rettighed over ejendommen, medmindre andet bestemmes i

det enkelte tilfælde.

§ 60.

Ved ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige

veje § 45 og §§ 47-49 tilsvarende anvendelse.

§ 61.

Erstatningsfastsættelser efter denne lov foretages i mangel af mindelig

overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57 og 58 i

lov

om offentlige veje.

Stk. 2.

Om sagens

behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og

udbetaling finder bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 51-56 og

59-67 tilsvarende anvendelse.

§ 62.

Medfører inddragelse under et beskyttelsesområde efter § 23, at

grundejeren må ændre eller ophøre med et bestående lovligt forhold, skal der

betales erstatning. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, for så vidt

forholdet ikke var lovligt, hensigtsmæssigt eller forsvarligt.

§ 63.

Spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales erstatning i anledning af et forbud

eller påbud efter § 24, afgøres af taksationsmyndighederne, jf.

§ 61,

efter anmodning fra den, til hvem forbudet eller påbudet er rettet. Forbud

eller påbud vedrørende lovligt bestående forhold, herunder lovlig anvendelse

og

oplagring af gødningsstoffer i landbrug, gartneri og skovbrug, kan dog kun

gives mod fuldstændig erstatning, medmindre andet følger af andre retsregler.

§ 64.

Erstatning efter §§ 62 og 63 betales af de brugere af vandet, der har

fordel af forbudet eller påbudet. Når vedkommende kommune ikke allerede som

følge heraf skal betale erstatningen, kan taksationsmyndighederne, hvis

foranstaltningen skønnes at være af betydning for en større del af kommunens

beboere, træffe bestemmelse om, at kommunen helt eller delvis skal betale

erstatningen.

Stk. 2.

Erstatningskrav efter §§ 62 og 63 fremsættes over for den myndighed, der

har truffet afgørelsen. Kravet skal fremsættes inden 4 uger efter, at

afgørelsen er meddelt den pågældende. I mangel af mindelig overenskomst

indbringer myndigheden sagen for taksationsmyndighederne, jf. § 61.

§ 64 a.

Erstatning efter § 26 a betales af den myndighed, der har truffet

beslutningen, eller, hvis kommunalbestyrelsen har givet samtykke hertil, helt

eller delvis af det eller de vandforsyningsanlæg, der har fordel af

beslutningen. Såfremt der opstår tvist om fordelingen af

erstatningsbetalingen,

afgøres spørgsmålet af taksationsmyndighederne ligesom spørgsmålet om

erstatningens størrelse, jf. § 61.

§ 64 b.

Når andre end miljømyndighederne, ved udførelse af foranstaltninger under

henvisning til § 83 a, stk. 1, har forvoldt skade på anden mands ejendom, kan

ejeren eller brugeren af ejendommen gøre erstatningskrav gældende over for

miljømyndigheden, når der ikke kan opnås enighed om erstatningsfastsættelse,

eller når skadevolderen ikke kan dække erstatningskravet.

Stk. 2.

Når

miljømyndigheden har dækket et erstatningskrav i medfør af stk. 1, indtræder

myndigheden i skadelidtes erstatningskrav mod den, der har forvoldt skaden.

Kapitel 9

Tilsyn

§ 65.

Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med, at loven og de regler, der er

fastsat med hjemmel i loven, overholdes.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med, at

1)

påbud og forbud

efterkommes,

2)

vilkår fastsat i

forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes, og at

3)

miljøkrav fastsat i

en aftale efter § 10, stk. 2, overholdes.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager

om forureninger eller ved risiko for forureninger, der er en følge af ophørt

virksomhed, jf. dog § 66, stk. 3.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen videresender sager om overtrædelse af afgørelser, jf.

stk. 2, som amtsrådet har truffet, til amtsrådet. Amtsrådet træffer i så

fald afgørelse i sagen i overensstemmelse med lovens øvrige bestemmelser.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen fører uanset § 66 tilsyn med virksomheder, der

drives

af amtsrådet.

§ 66.

Amtsrådet fører tilsyn med miljøtilstanden i omgivelserne.

Stk. 2.

Amtsrådet

fører tilsyn som nævnt i § 65, stk. 1 og 2, med bestående

listevirksomheder, herunder med disses direkte udledninger af spildevand til

vandløb, søer eller havet, hvis godkendelseskompetencen efter regler om

godkendelse af listevirksomheder, jf. § 35, er henlagt til amtsrådet.

Amtsrådet fører tillige tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere

råstofgrave.

Stk. 3.

Amtsrådet

er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager omfattet af

§ 65, stk. 4, samt ved forureninger eller risiko for forureninger,

der er en følge af tidligere virksomhedsdrift, som amtsrådet havde tilsyn

med.

Stk. 4.

Amtsrådet

fører tilsyn med virksomheder, der drives af kommunalbestyrelsen.

§ 67.

Miljø- og energiministeren kan bestemme, at tilsynet i visse tilfælde skal

føres af andre myndigheder.

§ 68.

Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort,

medmindre

forholdet har underordnet betydning.

§ 69.

I

de i § 68 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden meddele den for

forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. I den

forbindelse kan tilsynsmyndigheden

1)

forbyde fortsat drift

og eventuelt forlange virksomheden fjernet,

2)

påbyde den ansvarlige

at genoprette den hidtidige tilstand,

3)

lade påbudte

foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist

er

udløbet.

Stk. 2.

Såfremt

tilsynsmyndigheden konstaterer, at en virksomhed ikke overholder de

miljøkrav,

som den er indgået på eller har fået pålagt i medfør af en aftale efter

§ 10, skal tilsynsmyndigheden indberette dette til miljø- og

energiministeren samt sende kopi af indberetningen til den eller de for

aftalens gennemførelse ansvarlige.

Stk. 3.

Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed.

§ 70.

I

tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor

øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller

forureningens udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden

påbud og for den ansvarliges regning.

Stk. 2.

Til forebyggelse

af en situation som beskrevet i stk. 1 kan tilsynsmyndigheden foretage

det

nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Det gælder dog ikke,

hvis

den ansvarlige virksomhed på ejendommen er i drift, eller hvis de nødvendige

foranstaltninger kan iværksættes efter anden lovgivning.

Stk. 3.

Der er

udpantningsret for udgifter, som myndigheden har krav på at få dækket efter

stk. 1 og 2 samt § 69, stk. 1, nr. 3. Der er dog ikke

udpantningsret for udgifter, der vedrører undersøgelse og oprydning af

forurenet jord, jf. § 83 c.

