Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-129
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2004-6-129
[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel og en række
opfølgninger herpå i B.T., idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Den 22. oktober 2004 bragte B.T. en artikel med overskriften
”[A]s spindoktor: ”Lad de fattige sulte
ihjel””. Artiklen havde underrubrikken ”Venstremanden [A],
der forsøger at
blive Københavns nye overborgmester, har en ekstremist som spindoktor (
)”.
Af artiklen, som der var henvist til på forsiden, fremgik
følgende:
”( )
[K] er 29 år og uddannet cand. scient.pol. fra Københavns
Universitet. Han har været ansat hos [A] i lidt over to år.
Men ved siden af arbejdet på Københavns Rådhus, så er 29-årige [K]
med i redaktionen på internetmagasinet ”Liberator”. Og det er her,
han i fuldt
flor udfolder sine ekstreme holdninger.
Under hjemmesidens overskrift ”Frihedskampen starter her” har [K]
skrevet adskillige artikler og indlæg, hvor han argumenterer for sit
drømmesamfund.
Det er et samfund, hvor der ikke er nogen stat eller offentlig
myndighed til at bestemme over andre. Ejendomsretten er det eneste, som
tæller.
[K] og hans ligesindede på www.liberator.dk mener, at mennesket
skal frigøres fra en enhver form for tvang. Forstået på den måde, at ingen
f.eks. skal tvinges til at betale skat.
Det betyder også, at enhver må klare sig selv, der skal ikke
være nogen myndighed til at tage sig af de svageste.
Læs alt
Høster som man sår
Jeg vil til enhver tid påstå, at mennesket som helhed er bedst
tjent med et samfund, som forfølger princippet om frihed fra tvang og som
bygger på ejendomsretten Det indebærer, at den, som ikke har mad til at
stille
sin sult, han dør, hvis ikke han formår at skaffe mad på nogen måde, som
udelukker
tvang af andre.
Dette vil komme til udtryk i et samfund baseret på
ejendomsretten til sig selv og frugten af éns arbejde, intet andet.
” jeg vil – og det er da rent subjektivt – mene, at det (sådan
et samfund,
red.
) er bedst for menneskeheden,”
skriver [K] i et af sine indlæg på hjemmesiden.
[A] er kendt som en af de unge Venstre-løver med meget liberale
holdninger.
Han har flere gange kritiseret regeringen for ikke at være
liberal nok. Det er måske i det lys, ansættelsen af en ekstrem liberalist som
[K]
skal ses.
Det er Københavns Kommune, som betaler [K]s løn. Dermed er han i
høj grad selv en del af det statsapparat, som han hader så meget:
”Det mest perverterede er – efter min mening – det samfund,
som
konstitutionaliserer tvang, såsom ved at oprette en stat. Det, der er så
perverst, er, at dette samfund er umenneskeligt, men det prøver at bilde sig
selv ind, at det ikke er det – at det er menneskeligt,” harcelerer
han mod staten.
[A] selv synes ikke, det er noget problem at have en medarbejder
med så rabiate holdninger.
( )”
Den 23. oktober 2004 bragte B.T. to læserbreve med reaktioner på
ovenstående artikel. I den forbindelse bragte bladet et fotografi af
artiklens
overskrift.
Den 26. oktober 2004 bragte B.T. et læserbrev fra [K] og B.T.’s
reaktion herpå. Indlægget og svaret havde følgende ordlyd:
”Jeg mener ikke, de
fattige skal sulte
Fredag d. 22/10 citerer B.T. mig fejlagtigt for at mene, at
fattige bør sulte ihjel. Jeg har aldrig hverken sagt eller skrevet: Lad de
fattige sulte ihjel.
Og jeg mener det heller ikke. Jeg tror tværtimod, at der i et
frit samfund vil være mere – ikke mindre – hjælp til samfundets
svageste. I et
frit samfund vil hjælpen være frivillig – og derfor udslag af oprigtig
næstekærlighed og solidaritet.
Med venlig hilsen
[K]
B.T. svarer:
Følgende citat er taget fra et indlæg, som [K] har skrevet på
hjemmesiden www.liberator.dk. Citatet blev bragt i artikelen i B.T. 22.
oktober.
Redaktionen.
”Jeg vil til enhver til påstå, at mennesket som helhed er bedst
tjent med et samfund, som forfølger princippet om frihed fra tvang og som
bygger på ejendomsretten Det indebærer, at de, som ikke har mad til at
stille
sin sult, han dør, hvis ikke han formår at skaffe mad på nogen måde, som
udelukker
tvang af andre. Dette vil komme til udtryk i et samfund baseret på
ejendomsretten til sig selv og frugten af éns arbejde, intet andet Jeg vil -
og det er da rent subjektivt – mene, at det (sådan et samfund, red.) er
bedst
for menneskeheden.””
