Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-518
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets
kendelse i sag 2007-6-518
Advokat Jesper Langemark har
på vegne [K] som mandatar for [A], [B] og [C] klaget til Pressenævnet over en
udsendelse på TV 2 den 18. februar 2007, idet han mener, at god presseskik er
tilsidesat.
1. Sagsfremstilling
TV 2 bragte den 18. februar
2007 programmet
Dags Dato
omhandlende
Bostedet Sjælør, hvor udviklingshæmmede bor. Journalisten [D] har arbejdet
som
vikar på stedet i halvanden måned og foretaget optagelser med skjult kamera,
herunder af de ansatte under udførelsen af det daglige arbejde. Optagelserne
viser, at de ansatte på stedet taler meget hårdt til beboerne, og at der er
problemer med magtanvendelse og medicinering. De ansatte og ledelsen af
Bostedet Sjælør og beboerne og deres pårørende var ikke bekendt med, at [D]
var
journalist, og at han foretog optagelser med skjult kamera.
Udsendelsen skifter mellem
henholdsvis optagelser foretaget med skjult kamera på Bostedet Sjælør og
interviews. De interviewede er en tidligere ansat, [E], moderen til en
tidligere beboer, [F], socialminister Eva Kjer Hansen og fungerende
socialdirektør i Københavns Kommune Jens Elmelund. I udsendelsen er de
ansatte
sløret fra brystet og op, og plejer [B]s stemme er tillige sløret. Af
udsendelsen fremgår bl.a. følgende:
”
Studievært:
Læs alt
I tirsdags rystede en TV 2 udsendelse Danmark med
billeder af Strandvængets barske behandling af udviklingshæmmede beboere. I
aften kan vi afsløre, at Strandvænget desværre ikke er et enestående
eksempel.
Velkommen til Dags Dato.
Studievært:
Det meste af Danmark har i den her uge diskuteret,
hvordan vi behandler vores udviklingshæmmede medborgere. Det skete efter, at
TV
2 bragte dokumentaren ”Er du åndssvag”, som viste danskerne både
grov,
ydmygende behandling af udviklingshæmmede. I debatten deltog socialminister
Eva
Kjær Hansen, som umiddelbart efter udsendelsen sagde sådan her.
Eva Kjær Hansen, socialminister, Venstre (klip fra tidl. udsendelse):
Jeg
håber sandelig ikke, at der er tilsvarende problemer andre steder
Studievært (tilbage i nuværende udsendelse):
Eva Kjær Hansen, hvad
fik dig til at tænke, at der var tale om et enestående tilfælde her?”
I udsendelsen fortsættes med
optagelser fra Bostedet Sjælør, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”
Speak
: Vi har fået en henvendelse fra en mor, der har haft sit
barn på Sjælør. Hun hedder [F]. Hun har flyttet sin 38-årige søn, [G], fra
Bostedet ”
[F] fortæller i udsendelsen,
at hun flyttede sin søn til en anden institution på grund af forholdene på
Bostedet Sjælør. Hun har flere gange klaget over forholdene.
I udsendelsen oplyses det, at
journalisten ([D]) blev ansat på baggrund af en uopfordret ansøgning. Han
blev
ansat, selv om det er stedets politik kun at ansætte uddannet personale, da
beboerne kan have en voldsom adfærd. Udsendelsen fortsætter med bl.a.
følgende
fra Bostedet Sjælør:
”Speak:
En konflikt opstår. En beboer har lige spildt kaffe på
gulvet. En rengøringsmand bliver vred, fordi han lige har gjort gulvet rent.
[C], rengøringsmand (henvendt til beboer – stemmen er ikke sløret):
Så
går du ind på værelset. Det gider jeg ikke høre på.
Beboer:
Fuck dig, mand.
[C]:
Så er det nok med kaffe til dig. Du laver ikke en skid.
Farvel.
Beboer:
Fuck dig.
[C]:
Hallo. Når jeg siger noget til dig, så skal du høre efter.
Beboer:
Hold kæft.
[C]:
Farvel med dig.
Beboer:
Hold kæft.