Stk. 4.

Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.

§ 71.

Den, der er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning

til forurening, skal straks underrette tilsynsmyndigheden, såfremt

driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer

fare herfor.

Stk. 2.

Underretning efter stk. 1 bevirker ingen indskrænkning i den ansvarliges

pligt til at søge følgerne af driftsforstyrrelsen eller uheldet effektivt

afværget eller forebygget, ligesom det ikke fritager for forpligtelsen til at

genoprette den hidtidige tilstand.

§ 72.

Den, der er ansvarlig for en virksomhed, der kan give anledning til

forurening,

skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller ministeren give

alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har

betydning for vurderingen af forureningen og for eventuelle afhjælpende eller

forebyggende foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller miljø- og

energiministeren kan herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at

1)

foretage

prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til

omgivelserne,

samt af støj og rystelser,

2)

foretage

prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller

behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,

3)

klarlægge årsagerne

til eller virkningerne af en stedfunden forurening og

4)

klarlægge, hvordan

følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden

kan revidere vilkårene for en virksomheds godkendelse eller tilladelse for at

forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå

et

mere hensigtsmæssigt tilsyn. Bestemmelser i påbud kan revideres på

tilsvarende

måde.

§ 72 a.

Forinden eksport af særligt miljøbelastende listevirksomheders brugte

produktionsanlæg eller væsentlige dele heraf skal afhænderen underrette

tilsynsmyndigheden. Inden for en frist på to måneder fra tilsynsmyndighedens

modtagelse af underretningen må eksporten ikke påbegyndes, medmindre miljø-

og

energiministeren giver tilladelse hertil.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden videresender underretningen til ministeren ledsaget af

tilsynsmyndighedens bemærkninger. Ministeren videresender underretningen til

den kompetente myndighed i det land, hvor anlægget skal opstilles og

idriftsættes.

Stk. 3.

Ministeren

fastsætter regler om underretningens indhold og form. Ministeren fastsætter

krav vedrørende indholdet af tilsynsmyndighedens bemærkninger samt tidsfrist

for tilsynsmyndighedens fremsendelse af underretningen til ministeren.

Stk. 4.

Ministeren

fastsætter regler om, hvilke produktionsanlæg der skal være omfattet af

underretningspligten.

Stk. 5.

Tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt anlæg eller dele af anlæg

er

omfattet af underretningspligten. Tilsynsmyndighedens afgørelse herom kan

ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

§ 73.

Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler vedrørende

tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed.

Stk. 2.

Ministeren

kan over for en kommunalbestyrelse eller et amtsråd for en bestemt periode

nærmere fastlægge omfanget af disse myndigheders tilsynsforpligtelse.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelserne og amtsrådene skal

indsende indberetninger om deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder

om resultaterne af målinger og undersøgelser, samt fastsætte regler om

indberetningernes form.

Kapitel 10

Administrative bestemmelser

§ 74.

Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til adressaten. Afgørelser,

der

kan påklages, meddeles tillige klageberettigede personer, organisationer og

myndigheder, jf. §§ 98-100, og de myndigheder, der i øvrigt har været

inddraget i sagens behandling. Afgørelser skal dog alene meddeles de

landsdækkende foreninger og organisationer, der er nævnt i § 100, stk. 2 og

3,

når de har anmodet miljø- og energiministeren om at modtage underretning om

afgørelserne, jf. § 76, stk. 2.

Stk. 2.

Underretning til de personer, der er nævnt i § 98, stk. 1, nr. 2,

kan

dog finde sted ved offentlig annoncering. Der skal altid foretages offentlig

annoncering, når der meddeles godkendelse efter kapitel 5. Ministeren

fastsætter nærmere regler om, at der tillige skal ske annoncering af visse

afgørelser i sager om revurdering efter §§ 37 b, 41 a og 41 b. Ministeren kan

fastsætte nærmere regler om annonceringen.

Stk. 3.

Påbud eller

forbud kan meddeles mundtligt, når der er fare for sundheden eller

øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig miljøskade. En

mundtlig afgørelse skal snarest muligt tillige meddeles skriftligt.

§ 75.

Inden der træffes afgørelse om påbud eller forbud, skal adressaten for disse

beslutninger skriftligt underrettes om sagen og gøres bekendt med sin adgang

til aktindsigt og til at udtale sig efter forvaltningsloven. Adressaten bør i

samme forbindelse opfordres til at bidrage med oplysninger, der kan belyse

omkostninger, fordele og ulemper ved beslutningen.

Stk. 2.

Underretning efter stk. 1 kan undlades, hvis en øjeblikkelig afgørelse

er

nødvendig, eller hvis underretning må anses for åbenbart unødvendig.

§ 76.

Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af miljø og natur

som

hovedformål, kan underrette kommunalbestyrelsen og amtsrådet om, hvilke

bestemte typer af afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5 foreningen ønsker

underretning om, jf. § 100, stk. 1. Foreningen skal samtidig

fremsende vedtægter, der dokumenterer, at den er lokalt organiseret, og at

dens

hovedformål er beskyttelse af miljøet. Tilsvarende gælder lokale foreninger

og

organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative

interesser, når afgørelserne berører sådanne interesser.

Stk. 2.

Landsdækkende

foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af

natur og miljø som hovedformål, kan underrette miljø- og energiministeren om,

hvilke bestemte typer af afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5 foreningen eller

organisationen ønsker underretning om, hvorefter ministeren inden 14 dage

underretter vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd. Tilsvarende gælder

landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til

formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører

sådanne interesser.

Stk. 3.

Lokale

afdelinger af landsdækkende foreninger og organisationer er ikke omfattet af

bestemmelserne i

stk. l og 2.

§ 77.

Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens udløb og i

øvrigt indeholde oplysning om, at

1)

afgørelsen kan

påklages skriftligt til miljø- og energiministeren,

2)

klage skal indgives

til den myndighed, der har truffet afgørelsen, og

3)

klage skal være

modtaget senest ved klagefristens udløb.

§ 78.

Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse. Når

der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at påbud eller forbud

skal efterkommes straks.

Stk. 2.

Når særlige

grunde taler for det, kan det bestemmes, at klager over påbud eller forbud

ikke

skal have opsættende virkning.

§ 79.

Miljø-

og energiministeren kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden

forud

for godkendelsesmyndighedens afgørelser efter § 33, stk. 1, § 37 b og § 41 b.

