Spring til indhold

Retsinformation

Overset overrivning af korsbånd

KEN nr 10937 af 31/12/1998Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet9. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Overset overrivning af korsbånd

Manden henvendte sig på skadestuen, fordi han havde

pådraget sig en skade i venstre knæ i forbindelse med

fodboldspil. Ved en undersøgelse blev der konstateret smerter omkring

den indvendige ledlinie og de fibrøse bindevævsbånd

på indersiden af venstre knæ, samt smerter på indersiden af

knæet ved rotation i knæleddet. Der var endvidere

skuffeløshed som udtryk for mulig korsbåndsskade, og han fik

anlagt gipsskinne. Fem dage senere blev han undersøgt af

reservelæge A i ortopædkirurgisk ambulatorium.

En måned efter primærskaden blev patienten

på ny undersøgt i ortopædkirurgisk ambulatorium.

Undersøgelsen blev foretaget af reservelæge B, som afsluttede

behandlingen.

Tre måneder senere vred patienten om på

venstre knæ, og henvendte igen på skadestuen, hvor han på

grund af mistanke om menisklæsion og læsion af det indvendige

ledbånd i knæet blev behandlet med et støttebind. Han blev

endvidere tilrådet aflastning samt henvist til efterfølgende

undersøgelse i ortopædkirurgisk ambulatorium. Patienten var

på dette tidspunkt kommet sig over knæledstraumet, som han havde

pådraget sig fire måneder tidligere.

Ved den efterfølgende undersøgelse i

ortopædkirurgisk ambulatorium 11 dage senere blev patienten på ny

tilset af reservelæge B, der konkluderede, at der var tale om

følger efter en forstuvning.

Omkring 3 år efter primærskaden blev patienten

undersøgt ved hjælp af en kikkert. Ved undersøgelsen

fandtes en ældre komplet overrivning af det forreste korsbånd.

Nævnet lagde vægt på, at patienten

Læs alt

primært blev behandlet for skade på de indvendige

sideledbånd, at denne skade kunne forklare hans symptomer, samt der

havde været god fremgang i forbindelse med de aktuelle knæskader.

Med hensyn til reservelæge A lagde nævnet

vægt på, at lægen ved sin objektive undersøgelse

fandt ømhed og 5 graders løshed med fast stop omkring venstre

knæleds indvendige fibrøse bindevævsbånd. Ved

undersøgelsen blev der endvidere fundet usikker forreste

skuffeløshed og usikker Lachmanns test, hvorfor lægen vurderede,

at der var grundlag for at gentage undersøgelsen ved en

efterfølgende kontrol. Patienten kunne strække benet helt og

bøje til 70 grader, og han blev tilrådet at holde benet i ro med

en cirkulær gipskapsel i 4 uger, hvorefter bandagen skulle fjernes og

knæet vurderes på ny.

Med hensyn til reservelæge B lagde nævnet

vægt på, at lægen ved sin førstes objektive

undersøgelse af patienten ikke fandt hverken side eller

skuffeløshed, samt at lægen instruerede patienten i

optræningsøvelser. Ved den anden undersøgelsen fandt

lægen, at det var gået betydeligt fremad med benet, samt at

patienten kunne støtte på det, uden at der var smerter. Ved den

objektive undersøgelse fandt lægen normale knækonturer,

ingen ansamling, men nogen ømhed omkring den øverste

tilhæftning af venstre knæleds indvendige ledbånd. Der var

hverken side eller skuffeløshed, og der var uømme ledlinier.

Med hensyn til reservelæge C lagde nævnet

vægt på, at lægen ved sin undersøgelse fandt, af

patienten var smertefri. Der var en lille ledansamling i venstre knæ,

men knæet var uømt omkring ledlinien og

ligamentstilhæftningerne. Knæet kunne bevæges fra 0 100

°

, hvorefter der blev udløst smerter på forsiden af knæet.

Der blev ikke fundet side eller skuffeløshed.

Nævnet lagde tillige vægt på, at det er

hyppigt forekommende, at der er uoverensstemmelse mellem en udvendig

knæundersøgelse og fundet ved en senere

kikkertundersøgelse. Specielt når der er smerter i

knæleddet, vil en patient ofte ubevidst spænde muskulaturen i

forbindelse med undersøgelse for løshed og dermed sløre

en tilstedeværende løshed i knæet. Nævnet fandt

på baggrund af de nævnte forhold ikke grundlag for at kritisere

den behandling, patienten havde modtaget af reservelægerne A, B og C,

herunder at lægerne ikke på noget tidspunkt havde absolut

indikation for at foretage en kikkertundersøgelse i knæet.

Lignende dokumenter