Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-103
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2003-6-103
[K – en mand], MF, har klaget til Pressenævnet over artikler
bragt i Ekstra Bladet den 7., 15., 21., og 23. oktober, den 4., 7., 11. og
19.
november samt den 4. og 26. december 2003, idet han mener, at god presseskik
er
tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at bladet i et tilfælde har afvist
at bringe et genmæle og i et andet tilfælde alene har bragt et
ufyldestgørende
genmæle.
I artiklen den 7. oktober 2003, der bar overskriften ”
SEX-CHIKANE – IKKE MIG”
, hed det:
”Lurer-[K] har privat
teori: Min sekretær var jaloux
Som en anden Misse Møghe i Matador-serien har den tidligere
Venstre-politiker, [K], også forestillinger om, at han ”drager” det
modsatte
køn. Men at han udelukkende har øje for sin svenske ringforlovede A.
Det skulle være forklaringen på, at hans tidligere – meget
smukke – sekretær i skuffelse og jalousi har anklaget ham for
sexchikane.
Anklager, der dog sidste år ved samme tid virkede så troværdige, at Venstre
indgik aftale om øjeblikkelig fratrædelse med en erstatning på 30.000 kr. og
tre måneders løn til sekretæren.
I går startede så en tre-dages bizar sag ved Københavns Byret,
hvor [K] er anklageren, der sagsøger sin tidligere sekretær, B, for injurier
om
sexchikane.
Læs alt
Selv har han intet kendt til anklagernes art, eller til
indholdet af aftalen mellem Venstres top og sekretæren. Han havde blot fået
at
vide, at hun havde klaget over, at han havde ”forulempet” hende. Og
anede intet
om erstatningen, hævder han.
ABEDE EFTER A
Den lavstammede og bitre politiker prøvede i går i retssalen
over flere omgange at fremmale et billede af sig selv som den flittige,
ædruelige og myndige verdensmand, hvis sekretær fandt ham så tiltrækkende, at
hun bl.a. fik samme hårfarve og frisure som hans blonde svenske kæreste, A.
Fortsat er det en stor hemmelighed, hvad sekretærens anklager
konkret drejer sig om. Det kommer først frem ved vidneafhøringer 20. oktober.
[K] må i dag tage piller mod depression. Han ankom fuldstændig
stiv i ansigtet, mens han knugede sin forlovedes hånd. A sad med et Mona
Lisa-agtigt smil under de timelange forklaringer. Han kiggede dårligt ned til
hende.
Også sekretæren kom hånd i hånd med sin kæreste – den tidligere
Z-politiker Tom Behnke. De to så til gengæld hinanden dybt i øjnene flere
gange, og B så ud til at føle stor trøst ved at se ham på forreste
tilhørerrække.
I går kom [K] med en håndfuld hjemmestrikkede gætterier om,
hvordan anklagerne om sexchikane var opstået.
MAIL FRA A
Teorierne om skjulte varme følelser fra B side er udtænkt af [K’s]
svenske kæreste. Dem mailede A til [K] kort efter Bs anklager i august sidste
år.
[K] fortalte også, at B meget nødig så A i sin nærhed på
kontoret. Bl.a. var det faldet dårligt ud, da A havde foræret B en lille gave
som tak, fordi sekretæren havde hjulpet [K] og A med ferieforberedelserne.
Netop 6. august, da B efter fyraften gik til Venstres ledelse
med sine anklager, var [K] tilbage på Christiansborg efter en ferie med sin
kæreste i Nice og Paris. Han viste sin nye forlovelsesring frem og gav
hvidvin
og chokolade. Han havde også vist foto af sig selv i badetøj, hvad der –
lå det
mellem linjerne – godt kunne have bidraget til Bs senere angreb.
FULGTE A’s RÅD
Men feriebillederne var på ingen måde obskøne, understregede
han, selv om han ikke havde haft slips og habit på.
A’s mail et par dage efter lød plausibel for [K]. Han fulgte
derfor også sin kærestes råd om helt at skille sig af med B. Han var ellers i
første omgang indstillet på at følge en henstilling fra Venstre om at flytte
til et andet kontor, så han og B ikke skulle sidde dør om dør.”
Samme dag bragte bladet en artikel med overskriften ”
Engangsknald og nøgen pige
”. I artiklen
hed det:
”[K], tidligere folketingsmedlem for Venstre, indtil han hamrede
ind i sin sex-skandale nr. to, fremlagde i går forskellige teorier om, hvad
der
førte til anklager om sexchikane.
Hans sekretær havde misforstået en række forskellige ting, mener
han. Især 6. august sidste år – datoen, da hun gik til Venstres ledelse
med klager
over ham. Han havde berørt hende på siden, men en bemærkning om, at hun vist
havde tabt sig i hans ferie.
