Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - sundhed - ej medhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - sundhed - ej medhold
J.nr. 24-122682
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med Aspergers syndrom klagede over et hospital (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 5. juni 2023 sendte en underretning til klagers bopælskommune vedrørende klagers nyfødte barn.
Ud fra sagens oplysninger fandt nævnet det godtgjort, at kvinden havde et handicap i lovens forstand.
Den 5. juni 2023 sendte indklagede en underretning til klagers bopælskommune angående bekymring om forældreevne. Underretningen indeholdte bl.a. en række observationer, som indklagede fandt bekymrende i relation til forældreevnen.
Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet havde lagt vægt på, at kvinden ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at hun ved indklagedes underretning til kommunen var blevet stillet ringere end andre på grund af sit handicap.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede region den 5. juni 2023 sendte en underretning til klagers bopælskommune vedrørende klagers nyfødte barn.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede den 5. juni 2023 sendte en underretning til klagers bopælskommune vedrørende klagers nyfødte barn.
Sagsfremstilling
Den 2. juni 2023 fødte klager sit barn på indklagede hospital.
I perioden mellem den 2. juni 2023 og 8. juni 2023 var klager indlagt på hospitalet. Af journalnotater herfra fremgår bl.a.:
”Dato 02.06.2023
…
Håndtering af barnets behov: Forældre har ringet et par gange i aften omkring drengs gråd og er i tvivl om, hvorfor han græder. Forældre vejledes i tiltag og hvorfor børn kan græde. Reagerer fint på vejledning.
Dato 04.06.2023
Beskrivelse: Stuegang dag 2 efter vagginal fødsel… Følges i sårbart team grundet autisme/asberger syndrom og tidl. overgreb.
Siden fødslen ikke haft afføring. Hun beskriver smerterne i abdomen som velkendte obstipationssmerter. Venstresidige i nedre ve. kvadrant.
Føler hun skal af med afføring, når hun mærker efter er der ikke noget der står. Beskriver det som en prop indeni.
…
Har været lidt oppe at gå. Har meget ondt. Kan næsten ikke holde det ud.
Barnet er ikke på stuen. Er ude med Farmor.
Pt’s kæreste tilstede på stuen. Meget hjælpende.
…
Beskrivelse: Meget svær at vurdere.
Under den objektive undersøgelse skreg hun af smerte. Så meget, at sygeplejerskerne troede, at der var en igang med at føde. Sådan har det åbenbart stået på hele dagen. Samtidig kan jeg aflede hende. Når jeg begynder at forklare, kan jeg trykke uden hun nærmest reagerer på det.
…
Samspil – forældre/barn: [Klager] får drengen over på sengen, men har svær ved at holde ham grundet smerter. Vil gerne have ham tilbage til BF. [Klager] er ked af drengen skal i fototerapi og føler at hele verden vælder med dårlige ting. Både med fødslen og nu problematikken med obstipation.
Læs alt
…
Samspil – Forældre/barn: [Far] har under vejledning været med til at give flaske to gange i løbet af aftenen. Det er nødvendigt at være meget tydelig i vejledning og ut. får indtryk af at [far] hurtigt bliver afledt hvis der foregår andre ting i nærheden der forstyrrer koncentrationen. [Far] skal fortsat mindes om feks. at støtte barnets hoved. [Far] har tydeligt i løbet af aftenen været på overarbejde i forhold til samspillet imellem ham og [klager] hvor [far] er meget ivrig/ihærdig med gode råd ift. mavegenerne og styrter rundt på stuen for at forsøge at gøre noget for [klager].
Ut. har ikke på noget tidspunkt i løbet af aftenen hørt [klager] nævne sin søn eller spørge ind til ham. Ut. har flere gange spurgt [far] og [klager] om barnet ikke skulle ind på deres stue igen, hvilket er blevet afvist.
Håndtering af barnets behov: Farmor har håndteret barnet både med bleskift og mad indtil [far] blev bedt om at være en del af dette.
