Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-103

KEN nr 10332 af 16/03/2004Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet21. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2003-6-103

[K – en mand], MF, har klaget til Pressenævnet over artikler

bragt i Ekstra Bladet den 7., 15., 21., og 23. oktober, den 4., 7., 11. og

19.

november samt den 4. og 26. december 2003, idet han mener, at god presseskik

er

tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at bladet i et tilfælde har afvist

at bringe et genmæle og i et andet tilfælde alene har bragt et

ufyldestgørende

genmæle.

I artiklen den 7. oktober 2003, der bar overskriften ”

SEX-CHIKANE – IKKE MIG”

, hed det:

”Lurer-[K] har privat

teori: Min sekretær var jaloux

Som en anden Misse Møghe i Matador-serien har den tidligere

Venstre-politiker, [K], også forestillinger om, at han ”drager” det

modsatte

køn. Men at han udelukkende har øje for sin svenske ringforlovede A.

Det skulle være forklaringen på, at hans tidligere – meget

smukke – sekretær i skuffelse og jalousi har anklaget ham for

sexchikane.

Anklager, der dog sidste år ved samme tid virkede så troværdige, at Venstre

indgik aftale om øjeblikkelig fratrædelse med en erstatning på 30.000 kr. og

tre måneders løn til sekretæren.

I går startede så en tre-dages bizar sag ved Københavns Byret,

hvor [K] er anklageren, der sagsøger sin tidligere sekretær, B, for injurier

om

sexchikane.

Læs alt

Selv har han intet kendt til anklagernes art, eller til

indholdet af aftalen mellem Venstres top og sekretæren. Han havde blot fået

at

vide, at hun havde klaget over, at han havde ”forulempet” hende. Og

anede intet

om erstatningen, hævder han.

ABEDE EFTER A

Den lavstammede og bitre politiker prøvede i går i retssalen

over flere omgange at fremmale et billede af sig selv som den flittige,

ædruelige og myndige verdensmand, hvis sekretær fandt ham så tiltrækkende, at

hun bl.a. fik samme hårfarve og frisure som hans blonde svenske kæreste, A.

Fortsat er det en stor hemmelighed, hvad sekretærens anklager

konkret drejer sig om. Det kommer først frem ved vidneafhøringer 20. oktober.

[K] må i dag tage piller mod depression. Han ankom fuldstændig

stiv i ansigtet, mens han knugede sin forlovedes hånd. A sad med et Mona

Lisa-agtigt smil under de timelange forklaringer. Han kiggede dårligt ned til

hende.

Også sekretæren kom hånd i hånd med sin kæreste – den tidligere

Z-politiker Tom Behnke. De to så til gengæld hinanden dybt i øjnene flere

gange, og B så ud til at føle stor trøst ved at se ham på forreste

tilhørerrække.

I går kom [K] med en håndfuld hjemmestrikkede gætterier om,

hvordan anklagerne om sexchikane var opstået.

MAIL FRA A

Teorierne om skjulte varme følelser fra B side er udtænkt af [K’s]

svenske kæreste. Dem mailede A til [K] kort efter Bs anklager i august sidste

år.

[K] fortalte også, at B meget nødig så A i sin nærhed på

kontoret. Bl.a. var det faldet dårligt ud, da A havde foræret B en lille gave

som tak, fordi sekretæren havde hjulpet [K] og A med ferieforberedelserne.

Netop 6. august, da B efter fyraften gik til Venstres ledelse

med sine anklager, var [K] tilbage på Christiansborg efter en ferie med sin

kæreste i Nice og Paris. Han viste sin nye forlovelsesring frem og gav

hvidvin

og chokolade. Han havde også vist foto af sig selv i badetøj, hvad der –

lå det

mellem linjerne – godt kunne have bidraget til Bs senere angreb.

FULGTE A’s RÅD

Men feriebillederne var på ingen måde obskøne, understregede

han, selv om han ikke havde haft slips og habit på.

A’s mail et par dage efter lød plausibel for [K]. Han fulgte

derfor også sin kærestes råd om helt at skille sig af med B. Han var ellers i

første omgang indstillet på at følge en henstilling fra Venstre om at flytte

til et andet kontor, så han og B ikke skulle sidde dør om dør.”

Samme dag bragte bladet en artikel med overskriften ”

Engangsknald og nøgen pige

”. I artiklen

hed det:

”[K], tidligere folketingsmedlem for Venstre, indtil han hamrede

ind i sin sex-skandale nr. to, fremlagde i går forskellige teorier om, hvad

der

førte til anklager om sexchikane.

Hans sekretær havde misforstået en række forskellige ting, mener

han. Især 6. august sidste år – datoen, da hun gik til Venstres ledelse

med klager

over ham. Han havde berørt hende på siden, men en bemærkning om, at hun vist

havde tabt sig i hans ferie.