Han havde taget fat efter en lille mavedelle, men havde vist
ikke fået fat i noget, netop fordi hun var så tynd. Berøringen var bare en
uskyldig reprise af en berøring, hun tidligere havde givet ham, fordi han var
for tyk, sagde han.
KIGGEGE PÅ BRYSTER
Senere havde han vist henne et billede af en nøgenmodel, som han
tilfældigvis sad og studerede på sin computer, da hun kom ind på kontoret.
Han
var midt i at stemme i en ”hot or not” konkurrence på nettet, lød
hans
forklaring og havde bedt om hendes vurdering af den topløse pige.
Han skulle i biografen samme aften med sin kæreste for at se
filmen ”Unfaithful” – en film, hvor en mand hjælper en
tilfældig kvinde, der er
snublet, og derefter har de et engangs-knald. Han kaldte det ”one night
stand”.
Som hyggesnak havde han udspurgt sekretæren om, hvordan hun selv
stillede sig til den slags kortvarige seksuelle oplevelser. Hvad hun havde
svaret fremgik ikke.
Ved en tidligere lejlighed hvor sekretæren var iført en meget
lille sommertop, havde han spurgt, om hun havde vasket den på kogevask. Og
kort
efter hendes tiltræden havde han over en kop gløgg og æbleskiver berettet om
sin
lurer-sag fra Køge i 1997.
HÅNDEN PÅ RYGGEN
[K] forklarede at han netop på baggrund af sin fortid som
belurer af solariebadende kvinder i Køge Svømmehal gjorde alt, hvad han kunne
for ikke at træde ved siden af, da han kom i Folketinget. Han vidste godt,
sagde han, at ”første gang han tissede ved siden af potten, ville
pressen igen
blæse ham omkuld”.
Derfor gav han aldrig folk knus – kun i den særlige
business-udgave, han havde aftalt med sin kæreste. Med den ene hånd på ryggen
og kun med én kind. Derimod havde B ved en lejlighed givet ham et rigtigt
knus,
som tak for en fødselsdagsgave.”
I artiklen den 15. oktober 2003 med overskriften ”
LURER-[K] LYVER SIG USKYLDSREN
” hed
det:
”Afslører spøjst retssyn på sin hjemmeside
”Lurer-[K]”, der har en sag kørende om sexchikane mod sin
tidligere sekretær i Folketinget, har allerede afgjort sagen, før hans
modpart
og dommeren har mælet et kvæk.
[K] er allerede nærmest renset, fremgår det af den tidligere
Venstrepolitikers private hjemmeside.
Sagen kører over tre fulde dage. Og vi er kun gennem den første,
inden [K] altså allerede er vasket hvid.
Første retsdag forrige mandag blev ellers kun brugt til at høre
den
ene
part. Nemlig [K’s] alenlange
beretninger om sig selv, hans tårevædede nedtur, og den dårlige behandling,
han
har fået af bl.a. Venstre. Også hans første sexsag fra 1997, da han belurede
kvinder i Køge Svømmehalds solarium, lagde han frem, nærmest som bevis på,
hvor
hårdt han har haft det.
Lidt af et misbrugt lam i ulvekløer, fornemmede man.
TRÆT OG LETTET
Om første retsdag skriver [K] bl.a., at han var træt bagefter.
Men også lettet over at få lejlighed til at forklare sagen i retten. Han
mener,
han fik dæmmet op for en række historier. Bl.a. blev det bekræftet, skriver
han, at HK talte usandt! Det blev bevist, fastslår [K] uden tøven, at [K]
ikke
havde fuldt kendskab til aftrædelsesordningen for den vrede sekretær. Den så
han først tre måneder senere.
Påstanden om, at det nu er bevist, er ren ønsketænkning.
Hans påberåbte uvidenhed er netop et af sagens delikate punkter.
Hvis han har kendt forliget mellem sekretæren og Venstre, har han også kendt
til hendes anklager og indrømmet noget, inden parterne blev enige. Bl.a. om
en
erstatning til sekretæren på 30.000 kr. Penge, som Venstre kræver af [K].
Om det hele er foregået bag hans uskyldige ryg, skal frem på
mandag ved retsmøde nr. to.
Det bliver selveste formanden for Folketinget, Christian
Mejdahl, der leverer det afgørende vidnesbyrd. Han var dengang gruppeformand
i
Venstre, og det bliver et interessant ”high noon”, når hans
troværdighed skal
ve
jes
af dommeren over for [K’s].
Christian Mejdahl har på forhånd fortalt i Ekstra Bladet, at han
ikke fortryder sine tidligere udtalelser om [K’s] medviden. Og at han
har taget
notater dengang, som han vil støtte sin vidneforklaring til.
[K] har i øvrigt også mødt modgang og uforstående omgivelser på
sin egen hjemmeside. Det fremgår, at han desværre må lukke debatfunktionen på
siden, fordi der ”er oprettet anonyme og underlødige indlæg”.”