Samspil og relationer ifht. Andre: Farmor har været på besøg det meste af aftenen og har taget sig af drengen udenfor stuen. [Far] og [klager] har i løbet af aftenen været helt afhængige af denne hjælp og det er ut. vurdering at drengen ellers ville være blevet overset. Dette giver ut. anledning til bekymring, hvilket også er italesat overfor forældrene.
Dato 05.06.2023
Mater, BF og farmor på stuen. [Barnet] ligger i krybben i lys.
3. døgn efter vaginal fødsel… Fulgt kortvarigt (pga flytning) i ST gr. Asperger og overgreb.
I går haft stærke abdominalsmerter og vurderet akut af vagtholdet uden det har afledt yderligere. Idag velbefindende fraset lette smerter i bristning, haft afføring, er mobiliseret. Fri vandladning. Ingen anæmisymptomer.
Gennemgår forløbet med blødning efter fødslen og efterflg. seancen på OP. Kan intet huske af det. Fortæller at hun vågner op efter endt palpation og har eksplosive opkastninger. Fortæller at hun reagerer meget kraftigt på smerter, og ”at hun jo ikke kan bære rundt på [barn], når man har det sådan”. Det er igår vurderet at hun ikke evnede at [barns] behov ifm. smertegennembrud og i løbet af igår. BF er meget på ift. [klager], og har derfor heller ikke haft øje på [barn] ifm at [klager] har det skidt. [Barn] har været hos sgpl i nat, så [klager] kunne sove (fik sovemedicin). BF hentede selv [barn] kl 05 fordi ”han savnede ham”.
Idag på stuen er [klager] opfordret til at pusle baby selv. BF meget støttende og guidende. Tager hurtigt over. Ut ønsker at se [klager] pusle, og hun går interesseret til opgaven, men noget tøvende. Meget grundig med afvaskning, men ikke selv opmærksom på at [barn] bliver kold på puslebordet Ut guider en del. BF initialt meget styrende, men sætter sig og kigger i mobilen, da jeg holder fast i at [klager] skal pusle.
…
Beskrivelse: Vi har idag vurderet at der er behov for UR (tidligere sendt UR fra [kommune X])
…
Parret samt farmor er informeret om dette, og støtter op om dette. Der er behov for massiv støtte og guidning til dette par. Støttes heri af farmor, der er en stor ressource.
Det er min opfattelse at [klagers] Aspergerdiagnose fylder en del i dette, og det forventes ikke at ændre sig betydeligt fremadrettet. Parret virker ikke realistiske omkring egne evner samt ej heller realistiske omkring den opgave det er at have et lille barn. Der er observeret påfaldende adfærd umiddelbart efter fødslen og under indlæggelsen og der er stor risiko for at [klager] (og BF) vil tilsidesætte [barns] behov, hvis de selv bliver pressede.
Parret ønsker at komme hjem imorgen. Er som sådan obstetrisk færdigudredt, men bør blive i afdelingen indtil Vuggestedet kan tage over. Bliver formentlig onsdag.
…
[Klager] snakker ikke så meget med [barn], da hun har svært ved at koncentrere sig om amning og samtale på én gang. Hun kigger dog på ham imens og smiler diskret.
…
Når han ikke er hos mor under amning, så er far opfordret til at sidde lidt med ham. Desuden opfordret dem til at tage vuggen hen til sig, når han ligger i den, så de stadig kan se ham og fornemme ham, fremfor at han er placeret helt ovre ved væggen ved døren. ”
Den 5. juni 2023 sendte indklagede en underretning til klagers bopælskommune, hvoraf fremgår bl.a.:
”På vegne af [afsnit], [hospital] sendes hermed en underretning til kommunen vedrørende ovenstående patient samt dennes forældre [klager] og [far], grundet bekymring for forældreevne. Vi som plejepersonalet har opsøgt familien under indlæggelsen. Men familien har ligeledes ringet med relevante spørgsmål.