Han havde taget fat efter en lille mavedelle, men havde vist

ikke fået fat i noget, netop fordi hun var så tynd. Berøringen var bare en

uskyldig reprise af en berøring, hun tidligere havde givet ham, fordi han var

for tyk, sagde han.

KIGGEGE PÅ BRYSTER

Senere havde han vist henne et billede af en nøgenmodel, som han

tilfældigvis sad og studerede på sin computer, da hun kom ind på kontoret.

Han

var midt i at stemme i en ”hot or not” konkurrence på nettet, lød

hans

forklaring og havde bedt om hendes vurdering af den topløse pige.

Han skulle i biografen samme aften med sin kæreste for at se

filmen ”Unfaithful” – en film, hvor en mand hjælper en

tilfældig kvinde, der er

snublet, og derefter har de et engangs-knald. Han kaldte det ”one night

stand”.

Som hyggesnak havde han udspurgt sekretæren om, hvordan hun selv

stillede sig til den slags kortvarige seksuelle oplevelser. Hvad hun havde

svaret fremgik ikke.

Ved en tidligere lejlighed hvor sekretæren var iført en meget

lille sommertop, havde han spurgt, om hun havde vasket den på kogevask. Og

kort

efter hendes tiltræden havde han over en kop gløgg og æbleskiver berettet om

sin

lurer-sag fra Køge i 1997.

HÅNDEN PÅ RYGGEN

[K] forklarede at han netop på baggrund af sin fortid som

belurer af solariebadende kvinder i Køge Svømmehal gjorde alt, hvad han kunne

for ikke at træde ved siden af, da han kom i Folketinget. Han vidste godt,

sagde han, at ”første gang han tissede ved siden af potten, ville

pressen igen

blæse ham omkuld”.

Derfor gav han aldrig folk knus – kun i den særlige

business-udgave, han havde aftalt med sin kæreste. Med den ene hånd på ryggen

og kun med én kind. Derimod havde B ved en lejlighed givet ham et rigtigt

knus,

som tak for en fødselsdagsgave.”

I artiklen den 15. oktober 2003 med overskriften ”

LURER-[K] LYVER SIG USKYLDSREN

” hed

det:

”Afslører spøjst retssyn på sin hjemmeside

”Lurer-[K]”, der har en sag kørende om sexchikane mod sin

tidligere sekretær i Folketinget, har allerede afgjort sagen, før hans

modpart

og dommeren har mælet et kvæk.

[K] er allerede nærmest renset, fremgår det af den tidligere

Venstrepolitikers private hjemmeside.

Sagen kører over tre fulde dage. Og vi er kun gennem den første,

inden [K] altså allerede er vasket hvid.

Første retsdag forrige mandag blev ellers kun brugt til at høre

den

ene

part. Nemlig [K’s] alenlange

beretninger om sig selv, hans tårevædede nedtur, og den dårlige behandling,

han

har fået af bl.a. Venstre. Også hans første sexsag fra 1997, da han belurede

kvinder i Køge Svømmehalds solarium, lagde han frem, nærmest som bevis på,

hvor

hårdt han har haft det.

Lidt af et misbrugt lam i ulvekløer, fornemmede man.

TRÆT OG LETTET

Om første retsdag skriver [K] bl.a., at han var træt bagefter.

Men også lettet over at få lejlighed til at forklare sagen i retten. Han

mener,

han fik dæmmet op for en række historier. Bl.a. blev det bekræftet, skriver

han, at HK talte usandt! Det blev bevist, fastslår [K] uden tøven, at [K]

ikke

havde fuldt kendskab til aftrædelsesordningen for den vrede sekretær. Den så

han først tre måneder senere.

Påstanden om, at det nu er bevist, er ren ønsketænkning.

Hans påberåbte uvidenhed er netop et af sagens delikate punkter.

Hvis han har kendt forliget mellem sekretæren og Venstre, har han også kendt

til hendes anklager og indrømmet noget, inden parterne blev enige. Bl.a. om

en

erstatning til sekretæren på 30.000 kr. Penge, som Venstre kræver af [K].

Om det hele er foregået bag hans uskyldige ryg, skal frem på

mandag ved retsmøde nr. to.

Det bliver selveste formanden for Folketinget, Christian

Mejdahl, der leverer det afgørende vidnesbyrd. Han var dengang gruppeformand

i

Venstre, og det bliver et interessant ”high noon”, når hans

troværdighed skal

ve

jes

af dommeren over for [K’s].

Christian Mejdahl har på forhånd fortalt i Ekstra Bladet, at han

ikke fortryder sine tidligere udtalelser om [K’s] medviden. Og at han

har taget

notater dengang, som han vil støtte sin vidneforklaring til.

[K] har i øvrigt også mødt modgang og uforstående omgivelser på

sin egen hjemmeside. Det fremgår, at han desværre må lukke debatfunktionen på

siden, fordi der ”er oprettet anonyme og underlødige indlæg”.”