Den 21. oktober 2003 hed det på bladets forside: ”
Anklager Lurer-[K] for sex-chikane: SÅ KLAM
VAR HAN
”. I lederen med overskriften ”
DEN
EROTISKE POLITIKER”
bragt samme dag hed det blandt andet:
”I går skulle sekretæren så omsider i retten vidne under
strafansvar om, hvad hun havde oplevet i selskab med den erotiske politiker.
Det blev en noget anden historie end den, han fortalte dommeren for få dage
siden: [K] havde været klamt nærgående gang på gang – indtil hun brød
sammen og
søgte beskyttelse hos Venstres daværende gruppeformand Christian Mejdahl.
”
Hovedartikel den 21. oktober 2003 havde overskriften ”
[K] VILLE ALTID KRAMME MIG
”. I en
mindre artikel med overskriften ”
HÅRDT
ARBEJDE AT VÆRE LURER
” hed det:
”Flemming Jensen er vred over folketingsmand [K’s] optræden i
DR-programmet 19direkte i aftes.
- [K] siger i tv, at han gerne vil have sandheden frem. Det vil
jeg gerne hjælpe ham med, siger Flemming Jensen, som var tillidsmand for
personalet i Køge Svømmehal, da politikeren blev afsløret som lurer i 1997.
Gennem nogle huller i en mur belurede han de nøgne mennesker i et solarium.
I tv-debatten i aftes med Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert
gjorde et stort nummer ud af, at han ikke havde boret hullerne – bare
kigget
gennem dem.
SKRUEDE PLADE LØS
- Det er helt forkert. Han kom ikke bare forbi et hul i en mur,
siger tillidsmanden.
- For at kunne kigge gennem hullerne, var det nødvendigt at
skrue en stor plade løs og kravle ud i en skunk på 2. sal. En ret besværlig
proces. Det kunne man kun finde på, hvis man vidste, at der var boret
kighuller
ind til solariet. For hullerne kunne ikke ses fra den anden side, forklarer
Flemming
Jensen.
”
Den 23. oktober 2003 bragte bladet en artikel med overskriften ”
Lurer-[K] sværter sekretæren: HUN VILLE
SELV VÆRE AFKLÆDT
”.
I artiklen hed det blandt andet:
”- Hvis min sekretær har haft problemer med at vælge sit tøj om
morgenen, så har de bestået i, at hun ville have så lidt på som muligt.
Lurer-[K] sværtede sin sekretær godt og grundigt i går i
Københavns Byret i en lang, eksalteret talestrøm. ”Hvis de er rådne, er
jeg
speget”, som han sagde om sit højest blandede modangreb.
”
Den 4. november 2003 bragte bladet en artikel med overskriften ”
AFVISER TRUSLER FRA LURER-[K] – Brokker sig
over noget, der aldrig er sagt eller skrevet
”.
Den 7. november 2003 bragte bladet som svar på to læserbreve et
indlæg fra ansvarshavende chefredaktør Bent Falbert, hvori det hed:
”Det er korrekt, at vi længe troede, at [K] selv havde betjent
boremaskinen.
I tv-debatten ”19direkte” for nylig oplyste [K] imidlertid, at han
ikke selv
havde boret hullerne til solariet, men alene kigget gennem dem. Jeg
opfordrede
ham derefter til at oplyse, hvem der havde boret hullerne. Han svarede, at
Ekstra Bladet selv kunne undersøge sagen.
Udsendelsen medførte samme aften en henvendelse til mig fra Køge
Svømmehals daværende tillidsmand Flemming Jensen. Som meddelt i Ekstra Bladet
dagen efter oplyste han, at man skulle fjerne en stor plade og kravle gennem
en
skunk for at nå frem til de berømte huller i muren. [K] har altså skullet
anstrenge sig og kende omgivelserne godt for at kunne belure gæsterne i
solariet. Der var ikke tale om huller, han lige passerede i farten,
forklarede
tillidsmanden.
Hovedsagen er vel i øvrigt, at han lurede. Ikke så meget om han
borede.
Med venlig hilsen
Bent Falbert”
Den 11. november 2003 bragte bladet en satire-stribe, der
forestillede [K] udtale sig til TV. I teksten hed det blandt andet:
”Jeg vil lige slå fast igen, at jeg ikke er et sexmonster. Jeg
er bare en venlig lille politiker, der kan li´ at gnide sin tissemand uden at
nogen kommer til skade” og
”Oprejsning? Nej, det får jeg kun, når jeg ifører mig
blondetrusser og kigger gennem et hul, mens en forbipasserende prutter mig i
hovedet!”
I en artikel den 19. november 2003 med overskriften ”
TO LIV, TO NUMRE, ÉN LURER-[K]
” hed det
i en underrubrik ”Dualsim er et nyt dansk mobilfirma der henvender sig
til folk
med et dobbeltliv. Men hvad har det med Lurer-[K] at gøre? En del!”