[C]:
Skal jeg skubbe dig med den her? [Det fremgår ikke af
skærmbilledet, hvad der hentydes til]. Prøv at komme her. Du går ind på
værelset med det samme. Ud.”
I udsendelsen beskrives forløbet
som en magtanvendelse. Magtanvendelsesbegrebet forklares, og det oplyses, at
hændelsen ikke indrapporteres til kommunen, som magtanvendelser ellers skal.
Det oplyses videre, at alle de medvirkende ansatte er blevet forevist
optagelserne og er blevet tilbudt at medvirke i programmet, men at ingen
ønskede at deltage. Jens Elmelund, fungerende socialdirektør, Københavns
Kommune, der har det overordnede ansvar, interviewes i programmet. Han
kommenterer
optagelserne og fortæller, at institutionen har arbejdet med området
magtanvendelse. Udsendelsen fortsætter med flere klip fra Bostedet Sjælør:
”
Speak:
Gennem sine seks uger på Sjælør oplever [D], at flere
ansatte giver beboerne PN [sløvende nervemedicin] uden at forsøge med andre
løsninger. Som her en morgen, hvor beboeren er højtråbende.
Beboeren:
Nej.
[B]:
Vi gider ikke det der. Enten sætter du dig, eller også går du
ind i stuen. Kan du fatte det?
[A]:
Nej, du skal ikke køre ind i det der.
[B]:
Så stopper vi. Du skal ikke køre ind i mere herinde, så bliver
jeg fandme gal.
Beboer:
Du er en idiot.
[B]
: Kammertonen for pokker.
Plejer
: Det er meget tidligt, ikke.
[A] (råbende):
Hold mund med det råberi – prøv at kigge ud af
vinduet. Det er kraftedme mørkt. Nu stopper du.
[A]:
Du kan byde mig meget, men du skal ikke råbe på det her
tidspunkt.
Speak:
Ifølge den pågældende beboers journal står der ellers, at
medarbejderne skal føre et sprog, der udtrykker omsorg og tryghed for
beboeren.
Information alle medarbejderne har adgang til.
[B]:
Prøv at se her, hvis vi skal være i stue sammen, så gider jeg
ikke det der pis der. [Beboeren bevæger sig, skærmbilledet viser det ikke.]
Hey
hey hey. Jeg gider ikke det der. Kom. Slip den. Jeg gider ikke.
Beboer:
Mig tisse.
[B]:
Ja, men du skal ingenting. Så må du sidde herovre sammen med
mig. Jeg gider ikke det der. Fandeme. Vi skal alle sammen være her.
Speak:
En halv time senere. Beboeren er faldet til ro og sidder nu
i en sofa i opholdsrummet. Af uvisse årsager skal beboeren pludselig have PN
medicin. I dette tilfælde nervemedicin.
Kollega:
Giver du ham PN?
[B]:
Ja, det kammer ligesom over ikke?
Kollega:
Det er da ikke så meget, synes jeg. Synes du, det er
meget?
[B]
: Ja.
”
Beboeren falder i søvn efter
indtagelsen af PN medicinen. Kollegaen nævner over for journalisten, at det
ikke var rimeligt, at give ham medicinen. Udsendelsen fortsætter med en
udtalelse fra en overlæge vedrørende brugen af nervemedicin. Jens Elmelund
kommenterer også hændelsen. Udsendelsen fortsætter på Bostedet Sjælør:
”
Speak:
som for eksempel en morgen, hvor beboeren skal i bad. Det
er [D], der skal bade ham, men beboeren er utilfreds.
[B]:
Hvad?
Beboer:
[Navn taget ud af lydsporet] bade mig.
[B]:
Skal [navn taget ud af lydsporet] bade dig? Er det fordi
[navn taget ud af lydsporet] hjælper dig hele vejen igennem? Jamen, du kan
selv.
Speak:
Beboeren er autist. Ifølge journalen har han let ved at
blive angst. Han giver udtryk for, at han ikke vil bades af [D]. Beboeren vil
bades af en medarbejder, han kender.
[B]:
Ja, men nu kan du selv, ved vi. Der står ikke hotel ude på
skiltet, vel? Der står Sjælør. Bostedet Sjælør. Nej, nu stopper du, siger jeg
til dig.
