Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-518

KEN nr 9843 af 22/08/2007Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet29. august 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets

kendelse i sag 2007-6-518

Advokat Jesper Langemark har

på vegne [K] som mandatar for [A], [B] og [C] klaget til Pressenævnet over en

udsendelse på TV 2 den 18. februar 2007, idet han mener, at god presseskik er

tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

TV 2 bragte den 18. februar

2007 programmet

Dags Dato

omhandlende

Bostedet Sjælør, hvor udviklingshæmmede bor. Journalisten [D] har arbejdet

som

vikar på stedet i halvanden måned og foretaget optagelser med skjult kamera,

herunder af de ansatte under udførelsen af det daglige arbejde. Optagelserne

viser, at de ansatte på stedet taler meget hårdt til beboerne, og at der er

problemer med magtanvendelse og medicinering. De ansatte og ledelsen af

Bostedet Sjælør og beboerne og deres pårørende var ikke bekendt med, at [D]

var

journalist, og at han foretog optagelser med skjult kamera.

Udsendelsen skifter mellem

henholdsvis optagelser foretaget med skjult kamera på Bostedet Sjælør og

interviews. De interviewede er en tidligere ansat, [E], moderen til en

tidligere beboer, [F], socialminister Eva Kjer Hansen og fungerende

socialdirektør i Københavns Kommune Jens Elmelund. I udsendelsen er de

ansatte

sløret fra brystet og op, og plejer [B]s stemme er tillige sløret. Af

udsendelsen fremgår bl.a. følgende:

”

Studievært:

Læs alt

I tirsdags rystede en TV 2 udsendelse Danmark med

billeder af Strandvængets barske behandling af udviklingshæmmede beboere. I

aften kan vi afsløre, at Strandvænget desværre ikke er et enestående

eksempel.

Velkommen til Dags Dato.

Studievært:

Det meste af Danmark har i den her uge diskuteret,

hvordan vi behandler vores udviklingshæmmede medborgere. Det skete efter, at

TV

2 bragte dokumentaren ”Er du åndssvag”, som viste danskerne både

grov,

ydmygende behandling af udviklingshæmmede. I debatten deltog socialminister

Eva

Kjær Hansen, som umiddelbart efter udsendelsen sagde sådan her.

Eva Kjær Hansen, socialminister, Venstre (klip fra tidl. udsendelse):

Jeg

håber sandelig ikke, at der er tilsvarende problemer andre steder

Studievært (tilbage i nuværende udsendelse):

Eva Kjær Hansen, hvad

fik dig til at tænke, at der var tale om et enestående tilfælde her?”

I udsendelsen fortsættes med

optagelser fra Bostedet Sjælør, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

”

Speak

: Vi har fået en henvendelse fra en mor, der har haft sit

barn på Sjælør. Hun hedder [F]. Hun har flyttet sin 38-årige søn, [G], fra

Bostedet ”

[F] fortæller i udsendelsen,

at hun flyttede sin søn til en anden institution på grund af forholdene på

Bostedet Sjælør. Hun har flere gange klaget over forholdene.

I udsendelsen oplyses det, at

journalisten ([D]) blev ansat på baggrund af en uopfordret ansøgning. Han

blev

ansat, selv om det er stedets politik kun at ansætte uddannet personale, da

beboerne kan have en voldsom adfærd. Udsendelsen fortsætter med bl.a.

følgende

fra Bostedet Sjælør:

”Speak:

En konflikt opstår. En beboer har lige spildt kaffe på

gulvet. En rengøringsmand bliver vred, fordi han lige har gjort gulvet rent.

[C], rengøringsmand (henvendt til beboer – stemmen er ikke sløret):

Så

går du ind på værelset. Det gider jeg ikke høre på.

Beboer:

Fuck dig, mand.

[C]:

Så er det nok med kaffe til dig. Du laver ikke en skid.

Farvel.

Beboer:

Fuck dig.

[C]:

Hallo. Når jeg siger noget til dig, så skal du høre efter.

Beboer:

Hold kæft.

[C]:

Farvel med dig.

Beboer:

Hold kæft.