I artiklen hed det:
”- Jacob.
-
Michael Jeppesen, Ekstra
Bladet. Det er dig, der har lavet de der dobbeltlivsannoncer for Dualsim,
ikke
sandt?
- Jo.
-
En af jeres annoncer
handler om en fyr, som i sin fritid er spanking-entusiast. Hvorfor valgte I
at
kalde ham for [K]?
- Spørg mig egentlig ikke. Vi sad og kiggede efter drengenavne,
og så kiggede vi under Danmarks Statistik, og så valgte vi et navn.
-
Er det tilfældigt, at
det lige blev [K]?
- Det er 100 procent tilfældigt.
MEN ER DET NU OGSÅ DET?
Dualsim kan noget, som mange andre også kan. De kan sælge en
lille dims som gør, at du kan have dit helt almindelige nummer, som din kone
eller kæreste kender.
Og så kan du have et hemmeligt, som jo ikke just er nogen
ulempe, hvis man lever sine fantasier ud i det skjulte. Og du kan have begge
numre i samme mobil.
Annoncerne handler om sex. I et dobbeltliv. Under overskriften
”To liv. To numre. En mobiltelefon”.
Men hvorfor køre det seksuelle ind i alle annoncerne? Hvorfor
køre på et dobbeltliv? Hvor har de fået inspirationen fra? Måske kan man få
et
svar, hvis man kigger lidt nærmere på ejeren af firmaet.
ULRICH KARPF
- Folketinget.
-
Det er Michael Jeppesen.
Har I en, der hedder Ulrich Karpf?
- Et øjeblik Nej
-
Kan du se, om I har haft
en, der hedder det?
- Nej, det kan jeg ikke lige se i det her system Et øjeblik Hvordan
staver du til hans efternavn?
-
Karpf.
- Jeg har ham her, han har været sekretær i Folketinget indtil
for nylig.
-
Okay Hvem var han
sekretær for?
- Han var sekretær for [K], indtil [K] stoppede herinde.
-
Altså Ulrich Karpf har
været sekretær for Lurer-[K]?
- Øh Ja
-
Sammen med hende B?
- Ja.
-
Tak.
NU FORSTÅR JEG DET HELE
Per Ulrich.
Michael Jeppesen fra
Ekstra Bladet. Er det Ulrich Karpf?
Ja, det er det.
Jeg laver en artikel om
dualsim og de her fantastiske muligheder, man har for at leve et dobbeltliv
med
to numre. Det er dig, der ejer Dualsim, ikke sandt?
Jo, det er det.
Går folk simpelthen rundt
med alt muligt mærkeligt i deres seksuelle gemakker, der gør det nødvendigt
med
denne her slags ting og sager?
Det ved jeg sgu ikke. Har folk alle mulige seksuelle hemmeligheder Jamen,
jeg kender ikke folk.
Hvor har du fået
inspirationen til at lave det her?
Jamen, det er jo sammen med bureauet. Vores reklamebureau.
Og lige et sidste
spørgsmål. Er der mange lurere blandt jeres kunder?
Om der er mange lurere blandt vores kunder!?! Jeg ved ikke, hvad
du snakker om.
Jo, det tror jeg godt, du
ved.
Jamen, det vil jeg slet ikke udtale mig om!”
Den 4. december 2003 bragte bladet en leder med overskriften ”
[K] MED REJST HOVED
” og to artikler med
overskrifterne ”
DET ENDTE DA UAFGJORT
”
og ”
SAGEN KORT
”.
I en artikel den 7. december 2003 med overskriften ”
Hvad drikker [K]
” hed det blandt andet:
”
Han bedyrer, at han ikke selv havde boret kighullerne, og det må
vi vel tro på.
Til gengæld forudsatte beluringen, at [K] først skulle skrue en
plade af og derefter mave sig ind i en skunk for at kunne beundre
Køge-kvindernes attributter – og det kender vi jo alle. Hvor ofte har vi
ikke
været i en svømmehal, set en plade og tænkt:
- Gad vide, om ikke jeg skulle skrue den af for at kravle ind og
se, om der noget at se?
Efter en masse bøvl mundede det ud i en underholdende retssag,
som fandt sin afslutning i denne uge. [K] tabte sagen med piber og trommer,
hvilket ikke forhindrede ham i at erklære, at sagen endte uafgjort.
”
Til artiklen var blandt andet knyttet følgende citater:
”Jeg havde aldrig sjoveren fremme” og ”Jeg har i dag oplevet
en
retssag, som er endt uafgjort.”.
I artiklen med overskriften ”
ÅRETS NYTÅRSTORSK
” den 26. december 2003 hed det:
”
Og så har lureren [K] selv skrevet adskillige breve til Ekstra
Bladet for at blive nomineret – men det kan også blive
for
småt.