Beboer:
[Navn taget ud af lydsporet] skal hjælpe mig.
[B]:
Nej, fordi nu hjælper [D] dig.
Speak:
Beboerens indvendinger gør dog tilsyneladende ikke indtryk
på medarbejderen.
[B]:
Så kommer du bare ikke i bad. Enten hjælper [D] dig, ellers så
er der ingen, der hjælper dig.
Speak:
Beboeren insisterer igen på, at en anden medarbejder skal
hjælpe ham. Det får medarbejderen til at afbryde badet.
Beboer:
Jeg gider ikke mere.
[B]
: Nej, men så får du bare ikke noget bad. Sluk vandet og gå ind
og tag tøj på. Så smid den der derover.
[D], journalisten
: Er du sikker?
[B]:
Ja. Sluk vandet. Og så er du færdig med at bade nu. Det gider
vi ikke. Ved du hvad, jeg kan fortælle dig en ting. Nu hjælper [D] dig. Ikke?
Og jeg er ikke bange for dig.
Beboer:
Jeg hader dig.
[B]:
Jamen, det er fint. Det må du gerne. Og det hjælper ikke noget
at tude.
Speak:
Ni minutter senere på badeværelset.
[B]:
Så går du i gang med at barbere dig.
Beboer:
Jeg kan ikke.
[B]:
Jo, du kan.
Speak:
Medarbejderen bliver vred på beboeren.
[B]:
Jamen, så bliver du bare ikke barberet. Så gå ind, så er vi
færdige herude.
Speak (sort skærmbillede):
Her svigter vores kamera, men lyden
optages fortsat.
Beboeren går hen
imod medarbejderen og slår ud i retning af hende. Han siger, han ikke vil bo
i
huset mere.
[B]:
Så gå ind. Så er vi færdige herude.
Beboer:
Ikke bo i hus mere.
[B] (stigende toneleje):
Jamen det er fint. Du skal slet ikke komme
herhen. Du skal slet ikke røre mig. Kan du fatte det? Så fiser du ind på dit
værelse. Nu. Af sted.
Speak:
Hun fører beboeren ind på hans værelse og lukker døren. En
kollega overhører episoden. Beboeren åbner igen døren og rækker undskyldende
hånden ud mod hende.
[B]:
Du skal slet ikke ramme ud efter mig.
[B]:
Åh, han ramte mig heldigvis ikke. Han gik bare, bare imod mig.
Håh. Og så tænkte jeg bare: Dig, mand, du bliver bare dér.
Kollega:
I er alt for hårde.
[B]:
Er vi det?
Kollega:
Ja, det må I meget undskylde, men jeg er slet ikke enig
med jer. Heller ikke i forhold til
[B]:
Jo, men jeg har aldrig råbt af ham.
Kollega:
Nej, men hvad gjorde du så nu?
[B]:
Ja, fordi han slår ud efter mig. Skal jeg sige. [Med rolig
stemme] Det må du egentlig talt ikke?
Kollega:
Nej, sgu da ikke med et smil om munden, skal du da ikke
sige det til ham. Men han fatter ikke det der råberi.
[B]
: Nej, men jeg bliver frustreret over, at han slår ud efter
mig.”
[B] og kollegaen taler videre
om hændelsen. Kollegaen mener ikke, at [B] har anvendt en korrekt pædagogisk
fremgangsmåde. [B] går til- bage til den nu grædende beboer på badeværelset.
Seerne hører også [A] tale hårdt til beboeren, inden udsendelsen fortsætter
med
et interview med en tidligere ansat, der sagde op på grund af forholdene på
Bostedet Sjælør. Af interviewet fremgår bl.a. følgende:
”[E], tidl. ansat på Bostedet Sjælør (forevises optagelserne):
Det
bringer simpelthen nogle hæslige minder frem, du. Det er jo sådan, det er.
Det
er sådan, det har været derude. Det er den virkelighed, som de her stakkels
mennesker de skal leve med.
Speak:
For [E] er optagelserne her det første gensyn med en
arbejdsplads han for tre år siden forlod.