Den 21. oktober 2003 hed det på bladets forside: ”

Anklager Lurer-[K] for sex-chikane: SÅ KLAM

VAR HAN

”. I lederen med overskriften ”

DEN

EROTISKE POLITIKER”

bragt samme dag hed det blandt andet:

”I går skulle sekretæren så omsider i retten vidne under

strafansvar om, hvad hun havde oplevet i selskab med den erotiske politiker.

Det blev en noget anden historie end den, han fortalte dommeren for få dage

siden: [K] havde været klamt nærgående gang på gang – indtil hun brød

sammen og

søgte beskyttelse hos Venstres daværende gruppeformand Christian Mejdahl.

”

Hovedartikel den 21. oktober 2003 havde overskriften ”

[K] VILLE ALTID KRAMME MIG

”. I en

mindre artikel med overskriften ”

HÅRDT

ARBEJDE AT VÆRE LURER

” hed det:

”Flemming Jensen er vred over folketingsmand [K’s] optræden i

DR-programmet 19direkte i aftes.

- [K] siger i tv, at han gerne vil have sandheden frem. Det vil

jeg gerne hjælpe ham med, siger Flemming Jensen, som var tillidsmand for

personalet i Køge Svømmehal, da politikeren blev afsløret som lurer i 1997.

Gennem nogle huller i en mur belurede han de nøgne mennesker i et solarium.

I tv-debatten i aftes med Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert

gjorde et stort nummer ud af, at han ikke havde boret hullerne – bare

kigget

gennem dem.

SKRUEDE PLADE LØS

- Det er helt forkert. Han kom ikke bare forbi et hul i en mur,

siger tillidsmanden.

- For at kunne kigge gennem hullerne, var det nødvendigt at

skrue en stor plade løs og kravle ud i en skunk på 2. sal. En ret besværlig

proces. Det kunne man kun finde på, hvis man vidste, at der var boret

kighuller

ind til solariet. For hullerne kunne ikke ses fra den anden side, forklarer

Flemming

Jensen.

”

Den 23. oktober 2003 bragte bladet en artikel med overskriften ”

Lurer-[K] sværter sekretæren: HUN VILLE

SELV VÆRE AFKLÆDT

”.

I artiklen hed det blandt andet:

”- Hvis min sekretær har haft problemer med at vælge sit tøj om

morgenen, så har de bestået i, at hun ville have så lidt på som muligt.

Lurer-[K] sværtede sin sekretær godt og grundigt i går i

Københavns Byret i en lang, eksalteret talestrøm. ”Hvis de er rådne, er

jeg

speget”, som han sagde om sit højest blandede modangreb.

”

Den 4. november 2003 bragte bladet en artikel med overskriften ”

AFVISER TRUSLER FRA LURER-[K] – Brokker sig

over noget, der aldrig er sagt eller skrevet

”.

Den 7. november 2003 bragte bladet som svar på to læserbreve et

indlæg fra ansvarshavende chefredaktør Bent Falbert, hvori det hed:

”Det er korrekt, at vi længe troede, at [K] selv havde betjent

boremaskinen.

I tv-debatten ”19direkte” for nylig oplyste [K] imidlertid, at han

ikke selv

havde boret hullerne til solariet, men alene kigget gennem dem. Jeg

opfordrede

ham derefter til at oplyse, hvem der havde boret hullerne. Han svarede, at

Ekstra Bladet selv kunne undersøge sagen.

Udsendelsen medførte samme aften en henvendelse til mig fra Køge

Svømmehals daværende tillidsmand Flemming Jensen. Som meddelt i Ekstra Bladet

dagen efter oplyste han, at man skulle fjerne en stor plade og kravle gennem

en

skunk for at nå frem til de berømte huller i muren. [K] har altså skullet

anstrenge sig og kende omgivelserne godt for at kunne belure gæsterne i

solariet. Der var ikke tale om huller, han lige passerede i farten,

forklarede

tillidsmanden.

Hovedsagen er vel i øvrigt, at han lurede. Ikke så meget om han

borede.

Med venlig hilsen

Bent Falbert”

Den 11. november 2003 bragte bladet en satire-stribe, der

forestillede [K] udtale sig til TV. I teksten hed det blandt andet:

”Jeg vil lige slå fast igen, at jeg ikke er et sexmonster. Jeg

er bare en venlig lille politiker, der kan li´ at gnide sin tissemand uden at

nogen kommer til skade” og

”Oprejsning? Nej, det får jeg kun, når jeg ifører mig

blondetrusser og kigger gennem et hul, mens en forbipasserende prutter mig i

hovedet!”