§ 80.

Miljø- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet

styrelse

eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er

tillagt ministeren.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i

henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke

skal

kunne indbringes for ministeren.

§ 81.

Miljø- og energiministeren kan nedsætte sagkyndige råd til rådgivning af

myndighederne i spørgsmål om miljøbeskyttelsen.

§ 82.

Miljø- og energiministeren kan beslutte at overtage amtsrådets eller

kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre

myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

§ 83.

Miljø- og energiministeren kan pålægge amtsråd og kommunalbestyrelser at

tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres

efter denne lov inden for den enkelte kommunes eller amtskommunes område.

Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelserne skal efter anmodning give amtsrådene alle oplysninger,

der er af betydning for bedømmelsen af forhold, der reguleres efter denne lov

inden for den enkelte kommunes område.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at amtsråd og kommunalbestyrelser skal være i besiddelse

af miljøoplysninger om kommunal virksomhed, uanset om varetagelsen af sådanne

opgaver er helt eller delvis udlagt til private virksomheder m.v.

§ 83 a.

Der kan efter bestemmelserne i denne lov meddeles påbud, herunder om

gennemførelse af foranstaltninger efter § 69, vedrørende forurenet jord, jf.

§

83 c, til en forurener af en ejendom, selv om denne ikke har rådighed over

den

ejendom, hvor forureningen findes, hvis den pågældende havde rådighed over

ejendommen den 10. februar 1999 eller senere. I påbudet skal der fastsættes

pligt til reetablering af den forurenede ejendom.

Stk. 2.

Hvis

påbudsadressaten ikke har rådighed over den forurenede ejendom, kan

myndigheden

meddele påbud til den, der har rådighed over ejendommen, om at tåle, at

undersøgelser, oprydninger eller andre afhjælpende foranstaltninger

gennemføres

af den, der har modtaget påbud efter bestemmelserne i denne lov.

Stk. 3.

Påbud efter stk.

2 er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over den

forurenede

ejendom.

Stk. 4.

Påbud efter

denne lov, herunder om gennemførelse af foranstaltninger efter § 69, der er

meddelt en virksomhed i drift, og som angår undersøgelser, oprydninger eller

andre afhjælpende foranstaltninger vedrørende forurenet jord, jf. § 83 c, er

bindende over for senere driftsherrer, såfremt den senere driftsherre har

erhvervet virksomheden efter den 1. januar 2000 og på tidspunktet for

erhvervelsen vidste eller burde vide, at påbud var meddelt. Det samme gælder

påbud, der er forvarslet.

Stk. 5.

Er der på

tidspunktet for erhvervelsen af virksomheden meddelt eller forvarslet påbud

om

undersøgelser m.v. af forurenet jord, jf. § 83 c, efter denne lov eller efter

lov om forurenet jord til en virksomhed i drift, kan påbud om gennemførelse

af

yderligere foranstaltninger, herunder efter § 69, vedrørende den samme

forurening meddeles en senere driftsherre efter bestemmelserne i denne lov,

såfremt den senere driftsherre har erhvervet virksomheden efter den 1. januar

2000 og på tidspunktet for erhvervelsen vidste eller burde vide, at påbud var

meddelt eller forvarslet.

Stk. 6.

Påbud efter

denne lov, herunder om gennemførelse af foranstaltninger efter § 69, der er

meddelt en virksomhed i drift, og som angår undersøgelser, oprydninger eller

andre afhjælpende foranstaltninger vedrørende forurenet jord, jf. § 83 c, er

bindende over for senere erhververe af den forurenede ejendom, såfremt

1)

påbudet var meddelt

eller forvarslet før erhvervelsen, men ikke er efterkommet, uanset at

efterkommelsen er blevet indskærpet og forholdet er blevet politianmeldt,

2)

erhververen på

erhvervelsestidspunktet vidste eller burde vide, at påbud var meddelt eller

forvarslet,

3)

erhvervelsen sker fra

en, der selv var eller kunne blive forpligtet til at efterkomme påbudet, og

4)

ejendommen er

erhvervet efter den 1. januar 2000.

Stk. 7.

Der kan ikke

meddeles påbud efter stk. 1-6 vedrørende offentligt drevne lossepladser m.v.,

der er taget i brug før den 1. oktober 1974, og som ikke længere var i drift

den 1. september 1990.

§ 83 b.

Miljømyndigheden lader oplysninger om påbud, herunder om gennemførelse af

foranstaltninger efter § 69, der er meddelt eller forvarslet efter denne lov,

og som angår undersøgelse, oprydning eller afhjælpende foranstaltninger

vedrørende forurenet jord, jf. § 83 c, tinglyse på ejendommen for

påbudsadressatens regning. Dette gælder dog ikke oplysninger om påbud, der

forvarslet eller meddelt efter § 83 a, stk. 2.

Stk. 2.

Såfremt et

påbud, der er forvarslet, ikke meddeles endeligt, skal miljømyndigheden dække

påbudsadressatens tinglysningsudgift.

Stk. 3.

Miljømyndigheden

lader tinglysningen af oplysninger om påbud og varsling af påbud aflyse, når

påbudet er efterkommet.

§ 83 c.

Ved forurenet jord forstås jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan

have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.

Forurenet jord omfatter ikke jord påvirket af jordbrugsmæssig spredning af

slam, gødning og pesticider m.v.

§ 84.

Miljø- og energiministeren kan pålægge amtsrådene eller kommunalbestyrelserne

at tage spørgsmål, herunder konkrete sager, vedrørende denne lov op til

behandling og beslutning.

§ 84 a.

(Ophævet)

§ 84 b.

Myndigheder, der træffer afgørelse om samme virksomhed efter bestemmelser i

loven eller efter regler udstedt i medfør af loven, skal koordinere deres

afgørelser i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at lovens formål

opfyldes.

§ 85.

Tilsynsmyndigheden kan undlade at behandle forhold, som den anser for at være

af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen.

Stk. 2.

Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed.

§ 86.

Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en miljø- og levnedsmiddelkontrolenhed til

at

udøve de beføjelser, som er tillagt kommunalbestyrelsen efter loven.

§ 87.

Tilsynsmyndighederne eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget

hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme,

lokaliteter og transportmidler for at foretage undersøgelser eller udføre

tilsynsopgaver efter denne lov, regler udstedt med hjemmel i loven eller

forordninger på lovens område.

Stk. 2.

Adgang efter

stk. 1 kræver retskendelse, hvor adgangen sker med henblik på at lade påbudte

foranstaltninger udføre efter § 69 i forbindelse med undersøgelse og

oprydning

af forurenet jord, jf. § 83 c. Der kræves dog ikke retskendelse, hvis

1)

foreligger en

situation som beskrevet i § 70, stk. 1, eller

2)

adgangen til at

gennemføre undersøgelsespåbud eller oprydningspåbud er påkrævet for at

forebygge, at den i § 70, stk. 1, nævnte situation opstår.

Stk. 3.

Politiet

kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation

uden

retskendelse standse og undersøge transportmidler med henblik på at

kontrollere

affaldstransporters overholdelse af gældende lovgivning, der varetager

miljøbeskyttelseshensyn. Politiet yder i øvrigt bistand ved

tilsynsmyndighedernes

udøvelse af beføjelser efter stk. 1. Justitsministeren kan efter

forhandling med ministeren fastsætte nærmere regler om politiets udøvelse af

ovenstående beføjelser.

Stk. 4.

Ved

undersøgelser og tilsyn på ejendomme, lokaliteter og transportmidler skal

indehaveren

og ansatte yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp.

§ 88.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller

delvis

dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i

forbindelse med loven. Gebyrerne tillægges udpantningsret.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at der skal betales rente ved manglende

eller

for sen betaling af gebyrer opkrævet i henhold til denne lov. Forrentningen

sker fra forfaldsdagen for gebyret. Gebyret forrentes med 1,3 pct. i månedlig

rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken gebyret skal

betales, dog mindst 50 kr.

§ 89.

Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles

foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale

overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

§ 89 a.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte de nødvendige regler for anvendelsen

her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold,

der er omfattet af denne lov i henhold til § 2. Ministeren kan herunder

fastsætte regler om, hvilke myndigheder der skal administrere forordningerne.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om betaling af gebyrer, herunder om forrentning og

udpantningsret.

Stk. 3.

Tilsyn med

overholdelse af forordninger udøves af kommunalbestyrelsen og amtsrådet i

henhold til § 65 og § 66, medmindre ministeren bestemmer, at

tilsynet

skal udøves af andre myndigheder. Ved udførelse af tilsyn har myndighederne

de

tilsynsforpligtelser og tilsynsbeføjelser, som fremgår af kapitel 9 og

§§ 85-87.

Stk. 4.

Ved

afgørelser med hjemmel i forordninger eller regler, der er udstedt efter

stk. 1, finder de i kapitel 11 fastsatte bestemmelser anvendelse, for så

vidt angår klageadgang og søgsmål.

§ 90.

I

Københavns og Frederiksberg Kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver

og beføjelser, som er henlagt til amtsrådet.

Kapitel 11

Klage og søgsmål

§ 91.

Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog § 92, kan

kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser og beslutninger efter loven

eller

regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til miljø- og

energiministeren.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 78, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på

afgørelser i klagesager.

§ 92.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, der

enkeltvis er af mindre betydning for miljøbeskyttelsen, ikke kan påklages til

anden administrativ myndighed.

§ 93.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen eller beslutningen er meddelt.

Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen

dog altid fra bekendtgørelsen.

Stk. 2.

Hvis

klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til

den følgende hverdag.

§ 94.

Klage indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Myndigheden sender umiddelbart efter klagefristens udløb klagen til

ministeren

ledsaget af den påklagede afgørelse eller beslutning og det materiale, der er

indgået i sagens bedømmelse.

§ 95.

En

klage har opsættende virkning for et påbud eller forbud, medmindre

klagemyndigheden bestemmer andet, jf. dog § 78.

Stk. 2.

Når der

efter § 78 er truffet afgørelse om, at et påbud eller forbud skal

efterkommes straks, skal påbudet eller forbudet efterkommes, medmindre

klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 3.

Klage over

vilkår om sikkerhedsstillelse truffet efter regler udstedt med hjemmel i § 39

b, stk. 2, har ikke opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer

andet.

§ 96.

En

klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation har ikke opsættende

virkning, medmindre ministeren bestemmer andet. Ministeren kan fastsætte

regler

om, at visse godkendelser og tilladelser ikke må udnyttes inden for

klagefristen, og at en klage skal have opsættende virkning.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ingen begrænsninger i klagemyndighedens

adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller

dispensation.

§ 97.

En

klage over en ekspropriationsbeslutning har opsættende virkning, medmindre

ministeren bestemmer andet.

§ 98.

Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser kan påklages af:

1)

afgørelsens adressat

og

2)

enhver, der har en

individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan påklage amtsrådets afgørelser, og amtsrådet kan

påklage

kommunalbestyrelsens afgørelser.

Stk. 3.

I

hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens Udviklingsråd, kan

kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser påklages af Hovedstadens

Udviklingsråd.

Stk. 4.

Embedslægeinstitutionen

kan påklage afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5. Embedslægeinstitutionen kan

endvidere tillægges klageret i regler, der udstedes i medfør af § 16.

Stk. 5.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at afgørelser efter

loven kan påklages af bestemte myndigheder i andre lande.

§ 99.

Danmarks Fiskeriforening kan påklage amtsrådets afgørelser efter kapitel 4 og

5, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb, søer eller havet.

Stk. 2.

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark kan påklage amtsrådets afgørelser

efter

kapitel 4 og 5, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb og søer.

Stk. 3.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan påklage kommunalbestyrelsens og

amtsrådets

afgørelser, når væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser er berørt.

Stk. 4.

Forbrugerrådet kan påklage kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser i

det

omfang, de er væsentlige og principielle.

§ 100.

Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø

som

hovedformål, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har

ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1. Lokale foreninger og

organisationer,

der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, kan

påklage

afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om,

jf.

§ 76, stk. 1, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til

formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.

Stk. 2.

Landsdækkende

foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af

natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser efter kapitel 3, 4 og

5.

Stk. 3.

Landsdækkende

foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at

varetage væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser efter

kapitel

3, 4 og 5, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål

at varetage natur- og miljøbeskyttelse.

Stk. 4.

Lokale

afdelinger af landsdækkende foreninger eller organisationer er ikke omfattet

af

bestemmelsen i stk. l-3.

Stk. 5.

Klagemyndigheden

kan til efterprøvelse af klageberettigelsen forlange, at foreningen eller

organisationen fremsender vedtægterne.

