Behandling af delvist læderet korsbånd
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Behandling af delvist læderet
korsbånd
Kvinden faldt under skiløb i udlandet, og blev
undersøgt af en lokal praktiserende læge, som fandt, at der var
tale om et sprængt korsbånd og lagde hele benet i gips. Hun blev
herefter fløjet til Danmark og undersøgt på en skadestue
3 dage efter faldet.
Ifølge skadestuens instruks skulle patienter med
mistanke om hel eller delvis overrivning af forreste korsbånd ikke
indlægges i den akutte situation, men vurderes af en bagvagt senest 1
uge efter den første kontakt til skadestuen. I forbindelse med den
første henvendelse skulle der foretages undersøgelse med
henblik på udelukkelse af brud. Ifølge instruksen var der
sædvanligvis ikke behov for bandage. Ved den primære
undersøgelse ved bagvagt skulle behovet for primær
rekonstruktion vurderes. I givet fald skulle dette planlægges til 6-8
uger senere, når hævelsen var svundet, og bevægelsen
normaliseret.
Med hensyn til reservelæge A lagde nævnet
vægt på, at lægen ved sin undersøgelse af patienten
fandt indskrænket bevægelighed, let hævelse og dyb smerte i
knæet, samt at der ved røntgenundersøgelse ikke var
fundet tegn på brud, men ansamling. Nævnet lagde endvidere
vægt på, at lægen i henhold til afdelingens instruks
aftalte tid til en fornyet undersøgelse inden for 1 uge ved 1.
reservelæge i ortopædkirurgisk ambulatorium.
Med hensyn til 1. reservelæge B lagde nævnet
vægt på, at lægen ved sin første undersøgelse
af patienten fandt, at der var fremgang. Knæet kunne dog kun
bøjes til 90 °
Læs alt
, og at det var vanskeligt at foretage en nærmere undersøgelse
af knæet på grund af kraftige spændinger. Lægen gav
instruktioner i bevægeøvelser samt aftalte fornyet klinisk
kontrol 2 uger senere. Ved den efterfølgende kontrol blev der fundet 5
graders strækkedefekt og ømhed ved den mediale ledlinie, men
ellers normale forhold. Det blev aftalt, at der skulle foretages
kikkertundersøgelse, og ved kikkertundersøgelsen blev der ikke
fundet forhold, som kunne behandles.
Nævnet lagde tillige vægt på, at der
altid er en betydelig usikkerhed i forbindelse med
knæundersøgelse få dage efter en akut skade, ligesom der
heller ikke kan foretages fuldstændig knæundersøgelse
umiddelbart efter, at en gipsbandage er fjernet. Nævnet fandt på
baggrund af de nævnte forhold ikke anledning til at kritisere den
behandling, patienten havde modtaget af henholdsvis reservelæge A og 1.
reservelæge B.
Lignende dokumenter
- Overset overrivning af korsbånd Retsinformation · 9. december 1999
- Forsinket diagnosticering af overrevet korsbånd Retsinformation · 9. december 1999
- Klage over manglende konstatering af overrevet korsbånd Retsinformation · 11. september 2009
- Klage over for sen diagnosticering af beskadigelse af korsbånd og menisk Retsinformation · 11. september 2009
- Klage over smerte i forbindelse med fysioterapeutisk behandling Retsinformation · 16. september 2009
- Klage over mangelfuld behandling af delvis overrevet achillessene Retsinformation · 20. november 2006