I en artikel den 19. november 2003 med overskriften ”

TO LIV, TO NUMRE, ÉN LURER-[K]

” hed det

i en underrubrik ”Dualsim er et nyt dansk mobilfirma der henvender sig

til folk

med et dobbeltliv. Men hvad har det med Lurer-[K] at gøre? En del!”

I artiklen hed det:

”- Jacob.

-

Michael Jeppesen, Ekstra

Bladet. Det er dig, der har lavet de der dobbeltlivsannoncer for Dualsim,

ikke

sandt?

- Jo.

-

En af jeres annoncer

handler om en fyr, som i sin fritid er spanking-entusiast. Hvorfor valgte I

at

kalde ham for [K]?

- Spørg mig egentlig ikke. Vi sad og kiggede efter drengenavne,

og så kiggede vi under Danmarks Statistik, og så valgte vi et navn.

-

Er det tilfældigt, at

det lige blev [K]?

- Det er 100 procent tilfældigt.

MEN ER DET NU OGSÅ DET?

Dualsim kan noget, som mange andre også kan. De kan sælge en

lille dims som gør, at du kan have dit helt almindelige nummer, som din kone

eller kæreste kender.

Og så kan du have et hemmeligt, som jo ikke just er nogen

ulempe, hvis man lever sine fantasier ud i det skjulte. Og du kan have begge

numre i samme mobil.

Annoncerne handler om sex. I et dobbeltliv. Under overskriften

”To liv. To numre. En mobiltelefon”.

Men hvorfor køre det seksuelle ind i alle annoncerne? Hvorfor

køre på et dobbeltliv? Hvor har de fået inspirationen fra? Måske kan man få

et

svar, hvis man kigger lidt nærmere på ejeren af firmaet.

ULRICH KARPF

- Folketinget.

-

Det er Michael Jeppesen.

Har I en, der hedder Ulrich Karpf?

- Et øjeblik Nej

-

Kan du se, om I har haft

en, der hedder det?

- Nej, det kan jeg ikke lige se i det her system Et øjeblik Hvordan

staver du til hans efternavn?

-

Karpf.

- Jeg har ham her, han har været sekretær i Folketinget indtil

for nylig.

-

Okay Hvem var han

sekretær for?

- Han var sekretær for [K], indtil [K] stoppede herinde.

-

Altså Ulrich Karpf har

været sekretær for Lurer-[K]?

- Øh Ja

-

Sammen med hende B?

- Ja.

-

Tak.

NU FORSTÅR JEG DET HELE

Per Ulrich.

Michael Jeppesen fra

Ekstra Bladet. Er det Ulrich Karpf?

Ja, det er det.

Jeg laver en artikel om

dualsim og de her fantastiske muligheder, man har for at leve et dobbeltliv

med

to numre. Det er dig, der ejer Dualsim, ikke sandt?

Jo, det er det.

Går folk simpelthen rundt

med alt muligt mærkeligt i deres seksuelle gemakker, der gør det nødvendigt

med

denne her slags ting og sager?

Det ved jeg sgu ikke. Har folk alle mulige seksuelle hemmeligheder Jamen,

jeg kender ikke folk.

Hvor har du fået

inspirationen til at lave det her?

Jamen, det er jo sammen med bureauet. Vores reklamebureau.

Og lige et sidste

spørgsmål. Er der mange lurere blandt jeres kunder?

Om der er mange lurere blandt vores kunder!?! Jeg ved ikke, hvad

du snakker om.

Jo, det tror jeg godt, du

ved.

Jamen, det vil jeg slet ikke udtale mig om!”

Den 4. december 2003 bragte bladet en leder med overskriften ”

[K] MED REJST HOVED

” og to artikler med

overskrifterne ”

DET ENDTE DA UAFGJORT

”

og ”

SAGEN KORT

”.

I en artikel den 7. december 2003 med overskriften ”

Hvad drikker [K]

” hed det blandt andet:

”

Han bedyrer, at han ikke selv havde boret kighullerne, og det må

vi vel tro på.

Til gengæld forudsatte beluringen, at [K] først skulle skrue en

plade af og derefter mave sig ind i en skunk for at kunne beundre

Køge-kvindernes attributter – og det kender vi jo alle. Hvor ofte har vi

ikke

været i en svømmehal, set en plade og tænkt:

- Gad vide, om ikke jeg skulle skrue den af for at kravle ind og

se, om der noget at se?

Efter en masse bøvl mundede det ud i en underholdende retssag,

som fandt sin afslutning i denne uge. [K] tabte sagen med piber og trommer,

hvilket ikke forhindrede ham i at erklære, at sagen endte uafgjort.

”

Til artiklen var blandt andet knyttet følgende citater:

”Jeg havde aldrig sjoveren fremme” og ”Jeg har i dag oplevet

en

retssag, som er endt uafgjort.”.