Den 29. oktober 2004 bragte B.T. følgende berigtigelse:
”B.T. bragte 22. oktober en artikel om [K]. I artiklen var et
citat, som er taget fra et indlæg, [K] har skrevet på hjemmesiden
www.liberator.dk.
Ved en fejl kom tre ord i citatet ikke i avisen. Citatet briges her igen med
de
tre ord fremhævet med fed skrift:
”Jeg vil til enhver tid påstå, at mennesket som helhed –
især de svageste
- er bedst tjent med
et samfund, som forfølger princippet om frihed fra tvang og som bygger på
ejendomsretten Det indebærer, at de, som ikke har mad til at stille sin
sult,
han dør, hvis ikke han formår at skaffe mad på nogen måde, som udelukker
tvang
af andre. Dette vil komme til udtryk i et samfund baseret på ejendomsretten
til
sig selv og frugten af éns arbejde, intet andet Jeg vil - og det er da rent
subjektivt – mene, at det (sådan et samfund, red.) er bedst for
menneskeheden.”
Overskriften på artiklen hed ”Lad de fattige sulte ihjel”.
Ordene var en redaktionel sammenfatning af [K]s citat, men kom ved en
redigeringsfejl til at stå i situationstegn.
Redaktionen
”
Den 1. november 2004 bragte B.T. en artikel med overskriften
”[B] gift med ekstremist”
og underrubrikken
”Det konservative folketingsmedlem [B] er privat gift med ekstremisten
[K], som
er spindoktor for Venstres [A] på Københavns Rådhus.” I tilknytning til
artiklen var optrykt et fotografi af artiklen fra 22. oktober 2004, og
formatet
gjorde det muligt at læse artiklens overskrift.
[K] har anført, at artiklen af 22. oktober 2004 havde en meget
krænkende hovedpåstand, og at det var i strid med god presseskik at bringe
artiklen uden at give ham lejlighed til at udtale sig først.
Han har aldrig udtalt eller skrevet ”Lad de fattige sulte ihjel”,
og det er derfor forkert at bringe udsagnet i citationstegn.
De citater fra [K]s tidligere udsagn, som B.T. har benyttet som
belæg for overskriften, er sammensat af flere brudstykker, som er taget fra
forskellige sammenhænge. Indholdet fremstår derfor forvrænget og med det
diametralt modsatte synspunkt, idet det er [K]s opfattelse, at fattige
tværtimod
vil opnå bedre forhold i et liberalt samfund. Citatet ”Det indebærer, at
den,
som ikke har mad til at stille sin sult, han dør, hvis han ikke formår at
skaffe mad på nogen måde, som udelukker tvang af andre” var en del af en
teoretisk-filosofisk debat om det logisk konsekvente i at have to
modsatrettede
rettigheder: Hvorvidt det er muligt både at have frihed fra tvang og frihed
til
noget, uden at disse to friheder nødvendigvis kommer i konflikt med hinanden.
Sult var blevet draget ind i debatten af en anden debattør, hvorfor [K] tog
udgangspunkt heri. [K] har til støtte for sine synspunkter vedlagt en
udskrift
af den debat på internetmagasinet ”Liberator”, hvorfra de i
artiklen citerede
passager er plukket.
B.T. har i forbindelse med [K]s henvendelser/korrektioner til
bladet benyttet lejligheden til gentagne gange på ny at bringe det fejlagtige
citat. Efter at bladet i en berigtigelse havde erkendt, at brugen af
citationstegn i overskriften var forkert, bragte bladet i forbindelse med en
opfølgende artikel endvidere et fotografi af artiklen af 22. oktober 2004,
uden
at man gjorde opmærksom på fejlen. Illustrationerne af den tidligere artikel
bevirker, at denne på ny kommer i fokus.
B.T. har anført, at det er bladets opfattelse, at der er belæg
for overskriften til artiklen af 22. oktober 2004 i de citerede indlæg af
[K],
som er bragt i artiklen. Det kan altid diskuteres, hvor mange forbehold, der
skal tages i en overskrift, men det bør indgå med en vis vægt, at der i den
politiske reportage er et større frirum for ikke at tage alle forbehold med i
forhold til eksempelvis i en retsreportage.
Det var en fejl, at overskriften blev bragt i citationstegn, men
bladet har berigtiget dette den 29. oktober 2004.