[Klager] er efter fødslen indlagt på [indklagedes afdeling] ifm. hendes dianoser Autisme/Aspergers syndrom, samt baggrund med tidligere seksuelle overgreb. Til dagligt bor parret med [far] hos [fars] forældre mhp. støtte i hverdagen. Familien har været indlagt til ammeetablering af drengen pga. gulsot.
Fysisk:
[Klager] har haft mange smerter efter fødslen, som har været svær for hende at være i. Under indlæggelsen er der bl.a. beskrevet følgende: ”… Bekymret over at obstipationsproblematikken fylder så meget i forhold til barnet. ” og ”Der er mange gange i løbet af vagten blevet kaldt fra stuen hvor [klager] har stået på alle fire i sengen og rokket frem og tilbage og skreget meget højlydt. Det har flere gange ikke været muligt for plejepersonalet at nå ind til [klager]. Hun har ikke kunnet taget imod hverken råd eller vejledning i forhold til fremmende tiltag for mavegenerne. [Klager] har fremvist en form for blokering og regredierende tilstand, hvor hun bare har skreget, men alligevel har kunnet afledes med spørgsmål”. Der har derfor været beskrevet om bekymring ift. at smerteproblematikken har fyldt så meget i forhold til barnet.
…
[Klager] har desuden været meget i søvnunderskud og har en enkelt gange fået en sovepille, som har fungeret godt for hende. Drengen er blevet passet ved os, når hun har sovet.
Kommunikation og struktur:
Under indlæggelsen har familien haft brug for meget guidning, og har brug for korte og præcise formuleringer. De kan begge have brug for at man er konkret i sine vejledninger og spørgsmål, da der ellers kan opstå lidt misforståelser. Derudover er der også oplevet, at de begge kan miste koncentrationen, når samtalerne bliver lidt for lange. Ift. samarbejdet mellem dem, kan kommunikationen godt være lidt hektisk undervejs. De afbryder hinanden lidt og irettesætter hinanden – særligt under amning, hvor det godt kan være lidt frustrerende. Under amning, hvor [klager] havde brug for hjælp til at få [barn] til at sutte, siger [far] eksempelvis til [klager], at et går super godt og han roser også [barn] imens. Han sidder dog væk fra [klager] og [barn] og ser ikke amningen.
…
For at skabe noget struktur for dem, har de haft gavn af at tænke på at drengens måltider skulle foregå hver 3. time. Vi har snakket om, at det ikke behøver at være så rigidt, men at de gerne må bruge det som pejlemærke. Det fungerer godt for dem, men de kan godt have brug for på sigt at blive bedre til at kunne aflæse barnets signaler på eksempelvis sult, så de reagerer ud fra hans signaler fremfor at reagere på at der er gået 3 timer.
At aflæse barnet og reagere på hans behov:
[Klager] kan godt være bange for, om hun kan aflæse drengens behov rigtigt, og det har de også begge to brug for vejledning omkring. De kan godt begge to blive frustrerede over, at hans signaler ikke altid er så tydelige, og at alt ofte er uforudsigeligt. Vi laver en NBO sammen, som har gjort lidt ift. at de bedre kan aflæse barnets signaler på stress. Desuden blev det tydeligt under hele NBO’en, at han ikke havde øjenkontakt på noget tidspunkt… Lige nu bruger de meget udelukkelsesmetoden, når de skal finde ud af, hvad han prøver at signalere, og synes det er svært at sætte sig ind i, hvad han vil. Det har primært været [far] der har skiftet [barns] ble, da [klager] har været fysisk begrænset.
Amning + flaske:
…
Talt om, at der i ammesituationer er lidt hektisk stemning på stuen, og at det er vigtigt, at de er tålmodige og at de hele tiden er i ro, selvom det kan være svært. [Far] går meget rundt og sætter sig ned og ser på sin telefon og henter modermælkserstatningen og henter saftevand og snakker til [barn].