[E]:
Der burde have været grebet ind. Det sted burde være lukket.
De mennesker. Nu er det ikke alle mennesker, men nogle af de mennesker, der
arbejder der, burde aldrig nogensinde have lov til at arbejde med mennesker
og
burde faktisk have en dom for, at de aldrig nogensinde mere måtte få lov at
arbejde med mennesker. Jeg håber, de jævner stedet med jorden. Jeg håber
simpelthen,
de jævner det.
Studievært:
Jens Elmelund ifølge [E], så var tonen også sådan her
for tre år siden, da han arbejdede på stedet ”
I udsendelsen kommenteres
forholdene af Jens Elmelund. Han gør opmærksom på, at optagelserne antyder,
at
det er i en ferieperiode, hvor der ikke har været tilstrækkeligt
ledelsesmæssig
kontrol, hvortil studieværten spørger:
”
Studievært:
Men vil det sige, at du tror, at det her personale kun
taler sådan her til beboerne, når ledelsen er på ferie.
Studievært:
Så skal jeg altså lige sige, at [D] har været der i
seks uger. Har ledelsen været på ferie i seks uger?
Jens Elmelund, fungerende socialdirektør, Københavns Kommune:
Som
sagt. Vi har en leder der, der har haft jobbet, så vidt jeg ved, omkring en
tre
års tid, og som jeg har fået det fortalt, er der sket en positiv udvikling af
institutionen her. Jeg noterer mig også, at det er en tidligere medarbejder,
som redegør for, hvordan tingene var engang.
Studievært:
Men de her klip. De er jo få uger gamle.
Jens Elmelund:
Så har vi nogle klip her, og det er ikke
acceptabelt, det der foregår, og det skal vi stramme op på.
Studievært:
Efter at vi viste dokumentaren om Strandvænget
tirsdag, så har TV 2 få hundredvis af seerhenvendelser. Og mange af de mails
og
breve vi har fået, det er klager fra pårørende til udviklingshæmmede på andre
bosteder. Bosteder der er fordelt over alt i landet, hvor de pårørende mener,
at den også er gal. Eva Kjer Hansen ”
Udsendelsen slutter med et
interview af socialministeren.
TV 2 bragte forud for
offentliggørelsen den 18. februar 2007 en trailer til udsendelsen, hvor [B]
er
med uden at være sløret. Hun står med siden til kameraet i klippet og udtaler
sig ikke. Denne seance er tillige med i selve udsendelsen, hvor hun er
sløret.
Traileren blev efterfølgende og erstattet med en version, hvor [B] var
sløret.
TV 2 bragte den 13. februar
2007 dokumentarprogrammet TV 2 DOK ”Er du åndssvag?” vedrørende
bostedet
Strandvænget i Nyborg. TV2 har oplyst, at indslaget til Dags Dato blev
produceret
af Bastard Film A/S i entreprise for TV2, og at det er Bastard Films
medarbejdere, der efter aftale med TV2 har foretaget de skjulte optagelser.
2. Parternes synspunkter
2.1. Klagernes synspunkter
Advokat Jesper Langemark har
på vegne af [K] som mandatar for klagerne oplyst, at Bastard Film A/S den 9.
februar 2007 meddelte Bostedet Sjælør, at man var ved at lave en kritisk
dokumentarudsendelse om udviklingshæmmedes levevilkår. Man bad om tilladelse
til at filme på Bostedet Sjælør, hvortil forstanderen meddelte, at det måtte
undersøges nærmere, da beboere, medarbejdere og værger skulle give tilladelse
og pårørende underrettes. Den 13. februar 2007 blev der afholdt et møde
mellem
produktionsselskabet og Københavns Kommune, hvor produktionsselskabet
oplyste,
at der allerede havde fundet skjulte optagelser sted. Man ville dog stadig
gerne have tilladelse eller afslag på at lave en traditionel reportage. Den
15.
februar 2007 blev forstanderen kontaktet af Københavns Kommune, der havde
fået
oplyst, at optagelserne ville blive bragt i Dags Dato den 18. februar 2007.