For så vidt angår de citerede passager i artiklen af 22. oktober
2004 af [K]s tidligere indlæg har B.T. anført, at bladet udtrykkeligt har
angivet, at der alene er tale om passager, idet det ved tegnsætningen ( ) er
markeret, at ikke hele indlægget er citeret. B.T. har endvidere ved
berigtigelsen
den 29. oktober 2004 beklaget, at man havde udeladt tre ord i det ene citat.
Da
ordene imidlertid blot tjente til en uddybning, bevirkede fejlen ikke, at
citatet blev ændret.
Det var en fejl, at B.T. bragte et miniaturebillede af den
artikel, som ved en fejl havde citationstegn i overskriften. Fejlen bundede
i,
at redaktionssekretæren ikke var opmærksom på berigtigelsen af 29. oktober
2004.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe, Lotte Mejlhede, Lene Sarup og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
For så vidt angår de citerede passager af tidligere indlæg fra [K]
bemærker nævnet, at det tilkommer redaktøren af et massemedie at redigere
mediet og beslutte, hvad der bringes i mediet. Citater og
meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så de
forvansker det
fremførte synspunkt. Efter en gennemgang af udskriften fra debatten i
”Liberator” finder nævnet, at [K]s synspunkter fremstår forvanskede
i artiklen
af 22. oktober 2004.
Citaterne er således
løsrevne fra den sammenhæng, de er fremsat i, og der er udeladt væsentlige
passager bl.a. om [K]s synspunkter om fattiges muligheder. Pressenævnet
udtaler
som følge heraf sin kritik.
Det var en fejl, at overskriften ”Lad de fattige sulte ihjel”
til artiklen af 22. oktober 2004 blev bragt i citationstegn. Der bør
imidlertid
udvises stor omhu ved citater, således at de fremstår korrekt og i
overensstemmelse med den pågældendes faktiske udsagn. Det gælder i særlig høj
grad i tilfælde, hvor et citat anvendes som overskrift. Dette er ikke sket i
det konkrete tilfælde, og nævnet finder, at B.T. har tilsidesat god
presseskik.
Nævnet har noteret sig, at bladet berigtigede fejlen i en notits den 29.
oktober 2004. Ikke desto mindre blev en opfølgende artikel den 1. november
2004
illustreret med en kopi af artiklen af 22. oktober 2004, hvor den fejlagtige
overskrift var let læselig. Dette skete uden at rettelsen af 29. oktober 2004
blev gentaget. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god
presseskik, og udtaler sin kritik.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet
herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre følgende:
”Kendelse fra Pressenævnet:
B.T. bragte den 22.
oktober 2004 en artikel om [K] med en række citater fra [K]s indlæg i
internetmagasinet
”Liberator”. Artiklen havde overskriften ”Lad de fattige sulte
ihjel”.
Pressenævnet udtaler:
For så vidt angår de
citerede passager af tidligere indlæg fra [K] bemærker nævnet, at det
tilkommer
redaktøren af et massemedie at redigere mediet og beslutte, hvad der bringes
i
mediet. Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en
form, så de forvansker det fremførte synspunkt. Efter en gennemgang af
udskriften fra debatten i ”Liberator” finder nævnet, at [K]s
synspunkter
fremstår forvanskede i artiklen af 22. oktober 2004.
Citaterne er således løsrevne fra den
sammenhæng, de er fremsat i, og der er udeladt væsentlige passager bl.a. om
[K]s
synspunkter om fattiges muligheder. Pressenævnet udtaler som følge heraf sin
kritik.
Det var en fejl, at
overskriften ”Lad de fattige sulte ihjel” til artiklen af 22.
oktober 2004 blev
bragt i citationstegn. Der bør imidlertid udvises stor omhu ved citater,
således at de fremstår korrekt og i overensstemmelse med den pågældendes
faktiske udsagn. Det gælder i særlig høj grad i tilfælde, hvor et citat
anvendes som overskrift. Dette er ikke sket i det konkrete tilfælde, og
nævnet
finder, at B.T. har tilsidesat god presseskik. Nævnet har noteret sig, at
bladet berigtigede fejlen i en notits den 29. oktober 2004. Ikke desto mindre
blev en opfølgende artikel den 1. november 2004 illustreret med en kopi af
artiklen af 22. oktober 2004, hvor den fejlagtige overskrift var let læselig.
Dette skete uden at rettelsen af 29. oktober 2004 blev gentaget. Nævnet
finder,
at bladet herved har handlet i strid med god presseskik, og udtaler sin
kritik.
København den 14. april 2005
Niels Grubbe, Lotte Mejlhede,
Lene Sarup og Ole Askvig”
Afgjort den 14. april 2005.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-125 Retsinformation · 21. juni 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/52 Retsinformation · 26. maj 2011
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-136 Retsinformation · 5. juli 2005
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-222 Retsinformation · 7. december 2005
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018