[C]:

Skal jeg skubbe dig med den her? [Det fremgår ikke af

skærmbilledet, hvad der hentydes til]. Prøv at komme her. Du går ind på

værelset med det samme. Ud.”

I udsendelsen beskrives forløbet

som en magtanvendelse. Magtanvendelsesbegrebet forklares, og det oplyses, at

hændelsen ikke indrapporteres til kommunen, som magtanvendelser ellers skal.

Det oplyses videre, at alle de medvirkende ansatte er blevet forevist

optagelserne og er blevet tilbudt at medvirke i programmet, men at ingen

ønskede at deltage. Jens Elmelund, fungerende socialdirektør, Københavns

Kommune, der har det overordnede ansvar, interviewes i programmet. Han

kommenterer

optagelserne og fortæller, at institutionen har arbejdet med området

magtanvendelse. Udsendelsen fortsætter med flere klip fra Bostedet Sjælør:

”

Speak:

Gennem sine seks uger på Sjælør oplever [D], at flere

ansatte giver beboerne PN [sløvende nervemedicin] uden at forsøge med andre

løsninger. Som her en morgen, hvor beboeren er højtråbende.

Beboeren:

Nej.

[B]:

Vi gider ikke det der. Enten sætter du dig, eller også går du

ind i stuen. Kan du fatte det?

[A]:

Nej, du skal ikke køre ind i det der.

[B]:

Så stopper vi. Du skal ikke køre ind i mere herinde, så bliver

jeg fandme gal.

Beboer:

Du er en idiot.

[B]

: Kammertonen for pokker.

Plejer

: Det er meget tidligt, ikke.

[A] (råbende):

Hold mund med det råberi – prøv at kigge ud af

vinduet. Det er kraftedme mørkt. Nu stopper du.

[A]:

Du kan byde mig meget, men du skal ikke råbe på det her

tidspunkt.

Speak:

Ifølge den pågældende beboers journal står der ellers, at

medarbejderne skal føre et sprog, der udtrykker omsorg og tryghed for

beboeren.

Information alle medarbejderne har adgang til.

[B]:

Prøv at se her, hvis vi skal være i stue sammen, så gider jeg

ikke det der pis der. [Beboeren bevæger sig, skærmbilledet viser det ikke.]

Hey

hey hey. Jeg gider ikke det der. Kom. Slip den. Jeg gider ikke.

Beboer:

Mig tisse.

[B]:

Ja, men du skal ingenting. Så må du sidde herovre sammen med

mig. Jeg gider ikke det der. Fandeme. Vi skal alle sammen være her.

Speak:

En halv time senere. Beboeren er faldet til ro og sidder nu

i en sofa i opholdsrummet. Af uvisse årsager skal beboeren pludselig have PN

medicin. I dette tilfælde nervemedicin.

Kollega:

Giver du ham PN?

[B]:

Ja, det kammer ligesom over ikke?

Kollega:

Det er da ikke så meget, synes jeg. Synes du, det er

meget?

[B]

: Ja.

”

Beboeren falder i søvn efter

indtagelsen af PN medicinen. Kollegaen nævner over for journalisten, at det

ikke var rimeligt, at give ham medicinen. Udsendelsen fortsætter med en

udtalelse fra en overlæge vedrørende brugen af nervemedicin. Jens Elmelund

kommenterer også hændelsen. Udsendelsen fortsætter på Bostedet Sjælør:

”

Speak:

som for eksempel en morgen, hvor beboeren skal i bad. Det

er [D], der skal bade ham, men beboeren er utilfreds.

[B]:

Hvad?

Beboer:

[Navn taget ud af lydsporet] bade mig.

[B]:

Skal [navn taget ud af lydsporet] bade dig? Er det fordi

[navn taget ud af lydsporet] hjælper dig hele vejen igennem? Jamen, du kan

selv.

Speak:

Beboeren er autist. Ifølge journalen har han let ved at

blive angst. Han giver udtryk for, at han ikke vil bades af [D]. Beboeren vil

bades af en medarbejder, han kender.