På
dette tidspunkt havde forstanderen endnu ikke fået endeligt svar fra alle
beboere og medarbejdere mv., hvorfor produktionsselskabet endnu ikke havde
fået
svar. Bastard Film A/S meddelte herefter, at man ikke ville vente yderligere,
og at man betragtede det manglende svar som et afslag på at lave en
traditionel
reportage.
Advokaten har anført, at det
ikke bestrides, at der foreligger den fornødne samfundsmæssige interesse i at
vise klip med skjulte optagelser om medicinering og manglende indberetning om
magtanvendelse, men at der ikke i den foreliggende sag var den fornødne
samfundsmæssige interesse, når henses til, at der allerede var fokus på
problemstillingen i kraft af udsendelsen ”Er du åndssvag”, der blev
bragt den
13. februar 2007, og at kritisable forhold på Bostedet Sjælør kunne have
været
dokumenteret ved brug af mindre indgribende metoder end optagelser med skjult
kamera.
Den 16. februar 2007 fik
klagerne mulighed for at kommentere de offentliggjorte klip, men TV 2 tog i
den
endelige udsendelse alene højde for nogle af klagernes indsigelser. Bl.a.
undlod TV2 at sløre [A] og [C]s stemmer, hvilket efterfølgende har ført til
genkendelse. I relation til udsendelsen om Bostedet Sjælør er klagerne
bipersoner i forhold til de rejste problemstillinger, og de burde derfor for
alles vedkommende have været sløret effektivt. TV 2 har nægtet at sløre
stemmerne
under henvisning til den dokumentariske værdi. Dette synspunkt har TV 2
imidlertid
ikke påberåbt sig i forhold til [B], hvilket er inkonsekvent. Advokaten har
herved henvist til Pressenævnets kendelse af 31. oktober 2006 (sag
2006-6-360).
Uanset TV2’s tilsagn om effektiv sløring af [B] bragte TV2 en trailer
med hende
uden sløring. Traileren har ført til genkendelse.
Advokaten anført, at navnlig
følgende er en misvisende gengivelse af forholdene på Bostedet Sjælør:
·
I udsendelsen oplyses det, at journalisten
har været ansat seks uger på Bostedet Sjælør, men langt hovedparten af
optagelserne, der vises, er fra den 27. december 2006. Dagene mellem jul og
nytår er ofte præget af stress, spænding og uro, og der er i helligdagene
større udskiftning af personale end normalt. Beboerne var endvidere mere
trætte
end normalt, da der dagen før den 27. december havde været julefrokost.
·
Moderen til en tidligere beboer på stedet
fremsætter alvorlig kritik af forholdene, men det oplyses ikke, at det er
flere
år siden, at hendes søn har boet på Bostedet Sjælør. Udtalelserne er anvendt,
så det fremstår, som om udtalelserne er dækkende for de nuværende forhold.
·
I indslaget, hvor [B]
skal bade en beboer, oplyses det alene, at beboeren slår ud efter
hende. Klager er imidlertid tæt på at blive ramt, hvorfor hun hæver stemmen.
Det burde ligeledes være oplyst, at beboeren tidligere er dømt for vold og
inden for det seneste år har slået flere medarbejdere. Dette blev oplyst over
for produktionsselskabet
den 16.
februar 2007.
·
I udsendelsen bringes et interview med en
tidligere ansat, [E], der omtaler forholdene under sin ansættelse for tre år
siden, herunder udsagnet ”Det er jo sådan det er”. Studieværten
refererer
efterfølgende udtalelserne fra [E]. Selv om det oplyses, at det er tre år
siden, han var ansat, fremstår hans udtalelser misvisende i forhold til den
nuværende situation, idet Bostedet Sjælør i de seneste to år har gennemført
et
omfattende projekt med fokusering på faglig udvikling og konflikthåndtering
mv.
Bl.a. er antallet af magtanvendelser faldet til under en tredjedel fra 2004
til
2006.
2.2. TV 2’s synspunkter
TV 2 har anført, at der er en
væsentlig samfundsmæssig interesse i at afdække forholdene for beboere på
bosteder for udviklingshæmmede, herunder Bostedet Sjælør. Udviklingshæmmede
er
en svag befolkningsgruppe, der har vanskeligt ved at varetage deres
interesser.