…
Generelt omkring amning vs. flaske er der behov for en meget konkret plan inden for få dage – også for at sikre sig at drengen får nok at spise (han har haft urater og sparsomme vandladninger og kommer ikke op på 8 måltider i døgnet). De fortsætter med at bruge et observationsskema derhjemme.
Følelser omkring barnet – tilknytning og forældreevne:
Forældrene er opmærksomme på, at de skal tale til drengen og at de skal søge hans øjenkontakt. Det går [far] meget op i. [Klager] synes det er lidt sværere at gøre det under amning, da hun koncentrerer sig. Talt om at det er helt okay, og at det også er godt, at hun koncentrer sig om én ting ad gangen. Ift. at snakke til drengen har vi også talt om, at det er en god idé at gøre for at trøste ham, så han kan fornemme deres tilstedeværelse og omsorg. Dette opfordres de til, men det virker ikke altid. Efterfølgende opfordres de til at svøbe ham og have ham tæt ind til kroppen. Hvis det stadig ikke virker, så undersøger de om han er sulten eller skal have skiftet ble.
Forældrene er opmærksomme på at vise personalet, at de ser drengen.
Begge forældre siger desuden, at det er dejligt, at han er kommet, og at det er dejligt at have ham i armene. Under indlæggelsen er der dog, en dag [barn] bliver passet af personalet noteret følgende: ”Plejepersonalet har ikke på noget tidspunkt i løbet af dagen/aftenen hørt [klager] nævne sin søn eller spørge ind til ham. Plejepersonalet har flere gange spurgt [far] og [klager] ind til om barnet ikke skulle ind på deres stue igen, hvilket er blevet afvist. ” Til dette notat kommenterer forældrene, at grunden til at hun ikke spurgte ind til drengen var, at hun vidste at han var i trygge hænder. Det handlede således ikke om, at hun ikke havde interessere i barnet. Hun fortæller, at hun også havde skyldfølelse ift. at lade ham blive passet. Desuden observeret at [klager] ikke ligger med barnet eller tager initiativ til at være sammen med ham – hun fortæller, at det jo er vigtigt, at drengen sover i sin vugge. Talt om, at det også er vigtigt, at han får kontakt fra sin mor – også når hun sover. Hun fortæller dog, at det er tidskrævende at skulle sidde med ham, og at det går ud over hendes andre daglige gøremål. Når [far] sidder med [barn] snakker han til ham imens, men [klager] spørger ikke til [barn] og kommenterer ikke på hans signaler.
…
Forældrenes tanker omkring behov for hjælp:
Forældrene vil gerne tage imod hjælp. De tænker umiddelbart at det er nok med besøg fra Vuggestedet 1-2 gange om ugen, da de jo også ved at sundhedsplejersken kommer og hjælper med amning. Talt om, at sundhedsplejersken jo ikke kommer og hjælper med hver eneste amning og hver gang suttebrikken skal på. Talt med dem om, at vi vurderer at de kan have behov for mere hjælp – især når de kommer hjem, hvor der stilles flere krav til at de også selv skal stå for indkøb, madlavning og tøjvask. De indvilliger derfor i, at der kan skal laves en underretning. Derduover har vi også lagt op tik, at det kunne være godt med et udskrivningsmøde med sundhedsplejen, vuggestedet og socialrådgiver inden udskrivelse. ”
Den 6. juli 2023 var klager til efterfødselssamtale hos indklagede. Af journalnotat herfra fremgår bl.a.:
”Beskrivelse: Kommer med [far] uden [barn] til EF samtale
[Barn] bliver passet af mormr
Han er 5 uger nu
Fortæller at hun var meget glad for fødslen- den gik godt
Blev meget motiveret til at presse ham ud selv ved at mærke på hans hoved.