I artiklen med overskriften ”

ÅRETS NYTÅRSTORSK

” den 26. december 2003 hed det:

”

Og så har lureren [K] selv skrevet adskillige breve til Ekstra

Bladet for at blive nomineret – men det kan også blive

for

småt.

”

Ved brev af 29. oktober 2003 anmodede [K] Ekstra Bladet om at

bringe et genmæle i anledning af artiklen den 21. oktober 2003 med

overskriften

”

HÅRDT ARBEJDE AT VÆRE LURER

”

Ved brev af 4. november 2003 afviste bladet at bringe et genmæle.

Ved brev af 8. december 2003 anmodede [K] Ekstra Bladet om at

bringe et genmæle i anledning af en artikel den 7. december 2003.

Den 19. december 2003 bragte bladet følgende:

”

[K] PROTESTERER

Folketingsmanden [K] (engang Venstre) accepterer, at han 7.12.

er nomineret til titlen Årets Nytårstorsk. Men i et brev til redaktionen

protesterer han på tre punkter:

Han nægter at have ”afskruet en plade”, da han i sin tid

belurede damer i solariet i Køge Svømmeland. Nok lurede han – men andre

skruede, hævder han.

Han bestrider at have udtalt, at han ”aldrig havde sjoveren

fremme” under beluringen, hvor han blev afsløret af et

overvågningskamera.

Han afviser at have tabt retssagen mod sin fhv. sekretær ”med

piber og trommer”. Det er dog en kendsgerning, at han tabte injuriesagen

mod

hende efter hendes anklage om sexchikane, og han skal betale hende 40.000 kr.

i

omkostninger. Men Ekstra Bladet erkender, at dommen blev afsagt uden skotsk

musikledsagelse.”

[K] har indledningsvis anført, at han er enig med Ekstra Bladets

redaktør i, at han som politiker må tåle mere nærgående og kritisk omtale end

andre, men han må have samme form for beskyttelse som andre borgere i forhold

til faktuelle fejl, genmælekrav og bevidst

tendentiøse og skadevoldende artikler. Han har samtidig afvist, at hans

anbringender – som anført af Ekstra Bladet – ikke skulle falde

inden for rammerne

af god presseskik.

[K] har i forhold til artiklen den 7. oktober 2003 anført, at

Ekstra Bladet har tilsidesat punkt A.2., A.3. og C.3. i de vejledende regler

for god presseskik. Herudover har bladet tilsidesat punkt C.8., idet man har

relanceret en sag fra 1997, hvor han fik en bøde på 800 kr. for at kigge

gennem

et hul i Køge Svømmelands solarier, som var den passeret i går, og dette er

gjort i en sådan grad, at gadens parlament alene nu omtaler ham som

”Lurer-[K]”.

Det er hverken fair eller acceptabelt, at han skal straffes to gange i den

samme sag. Det er ikke korrekt, når bladet over for nævnet anfører, at han i

årevis er blevet kaldt ”Lurer-[K]”, idet der er tale om en titel,

der alene er

frembragt af Ekstra Bladet.

[K] har videre anført, at der i artiklen er bragte forkerte

oplysninger. Udsagnet ”Lurer-[K] har en privat teori: Min sekretær var

jaloux”

er ikke korrekt, idet han aldrig har klandret sekretæren for at være jaloux,

hvilket heller ikke fremgår af retsreferatet. Samtidig fremstår overskriften,

som om det er ham, der er citeret, hvilket ikke er tilfældet. Det er heller

ikke korrekt, når det i en overskrift inde i artiklen anføres, at han

”kiggede

på bryster”, eller at han skulle i biografen og se filmen

”Unfaithfull”.

I forhold til artiklen den 15. oktober 2003 har [K] anført, at

punkt A.6. er tilsidesat, idet der ingenlunde i artiklen føres dokumentation

for overskriftens postulat om, at han skulle ”lyve” sig uskyldig.

Han havde

intet ejerskab til det forlig, der blev indgået uden ham. Artiklens

insinuationer

er derfor ude af trit med virkeligheden. Det er heller ikke korrekt, at han

”straks

gik hjem og skrev løs på sin hjemmeside ”, idet teksten først blev lagt

på

hjemmesiden dagen efter.

I forhold til artiklen den 21. oktober 2003 har [K] anført, at

der ikke er dækning for bladets anvendelse af udtrykket ”klam” i

overskriften.

Ordet er hentet ud af den blå luft og end ikke brugt af sekretæren, ligesom

det

ikke fremgår af noget retsreferat. Endvidere udlægger artiklen kun de

”positive”

udtalelser fra sekretæren. Det er ikke fair. Det er heller ikke korrekt, når

det i en mindre artikel anføres, at han skulle have ”skruet en stor

plade løs”.

Han har henvist til brev af 17. november 2003 fra Politimesteren i Køge. Den

ansvarshavende redaktør, Bent Falbert, har efterfølgende fremsat påstanden i

to

tv-interviews. Ligeledes er påstanden i lederen om, at ”[K] havde været

klamt

nærgående gang på gang” forkert, og ikke fremført af sekretæren i

retten.