[B]:

Ja, men nu kan du selv, ved vi. Der står ikke hotel ude på

skiltet, vel? Der står Sjælør. Bostedet Sjælør. Nej, nu stopper du, siger jeg

til dig.

Beboer:

[Navn taget ud af lydsporet] skal hjælpe mig.

[B]:

Nej, fordi nu hjælper [D] dig.

Speak:

Beboerens indvendinger gør dog tilsyneladende ikke indtryk

på medarbejderen.

[B]:

Så kommer du bare ikke i bad. Enten hjælper [D] dig, ellers så

er der ingen, der hjælper dig.

Speak:

Beboeren insisterer igen på, at en anden medarbejder skal

hjælpe ham. Det får medarbejderen til at afbryde badet.

Beboer:

Jeg gider ikke mere.

[B]

: Nej, men så får du bare ikke noget bad. Sluk vandet og gå ind

og tag tøj på. Så smid den der derover.

[D], journalisten

: Er du sikker?

[B]:

Ja. Sluk vandet. Og så er du færdig med at bade nu. Det gider

vi ikke. Ved du hvad, jeg kan fortælle dig en ting. Nu hjælper [D] dig. Ikke?

Og jeg er ikke bange for dig.

Beboer:

Jeg hader dig.

[B]:

Jamen, det er fint. Det må du gerne. Og det hjælper ikke noget

at tude.

Speak:

Ni minutter senere på badeværelset.

[B]:

Så går du i gang med at barbere dig.

Beboer:

Jeg kan ikke.

[B]:

Jo, du kan.

Speak:

Medarbejderen bliver vred på beboeren.

[B]:

Jamen, så bliver du bare ikke barberet. Så gå ind, så er vi

færdige herude.

Speak (sort skærmbillede):

Her svigter vores kamera, men lyden

optages fortsat.

Beboeren går hen

imod medarbejderen og slår ud i retning af hende. Han siger, han ikke vil bo

i

huset mere.

[B]:

Så gå ind. Så er vi færdige herude.

Beboer:

Ikke bo i hus mere.

[B] (stigende toneleje):

Jamen det er fint. Du skal slet ikke komme

herhen. Du skal slet ikke røre mig. Kan du fatte det? Så fiser du ind på dit

værelse. Nu. Af sted.

Speak:

Hun fører beboeren ind på hans værelse og lukker døren. En

kollega overhører episoden. Beboeren åbner igen døren og rækker undskyldende

hånden ud mod hende.

[B]:

Du skal slet ikke ramme ud efter mig.

[B]:

Åh, han ramte mig heldigvis ikke. Han gik bare, bare imod mig.

Håh. Og så tænkte jeg bare: Dig, mand, du bliver bare dér.

Kollega:

I er alt for hårde.

[B]:

Er vi det?

Kollega:

Ja, det må I meget undskylde, men jeg er slet ikke enig

med jer. Heller ikke i forhold til

[B]:

Jo, men jeg har aldrig råbt af ham.

Kollega:

Nej, men hvad gjorde du så nu?

[B]:

Ja, fordi han slår ud efter mig. Skal jeg sige. [Med rolig

stemme] Det må du egentlig talt ikke?

Kollega:

Nej, sgu da ikke med et smil om munden, skal du da ikke

sige det til ham. Men han fatter ikke det der råberi.

[B]

: Nej, men jeg bliver frustreret over, at han slår ud efter

mig.”

[B] og kollegaen taler videre

om hændelsen. Kollegaen mener ikke, at [B] har anvendt en korrekt pædagogisk

fremgangsmåde. [B] går til- bage til den nu grædende beboer på badeværelset.

Seerne hører også [A] tale hårdt til beboeren, inden udsendelsen fortsætter

med

et interview med en tidligere ansat, der sagde op på grund af forholdene på

Bostedet Sjælør. Af interviewet fremgår bl.a. følgende:

”[E], tidl. ansat på Bostedet Sjælør (forevises optagelserne):

Det

bringer simpelthen nogle hæslige minder frem, du. Det er jo sådan, det er.

Det

er sådan, det har været derude. Det er den virkelighed, som de her stakkels

mennesker de skal leve med.