De virkelige forhold på Bostedet Sjælør for de udviklingshæmmede, herunder
hård
omgangstone, manglende rapportering af magtanvendelse, unødig medicinering og
angribelig konflikthåndtering, der ikke var helt de samme som på Bostedet
Strandvænget, som udsendelsen ”Er du åndssvag?” drejede sig om,
kunne ikke være
afdækket på anden måde end ved brug af skjult kamera. Den samfundsmæssige
interesse illustreres bl.a. af, at der efterfølgende er iværksat ekstra
tilsyn
med stedet, at der er bevilliget penge til undersøgelser og at der er
afskediget en medarbejder mv., ligesom statsministeren og socialministeren
har
udtalt, at den dokumenterede behandling af udviklingshæmmede er helt
uacceptabel. Dertil kommer den intensive offentlige debat, som allerede var i
gang på tidspunktet for offentliggørelsen som følge af udsendelsen ”Er
du
åndssvag?”. Man har undersøgt flere forskellige bosteder for
udviklingshæmmede
for at afdække, om de kritisable forhold på Strandvænget var et enestående
tilfælde.
Det er uden betydning, at
produktionsselskabet først senere anmodede om en traditionel reportage.
Bostedet Sjælør oplyste, at optagelserne ville blive underlagt restriktioner,
hvilket produktionsselskabet anså som et afslag. Anmodningen om at lave en
traditionel reportage over tre dage blev fremsat for at underbygge, at de
reelle forhold ikke kunne dokumenteres ved brug af anden metode end skjult
kamera.
TV 2 har anført, at man har
taget hensyn til klagerne ved effektivt at anonymiser dem ved omfattende
visuel
sløring og fjernelse af navne fra lydsporet. For [B]s vedkommende er der
tillige
sket stemmesløring. TV2 har beklaget, at [B] ved en fejl ikke blev sløret i
den
programtrailer, der blev udsendt maksimalt to gange. I udsendelsen var det
alene [B] stemme, man slørede, fordi de øvrige medarbejderes stemmeføring og
sprogbrug var afgørende for dokumentationen af, hvordan de ansatte taler til
beboerne. Dette kunne for [B]s vedkommende dokumenteres, selv om hendes
stemme
blev sløret. Der blev også taget hensyn til de negative konsekvenser det
kunne
have for hende, hvis hun blev genkendt, fordi hun optrådte mest kritisabelt.
TV 2 har videre anført, at
klagerne har gennemset optagelserne forud for offentliggørelsen sammen med
deres
professionelle rådigere. Klagerne blev tilbudt at kommentere optagelserne,
men
ønskede ikke at benyttede denne mulighed i selve programmet. Der fremkom ikke
ved gennemsynet indsigelser mod viderebringelsen, men klagernes advokat
anførte, at scenerne ville kræve sløring af både lyd og billede.
TV 2 har afvist, at man har
givet et misvisende billede af forholdene. Til de enkelte klagepunkter, har
mediet anført følgende:
·
Det hævdes ikke, at de viste scener, som
for de flestes vedkommende er optaget den 27. december 2006, er dækkende for,
hvorledes forholdene altid er på Bostedet Sjælør. De viste eksempler er på
den
anden side ikke enestående. Der har naturligvis været foretaget en
redaktionel
udvælgelse.
·
Det fremgår af udsendelsen, at [F]s søn
ikke længere bor på Bostedet Sjælør. Udtalelserne fra moderen svarer i øvrigt
til, hvad flere andre pårørende, der dog ikke har ønsket at lade sig
interviewe, har udtalt over for Bastard Film.
·
Det fremgår af klippet fra badeværelset, at
beboeren fremtrådte truende over for [B], idet det i speak’en siges, at
beboeren ”slår ud i retning af medarbejderen”. Endvidere er [B]s
eget referat
af forløbet til en kollega medtaget. TV 2 var bekendt med, at nogle beboere
tidligere var dømt for vold, men ikke at denne beboer var dømt. Dette forhold
var i øvrigt uden betydning for udsendelsen.
·
I forbindelse med udtalelserne fra
tidligere ansatte [E] oplyses det flere gange i programmet, at det er mere
end
tre år siden, at han var ansat.
3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Thomas Rørdam, Finn Rowold,
Lene Sarup
og Marianne Druedahl.
Pressenævnet finder det som
udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser indhentet med skjult kamera. En
sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter nøje afvejning af den
samfundsmæssige
interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse i hvert enkelt
tilfælde.
Nævnet finder, at den
samfundsmæssige interesse i at belyse forholdene for udviklingshæmmede gjorde
det berettiget at anvende skjulte optagelser. Det forhold, at TV 2 forud for
offentliggørelsen havde bragt en udsendelse fra en anden institution for
psykisk syge kan ikke føre til et andet resultat.
Det enkelte menneske har krav
på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. vejledende regler for god
presseskik,
punkt B.1. Det påhvilede derfor TV 2 at sikre en effektiv sløring af de
personer, der fremgår af udsendelsen. Nævnet finder, at TV 2 har sikret en
tilstrækkelig effektiv sløring, selv om [A] og [C]s stemmer ikke er sløret,
og
nævnet udtaler derfor ikke kritik. Nævnet finder imidlertid, at [B] burde
have
været sløret i trailerne til udsendelsen. Da dette ikke skete i de først
udsendte trailere, udtaler nævnet sin kritik. Under hensyn til, at TV 2
slørede
klager i de følgende trailere og til, at TV2 har beklaget fejlen over for
klagerne, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse af
kritikken i medfør af medieansvarsloven § 49.
Offentliggørelsen af
optagelserne af klagerne kan være skadelige, krænkende og virke
agtelsesforringende
for dem, og der har derfor efter de presseetiske regler skullet ske
efterprøvelse i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klagerne,
bl.a. for at sikre, at optagelserne gav et retvisende billede af forholdene
på
bostedet og af de episoder, der blev vist. Klagerne fik lejlighed til at se
optagelserne foretaget med skjult kamera inden offentliggørelsen og blev
tilbudt at fremkomme med deres eventuelle kommentarer i selve programmet,
hvad
de dog ikke ønskede, idet de valgte alene at kommentere visse kritikpunkter i
forbindelse med gennemsynet. Under disse omstændigheder giver
offentliggørelsen
af optagelserne ikke anledning til kritik.
I overensstemmelse med
redaktørens ret til at redigere mediet er TV 2 berettiget til at beslutte,
hvilke optagelser man bringer i mediet, og nævnet udtaler ikke kritik af, at
optagelserne hovedsageligt er fra 27. december 2007. Nævnet finder det
uheldigt, at studieværten sidst i udsendelsen siger, at journalisten har
været
på Bostedet Sjælør i seks uger, hvorved der efterlades et indtryk af, at
optagelserne
er fra alle seks uger, men nævnet finder dog ikke, at dette forhold er
tilstrækkeligt til, at der er grundlag for at udtale kritik.
Pressenævnet finder, at det
klart fremgår af udsagnet ”en henvendelse fra en mor, der har haft sit
barn på
Sjælør”,
at [F]s søn ikke længere
bor på Bostedet Sjælør, og at hendes vurderinger derfor er fra tiden, hvor
sønnen boede der. Det fremgår endvidere, at [E] udtaler sig på baggrund af
erfaringerne fra hans ansættelse tre år tidligere, ligesom Jens Elmelund
fortæller om den positive udvikling på institutionen efter [E]’
ansættelse.
Nævnet finder herefter, at udtalelserne ikke er misvisende og udtaler ikke
kritik. Det samme gælder episoden, hvor [B]
skal bade en beboer.
Nævnet finder heller ikke i
øvrigt grundlag for at udtale kritik af TV2.
Afgjort 22. august 2007.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-690 Retsinformation · 7. oktober 2008
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-676 Retsinformation · 7. oktober 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00494 Retsinformation · 2. november 2013
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-360 Retsinformation · 7. november 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0374 Retsinformation · 9. juni 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0390 Retsinformation · 9. juni 2020