1995 BTL 20 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL OG LOV OM ERSTATNINGSANSVAR (REGRES FOR SYGEDAGPENGEYDELSER UDBETALT AF KOMMUNEN) NR L 20 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til socialministeren, som denne dels har besvaret skriftligt, dels
i samråd.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra
Assurandør-Societetet og Forenede Danske Motorejere.
Der er af socialministeren stillet et ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil ikke
stemme for det stillede ændringsforslag.
Lovforslaget er efter Venstres mening meget dårligt belyst, og dets
økonomiske og retssikkerhedsmæssige konsekvenser hverken gennemtænkt eller
bearbejdet. Alene af den grund finder Venstre forslaget uegnet til
vedtagelse.
Lovforslaget er endvidere helt ude af trit med udviklingen i dansk rets
almindelige erstatningsansvarsregler, der tværtimod har taget sigte på at
afskære regres for at lette retsopgøret efter en skadevoldende handling.
I praksis vil lovforslaget have helt vilkårlige konsekvenser, skabe en
tilfældig retstilstand på området og udgøre et indgreb i borgernes
retssikkerhed.
For det første overlades det suverænt til et frit kommunalt skøn at
afgøre, om der skal søges regres eller ej. På den måde vil to identiske
handlinger med identiske konsekvenser i relation til sygedagpengeudbetaling
kunne have vidt forskellige konsekvenser for skadevolderen.
For det andet anvendes det offentliges adgang til at søge regres efter
erstatningsansvarsloven § 17, stk. 2, i praksis ikke. Om en skadevolder, der
Læs alt
har forvoldt en skade med sygefravær til følge, mødes med et økonomisk krav,
vil derfor udelukkende afhænge af, om skadelidte er offentlig ansat eller ej.
Det er en helt urimelig tilfældighed, der ud fra en retssikkerhedsmæssig
betragtning er ganske uacceptabel.
For det tredje vil de kommunale afgørelser i regressagerne ikke kunne
påklages. Set i sammenhæng med de incitamenter, der følger af
refusionsbestemmelserne på sygedagpengeområdet, skaber det risiko for
vilkårlighed i sagsbehandlingen og tilsidesættelse af den forvaltningsretlige
lighedsgrundsætning. En kommune vil således være uden økonomisk motiv til at
søge regres i situationer, hvor det er kommunen selv, der er ansvarlig
skadevolder, eller i situationer, hvor sygedagpengeperioden er mindre end 13
uger. Det er yderligere et forhold, der vil skabe utilsigtede og tilfældige
virkninger.
For det fjerde vil lovforslaget have tilbagevirkende kraft i den forstand,
at skader, der er forvoldt før lovens ikrafttræden, nu pludselig kan udløse
et regreskrav.
Ud fra disse grunde, og fordi Venstre betragter lovforslaget som en ekstra
skat på forsikringer, da der uværgerligt vil følge præmieforhøjelse i
kølvandet på lovens vedtagelse, kan Venstre ikke støtte lovforslaget.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil ikke stemme for det stillede ændringsforslag.
Mindretallet mener, at det er helt urimeligt, at regeringen i sin jagt på
indtægter fremsætter et lovforslag, som på alle måder er juridisk uholdbart.
For at få lidt penge i kassen foreslås det, at kommunerne kan gøre regres
gældende over for skadevolderen, når skaden har resulteret i, at kommunen har
udbetalt sygedagpenge. Men ordningen rammer helt tilfældigt.
For det første er det op til den enkelte kommune, om man vil benytte sig
af muligheden, hvilket betyder, at skadevolderen bliver stillet forskelligt,
alt efter hvilken kommune tilskadekomne bor i.
For det andet vil kommunerne først gøre regres gældende, når skadelidte
har været sygemeldt i mere end 15 uger. Den objektivt set samme handling kan
medføre forskelligt sygdomsforløb og længde, hvilket gør, at skadevolderen i
to ellers identiske sager kan få et større erstatningskrav i den ene sag, men
kan slippe i en anden.
For det tredje vil der opstå en forskel i regreskravet, alt efter om
skadelidte er kommunalt ansat eller ej, idet de kommunalt ansatte ikke
modtager sygedagpenge, men får sygeløn, hvorved kommunerne forskelsbehandler
kravet om regres.
Endelig vil lovforslaget betyde, at forsikringstagerne vil få en kæmpe
forhøjelse af præmien uden at få en tilsvarende skattelettelse.
