Spring til indhold

Retsinformation

Planlægning og tilrettelæggelse af pleje og observation

KEN nr 10948 af 31/12/1998Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet9. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Planlægning og tilrettelæggelse af

pleje og observation

Patientklagenævnet lagde vægt på, at

kvinden efter det oplyste var periodevis uklar under indlæggelsen. Hun

sov dårligt og stod nogle gange ud af sengen midt om natten og faldt,

hvorfor hendes madras senere blev flyttet ned på gulvet. Hun kunne ikke

altid orientere sig og gik derfor i nogle tilfælde ind på den

forkerte stue eller lagde sig i den forkerte seng. Hun bragte endvidere

uorden i depotet og på en hjertestopvogn. Hun kunne endvidere ikke

altid huske, at hun ikke måtte ryge på sin stue. Da hun var ved

at sætte ild, blev hendes cigaretter og lighter opbevaret på

kontoret i afdelingen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at

kvinden ifølge journalnotat oftest var velfungerende om dagen, men

urolig og konfus om natten, hvorfor der blev ordineret fast vagt om natten.

Ifølge sygeplejekardex sov kvinden herefter roligere om natten. 3-4

uger efter indlæggelsen var kvinden ifølge journalen ikke

længere urolig om natten, men urolig og konfus i dagtimerne og om

aftenen. Der blev derfor ordineret fast vagt til både dag- og

aftentimer.

Nævnet lagde yderligere vægt på, at det

af journalen fremgår, at der en uge senere fortsat var behov for fast

vagt, men at det ikke var lykkedes at skaffe en vagt til om natten. Det

fremgår af sygeplejekardex, at kvinden nogle dage herefter om

formiddagen var ude på hospitalsterrænet alene og blev fulgt

tilbage af en pårørende til en medpatient. Senere samme dag var

hun en tur hjemme sammen med sin søn. Hun bad aftenvagten om mulighed

for at tage hjem alene, når det passede hende, hvilket aftenvagten bad

hende tale med en læge om næste dag. Kl. 22 samme aften kom hun

imidlertid tilbage til afdelingen sammen med en nabo, der havde fundet hende

Læs alt

siddende hjemme på trappen foran sin lejlighed. Dagen efter bad hendes

datter om en fast vagt specielt til om aftenen.

Nævnet lagde endelig vægt på, at der var

tale om en patient med fremskreden lungekræft med spredning til

hjernen, som medførte, at hun ofte var meget forvirret, uklar og

urolig og havde vanskeligt ved at orientere sig. Hun var endvidere meget

svækket fysisk, havde dårlig appetit og mange smerter. Hun

måtte således utvivlsomt betragtes som en svært syg patient

og således være sikret tilstrækkelige plejeressourcer

også i tilfælde af overbelægning.

Patientklagenævnet fandt, at det hos

afkræftede patienter er en meget vigtig sygeplejeopgave at hjælpe

patienter med soignering i form af vask af kroppen, tandbørstning m.v.

Nævnet lagde vægt på, at det fremgår af

sygeplejekardex, at personalet var opmærksomme på dette, men at

de ikke altid kunne nå at hjælpe kvinden.

Da kræftpatienter med udbredt sygdom ofte har nedsat

appetit, er det meget vigtigt, at personalet er opmærksomme på at

servere mad, som patienten har lyst til, på de tidspunkter hvor

patienten har lyst til det, samt er opmærksomme på at observere

væskeindtagelsen især ved patienter, som i perioder er meget

uklare og forvirrede. Patientklagenævnet fandt på baggrund af

oplysningerne i sygeplejekardex, at der ikke var tilstrækkelig

opmærksomhed på kvindens ernæringstilstand.

Patientklagenævnet fandt, at forebyggelse af

liggesår ligeledes er en meget vigtig sygeplejeopgave hos en

afkræftet patient, men at det altid vil være en afvejning mellem

ønsket om at undgå at forstyrre patienten ved ændring af

stilling og samtidig undgå, at patienten udvikler smertefulde

sår. Nævnet lagde vægt på, at der ca. 1½ måned

efter indlæggelsen er beskrevet et sår på halebenet, og at

det først på dette tidspunkt noteres, at kvinden bør have

en vandseng. Hun fik næste dag en luftmadras.

Patientklagenævnet fandt endvidere, at kvinden

på grund af sin tilstand ofte havde brug for en fast vagt. På

baggrund af oplysningerne i sagen fandt nævnet det imidlertid ikke

muligt at klarlægge, hvornår hun havde fast vagt ud over om

aftenen i fire dage ca. en måned efter indlæggelsen. Nævnet

fandt dog at kunne lægge til grund, at der ikke blev benyttet personale

som faste vagter i dagtimerne.

Ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen fandt

nævnet, at kvinden ikke modtog en tilstrækkelig observation og

pleje under sin indlæggelse på afdelingen. Nævnet fandt

dog, at dette i høj grad skyldtes overbelægning og

utilstrækkelige ressourcer på afdelingen og således ikke

den faglige virksomhed, som blev udvist af de enkelte sygeplejersker.

Nævnet fandt således, at det havde været

hensigtsmæssigt, om plejen og observationen af kvinden havde

været prioriteret højere af personalet på afdelingen,

således at hun i større grad havde været sikret den

fornødne hjælp til spisning, personlig hygiejne og forebyggelse

af liggesår. Denne afgørelse blev meddelt til afdelingsledelsen

til orientering.

Nævnet fandt dog, at ansvaret for, at kvinden modtog

tilstrækkelig observation og pleje særligt påhvilede

afdelingssygeplejersken. Da kvinden som nævnt ikke blev sikret en

sådan tilstrækkelig pleje og observation, fandt nævnet

herefter, at afdelingssygeplejersken havde udvist manglende omhu og

samvittighedsfuldhed i forbindelse med tilrettelæggelsen af personalets

observation og pleje af kvinden under indlæggelsen.

Lignende dokumenter