Spring til indhold

Retsinformation

Nyt om arbejdsskader - anmeldeblanketter

AFG nr 11601 af 31/10/2000AfgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. november 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt om arbejdsskader - anmeldeblanketter

Baggrund

Da der kommer mange forespørgsler vedrørende

udfyldelse af anmeldeblanketter, har Arbejdsskadestyrelsen fundet anledning

til en kort orientering om blanketterne.

Blanket til anmeldelse af arbejdsulykke

Et af de oftest stillede spørgsmål er,

hvornår der er pligt til at anmelde en arbejdsskade.

Arbejdsgivers anmeldepligt fremgår af §§ 15, 16

og 17 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Anmeldepligten

omfatter ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger og pludselige

løfteskader. Skader, der antages at kunne begrunde krav på

ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest inden 9 dage

efter skadens indtræden. Arbejdsgiveren må således

skønne, hvorvidt arbejdsskaden er af en sådan karakter, at den

kan medføre krav på erstatning.

Dette skøn kan være vanskeligt ved mindre

alvorlige skader. Derfor har arbejdsgiver tillige pligt til at anmelde

arbejdsskader, som har medført, at skadelidte endnu ikke på

5-ugers dagen for arbejdsskadens indtræden kan genoptage

sædvanligt arbejde i fuldt omfang.

Arbejdsgiver opfylder anmeldepligten ved at sende

anmeldelse til det forsikringsselskab, hvor der er tegnet forsikring.

Anmelder arbejdsgiver ikke rettidigt en arbejdsskade, kan

han blive straffet med bøde.

Blanket til anmeldelse af formodede eller konstaterede

arbejdsbetingede lidelser m.v.

Af § 18, stk. 2, fremgår det, at læger og

tandlæger har pligt til at anmelde såvel klare som formodede

tilfælde af erhvervssygdomme. Anmeldepligten opfyldes ved at sende

Læs alt

blankettens første og anden side (gul og blå) til

Arbejdstilsynet, der videresender den blå side til

Arbejdsskadestyrelsen, hvis skadelidte ønsker anmeldelsen behandlet

med henblik på eventuel erstatning.

Lægers og tandlægers anmeldepligt bortfalder

dog, når lægen eller tandlægen har sikret sig, at lidelsen

allerede er anmeldt.

Læger og tandlæger, der undlader at anmelde en

formodet arbejdsbetinget lidelse, kan ligeledes blive straffet med

bøde.

Ja/nej til erstatning?

Et andet spørgsmål, der også tit bliver

stillet er, hvilke konsekvenser det vil få, hvis skadelidte ved

afkrydsning i feltet F, siger nej til at få sagen behandlet med henblik

på eventuel erstatning. Det kan for eksempel være tilfældet

i de sager, hvor der ikke på nuværende tidspunkt skønnes

at være følger af skaden.

Hvis skadelidte ved afkrydsning og underskrift på

anmeldeblanketten tilkendegiver, at sagen ikke ønskes behandlet med

henblik på erstatning, startes der ikke en erstatningssag i

forsikringsselskabet eller i Arbejdsskadestyrelsen. Skadelidte kan i disse

tilfælde efterfølgende bede om at få behandlet sagen med

henblik på erstatning, hvis det senere viser sig, at der er

følger af skaden. Det sker efter reglen i § 20, der omtales

nedenfor.

Modtager Arbejdsskadestyrelsen en anmeldelse, hvoraf det

fremgår, at skadelidte ikke ønsker erstatningssag rejst,

træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om at henlægge

sagen, da skadelidte på nuværende tidspunkt ikke ønsker at

rejse erstatningssag. I disse tilfælde kan skadelidte inden for en

frist på 5 år få genoptaget sagen. Dette følger af

lovens § 24.

Generelt

Det fremgår af § 20, at den skadelidte eller de

efterladte selv kan rejse krav om erstatning efter loven.

Sker anmeldelse inden 1 år efter skadens

indtræden, er der ingen begrænsninger i skadelidtes eller de

efterladtes retsstilling efter loven.

Sker anmeldelsen efter 1-års fristen, kan sagen kun

behandles, hvis Arbejdsskadestyrelsen skønner, at der er særlig

grund til at se bort fra fristen.

For at kunne dispensere fra 1-års fristen

kræves efter praksis,

at det kan dokumenteres, at ansøgeren har

været udsat for en arbejdsskade, og

at der kan anføres rimelig begrundelse

for, at anmeldelsen ikke er foretaget rettidigt, og

at der foreligger ganske overvejende

sandsynlighed for årsagsforbindelse mellem arbejdsskaden og den

pågældende lidelse, og

at ménet eller erhvervsevnetabet som

følge af arbejdsskaden har et sådant omfang, at det berettiger

til godtgørelse eller erstatning, eller

at der er grundlag for at betale proteser,

briller eller lignende hjælpemidler.

Ved arbejdsbetingede lidelser gælder som

udgangspunkt de samme frister som for arbejdsulykker. Dog regnes de angivne

frister for anmeldelse først fra det tidspunkt, da skadelidte har

fået kendskab til, at sygdommen må anses for at være

arbejdsbetinget.

Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Ole

Pontoppidan.

Vi udsender hvert kvartal

oplysninger om udviklingen i antallet af anmeldte arbejdsskader og om

sagsbehandlingstiden for forskellige typer af sager, der behandles i

Arbejdsskadestyrelsen - se vedlagte bilag. 1)

Yderligere oplysninger kan fås hos budget- og

statistikchef Carl Georg Röser.

Officielle noter

1) Bilagene

udelades her.

Lignende dokumenter