§ 101.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der

fastsættes

i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen

eller

beslutningen er meddelt. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt

bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Stk. 2.

Spørgsmål,

der kan prøves af taksationsmyndighederne, jf. kapitel 8, kan ikke indbringes

for domstolene, før Overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.

Stk. 3.

Søgsmål om

ekspropriation efter denne lov anlægges ved den landsret, under hvilken

ejendommen er beliggende.

Kapitel 12

Miljøklagenævnet

§ 102.

Miljøklagenævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser i det

omfang,

det fastsættes i lovgivningen.

Stk. 2.

Nævnet er

uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

§ 103.

Til Miljøklagenævnet kan påklages

1)

afgørelser truffet af

miljø- og energiministeren eller efter bemyndigelse af en styrelse i medfør

af

§§ 25 eller 82 og

2)

større eller

principielle afgørelser truffet af ministeren eller af en styrelse efter

bemyndigelse i medfør af kapitel 5, hvis disse vedrører listevirksomheder,

eller i medfør af §§ 28 og 30, hvis disse vedrører en

erhvervsvirksomheds

eller en kommunes spildevandsanlæg.

Stk. 2.

Ministeren

fastsætter nærmere regler om, at visse afgørelser vedrørende

listevirksomheder

truffet af ministeren eller en styrelse efter bemyndigelse kan påklages til

Miljøklagenævnet uanset reglerne i stk. 1, nr. 2.

Stk. 3.

Miljøklagenævnet afgør selv spørgsmål vedrørende nævnets kompetence.

§ 104.

Miljøklagenævnet består af en formand, en eller flere stedfortrædere for

denne

og et antal beskikkede sagkyndige medlemmer.

Stk. 2.

Nævnets

administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med

behandlingen

af de sager, der indbringes for nævnet.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler for Miljøklagenævnets

virksomhed.

§ 105.

Miljøklagenævnets formand skal opfylde de almindelige betingelser for at være

landsdommer. Stedfortræderne for formanden skal opfylde de almindelige

betingelser for at være dommer.

Stk. 2.

Antallet af

beskikkede medlemmer fastsættes af miljø- og energiministeren. Medlemmerne

beskikkes af ministeren for indtil 4 år ad gangen efter indstilling fra:

1)

Industrirådet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, De Danske

Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger i forening.

2)

Miljøstyrelsen.

§ 106.

Afgørelsen i de enkelte sager træffes af formanden eller en stedfortræder

samt

2 eller 4 beskikkede medlemmer. De beskikkede medlemmer udpeges af formanden

med lige mange fra hver af de to grupper, der er nævnt i § 105,

stk. 2.

Stk. 2.

Afgørelser

i Miljøklagenævnet træffes ved stemmeflertal.

Stk. 3.

Formanden

eller dennes stedfortræder kan i særlige tilfælde træffe afgørelser på

nævnets

vegne.

§ 107.

Klage til Miljøklagenævnet kan indgives af den, der er klageberettiget i

forhold til førsteinstansafgørelser efter reglerne i § 98, stk. 1, 2, 3 og 5,

og i §§ 99 og 100 samt af den myndighed, der har truffet afgørelsen i 1.

instans.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at afgørelser efter

loven kan påklages til Miljøklagenævnet af bestemte myndigheder i andre

lande.

§ 108.

For klagefristen gælder reglerne i § 93.

Stk. 2.

En klage

over et forbud eller påbud, som Miljøklagenævnet optager til behandling, har

opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet, jf. dog § 78,

stk. 2.

§ 109.

Miljøklagenævnet kan tilvejebringe oplysninger og foretage besigtigelse i

overensstemmelse med reglerne i § 72 og § 87.

Kapitel 13

Straf

§ 110.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med

bøde den, der

1)

overtræder § 19,

stk. 1 eller stk. 2, § 20, § 22, § 23, § 27,

stk. 1 eller 2, § 28, stk. 4, § 43, § 45,

stk. 4,

§ 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 og 2, og § 72 a,

2)

undlader at

efterkomme forbud eller påbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et

ulovligt forhold eller pålæg efter § 26 a,

3)

undlader at

efterkomme krav fastsat i medfør af § 9 a og § 10, stk. 4,

4)

tilsidesætter vilkår

knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven,

5)

undlader at sløjfe

eller afblænde en tank til mineralolie efter de herom gældende regler, jf. §

21

a,

6)

anlægger, påbegynder

eller driver virksomhed uden godkendelse efter § 33,

7)

undlader at meddele

oplysninger efter § 37 a, stk. 2, eller at meddele oplysninger eller at

afgive

prøver efter § 72 eller at give underretning som nævnt i §§ 21, 71

og

72 a.

8)

undlader at indgive

anmeldelse, der er foreskrevet i regler udfærdiget efter § 7,

stk. 1,

herunder tilsidesætter vilkår i forbindelse med en sådan anmeldelse, eller

undlader at indgive ansøgning, jf. § 39,

9)

modvirker

myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter eller transportmidler i

strid

med § 87,

10)

forsætligt borttager,

forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med

arbejder og undersøgelser efter loven,

11)

overtræder

bestemmelser fastsat i De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende

forhold, der er omfattet af denne lov, jf. § 2,

12)

afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter §§ 53

b, 55 b eller 56 a,

13)

undlader at efterkomme

godkendelsesmyndighedens eller klageinstansens afgørelse om at etablere

sikkerhedsstillelse efter § 39 a eller

14)

hindrer i strid med §

41 e, stk. 3, at vilkår eller påbud efter § 34, stk. 2, eller § 41 kan

efterkommes.

Stk. 2.

Straffen

kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt

eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1)

voldt skade på

miljøet eller fremkaldt fare derfor eller

2)

opnået eller

tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder

ved

besparelser.

Stk. 3.

I regler og

forskrifter, der udstedes i medfør af §§ 7-10, §§ 12-16, § 17,

stk. 3, § 18, § 19, stk. 5 -7, § 19 a, § 27,

stk. 3, § 35, § 35 a, 37 b, stk. 2, § 39, stk. 4, § 39 b, stk.

2, § 44, § 45, stk. 2 og 3, § 47, stk. 3, § 48,

§

50 a, stk. 3, § 51, § 53, § 56, stk. 3, § 72 a,

stk. 3, § 89, stk. 2, og § 89 a kan der fastsættes straf af

bøde.

Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år

under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.

Stk. 4.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5.

