Spring til indhold

Retsinformation

Forsinket diagnosticering af overrevet korsbånd

KEN nr 10936 af 31/12/1998Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet9. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Forsinket diagnosticering af overrevet

korsbånd

Kvinden henvendte sig på skadestuen, hvor hun blev

undersøgt af reservelæge A, der stillede diagnosen

"forvridning af andre og ikke specificerede dele af knæ" og

ordinerede krykker til aflastning samt ny tid i ortopædkirurgisk

ambulatorium i begyndelsen af den kommende uge.

Fire dage senere konsulterede patienten en praktiserende

speciallæge i ortopædkirurgi, der på baggrund af en

objektiv undersøgelsen diagnosticerede en total overrivning af

forreste korsbånd. Der blev aftalt tid til rekonstruktion af venstre

knæ en måned senere under forudsætning af, at

hævelsen var forsvundet, og bevægelsen var i orden. Patienten fik

ordineret træning inden operationen.

Ved den aftalte kontrol i ortopædkirurgisk

ambulatorium en uge efter skaden, blev patienten undersøgt af

reservelæge B, der ikke fandt grundlag for yderligere nærmere

udredning og afsluttede behandlingen, da patienten oplyste om

undersøgelse og aftale hos praktiserende speciallæge.

Med hensyn til reservelæge A lagde nævnet

vægt på, at lægen ved sin kliniske undersøgelse ikke

fandt hævelse eller anslag af knæskallen. Der var endvidere ingen

ømhed af ledlinierne eller løshed i knæet, som kunne

strækkes og bøjes fuldt ud. En røntgenundersøgelse

viste ingen tegn på brud, og knæskallen var normalt beliggende.

Reservelæge A aftalte tid til kontrol en uge senere, da årsagen

til patientens symptomer ikke umiddelbart kunne specificeres

nærmere.

Med hensyn til reservelæge B lagde nævnet

vægt på, at lægen ved kontrollen i ortopædkirurugisk

Læs alt

ambulatorium undersøgte for løshed i knæet og herved ikke

fandt kliniske tegn på overrivning af det forreste korsbånd.

Lægen afstod fra yderligere udredning, idet patienten oplyste om

undersøgelsen hos den praktiserende speciallæge i

ortopædkirurgi og den aftalte behandling.

Nævnet lagde tillige vægt på, at

undersøgelse af knæleddet efter akut opstået skade ofte er

behæftet med nogen usikkerhed, og det er derfor en udbredt praksis at

sætte patienter til kontrol enten hos egen læge eller i

ambulatoriet ca. 1 uge efter. Nævnet fandt på baggrund af de

nævnte forhold herefter ikke grundlag for at kritisere den behandling,

patienten havde modtaget af reservelægerne A og B.

Lignende dokumenter