Speak:

For [E] er optagelserne her det første gensyn med en

arbejdsplads han for tre år siden forlod.

[E]:

Der burde have været grebet ind. Det sted burde være lukket.

De mennesker. Nu er det ikke alle mennesker, men nogle af de mennesker, der

arbejder der, burde aldrig nogensinde have lov til at arbejde med mennesker

og

burde faktisk have en dom for, at de aldrig nogensinde mere måtte få lov at

arbejde med mennesker. Jeg håber, de jævner stedet med jorden. Jeg håber

simpelthen,

de jævner det.

Studievært:

Jens Elmelund ifølge [E], så var tonen også sådan her

for tre år siden, da han arbejdede på stedet ”

I udsendelsen kommenteres

forholdene af Jens Elmelund. Han gør opmærksom på, at optagelserne antyder,

at

det er i en ferieperiode, hvor der ikke har været tilstrækkeligt

ledelsesmæssig

kontrol, hvortil studieværten spørger:

”

Studievært:

Men vil det sige, at du tror, at det her personale kun

taler sådan her til beboerne, når ledelsen er på ferie.

Studievært:

Så skal jeg altså lige sige, at [D] har været der i

seks uger. Har ledelsen været på ferie i seks uger?

Jens Elmelund, fungerende socialdirektør, Københavns Kommune:

Som

sagt. Vi har en leder der, der har haft jobbet, så vidt jeg ved, omkring en

tre

års tid, og som jeg har fået det fortalt, er der sket en positiv udvikling af

institutionen her. Jeg noterer mig også, at det er en tidligere medarbejder,

som redegør for, hvordan tingene var engang.

Studievært:

Men de her klip. De er jo få uger gamle.

Jens Elmelund:

Så har vi nogle klip her, og det er ikke

acceptabelt, det der foregår, og det skal vi stramme op på.

Studievært:

Efter at vi viste dokumentaren om Strandvænget

tirsdag, så har TV 2 få hundredvis af seerhenvendelser. Og mange af de mails

og

breve vi har fået, det er klager fra pårørende til udviklingshæmmede på andre

bosteder. Bosteder der er fordelt over alt i landet, hvor de pårørende mener,

at den også er gal. Eva Kjer Hansen ”

Udsendelsen slutter med et

interview af socialministeren.

TV 2 bragte forud for

offentliggørelsen den 18. februar 2007 en trailer til udsendelsen, hvor [B]

er

med uden at være sløret. Hun står med siden til kameraet i klippet og udtaler

sig ikke. Denne seance er tillige med i selve udsendelsen, hvor hun er

sløret.

Traileren blev efterfølgende og erstattet med en version, hvor [B] var

sløret.

TV 2 bragte den 13. februar

2007 dokumentarprogrammet TV 2 DOK ”Er du åndssvag?” vedrørende

bostedet

Strandvænget i Nyborg. TV2 har oplyst, at indslaget til Dags Dato blev

produceret

af Bastard Film A/S i entreprise for TV2, og at det er Bastard Films

medarbejdere, der efter aftale med TV2 har foretaget de skjulte optagelser.

2. Parternes synspunkter

2.1. Klagernes synspunkter

Advokat Jesper Langemark har

på vegne af [K] som mandatar for klagerne oplyst, at Bastard Film A/S den 9.

februar 2007 meddelte Bostedet Sjælør, at man var ved at lave en kritisk

dokumentarudsendelse om udviklingshæmmedes levevilkår. Man bad om tilladelse

til at filme på Bostedet Sjælør, hvortil forstanderen meddelte, at det måtte

undersøges nærmere, da beboere, medarbejdere og værger skulle give tilladelse

og pårørende underrettes. Den 13. februar 2007 blev der afholdt et møde

mellem

produktionsselskabet og Københavns Kommune, hvor produktionsselskabet

oplyste,

at der allerede havde fundet skjulte optagelser sted. Man ville dog stadig

gerne have tilladelse eller afslag på at lave en traditionel reportage. Den

15.

februar 2007 blev forstanderen kontaktet af Københavns Kommune, der havde

fået

oplyst, at optagelserne ville blive bragt i Dags Dato den 18. februar 2007.