Med andre ord er det et helt urimeligt lovforslag, som vil ramme
tilfældigt og udelukkende være en ekstraskat.
Fremskridtspartiet kan naturligvis ikke støtte et sådant lovforslag og
står uforstående over for, at andre partier overhovedet kan drømme om at gå
med til et sådant lovforslag.
Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil ikke
stemme for det stillede ændringsforslag.
Lovforslaget er endnu et eksempel på et ikke gennemtænkt lovforslag, der
skal skaffe nogle besparelser. Enhedslisten mener ikke, at konsekvenserne er
ordentligt gennemtænkt.
Det indeholder positive elementer som eksempelvis, at virksomhederne
fremover pålægges at betale for hele sygdomsforløbet ved arbejdsskader.
Det princip finder Enhedslisten i overensstemmelse med i stigende grad at
pålægge de enkelte virksomheder et større ansvar for de forhold, de byder
deres ansatte.
Samtidig indeholder lovforslaget også hjemmel til at søge regres for
enkeltpersoners skadevoldende handlinger, og her er Enhedslisten
grundlæggende uenig i lovforslaget.
Er en skadevoldende handling pådømt, så har skadevolder fået sin straf;
der skal ikke udmåles tillægsstraf i form af, at det offentlige gør krav på
regres.
Enhedslisten skal ligeledes påpege, at man åbner for en ladeport af
uoverskuelige krav, for hvad med eventuelle tilstødende komplikationer, og
hvor trækkes grænsen for regres i de enkelte tilfælde?
Endelig frygter Enhedslisten, at lovforslaget påvirker niveauet for
udmåling af erstatning til skadelidte, hvor niveauet i forvejen er meget lavt
i dag.
ÆndringsforslagAf socialministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af V, FP og EL):
Til § 1 1) I det under nr. 1 foreslåede § 39, stk. 2,
ændres »§ 4« til: »§§ 4, 10 og 21«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringen er teknisk i den forstand, at den præciserer, hvad der
hele tiden har været tanken med lovforslaget, at regressen gælder i alle
tilfælde, hvor en person modtager sygedagpenge fra kommunen som følge af en
lidelse, der er forvoldt af en ansvarlig skadevolder. Med ændringen fremgår
det klart, at adgangen til regres også omfatter de tilfælde, hvor
dagpengemodtageren er selvstændig erhvervsdrivende eller har pådraget sig en
arbejdsskade, stadig forudsat at der er tale om en ansvarlig skadevolder.
Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S)
Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Dorit Myltoft (RV) Bruno Jerup
(EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming
Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Lene Espersen
(KF) Jens Jørgensen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd.
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har herunder stillet
spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt
som bilag til tillægsbetænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Venstres, Fremskridtspartiets og Enhedslistens
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Et flertal inden for mindretallet (Venstres medlemmmer af udvalget)
bemærker, at det af ministerens besvarelse af spørgsmål 20 og 28 klart
fremgår, at der ikke vil ske nogen kvalitativ opfølgning af kommunernes
administration af loven, som således vil kunne blive administreret vidt
forskelligt fra kommune til kommune og fra sag til sag. Det er således
dokumenteret, at lovforslaget fraviger den generelle retstilstand på området,
skaber en for borgerne vilkårlig retstilstand og indebærer en ny og
uacceptabel grænsedragning mellem den almindelige erstatningsret og
samfundets pligter på det sociale område. Venstre kan derfor fortsat ikke
støtte lovforslaget.
Et mindretal inden for mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget)
udtaler, at den fornyede udvalgsbehandling, herunder besvarelsen af
tillægsspørgsmålene, ikke har kastet nyt lys over den vilkårlige
retstilstand, som vedtagelsen af lovforslaget medfører. Enhedslisten finder
det dybt betænkeligt, at man vel vidende om konsekvenserne indfører en
retstilstand med vidt forskellige mulige retsvirkninger af en skadevoldende
handling.
Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S)
Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Dorit Myltoft (RV) Bruno Jerup
(EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming
Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Lene Espersen
(KF) Jens Jørgensen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd. Dansk Folkeparti havde
ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren samt dennes svar herpå
Spørgsmål 3:
»Gælder lovforslaget også for voldsmænd?»
Svar:
Efter lovforslaget kan en kommune, der som socialforvaltning udbetaler
sygedagpenge, gøre regres gældende for de udbetalte dagpenge i alle de
tilfælde, hvor der er tale om en lidelse, som er forvoldt af en ansvarlig
skadevolder. Regreskravet vil således også kunne gøres gældende mod en
voldsmand.