Er kommet sig godt kropsligt efter fødsel og har hurtigt fået det godt, efter forstoppelsen forsvant
Oplevede at det var tiden efter fødsel der blev svær
Forsvandt væk fra sit. mentalt, da hun begyndte at bløde
Fortæller at det var pga stressen
Var desuden fortsat meget stresset de første dage på mor/bar
Var forstoppet og havde mange smerter
[Far] forsøgte at forklare dem at hendes reaktioner var relateret til hendes autisme men de følte at hans forklaringer blev overset
Fortæller at der blev skrievet mange grimme ting i journalen om den og at det bleroede på misforståelser
Der blev lavet UR og denne var bygget på forkerte iaggtagelser
Oplevede barslen som den ene ulykkelige hændelse efter den anden
Følelsen af at den første tid er blevet taget fra dem
Ville have ønsket at personalet havde talt mere med dem om det de oplevede i stedet for at observere og skrive det i journalen
Er fortsat på [døgncenter] og er ikke glade for at være der
Fortæller de betragtes som ”farlige forældre”
De er kede af hvordan samrabejdet med personalet er og er ikke enige i deres betragtninger
De skal have møde i dag får der esked om om de skal forlænges
Adspurgt mener de selv at de kan have svært ved at aflæse deres søn pga autismen, særligt de subtile signaler. ”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. november 2024.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 75.000 kr.
Parternes bemærkninger
Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Indklagede sendte en underretning til kommunen på grund af klagers autisme. Indklagede mente, at klagers autisme medførte, at klager besad manglende moderskab.
Imidlertid var årsagen en krise og voldsomme smerter på grund af komplikationer efter fødslen.
Indklagede tog ikke hensyn til klagers autisme diagnose. Klager var en nybagt forælder, og indklagede kan ikke forvente, at hun vidste det hele.
Efter klager ikke længere havde smerter, var alt fint. Personalet hos indklagede var ikke længere bekymrede.
Underretningen til kommunen medførte, at kommunen sendte klager til en familieinstitution, hvilket resulterede i, at klagers barn blev anbragt.
Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling.
Indklagede anerkender ikke, at der er tale om forskelsbehandling, men indklagede anerkender, at klager har følt sig misforstået og ikke lyttet til.
Selv hvis forløbet var håndteret anderledes, ville det ikke have ændret sagens videre forløb hos klagers bopælskommune. En enkelt underretning har ikke i sig selv den afgørende betydning for, at klagers barn efterfølgende blev anbragt.
Indklagede tager oplevelsen med videre i sit arbejde og vil være opmærksom på, at indklagedes kontakt med patienter i særligt sårbare situationer forbedres.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.
Handicapbegrebet
Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.
I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.
Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.
Det fremgår af sagens lægelige oplysninger, at klager er diagnosticeret med Aspergers.
Ud fra sagens oplysninger finder nævnet det godtgjort, at klager har et handicap i lovens forstand.
Faktiske omstændigheder
Den 5. juni 2023 sendte indklagede en underretning til klagers bopælskommune angående bekymring om forældreevne. Underretningen indeholdte bl.a. en række observationer, som indklagede fandt bekymrende i relation til forældreevnen.
Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet har lagt vægt på, at klager ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort, at hun ved indklagedes underretning til kommunen er blevet stillet ringere end andre på grund af sit handicap.
Herefter, og da det i øvrigt anførte i klagen ikke kan føre til en anden vurdering, får klager ikke medhold i sin klage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Handicapdiskriminationsloven
• § 2 om lovens anvendelsesområde
• § 3 om lovens anvendelsesområde
• § 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling
• § 10 om delt bevisbyrde
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - ej medhold Retsinformation · 29. juli 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - medhold Retsinformation · 22. marts 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - handicap - kompetence - sagsbehandling - afvisning Retsinformation · 12. juli 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - sundhed - ej medhold Retsinformation · 22. marts 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - er handicap - afskedigelse - ej medhold Retsinformation · 29. juli 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - medhold Retsinformation · 16. oktober 2026