”
Ved brev af 29. oktober 2003 anmodede [K] Ekstra Bladet om at
bringe et genmæle i anledning af artiklen den 21. oktober 2003 med
overskriften
”
HÅRDT ARBEJDE AT VÆRE LURER
”
Ved brev af 4. november 2003 afviste bladet at bringe et genmæle.
Ved brev af 8. december 2003 anmodede [K] Ekstra Bladet om at
bringe et genmæle i anledning af en artikel den 7. december 2003.
Den 19. december 2003 bragte bladet følgende:
”
[K] PROTESTERER
Folketingsmanden [K] (engang Venstre) accepterer, at han 7.12.
er nomineret til titlen Årets Nytårstorsk. Men i et brev til redaktionen
protesterer han på tre punkter:
Han nægter at have ”afskruet en plade”, da han i sin tid
belurede damer i solariet i Køge Svømmeland. Nok lurede han – men andre
skruede, hævder han.
Han bestrider at have udtalt, at han ”aldrig havde sjoveren
fremme” under beluringen, hvor han blev afsløret af et
overvågningskamera.
Han afviser at have tabt retssagen mod sin fhv. sekretær ”med
piber og trommer”. Det er dog en kendsgerning, at han tabte injuriesagen
mod
hende efter hendes anklage om sexchikane, og han skal betale hende 40.000 kr.
i
omkostninger. Men Ekstra Bladet erkender, at dommen blev afsagt uden skotsk
musikledsagelse.”
[K] har indledningsvis anført, at han er enig med Ekstra Bladets
redaktør i, at han som politiker må tåle mere nærgående og kritisk omtale end
andre, men han må have samme form for beskyttelse som andre borgere i forhold
til faktuelle fejl, genmælekrav og bevidst
tendentiøse og skadevoldende artikler. Han har samtidig afvist, at hans
anbringender – som anført af Ekstra Bladet – ikke skulle falde
inden for rammerne
af god presseskik.
[K] har i forhold til artiklen den 7. oktober 2003 anført, at
Ekstra Bladet har tilsidesat punkt A.2., A.3. og C.3. i de vejledende regler
for god presseskik. Herudover har bladet tilsidesat punkt C.8., idet man har
relanceret en sag fra 1997, hvor han fik en bøde på 800 kr. for at kigge
gennem
et hul i Køge Svømmelands solarier, som var den passeret i går, og dette er
gjort i en sådan grad, at gadens parlament alene nu omtaler ham som
”Lurer-[K]”.
Det er hverken fair eller acceptabelt, at han skal straffes to gange i den
samme sag. Det er ikke korrekt, når bladet over for nævnet anfører, at han i
årevis er blevet kaldt ”Lurer-[K]”, idet der er tale om en titel,
der alene er
frembragt af Ekstra Bladet.
[K] har videre anført, at der i artiklen er bragte forkerte
oplysninger. Udsagnet ”Lurer-[K] har en privat teori: Min sekretær var
jaloux”
er ikke korrekt, idet han aldrig har klandret sekretæren for at være jaloux,
hvilket heller ikke fremgår af retsreferatet. Samtidig fremstår overskriften,
som om det er ham, der er citeret, hvilket ikke er tilfældet. Det er heller
ikke korrekt, når det i en overskrift inde i artiklen anføres, at han
”kiggede
på bryster”, eller at han skulle i biografen og se filmen
”Unfaithfull”.
I forhold til artiklen den 15. oktober 2003 har [K] anført, at
punkt A.6. er tilsidesat, idet der ingenlunde i artiklen føres dokumentation
for overskriftens postulat om, at han skulle ”lyve” sig uskyldig.
Han havde
intet ejerskab til det forlig, der blev indgået uden ham. Artiklens
insinuationer
er derfor ude af trit med virkeligheden. Det er heller ikke korrekt, at han
”straks
gik hjem og skrev løs på sin hjemmeside ”, idet teksten først blev lagt
på
hjemmesiden dagen efter.
I forhold til artiklen den 21. oktober 2003 har [K] anført, at
der ikke er dækning for bladets anvendelse af udtrykket ”klam” i
overskriften.
Ordet er hentet ud af den blå luft og end ikke brugt af sekretæren, ligesom
det
ikke fremgår af noget retsreferat. Endvidere udlægger artiklen kun de
”positive”
udtalelser fra sekretæren. Det er ikke fair. Det er heller ikke korrekt, når
det i en mindre artikel anføres, at han skulle have ”skruet en stor
plade løs”.
Han har henvist til brev af 17. november 2003 fra Politimesteren i Køge. Den
ansvarshavende redaktør, Bent Falbert, har efterfølgende fremsat påstanden i
to
tv-interviews. Ligeledes er påstanden i lederen om, at ”[K] havde været
klamt
nærgående gang på gang” forkert, og ikke fremført af sekretæren i
retten.