I forhold til artiklen den 23. oktober 2003 har [K] anført, at

han aldrig har fremsat en sådan påstand som angivet i overskriften. Han har

ej

heller kaldt sin modpart for ”rådden”, men alene sagt, at

”hvis de er røget, så

er jeg speget”. Bladets uacceptable tese om, at han har sværtet

sekretæren til,

bygger således på et fejlcitat om, at han skulle have kaldt hende

”rådden”.

Seks andre medier, der refererede den samme sætning, skrev ikke

”rådden”, men

citerede hans talemåde korrekt.

I forhold til artiklen den 4. november 2003 har [K] anført, at

overskriften ikke er korrekt, idet han har godtgjort, at bladet har skrevet,

at

han skulle have ”boret huller” og ”afskruet en stor

plade”. I artiklen

genfremsættes tillige de forkerte påstande om lurer-aktiviteten. I artiklen

den

7. november 2003 har den ansvarshavende redaktør genfremsat påstanden om, at

han har ”afskruet en stor plade”. Dette postulat kan der ikke

findes bevis for,

jf. brev af 17. november 2003 fra Politimesteren i Køge.

[K] har i forhold til satire-striben den 11. november 2003 anført,

at han er opmærksom på at være ekstra tolerant og tåle megen humør i en

vittighedstegning men finder, at der fremsættes nogle grove beskyldninger mod

ham, blandt andet at han skulle være transvestit, der går med

”blondetrusser”.

[K] har i relation til klagerne over artiklerne i perioden den

7. oktober - 11. november 2003 oplyst, at han for længst har opgivet at

udtale

sig til bladet og næppe agter at gøre det fremover. Dette berettiger

imidlertid

ikke bladet til at viderebringe urigtige oplysninger og tilsidesætte god

presseskik. Bladet har under hele den konkrete klageperiode konsekvent

undladt

at forelægge ham de særdeles krænkende artikler, før de blev offentliggjort.

Han har i øvrigt gentagne gange til brug for bladets kildefakta henvist

bladet

til sine advokater for af/bekræftelse af fakta, hvilket bladet kun en enkelt

gang har benyttet sig af.

[K] har i forhold til artiklen den 19. november 2003 oplyst,

at

han ingen tilknytning har til det pågældende teleselskab,

at

han for

over et år siden har haft ansat Per Ulrich Karpf, som i dag angiveligt

arbejder

med det pågældende teleselskab,

at

han har modtaget en mail fra Per

Ulrich Karpf, som afviser, at han tilnærmelsesvis har udtalt sig som angivet

i

bladet,

og at

lederen af Folketingets telefoncentral i en mail har

meddelt ham, at de ansatte i telefoncentralen ikke har udtalt sig som

gengivet

i bladet.

[K] har videre anført, at bladet ved det bragte genmæle den 19.

december 2003 på ingen måde har bragt et dementi af de tidligere bragte

oplysninger. Der er således ingen beklagelse i den såkaldte

”berigtigelse”. Der

er intet, der bliver berigtiget, hvorimod genmælekravet i kommenteret form

latterliggøres,

og der bringes en ny forkert oplysning om, at han er blevet nomineret til

årets

Nytårstorsk-konkurrence.

I forhold til artiklen den 26. december 2003 har [K] anført, at

det er ukorrekt, når det anføres, at han har skrevet adskillige breve til

Ekstra Bladet for at blive nomineret til årets Nytårstorsk-konkurrence. Det

savner enhver form for anstændighed at bringe denne oplysning.

Ekstra Bladet har i forhold til artiklerne fra den 7. oktober

til den 19. november 2003 anført, at det er bladets hovedsynspunkt, at [K]

som

politiker må tåle mere nærgående og kritisk omtale end andre. Det er alene

hans

to offentlige fremtrædende med seksuelle undertoner – hans beluring af

solariegæster

i Køge Svømmehal i 1997 og sexchikaneopgøret med hans daværende sekretær i

2002

og 2003 – der har påkaldt sig opmærksomhed. Den første sag gav ham i

pressen

tilnavnet Lurer-[K]. Det virker meningsløst, at han nu anker over et så

præcist

signalement. Under alle omstændigheder er betegnelsen så gammel og

indarbejdet,

at den falder udenfor medieansvarslovens påtalefrist på 4 uger.

Bladet har videre anført, at det er meningsløst at kommentere de

fleste af [K’s] anbringender, idet de intet har at gøre med rammerne for

god

presseskik. Bladets journalist hørte [K] sige ”rådden” i retten.

[K] har sin

helt egen opfattelse af talemåder, og journalistens sigte med at skrive

”rådden” har blot været at afspejle dette forhold.

Efter bladets opfattelse er det uden for al rimelighed, at [K]

klager over, at der skulle være opstillet begrænsninger i hans adgang til

bladets spalter. Bladets journalister har forud for praktisk talt enhver

omtale

af ham forsøgt at få hans kommentar. Han har ikke reageret på telefonbeskeder

eller meddelelser, der er lagt på hans telefonsvarer, og han har afvist

bladets

medarbejder, når hun har henvendt sig på hans kontor. Bladet har henvist til

læserbrev af 16. december 2002, hvor han udtrykkeligt oplyser, at han har

valgt

ikke at udtale sig til bladet.

Bladet har videre anført, at man har afvist hans genmælekrav af

29. oktober 2003, idet han ønskede berigtiget forhold, som ikke var omtalt i

bladet. Oplysningen om, hvorvidt [K] har skruet en plade af, stammer fra

daværende tillidsmand i Køge Svømmehal, Flemming

Jensen, der mener, at den film, som afslørede

[K] under beluringen, samtidig dokumenterer ad hvilken vej, han skaffede sig

adgang til at kigge gennem hullerne til solariet. Det afgørende i forhold til

sagen er, at det er ubestridt, at [K] gentagne gange har beluret kvinder

igennem

nogle huller.

Bladet har i forhold til artiklerne den 4. og 26. december 2003

anført, at man betragter [K’s] færden i svømmehaller, i Køge Byråd, på

Christiansborg, i Byretten og i de endeløse klageskrivelser til Pressenævnet

som et revynummer, der er vanskeligt at tage alvorligt. Om klagen over det

ufyldestgørende genmæle har bladet anført, at [K] i brev af 8. december 2003

overlod det til den ansvarshavende redaktør at udforme det genmæle, han

ønskede. Den 19. december 2003 bragte bladet genmælet, hvorfor klagers

genmælekrav afvises, da det allerede er opfyldt.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper

Rothe, David Trads,

Kaare R. Skou

og

Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det er Pressenævnets opfattelse, at politikere i forhold til

andre som offentlige personer må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af

deres person og de handlinger, de foretager. Det er samtidig nævnets

opfattelse, at der må gives medierne vide rammer med hensyn til satiriske

gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.

Dette

må særligt gælde i forhold til offentlige personer, f.eks. politikere. Det er

netop kendetegnende for en række af de påklagede artikler, at de er bragt med

en meget tydelig satirisk vinkel. Nævnet skal bemærke, at den samlede mængde

af

nærgående og kritisk omtale kan antage en sådan karakter, at selv offentlige

personers grænser må anses for overskredet.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning

om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er

egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er

bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes

rigtighed

er utvivlsom.

Nævnet finder i forhold til artiklen den 7. oktober 2003 ikke

grundlag for at udtale kritik af, at Ekstra Bladet har omtalt den tidligere

sag

fra Køge Svømmehal i 1997, idet det var relevant henset til karakteren af den

verserende sag. Nævnet finder ej heller grundlag for at udtale kritik af

udtrykket

”Lurer-[K]”, idet der er tradition i dele af pressen for, at

politikere og

andre offentlige personer betegnes med øgenavne af satirisk karakter.

Efter de foreliggende oplysninger har Ekstra Bladet forsøgt at

indhente [K’s] kommentarer til denne og til senere artikler, men han har

ikke

ønsket at afgive kommentarer til bladet. Nævnet finder på den baggrund ikke

grundlag for at konstatere, at bladet ikke har efterprøvet oplysningerne i

særlig grad, eller at bladet skulle have tilsidesat punkt C.3. i de

vejledende

regler for god presseskik ved at have undladt en ligelig gengivelse af

parternes synspunkter. Nævnet finder heller ikke grundlag for at konstatere,

at

bladet ikke har udvist kritik over for de kilder, man har anvendt.

Med hensyn til udsagnet ”Lurer-[K] har en privat teori: Min

sekretær var jaloux” bemærker nævnet, at udsagnet må anses som bladets

sammenfatning af de forklaringer, [K] afgav i retten. Der er ikke grundlag

for

at udtale kritik af bladet. Nævnet har ikke mulighed for at vurdere

rigtigheden

af oplysningerne om, at han ”kiggede på bryster”, og at han skulle

i biografen

og se filmen ”Unfaithfull”. Under alle omstændigheder finder nævnet

ikke, at

oplysningerne er af en sådan ærekrænkende eller agtelsesforringende karakter,

at der er grundlag for at udtale kritik af bladet.

Nævnet har ikke mulighed for at vurdere, om [K] havde kendskab

til det forlig, der i sin tid blev indgået mellem sekretæren og Venstre.

Nævnet

finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for kritik af bladet i anledning

af

overskriften ”Lurer-[K] lyver sig uskyldsren”, der er udtryk for en

vurdering

fra bladets side.