På

dette tidspunkt havde forstanderen endnu ikke fået endeligt svar fra alle

beboere og medarbejdere mv., hvorfor produktionsselskabet endnu ikke havde

fået

svar. Bastard Film A/S meddelte herefter, at man ikke ville vente yderligere,

og at man betragtede det manglende svar som et afslag på at lave en

traditionel

reportage.

Advokaten har anført, at det

ikke bestrides, at der foreligger den fornødne samfundsmæssige interesse i at

vise klip med skjulte optagelser om medicinering og manglende indberetning om

magtanvendelse, men at der ikke i den foreliggende sag var den fornødne

samfundsmæssige interesse, når henses til, at der allerede var fokus på

problemstillingen i kraft af udsendelsen ”Er du åndssvag”, der blev

bragt den

13. februar 2007, og at kritisable forhold på Bostedet Sjælør kunne have

været

dokumenteret ved brug af mindre indgribende metoder end optagelser med skjult

kamera.

Den 16. februar 2007 fik

klagerne mulighed for at kommentere de offentliggjorte klip, men TV 2 tog i

den

endelige udsendelse alene højde for nogle af klagernes indsigelser. Bl.a.

undlod TV2 at sløre [A] og [C]s stemmer, hvilket efterfølgende har ført til

genkendelse. I relation til udsendelsen om Bostedet Sjælør er klagerne

bipersoner i forhold til de rejste problemstillinger, og de burde derfor for

alles vedkommende have været sløret effektivt. TV 2 har nægtet at sløre

stemmerne

under henvisning til den dokumentariske værdi. Dette synspunkt har TV 2

imidlertid

ikke påberåbt sig i forhold til [B], hvilket er inkonsekvent. Advokaten har

herved henvist til Pressenævnets kendelse af 31. oktober 2006 (sag

2006-6-360).

Uanset TV2’s tilsagn om effektiv sløring af [B] bragte TV2 en trailer

med hende

uden sløring. Traileren har ført til genkendelse.

Advokaten anført, at navnlig

følgende er en misvisende gengivelse af forholdene på Bostedet Sjælør:

·

I udsendelsen oplyses det, at journalisten

har været ansat seks uger på Bostedet Sjælør, men langt hovedparten af

optagelserne, der vises, er fra den 27. december 2006. Dagene mellem jul og

nytår er ofte præget af stress, spænding og uro, og der er i helligdagene

større udskiftning af personale end normalt. Beboerne var endvidere mere

trætte

end normalt, da der dagen før den 27. december havde været julefrokost.

·

Moderen til en tidligere beboer på stedet

fremsætter alvorlig kritik af forholdene, men det oplyses ikke, at det er

flere

år siden, at hendes søn har boet på Bostedet Sjælør. Udtalelserne er anvendt,

så det fremstår, som om udtalelserne er dækkende for de nuværende forhold.

·

I indslaget, hvor [B]

skal bade en beboer, oplyses det alene, at beboeren slår ud efter

hende. Klager er imidlertid tæt på at blive ramt, hvorfor hun hæver stemmen.

Det burde ligeledes være oplyst, at beboeren tidligere er dømt for vold og

inden for det seneste år har slået flere medarbejdere. Dette blev oplyst over

for produktionsselskabet

den 16.

februar 2007.

·

I udsendelsen bringes et interview med en

tidligere ansat, [E], der omtaler forholdene under sin ansættelse for tre år

siden, herunder udsagnet ”Det er jo sådan det er”. Studieværten

refererer

efterfølgende udtalelserne fra [E]. Selv om det oplyses, at det er tre år

siden, han var ansat, fremstår hans udtalelser misvisende i forhold til den

nuværende situation, idet Bostedet Sjælør i de seneste to år har gennemført

et

omfattende projekt med fokusering på faglig udvikling og konflikthåndtering

mv.

Bl.a. er antallet af magtanvendelser faldet til under en tredjedel fra 2004

til

2006.