I forhold til artiklen den 23. oktober 2003 har [K] anført, at
han aldrig har fremsat en sådan påstand som angivet i overskriften. Han har
ej
heller kaldt sin modpart for ”rådden”, men alene sagt, at
”hvis de er røget, så
er jeg speget”. Bladets uacceptable tese om, at han har sværtet
sekretæren til,
bygger således på et fejlcitat om, at han skulle have kaldt hende
”rådden”.
Seks andre medier, der refererede den samme sætning, skrev ikke
”rådden”, men
citerede hans talemåde korrekt.
I forhold til artiklen den 4. november 2003 har [K] anført, at
overskriften ikke er korrekt, idet han har godtgjort, at bladet har skrevet,
at
han skulle have ”boret huller” og ”afskruet en stor
plade”. I artiklen
genfremsættes tillige de forkerte påstande om lurer-aktiviteten. I artiklen
den
7. november 2003 har den ansvarshavende redaktør genfremsat påstanden om, at
han har ”afskruet en stor plade”. Dette postulat kan der ikke
findes bevis for,
jf. brev af 17. november 2003 fra Politimesteren i Køge.
[K] har i forhold til satire-striben den 11. november 2003 anført,
at han er opmærksom på at være ekstra tolerant og tåle megen humør i en
vittighedstegning men finder, at der fremsættes nogle grove beskyldninger mod
ham, blandt andet at han skulle være transvestit, der går med
”blondetrusser”.
[K] har i relation til klagerne over artiklerne i perioden den
7. oktober - 11. november 2003 oplyst, at han for længst har opgivet at
udtale
sig til bladet og næppe agter at gøre det fremover. Dette berettiger
imidlertid
ikke bladet til at viderebringe urigtige oplysninger og tilsidesætte god
presseskik. Bladet har under hele den konkrete klageperiode konsekvent
undladt
at forelægge ham de særdeles krænkende artikler, før de blev offentliggjort.
Han har i øvrigt gentagne gange til brug for bladets kildefakta henvist
bladet
til sine advokater for af/bekræftelse af fakta, hvilket bladet kun en enkelt
gang har benyttet sig af.
[K] har i forhold til artiklen den 19. november 2003 oplyst,
at
han ingen tilknytning har til det pågældende teleselskab,
at
han for
over et år siden har haft ansat Per Ulrich Karpf, som i dag angiveligt
arbejder
med det pågældende teleselskab,
at
han har modtaget en mail fra Per
Ulrich Karpf, som afviser, at han tilnærmelsesvis har udtalt sig som angivet
i
bladet,
og at
lederen af Folketingets telefoncentral i en mail har
meddelt ham, at de ansatte i telefoncentralen ikke har udtalt sig som
gengivet
i bladet.
[K] har videre anført, at bladet ved det bragte genmæle den 19.
december 2003 på ingen måde har bragt et dementi af de tidligere bragte
oplysninger. Der er således ingen beklagelse i den såkaldte
”berigtigelse”. Der
er intet, der bliver berigtiget, hvorimod genmælekravet i kommenteret form
latterliggøres,
og der bringes en ny forkert oplysning om, at han er blevet nomineret til
årets
Nytårstorsk-konkurrence.
I forhold til artiklen den 26. december 2003 har [K] anført, at
det er ukorrekt, når det anføres, at han har skrevet adskillige breve til
Ekstra Bladet for at blive nomineret til årets Nytårstorsk-konkurrence. Det
savner enhver form for anstændighed at bringe denne oplysning.
Ekstra Bladet har i forhold til artiklerne fra den 7. oktober
til den 19. november 2003 anført, at det er bladets hovedsynspunkt, at [K]
som
politiker må tåle mere nærgående og kritisk omtale end andre. Det er alene
hans
to offentlige fremtrædende med seksuelle undertoner – hans beluring af
solariegæster
i Køge Svømmehal i 1997 og sexchikaneopgøret med hans daværende sekretær i
2002
og 2003 – der har påkaldt sig opmærksomhed. Den første sag gav ham i
pressen
tilnavnet Lurer-[K]. Det virker meningsløst, at han nu anker over et så
præcist
signalement. Under alle omstændigheder er betegnelsen så gammel og
indarbejdet,
at den falder udenfor medieansvarslovens påtalefrist på 4 uger.
Bladet har videre anført, at det er meningsløst at kommentere de
fleste af [K’s] anbringender, idet de intet har at gøre med rammerne for
god
presseskik. Bladets journalist hørte [K] sige ”rådden” i retten.
[K] har sin
helt egen opfattelse af talemåder, og journalistens sigte med at skrive
”rådden” har blot været at afspejle dette forhold.
Efter bladets opfattelse er det uden for al rimelighed, at [K]
klager over, at der skulle være opstillet begrænsninger i hans adgang til
bladets spalter. Bladets journalister har forud for praktisk talt enhver
omtale
af ham forsøgt at få hans kommentar. Han har ikke reageret på telefonbeskeder
eller meddelelser, der er lagt på hans telefonsvarer, og han har afvist
bladets
medarbejder, når hun har henvendt sig på hans kontor. Bladet har henvist til
læserbrev af 16. december 2002, hvor han udtrykkeligt oplyser, at han har
valgt
ikke at udtale sig til bladet.