Det fremgår af den almindelige lempelsesregel i erstatningsloven, at
erstatningsansvar kan nedsættes eller bortfalde, når ansvaret vil virke
urimeligt tyngende for den erstatningsansvarlige, eller når ganske særlige
omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt.
Det foreliggende lovforslag vedrører alene erstatning, mens
straffespørgsmål afgøres efter straffeloven og straffebestemmelserne i anden
lovgivning.
Spørgsmål 19:
»Kan ministeren bekræfte, at ved vedtagelsen af den nu gældende
dagpengelov i 1989 blev det forudsat, at det tidligere forbud mod regres
skulle ophæves?»
Svar:
Den gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er resultatet af et
udvalgsarbejde med deltagelse af bl.a. Kommunernes Landsforening, Dansk
Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.
Med vedtagelsen af loven blev der indført en hjemmel for kommunerne til,
at den dagpengeudgift, de havde haft i forbindelse med udbetaling af
sygedagpenge, hvor der blev fastslået et erstatningsansvar, kunne søges
dækket ved regres mod skadevolderen.
Dette skete ved, at man undlod en bestemmelse i den tidligere dagpengelov
om, at udbetalingen af dagpenge fra kommunen ikke kunne danne grundlag for
regreskrav imod en skadevolder. Ifølge bemærkningerne til lovforslagets § 39
var det op til kommunen, om den ønskede at gøre regreskrav gældende over for
en skadevolder.
Justitsministeriet har derefter i 1990 i forbindelse med en konkret sag
udtalt følgende:
»Af erstatningsansvarslovens § 17, stk. 1, fremgår det udtrykkeligt,
at ydelser i henhold til den sociale lovgivning, herunder dagpenge og
sygehjælp som tilkommer en skadelidt, ikke kan danne grundlag for regreskrav
mod den erstatningsansvarlige. Denne bestemmelse i erstatningsansvarsloven er
ikke ændret ved sygedagpengeloven.«
På denne baggrund blev det meddelt kommunerne, at udbetaling af
sygedagpenge alligevel, trods ændringen af sygedagpengeloven på dette område,
ikke kunne danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder.
Spørgsmål 20:
»Under 2. behandling af lovforslaget gav ministeren udtryk for, at
hun ville følge udviklingen tæt. Hvordan vil det konkret ske, skal kommunen
indberette alle sager, uanset om der er begæret regres, og vil det ikke give
et bureaukrati langt over det, ministeren bebudede i lovforslagets
bemærkninger?»
Svar:
Det kræver ikke ekstra eller nye administrative procedurer at gøre op, i
hvor stort omfang kommunerne gør regres.
I det omfang kommunerne får indtægter, skal de konteres ifølge den
autoriserede kontoplan, og det vil efterfølgende fremgå af de kommunale
regnskaber, hvor store indtægter kommunerne har fået. Det vil således være
muligt at se, ikke alene hvor store indtægter forslaget giver på landsplan,
men også hvor store indtægter den enkelte kommune får på forslaget.
Spørgsmål 21:
»Ministeren oplyste under 2. behandling af lovforslaget, at loven
ikke har tilbagevirkende kraft, idet loven kun vil gælde for sygedagpenge
udbetalt efter 1. januar 1996. Ministeren bedes konkretisere dette, idet
udbetalte sygedagpenge efter 1. januar 1996 nemt kan være en følge af en
skade sket før 1. januar 1996.«
Svar:
Loven gælder for sygedagpenge udbetalt fra og med 1. januar 1995.
Det er rigtigt, at skaden med denne ikrafttrædelsesregel kan være sket før
1. januar 1995.
I den statsretlige teori antages det undertiden at følge af grundlovens §
22, at myndighederne ikke kan håndhæve en lov før dens kundgørelse.
Derimod står det fast, at grundloven ikke er til hinder for, at en lov har
tilbagevirkende kraft på den måde, at den knytter retsvirkninger til
kendsgerninger, der ligger før lovens håndhævelsestidspunkt, herunder
eventuelt før kundgørelsen - eller endog før lovens tilblivelse.
Spørgsmål 23:
»Skal kommunen bruge ressourcer på at få afgjort tvivlstilfælde ved
retten, hvis skadevolder eller dennes forsikringsselskab nægter at betale for
eventuelle komplikationer, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt de udspringer
fra den skadevoldende handling?»