2.2. TV 2’s synspunkter

TV 2 har anført, at der er en

væsentlig samfundsmæssig interesse i at afdække forholdene for beboere på

bosteder for udviklingshæmmede, herunder Bostedet Sjælør. Udviklingshæmmede

er

en svag befolkningsgruppe, der har vanskeligt ved at varetage deres

interesser.

De virkelige forhold på Bostedet Sjælør for de udviklingshæmmede, herunder

hård

omgangstone, manglende rapportering af magtanvendelse, unødig medicinering og

angribelig konflikthåndtering, der ikke var helt de samme som på Bostedet

Strandvænget, som udsendelsen ”Er du åndssvag?” drejede sig om,

kunne ikke være

afdækket på anden måde end ved brug af skjult kamera. Den samfundsmæssige

interesse illustreres bl.a. af, at der efterfølgende er iværksat ekstra

tilsyn

med stedet, at der er bevilliget penge til undersøgelser og at der er

afskediget en medarbejder mv., ligesom statsministeren og socialministeren

har

udtalt, at den dokumenterede behandling af udviklingshæmmede er helt

uacceptabel. Dertil kommer den intensive offentlige debat, som allerede var i

gang på tidspunktet for offentliggørelsen som følge af udsendelsen ”Er

du

åndssvag?”. Man har undersøgt flere forskellige bosteder for

udviklingshæmmede

for at afdække, om de kritisable forhold på Strandvænget var et enestående

tilfælde.

Det er uden betydning, at

produktionsselskabet først senere anmodede om en traditionel reportage.

Bostedet Sjælør oplyste, at optagelserne ville blive underlagt restriktioner,

hvilket produktionsselskabet anså som et afslag. Anmodningen om at lave en

traditionel reportage over tre dage blev fremsat for at underbygge, at de

reelle forhold ikke kunne dokumenteres ved brug af anden metode end skjult

kamera.

TV 2 har anført, at man har

taget hensyn til klagerne ved effektivt at anonymiser dem ved omfattende

visuel

sløring og fjernelse af navne fra lydsporet. For [B]s vedkommende er der

tillige

sket stemmesløring. TV2 har beklaget, at [B] ved en fejl ikke blev sløret i

den

programtrailer, der blev udsendt maksimalt to gange. I udsendelsen var det

alene [B] stemme, man slørede, fordi de øvrige medarbejderes stemmeføring og

sprogbrug var afgørende for dokumentationen af, hvordan de ansatte taler til

beboerne. Dette kunne for [B]s vedkommende dokumenteres, selv om hendes

stemme

blev sløret. Der blev også taget hensyn til de negative konsekvenser det

kunne

have for hende, hvis hun blev genkendt, fordi hun optrådte mest kritisabelt.

TV 2 har videre anført, at

klagerne har gennemset optagelserne forud for offentliggørelsen sammen med

deres

professionelle rådigere. Klagerne blev tilbudt at kommentere optagelserne,

men

ønskede ikke at benyttede denne mulighed i selve programmet. Der fremkom ikke

ved gennemsynet indsigelser mod viderebringelsen, men klagernes advokat

anførte, at scenerne ville kræve sløring af både lyd og billede.

TV 2 har afvist, at man har

givet et misvisende billede af forholdene. Til de enkelte klagepunkter, har

mediet anført følgende:

·

Det hævdes ikke, at de viste scener, som

for de flestes vedkommende er optaget den 27. december 2006, er dækkende for,

hvorledes forholdene altid er på Bostedet Sjælør. De viste eksempler er på

den

anden side ikke enestående. Der har naturligvis været foretaget en

redaktionel

udvælgelse.

·

Det fremgår af udsendelsen, at [F]s søn

ikke længere bor på Bostedet Sjælør. Udtalelserne fra moderen svarer i øvrigt

til, hvad flere andre pårørende, der dog ikke har ønsket at lade sig

interviewe, har udtalt over for Bastard Film.