Bladet har videre anført, at man har afvist hans genmælekrav af
29. oktober 2003, idet han ønskede berigtiget forhold, som ikke var omtalt i
bladet. Oplysningen om, hvorvidt [K] har skruet en plade af, stammer fra
daværende tillidsmand i Køge Svømmehal, Flemming
Jensen, der mener, at den film, som afslørede
[K] under beluringen, samtidig dokumenterer ad hvilken vej, han skaffede sig
adgang til at kigge gennem hullerne til solariet. Det afgørende i forhold til
sagen er, at det er ubestridt, at [K] gentagne gange har beluret kvinder
igennem
nogle huller.
Bladet har i forhold til artiklerne den 4. og 26. december 2003
anført, at man betragter [K’s] færden i svømmehaller, i Køge Byråd, på
Christiansborg, i Byretten og i de endeløse klageskrivelser til Pressenævnet
som et revynummer, der er vanskeligt at tage alvorligt. Om klagen over det
ufyldestgørende genmæle har bladet anført, at [K] i brev af 8. december 2003
overlod det til den ansvarshavende redaktør at udforme det genmæle, han
ønskede. Den 19. december 2003 bragte bladet genmælet, hvorfor klagers
genmælekrav afvises, da det allerede er opfyldt.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Jesper
Rothe, David Trads,
Kaare R. Skou
og
Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Det er Pressenævnets opfattelse, at politikere i forhold til
andre som offentlige personer må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af
deres person og de handlinger, de foretager. Det er samtidig nævnets
opfattelse, at der må gives medierne vide rammer med hensyn til satiriske
gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.
Dette
må særligt gælde i forhold til offentlige personer, f.eks. politikere. Det er
netop kendetegnende for en række af de påklagede artikler, at de er bragt med
en meget tydelig satirisk vinkel. Nævnet skal bemærke, at den samlede mængde
af
nærgående og kritisk omtale kan antage en sådan karakter, at selv offentlige
personers grænser må anses for overskredet.
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning
om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er
egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er
bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes
rigtighed
er utvivlsom.
Nævnet finder i forhold til artiklen den 7. oktober 2003 ikke
grundlag for at udtale kritik af, at Ekstra Bladet har omtalt den tidligere
sag
fra Køge Svømmehal i 1997, idet det var relevant henset til karakteren af den
verserende sag. Nævnet finder ej heller grundlag for at udtale kritik af
udtrykket
”Lurer-[K]”, idet der er tradition i dele af pressen for, at
politikere og
andre offentlige personer betegnes med øgenavne af satirisk karakter.
Efter de foreliggende oplysninger har Ekstra Bladet forsøgt at
indhente [K’s] kommentarer til denne og til senere artikler, men han har
ikke
ønsket at afgive kommentarer til bladet. Nævnet finder på den baggrund ikke
grundlag for at konstatere, at bladet ikke har efterprøvet oplysningerne i
særlig grad, eller at bladet skulle have tilsidesat punkt C.3. i de
vejledende
regler for god presseskik ved at have undladt en ligelig gengivelse af
parternes synspunkter. Nævnet finder heller ikke grundlag for at konstatere,
at
bladet ikke har udvist kritik over for de kilder, man har anvendt.
Med hensyn til udsagnet ”Lurer-[K] har en privat teori: Min
sekretær var jaloux” bemærker nævnet, at udsagnet må anses som bladets
sammenfatning af de forklaringer, [K] afgav i retten. Der er ikke grundlag
for
at udtale kritik af bladet. Nævnet har ikke mulighed for at vurdere
rigtigheden
af oplysningerne om, at han ”kiggede på bryster”, og at han skulle
i biografen
og se filmen ”Unfaithfull”. Under alle omstændigheder finder nævnet
ikke, at
oplysningerne er af en sådan ærekrænkende eller agtelsesforringende karakter,
at der er grundlag for at udtale kritik af bladet.
Nævnet har ikke mulighed for at vurdere, om [K] havde kendskab
til det forlig, der i sin tid blev indgået mellem sekretæren og Venstre.
Nævnet
finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for kritik af bladet i anledning
af
overskriften ”Lurer-[K] lyver sig uskyldsren”, der er udtryk for en
vurdering
fra bladets side.
Ordet ”klam” på forsiden af Ekstra Bladet den 21.oktober 2003 må
efter nævnets opfattelse ses som bladets sammenfatning om [K] på baggrund af
de
forklaringer, som sekretæren afgav i retten. Det samme gælder for udsagnet i
lederen samme dag. Bladet har ikke handlet i strid med god presseskik på
dette
punkt.