Svar:
Som det fremgår af lovforslaget, er der tale om en fakultativ bestemmelse
- kommunerne kan gøre regres gældende. Kommunen har således mulighed
for at foretage en afvejning af sagens konkrete omstændigheder, herunder af,
om kravet står i rimeligt forhold til de udgifter, der er forbundet med at
gøre det gældende.
Spørgsmål 24:
»Er det i overensstemmelse med almindelige retsprincipper, som
eksempelvis lighedsgrundsætningen, at nøjagtig samme skadevoldende handling
kan få helt forskellig konsekvens for skadevolderen afhængig af, om kommunen
vil benytte sig af sin ret til at kræve regres?»
Svar:
Det er op til den, der har et regreskrav, at beslutte, om dette krav skal
gøres gældende eller ej. Den »tilfældighed« lever skadevolderen
med, f.eks. hvis arbejdsgiveren har grundlag for at gøre regres efter
erstatningsansvarslovens § 17, stk. 2, eller der er en anden person, som har
lidt et tab i forbindelse med den skadevoldende handling, og som derfor efter
dansk rets almindelige erstatningsregler har mulighed for regres.
Spørgsmål 26:
»Er det rimeligt, at skadelidtes berettigede erstatningskrav skal
reguleres efter, om kommunen har gjort regres gældende mod skadevolderen
eller ej?»
Svar:
Da kommunens krav er et afledt krav, indtræder kommunen blot i skadelidtes
krav mod skadevolderen. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at skadelidte
efter de gældende regler i erstatningsansvarsloven kan gøre et tilsvarende
krav om tabt arbejdsfortjeneste gældende mod skadevolderen, hvis skadelidte
ikke er berettiget til sygedagpenge, f.eks. fordi han ikke havde arbejdet
tilstrækkeligt længe til at opfylde beskæftigelseskravet.
I øvrigt vil, som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 24 og 25 efter de
gældende regler, den arbejdsgiver, der udbetaler løn, og som kan dokumentere,
at han har lidt et tab, kunne beslutte at gøre regres gældende mod
skadevolderen.
Spørgsmål 27:
»Er det ikke betænkeligt, at kommunen frit kan vælge at indtræde i et
krav, skadelidte har mod skadevolder, alt efter om pågældende er forsikret
eller ej?»
Svar:
Lovforslaget giver ikke grundlag for kun at gøre regres gældende i de
tilfælde, hvor skadevolder er forsikret. Der er imidlertid tale om en
fakultativ bestemmelse, hvilket giver kommunerne et vist spillerum til at
vurdere sagens konkrete omstændigheder og herunder foretage en afvejning af,
om kravet står i et rimeligt forhold til de udgifter, der er forbundet med at
gøre det gældende.
Spørgsmål 28:
»Den procedure, ministeren skitserer i sin besvarelse af spørgsmål
20, vil skabe overblik over, hvor stor en del af de udbetalte sygedagpenge,
der med held søges regres for. Hvordan vil ministeren derudover sikre sig
indseende med, om loven forvaltes ens fra kommune til kommune - og fra sag
til sag?»
Svar:
Med den skitserede procedure vil det kunne lade sig gøre at få et billede
af, i hvilket omfang de forskellige kommuner gør regres.
Der er ikke givet tilsagn om at foretage yderligere og mere
ressourcekrævende foranstaltninger med henblik på at få et detaljeret
kendskab til kommunernes regrespraksis.
Baggrunden er den, at lovforslagets udformning giver kommunerne et vist
spillerum i forbindelse med overvejelserne om regres.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 9 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF ANSVARSFORSIKRINGER FOR MOTORKØRETØJER M.V. NR L 9 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 2. januar 1996
- 1992 BTL 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED OG LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER NR L 63 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 18. januar 1993
- 1995 BTL 113 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (FRISTFORKORTELSE) NR L 113 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 29. december 1995
- 1994 BTL 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF MOMSLOVEN, LØNSUMSAFGIFTSLOVEN OG TOLDLOVEN (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF EU'S UDVIDELSE M.V.) NR L 60 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 19. december 1994
- 1994 BTL 260 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. OG LOV OM OPKRÆVNING AF INDKOMST- OG FORMUESKAT FOR PERSONER M.V. (KILDESKAT) (ORLOVSFINANSIERING M.V.) NR L 260 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1995
- 1987 BTL 25 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (FRI PROCES OG RETSHJÆLP) NR L 25 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 20. juli 1988