Er der ved

en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne

i

straffelovens 9. kapitel, selv om der ved overtrædelsen ikke er voldt skade

på

miljøet eller er fremkaldt fare derfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal

der

tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel

tillægsbøde.

Stk. 6.

Ved

overtrædelse af § 10, stk. 4, jf. § 110, stk. 1, nr. 3,

skal der ved udmåling af bøder, herunder tillægsbøder, tages hensyn til

størrelsen af den bod, der måtte være fastlagt på det pågældende område i

medfør af § 10, stk. 2.

Stk. 7.

Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v. som

omhandlet i stk. 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5 og 6, samt for overtrædelser af

regler udstedt i henhold til § 19, stk. 5.

§ 110 a.

Skønnes en overtrædelse af regler eller forskrifter, der er udstedt i medfør

af

§ 53, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan miljø- og

energiministeren eller, såfremt administrationen og opkrævning er henlagt til

de statslige told- og skattemyndigheder, skatteministeren eller den,

ministeren

bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden

retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og

erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring

kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn

til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne om

tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Betales

bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller

afsonet,

bortfalder videre forfølgning.

§ 110 b.

Retten til at udøve virksomhed omfattet af kapitel 5 kan frakendes ved dom

for

strafbart forhold, hvis den tiltalte

1)

er dømt for

overtrædelse af straffelovens § 196 eller

2)

gentagne gange eller

under i øvrigt skærpende omstændigheder har

a)

overtrådt

bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf,

b)

undladt at efterkomme

forbud eller påbud, som er udstedt med hjemmel i denne lov eller forskrifter

udstedt i medfør heraf, eller

c)

tilsidesat vilkår

knyttet til en tilladelse, dispensation eller godkendelse udstedt med hjemmel

i

denne lov eller forskifter udstedt i medfør heraf.

Stk. 2.

Efter samme

regel kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af, direktør for

eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab

eller

en forening, som kræver offentlig godkendelse, eller en fond, der driver

virksomhed omfattet af kapitel 5.

Stk. 3.

I øvrigt

gælder reglerne i straffelovens § 79, stk. 3 og 4.

§ 111.

Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i

overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter

loven kan medføre frihedsstraf.

Kapitel 14

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 112.

Loven træder i kraft den 1. januar 1992. § 53 træder dog i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 113.

Ved lovens ikrafttræden ophæves:

1)

Lov om

miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 24. januar 1989,

2)

lov om genanvendelse

og begrænsning af affald, jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 16. oktober 1984,

3)

lov nr. 215 af 5.

april 1989 om begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra

kraftværker,

4)

lov nr. 267 af 8.

juni 1977 om blyindhold m.v. i motorbenzin,

5)

lov nr. 135 af 26.

april 1972 om begrænsning af svovlindholdet i brændsel,

6)

lov nr. 178 af 24.

maj 1972 om bortskaffelse m.v. af olie- og kemikalieaffald og

7)

§ 24 a og

§ 26, stk. 1, nr. 4, og § 28 i lov om frikommuner, jf.

lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990.

§ 114.

Regler, der er udstedt efter de i § 113 nævnte love, opretholdes, indtil

de afløses af regler udstedt efter denne lov, medmindre andet følger af

loven.

Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2.

Afgørelser

og forlig truffet efter de regler, som er nævnt i stk. 1, bevarer deres

gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i

loven træffes ny afgørelse eller bestemmes andet. Overtrædelse af sådanne

afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3.

Frikommuneforsøg, der er godkendt efter de i § 113, stk. 1, nr. 7,

nævnte paragraffer, bevarer deres gyldighed.

Stk. 4.

»Miljøankenævnet« ændres til »Miljøklagenævnet« i følgende love:

1)

Lov nr. 130 af 9.

april 1980 om beskyttelse af havmiljøet, som ændret ved lov nr. 181 af 8. maj

1985 og § 22 i lov nr. 192 af 29. marts 1989,

2)

lov om vandforsyning,

jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985, som senest ændret ved

§ 20

i lov nr. 192 af 29. marts 1989,

3)

lov nr. 288 af 4.

juni 1986 om miljø og genteknologi, som senest ændret ved lov nr. 338 af 24.

maj 1989, og

4)

lov om kemiske

stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 15. august 1989.

§ 115.

Regler om betaling af udgifter vedrørende offentlige og fælles private

spildevandsanlæg i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af

24.

januar 1989, ophæves først med virkning fra kommunalbestyrelsens vedtagelse

af

betalingsvedtægter efter lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsregler

for spildevandsanlæg.

§ 116.

Ministeren bemyndiges til at ophæve lov nr. 25 af 30. januar 1923 om

grænsevandløbene og § 17 i lov nr. 306 af 4. juni 1986, som ændret ved

lov

nr. 366 af 7. juni 1989, om saltvandsfiskeri.

§ 117.

Ministeren kan fastsætte overgangsregler.

§ 118.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige

lovbestemmelser om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v., der

angår

§ 17, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 20

Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

2)

Lov nr. 484 af 24. juni 1992 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, der angår § 33, stk. 3, indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

miljøministeren.

3)

Stk. 2.

Loven har

virkning for lokalplaner, der vedtages inden 1. januar 1995.

Lov nr. 477 af 30. juni 1993 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, der angår § 9 a, § 17, stk. 5, § 45,

stk. 5, § 51, nr. 5, § 51, nr. 6, § 53, § 54,

stk. 1, § 88, § 107, stk. 1, § 110, stk. 1, nr.

3, 8, 9 og 10 og § 110 a, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

4)

Lov nr. 1112 af 22. december 1993 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, der angår § 55 a, § 55 b, § 110,

stk. 1,

nr. 9-11 og § 110, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende og finder anvendelse for spildolie afgiftsberigtiget efter 1. maj

1993.

5)

Lov nr. 172 af 16. marts 1994 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, der angår § 84 a, indeholder følgende ikrafttrædelses

bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

6)

Lov nr. 284 af 27. april 1994 om ændring af forskellige

lovbestemmelser om inddrivelse af statskrav, der angår § 55 c,

indeholder

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 20

Loven træder i kraft den 1. juli 1994.

Stk. 2.

Reglerne om

modregning efter §§ 2, 3, 4, 12, nr. 1, 13

7) , 14, nr. 1, 15, 16 og

17 har virkning for tilskudsbeløb m.v. i henhold til støttetilsagn, som

meddeles efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Reglerne om

lønindeholdelse efter §§ 1, 5-11, 12, nr. 2, 14, nr. 2, 18 og 19 finder

også anvendelse på fordringer, der er forfaldne før lovens ikrafttræden.

Lov nr. 373 af 18. maj 1994 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, der angår § 19, stk. 4, § 28, stk. 3,

2.

pkt., § 28, stk. 4, § 39 a, § 45 a, § 53,

stk. 2,

2. pkt., § 53, stk. 3, 2. pkt., § 65, stk. 1-4,

§ 66,

stk. 2-3, § 88, stk. 2-3, § 110, stk. 1, nr. 1 og

§ 110, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1994.

Stk. 2.

Gældende

regler om kompetencen til at meddele tilladelser efter § 19 bevarer dog

deres gyldighed, indtil der fastsættes nye regler.

Stk. 3.

Godkendelsesmyndigheden træffer afgørelse om vilkårene for

sikkerhedsstillelse

som nævnt i § 39 a, stk. 1, vedrørende bestående listevirksomheder,

herunder om fristen herfor.

Lov nr. 436 af 1. juni 1994 om ændring af lov om

landbrugsejendomme og lov om miljøbeskyttelse, der angår § 12,

stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 3

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens

ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.

8)

Stk. 2.

Tidspunktet

for ikrafttræden af § 1, nr. 2, fastsættes af landbrugsministeren.

§ 7, stk. 5, i lov om landbrugsejendomme som affattet ved denne

lovs

§ 1, nr. 5, træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i

Lovtidende.

Stk. 3.

Loven har

virkning for retshandler, der indgås efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4.

§ 8,

stk. 4, og § 13, i lov om landbrugsejendomme som ændret ved denne

lovs § 1, nr. 7 og nr. 11-18, har virkning for ansøgninger, der

indkommer

til jordbrugskommissionerne eller Kort- og Matrikelstyrelsen efter lovens

ikrafttræden. Ansøgninger om tilladelse, der indkommer inden 3 måneder efter

lovens ikrafttræden, behandles dog efter de hidtil gældende regler, såfremt

det

dokumenteres, at ansøgningen støtter sig på aftaler, der er indgået inden

lovens ikrafttræden, eller jordbrugskommissionen finder, at særlige grunde

taler for, at sagen behandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 5.

Tilladelser, der er meddelt efter den hidtidige lovgivning, bevarer deres

gyldighed. Det samme gælder vilkår, der er fastsat i tilladelserne, medmindre

landbrugsministeren bestemmer andet.

Stk. 6.

Samdrifts-

og forpagtningsforhold, der er lovligt etableret inden lovens ikrafttræden,

kan

fastsættes af ejeren henholdsvis forpagteren eller disses pårørende efter

§ 17 a, stk. 1. Ved forpagtning kan samdriften dog kun fortsættes

inden for den aftalte forpagtningsperiode.

Lov nr. 403 af 14. juni 1995, der angår §§ 35 a og 110,

stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Lov nr. 302 af 24. april 1996, der angår §§ 87, 89, 89

a, 110, stk. 1, nr. 8 og 110, stk. 3, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

9)

Lov nr. 395 af 22. maj 1996, der angår §§ 1,

stk. 1, 7 a, 17, stk. 3, 20, stk. 1, 51, 72 a, 88, 110,

stk. 1, nr. 1, 6 og 12, 110, stk. 3 og 111, indeholder følgende

ikrattrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 30. juni 1996.

Lov nr. 325 af 14. maj 1997, der angår §§ 29, 30,

stk. 5 og 6 og 32, stk. 1, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Lov nr. 425 af 10. juni 1997, der angår §§ 34, 39 a, 40

a, 40 b, 41 a, 42, 73, 110, stk. 3, 4 og 5, 110 b, indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2.

§ 40

a, nr. 1-3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, omfatter personer og

selskaber m.v., der har begået den eller de strafbare overtrædelser efter den

1. juli 1997. § 40 a, nr. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

3,

omfatter personer og selskaber m.v., der har forårsaget en forurening, der

senere fjernes ved myndighedens selvhjælpshandling, når forureningen er

forårsaget efter den 1. juli 1997.

Lov nr. 426 af 10. juni 1997. der angår §§ 20 a, 20 b,

66, stk. 2 og 3, 110, stk. 1 og 3, indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

§ 20

a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs

§ 1,

nr. 1, træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 3.

§ 20

b, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs

§ 1,

nr. 1, finder anvendelse på aftaler, der indgås efter den 18. december 1996.

Lov nr. 431 af 10. juni 1997, der angår §§ 8, 8 a og 8

b, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

10)

Lov nr. 433 af 10. juni 1997, der angår §§ 7,

stk. 4 og 7 a, stk. 2-6, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Lov nr. 408 af 26. juni 1998, der angår §§ 53 a til 57,

§ 110, stk. 1, nr. 11 og 12, samt § 110, stk. 3,

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af miljø-

og energiministeren

11) .

Stk. 2.

Regler, der

er udstedt efter § 53, § 55 a og § 56, stk. 2, i lov om

miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997,

opretholdes,

indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Lov nr. 409 af 26. juni 1998, der angår §§ 70 og 110 b,

stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

12)

Lov nr. 478 af 1. juli 1998, der angår § 7,

stk. 1, nr. 9-11, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 15. juli 1998.

Lov nr. 479 af 1. juli 1998, der angår §§ 19, 26 a, 64

a, 110, stk. 1, nr. 2 og 110, stk. 3, indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. august 1998.

Stk. 2.

Regler i

medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 7, som affattet ved

denne lovs § 2, nr. 1, fastsættes således, at de respekterer

kontraktmæssige forpligtelser vedrørende aftaler om aftagelse af

husdyrgødning

og affaldsprodukter til jordbrugsformål indgået inden reglernes ikrafttræden.

Der kan dog ikke over for offentlige myndigheder støttes ret på sådanne

aftaler

længere end 5 1/2 år fra disse reglers ikrafttræden.

Lov nr. 907 af 16. december 1998, der angår § 19 a,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. februar 1999.

Lov nr. 908 af 16. december 1998, der angår § 7, stk. 5 og

6, og § 30, stk. 7, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Lov nr. 355 af 2. juni 1999, hvis § 9 angår § 98, stk. 2, og

§ 107, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 13

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2000, § 6 dog først den 1. juli 2002.

Stk. 2.

Ved det første

valg af medlemmer til Hovedstadens Udviklingsråd anvendes samme

gruppeanmeldelse,

som blev foretaget ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg ved

konstitueringen efter det senest afholdte kommunalvalg, jf. § 24, stk. 3, i

lov

om kommunernes styrelse.

Stk. 3.

Regionplaner i

hovedstadsområdet, der er tilvejebragt af de hidtidige regionplanmyndigheder

i

området, opretholdes, indtil de ændres.

Stk. 4.

Regionplanforslag

i hovedstadsområdet, der ikke er endeligt vedtaget den 1. juli 2000, og de

den

1. juli 2000 uafsluttede sager inden for sagsområder, som overgår til

Hovedstadens

Udviklingsråd, færdigbehandles af Hovedstadens Udviklingsråd.

Lov nr. 369 af 2. juni 1999, der angår § 3, stk. 1, § 6 a, §

33, stk. 2 og 3, § 36, § 40 a, §§ 41-41 d, § 42, stk. 1 og 2, § 74, stk 2, §

79, § 84 b og § 110, stk. 1 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 30. oktober 1999.

Stk. 2.

For afgørelser

om godkendelse meddelt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 før den 30.

oktober 1999 finder bestemmelserne i § 41 a, stk. 2, nr. 4 og 5, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 8, først anvendelse, når der er forløbet mere end 8

år

fra godkendelsens meddelelse, eller hvis miljø- og energiministeren efter

miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 6, har nedsat den nævnte tidsfrist, mere

end

den af ministeren fastsatte kortere frist.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte overgangsregler.

Lov nr. 370 af 2. juni 1999, hvis § 90 angår § 20 a, § 20 b,

§ 21 a, § 24, stk. 3, § 64 b, § 70, stk. 3, §§ 83 a-83 c, § 84 a, § 87 og §

110, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 94.

Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 14.

Stk. 3.

Samtidig med

ikrafttrædelsen af denne lov ophæves

1)

lov nr. 420 af 13.

juni 1990 om affaldsdepoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af27. oktober

1996,

og

2)

lov nr. 214 af 28.

april 1993 om en værditabsordning for boligejere m.v.

Stk. 4.

Et påbud er kun

bindende for en panthaver efter § 45 eller miljøbeskyttelseslovens § 83 a,

stk.

4-6, som affattet ved denne lovs § 90, nr. 6, hvis pantet er stiftet efter

den

1. januar 2000.

Lov nr. 373 af 2. juni 1999, der angår § 44, stk. 2,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Lov nr. 447 af 31. maj 2000, hvis § 2 angår § 37, stk. 2, §

74, § 76, § 79, § 83, stk. 3, § 99, § 100, § 103 og § 110, stk. 3, indeholder

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 14

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 15. september 2000, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Lovens regler om

adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i første

instans efter lovens ikrafttræden. Reglerne om klage over afslag på anmodning

om aktindsigt efter § 4, stk. 5, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger som

ændret ved lovens § 1, nr. 10, gælder ligeledes for afslag, der meddeles

efter

lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

§ 2, stk. 3, i

lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs §

1, nr. 4, har ikke virkning i forhold til materiale, der er indhentet før

lovens ikrafttræden, såfremt den, der har indleveret materialet, ikke var

eller

kunne gøres forpligtet til at levere materialet og den pågældende ikke har

meddelt, at han eller hun accepterer udleveringen.

Stk. 4.

§ 2, stk. 4, i

lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs §

1, nr. 4, har ikke virkning for oplysninger om emissioner, som er kommet i

myndighedernes besiddelse før lovens ikrafttræden.

Lov nr. 258 af 18. april 2001, der angår § 35 a, indeholder

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning for grønne regnskaber, der vedrører regnskabsår,

der

begynder den 1. juli 2001 eller senere.

13)

Lov nr. 478 af 7. juni 2001, hvis § 2 angår § 50, stk. 3,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren.

Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af

loven.

14)

Lov nr. 479 af 7. juni 2001, hvis § 1 angår § 7, stk. 1 og

3, § 34, §§ 37 a-37 c, § 39 b, § 40 a, § 41 e, § 41 f, § 48, stk. 1, § 50,

stk.

4, § 50 a, § 58, § 59, stk. 2, § 74, stk. 2, § 79, § 95, stk. 3, og § 110,

stk.

1-3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2.

For så vidt

angår anlæg for deponering af affald, finder loven anvendelse på anlæg, som

modtager affald med henblik på deponering den 1. juli 2001 eller senere,

eller

som er godkendt før den 1. juli 2001, uden at modtagelse af affald med

henblik

på deponering er påbegyndt.

Stk. 3.

§ 50 a som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, er først gældende for bestående anlæg

for

deponering af affald fra den 16. juli 2009, jf. § 37 b, stk. 4, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 4.

Miljø- og Energiministeriet, den 25. august

2001

Svend Auken

/Jesper Hermansen

Officielle noter

1)

Henvisningen i § 39 a, stk. 7, blev ved en fejl ikke konsekvensrettet fra

»stk.

5« til »stk. 6« i lov nr. 425 af 10. juni 1997, som indsatte et nyt stk. 2 i

§

39 a.

2)

Lov nr. 936 blev offentliggjort den 28. december 1991.

3)

Lov nr. 484 trådte i kraft den 15. februar 1994, jf. bekendtgørelse nr. 91 af

8. februar 1994.

4)

Lov nr. 477 blev offentliggjort den 1. juli 1993.

5)

Lov nr. 1112 blev offentliggjort den 23. december 1993.

6)

Lov nr. 172 blev offentliggjort den 17. marts 1994.

7)

§ 13 angår § 55 c.

8)

Lov nr. 436, § 2 vedrørende ændring af lov om miljøbeskyttelse, trådte i

kraft den 1. september 1994, jf. bekendtgørelse nr. 775 af 24. august 1994.

9)

Lov nr. 302 blev offentliggjort den 25. april 1996.

10)

Lov nr. 431 blev offentliggjort den 11. juni 1997.

11)

Lov nr. 408 trådte i kraft den 21. oktober 1998, jf. bekendtgørelse nr. 724

af

9. oktober 1998.

12)

Lov nr. 409 blev offentliggjort den 27. juni 1998.

13)

Lov nr. 258 blev offentliggjort den 20. april 2001.

14) Lov nr. 478, § 2

vedrørende lov om

miljøbeskyttelse, trådte i kraft den 1. august 2001, jf. bekendtgørelse nr.

663

af 29. juni 2001.

Lignende dokumenter