Nævnet bemærker til kravet om genmæle, at bladet i artiklen den
21. oktober 2003 har bragt kommentarer fra den tidligere tillidsmand i Køge
Svømmehal til en tv-udsendelse dagen før, hvor [K] skulle have oplyst, at han
ikke havde boret huller, men alene kigget gennem dem. Da oplysningerne fra
tillidsmanden efter nævnets opfattelse ikke fremstår som oplysninger af en
sådan faktisk karakter, har bladet ikke været forpligtet til at bringe
[K’s]
genmæle. Nævnet finder heller ikke, at bladet ved at bringe tillidsmandens
kommentarer til sagen har handlet i strid med god presseskik.
Om artiklen den 23. oktober 2003 bemærker nævnet, at udsagnet
”Lurer-[K] sværter sekretæren til” må anses at være bladets
vurdering af [K’s]
udsagn om, hvorledes sekretæren klædte sig. Der er ikke grundlag for at
udtale
kritik på dette punkt. Nævnet har på baggrund af parternes modstridende
forklaringer
ikke mulighed for at vurdere, om [K] under retssagen skulle have kaldt sin
tidligere sekretær for ”rådden”, og heller ikke på dette punkt er
der grundlag
for kritik.
Nævnet bemærker i forhold til artiklen den 4. november 2003, at
overskriften ”Afviser trusler fra Lurer-[K] – Brokker sig over
noget, der
aldrig er sagt eller skrevet” er udtryk for Ekstra Bladets vurdering af,
at [K]
har reageret over for bladet i forhold til oplysninger, som ikke har været
bragt i bladet. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af bladet i
den anledning.
Ekstra Bladets redaktør har i artiklen den 7. november 2003
alene refereret, hvad den tidligere tillidsmand i Køge Svømmehal skulle have
oplyst over for ham. Nævnet finder på den baggrund ikke, at bladet har
handlet
i strid med god presseskik på dette punkt.
I relation til satire-striben den 11. november 2003 bemærker
nævnet, at der er tale om grovkornet satire, der relaterer sig til den
tidligere sag fra Køge Svømmehal og [K’s] retssag mod sin tidligere
sekretær.
Nævnet finder, at det må stå klart for bladets læsere, at de udsagn, der
bringes, ikke på nogen måde skal tages for pålydende, men alene er bragt i en
stærkt satirisk sammenhæng. Nævnet finder ikke, at bladet har overskredet
grænsen for, hvad en satirisk gengivelse bør indeholde og finder derfor ikke
grundlag for kritik af bladet.
I forhold til artiklen den 19. november 2003 bemærker nævnet, at
nævnet ikke har mulighed for tage stilling til, hvad der blev sagt under
journalistens samtaler med Per Ulrich Karpf og telefonomstillingen i
Folketinget. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af
artiklen, der er skrevet med en meget tydelig satirisk vinkel.
Efter medieansvarslovens § 34, stk. 2 er fristen for klage over
tilsidesættelse af god presseskik 4 uger fra offentliggørelsen i mediet. Da
klagen over lederen og de to artikler den 4. december 2003 først er modtaget
i
nævnet den 19. januar 2004, er klagefristen overskredet, og nævnet afviser
denne del af klagen. Nævnet finder det uden betydning, at [K] ved brev af 5.
december 2003 har oplyst over for nævnet, at han aktuelt arbejdede på en ny
klage, som han påtænkte at fremsende til nævnet.
Bladets offentliggørelse den 19. december 2003 har karakter af
en rettelse i forhold til oplysninger bragt i en artikel den 7. december
2003,
der fremstår som en artikel med en meget tydelig satirisk vinkel. Henset til
den samlede karakter af artiklen den 7. december 2003 finder nævnet ikke, at
der er tale om oplysninger af en sådan faktisk karakter, at [K] har krav på
genmæle efter medieansvarsloven.
I relation til artiklen den 26. december 2003 bemærker nævnet,
at udsagnet om [K] er bragt i en stærk satirisk ramme, der vedrører kåring af
årets ”Nytårstorsk”. Under hensyn hertil finder nævnet, at der ikke
er grundlag
for at udtale kritik af bladet, uanset at udsagnet ikke måtte være korrekt.
Nævnet skal afslutningsvis bemærke, at nævnet ikke finder, at
Ekstra Bladets omtale af [K] samlet set har en sådan karakter, at bladet har
tilsidesat god presseskik.
Afgjort den 16. marts 2004.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00697 Retsinformation · 31. oktober 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 13/2003 Retsinformation · 14. marts 2003
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/43 Retsinformation · 30. marts 2011
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 74/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00232 Retsinformation · 17. april 2012
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-756 Retsinformation · 22. november 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0828 Retsinformation · 30. juni 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0820 Retsinformation · 30. juni 2009
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-428 Retsinformation · 12. februar 2007
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-69 Retsinformation · 4. januar 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2004-6-9 Retsinformation · 21. december 2004