Ordet ”klam” på forsiden af Ekstra Bladet den 21.oktober 2003 må

efter nævnets opfattelse ses som bladets sammenfatning om [K] på baggrund af

de

forklaringer, som sekretæren afgav i retten. Det samme gælder for udsagnet i

lederen samme dag. Bladet har ikke handlet i strid med god presseskik på

dette

punkt.

Nævnet bemærker til kravet om genmæle, at bladet i artiklen den

21. oktober 2003 har bragt kommentarer fra den tidligere tillidsmand i Køge

Svømmehal til en tv-udsendelse dagen før, hvor [K] skulle have oplyst, at han

ikke havde boret huller, men alene kigget gennem dem. Da oplysningerne fra

tillidsmanden efter nævnets opfattelse ikke fremstår som oplysninger af en

sådan faktisk karakter, har bladet ikke været forpligtet til at bringe

[K’s]

genmæle. Nævnet finder heller ikke, at bladet ved at bringe tillidsmandens

kommentarer til sagen har handlet i strid med god presseskik.

Om artiklen den 23. oktober 2003 bemærker nævnet, at udsagnet

”Lurer-[K] sværter sekretæren til” må anses at være bladets

vurdering af [K’s]

udsagn om, hvorledes sekretæren klædte sig. Der er ikke grundlag for at

udtale

kritik på dette punkt. Nævnet har på baggrund af parternes modstridende

forklaringer

ikke mulighed for at vurdere, om [K] under retssagen skulle have kaldt sin

tidligere sekretær for ”rådden”, og heller ikke på dette punkt er

der grundlag

for kritik.

Nævnet bemærker i forhold til artiklen den 4. november 2003, at

overskriften ”Afviser trusler fra Lurer-[K] – Brokker sig over

noget, der

aldrig er sagt eller skrevet” er udtryk for Ekstra Bladets vurdering af,

at [K]

har reageret over for bladet i forhold til oplysninger, som ikke har været

bragt i bladet. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af bladet i

den anledning.

Ekstra Bladets redaktør har i artiklen den 7. november 2003

alene refereret, hvad den tidligere tillidsmand i Køge Svømmehal skulle have

oplyst over for ham. Nævnet finder på den baggrund ikke, at bladet har

handlet

i strid med god presseskik på dette punkt.

I relation til satire-striben den 11. november 2003 bemærker

nævnet, at der er tale om grovkornet satire, der relaterer sig til den

tidligere sag fra Køge Svømmehal og [K’s] retssag mod sin tidligere

sekretær.

Nævnet finder, at det må stå klart for bladets læsere, at de udsagn, der

bringes, ikke på nogen måde skal tages for pålydende, men alene er bragt i en

stærkt satirisk sammenhæng. Nævnet finder ikke, at bladet har overskredet

grænsen for, hvad en satirisk gengivelse bør indeholde og finder derfor ikke

grundlag for kritik af bladet.

I forhold til artiklen den 19. november 2003 bemærker nævnet, at

nævnet ikke har mulighed for tage stilling til, hvad der blev sagt under

journalistens samtaler med Per Ulrich Karpf og telefonomstillingen i

Folketinget. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af

artiklen, der er skrevet med en meget tydelig satirisk vinkel.

Efter medieansvarslovens § 34, stk. 2 er fristen for klage over

tilsidesættelse af god presseskik 4 uger fra offentliggørelsen i mediet. Da

klagen over lederen og de to artikler den 4. december 2003 først er modtaget

i

nævnet den 19. januar 2004, er klagefristen overskredet, og nævnet afviser

denne del af klagen. Nævnet finder det uden betydning, at [K] ved brev af 5.

december 2003 har oplyst over for nævnet, at han aktuelt arbejdede på en ny

klage, som han påtænkte at fremsende til nævnet.

Bladets offentliggørelse den 19. december 2003 har karakter af

en rettelse i forhold til oplysninger bragt i en artikel den 7. december

2003,

der fremstår som en artikel med en meget tydelig satirisk vinkel. Henset til

den samlede karakter af artiklen den 7. december 2003 finder nævnet ikke, at

der er tale om oplysninger af en sådan faktisk karakter, at [K] har krav på

genmæle efter medieansvarsloven.

I relation til artiklen den 26. december 2003 bemærker nævnet,

at udsagnet om [K] er bragt i en stærk satirisk ramme, der vedrører kåring af

årets ”Nytårstorsk”. Under hensyn hertil finder nævnet, at der ikke

er grundlag

for at udtale kritik af bladet, uanset at udsagnet ikke måtte være korrekt.

Nævnet skal afslutningsvis bemærke, at nævnet ikke finder, at

Ekstra Bladets omtale af [K] samlet set har en sådan karakter, at bladet har

tilsidesat god presseskik.

Afgjort den 16. marts 2004.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter