Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-150
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2005-6-150
[K]
har klaget til Pressenævnet over en reportage
bragt søndag den 19. december 2004 i Ekstra Bladet, idet han mener, god
presseskik er tilsidesat.
Avisens forside bar
overskriften ”
Undercover: Ekstra Bladet
afslører djævle-jagt i kirken. 37 af 100 præster uddriver dæmoner.”
Reportagen blev bragt fra side 4 - 7 under overskriften ”Kvaksalveri i
Folkekirken”.
I artiklen side 4 hed det:
”Derfor gik vi undercover
VI HAR VALGT at kalde denne artikelserie ”kvaksalveri i
folkekirken”. Vi ved, det er stærke ord. Men de er helt dækkende.
Problemet er,
at alt for mange danske præster tror, de kan helbrede psykisk syge mennesker.
Men præster er ikke psykiatere, og selv om bønner og en forkyndelse af Guds
ord
lyder helt uskyldigt, bliver det hurtigt meget alvorligt, hvis præsten tror,
bønner kan helbrede- og derfor undlader at sende den psykisk syge til
behandling. Og det gør danske folkekirkepræster desværre. Følgerne kan du
læse
om de kommende dage.
VI SATTE os for at afdække dæmon-uddrivelsen i folkekirken.
Hvordan foregår den, og hvor mange bedriver djævle-uddrivelse? Vi valgte at
lade en skuespiller optræde som dæmonbesat og fotografere djævle-uddrivelsen
med skjult kamera. Vi valgte også at ringe til 100 præster - bredt sammensat
fra alle stifter i Danmark - og udgive os for at kende én, der måske var
Læs alt
besat
af dæmoner. Vi ved, at undercover-metoden vil blive kritiseret, men den var
nødvendig. Hvis vi havde ringet til præsterne og sagt: ”vi er
journalister fra
Ekstra Bladet. Uddriver du dæmoner?”, havde vi ikke fået et sandfærdigt
billede
af omfanget og metoden. Som en af præsterne sagde; ”Det her skal ikke
frem i
pressen”. Det kommer det nu.
BERETNINGEN vil forhåbentlig ryste mange - også den store del af
de danske folkekirkepræster, som tager afstand fra djævle-uddrivelse. Psykisk
syge hører hjemme hos de faguddannede psykologer og psykiatere - ikke hos
kvaksalvere i Den Danske Folkekirke.”
I artiklen side 4 og 5 hed det:
”
HER UDDRIVES DÆMONER
ONDE MAGTER
: Med
salmer, forbøn, trosbekendelsen og olietegnede kors på pande og hånd
helbreder
sognepræst [A] en falsk dæmon-besat.
Så let var det
Det var utroligt let at finde frem til en folkekirkepræst, der
var villig til på stedet at uddrive påståede dæmoner fra en sund og rask
skuespiller: -
Er der noget med, at du
kan uddrive dæmoner
? spurgte vi i telefonen sognepræst [B] fra Filips kirke
på Amager ved København.
–Hvor har du mit navn fra? Er du blevet henvist til mig?
–
Jeg er bare blevet dig
anbefalet som en præst, der kan uddrive dæmoner. Og jeg har en ven, Søren,
som
måske er dæmonbesat.
–Ok, jamen det har jeg da gjort før: Hvad får dig til at tro, at
han er dæmonbesat?
–
Han hører stemmer og
snakker med folk, der ikke er der. Det har stået på i et par år.
–Den slags skal man tage meget alvorligt. Kan I komme i Filips
Kirke på mandag kl. 16?
Han er besat
Mandag er [B] syg og sender i stedet sin hjælpepræst, [C], der
samtidig arbejder som præst på et psykiatrisk hospital.
Hun registrerer straks Sørens væmmelse ved overhovedet at
befinde sig i en kirke. Efter små ti minutter siger hun:
- Det er tydeligt, at han reagerer meget negativt, hver gang jeg
nævner Jesus eller Gud.
Efter et kvarter:
Jeg tror desværre, du har ret i, at Søren er besat af onde
ånder: Hun går ud for at ringe efter en kapacitet på området: [A] kan uddrive
dæmonerne. Han har desværre orlov og kan derfor ikke tage jer her og nu. Men
kom til Bethlehems Kirke på Nørrebro mandag 13. december kl.19.30.
Endelig er det blevet mandag aften, 13. december kl. 19.30.
Sammen med min ven ”Søren”, skuespiller [D], møder jeg som aftalt
frem til
forbønsgudstjeneste i Bethlehems Kirke på Nørrebro i København.
Her vil sognepræst [A] komme ind midt i sin orlov for personligt
at drive de dæmoner ud, som hospitalspræst [C] 14 dage tidligere i løbet af
ganske få minutter registrerede, at ”Søren” var besat af.
[D] fejler absolut intet. Men som ”Søren” er han i stand til at
spille dæmon-besat. Han sidder og ryster og sparker lidt til de foranstående
træstole. En gang imellem hoster han hult og hvæser lidt.
Flygter væk fra nadver
Men Søren overspiller bestemt ikke sin rolle. Lige bag os sidder
en midaldrende kvinde; der tydeligvis er langt hårdere ramt. Med jævne
mellemrum - specielt når ordene Jesus eller Gud bliver nævnt- hvæser hun
aggressivt, skriger eller hulker, mens hun råber ”nej, nej” eller
”mor, mor”.
Hendes dybe hjerteskærende hvæs lyder nøjagtig som den unge
djævlebesatte piges i filmen ”Eksorcisten”. Sammen med de 35
fremmødte synger
vi et par salmer og lytter til et par bønner. Den fælles, officielle del af
gudstjenesten
slutter med nadver. Men jeg kan ikke få ”Søren” med helt op til
alteret. Han
reagerer voldsomt og flygter ned bagest i kirken.
– Måske skulle vi køre ham på skadestuen?, spørger [C].
”Søren”
ryster nemlig voldsomt nu.
–
Hvad skulle det hjælpe
? spørger jeg og undrer mig over, at det ikke
er en psykiater, hun foreslår.
– De kunne give ham noget beroligende. Men selvfølgelig hjælper
det ikke på de onde magter i ham.
Tegner kors i olie
Endelig er [A] klar til at tage sig af Søren. Han ved fra [C],
hvem vi er og bruger højst et minut på lige at høre mig fortælle, at Søren
har
haft det dårligt i et par år. At han hører stemmer og snakker med folk, der
ikke er til stede.
[A] prøver først at få kontakt med Søren ved at række sin højre
hånd frem mod ham. Alt i Søren stritter imod, for han afskyr guder, præster
og
kirker. Men til sidst rækker han i langsomme ryk sin venstre hånd frem.
Herefter virker det, som om Søren besvimer. Han falder om på stolene
og ligger udstrakt. [A] benytter lejligheden til at dyppe pegefingeren i et
lille bæger med hellig olie, hvorefter han med sin oliefinger tegner korset
på
Sørens pande og hånd.
Driv de onde kræfter ud,
Jesus
[A] lægger nu sin hånd på Sørens hoved og siger to gange:
- Jeg beder dig, Jesus Kristus, tag plads i Sørens sind og sjæl
og driv de onde kræfter ud, der har taget plads i ham.
Herefter fremsiger han trosbekendelsen.
Søren vågner langsomt op af sin dvaletilstand. Han er som
forandret. Rystelserne er ophørt, roen har sænket sig.
–Må jeg godt komme til nadver nu, spørger Søren.
Det er [A] helt med på. Jovialt siger han:
- Jeg mener, der er en sjat vin tilbage. Jeg henter lige tre
glas, så tager vi en omgang til.
Som sagt, så gjort. Jesus tilgiver os gennem [A] vore synder.
–
Kan vi nu være sikre på,
at de onde ånder er drevet ud af Søren
, spørger jeg.
–Det kan man aldrig vide med sikkerhed. Dæmoner findes. Men jeg
vil gerne ordinere Søren to gudstjenestebesøg om måneden. Enten her eller hos
[B]
i Filips Kirke.
–
Kan han også uddrive
dæmoner
?
–Ja, det kan både han og [C] her.
Fortsæt med pillerne
Før vi siger farvel, spørger præsten, om Søren tager nogen form
for medicin.
– Jeg tager antidepressiv medicin, lyver skuespiller- Søren.
–Det vil jeg anbefale dig at fortsætte med, siger præsten,
hvorefter vi giver hinanden hånden til [A]s selvbevidste slutreplik:
- Der er så mange kvinder inden for den her verden. Det er helt
rart at have en ren mandegruppe. Jeg tror, det virker bedre på en mand at
komme
til et stort, robust mandfolk som mig.”
I artiklen side 6 hed det:
”LÆGER ER AMATØRER MOD DÆMONER
Sådan sagde dæmonpræsterne
Ekstra Bladet har så vidt muligt kontaktet samtlige 37 præster
igen og tilbudt dem at komme til orde i avisen. De har ikke ønsket at blive
citeret ved navn, og derfor bringer vi her et anonymt udvalg af citater fra
undercover-samtalerne.
”Hvis man nævner Jesu navn over for en besat, vil han blive
fuldstændig tosset”
”Læger er amatører, når det kommer til dæmoner”
”Jeg ser det som en pligt i min præstegerning at modtage og
behandle besatte mennesker”
”Jeg kan ikke uddrive en dæmon, men det kan Gud, og Han har
brugt mig i flere omgange””
Artiklen fortsatte:
”
VI KONTAKTEDE 100
PRÆSTER OG FANDT 37 DJÆVLEJÆGERE
Så let er det at finde
dæmon-uddrivere i folkekirken
Hvis du føler dig besat af onde ånder, er der efter alt at dømme
hjælp at hente hos hundredvis af folkekirkepræster over hele landet.
Danmark har 1982 folkekirkepræster, og af de 100, Ekstra Bladet
har talt med, er 37 positivt indstillet overfor dæmonuddrivelse.
Nemme at finde
Overalt i landet findes der præster, som mener, at mennesker kan
være besatte af dæmoner eller onde ånder. Og i alle stifter kan man finde
præster, som gerne giver sig i kast med at bekæmpe onde ånder i Jesu navn.
Det er let nok at finde dem. Ekstra Bladet behøvede kun at bruge
en, to eller tre telefonopringninger, før den eller de lokale eksperter var
fundet.
Med forbøn, velsignelse, fadervor, trosbekendelse og
håndspålæggelse mener 17 af de præster, som Ekstra Bladet har kontaktet, at
de
muligvis vil kunne jage en ond ånd væk, hvis et menneske er besat. Og flere
af
præsterne har med succes prøvet at uddrive dæmoner fra mennesker og
huse.”
Netværk
20 af de 37 er dog forbeholdne og har kun få erfaringer. Flertallet
af disse sendte den besatte ven videre til en mere erfaren kollega. Flere
præster fortalte under samtalen, at der findes et netværk, som henviser til
hinanden, når okkulte sager dukker op.
På avisens side 7 står:
”Nemt at finde dæmon-uddrivere i Den Danske Folkekirke. Ekstra
Bladet kontaktede telefonisk og under falsk identitet 100 præster og spurgte,
om de kunne hjælpe os med vores ven, som kunne være besat af en dæmon. 37
præster havde forståelse for situationen ”
Neden for denne tekst er tegnet en oversigt, i hvilken [K]s navn
er omtalt i en liste med 17 præster, som rubriceres som ”aktive
præster”. I
overskriften på den relevante rubrik i oversigten er vist en tegning af en
præst, der taler i telefon og i en talebobbel siger: ”JA, det kan jeg
godt
hjælpe dig med.”
Artiklen fortsætter:
Sådan gjorde vi
Ekstra Bladet reportere udvalgte tilfældigt omkrig 75 præster
fordelt på alle ti stifter i Danmark. Herefter ringede vi i løbet af to uger
rundt under dække af at have en ven, som var besat af onde ånder.
Under samtalen fortalte vi, at den dæmonbesatte ven hørte
stemmer og talte med sig selv. Vi fortalte ikke på noget tidspunkt under
samtalen, at vi var journalister. De gange, hvor en præst henviste til en
kollega, fulgte vi henvisningen, og kontaktede således i alt 100 præster.
Samtalerne varede mellem fem og femten minutter.
Kun fem præster ønskede ikke at tale med vennen, men benægtede
eller tvivlede stærkt på, at en ond kraft kan besætte et menneske, og at en
præst kan uddrive denne kraft.
De resterende 37 præster var positive over for den mulighed, at
et menneske kan være besat, og at en præst i så fald måske kan hjælpe.”
[K] mener, at anførelsen af hans navn i artiklen er
agtelsesforringende, idet særligt reportagens overskrift - ”Kvaksalveri
i
folkekirken” – gør forholdet stærkt agtelsesforringende i forhold
til hans
embede. Han bestrider i øvrigt at have beskæftiget sig med djævlefordrivelse
og
anfører, at han aldrig har udtalt, at han beskæftiger sig hermed.
[K] har videre anført, at brugen af skjulte lyd – og
billedoptagelser er i strid med god presseskik, idet disse metoder ikke var
nødvendige for at opnå information til udarbejdelse af reportagen. Han ville
have været villig til at tale med journalisten, hvis denne ved sin
henvendelse
havde præsenteret sig som journalist.
Ekstra Bladet har anført, at det er korrekt at karakterisere [K]
som værende aktivt beskæftiget med dæmonuddrivelse. Det er derfor ikke i
strid
med god presseskik, at hans navn fremgik af oversigten over præster
rubricerede
som ”aktive” i oversigten over præster, Ekstra Bladet har kontaktet
telefonisk
under falskt navn i forbindelse med udarbejdelsen af reportagen.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup
og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig
bedømmelse af faktiske forhold, som parterne er uenige om. Nævnet kan derfor
ikke tage stilling til, om [K] har fortalt journalisten, at han uddriver
dæmoner.
Pressenævnet finder, at læseren af artikelserien bibringes den
opfattelse, at [K] uddriver dæmoner, idet overskriften på avisens forside
giver
dette indtryk, når den sammenholdes med, at [K]s navn fremgår af opremsningen
af præster, der kan hjælpe besatte personer.
Uanset at det muligvis kan have en samfundsmæssig interesse at
finde ud af, om der er præster i den danske folkekirke, der uddriver dæmoner,
finder Pressenævnet det kritisabelt, at Ekstra Bladet ikke forud for
offentliggørelsen har kontaktet [K] for at få hans eventuelle kommentarer til
det indhentede materiale.
Pressenævnet finder det endvidere unødvendigt for reportagens
formål og indhold at nævne [K] ved navn. Det havde været tilstrækkeligt for
artiklens budskab at oplyse antallet af præster, som havde de angivne
holdninger.
Pressenævnet finder på den baggrund, at Ekstra Bladet har tilsidesat
god presseskik og udtaler sin kritik heraf.
I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter
den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:
”
Kendelse fra Pressenævnet
:
Søndag den 19. december
2004 bragte Ekstra Bladet en artikelserie med overskriften: ”Undercover:
Ekstra
Bladet afslører djævle-jagt i kirken. 37 af 100 præster uddriver
dæmoner.”
Reportagen blev bragt fra side 4-7 under overskriften: ”Kvaksalveri i
Folkekirken”. Præst [K]s navn var anført i en opregning af præster, der
angiveligt
kunne hjælpe besatte personer.
[K] har klaget til
Pressenævnet, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet har ikke
mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, som
parterne er uenige om. Nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om [K] har
fortalt journalisten, at han uddriver dæmoner.
Pressenævnet finder, at
læseren af artikelserien bibringes den opfattelse, at [K] uddriver dæmoner,
idet overskriften på avisens forside giver dette indtryk, når den
sammenholdes
med, at [K]s navn fremgår af opremsningen af præster, der kan hjælpe besatte
personer.
Uanset at det muligvis kan
have en samfundsmæssig interesse at finde ud af, om der er præster i den
danske
folkekirke, der uddriver dæmoner, finder Pressenævnet det kritisabelt, at
Ekstra Bladet ikke forud for offentliggørelsen har kontaktet [K] for at få
hans
eventuelle kommentarer til det indhentede materiale.
Pressenævnet finder det
endvidere unødvendigt for reportagens formål og indhold at nævne [K] ved
navn.
Det havde været tilstrækkeligt for artiklens budskab at oplyse antallet af
præster, som havde de angivne holdninger.
Pressenævnet finder på den
baggrund, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik og udtaler sin
kritik
heraf.
København, den 23. august 2005
Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup og Kirsten
Dyregaard.”
Afgjort den 23. august 2005.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-161 Retsinformation · 9. september 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02487 Retsinformation · 20. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-706 Retsinformation · 8. oktober 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16440 Retsinformation · 6. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-715 Retsinformation · 7. oktober 2008
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-439, 443 og 450 Retsinformation · 23. februar 2007