·

Det fremgår af klippet fra badeværelset, at

beboeren fremtrådte truende over for [B], idet det i speak’en siges, at

beboeren ”slår ud i retning af medarbejderen”. Endvidere er [B]s

eget referat

af forløbet til en kollega medtaget. TV 2 var bekendt med, at nogle beboere

tidligere var dømt for vold, men ikke at denne beboer var dømt. Dette forhold

var i øvrigt uden betydning for udsendelsen.

·

I forbindelse med udtalelserne fra

tidligere ansatte [E] oplyses det flere gange i programmet, at det er mere

end

tre år siden, at han var ansat.

3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse

:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Thomas Rørdam, Finn Rowold,

Lene Sarup

og Marianne Druedahl.

Pressenævnet finder det som

udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser indhentet med skjult kamera. En

sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter nøje afvejning af den

samfundsmæssige

interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse i hvert enkelt

tilfælde.

Nævnet finder, at den

samfundsmæssige interesse i at belyse forholdene for udviklingshæmmede gjorde

det berettiget at anvende skjulte optagelser. Det forhold, at TV 2 forud for

offentliggørelsen havde bragt en udsendelse fra en anden institution for

psykisk syge kan ikke føre til et andet resultat.

Det enkelte menneske har krav

på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. vejledende regler for god

presseskik,

punkt B.1. Det påhvilede derfor TV 2 at sikre en effektiv sløring af de

personer, der fremgår af udsendelsen. Nævnet finder, at TV 2 har sikret en

tilstrækkelig effektiv sløring, selv om [A] og [C]s stemmer ikke er sløret,

og

nævnet udtaler derfor ikke kritik. Nævnet finder imidlertid, at [B] burde

have

været sløret i trailerne til udsendelsen. Da dette ikke skete i de først

udsendte trailere, udtaler nævnet sin kritik. Under hensyn til, at TV 2

slørede

klager i de følgende trailere og til, at TV2 har beklaget fejlen over for

klagerne, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse af

kritikken i medfør af medieansvarsloven § 49.

Offentliggørelsen af

optagelserne af klagerne kan være skadelige, krænkende og virke

agtelsesforringende

for dem, og der har derfor efter de presseetiske regler skullet ske

efterprøvelse i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klagerne,

bl.a. for at sikre, at optagelserne gav et retvisende billede af forholdene

på

bostedet og af de episoder, der blev vist. Klagerne fik lejlighed til at se

optagelserne foretaget med skjult kamera inden offentliggørelsen og blev

tilbudt at fremkomme med deres eventuelle kommentarer i selve programmet,

hvad

de dog ikke ønskede, idet de valgte alene at kommentere visse kritikpunkter i

forbindelse med gennemsynet. Under disse omstændigheder giver

offentliggørelsen

af optagelserne ikke anledning til kritik.

I overensstemmelse med

redaktørens ret til at redigere mediet er TV 2 berettiget til at beslutte,

hvilke optagelser man bringer i mediet, og nævnet udtaler ikke kritik af, at

optagelserne hovedsageligt er fra 27. december 2007. Nævnet finder det

uheldigt, at studieværten sidst i udsendelsen siger, at journalisten har

været

på Bostedet Sjælør i seks uger, hvorved der efterlades et indtryk af, at

optagelserne

er fra alle seks uger, men nævnet finder dog ikke, at dette forhold er

tilstrækkeligt til, at der er grundlag for at udtale kritik.

Pressenævnet finder, at det

klart fremgår af udsagnet ”en henvendelse fra en mor, der har haft sit

barn på

Sjælør”,

at [F]s søn ikke længere

bor på Bostedet Sjælør, og at hendes vurderinger derfor er fra tiden, hvor

sønnen boede der. Det fremgår endvidere, at [E] udtaler sig på baggrund af

erfaringerne fra hans ansættelse tre år tidligere, ligesom Jens Elmelund

fortæller om den positive udvikling på institutionen efter [E]’

ansættelse.

Nævnet finder herefter, at udtalelserne ikke er misvisende og udtaler ikke

kritik. Det samme gælder episoden, hvor [B]

skal bade en beboer.

Nævnet finder heller ikke i

øvrigt grundlag for at udtale kritik af TV2.

Afgjort 22. august 2007.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter