1997 LSF 104 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE OG LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (INDFØRELSE AF EN NY STRUKTUR PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET, OPRETTELSE AF ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSYGDOMSSIKRING OG OPHÆVELSE AF FORSIKRINGSTEKNISKE SÆRREGLER OM ARBEJDSSKADEFORSIKRING M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr.
789 af 28. august 1996, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om sikring mod følger af arbejdsskade«.
2. I overskriften til §§ 1-4 ændres
»forsikringsberettigede« til: »sikrede«.
3. I § 1, stk. 1, ændres to steder »forsikret«
til: »sikret« og »Forsikret« ændres til:
»Sikret«.
4. I § 1, stk. 3, § 7, stk. 2, § 14, § 30, stk. 4, § 41, stk.
5, og § 63, stk. 2 og stk. 3 , ændres
»forsikret« til: »sikret«.
5. I § 2 ændres »Forsikringen« til:
»Sikringen«.
6. I overskriften til §§ 5-8 ændres
»forsikringspligtige« til: »sikringspligtige«.
7. § 5 affattes således:
» § 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger
personer som nævnt i § 1, har sikringspligt efter loven for disse personer,
jf. dog stk. 2, 3, 5 og 6.
Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i
Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har
sikringspligt for enhver person omfattet af § 1, der er antaget til efter
skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på skibet, uanset om den
pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om
arbejdet vedrører andet end skibets drift. Sikringspligten omfatter også
personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde på dette,
medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads.
Stk. 3. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af årsindtægten
Læs alt
stammer fra personligt arbejde ved fiskeri, skal i det omfang, erhvervet
drives for egen regning, sikre sin egen person.
Stk. 4. Arbejdsgiveren, som nævnt i stk. 1 - 3, opfylder sin
sikringspligt ved at tegne forsikring, jf. § 45, mod følgerne af
ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger og tilslutte sig Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, jf. § 50, mod følgerne af pludselige løfteskader og
erhvervssygdomme.
Stk. 5. Staten og kommunerne har ikke pligt til at tegne
forsikring for følger af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 45.
Det samme gælder civillisten.
Stk. 6. Sikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i
privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede
beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Udgifter ved
ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger, der overgår sådan medhjælp,
betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår
på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer.
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere
regler for denne fordeling. Udgifter ved pludselige løfteskader eller
erhvervssygdomme, der overgår sådan medhjælp, betales af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om
branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten
og den tidsmæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
henfører herefter udgifterne til en branche.«
8. § 6 affattes således:
» § 6. Ved ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger betales
udgifterne af den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab. Ved
pludselige løfteskader og erhvervssygdomme betales udgifterne af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 57 A. Arbejdsskadestyrelsen
træffer afgørelse om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af
påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører udgifterne til en branche.
Stk. 2. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den
arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jf.
dog stk. 3 og 4, samt § 5, stk. 2 og 6.
Stk. 3. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har
pådraget sig en pludselig løfteskade, er arbejdsgiveren i den virksomhed,
hvor den pludselige løfteskade opstår. Det gælder dog ikke, hvis det
godtgøres, at den pludselige løfteskade skyldes arbejde i en anden
virksomhed.
Stk. 4. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har
pådraget sig en erhvervssygdom, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i hvilken
den skadelidte senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige
påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Det gælder
dog ikke, hvis det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i en anden
virksomhed.
Stk. 5. Kan en sikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 3 og 4 ikke
med rimelig sandsynlighed udpeges, eller er virksomheden ophørt, henfører
Arbejdsskadestyrelsen skaden til en branche. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse
om branchetilhørsforhold træffes efter en konkret vurdering af, i hvilken
branche skadelidte især har været udsat for de påvirkninger, der antages at
have medført den pludselige løfteskade eller den pågældende sygdom. Ved
vurderingen indgår arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige
udstrækning heraf.«
9. I § 7, stk. 1, og to steder i § 7, stk. 2, ændres
»forsikringspligtig« til: »sikringspligtig«.
10. I § 7, stk. 2, og § 16, stk. 3 , ændres
»forsikringspligt« til: »sikringspligt«.
11. § 8 ophæves.
12. I § 9 a, stk. 4 , ændres »forsikringsmæssig«
til: »sikringsmæssig«.
13. I § 12, stk. 1 , ændres
»Forsikringsdækningen« til: »Sikringsdækningen«.
14. I § 14, § 16, stk. 4, § 41, stk. 5, og § 63, stk.
3 , ændres »§ 8« til: »§ 5, stk. 3«.
15. I § 16, stk. 1 , ændres »forsikringspligtige«
til: »sikringspligtige«.
16. § 16, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. Anmeldelsespligten efter stk. 1 omfatter ulykkestilfælde,
skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader.«.
17. I § 16, stk. 3 , ændres »§ 5, stk. 3« til:
»§ 5, stk. 6«.
18. I § 16, stk. 4 , ændres »tegnet forsikring for sig
selv« til: »sikret sin egen person«.
19. § 17 affattes således:
» § 17. Arbejdsgiveren anmelder sager omfattet af § 16, stk.
2, til det forsikringsselskab, hvor arbejdsgiveren har tegnet forsikring, jf.
§ 45.
Stk. 2 . Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til
Arbejdsskadestyrelsen, når
1) arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin sikringspligt, jf. § 5, stk.
4, eller
2) arbejdsgiveren ikke har sikringspligt, jf. § 5, stk. 5 og 6.
Stk. 3 . Skadetilfælde omfattet af § 3, nr. 4, anmeldes til
Arbejdsskadestyrelsen.«.
20. I § 19, stk. 1 , indsættes efter
»forsikringsselskaber«: », Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring«.
21. § 19, stk. 2 , affattes således:
» Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler
for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse
skal ske, herunder hvilke anmeldelser forsikringsselskabet og
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til Arbejdsskadestyrelsen,
og hvilke anmeldelser Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til
forsikringsselskabet.«.
22. I § 19, stk. 4 , indsættes efter
»Forsikringsselskabet«: »og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring«.
23. § 22, stk. 2 , affattes således:
» Stk. 2. Skadelidte har ret til at få betalt rejseudgifter
ved lægebehandling m.v., jf. stk. 1, når lægebehandlingen m.v. sker efter
Arbejdsskadestyrelsens anmodning. Skadelidte har endvidere ret til at få
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved behandling m.v., jf.
stk. 1, 2. og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som
grundlag for beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer
til den i § 41, stk. 3, nævnte årsløn. I sager om ulykkestilfælde og
skadelige påvirkninger betales udgifterne af forsikringsselskabet. I sager om
pludselige løfteskader og erhvervssygdomme betales udgifterne af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.«.
24. § 22, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4 . Betingelsen om, at der skal foreligge en anmodning
fra Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse, for at
forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler
udgifterne efter stk. 2 og 3, kan fraviges i de tilfælde, hvor
Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse finder oplysningerne
nødvendige. I sager om ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger og pludselige
løfteskader skal forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt
efter skadens indtræden eller opståen. I sager om erhvervssygdomme skal
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene betale udgifter, der er opstået
eller afholdt efter, at skaden er anmeldt, jf. § 11, stk. 2.«.
25. I § 34, stk. 2 , indsættes to steder efter
»forsikringsselskabet«: », Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring«.
26 . I § 39, stk. 3, 2. pkt., § 40, stk. 1, 1. pkt. og § 44,
stk. 3 , indsættes efter »forsikringsselskabet«: »eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring«.
27 . I § 40, stk. 2 , indsættes to steder efter
»arbejdsskadeforsikringsselskabet«: »eller Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring«.
28. Kapitel 8 affattes således:
»Kapitel 8
Arbejdsgivernes sikringspligt
Tegning af forsikring
§ 45. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 5, skal overføre deres
risiko for ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger til et
forsikringsselskab, der tegner arbejdsulykkesforsikring efter denne lov.
§ 46. En arbejdsgiver, der har undladt at tegne pligtig forsikring
efter loven eller at holde sådan forsikring i kraft, skal betale et beløb,
svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et
forsikringsselskab. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om beløbets
størrelse. Beløbet skal betales til Arbejdsskadestyrelsen og godskrives alle
forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring, efter regler
fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.
Stk. 2. Beløb svarende til ubetalte præmier, jf. stk. 1, kan med
tillæg af omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning (Hypotekbanken). Skyldige beløb kan inddrives ved
udpantning, og Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i
løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde
for overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 67, stk. 4, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
§ 47. Foreligger der et ulykkestilfælde eller en skadelig
påvirkning, og har arbejdsgiveren undladt at opfylde sin sikringspligt ved at
tegne forsikring, betaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis de udgifter, der
er nævnt i § 19, stk. 3 - 4, § 22, § 25 og § 53 A.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen de
udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre styrelsen skønner, at der har
foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den
pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan i det omfang, det skønnes
rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.
Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter
stk. 1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 6, 2. og 3. pkt., med fradrag af
eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 på alle forsikringsselskaber, som
tegner arbejdsulykkesforsikring.
Stk. 5. Er den virksomhed, hvor ulykkestilfældet eller den
skadelige påvirkning er indtruffet, ophørt, og er det ikke muligt at udpege
et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og 4 tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Reglerne i § 46, stk. 2 - 4, finder tilsvarende anvendelse
for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 53 B.
§ 48. Når et forsikringsselskab har overtaget en sikringspligtig
arbejdsgivers risiko, jf. § 45, hæfter selskabet, selv om det ved
forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger om
forsikringsansvarets art og omfang.
§ 49. Tages en bestand af arbejdsulykkesforsikringer under
administration efter § 251, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed i
Arbejdsskadestyrelsen, skal alle skader, der anmeldes til
forsikringsselskabet efter datoen for forsikringsselskabets ophør, sendes til
Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de
kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold til lov om
forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer
efter loven på ophørstidspunktet.
Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens
administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles
efter reglerne i § 5, stk. 6, 2. og 3. pkt., for hvert kalenderår på alle
forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne
kapitaler fordeles efter samme regler.
Tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
§ 50. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 5, skal betale bidrag
til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 57 A.
Stk. 2. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har overtaget
en sikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, selvom den ved fastsættelsen af arbejdsgiverens
bidrag er gået ud fra urigtige forudsætninger om risikoens art og omfang.
Stk. 3. Arbejdsgiveren har pligt til at meddele Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring enhver oplysning af betydning for fastsættelsen af
bidraget, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring beder om.
§ 51. Betaler arbejdsgiveren ikke bidraget efter § 50, sender
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring en erindring til arbejdsgiveren.
Betaler arbejdsgiveren ikke bidraget senest 2 uger efter erindringen, sender
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring et påkrav til arbejdsgiveren.
Påkravet skal indeholde oplysning om retsvirkningen af fortsat undladelse,
jf. stk. 2 og § 52, stk. 2.
Stk. 2. Påkravet, jf. stk. 1, kan tidligst sendes 2 uger efter
forfaldsdag. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan kræve et
ekspeditionsgebyr på 200 kr. for påkravet. Ekspeditionsgebyret reguleres
efter § 42. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan kræve det forfaldne
bidrag forrentet med en årlig rente på 5 pct. over Nationalbankens diskonto.
Renten beregnes, når der er forløbet 2 uger fra påkravet er afsendt.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 46, stk. 2 - 4, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 52 . Foreligger der en pludselig løfteskade eller en
erhvervssygdom, og har arbejdsgiveren ikke betalt bidrag, betaler
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forskudsvis de udgifter, der er nævnt
i § 19, stk. 3 - 4, § 22, § 25 og § 53 A.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre
Arbejdsskadestyrelsen finder, at der har foreligget sådanne undskyldende
omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller delvist bør
fritages for betaling.
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan i det omfang, det skønnes
rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.
Stk. 4. De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har
udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt refunderet beløb
efter stk. 2 efter reglerne i § 5, stk. 6, 4. - 6. pkt.
Stk. 5. Reglerne i § 46, stk. 2 - 4, finder tilsvarende anvendelse
for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 53 B.
Fastsættelse af det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring
§ 53. De sikringspligtige arbejdsgivere dækker udgifterne
forbundet med lovens sikring mod følger af erhvervssygdomme og pludselige
løfteskader gennem indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
fastsætter størrelsen af bidragene ud fra arbejdsgiverens tilhørsforhold til
en branche, arbejdsgiverens beregnede antal fuldtidsansatte og de forventede
udgifter vedrørende den pågældende arbejdsgiver.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er
forpligtet til at fastsætte bidragene således, at der udover, hvad der er
nødvendigt til dækning af de sikringsmæssige risici efter loven, kun
opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for denne beregning.
Stk. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver endvidere
bidrag til en belønningsordning, jf. kapitel 13 b i lov om arbejdsmiljø, og
hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration heraf.
Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver endelig
afgifter m.v., i det omfang dette er fastsat i denne lov eller i anden
lovgivning.
Fælles bestemmelser om betaling for administration, forrentning og
udpantning
§ 53 A. Forsikringsselskaber, der tegner forsikring mod følgerne
af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 5,
stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til
selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og
Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af
loven, og som vedrører de pågældende. Socialministeren fastsætter regler for
betalingen og opkrævningen heraf.
Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som
vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring,
jf. § 5, stk. 5, påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende minister
kan fordele udgifterne på de enkelte institutioner.
Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan pålægge de
forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.
§ 53 B. De beløb, der forskudsvis er udlagt af
Arbejdsskadestyrelsen efter § 5, stk. 6, og § 47, stk. 1 og 5, eller af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 52, forrentes med en årlig
rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til
dag pengemarkedsrente. De nærmere regler for beregning af renten fastsættes
af chefen for Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 2. Der tillægges præmier til forsikringsselskaberne, bidrag
til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, påløbne renter og andre
omkostninger i mangel af rettidig betaling af præmie eller bidrag
udpantningsret.«.
29. § 55, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes:
»Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 54 kan indbringes for Den
Sociale Ankestyrelse af
1) skadelidte eller dennes efterladte,
2) forsikringsselskabet i sager om ulykker og skadelige påvirkninger,
3) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om pludselige
løfteskader og erhvervssygdomme, og
4) arbejdsgiveren for så vidt angår afgørelser om anerkendelse af
arbejdsskader, jf. § 23.
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om
branchetilhørsforhold, jf. § 5, stk. 6, og § 6, stk. 1 og 5, kan indbringes
for Den Sociale Ankestyrelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Stk. 3. Klage efter stk. 1 og 2 skal indgives inden 4 uger efter,
at klageren har modtaget afgørelsen. For skadelidte eller efterladte, der på
afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden
for Danmark, er fristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte
sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.«.
Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 4 - 6.
30. § 55, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet
eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indbringer
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen, har klagen opsættende
virkning.«
31. Efter § 55 indsættes:
» § 55 A. Klager over afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring efter denne lov kan inden fire uger efter meddelelsen
af afgørelsen indbringes for et ankenævn. Ankenævnet består af en formand,
der beskikkes af socialministeren, og skal have bestået juridisk,
nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen, og følgende
udpegede medlemmer:
1) Et medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.
2) Et medlem udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og
Akademikernes Centralorganisation i fællesskab.
3) Et medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.
4) Et medlem udpeget af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i
Danmark, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Finansministeriet i
fællesskab.
Stk. 2. Ankenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 3. Ankenævnets udgifter betales af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. Klageren betaler 500 kr. for ankenævnets behandling.
Beløbet betales tilbage til klageren, hvis denne får helt eller delvis
medhold.
32. § 56 affattes således:
» § 56. Rådet for Dansk Forsikring og Pension har ankeadgang
som nævnt i § 55 i sager om ulykkestilfælde, som af Arbejdsskadestyrelsen
henføres under § 5, stk 6 og § 47.
33. I § 57 ændres »§ 47« til: »§ 46« og
»§ 48, stk. 5« ændres til: »§ 47, stk. 6«.
34. Efter § 57 indsættes:
»Kapitel 9 A
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
§ 57 A. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er en selvejende
institution.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til opgave at:
1) beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved pludselige
løfteskader og erhvervssygdomme,
2) udbetale erstatning m.v. til skadelidte eller efterladte,
3) administrere en supplerende belønningsordning (rabatordning), jf.
kapitel 13 b i lov om arbejdsmiljø, herunder indstille den samlede belønning
til arbejdsministeren og
4) føre stikprøvekontrol med virksomheder, der har modtaget belønning
efter § 80 b i lov om arbejdsmiljø.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ledes af en
bestyrelse, der består af en formand og 20 andre medlemmer. Heraf udpeges:
1) 4 medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening ,
2) 1 medlem af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
3) 1 medlem af finansministeren,
4) 2 medlemmer af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab,
5) 1 medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
6) 1 medlem af Ledernes Hovedorganisation,
7) 7 medlemmer af Landsorganisationen i Danmark,
8) 2 medlemmer af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, og
9) 1 medlem af Akademikernes Centralorganisation.
Udpegning af medlemmer sker efter reglerne i lov om ligestilling mellem
mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige
forvaltning.
Stk. 4 . Bestyrelsen udpeger selv sin formand, som ikke må have
tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation. Formandens
stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed.
Stk. 5. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 4 år
ad gangen. Genvalg kan finde sted. Ingen kan udpeges til bestyrelsen efter
det fyldte 67. år. Et medlem af bestyrelsen kan ikke samtidig være medlem af
Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58.
Stk. 6. Hvis de i stk. 3 nævnte udpegningsberettigede ikke afgiver
indstilling i overensstemmelse med reglerne for udpegning i stk. 3 og 5, kan
socialministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden de pågældende
medlemmer.
Stk. 7. Bestyrelsen er ansvarlig for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings administration. Bestyrelsen overlader
administrationen, jf. stk. 2, nr. 1 - 3, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bestyrelsen overlader stikprøvekontrollen, jf. stk. 2, nr. 4, til
Arbejdstilsynet.
Aktuarmæssige forhold
§ 57 B. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal have ansat en
af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de
nødvendige beregningstekniske funktioner, herunder til fastsættelse af det
samlede bidragsniveau samt til undersøgelser.
Stk. 2. Søger Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen
herom være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i
stk. 1 og 2 nævnte forhold.
§ 57 C. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring overholder sin sikringsplan, herunder at
hensættelserne er opgjort således, at de under hensyntagen til, hvad der med
rimelighed kan forudses, er tilstrækkelige. Den ansvarshavende aktuar har ret
til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for
udøvelsen af hvervet.
Stk. 2. Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen
indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale
sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer
anden bestemmelse. Den ansvarshavende aktuar, der ikke er enig i bestyrelsens
beslutning, har ret til at få sin mening indført i bestyrelsesprotokollen.
Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den
ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal
omgående indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af de i stk.
1 nævnte forhold.
Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en
beretning til Finanstilsynet, herunder en redegørelse for hensættelserne i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i
stk. 1 - 4 nævnte forhold.
Årsregnskab og revision
§ 57 D. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør i
overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes bestemmelser herom et
årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt.
Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt
koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren
eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør
godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et
eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre Socialministeriet
bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.
Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige
gældende for eventuelle datterselskaber.
Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af
årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det
reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen
vedrørende årsregnskabets revision til Socialministeriet og Finanstilsynet.
Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter
eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kan
Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos
bestyrelsen.
§ 57 E. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde og
skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
aktiver og passiver, den økonomiske stilling og resultat.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af
årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af
hensættelserne.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af
koncernregnskab.
Stk. 4. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt
yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug for
bedømmelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling og
udarbejdelse af tilsynets årlige beretning.
Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt i
stk. 4, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings direktør, bestyrelse eller
ansvarshavende aktuar.
Stk. 6. De skemaer og redegørelser, der er nævnt i stk. 4 og stk.
5, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.
§ 57 F. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings årsregnskab skal
revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een revisor skal være
statsautoriseret. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men
kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.
Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet
for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller
registrerede.
Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis
skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved
påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle
koncernregnskab.
Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en
revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver
protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan
socialministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en
revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
§ 57 G. Revisorerne har altid ret til at deltage i
bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for
revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.
Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens
behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet
bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om
revisionens gennemførelse.
Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger
om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forhold.
Investeringsregler
§ 57 H. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal til enhver
tid have aktiver omfattet af § 57 I til en samlet værdi, der mindst modsvarer
størrelsen af de samlede hensættelser. Det påhviler ledelsen at sikre, at
disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 57 I og 57 J,
er udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings forpligtigelser med hensyn til sikkerhed, afkast og
likviditet er af en art og sammensætning, så de er egnede til at fyldestgøre
de sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor
afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked
eller en bestemt investering. Ved midlernes placering skal herved tilstræbes
en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst
mulig forrentning.
Stk. 2. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne i
dette kapitel efter følgende regler:
1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de
principper, der finder anvendelse ved aflæggelse af årsregnskab.
2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan
kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af modregnelige
forpligtigelser over for låntager.
3) Har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indgået finansielle
kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække
forpligtigelserne, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes
værdi.
4) Tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 57 I,
stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, medregnes i værdipapirernes værdi.
§ 57 I. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler skal være
anbragt i følgende kategorier af aktiver:
1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer
eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,
2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der
som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,
3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre
obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som
frembyder tilsvarende sikkerhed,
4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre
kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af
zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af
kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under tilsyn i lande omfattet af
zone A,
5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse,
6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af
nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste ejendomsvurdering,
7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv
85/611/EØF,
8) andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af
zone A,
9) aktier og andre kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet
af zone A,
10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret
ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,
11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i
lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for
zone A,
12) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er
omfattet af nr. 1-11.
Stk. 2. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har et
datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte
investeringer omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden for
værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles
som aktiver efter stk. 1. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets
aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af
egenkapitalen.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af
midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension
eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som de ejer, kan
udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke
anbringelse af midler i datterselskaber som Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der
gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring selv.
Stk. 4. Højst 35 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 7 - 12, jf. dog § 57 J,
stk. 7 og 9.
Stk. 5. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 11.
Stk.6. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 1, nr. 12, og per debitor højst
1 pct.
Stk. 7. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12.
§ 57 J. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko
på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings samlede aktiver. I de tilfælde, hvor
den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet
af zone A, jf. bilag A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr.,
udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.
Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,
mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko
for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 5,
og lån omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende
anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.
Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har
investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter
investeringer efter § 57 I, stk. 1, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse
anvendelse på Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings samlede engagement med
selskabet.
Stk. 5. For aktiver omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 3, udgør den i
stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.
Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i
lande omfattet af zone A, bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 57 I,
stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande
omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Aktiver, der
ikke omfattes af § 57 I, stk. 1, nr. 4, kan højst medgå inden for de grænser,
der er fastsat i stk. 1.
Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som
anført under § 57 I, stk. 1, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10
pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende
investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver
omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen
tillige i forhold til bestemmelsen i § 57 I, stk. 3, henføres til § 57 I,
stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af
§ 57 I, stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i
datterselskaber, der omfattes af § 57 I, stk. 2, samt på investeringer i
selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage
investeringer i aktiver omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte
tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 57 I, stk. 3 og
6, henføres til § 57 I, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings valutakurs- og
renterisikoeksponering.
Tilsyn
§ 57 K. Finder Finanstilsynet på baggrund af en aktuarmæssig
opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på det
foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser,
afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring indberetning herom til socialministeren.
§ 57 L. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midlerne efter §§ 57 H - 57 J.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring påbud om inden en fastsat frist at foretage de
foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at
anbringelsen af midlerne sker i overensstemmelse med §§ 57 H - 57 J.
§ 57 M. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring enhver oplysning, som Finanstilsynet
anser for nødvendig for dets virksomhed. Finanstilsynet skal til enhver tid
have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og
hele virksomhed.
§ 57 N. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til socialministeren.
§ 57 O. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter Finanstilsynet et gebyr,
der udredes af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
§ 57 P. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne
lov kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Som part i forholdet til
Finanstilsynet anses alene Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
35. § 59, 2. pkt, affattes således:
»Skadelidtes eller dennes efterladtes krav mod den
erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang, der er betalt eller er pligt
til at betale ydelser til de pågældende efter denne lov.«.
36. § 60 affattes således:
» § 60. Aftaler mellem sikringspligtige og sikrede er
ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i loven ikke skal
gælde, eller at den sikrede skal udrede en forsikringspræmie til et
forsikringsselskab eller et bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, som efter loven påhviler arbejdsgiveren, eller at
pligtige ydelser ikke skal beregnes efter loven. Ligeledes er aftaler om
tilbageholdelse i løn i anledning af sikring efter loven ugyldige.«.
37. § 63, stk. 1, affattes således:
»Når en skade er indtruffet som følge af sikrede personers forsøg på
redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 3, godtgøres vedkommende
forsikringsselskabs eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser af
statskassen.«.
38. § 64 affattes således:
» § 64. Ved skader, der er en følge af udøvelse af borgerlige
eller kommunale ombud, udreder staten og kommunerne ydelser efter loven ved
ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring udreder ydelserne efter loven for sådanne skader ved
pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.«.
39. § 65 affattes således:
» § 65. Arbejdsskadestyrelsens tjenestemænd og dermed
ligestillede, herunder de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger, må ikke
være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, som tegner
arbejdsulykkesforsikring mod følger af ulykkestilfælde eller skadelige
påvirkninger, eller i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.«.
40. § 67 affattes således:
»§ 67. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne
forsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
straffes med bøde.
Stk. 2. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at holde
forsikringen i kraft eller betale bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde.
Stk. 3. En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt
anmelder en indtruffet arbejdsskade eller medvirker ved sagsoplysningen af
anmeldt arbejdsskade, jf. kapitel 3, straffes med bøde.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
§ 2
I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august
1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 168 b indsættes:
» § 168 c. Et forsikringsselskab, der driver
arbejdsulykkesforsikring, kan ikke opløses, medmindre det forinden har
overført hele sin arbejdsulykkesforsikringsbestand til et andet selskab i
overensstemmelse med de i § 157 fastsatte regler, eller dets
arbejdsulykkesforsikringsbestand er taget under administration af
Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 49 i lov om sikring mod følger af
arbejdsskade.«.
2. Kapitel 23 A ophæves.
3. I § 251, stk. 2 , indsættes som 2. pkt.:
»Såfremt selskabet driver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan
Finanstilsynet tilbagekalde selskabets koncession til at drive
arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages
under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 49 i lov om
sikring mod følger af arbejdsskade.«.
Overgangsregler
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 34, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan i
1998 beregne arbejdsgivernes bidrag for 1999 og iværksætte opkrævningen af
dette bidrag.
Stk. 3. Loven finder anvendelse på
1) ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 9, nr. 1 og 2, i lov
om sikring mod følger af arbejdsskade, der indtræder på ikrafttrædelsesdagen
eller senere, og
2) pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, jf. § 9, nr. 3 og 4, i lov
om sikring mod følger af arbejdsskade, der anmeldes på ikrafttrædelsesdagen
eller senere.
Stk 4. Vil et forsikringsselskab overdrage sin bestand af
erhvervssygdomsforsikringer til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
således at selskabet derved befries for ansvar over for forsikringstagerne,
skal det ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil. Ansøgningen om
overdragelsen skal ledsages af den overenskomst, der er afsluttet mellem
forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og af
sådanne oplysninger, som Finanstilsynet finder nødvendige for at kunne
bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne.
Stk. 5. Medmindre Finanstilsynet på det foreliggende grundlag
finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes, skal Finanstilsynet
offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende og
i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de
forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til senest 3 måneder
efter offentliggørelsen at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet,
såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de
forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, sende en meddelelse om
overdragelsen samt tilsynets redegørelse.
Stk. 6. Efter udløbet af den i stk. 5 omhandlede frist træffer
Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om,
hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det
fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve
forsikringsaftalen.
Stk. 7. Ansøgning om overdragelser efter stk. 4 skal ske inden 1.
juli 1999 og med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 1999. Finanstilsynet
kan tillade, at ansøgningen om overdragelse sker på et senere tidspunkt, dog
senest 1. juli 2000.
Stk. 8. Vil en arbejdsgiver, der efter §§ 45 og 74 i lov om
forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28.
august 1996, ikke har tegnet forsikring, overdrage sin forpligtelse som følge
af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, anmeldt før 1. januar 1999 til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, skal arbejdsgiveren ansøge om
Finanstilsynets tilladelse dertil.
Stk. 9. Forpligtelser i sager om pludselige løfteskader og
erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 1999 og er omfattet af § 5,
stk. 3, § 6, stk. 3, eller § 48 i lov om forsikring mod følger af
arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, overføres den
1. januar 1999 til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
§ 4
Stk. 1. De hidtidige bestemmelser i § 210 c, stk. 2, og § 210 g,
stk. 1, 2. pkt., og stk 2, i lov om forsikringsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august 1996, finder anvendelse, indtil de
endelige opgørelser for regnskabsåret 1998 foreligger.
Stk. 2. Har en sikringspligtig arbejdsgiver forud for lovens
fremsættelse indgået en aftale med et forsikringsselskab om
erhvervssygdomsdækning i en periode efter 1. januar 1999, og har der ikke
været mulighed for at opsige aftalen, fastsætter bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, at arbejdsgiverens bidragspligt
bortfalder for denne periode.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bilag A
Følgende lande er omfattet af zone A
Australien
Belgien
Canada
Danmark
De Forenede Stater (USA)
Det forenede Kongerige (Storbritannien)
Finland
Forbundsrepublikken Tyskland
Frankrig
Grækenland
Irland
Island
Italien
Japan
Luxembourg
Nederlandene (Holland)
New Zealand
Norge
Portugal
Saudi-Arabien
Schweiz
Spanien
Sverige
Tyrkiet
Østrig
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
I forbindelse med Folketingets drøftelser ved behandlingen af lovforslaget
til gældende lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, der blev vedtaget
den 14. maj 1992, var der enighed om, at det er vigtigt at forebygge, at der
sker arbejdsskader. Der var i denne forbindelse et ønske om, at der blev
overvejet et arbejdsskadeforsikringssystem, som kunne skabe yderligere
motivation hos arbejdsgiverne til at forebygge arbejdsskader.
Hertil kommer, at 3. skadesforsikringsdirektiv fra Rådet for De Europæiske
Fællesskaber (92/49/EØF), der senest den 1. januar 1999 skal anvendes på
arbejdsskadeområdet i Danmark, stiller en række forsikringstekniske krav til
arbejdsskadeforsikringen, jf. neden for i afsnit 4.
Den daværende socialminister nedsatte på denne baggrund et udvalg
(Arbejdsskadeudvalget), der blandt andet skulle overveje mulighederne for
yderligere motivation til at forebygge arbejdsskader inden for det nuværende
arbejdsskadeforsikringssystem og inden for et alternativt arbejdsskadesystem.
Udvalget fik til opgave at overveje og stille forslag om lovændringer blandt
andet på følgende områder:
- mulighederne for indførelse af et socialt erstatningssystem for
arbejdsskader (til afløsning af forsikringssystemet) finansieret af afgifter
og med graduering af afgifterne efter arbejdsmiljøets tilstand på den enkelte
virksomhed, således at systemet både erstatter arbejdsskader som følge af
dårligt arbejdsmiljø og samtidig bidrager til forebyggelse af skaderne,
- strukturen for et mere forebyggende arbejdsskadesystem, og hvordan det
skal finansieres og administreres,
- etableringen af et forenklet og effektivt administrativt system, der
inddrager arbejdsmarkedets parter i ansvaret for udviklingen af både
forebyggelsen af arbejdsskader og erstatningen for arbejdsskader,
- mulighederne for anerkendelse af spontant opståede skader i forbindelse
med vanskeligt løftearbejde m.v.
Arbejdsskadeudvalget, hvori arbejdsmarkedets parter var repræsenteret,
afsluttede sit arbejde i december 1994 med betænkning nr. 1282/94.
Betænkningens anbefalinger er i perioden 1995-1997 blevet viderebehandlet
i en række tværministerielle udvalg.
Nærværende lovforslag bygger på Arbejdsskadeudvalgets anbefalinger med de
ændringer, som arbejdet i de tværministerielle udvalg har nødvendiggjort.
Det foreslås med lovforslaget, at finansieringen af udgifter ved
erhvervssygdomme og pludselige løfteskader flyttes fra forsikringsregi. Det
foreslås, at udgifterne fremover finansieres af en selvejende institution
(Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring), der ledes af en bestyrelse,
sammensat af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.
Det vil fortsat være arbejdsgiverne, der gennem bidragsbetaling til den
nye institution finansierer udgifterne ved erhvervssygdomme og pludselige
løfteskader.
Forslaget indebærer ingen ændringer i de sikredes (skadelidte og
efterladte) ret til erstatning og godtgørelse m.v. Forslaget indebærer heller
ikke ændringer i finansieringen af udgifter ved arbejdsulykker, der fortsat
finansieres i forsikringsregi ved arbejdsgivernes betaling af præmier.
Ligeledes indebærer forslaget ingen ændringer med hensyn til kompetencen til
at behandle arbejdsskadesager. Det er fortsat Arbejdsskadestyrelsen, der
varetager denne opgave i alle typer af sager med adgang til at få efterprøvet
afgørelserne i Den Sociale Ankestyrelse.
Det foreslås tillige at indføre en supplerende belønningsordning for de
arbejdsgivere, der gør en særlig indsats for at forbedre miljøet på
arbejdspladsen for dermed at formindske risikoen for arbejdsskader.
Der henvises til det forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø, som
arbejdsministeren har fremsat samtidig med dette forslag.
Lovforslaget har været til høring hos de relevante ministerier og
organisationer m.v. De forslag til ændringer, som høringsrunden har givet
anledning til, er i et vist omfang indarbejdet i lovforslaget.
2. Gældende lovgivning
Lovgivningen om forebyggelse af og erstatning ved arbejdsskader er
reguleret i henholdsvis Arbejdsministeriets arbejdsmiljølov og i
Socialministeriets lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.
Arbejdsskadeforsikringen er reguleret i 2 regelsæt:
1. Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade indeholder regler om
forsikringspligt, forsikringens indhold, erstatningsudmåling m.v.
2. Lov om forsikringsvirksomhed indeholder regler om
forsikringsselskabernes vilkår for at drive arbejdsskadeforsikring, det
forsikringstekniske og finansielle tilsyn med
arbejdsskadeforsikringsselskaber. Denne lov hører under økonomiministeren.
Arbejdsgiveren er erstatningspligtig over for sine ansatte og disses
efterladte (de sikrede) ved personskade, der skyldes arbejdet eller de
forhold, hvorunder det foregår (arbejdsskade).
Under arbejdsskadebegrebet falder ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger
af højst 5 dages varighed, pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.
Arbejdsgiveren har pligt til at afgive sin erstatningsrisiko til et
arbejdsskadeforsikringsselskab, som betaler erstatning m.v. i tilfælde af
skade.
I dag tegner ca. 20 forsikringsselskaber forsikring mod følger af
arbejdsulykker og skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed. Et mindre
antal selskaber tegner forsikring mod følger af pludselige løfteskader og
erhvervssygdomme. Heraf har et selskab (forsikringsselskabet for
Erhvervssygdomme) en dominerede rolle, idet det dækker 99,6 pct. af markedet.
Andelen er beregnet for de lovpligtige forsikringer. Særligt vedrørende det
offentlige område bemærkes, at kommunale (amtskommunale) arbejdsgivere i vidt
omfang er forsikret i Kommunernes Arbejdsskadeforsikring A/S, mens staten og
nogle kommuner er selvforsikret.
For at undgå konkurrenceforvridning mellem de nye og ældre
forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, er
forsikringsselskaberne pålagt at indgå i en særlig udligningsordning
»Løntalspoolen«. Løntalspoolen indebærer med de gældende regler, at
finansieringen af udgifterne til løntalsregulering af løbende ydelser dækkes
gennem forsikringsselskabernes løbende præmieindtægt og ikke af
forsikringsmæssige hensættelser, således som det er tilfældet for anden
forsikringsvirksomhed.
3. De særlige forsikringsmæssige problemer med erhvervssygdomme
Det er i dag den almindelige opfattelse i forsikringsselskabernes
brancheorganisation Rådet for Dansk Forsikring og Pension, at
erhvervssygdomme ikke kan anses for forsikringsbare i gængs forstand, givet
de hidtil gældende politisk fastsatte rammer for erhvervssygdomsforsikring.
Det skyldes blandt andet, at erhvervssygdomsbegrebet ændrer sig over tid,
idet der stadig opstår og konstateres nye former for erhvervssygdomme, som
kan være opstået tilbage i tiden. Herved sker der en ændring af
forsikringsdækningen med tilbagevirkende kraft. Det skyldes, at det er den
gældende fortegnelse over erhvervssygdomme, der skal bruges ved vurderingen
af, om en sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom. Det gælder også, hvis
påvirkningen, der har ført til sygdommen, er sket før den tekniske og
medicinske erfaring har vist, at der er årsagssammenhæng mellem påvirkningen
og sygdommen og dermed før sygdommen er optaget på fortegnelsen over
erhvervssygdomme.
Det betyder, at forsikringsselskaberne bærer en risiko, som de ved
præmiefastsættelsen ikke har haft mulighed for at tage højde for.
For at formindske det enkelte forsikringsselskabs risiko er de
forsikringsselskaber, der tegner forsikring mod følger af erhvervssygdomme
derfor pålagt at indgå i en særlig udligningsordning
»Erhvervssygdomspoolen«. Erhvervssygdomspoolen indebærer med de
gældende regler, at finansieringen af udgifterne til erstatning m.v. for
erhvervssygdomme i et vist omfang dækkes af forsikringsselskabernes løbende
præmieindtægt og ikke af forsikringsmæssige hensættelser, således som det er
tilfældet for anden forsikringsvirksomhed.
Erhvervssygdomme udvikler sig oftest over en årrække. Det indebærer, at
skadelidte kan have været udsat for den skadelige påvirkning, der har medført
sygdommen, hos en række forskellige arbejdsgivere.
Når det ikke er muligt med rimelig sandsynlighed at udpege den
arbejdsgiver i hvis tjeneste sygdommen er pådraget, behandles sagen efter de
gældende regler som en såkaldt fordelingssag. I disse sager udbetaler
Arbejdsskadestyrelsen erstatning m.v. Arbejdsskadestyrelsen fordeler
efterfølgende udgiften på forsikringsselskaberne samt staten og de kommuner,
der er selvforsikrende. Der foretages derfor ikke forsikringsmæssige
hensættelser i disse sager, der altså finansieres i et såkaldt rent
pay-as-you-go-system, det vil sige, at forsikringsudgiften afholdes af de
løbende præmieindbetalinger.
4. 3. skadesforsikringsdirektiv (92/49/EØF)
Formålet med ændringen af lov om forsikringsvirksomhed er at gennemføre
EU's direktiv af 18. juni 1992 (92/49/EØF) om samordning af love og
administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset
fra livsforsikring (3. skadesforsikringsdirektiv) på
arbejdsskadeforsikringsområdet. Direktivet er tidligere gennemført for øvrig
skadesforsikringsvirksomhed.
Arbejdsskadeforsikringsområdet har hidtil været kendetegnet ved en række
særregler og udligningsordninger, som ikke kan opretholdes under 3.
skadesforsikringsdirektiv. I direktivets artikel 49 fik Danmark derfor en
overgangsbestemmelse, hvorefter direktivets anvendelse på lovpligtig
arbejdsskade blev udskudt til 1. januar 1999.
Efter 1. januar 1999 vil arbejdsskadeforsikringsområdet således være
omfattet af 3. skadesforsikringsdirektiv, idet det dog bemærkes, at den
lovpligtige erhvervssygdomssikring herefter finansieres via Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. Den resterende del af arbejdsskadeområdet, den
lovpligtige arbejdsulykkesforsikring, vil herefter ikke i det væsentlige
adskille sig fra øvrig skadesforsikringsvirksomhed i relation til lov om
forsikringsvirksomhed.
I relation til lov om sikring mod følger af arbejdsskade vil
bestemmelserne om forsikringspligt, forsikringens indhold og dækning,
erstatningsudmåling, dækning af visse fællesudgifter m.v. kunne bibeholdes.
Udenlandske forsikringsselskaber, der driver
arbejdsskadeforsikringsvirksomhed i Danmark som tjenesteydelsesvirksomhed,
vil være omfattet af disse regler.
5. Arbejdsskadeudvalgets betænkning 1282/94
Arbejdsskadeudvalget har overvejet en række forskellige modeller for et
arbejdsskadesystem inden for og uden for forsikringsregi.
Udvalget har imidlertid ikke fundet grundlag for at kunne foreslå et
system, hvor hele arbejdsskadeområdet er samlet inden for eller uden for
forsikringsregi.
Arbejdsskadeudvalget har tillige redegjort for de problemstillinger, der
bliver aktuelle, når 3. skadesforsikringsdirektiv senest den 1. januar 1999
skal finde anvendelse på arbejdsskadeforsikringen i Danmark.
Arbejdsskadeudvalgets flertal foreslår på denne baggrund et
arbejdsskadesystem, hvor finansieringen af erhvervssygdomsområdet fremover
administreres uden for forsikringsregi i en særlig sikringsordning (benævnt
»Arbejdsskadepool« i betænkning nr. 1282/94), der etableres som en
selvejende institution.
Den fremtidige finansiering af udgifter til ydelser m.v., som følger af
arbejdsskade i form af ulykkestilfælde, foreslås derimod at forblive i
forsikringsregi.
Flertallets forslag er blandt andet begrundet i:
1. at der hermed tages højde for de problemstillinger, der bliver aktuelle
på erhvervssygdomsområdet, når 3. skadesforsikringsdirektiv skal anvendes på
arbejdsskadeforsikringen i Danmark, og
2. at udvalget ikke finder erhvervssygdomme forsikringsbare i gængs
forstand, jf. afsnit 3.
I tilknytning til den foreslåede sikringsordning for erhvervssygdomme
foreslår Arbejdsskadeudvalget, at der etableres en supplerende
belønningsordning, der giver rabat til de virksomheder, som etablerer særlige
skadeforebyggende styringssystemer og procesaktiviteter, og som på den måde
motiverer virksomhederne til at forebygge arbejdsskader.
Arbejdsskadeudvalget foreslår, at der skal ske en skærpet graduering af
bidragene til den nye »Arbejdsskadepool« for derigennem at
forebygge arbejdsskader. Der skal herunder tages hensyn til blandt andet
virksomhedernes branchetilhørsforhold og risiko for udvikling af
erhvervssygdomme i forskellige jobfunktioner (arbejdsfunktioner).
Arbejdsskadeudvalget foreslår endvidere:
- at der oprettes et Arbejdsskaderåd,
- at der indføres et nyt arbejdsskadebegreb; pludselige løfteskader.
Det nye arbejdsskadebegreb, pludselige løfteskader, blev indført i lov om
forsikring mod følger af arbejdsskade ved lov nr. 343 af 6. maj 1996 i
overensstemmelse med Arbejdsskadeudvalgets anbefalinger.
6. Opfølgningsarbejdet
I modsætning til forslaget om indførelse af det nye arbejdsskadebegreb,
pludselige løfteskader, kunne en række af forslagene fra betænkning nr.
1282/94 ikke direkte danne grundlag for lovforslag. Betænkningens
anbefalinger er derfor i 1995-1997 blevet viderebearbejdet i en række
tværministerielle udvalg.
De 4 udvalg, der har arbejdet med at udmønte flertallet i
Arbejdsskadeudvalgets forslag i lovgivning, har behandlet
- strukturen i det nye system,
- udformning af en bidragsordning med skærpet graduering af
arbejdsgiverbidragene til ordningen,
- udformning af en supplerende belønningsordning og
- overgangen fra det bestående forsikringssystem til det fremtidige
sikringssystem.
Lovforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i anbefalingerne fra
flertallet i Arbejdsskadeudvalget. Dog er det i opfølgningsarbejdet fundet
nødvendigt at foretage en række tilpasninger:
1. Det er i opfølgningsarbejdet ikke fundet muligt at udarbejde en
bidragsordning til finansiering af de fremtidige udgifter til
erhvervssygdomme m.v., der indebærer en forøget skadeforebyggelse gennem øget
bidragsgraduering ud over graduering på brancher. Det skyldes blandt andet,
at der i øjeblikket ikke findes et tilstrækkeligt pålideligt statistisk
grundlag til at fordele erstatningsudgifter m.v. ud fra risikoen for
udvikling af erhvervssygdomme i forskellige arbejdsfunktioner. Det er i
opfølgningsarbejdet forudsat, at der arbejdes videre med muligheden for øget
forebyggende virkning blandt andet gennem inddragelse af arbejdsfunktioner
som foreslået i betænkning nr. 1282/94.
2. I overensstemmelse med anbefalingen fra Arbejdsskadeudvalgets flertal
etableres der en supplerende belønningsordning for de arbejdsgivere, som gør
en særlig skadeforebyggende indsats. Belønningsordningen foreslås etableret i
arbejdsministerens regi, således at fastsættelsen af kriterier for
belønningsværdige aktiviteter fastsættes af arbejdsministeren efter
indstilling fra arbejdsmarkedets parter. Herved knyttes belønningsordningen
til det eksisterende forebyggende arbejde på arbejdsmiljøområdet. Der
henvises til det forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø, som
arbejdsministeren har fremsat samtidig med dette forslag.
3. Arbejdsskadeudvalgets flertal anbefaler, at der oprettes et
Arbejdsskaderåd. Flertallet beskriver tillige Arbejdsskaderådet opgaver, der
især er knyttet til den supplerende belønningsordning. I opfølgningsarbejdet
er det som nævnt fundet hensigtsmæssigt at knytte den supplerende
belønningsordning til det øvrige arbejdsmiljøarbejde under arbejdsministeren.
Herved er der sket en væsentlig indskrænkning i det foreslåede
Arbejdsskaderåds arbejdsopgaver. Der er i lyset heraf ikke fundet grundlag
for at oprette Arbejdsskaderådet. En række af de opgaver, som
Arbejdsskadeudvalgets flertal anbefaler, at Arbejdsskaderådet får tillagt,
kan i et vist omfang udføres af bestyrelsen for Arbejdsskadepoolen.
Bestyrelsen foreslås sammensat af en formand og 20 andre medlemmer, jf. neden
for afsnit 7.4. Endelig kan enkelte opgaver varetages uden at der behøver
være egentlig lovgrundlag for opgavernes udførelse.
7. Hovedelementer af lovforslaget
Som nævnt i indledningen foreslås det at
- udskille erhvervssygdomsområdet fra forsikringsregi,
- etablere en selvejende institution under navnet »Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring« (Arbejdsskadepoolen),
- etablere en bidragsordning til at finansiere udgifter ved
erhvervssygdomme.
7.1. Sikringspligt
Det foreslås med lovforslaget, at sikringen af erhvervssygdomsområdet og
de pludselige løfteskader udtages fra forsikringsområdet, idet der samtidig
til sikring af de fremtidige ydelser m.v. etableres en bidragsordning, der
finansieres af arbejdsgiverne.
Som konsekvens af at erhvervssygdommene og de pludselige løfteskader
udskilles og fremover administreres udenfor forsikringsregi, foreslås det at
ændre lovens terminologi.
Arbejdsgiverne får herefter en sikringspligt mod arbejdsskader, hvilket
indebærer en pligt til at tilslutte sig Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring (for så vidt angår erhvervssygdomme og pludselige
løfteskader) og en pligt til at tegne forsikring (for så vidt angår ulykker
og kortvarige skadelige påvirkninger).
7.2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
I konsekvens af, at erhvervssygdomsområdet m.v. udskilles fra
forsikringsregi, foreslås det at oprette en offentligt reguleret selvejende
institution med navnet »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring«.
Denne institution skal forestå den fremtidige administration af den
sikringsordning, der skal dække de fremtidige udgifter, der er forbundet med
ydelser m.v. vedrørende arbejdsskader i form af erhvervssygdomme og
pludselige løfteskader.
Det forudsættes, at etableringen af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring som udgangspunkt sker ved at omdanne
Forsikringsselskabet for Erhvervssygdomme A/S (FFE), der i 1996
administrerede 99,6 pct. af alle erhvervssygdomsforsikringer for private
arbejdsgivere. De nuværende ejere af Forsikringsselskabet for
Erhvervssygdomme A/S har tilkendegivet, at de vil medvirke positivt.
7.3. Opgaverne for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal forestå opkrævning af bidrag
hos alle arbejdsgivere til at finansiere udgifterne ved erhvervssygdomme. Det
vil blandt andet sige udgifter til erstatning og godtgørelse m.v. til
skadelidte og efterladte, administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsen og
Den Sociale Ankestyrelse samt bidrag til den supplerende belønningsordning.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal endvidere udbetale erstatning
og godtgørelse m.v. til skadelidte og efterladte ved erhvervssygdomme efter
lovgivningen om arbejdsskadeforsikring på baggrund af Arbejdsskadestyrelsens
og Den Sociale Ankestyrelses afgørelser. Det foreslås, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring får ret til at anke afgørelser, der træffes i
erhvervssygdomssager.
7.4. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring -
størrelse og sammensætning
Som det er omtalt oven for i afsnit 6, er det i arbejdet med opfølgning af
Arbejdsskadeudvalgets betænkning 1282/94 ikke fundet behov for at oprette et
Arbejdsskaderåd. I stedet er det besluttet at udvide størrelsen af
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det foreslås derfor
at bestyrelsen sammensættes af en formand og 20 andre medlemmer.
De 20 medlemmer udpeges efter følgende retningslinier:
- 4 af Dansk Arbejdsgiverforening,
- 1 af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA),
- 1 af finansministeren,
- 2 af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns
og Frederiksberg kommuner i fællesskab,
- 1 af Ledernes Hovedorganisation,
- 1 af Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
- 7 af Landsorganisationen i Danmark,
- 2 af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
- 1 af Akademikernes Centralorganisation.
Bestyrelsen foreslås udpeget for en 4-årig periode med mulighed for
genvalg. Det foreslås, at formanden udpeges af bestyrelsen, og at formanden
ikke må have tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation.
Det forudsættes, at den daglige administration af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring forestås af en direktør, der ansættes af bestyrelsen.
Direktøren skal sikre, at der er den fornødne juridiske, økonomiske,
aktuarmæssige og regnskabsmæssige viden til stede i institutionen.
7.5. Bestyrelsens opgaver og ansvar
Bestyrelsen får det overordnede ansvar for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Bestyrelsen får til opgave at beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne
til at dække udgifterne ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.
Bestyrelsen inddeler arbejdsgiverne i en række lukkede økonomiske kredsløb
- branchegrupper. Disse branchegrupper danner grundlaget for
bidragsfastsættelsen. Det er tanken, at arbejdsfunktionerne på sigt skal
indarbejdes som et element ved bidragsfastsættelsen.
Arbejdsskadeudvalgets flertal anbefalede i betænkning 1282/94 blandt
andet, at Arbejdsskaderådet fik det overordnede ansvar for administrationen
af sikringsordningen. Som følge af, at der med forslaget ikke oprettes et
Arbejdsskaderåd, foreslås det, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring får det fulde ansvar for, at der er de fornødne midler
til stede i sikringsordningen.
Endvidere skal bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
administrere den supplerende belønningsordning. Der henvises til det
lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø, som arbejdsministeren har
fremsat samtidig med dette forslag.
Herudover skal bestyrelsen:
- udarbejde vedtægter for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
- sikre en effektiv og billig administration af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring,
- forestå udarbejdelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings budget,
regnskab og aktivitetsplaner.
Det er i forslaget alene bestyrelsen, der har ansvaret for driften af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Der er imidlertid intet til hinder
for, at bestyrelsen i vedtægterne etablerer et forretningsudvalg, der kan
indgå i en dialog med bestyrelsen.
Det forudsættes, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer får et normalt
bestyrelsesansvar.
7.6. Plan for oprettelse, finansiering af og overgang til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring oprettes med
udgangspunkt i det eksisterende Forsikringsselskab for Erhvervssygdomme
(FFE).
Der foreslås følgende plan for omdannelsen af FFE til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring:
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udpeges
umiddelbart efter lovens vedtagelse.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forhandler med
ejerne af Forsikringsselskabet for Erhvervssygdomme A/S om køb, herunder
prisen for FFE. Aftalen bør være indgået senest den 1. april 1998.
Bestyrelsen optager lån til at finansiere købet af FFE.
Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring allerede i
oktober 1998 kan iværksætte opkrævning af bidrag fra arbejdsgiverne til
finansiering af udgifter primo 1999. Denne første opkrævning kan ske i
samarbejde med FFE, der hidtil har opkrævet præmier hos arbejdsgiverne.
De nuværende ejere af FFE har tilkendegivet interesse i at medvirke i
overtagelsen.
På samme måde har ejerne af Kommunernes Arbejdsskadeforsikring A/S
tilkendegivet interesse for at overdrage deres portefølje af
erhvervssygdomssager til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring under
forudsætning af, at der findes en acceptabel løsning på beregning af øvrig
erstatningshensættelse for skader sket før 1. januar 1999.
Derimod er det p.t. uafklaret, om 4 mindre forsikringsselskaber, der ikke
har overdraget deres portefølje af erhvervssygdomssager til FFE, er
interesseret i at overdrage sagerne til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring pr. 1. januar 1999.
Det forudsættes, at der ikke kan ske nytegning af forsikring mod
erhvervssygdomsrisici efter 1. januar 1999.
Er der før denne dato i overensstemmelse med forsikringsselskabernes
normale forsikringsaftaler tegnet forsikring for erhvervssygdomsrisici, der
også omfatter en periode efter 1. januar 1999 fastsætter bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, at arbejdsgiverens bidragspligt til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring bortfalder helt eller delvis for
denne periode. Det indebærer imidlertid, at de pågældende arbejdsgivere først
kan deltage i den supplerende belønningsordning, når de bliver tilsluttet
bidragsbetalingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Der henvises i
øvrigt til lovforslagets overgangsbestemmelser § 3 og § 4 og bemærkningerne
hertil.
7.7. Bidragsordningen
Det er i betænkning 1282/94 forudsat, at bidragsordningen gennem en
skærpet graduering kunne medvirke til et mere forebyggende
arbejdsskadesystem. En således mere forebyggende bidragsordning skulle
opbygges på grundlag af en effektiv og udbygget statistik og dokumentation.
Det er herunder forudsat, at bidragene skal være baseret på branchegrupper
og arbejdsfunktioner.
Antallet af branchegrupper er forudsat reduceret fra det antal på 370, som
fremgår af betænkningen.
Arbejdsfunktionerne er forudsat at indgå i bidragsfastsættelsen på
betingelse af, at der kan etableres et statistikgrundlag.
Det er i betænkningen nævnt, at der som grundlag for fastsættelse af
bidrag ud over udgifter til skadeserstatninger blandt andet er mulighed for
at inddrage en fordeling af udgifterne til administration på brancher ud fra
antallet af anerkendte skader.
I lovforslaget er der ingen detaljerede regler om bidragsfastsættelse.
Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
fastsætter størrelsen af bidragene ud fra den enkelte arbejdsgivers
tilhørsforhold til en branchegruppe.
Ved inddelingen i branchegrupper bør der tages hensyn til, at de enkelte
grupper er homogene, både ud fra et produktionsmæssigt og ud fra et
skaderisikomæssigt synspunkt. Som eksempel på sådanne særlige branchegrupper
kan nævnes de maritime erhverv søfart og fiskeri.
Det forudsættes, at de enkelte branchegrupper fungerer som lukkede
økonomiske kredsløb både i relation til sikringsordningen og i relation til
den supplerende belønningsordning. Der er derfor tale om samme
brancheinddeling.
Det er som nævnt oven for ikke fundet muligt at tilvejebringe et sådant
statistikgrundlag, at arbejdsfunktionerne kan indgå i bidragsfastsættelsen i
lovforslaget. Det forudsættes, at der arbejdes videre med at tilvejebringe et
statistikgrundlag, der gør det muligt, at arbejdsfunktionerne ved revision af
loven kan indgå i bidragsfastsættelsen.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er forpligtet til
at fastsætte bidragene således, at der udover hvad der er nødvendigt til
dækning af de sikringsmæssige risici efter loven kun opkræves, hvad der er
nødvendigt til dækning af omkostningerne ved en forsvarlig administration.
Det foreslås, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for denne
beregning. Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til
finansiering af den supplerende belønningsordning i overensstemmelse med
anbefalingen i Arbejdsskadeudvalgets betænkning 1282/94 opkræver beløb hos
arbejdsgiverne.
De samlede bidrag skal dække udgifterne til
1) lovens ydelser, herunder udgifter til erstatning og godtgørelse,
udgifter til hensættelser, til lægeerklæringer og rejseudgifter m.v. Det
foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring foretager hensættelser i
alle sager, som anmeldes efter 1. januar 1999. Det gælder også sager, anmeldt
efter 1. januar 1999, hvor den forsikringspligtige arbejdsgiver ikke med
rimelig sandsynlighed kan udpeges,
2) administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale
Ankestyrelse,
3) administrationsudgifter til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
(der inkluderer bidrag til Finanstilsynet, der fremtidigt skal stå for det
finansielle tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring),
4) administrationsudgifter i forbindelse med den fremtidige
belønningsordning,
5) udgifter i erhvervssygdomssager med skadedato før 1. januar 1999, hvor
et forsikringsselskab ikke har kunnet udpeges. Der er her tale om sager,
- hvor der enten ikke er nogen forsikringspligtig arbejdsgiver,
- hvor den forsikringspligtige arbejdsgiver ikke med rimelig sandsynlighed
kan findes eller
- hvor den forsikringspligtige arbejdsgiver har undladt at tegne
forsikring.
Det foreslås, at disse sager fortsat finansieres i et pay-as-you-go
system.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan ved et bidragsårs begyndelse
fastsætte et foreløbigt bidrag på grundlag af det forventede antal
helårsmedarbejdere inden for branchegrupperne.
Ved hvert bidragsårs afslutning fastsættes det endelige bidrag på grundlag
af det endelige antal helårsmedarbejdere m.v. Ved den endelige fastsættelse
af bidraget kan arbejdsgiverens belønning efter den supplerende
belønningsordning tillige fremgå.
Såvel det foreløbige som det endelige bidrag fastsættes af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Arbejdsgiveren kan indbringe den endelige fastsættelse af bidrag for et
særligt ankenævn.
7.8. Bidragspligtige arbejdsgivere
Det foreslås, at alle arbejdsgivere får pligt til at betale bidrag til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for at dække enhver forpligtelse for
så vidt angår erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.
Der er hermed taget udgangspunkt i flertallets anbefaling i betænkning nr.
1282/94.
Dette indebærer, at pligten til at betale til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring også gælder arbejdsgivere, der efter gældende lov er
fritaget for pligten til at tegne forsikring. Staten, (amts)kommunerne og den
kongelige husholdning (civillisten) vil således også være forpligtet til at
betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
7.9. Den bidragspligtige arbejdsgivers oplysningspligt
Arbejdsgiveren er forpligtet til at afgive de oplysninger, der er
nødvendige for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings fastsættelse af
bidrag.
8. Øvrige ændringer
8.1. Arbejdsgiverens anmeldepligt for erhvervssygdomme
Arbejdsgiveren har i dag anmeldepligt for alle arbejdsskader.
Arbejdsgiverens anmeldepligt suppleres af lægers og tandlægers anmeldepligt
for erhvervssygdomme.
I dag anmeldes langt de fleste erhvervssygdomme af læger. Det foreslås
derfor, at arbejdsgiverens anmeldepligt for erhvervssygdomme ophæves.
Arbejdsgiverens anmeldepligt for arbejdsulykker, skadelige påvirkninger af
højst 5 dages varighed og pludselige løfteskader bevares. Ligeledes bevares
arbejdsgiverens pligt til at medvirke ved sagsoplysningen af konkrete
skadesager.
Der foreslås en strafbestemmelse for de (få) arbejdsgivere, der ikke
medvirker ved sagsoplysningen af konkrete skadesager.
8.2. Arbejdsgiverens adgang til aktindsigt i konkrete skadesager
Arbejdsgiveren er ikke part i konkrete skadesager efter lov om forsikring
mod følger af arbejdsskade. Arbejdsgiveren er tillagt en særlig adgang til
aktindsigt i de konkrete skadesager. Denne aktindsigt er begrænset til
oplysninger, der alene vedrører virksomhedens forhold. Denne adgang til
aktindsigt svarer til offentlighedslovens regel om »egen access.«
Det foreslås derfor, at særreglen i § 55 i lov om forsikring mod følger af
arbejdsskade ophæves.
9. Grønland
Arbejdsskader på Grønland reguleres af anordning nr. 818 af 11. september
1996, om ikrafttræden af lov om forsikring mod følger af arbejdsskader i
Grønland.
Den grønlandske forsikringsordning er bygget op på samme måde som lov om
forsikring mod følger af arbejdsskade med særlige tilpasninger som følge af
særlige grønlandske forhold.
Erhvervssygdomsområdets udskillelse af forsikringsregi rejser spørgsmål om
den fremtidige finansiering af erhvervssygdomssager i Grønland.
3. skadesforsikringsdirektiv finder ikke anvendelse i forhold til
anordning for Grønland om arbejdsskadeforsikring, da Grønland står udenfor
EU.
Der er således ikke særlige forsikringstekniske hensyn, der hindrer
fortsættelse af en form for forsikringsordning for erhvervssygdomstilfælde på
Grønland.
Dette vil imidlertid indebære etablering af en særordning, da adgangen til
at tegne forsikring på erhvervssygdomsområdet i øvrigt ophæves.
En anden mulighed vil være, at anordningen for Grønland inden den 1.
januar 1999 bliver ændret i overensstemmelse med dette lovforslag for så vidt
angår den ændrede finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme.
En tredje mulighed vil være, at Grønland hjemtager arbejdsskadeområdet,
der herefter får status som grønlandsk særanliggende.
Der forhandles for tiden med de grønlandske myndigheder om eventuel
hjemtagelse af området.
Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget
Økonomiske konsekvenser
Da forslaget alene indebærer en ændret opkrævning af midler til dækning af
de samlede erstatningsudgifter i forbindelse med erhvervssygdomme og
pludselige løfteskader, vil forslaget ikke for så vidt angår erstatningssiden
indebære nogen samlede økonomiske konsekvenser i form af besparelser eller
merudgifter.
Afhængig af hvorledes branchegrupperne inddeles, vil der kunne blive tale
om byrdemæssige forskydninger dels mellem sektorer, dels mellem
enkeltbrancher.
Man kan forestille sig, at (amts-)kommunerne vil opleve en besparelse i
forhold til tidligere udgifter, fordi (amts-)kommunerne betaler en
uforholdsmæssig stor andel af fordelingsudgifterne efter § 6, stk. 3, i
gældende lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Disse udgifter falder
for størstedelens vedkommende inden for brancher med få offentligt ansatte,
mens fordelingen af finansieringen sker efter mere generelle kriterier.
Tidligere ville også staten have oplevet en lignende besparelse ved en
ændret opkrævning af midler til de samlede erstatningsudgifter for
erhvervssygdomme og pludselige løfteskader. Staten har imidlertid realiseret
hovedparten af denne besparelse ved ændringen af Arbejdsskadestyrelsens
bekendtgørelse om fordeling af forskudsvis udlagte beløb, der trådte i kraft
pr. 1. januar 1997, jf. bekendtgørelse nr. 1150 af 13. december 1996.
Forslaget indebærer også en forskydning i udgifterne over tid, idet der i
det foreliggende forslag skal hensættes reserver til dækning af alle
fremtidige ydelser i sager med løbende ydelser. Dette vil berøre staten samt
de selvforsikrede (amts-)kommuner, idet de som selvforsikrede ikke hensætter
til reserver i dag. Over tid vil udgiften naturligvis blive den samme, idet
den årlige udgift til dækning af løbende erstatninger vil blive stadig mindre
i takt med, at der afsættes reserver til dækning heraf allerede på
tilkendelsestidspunktet, men det vil betyde, at der sker en fremrykning af
udgifterne.
En tilsvarende virkning vil forekomme for fordelingssager efter § 6, stk.
3, § 5, stk. 3, og § 48, hvor stat og (amts-)kommuner dog kun bidrager til
finansieringen af § 6, stk. 3-sager.
De samlede reservehensættelser i eet års nytilkendelser er - ud fra
Arbejdsskadestyrelsens registreringer for 1996 - anslået til ca. 4 mio. kr.
for staten og til ca. 9 mio. kr. for de selvforsikrede kommuner.
Tilsvarende er de årlige reservehensættelser for § 6, stk. 3, sagerne
beregnet til ca. 88 mio. kr.
Statens andel af § 6, stk. 3, udgør for 1996 2,2 pct., så fremrykningen af
reservehensættelser i § 6, stk. 3, sagerne vil indebære fremrykning af en
yderligere udgift på knap 2 mio. kr for staten. Tilsvarende udgør de
selvforsikrede (amts-)kommuners andel af § 6, stk. 3, sagerne 4,1 pct. i
1996, hvorefter fremrykning for selvforsikrede (amts-)kommuner udgør ca. 3,5
mio kr.
Fremrykningen for staten betyder altså en øjeblikkelig årlig merudgift på
ca. 6 mio. kr., medens merudgiften for de selvforsikrede kommuner vil være
ca. 12,5 mio. kr.
Disse merudgifter vil være faldende år for år i takt med, at udgifterne
til de løbende ydelser bortfalder, og merudgifterne vil stort set være
elimineret efter 8-10 år.
Det skal understreges, at alle de ovenstående økonomiske vurderinger er
behæftet med stor usikkerhed. Dette skyldes dels det meget lave totale antal
erhvervssygdomme, der medfører erstatning, men også at beregningsgrundlaget -
Arbejdsskadestyrelsens register over erstatningsafgørelser i 1996 - i sig
selv indebærer en usikkerhed, fordi der er tale om historiske data, der næppe
vil være fuldstændig dækkende på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
For eksempel er flere tidligere statsinstitutioner overgået til privat
forsikring, og enkelte (amts-)kommuner er overgået til selvforsikring.
Desuden findes der endnu ikke et erfaringsgrundlag om erstatningsniveauet for
pludselige løfteskader, idet disse ikke indgår i Arbejdsskadestyrelsens
beregninger.
Endelig skal det nævnes, at alle beregninger er udført i 1996-satsniveau
og, at reservehensættelserne er beregnet ud fra den grundlagsrente, der er
gældende i 1997.
Administrative konsekvenser
1. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring oprettes med virkning fra den 1.
januar 1999.
I forbindelse med etablering af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
vil der være etableringsudgifter, som anslås til 2 - 5 mio. kr. Beløbet er et
skøn, som har udgangspunkt i, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil
kunne drage fordel af det eksisterende administrative system i ATP. Skønnet
beror på en forventning om, at der vil blive tale om nye EDB-udgifter,
herunder særlige etableringsomkostninger, hvis de nye opgaver i forbindelse
med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring viser sig at overstige
kapaciteten i ATP's nuværende EDB-system.
Størrelsen af den årlige drift er ligeledes baseret på et skøn, som tager
udgangspunkt i de administrative udgifter i Forsikringsselskabet for
Erhvervssygdomme A/S (FFE). I 1996 var de årlige administrationsomkostninger
ved den hidtidige administration af erhvervssygdomssikring i FFE, der dækker
99,6 pct. af det private arbejdsmarked, på 34 mio. kr, hvilket svarer til ca.
5 pct. af FFE's præmieindtægt. Dette omkostningsniveau er imidlertid meget
lavt i forhold til de øvrige arbejdsskadeselskaber, idet FFE har en række
stordriftsfordele og kan samarbejde med selskabets ejere om overførsel af
kundedata. I modsætning hertil har de øvrige arbejdsskadeselskaber en
omkostningsandel på 17,9 pct.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring må forventes i et vist omfang at
opnå tilsvarende stordriftsfordele. Endvidere vil Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring - ganske vist mod betaling - kunne anvende ATP's
administrative EDB-systemer og for hovedparten af arbejdsgivernes vedkommende
anvende ATP's kundedata. Dette taler for, at man må forvente, at
administrationsomkostningerne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
ligger på linje med FFE, det vil sige en omkostningsprocent på ca. 5. Hertil
kommer dog omkostninger ved, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil
være underlagt forvaltningsloven med deraf følgende administration af
klagesager m.v.
Samlet skønnes derfor, at omkostningsandelen i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring vil ligge på ca. 7 pct. af sikringsbidraget svarende
til ca. 48 mio. kr for hele det private arbejdsmarked. Hertil kommer en
yderligere udgift som følge af, at også det offentlige arbejdsmarked skal
omfattes af ordningen. Denne udgift anslås til ca. 7 mio. kr., så den samlede
administrationsudgift vil beløbe sig til ca. 55 mio. kr.
Derudover skal belønningsordningen administreres. Det skønnes, at
administrationen af belønningsordningen vil beløbe sig til omkring 10 mio.
kr.
Det forudsættes, at videregivelse af data, herunder persondata, mellem
ATP, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Arbejdsskadestyrelsen,
Arbejdstilsynet og private forsikringsselskaber i videst muligt omfang kan
ske elektronisk.
2. Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
Ankenævnet oprettes med virkning fra 1. januar 1999.
Ankenævnet skal behandle klager over afgørelser om bidragsfastsættelse
truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter denne lov.
Ankenævnet skal ligeledes behandle klager over afgørelser efter lov om
arbejdsmiljø og lov om skibes sikkerhed m.v. med hensyn til den supplerende
belønningsordning.
Ankenævnet vil bestå af en formand og 4 medlemmer samt et sekretariat.
Udgifterne til at etablere Ankenævnet med selvstændigt sekretariat skønnes
til ca. 1 mio. kr. Dette beløb indeholder udgifter til etablering i egne
lokaler, indkøb af EDB-udstyr og kontormateriel m.v.
Udgifter til Ankenævnets drift skønnes at beløbe sig til 1,5 mio. kr.
årligt. Disse udgifter skal afholdes af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, men klageren skal betale 500 kr. pr. sag for
Ankenævnets behandling. Beløbet betales tilbage, hvis klageren får helt eller
delvis medhold.
Udgifterne til drift af Ankenævnet beror på en skønsmæssig vurdering, idet
det er umuligt at vurdere antallet af sager, som Ankenævnet skal behandle.
3. Administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsen, Den sociale
Ankestyrelse og Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil forestå betalingen af
administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsen og Den sociale Ankestyrelse
efter forslaget til § 53 A og til Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter
efter forslaget til § 68 i forslaget til lov om ændring af arbejdsmiljøloven.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil dermed skulle opkræve bidrag til
dækning af disse udgifter.
Det skønnes, at ca. 21.500 sager vil blive anmeldt til
Arbejdsskadestyrelsen i 1998. Administrationsbidraget for disse sager er
fastsat til 2.728 kr. pr. sag i 1998.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil således have en udgift til
Arbejdsskadestyrelsens administration på godt 58,5 mio. kr.
Hertil kommer et beløb på Ankenævnets drift på kr. 1,5 mio. kr. Da det
skal koste 500 kr. pr. sag at rejse en klage i Ankenævnet, vil disse beløb
skulle modregnes driftsudgiften på 1,5 mio. kr., i det omfang betalingen for
at klage ikke skal betales tilbage.
Det skønnes, at der vil blive truffet afgørelse i ca. 4.000
erhvervssygdomssager i Den Sociale Ankestyrelse i 1998.
Administrationsbidraget er fastsat til 4.938 kr. i 1998, hvilket vil medføre
en udgift på knap 20 mio. kr.
Der afsættes et beløb til udgifter til Arbejdsmiljørådets tværgående
aktiviteter. Dette beløb opkræves i forhold til præmierne, og det skønnes at
udgøre ca. 20 mio. kr. årligt.
Samlet skal der betales ca. 100 mio. kr. til Arbejdsskadestyrelsens, Den
sociale Ankestyrelses og Ankenævnets drift samt til Arbejdsmiljørådets
tværgående aktiviteter. Langt hovedparten af disse udgifter betales allerede
i dag. I forhold til de nuværende udgifter vil der alene blive tale om
merudgifter forbundet med Ankenævnets drift.
Der vil herudover blive udgifter til dækning af Finanstilsynets
omkostninger i forbindelse med tilsynets opgaver i relation til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring samt til administration af en
kommende belønningsordning.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Hvis arbejdsskadeforsikringen skal varetages i forsikringsregi efter 1.
januar 1999 vil forsikringsselskaberne som følge af EU's 3.
skadesforsikringsdirektiv skulle foretage betydelige hensættelser. Disse
hensættelsesbeløb vil i givet fald skulle opkræves hos forsikringstagerne
(d.v.s. virksomhederne). Der vil være tale om hensættelser på 600-700 mill.
kr. til dækning af fordelingsskader anmeldt før 1. januar 1999 samt et
yderligere hensættelsesbeløb, som det ikke er muligt at foretage et præcist
skøn over. Der må dog forventes at være tale om yderligere et tre-cifret
millionbeløb.
Disse opkrævninger vil ikke være nødvendige ved etablering af AES.
Som det fremgår af de økonomiske konsekvenser, vil der formentlig ske en
vis overvæltning af erstatningsudgifter fra de (amts)kommunale arbejdsgivere
til de private arbejdsgivere, fordi de nuværende § 6, stk. 3, udgifter
fremover fordeles på brancher.
Fordelingen af § 6, stk. 3, udgifterne vil derudover indebære en del
udgiftsforskydninger mellem de enkelte branchegrupper. På nuværende tidspunkt
fordeles udgifterne ud fra mere generelle kriterier. Ved indførelse af
branchegrupper vil det være muligt at henføre erstatningsudgifter i § 6, stk.
3, sager til disse branchegrupper. Da § 6, stk. 3, sager typisk forekommer
inden for bestemte branchegrupper, vil det betyde, at nogle branchegrupper
vil få tillagt en højere erstatningsudgift end efter nugældende regler.
Omvendt vil der naturligvis være andre branchegrupper, der får en besparelse
som følge af dette forhold.
I dag fordeler forsikringsselskaberne - efter almindelige
forsikringsprincipper - til en vis grad erstatningsudgifterne solidarisk på
et større antal brancher. Derfor vil der i dag være en række enkeltbrancher,
der ikke dækker de faktiske udgifter inden for denne branche. Forslaget kan
således betyde udgiftsforskydninger mellem brancher i forhold til de
nugældende regler, men dette kan i så fald blandt andet skyldes, at disse
brancher ikke dækker deres faktiske erstatningsudgifter i dag.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Som nævnt under de almindelige bemærkninger punkt 4, gennemfører ændringen
af lov om forsikringsvirksomhed EU's direktiv af 18. juni 1992 (92/49/EØF) om
samordning af love og administrative bestemmelser om direkte
forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (3.
skadesforsikringsdirektiv) på arbejdsskadeforsikringsområdet.
Den lovpligtige arbejdsulykkesforsikring vil efter 1. januar 1999 ikke
adskille sig fra øvrig skadesforsikringsvirksomhed i relation til lov om
forsikringsvirksomhed og skadesforsikringsdirektiverne.
Den lovpligtige erhvervssygdomsforsikring finansieres efter 1. januar 1999
af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som hverken vil være omfattet af
lov om forsikringsvirksomhed eller skadesforsikringsdirektiverne.
Ved forslaget flyttes finansieringen af erhvervssygdomme og pludselige
løfteskader ud af forsikringsregi, idet der samtidig til sikring af de
fremtidige ydelser m.v. etableres en social sikringsordning.
Da sikringsordningen ikke drives finansielt på privat forsikringsmæssigt
grundlag, vil den ikke være omfattet af 3. skadesforsikringsdirektiv.
Det vil således være i overensstemmelse med 3. skadesforsikringsdirektiv
at etablere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som foreslået, uanset at
det vil indebære, at der ikke sker nogen liberalisering af området for
erhvervssygdomsforsikring og pludselige løfteskader. Det skyldes, at det
følger af artikel 2 i 3. skadesforsikringsdirektiv, at direktivet kun finder
anvendelse på forsikringer m.m., der er omfattet af 1.
skadesforsikringsdirektiv. Erhvervssygdomsområdet er principielt omfattet af
1. skadesforsikringsdirektiv, jf. således direktivets artikel 1 sammenholdt
med punkt A.1 i bilaget til direktivet. Efter artikel 2, stk. 1, litra d,
falder forsikringer, der er omfattet af en lovbestemt social sikringsordning,
imidlertid uden for direktivets anvendelsesområde. Det vurderes, at den
ordning, der foreslås gennemført ved lovforslaget, vil være en social
sikringsordning i den i artikel 2, stk. 1, litra d, forudsatte betydning.
Det kan i denne forbindelse bemærkes, at området for erhvervssygdomme og
pludselige løfteskader på grund af den intense offentlige regulering ikke
hidtil har været drevet som sædvanlig forsikringsvirksomhed. Der vil derfor
ikke være tale om at etablere en social sikringsordning på et område, hvor
der hidtil har været fri erhvervsudøvelse.
Det skal endelig nævnes, at erhvervssygdomsområdet er undtaget fra
skadesforsikringsdirektiverne i langt hovedparten af de øvrige
EU-medlemsstater.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Det foreslås at ændre lovens titel og overskriften til kapitel 1 i
konsekvens af, at finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme og af
pludselige løfteskader foreslås flyttet ud af forsikringsregi. Der henvises
til lovforslagets almindelige bemærkninger om den nye sikringsordning under
punkt 7.
Til nr. 3
Det foreslås at ændre terminologien i loven i konsekvens af, at der ikke
længere er tale om en forsikringsordning, men derimod en sikringsordning.
Bestemmelsens indhold svarer i øvrigt til gældende lovs § 1, stk. 1. Der
henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt 7.
Til nr. 4 og 5
Det foreslås at ændre terminologien i loven i konsekvens af, at der ikke
længere er tale om en forsikringsordning, men derimod en sikringsordning.
Bestemmelsernes indhold bevares i øvrigt uændret. Der henvises til de
almindelige bemærkninger under punkt 7.
Til nr. 6
Det foreslås at ændre overskriften til §§ 5 - 8 i konsekvens af forslaget
om at flytte finansieringen af udgifter til erhvervssygdomme og pludselige
løfteskader ud af forsikringsregi. Arbejdsgiveren får nu pligt til sikre sine
ansatte ved at tegne forsikring mod følger efter ulykkestilfælde og skadelige
påvirkninger og ved at tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
for følger efter erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.
Til nr. 7
Gældende lov indeholder i § 5 bestemmelser, der beskriver arbejdsgiverens
forsikringspligt.
Udgangspunktet er efter stk. 1 i gældende lov, at der pålægges
arbejdsgiveren forsikringspligt for sine beskæftigede. For redere gælder en
særregel i stk. 2 i gældende lov. Arbejdsgiverens forsikringspligt
modificeres ved stk. 3 i gældende lov, hvorefter der ikke er forsikringspligt
for ansatte i privat husholdning eller privat tjeneste, når den samlede
beskæftigelse ikke overstiger 400 timer i et kalenderår.
§ 5 i gældende lov suppleres med hensyn til forsikringspligt af andre
bestemmelser. Således skal fiskere, for hvem mindst 3/5 af årsindtægten
stammer fra fiskeri, tegne forsikring for egen person, jf. gældende lovs § 8.
Offentlige arbejdsgivere, staten, (amts)kommunerne og civillisten har efter
gældende lovs § 45 ikke pligt til at tegne forsikring.
Med forslaget til ny affattelse af § 5 beskrives den fremtidige
sikringspligt. Med forslaget samles bestemmelserne i gældende lovs §§ 5, 8 og
45, der beskriver arbejdsgiverens sikringspligt.
Forslaget til stk. 1 svarer til § 5, stk. 1, i gældende lov.
Forslaget fastslår, at hovedreglen i den nye sikringsordning er, at der er
sikringspligt for alle arbejdsgivere.
Forslaget til stk. 2 svarer til § 5, stk. 2, i gældende lov. Det
foreslås som i gældende lov, at redere for et skib, der er indført eller skal
indføres i Det Danske skibsregister, har sikringspligt overfor enhver person
omfattet af lovens § 1. Sikringspligten omfatter endvidere personer, der helt
eller delvist ejer skibet, og som udfører arbejde på dette.
Forslaget til stk. 3 svarer til § 8 i gældende lov. Bestemmelsen
præciserer, at visse selvstændige fiskere har pligt til at sikre sig selv.
Det foreslås som i gældende lov, at personer, for hvem mindst 3/5 af
årsindtægten stammer fra personligt arbejde ved fiskeri, får pligt til at
tegne forsikring for egen person for følgerne af ulykke og skadelig
påvirkning.
Det foreslås samtidig, at de samme personer får pligt til at tilslutte sig
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for følgerne af pludselige
løfteskader og erhvervssygdomme.
Forslaget til stk. 4 er nyt. Forslaget beskriver, hvorledes
arbejdsgiveren opfylder sin sikringspligt. Arbejdsgiveren får pligt til at
tegne forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger,
og får samtidig pligt til at tilslutte sig Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring mod følgerne af pludselige løfteskader og
erhvervssygdomme. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
punkt 7.
Forslaget til stk. 5 erstatter § 45 i gældende lov. Det foreslås,
at staten, (amts)kommunerne og civillisten ikke har pligt til at tegne
forsikring mod følger af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, der
forbliver i forsikringsregi.
Forslaget til stk. 6 opretholder princippet i § 5, stk. 3, i
gældende lov. Det foreslås således, at der ikke er forsikringspligt for
ansatte i privat husholdning og privat tjeneste, hvis den samlede
beskæftigelse ikke overstiger 400 timer.
Efter gældende regler udbetales erstatning m.v. til skadelidte i denne
type sager af Arbejdsskadestyrelsen, der efterfølgende fordeler udgiften på
alle forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring. Reglerne for
denne fordeling fastsættes af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med
Finanstilsynet.
Det foreslås at beholde disse regler for ulykkestilfælde og skadelige
påvirkninger.
For pludselige løfteskader og erhvervssygdomme foreslås det, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler udgifterne i denne type
sager.
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal
henføre udgifterne til en branchegruppe efter samme principper som ved
skader, hvor der er forsikringspligt. Det foreslås samtidig, at
Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om arbejdsgiverens
branchetilhørsforhold, og at afgørelsen træffes under hensyn til arten af
påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.
Til nr. 8
Bestemmelsen afløser gældende lovs § 6.
Forslaget til stk. 1 er nyt. Med bestemmelsen præciseres hvilke
udgifter, der skal betales henholdsvis af forsikringsselskabet og af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i forbindelse med anmeldte skader.
Endvidere præciseres, at udgifter ved pludselige løfteskader og
erhvervssygdomme skal henføres til en branche. Det foreslås, at
Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om arbejdsgiverens
branchetilhørsforhold.
Forslaget til stk. 2 svarer til § 6, stk. 1, i gældende lov.
Forslaget præciserer hovedreglen for, hvorledes en sikringspligtig
arbejdsgiver udpeges. Det foreslås, at den sikringspligtige arbejdsgiver som
udgangspunkt er arbejdsgiveren i den virksomhed, hvor arbejdsskaden er
opstået.
Forslaget til stk. 3 er nyt, og fastlægger hvordan en
sikringspligtig arbejdsgiver udpeges ved pludselige løfteskader.
Det foreslås, at den sikringspligtige arbejdsgiver som udgangspunkt er
arbejdsgiveren i den virksomhed, hvor den pludselige løfteskade er opstået.
Det er et element i lovens definition af pludselige løfteskader, at
skadelidte skal have belastende løftearbejde i øvrigt. Der kan derfor være
sager, hvor skadelidte har haft rygbelastende arbejde i en længere periode
hos en tidligere arbejdsgiver, men kun i en kort periode hos den
arbejdsgiver, hvor den pludselige løfteskade opstår. Det foreslås derfor at
modificere udgangspunktet, således at det i disse sager bliver muligt at
udpege den tidligere arbejdsgiver som sikringspligtig arbejdsgiver, hvis det
godtgøres, at skaden skyldes arbejde hos den tidligere arbejdsgiver.
Princippet er det samme som kendes i dag ved udpegning af forsikringspligtig
arbejdsgiver ved erhvervssygdomme, jf. gældende lovs § 6, stk. 2.
Forslaget til stk. 4 svarer til § 6, stk. 2, i gældende lov. Det
foreslås således, at den sikringspligtige arbejdsgiver for en skadelidt, der
har pådraget sig en erhvervssygdom, er den arbejdsgiver, i hvis virksomhed
den skadelidte senest før sygdommens påvisning har været ansat. På
tilsvarende vis som ved pludselige løfteskader, gælder dette dog ikke, hvis
det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i en anden virksomhed.
Forslaget til stk. 5 afløser gældende lovs § 6, stk. 3, der
vedrører de såkaldte fordelingssager, hvor det ikke med rimelig sandsynlighed
er muligt at udpege en sikringspligtig arbejdsgiver.
Efter gældende regler udbetaler Arbejdsskadestyrelsen i disse
fordelingssager erstatning m.v. til de skadelidte. Udgifterne fordeles
efterfølgende på de forsikringsselskaber, der har koncession til at drive
arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, staten og de (amts)kommuner, der ikke har
tegnet forsikring efter loven. Reglerne for denne fordeling fastsættes af
Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.
Efter forslaget overtager Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring pligten
til at udbetale erstatning m.v. i alle sager om erhvervssygdomme og
pludselige løfteskader. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal henføre
udgifterne til en branche (branchegruppering). Udgifterne henføres som
udgangspunkt til den branchegruppering, hvor den sikringspligtige
arbejdsgiver hører til efter principperne i forslaget til § 6, stk. 2-4.
I de situationer, hvor det ikke er muligt med rimelig sandsynlighed at
henføre skaden til en sikringspligtig arbejdsgiver, foreslås det i forslaget
til ny affattelse af § 6, stk. 5, at henføre skaden og dermed udgifterne til
den branchegruppe, hvor skadelidte især har været udsat for påvirkninger, der
antages at have medført den pågældende sygdom. Det foreslås, at
Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse herom under hensyntagen til arten og
intensiteten af påvirkningerne og den tidsmæssige udstrækning heraf.
Det kan ikke udelukkes, at den foreslåede model over tid kan indebære en
ændret udgiftsfordeling mellem forskellige branchegrupper, idet de kriterier,
Arbejdsskadestyrelsen efter forslaget skal lægge til grund (styrke og
tidsmæssig udstrækning), kan medføre, at enkelte branchegrupper belastes
særligt.
Om opdelingen i branchegrupper henvises til afsnit 7.7. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Med forslaget forlades den nuværende solidariske fordeling af udgifterne
mellem alle arbejdsgivere. I stedet er det alene arbejdsgiverne inden for de
enkelte brancheovergrupper, der bliver solidarisk ansvarlige for udgifterne.
Denne begrænsning i adgangen til solidarisk udgiftsfordeling forventes at
styrke det forebyggende element ved arbejdsskadeforsikringen.
Til nr. 9 - 10, 12 - 13, 15 og 18
Det foreslås at ændre terminologien i loven i konsekvens af, at der ikke
længere er tale om en forsikringsordning, men derimod en sikringsordning.
Bestemmelsernes indhold bevares i øvrigt uændret. Der henvises til de
almindelige bemærkninger under punkt 7.
Til nr. 11
Bestemmelsen foreslås ophævet. Bestemmelsen om sikring af selvstændige
fiskere foreslås flyttet til forslagets § 5, hvor den er indarbejdet som stk.
3.
Til nr. 14
Ændringen er redaktionel og foretages som konsekvens af forslagets § 1,
nr. 7 og 11.
Til nr. 16
Bestemmelsen afløser § 16, stk. 2, i gældende lov og præciserer, at
arbejdsgiverens anmeldepligt omfatter ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger
og pludselige løfteskader.
Arbejdsgiveren har sjældent det kendskab til arbejdstagernes generelle
helbredstilstand, der gør det muligt for arbejdsgiveren at opfylde en
anmeldepligt for erhvervssygdomme.
Arbejdsgivernes anmeldepligt for erhvervssygdomme efter de gældende
regler, skal ses i sammenhæng med, at arbejdsgiveren samtidig med anmeldelsen
skal give oplysning om, hvor denne er forsikret med hensyn til
erhvervssygdomme.
Med den nye sikringsordning er der ikke længere behov for oplysninger om
dette, idet alle arbejdsgivere sikrer deres ansatte mod følger af
erhvervssygdomme og pludselige løfteskader gennem bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Forslaget om at ophæve arbejdsgiverens anmeldepligt for erhvervssygdomme
vurderes ikke at få konsekvenser for antallet af anmeldelser, idet
anmeldelsen af erhvervssygdommene sikres gennem lægers og tandlægers
anmeldepligt i § 18. Allerede i dag modtages langt den overvejende del af
anmeldelserne af erhvervssygdomme fra læger og tandlæger.
Det bemærkes, at arbejdsgiverens anmeldepligt for arbejdsulykker,
skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed og pludselige løfteskader
bevares. Ligeledes bevares arbejdsgiverens pligt til at medvirke ved
sagsoplysningen af konkrete skadesager. Der foreslås tillige indført en
strafbestemmelse for de arbejdsgivere, der ikke medvirker ved
sagsoplysningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt 8.1.
Til nr. 17
Ændringen er redaktionel og er en følge af forslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 19
Det foreslås, at arbejdsgiveren får pligt til at anmelde ulykkestilfælde,
skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader til det forsikringsselskab,
hvor arbejdsgiveren har tegnet forsikring.
Forslaget indebærer, at pludselige løfteskader skal anmeldes til
forsikringsselskaberne, uanset at finansieringen af udgifterne til
erhvervssygdomme og pludselige løfteskader overgår til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Forslaget skal ses på baggrund af et ønske om et forenklet anmeldessystem,
der ikke giver anledning til tvivl om, hvem der skal modtage anmeldelsen.
Det foreslåede anmeldesystem indebærer således den fordel, at
arbejdsgiveren ikke skal vurdere, om der er tale om et ulykkestilfælde, en
skadelig påvirkning eller en pludselig løfteskade, men at denne vurdering
foretages af forsikringsselskabet.
Finder forsikringsselskabet, at betingelserne for at anerkende skaden som
et ulykkestilfælde er til stede, kan forsikringsselskabet betale eventuelle
behandlingsudgifter efter lovens § 30.
Bliver der tale om erstatning m.v. eller har skaden medført, at skadelidte
ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang sendes sagen efter
reglerne om anmeldelse af arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen. Sager om
pludselige løfteskader sendes altid til Arbejdsskadestyrelsen. Det samme
gælder anmeldelser om dødsfald.
Det bemærkes, at arbejdsgiverens anmeldepligt for erhvervssygdomme
foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 20
Ændringen er en konsekvens af etableringen af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Efter gældende regler fastsætter socialministeren retningslinier for
samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse,
forsikringsselskaberne og kommunerne m.fl. for at koordinere
hjælpeforanstaltningerne for de skadelidte.
Det foreslås, at disse retningslinier også kommer til at gælde for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der i forhold til skadelidte får de
samme opgaver som forsikringsselskaberne.
Til nr. 21
Ændringen er en konsekvens af etableringen af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Efter gældende regler fastsætter Chefen for Arbejdsskadestyrelsen regler
for anmeldelsen af arbejdsskader, herunder regler for forsikringsselskabernes
medvirken ved anmeldelsen.
Det foreslås, at reglerne også kommer til at gælde for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Det er ved forslagets § 1, nr. 16 og 19, foreslået, at arbejdsgiveren får
pligt til at anmelde ulykker, skadelige påvirkninger af højst 5 dages
varighed og pludselige løfteskader til sit forsikringsselskab. Det foreslås,
at der blandt andet fastsættes regler for, hvornår forsikringsselskabet skal
sende anmeldelser om skader, der ikke kan anerkendes som ulykkestilfælde,
videre til behandling i Arbejdsskadestyrelsen med henblik på anerkendelse som
pludselig løfteskade.
Til nr. 22
Ændringen er en konsekvens af, at finansieringen af udgifterne til
erhvervssygdomme og af pludselige løfteskader foreslås flyttet ud af
forsikringsregi. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om
den nye sikringsordning under punkt 7.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal afholde
udgifter til lægeerklæringer m.v i sager om erhvervssygdomme og pludselige
løfteskader.
Til nr. 23
Ændringen er en konsekvens af, at finansieringen af udgifterne til
erhvervssygdomme og af pludselige løfteskader foreslås flyttet ud af
forsikringsregi. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om
den nye sikringsordning under punkt 7.
Forslaget indebærer, at forsikringsselskaberne skal afholde udgifter til
rejseudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med lægebehandling
m.v. i sager om ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, og at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal afholde samme type udgifter i
sager om erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.
Udbetalingen sker iøvrigt efter samme principper som i gældende lovs § 22,
stk. 2 og 3.
Til nr. 24
Ændringen er en konsekvens af, at finansieringen af udgifterne til
erhvervssygdomme og af pludselige løfteskader foreslås flyttet ud af
forsikringsregi. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om
den nye sikringsordning under punkt 7.
Ved ændringen præciseres, hvornår det er forsikringsselskabet, og hvornår
det er Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der er forpligtet til at
betale rejseudgifter ved lægebehandling m.v. og tabt arbejdsfortjeneste. Der
er ikke med ændringen tilsigtet ændringer i skadelidtes ret til at få betalt
de pågældende udgifter.
Til nr. 25
Ændringen er en konsekvens af, at finansieringen af udgifterne til
erhvervssygdomme og af pludselige løfteskader foreslås flyttet ud af
forsikringsregi. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om
den nye sikringsordning under punkt 7.
Efter gældende regler har skadelidte en pligt til at underrette
forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen om ændringer af sine
forhold, der kan antages at indebære ændring af en løbende ydelse. Ligeledes
påhviler der forsikringsselskabet og Arbejdsskadestyrelsen en pligt til at
være opmærksom på sådanne ændringer.
Det foreslås, at denne pligt udvides til også at omfatte Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring i de sager, hvor Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring indtræder i stedet for et forsikringsselskab.
Der er ikke med forslaget tiltænkt realitetsændringer i skadelidtes
oplysningspligt m.v.
Til nr. 26
Ændringen er en konsekvens af, at finansieringen af udgifterne til
erhvervssygdomme og af pludselige løfteskader foreslås flyttet ud af
forsikringsregi. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om
den nye sikringsordning under punkt 7.
Til nr. 27
Ændringen er en konsekvens af, at finansieringen af udgifterne til
erhvervssygdomme og af pludselige løfteskader foreslås flyttet ud af
forsikringsregi. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om
den nye sikringsordning under punkt 7.
Efter gældende lov har en ansvarlig skadevolder eller dennes
forsikringsselskab ret til refusion fra arbejdsskadeforsikringsselskabet,
hvis der som følge af arbejdsskaden er udbetalt erstatning eller godtgørelse.
Det foreslås, at den ansvarlige skadevolder eller dennes
forsikringsselskab også får ret til refusion fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring i sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.
Der er ikke med forslaget tiltænkt ændringer i erstatningsydelserne til de
skadelidte eller de efterladte.
Til nr. 28
Det foreslås at ændre kapitel 8 som konsekvens af forslaget om at flytte
finansieringen af udgifter ved pludselige løfteskader og erhvervssygdomme ud
af forsikringsregi.
Kapitel 8 kommer herefter til at bestå af 4 dele med en fælles overskrift
(Arbejdsgivernes sikringspligt), nemlig:
- regler om forsikring (ulykker og skadelige påvirkninger) §§ 45 - 49
- regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (pludselige
løfteskader og erhvervssygdomme) §§ 50 - 52
- regler om bidragsfastsættelse (pludselige løfteskader og
erhvervssygdomme) § 53 og
- fælles bestemmelser (administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsens og
Den Sociale Ankestyrelses administration, renter m.v.) §§ 53 A og 53 B
Bestemmelsen i gældende lovs § 45 om, at staten, kommunerne og civillisten
ikke har pligt til at tegne forsikring, er flyttet til forslagets § 5, stk.
5.
Om forsikring mod følger af ulykkestilfælde og skadelige
påvirkninger
Forslagets § 45 svarer til § 46 i gældende lov, idet det bemærkes,
at § 46, stk. 2, ophæves.
Forslaget præciserer, at de sikringspligtige arbejdsgivere har pligt til
at tegne forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger
i et forsikringsselskab, der udbyder denne forsikring.
Bestemmelsen i gældende lovs § 46, stk. 2, må nu karakteriseres som
overflødig. Ved lov nr. 1225 af 22. december 1993 blev
ulykkesforsikringsforbundenes monopol ophævet. Forsikringsforbund anses efter
lov om forsikringsvirksomhed som forsikringsselskaber. Desuagtet blev det
fundet hensigtsmæssigt i forbindelse med lovændringen i § 46, stk. 2, at
præcisere forsikringsforbundenes fuldstændige ligestilling med
forsikringsselskaber. Behovet for denne præcision skønnes ikke fortsat
påkrævet.
Forslagets § 46 svarer til § 47 i gældende lov.
Forslaget fastlægger, at en forsikringspligtig arbejdsgiver, der ikke har
tegnet forsikring mod følger af ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger,
er forpligtet til at betale den præmie, der er unddraget
forsikringsselskabet.
Forslagets § 47 svarer til § 48 i gældende lov.
Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen forlods afholder udgifterne til
erstatning og godtgørelse m.v. i de sager, hvor arbejdsgiveren ikke har
tegnet forsikring mod følger af ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger.
Det foreslås videre, at arbejdsgiveren skal refundere
Arbejdsskadestyrelsen de udbetalte erstatnings- og godtgørelsesbeløb, og at
arbejdsgiveren kan fritages for betaling, når der har foreligget undskyldende
omstændigheder.
Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om eventuel
fritagelse.
Med den foreslåede ændring sigtes ikke til ændring i praksis for
fritagelse for betaling.
Udgangspunktet i Arbejdsskadestyrelsens praksis er, at
Arbejdsskadestyrelsen hverken fritager arbejdsgiveren for betaling eller
eftergiver arbejdsgiveren beløbet.
Forslagets § 48 svarer til § 49 i gældende lov.
Bestemmelsen fastslår, at forsikringsselskabet overtager risikoen efter
loven, selv om selskabet er gået ud fra urigtige forudsætninger om ansvarets
art og omfang.
Forslagets § 49 svarer til § 51 i gældende lov. Der er foretaget
enkelte sproglige ændringer af bestemmelsen.
Det foreslås, at den gældende bestemmelse om solidarisk hæftelse mellem
forsikringsselskaberne i tilfælde af, at et forsikringsselskab ophører med
sin virksomhed, bevares.
Om sikring mod følger af pludselige løfteskader og
erhvervssygdomme
Det foreslås at opbygge et nyt parallelt regelsæt ad modum bestemmelserne
i forslagets §§ 45 - 49 for arbejdsgivernes pligt til at tilslutte sig
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (sikringspligt) til finansiering af
udgifterne ved pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.
Det foreslås, at bestemmelserne anbringes i kapitel 8 sammen med
bestemmelserne om forsikringspligt, men adskilt fra disse.
Bestemmelserne er indarbejdet som §§ 50 - 52.
Forslagets § 50 er nyt og pålægger sikringspligtige arbejdsgivere
en pligt til at tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for så
vidt angår sikring mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.
Bestemmelsen svarer således til forslagets § 45 om forsikring mod følger af
ulykker og skadelige påvirkninger.
Det foreslås, at alle sikringspligtige arbejdsgivere får pligt til at
betale til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det gælder også for
Staten, kommunerne og civillisten.
Endvidere er der i forslaget til § 50, stk. 2, indarbejdet en regel
ad modum forslagets § 48. Efter denne bestemmelse hæfter Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring selv om institutionen ved fastsættelsen af
arbejdsgiverens bidrag er gået ud fra urigtige forudsætninger om risikoens
art og omfang.
I tilknytning til reglen i stk. 2 er det i § 50, stk. 3 ,
foreslået, at arbejdsgiveren får en pligt til at meddele Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring enhver oplysning af betydning for fastsættelsen af
bidrag. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring får især behov for kendskab
til arbejdsgiverens produktion m.v., antallet af ansatte og på sigt også
fordelingen af de ansatte på arbejdsfunktioner.
Forslagene til § 51 indeholder processuelle regler om
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings mulighed for inddrivelse ved
forsinket betaling af bidrag og rente m.v. heraf.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil få en vidtgående adgang til at
opkræve bidrag hos arbejdsgiverne. Der skønnes derfor ikke at være behov for
bestemmelser om fremgangsmåden i tilfælde af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings konkurs. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan
få likviditetsproblemer, men aldrig soliditetsproblemer.
Med hensyn til baggrunden for at oprette Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
under punkt 7.
Forslaget i § 52 svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i
forslagets § 47.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler
udgifterne til erstatning og godtgørelse m.v., i de sager, hvor
arbejdsgiveren ikke har betalt bidrag.
Det foreslås, at arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring de udbetalte beløb, og at arbejdsgiveren kan fritages
for betaling, når der har foreligget undskyldende omstændigheder. Det
foreslås, at det bliver Arbejdsskadestyrelsen, der træffer afgørelse om
eventuel fritagelse. På denne måde sikres en ensartet praksis for alle typer
af arbejdsskader, idet det efter forslagets § 47 er Arbejdsskadestyrelsen,
der træffer disse afgørelser for så vidt angår ulykkestilfælde og skadelige
påvirkninger.
Arbejdsskadestyrelsens hidtidige praksis for eftergivelse og fritagelse
efter gældende lovs § 47 vil finde tilsvarende anvendelse i disse tilfælde,
jf. bemærkningerne til forslaget til ny affattelse af § 47.
Fastsættelse af det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring
Det foreslås i forslaget til § 53 , at de hidtil
forsikringspligtige arbejdsgivere også i fremtiden skal afholde udgifterne
til erstatninger m.v. i forbindelse med erhvervssygdomme og pludselige
løfteskader.
Ved de sikringspligtige arbejdsgivere forstås de arbejdsgivere, der har
antaget arbejdskraft som angivet i lovens § 1.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal beregne den
enkelte arbejdsgivers bidrag til sikringsordningen ud fra arbejdsgiverens
tilhørsforhold til en branchegruppe, antal ansatte hos arbejdsgiveren og
arbejdsgiverens risiko.
Det foreslås, at det sker på baggrund af en opgørelse over de samlede
udgifter, der skal dækkes af sikringsordningen. Der henvises til afsnit 7.7.
i lovforslagets almindelige bemærkninger med hensyn til hvilke udgifter, der
skal dækkes.
Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inddeler
arbejdsgiverne i en række branchegrupper, der fungerer som lukkede økonomiske
kredsløb både i forhold til sikringsordningen og i forhold til den
supplerende belønningsordning. Udgangspunktet for denne brancheopdeling kan
være DB 93. Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
samler brancherne i branchegrupper, der er homogene, både ud fra et
produktionsmæssigt og ud fra et skaderisikomæssigt synspunkt. Det forudsættes
endvidere, at bidraget fastsættes på baggrund af de udgifter, som den enkelte
arbejdsgiver forventes at påføre AES således, at der ikke sker nogen
systematisk omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere.
Det præciseres i stk. 5, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
opkræver afgifter m.v. i henhold til forskellige love. Som eksempler på
sådanne afgifter kan nævnes betaling til Arbejdsskadestyrelsens og Den
Sociale Ankestyrelses administration, jf. § 53 A i denne lov og betaling til
Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter, jf. § 68 i lov om arbejdsmiljø.
Afgifterne fordeles mellem de bidragspligtige arbejdsgivere i
overensstemmelse med de pågældende bestemmelser.
Der henvises til afsnit 7.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger med
hensyn til den foreslåede bidragsordning.
Om fælles bestemmelser om betaling for administration, forrentning og
udpantning
Forslaget til § 53 A svarer til § 53 i gældende lov.
Det foreslås, at forsikringsselskaberne, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, kommuner, der ikke har tegnet forsikring og
statsinstitutioner, der er omfattet af Statens adgang til selvforsikring,
herunder selvejende institutioner og lignende, skal betale bidrag til
Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration efter
samme regler som i dag.
Det bemærkes, at der med bemyndigelsen til socialministeren alene er tale
om en bemyndigelse til at fastsætte processuelle regler for opkrævningen af
administrationsbidraget.
Med forslaget til § 53 B foreslås det, at de erstatnings- og
godtgørelsesbeløb efter §§ 5, stk. 6, 47, stk. 1 og 5 samt 52, der er udlagt
af Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
forrentes på samme måde, som de beløb forrentes med en årlig rente, der
svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til dag
pengemarkedsrente.
Forslaget om forrentning af de udlagte beløb svarer til bestemmelse om
forrentning af samme beløb i gældende lovs § 50.
Det foreslås i stk. 2 at give forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring udpantningsret for præmier (forsikringsselskaberne),
bidrag (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring), påløbne renter og andre
omkostninger, når arbejdsgiveren ikke betaler rettidigt.
Bestemmelsen svarer for så vidt angår præmier, påløbne renter og andre
omkostninger til den gældende bestemmelse i § 210 i i lov om
forsikringsvirksomhed.
Det foreslås, at bestemmelsen også kommer til at gælde for bidrag, påløbne
renter og andre omkostninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Til nr. 29
Forslaget erstatter § 55, stk. 1 og 2, i gældende lov.
Det foreslås som i gældende lov, at skadelidte eller dennes efterladte kan
indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelser for Den Sociale Ankestyrelse.
Samtidig foreslås det, at forsikringsselskabet kan indbringe
Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i sager om ulykkestilfælde og skadelige
påvirkninger for Den Sociale Ankestyrelse.
Som en konsekvens af forslaget om at flytte finansieringen af udgifter til
erhvervssygdomme og af pludselige løfteskader ud af forsikringsregi foreslås
det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring får samme status i disse
sager, som forsikringsselskaberne har i sager om ulykkestilfælde og skadelige
påvirkninger. Det vil sige, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring får
adgang til at indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i disse sager for
Den Sociale Ankestyrelse.
Med forslaget til § 55, stk. 2, foreslås, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring kan anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om
arbejdsgiverens branchetilhørsforhold til Den Sociale Ankestyrelse.
Til nr. 30
Ændringen er redaktionel.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anke over
Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i sager om pludselige løfteskader og
erhvervssygdomme får opsættende virkning på samme måde som
forsikringsselskabernes anke i sager om ulykker og skadelige påvirkninger.
I øvrigt svarer bestemmelsen til gældende lov.
Til nr. 31
Bestemmelsen er ny.
Arbejdsskadeudvalget anbefalede i betænkning 1282/94 at indføre en
ankeadgang for arbejdsgiverne med hensyn til afgørelser truffet af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (Arbejdsskadepoolen) med hensyn til
bidragsfastsættelse og belønning. Arbejdsskadeudvalget anbefalede, at
afgørelserne kunne indbringes for Arbejdsskaderådet. Som det fremgår af
afsnit 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der ikke fundet grundlag
for at oprette Arbejdsskaderådet.
Det foreslås derfor at oprette et ankenævn, der kan behandle klager over
fastsættelsen af bidrag og belønning. Ankenævnet træffer den endelige
administrative afgørelse.
Det foreslås, at ankenævnet sammensættes af en formand og 4 andre
medlemmer.
Det foreslås, at klageren skal betale et beløb på 500 kr. for at få en sag
behandlet ved ankenævnet. Beløbet betales tilbage, hvis klageren får helt
eller delvis medhold. Øvrige udgifter ved ankenævnets oprettelse og drift
betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Til nr. 32
Efter gældende lov har Erhvervssygdomspoolen adgang til at indbringe sager
efter gældende lovs § 6, stk. 3, (fordelingssager) og § 48 (sager, hvor den
forsikringspligtige arbejdsgiver har undladt at tegne forsikring) for Den
Sociale Ankestyrelse. Ankeadgangen i disse sager overtages med lovforslaget
af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for så vidt angår erhvervssygdomme
og pludselige løfteskader.
Det foreslås, at adgangen til at indbringe sager om ulykkestilfælde, der
henføres til forslagets § 47 (gældende lov § 48), til Den Sociale
Ankestyrelse, overføres til Rådet for Dansk Forsikring og Pension.
Det foreslås samtidig, at Rådet for Dansk Forsikring og Pension får adgang
til at indbringe sager om ulykkestilfælde, der henføres til bestemmelsen i
forslagets § 5, stk. 6 (gældende lov § 5, stk. 3), for Den Sociale
Ankestyrelse.
Herefter vil der altid være 2 ankeberettigede i skadesager efter loven.
Til nr. 33
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 34
Bestemmelserne er nye.
Ved bestemmelserne oprettes Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der
skal finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.
Institutionen skal tillige administrere den supplerende belønningsordning.
Der henvises til afsnit 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger og for
så vidt angår den supplerende belønningsordning til det forslag til ændring
af lov om arbejdsmiljø, som arbejdsministeren har fremsat samtidig med dette
lovforslag.
Ved forslagets § 57 A oprettes Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. Institutionens opgaver og bestyrelsens sammensætning
beskrives.
Det forudsættes, at bestyrelsens udgifter såsom diæter, honorarer m.v.
holdes inden for rammerne af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
administrationsudgifter. Ligeledes forudsættes, at bestyrelsen ikke får et
selvstændigt sekretariat, men må få udført sekretariatsopgaver i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og inden for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings udgiftsramme.
Det foreslås i stk. 7 , at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring overlader administrationen til ATP, der har de
nødvendige beregnings- og opkrævningsrutiner m.v.
Ved forslagets §§ 57 B og 57 C fastlægges, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring skal have ansat en af Finanstilsynet godkendt
ansvarshavende aktuar, på grund af de betydelige aktuarmæssige funktioner i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det er derfor hensigtsmæssigt, at
aktuarens rolle bliver lovfæstet på samme måde, som det er sket for
livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Herigennem understreges, at
aktuaren har nogle selvstændige kontrolopgaver med dertil hørende rettigheder
og pligter. Kravet om årlig beretning fra aktuaren indebærer, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil være underlagt samme krav, som
gælder for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Tilsvarende bestemmelser findes i §§ 89 og 93 i lov om
forsikringsvirksomhed.
Ved forslagets §§ 57 D - 57 G lovfæstes de overordnede
regnskabsprincipper og bestemmelser om revision. Finanstilsynet tillægges
hjemmel til administrativt at fastsætte de detaljerede bestemmelser.
Bestemmelserne er udarbejdet med udgangspunkt i lignende regler på det øvrige
finansielle område, herunder forsikringsselskaber, pensionskasser samt ATP.
Ved forslagets §§ 57 H - 57 J fastlægges Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings investeringsregler. Det fastslås, at bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal forvalte ordningens midler til
størst mulig gavn for ordningen. Det er fundet hensigtsmæssigt med henblik
herpå udtrykkeligt i loven at medtage en bestemmelse om, at bestyrelsen ved
placeringen af midler skal tilstræbe en betryggende sikkerhed, en
opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning. I lighed
med, hvad der er tilfældet for forsikringsselskaber og pensionskasser, har
man, uanset at hovedprincipperne for midlernes anbringelse er angivet, fundet
det nødvendigt i lovforslaget at opregne de placeringsmuligheder, som
foreslås benyttet.
Placeringsbestemmelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tager
udgangspunkt i det regelsæt, der finder anvendelse for ATP. Efter de for ATP
gældende regler skal mindst 65 pct. af aktiverne være placeret i aktiver, der
anses for særligt sikre (guldrandede aktiver). Der foreslås en begrænsning på
2 pct. på risikoen på en enkelt virksomhed, dog 3 pct. for lande omfattet af
zone A, jf. bilag A til lovforslaget. Begrænsningen gælder ligeledes for ATP.
Endelig foreslås, at der gives Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
mulighed for at oprette datterselskaber, der kan drive børsmæglervirksomhed
svarende til, hvad der gælder for ATP.
Der er som for ATP lagt op til, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings valutaeksponering eller renteeksponering ikke
reguleres. Det foreslås imidlertid, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings bestyrelse fastsætter nærmere regler om valutakurs-
og renterisici.
Ved forslagets §§ 57 K - 57 P fastlægges Finanstilsynets
tilsynsbeføjelser i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Herved fremgår, at det ikke er Finanstilsynets opgave at føre tilsyn med og
tage stilling til spørgsmål om konkret bidragsberegning, administrative
spørgsmål m.v. Finanstilsynet påser således alene, hvorvidt Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser. Herudover
påser Finanstilsynet overholdelse af bestemmelserne i forslagets §§ 57 H - 57
J (Investeringsregler). Reglerne svarer til det, der i øvrigt gælder på
skadeforsikringsområdet.
Det pålægges Finanstilsynet, at udarbejde en årlig beretning til
socialministeren om tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Til nr. 35
Ændringen er redaktionel.
Bestemmelsen svarer iøvrigt til gældende lovs § 59. Det foreslås, at
ydelser efter loven fortsat ikke kan danne grundlag for regreskrav mod en
ansvarlig skadevolder.
Til nr. 36
Det foreslås at ændre terminologien i bestemmelsen som konsekvens af, at
der ikke længere er tale om en forsikringsordning, men derimod en
sikringsordning. Bestemmelsen svarer i øvrigt til gældende lovs § 60.
Til nr. 37
Ændringen er en konsekvens af, at finansieringen af udgifterne ved
erhvervssygdomme og pludselige løfteskader foreslås flyttet ud af
forsikringsregi. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om
den nye sikringsordning under punkt 7.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ved skader under
forsøg på redning af menneskeliv ligesom forsikringsselskaberne skal lægge
erstatningsydelserne ud i første omgang for efterfølgende at få udgifterne
refunderet af statskassen.
Bestemmelsen svarer iøvrigt til gældende lovs § 63, stk. 1.
Til nr. 38
Ændringen er en konsekvens af, at finansieringen af udgifterne ved
erhvervssygdomme og pludselige løfteskader foreslås flyttet ud af
forsikringsregi. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om
den nye sikringsordning under punkt 7.
Det foreslås at lade Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring overtage
risikoen for følger af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der opstår
under udførelse af borgerlige eller kommunale ombud. Det forudsættes, at
disse udgifter finansieres af statens og de kommunale arbejdsgiveres bidrag
til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Bestemmelsen svarer i øvrigt til gældende lovs § 64.
Til nr. 39
Det foreslås, at de personer, der deltager i behandling af skadesager i
Arbejdsskadestyrelsen, ikke kan være ansat i eller tage del i ledelse af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Efter gældende lov kan ansatte i Arbejdsskadestyrelsen ikke være ansat i
eller tage del i ledelsen af forsikringsselskaber, der driver
arbejdsskadeforsikringsvirksomhed.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om etablering af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, der efter forslaget skal varetage den daglige
administration af sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.
Til nr. 40
Bestemmelsen afløser § 67 i gældende lov.
Efter gældende regler er der straf i form af bøde for arbejdsgivere, der
- ikke tegner forsikring,
- ikke holder forsikringen i kraft, eller
- ikke anmelder indtrufne skader.
Efter forslaget til § 67, stk. 1, foreslås det at indføre bødestraf
for arbejdsgivere, der ikke tilslutter sig Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring for følger af erhvervssygdomme eller pludselige
løfteskader eller undlader at tegne forsikring mod følger af ulykkestilfælde
eller skadelige påvirkninger.
Med forslaget til § 67, stk. 2, kan arbejdsgivere, der undlader at
holde en forsikring i kraft eller at betale bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde.
Samtidig foreslås det i § 67, stk. 3, der er ny, at indføre
bødestraf for arbejdsgivere, der ikke medvirker i Arbejdsskadestyrelsens
sagsoplysning af anmeldte skader. Bødestraf for ikke at medvirke i
sagsoplysningen er en følge af forslagets § 1, nr. 16, hvorefter
arbejdsgiverens anmeldepligt for erhvervssygdomme er ophævet.
Stk. 4 svarer til stk. 3 og 4 i gældende lov. Bestemmelsen er omformuleret
på baggrund af ændringer i straffeloven.
Til § 2
Til nr. 1
Bestemmelsen svarer i princippet til § 168 b i lov om
forsikringsvirksomhed vedrørende opløsning af selskaber, der driver
livsforsikring. Det bemærkes imidlertid, at der i bestemmelsen åbnes mulighed
for, at arbejdsulykkeforsikringsbestande tages under administration af
Arbejdsskadestyrelsen ved virksomhedsophør. Denne mulighed er ingen
nyskabelse, idet dette hidtil har været lovhjemlet i lov om
forsikringsvirksomhed § 210 l, jf. bemærkningerne til ophævelsen af denne
bestemmelse.
Arbejdsskadeforsikringens ordning, hvor skadelidte almindeligvis er 3.
parten og ikke forsikringstageren, er til hinder for at tillade opløsning ved
samtykke fra hver enkelt forsikringstager.
Til nr. 2
Ophævelse af §§ 210 a og 210 b.
Artikel 29 i 3. skadesforsikringsdirektiv tillader ikke Finanstilsynets
forudgående godkendelse af forsikringsbetingelser m.v. Koncessionsansøgning
til lovpligtig arbejdsulykkesforsikring vil herefter tage udgangspunkt i de
bestemmelser, som er gældende for øvrig skadesforsikringsvirksomhed, jf. § 29
i lov om forsikringsvirksomhed.
Ophævelse af § 210 c.
Forsikringsselskaber, der driver arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, har
hidtil skulle indgå i en fællesordning (pool) med det formål at udligne
udgifterne ved løntalsregulering af de løbende ydelser blandt selskaberne på
en ikke-konkurrenceforvridende måde.
Fællesordningen (poolen) for løntalsregulering vil ikke kunne opretholdes
efter gennemførelsen af 3. skadesforsikringsdirektiv. Finanstilsynet har på
denne baggrund de senere år skærpet kravene til selskabernes hensættelser for
løbende ydelser, således at disse ud fra, hvad der med rimelighed kan
forudses, vil være tilstrækkelige til at dække fremtidige
løntalsreguleringer.
Ophævelse af § 210 d.
En tilsvarende bestemmelse bevares i § 48 i lov om sikring mod følger af
arbejdsskade.
Ophævelse af § 210 e.
Forsikringsselskaber, som driver arbejdsskadeforsikring, har hidtil skulle
foretage en særlig hensættelse til dækning af løbende ydelser efter lov om
forsikring mod følger af arbejdsskade. Bortfaldet af særreglerne og
udligningsordningerne på arbejdsskadeområdet ændrer ikke på dette forhold.
Finanstilsynet vil som en følge af udligningsordningernes bortfald skærpe
tilsynet med selskabernes solvens og i særdeleshed med selskabernes
hensættelser. Hjemmelen til en sådan skærpelse findes allerede i §§ 123 og
240 i lov om forsikringsvirksomhed.
Ophævelse af § 210 f.
Finanstilsynet har hidtil haft en særlig hjemmel i § 210 f til at
fastsætte nærmere regler for værdiansættelse af aktiver til dækning af
hensættelser for løbende ydelser.
Såfremt der fremover måtte opstå behov for særlige regler for
værdiansættelse af aktiver til dækning af hensættelser til løbende ydelser,
vil dette være muligt med hjemmel i § 123 i lov om forsikringsvirksomhed.
For midler svarende til hensættelser til dækning af løbende ydelser har
der hidtil været særlige investeringsregler, herunder regler om, at der
skulle føres et register over aktiverne.
Ved ophævelsen af § 210 f, stk. 2, vil investeringsreglerne vedrørende
arbejdsulykkeforsikringsvirksomhed fremover svare til bestemmelserne for
øvrig skadesforsikringsvirksomhed, jf. kapitel 14 a i lov om
forsikringsvirksomhed. Der vil således ikke skulle føres et register over
aktiver.
Ophævelse af § 210 g.
Selskaber, der driver arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, har hidtil været
forpligtet til at fastsætte præmierne således, at der, udover hvad der er
nødvendigt til dækning af de forsikringsmæssige risici efter loven, kun
opkræves, hvad der er nødvendigt til dækning af omkostningerne ved
administration. Finanstilsynet har fastsat de nærmere regler for denne
beregning.
Disse regler vil fremover ikke kunne håndhæves over for udenlandske
forsikringsselskaber og ophæves derfor.
Arbejdsulykkeforsikringsvirksomhed vil efter ophævelsen af reglerne ikke
adskille sig fra øvrig skadesforsikringsvirksomhed for så vidt angår
bestemmelser vedrørende fastsættelse af tariffer.
Selskaber, der tegner lovpligtig erhvervssygdomsforsikring har hidtil
skulle indgå i en fællesordning (pool) til overtagelse af
erhvervssygdomsrisici.
Den lovpligtige erhvervssygdomssikring vil efter 1. januar 1999 blive
finansieret via Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Grundlaget for den
hidtidige fællesordning (pool) til overtagelse af erhvervssygdomme bortfalder
dermed.
Ophævelse af § 210 h.
Forsikringsselskaber, der driver arbejdsskadeforsikringsvirksomhed har
hidtil i medfør af § 210 h været berettiget til uden varsel at regulere de
fastsatte præmier under visse omstændigheder.
Med oprettelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og de øgede
krav til de forsikringsmæssige hensættelser, jf. bemærkningerne til ophævelse
af § 210 e, bortfalder grundlaget for denne bestemmelse.
Ophævelse af § 210 i.
En tilsvarende bestemmelse indsættes i lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 28.
Ophævelse af § 210 l.
En tilsvarende bestemmelse indsættes som ny § 168 c i lov om
forsikringsvirksomhed. Der henvises til bemærkningerne vedrørende denne
bestemmelse.
Ophævelse af § 210 m.
En tilsvarende bestemmelse indsættes som 2. pkt. i § 251, stk. 2, i lov om
forsikringsvirksomhed. Der henvises til bemærkningerne vedrørende denne
bestemmelse.
Til nr. 3
Bestemmelsen svarer med de afvigelser, som forholdene nødvendiggør, til
den gældende bestemmelse i § 210 m i lov om forsikringsvirksomhed, som
ophæves.
Tages et forsikringsselskabs arbejdsskadeforsikringsbestand under
administration, skal alle skader, der er anmeldt efter datoen for
beslutningen om at sætte bestanden under administration, indberettes til
Arbejdsskadestyrelsen, jf. § 49, stk. 1, i lov om sikring mod følger af
arbejdsskade.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven både for så vidt angår lov om
forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed som
udgangspunkt træder i kraft den 1. januar 1999.
Det indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal være fuldt
etableret denne dato.
Det foreslås i stk. 2 , at bestemmelserne om Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
lovtidende. På denne måde kan bestyrelsen udpeges inden 1. januar 1999 med
henblik på at forberede institutionens start pr. 1. januar 1999.
Den nye struktur skal være på plads senest den 1. januar 1999. Det
forudsætter, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
udpeges så tidligt, at den kan forberede den nye struktur og udføre en række
opgaver i tilknytning til den supplerende belønningsordning.
Bestyrelsen kan således indgå aftaler med de nuværende ejere af
Forsikringsselskabet for Erhvervssygdomme A/S om køb af FFE. Bestyrelsen kan
videre indgå aftaler om lån til finansiering af købet.
Det forudsættes, at FFE og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring ultimo 1998 arbejder sammen om beregning af
arbejdsgivernes bidrag for 1999 og opkrævningen heraf.
Samtidig er bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
tillagt opgaver i forbindelse med den supplerende belønningsordning. Der
henvises til afsnit 5 og 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til
arbejdsministerens forslag til lov om ændring af arbejdsmiljøloven, der er
fremsat samtidig med dette lovforslag.
Det foreslås i stk. 3 , at de nye regler finder anvendelse på
ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, der indtræder på
ikrafttrædelsesdagen eller senere.
Det indebærer, at sager om ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger fra
denne dato fortsat finansieres i et forsikringssystem.
De særlige regler i lov om forsikringsvirksomhed om arbejdsskadeforsikring
bliver ophævet. Det gælder især reglen om »Løntalspoolen« og reglen
om avancebegrænsningsregnskab.
Også udenlandske forsikringsselskaber kan fra denne dato udbyde
forsikring.
Det foreslås videre, at de nye regler om finansiering af erhvervssygdomme
og pludselige løfteskader finder anvendelse for skader, der anmeldes på
ikrafttrædelsesdagen eller senere.
For erhvervssygdomme og pludselige løfteskader overtager Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring forpligtelsen til at finansiere alle nye skader, der
anmeldes den 1. januar 1999 eller senere.
For erhvervssygdommene efter § 9, nr. 4, i gældende lov bemærkes, at en
sag kan være afvist før 1. januar 1999 med den begrundelse, at den pågældende
sygdom ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Ændres
fortegnelsen efter 1. januar 1999, og kommer den pågældende sygdom nu på
fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan sagen »genanmeldes«. Denne
genanmeldelse betyder, at skaden vil blive betragtet som en ny sag, der skal
finansieres efter de nye regler i forslaget til § 53, i § 1, nr. 28.
Er en erhvervssygdomssag anmeldt og anerkendt før 1. januar 1999, og
bliver der efter 1. januar 1999 tale om erstatning og godtgørelse m.v., skal
erstatningen og godtgørelsen finansieres af forsikringsselskaberne. Det samme
gælder, når sagen er anmeldt før 1. januar 1999, men først anerkendt efter 1.
januar 1999.
Hvis et forsikringsselskab ønsker at overdrage sin nuværende bestand af
erhvervssygdomsforsikringer til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
benyttes bestemmelserne i stk. 4 - 7, som svarer til bestemmelserne i
§ 157 i lov om forsikringsvirksomhed om overdragelse af en forsikringsbestand
fra et forsikringsselskab til et andet.
Finanstilsynets godkendelse af overdragelsen skal sikre, at aftalen mellem
forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er forsvarlig
over for de implicerede parter, herunder øvrige arbejdsgivere, som indbetaler
bidrag. Det sikres således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
modtager et vederlag fra forsikringsselskabet, som modsvarer den
forpligtelse, der overtages i forbindelse med bestandens overdragelse.
Det bemærkes, at sager om erhvervssygdomme, der er anmeldt og anerkendt
efter lovgivningen før 1. april 1978 (ulykkesforsikringsloven) ikke udgør
noget problem, idet disse sager forsikringsmæssigt er defineret som
ulykkestilfælde. Det indebærer, at disse sager fortsat finansieres gennem det
forsikringsselskab, hvor de i sin tid er henført til.
Det foreslås, at forsikringsselskabernes overdragelse af
erhvervssygdomsforsikringsbestande til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring sker med virkning fra 1. januar 1999.
Skulle der i enkelte selskaber være administrative årsager til, at
ansøgningen om overdragelse ikke kan ske inden 1. juli 1999, foreslås det, at
Finanstilsynet kan tillade, at ansøgningen om overdragelse sker på et senere
tidspunkt, dog senest 1. juli 2000.
Det foreslås i stk. 8, at arbejdsgivere, der ikke har tagnet forsikring,
kan overdrage forpligtelserne til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring med
Finanstilsynets tilladelse. Herved sikres disse arbejdsgivere pligter og
rettigheder, som svarer til forsikringsselskaberne, jf. § 3, stk. 4 og
bemærkningerne til denne bestemmelse.
Endelig foreslås det i stk. 9 at overføre erhvervssygdomssager og
sager om pludselige løfteskader, der er anmeldt før 1. januar 1999, og som af
Arbejdsskadestyrelsen er henført til § 5, stk. 3, § 6, stk. 3 eller § 48, i
gældende lov om forsikring mod følger af arbejdsskade til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
På denne måde samles flest mulige udgifter vedrørende erhvervssygdomme og
pludselige løfteskader i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Der er tale om udgifter i følgende typer af sager:
1) § 5, stk. 3, i gældende lov. Der er tale om sager, hvor der ikke er
nogen forsikringspligtig arbejdsgiver. Udgifterne i disse sager finansieres i
dag af forsikringsselskaber, der har koncession til at tegne
arbejdsskadeforsikring.
Der er tale om en mindre udgift. Udgiften er på finanslov 1997 ansat til
5,2 millioner kr. Denne udgift omfatter primært ulykker, der ikke overføres
til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
2) § 6, stk. 3, i gældende lov. Der er tale om sager, hvor der ikke med
rimelig sandsynlighed kan udpeges en forsikringspligtig arbejdsgiver.
Udgifterne i disse sager finansieres i dag af de forsikringsselskaber, der
har koncession til at drive erhvervssygdomsforsikringsvirksomhed, staten og
de kommuner der ikke har tegnet forsikring efter loven.
Der er tale om en betydelig udgift. Udgiften er på finanslov 1997 ansat
til 182,3 mio. kr. Denne udgift omfatter alene erhvervssygdomme.
3) § 48 i gældende lov. Der er tale om sager, hvor arbejdsgiveren ikke har
opfyldt sin forsikringspligt. Der kan også være tale om, at arbejdsgiverens
virksomhed er ophørt, og det ikke har været muligt at udpege et
forsikringsselskab.
Udgifterne i disse sager finansieres i dag af de forsikringsselskaber, der
har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.
Der er tale om en mindre udgift. Udgiften er på finanslov 1997 ansat til
15,3 mio. kr. og omfatter både erhvervssygdomme og ulykker. Udgifter til
ulykker overføres ikke til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Der henvises til afsnit 7.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
De endelige opgørelser i fællesordningen (poolen) for løntalsregulering af
løbende ydelser, fællesordningen (poolen) til overtagelse af
erhvervssygdomsrisici og avancebegrænsningsregnskabet foreligger af
administrative årsager først i løbet af 1999. Det foreslås derfor i stk.
1 , at Finanstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens nuværende hjemmel til at
fastsætte nærmere regler for regnskabsåret 1998 fortsat er gældende, indtil
de endelige opgørelser for regnskabsåret foreligger.
Det foreslås i stk. 2 , at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring kan lade arbejdsgiverens bidragspligt bortfalde helt
eller delvis i en periode efter 1. januar 1999 for enkelte arbejdsgivere.
Formålet med bestemmelsen er at undgå, at sikringspligtige arbejdsgivere
betaler for afdækning af samme risici til såvel et forsikringsselskab som til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Bestemmelsen er således møntet på
sikringspligtige arbejdsgivere, som forud for lovens fremsættelse, har
indgået en aftale med et forsikringsselskab om erhvervssygdomsdækning i en
periode efter 1. januar 1999, og som ikke har haft nogen mulighed for at
opsige aftalen inden denne dato. Bestemmelsen indebærer videre, at den
pågældende arbejdsgiver ikke kan deltage i den supplerende belønningsordning
efter arbejdsmiljølovens regler.
Til § 5
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven
ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med
de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Der henvises til
afsnit 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Skriftlig fremsættelse (26. november 1997)
Socialministeren (Karen Jespersen):
Jeg skal tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om forsikring mod følger af
arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed. (Indførelse af en ny struktur
på arbejdsskadeområdet, oprettelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
og ophævelse af forsikringstekniske særregler om arbejdsskadeforsikring
m.v.).
(Lovforslag nr. L 104).
I forbindelse med Folketingets drøftelse af lovforslaget til gældende lov
om forsikring mod følger af arbejdsskade var der bred enighed om, at det var
vigtigt at forebygge arbejdsskader. På denne baggrund nedsatte den daværende
socialminister et udvalg (Arbejdsskadeudvalget), der skulle overveje
mulighederne for at skabe yderligere motivation for arbejdsgiverne til at
forebygge arbejdsskader både inden for det eksisterende
arbejdsskadeforsikringssystem og inden for et alternativt arbejdsskadesystem.
Arbejdsskadeudvalget afgav betænkning i december 1994 (betænkning 1282/94
om arbejdsskadeforsikring m.v.).
Arbejdsskadeudvalget beskrev i betænkningen blandt andet de
problemstillinger, der bliver aktuelle, når 3. skadesforsikringsdirektiv
senest den 1. januar 1999 skal anvendes på arbejdsskadeforsikringen i
Danmark.
I betænkningen anbefalede udvalgets flertal et arbejdsskadesystem, hvor
finansieringen af erhvervssygdomsområdet udskilles fra forsikringsregi og i
stedet finansieres i en særlig social sikringsordning, der etableres som en
selvejende institution i privat regi.
I tilknytning til den foreslåede sikringsordning for erhvervssygdomme
foreslog Arbejdsskadeudvalget blandt andet, at der etableres en supplerende
belønningsordning, der giver rabat på sikringsbidraget til de virksomheder,
som etablerer særlige skadeforebyggende styringssystemer og
procesaktiviteter, og som på den måde motiverer virksomhederne til at
forebygge arbejdsskader.
Arbejdsskadeudvalgets anbefalinger for så vidt angår den nye struktur
kunne ikke direkte danne grundlag for et lovforslag. Anbefalingerne er derfor
i 1995 - 1997 viderebehandlet i en række tværministerielle udvalg.
Dette lovforslag udmønter Arbejdsskadeudvalgets anbefalinger for så vidt
angår lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om
forsikringsvirksomhed.
Det foreslås med lovforslaget, at finansieringen af udgifter ved
erhvervssygdomme og pludselige løfteskader flyttes ud af forsikringsregi.
Det foreslås, at udgifterne fremover finansieres af en privat selvejende
institution (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring), der ledes af en
bestyrelse, sammensat af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.
Der etableres en bidragsordning for arbejdsgiverne til at finansiere
udgifterne ved erhvervssygdomme i stedet for den hidtidige finansiering i
forsikringsregi. Det vil således fortsat være arbejdsgiverne, der finansierer
udgifterne ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.
Forslaget indebærer ingen ændringer i de sikredes ret til erstatning og
godtgørelse m.v. Ligeledes indebærer forslaget ingen ændringer med hensyn til
kompetencen til at behandle arbejdsskadesager. Det er fortsat
Arbejdsskadestyrelsen, der varetager denne opgave i alle typer af sager med
adgang til at få efterprøvet afgørelserne i Den Sociale Ankestyrelse.
Forslaget indebærer heller ikke ændringer i finansieringen af udgifter ved
arbejdsulykker, der fortsat finansieres i forsikringsregi ved arbejdsgivernes
betaling af præmier.
De forsikringstekniske særregler i lov om forsikringsvirksomhed ophæves.
Det indebærer, at de forsikringstekniske regler for så vidt angår forsikring
mod ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed i det
væsentligste er identiske med reglerne for anden skadesforsikring.
Det foreslås at ophæve arbejdsgivernes pligt til at anmelde
erhvervssygdomme, idet disse sygdomme i praksis anmeldes af læger, der
ligeledes har anmeldepligt. Samtidig foreslås det at indføre straf i form af
bøde for de arbejdsgivere, der ikke medvirker ved sagsoplysningen af konkrete
skadesager.
Forslaget indeholder de administrative rammer for den belønningsordning,
som er indeholdt i det forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, som
arbejdsministeren samtidig fremsætter.
Idet jeg henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg indstille
forslaget til Folketingets velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr.
789 af 28. august 1996, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om sikring mod følger af arbejdsskade«.
Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade
2. I overskriften til §§ 1-4 ændres
»forsikringsberettigede« til: »sikrede«.
Den forsikringsberettigede personkreds
3. I § 1, stk. 1, ændres to steder »forsikret«
til: »sikret« og »Forsikret« ændres til:
»Sikret«.
4. I § 1, stk. 3, § 7, stk. 2, § 14, § 30, stk. 4, § 41, stk.
5, og § 63, stk. 2 og stk. 3 , ændres
»forsikret« til: »sikret«.
§ 1. Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til
i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre
arbejde her i landet, er forsikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne
lov, jf. § 9. Forsikret er endvidere medlemmer af arbejdsgiverens familie,
for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde i
arbejdsgiverens virksomhed kan sidestilles med andre arbejdere.
Arbejdsgiverens ægtefælle er kun forsikret, hvis der er indgået lønaftale,
der kan tillægges skattemæssig virkning efter kildeskatteloven ved sidste
lønudbetaling forud for arbejdsskaden.
- - -
Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en
sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten, er forsikret mod
følgerne af sygdommen efter denne lov.
- - -
§ 7. - - -
Stk. 2. Den, der driver virksomhed eller udfører arbejde, hvortil
der er knyttet forsikringspligt, anses som forsikringspligtig arbejdsgiver
for dem, der er beskæftiget ved virksomheden eller arbejdet, uanset om de er
antaget af en anden arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af en del af
arbejdet. Såfremt den anden arbejdsgiver selv har sine ansatte forsikret,
anses denne som forsikringspligtig arbejdsgiver.
§ 14. Er Danmark i krig, anses skade som følge af krigshandlinger
ikke som arbejdsskade, medmindre skaden rammer personer, der er antaget til
efter skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på fartøj af enhver
art, der sædvanligvis anvendes i søfarts- eller fiskerierhverv, samt
personer, der er forsikret efter § 5, stk. 2, 2. pkt., eller efter § 8.
§ 30. - - -
Stk. 4. Har en forsikret under arbejdet anvendt et af de
hjælpemidler, der er nævnt i stk. 2, og er hjælpemidlet blevet beskadiget som
følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, kan
udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse af hjælpemidlet, betales.
- - -
§ 41. - - -
Stk. 5. For personer, der er forsikret efter § 8, beregnes
erstatningen efter en årsløn på 104.500 kr. reguleret efter § 42.
- - -
§ 63. - - -
Stk. 2. Hvis en person, der ikke i øvrigt er forsikret efter
loven, pådrager sig skade ved forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr.
4, betaler statskassen ydelserne efter loven.
Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1 og 2, beregnes
skadelidtes årsløn efter lovens almindelige regler, uanset om pågældende
samtidig er forsikret efter § 8. Dette gælder dog ikke, hvis anvendelse af §
41, stk. 5, fører til fastsættelse af en højere årsløn.
5. I § 2 ændres »Forsikringen« til:
»Sikringen«.
§ 2. Forsikringen omfatter alt arbejde for arbejdsgiveren,
herunder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssig eller ej, i
arbejdsgiverens personlige husholdning og ved udførelse af privat tjeneste
for arbejdsgiveren og dennes familie.
6. I overskriften til §§ 5-8 ændres
»forsikringspligtige« til: »sikringspligtige«.
Den forsikringspligtige arbejdsgiver
7. § 5 affattes således:
» § 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger
personer som nævnt i § 1, har sikringspligt efter loven for disse personer,
jf. dog stk. 2, 3, 5 og 6.
Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i
Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har
sikringspligt for enhver person omfattet af § 1, der er antaget til efter
skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på skibet, uanset om den
pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om
arbejdet vedrører andet end skibets drift. Sikringspligten omfatter også
personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde på dette,
medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads.
Stk. 3. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af årsindtægten
stammer fra personligt arbejde ved fiskeri, skal i det omfang, erhvervet
drives for egen regning, sikre sin egen person.
Stk. 4. Arbejdsgiveren, som nævnt i stk. 1 - 3, opfylder sin
sikringspligt ved at tegne forsikring, jf. § 45, mod følgerne af
ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger og tilslutte sig Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, jf. § 50, mod følgerne af pludselige løfteskader og
erhvervssygdomme.
Stk. 5. Staten og kommunerne har ikke pligt til at tegne
forsikring for følger af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 45.
Det samme gælder civillisten.
Stk. 6. Sikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i
privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede
beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Udgifter ved
ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger, der overgår sådan medhjælp,
betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår
på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer.
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere
regler for denne fordeling. Udgifter ved pludselige løfteskader eller
erhvervssygdomme, der overgår sådan medhjælp, betales af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om
branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten
og den tidsmæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
henfører herefter udgifterne til en branche.«
§ 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer
som nævnt i § 1, har forsikringspligt efter loven for disse personer, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i
Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har
forsikringspligt for enhver person omfattet af § 1, der er antaget til efter
skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på skibet, uanset om den
pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om
arbejdet vedrører andet end skibets drift. Forsikringspligten omfatter også
personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde på dette,
medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads.
Stk. 3. Forsikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i
privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede
beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Ydelser i
anledning af arbejdsskader, der overgår sådan medhjælp, udbetales forskudsvis
af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på samtlige
forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne
arbejdsskadeforsikringer. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med
Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling.
8. § 6 affattes således:
» § 6. Ved ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger betales
udgifterne af den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab. Ved
pludselige løfteskader og erhvervssygdomme betales udgifterne af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 57 A. Arbejdsskadestyrelsen
træffer afgørelse om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af
påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører udgifterne til en branche.
Stk. 2. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den
arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jf.
dog stk. 3 og 4, samt § 5, stk. 2 og 6.
Stk. 3. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har
pådraget sig en pludselig løfteskade, er arbejdsgiveren i den virksomhed,
hvor den pludselige løfteskade opstår. Det gælder dog ikke, hvis det
godtgøres, at den pludselige løfteskade skyldes arbejde i en anden
virksomhed.
Stk. 4. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har
pådraget sig en erhvervssygdom, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i hvilken
den skadelidte senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige
påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Det gælder
dog ikke, hvis det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i en anden
virksomhed.
Stk. 5. Kan en sikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 3 og 4 ikke
med rimelig sandsynlighed udpeges, eller er virksomheden ophørt, henfører
Arbejdsskadestyrelsen skaden til en branche. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse
om branchetilhørsforhold træffes efter en konkret vurdering af, i hvilken
branche skadelidte især har været udsat for de påvirkninger, der antages at
have medført den pludselige løfteskade eller den pågældende sygdom. Ved
vurderingen indgår arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige
udstrækning heraf.«
§ 6. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den
arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jf.
dog stk. 2 og 3 samt § 5, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har
pådraget sig sygdom som nævnt i § 10, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i
hvilken den sygdomsramte senest før sygdommens påvisning har været udsat for
skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom.
Dette gælder dog ikke, såfremt det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i
anden virksomhed.
Stk. 3. Kan en forsikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 2 ikke
med rimelig sandsynlighed udpeges, udbetales ydelserne efter loven
forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert finansår på de
forsikringsselskaber, som har koncession til at drive
arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, staten og de kommuner, der ikke har tegnet
forsikring efter denne lov, jf. § 45. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i
samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling.
9. I § 7, stk. 1, og to steder i § 7, stk. 2, ændres
»forsikringspligtig« til: »sikringspligtig«.
10. I § 7, stk. 2, og § 16, stk. 3 , ændres
»forsikringspligt« til: »sikringspligt«.
§ 7. En arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af et arbejde,
er forsikringspligtig arbejdsgiver også for de personer, som kontrahenten
overlader den pågældende til arbejdets udførelse.
Stk. 2 . Den, der driver virksomhed eller udfører arbejde, hvortil
der er knyttet forsikringspligt, anses som forsikringspligtig arbejdsgiver
for dem, der er beskæftiget ved virksomheden eller arbejdet, uanset om de er
antaget af en anden arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af en del af
arbejdet. Såfremt den anden arbejdsgiver selv har sine ansatte forsikret,
anses denne som forsikringspligtig arbejdsgiver.
§ 16 .- - -
Stk. 3. For personer under arbejde i privat husholdning eller
under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er forsikringspligt,
jf. § 5, stk. 3, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.
11. § 8 ophæves.
§ 8. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af årsindtægten stammer
fra personligt arbejde ved fiskeri, skal i det omfang, erhvervet drives for
egen regning, tegne forsikring for sin egen person.
12. I § 9 a, stk. 4 , ændres »forsikringsmæssig«
til: »sikringsmæssig«.
§ 9a. - - -
Stk. 4. Pludselige løfteskader vil i forsikringsmæssig sammenhæng blive
placeret sammen med erhvervssygdomme.
13. I § 12, stk. 1 , ændres
»Forsikringsdækningen« til: »Sikringsdækningen«.
§ 12. Forsikringsdækningen efter denne lov omfatter den
personskade, som er forvoldt af arbejdsskaden, selv om den er beskeden i
forhold til skadelidtes samlede helbredstilstand.
- - -
14. I § 14, § 16, stk. 4, § 41, stk. 5, og § 63, stk.
3 , ændres »§ 8« til: »§ 5, stk. 3«.
§ 14. Er Danmark i krig, anses skade som følge af krigshandlinger
ikke som arbejdsskade, medmindre skaden rammer personer, der er antaget til
efter skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på fartøj af enhver
art, der sædvanligvis anvendes i søfarts- eller fiskerierhverv, samt
personer, der er forsikret efter § 5, stk. 2, 2. pkt., eller efter § 8.
§ 16. - - -
Stk. 4. For personer, som har tegnet forsikring for sig selv efter
§ 8, og for personer omfattet af § 3, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af de
pågældende eller deres efterladte.
§ 41. - - -
Stk. 5. For personer, der er forsikret efter § 8, beregnes
erstatningen efter en årsløn på 104.500 kr. reguleret efter § 42.
- - -
§ 63 .- - -
Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1 og 2, beregnes
skadelidtes årsløn efter lovens almindelige regler, uanset om pågældende
samtidig er forsikret efter § 8. Dette gælder dog ikke, hvis anvendelse af §
41, stk. 5, fører til fastsættelse af en højere årsløn.
15. I § 16, stk. 1 , ændres »forsikringspligtige«
til: »sikringspligtige«.
16. § 16, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. Anmeldelsespligten efter stk. 1 omfatter ulykkestilfælde,
skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader.«.
» Stk. 2. Anmeldelsespligten efter stk. 1 omfatter
ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader.«.
17. I § 16, stk. 3 , ændres »§ 5, stk. 3« til:
»§ 5, stk. 6«.
18. I § 16, stk. 4 , ændres »tegnet forsikring for sig
selv« til: »sikret sin egen person«.
§ 16. Anmeldelsespligten påhviler den forsikringspligtige
arbejdsgiver.
Stk. 2. For erhvervssygdomme, jf. § 10, påhviler
anmeldelsespligten den arbejdsgiver, hos hvem skadelidte senest var ansat, da
sygdommen blev påvist, selv om denne er en anden end den forsikringspligtige.
Stk. 3. For personer under arbejde i privat husholdning eller
under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er forsikringspligt,
jf. § 5, stk. 3, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.
Stk. 4. For personer, som har tegnet forsikring for sig selv efter
§ 8, og for personer omfattet af § 3, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af de
pågældende eller deres efterladte.
19. § 17 affattes således:
» § 17. Arbejdsgiveren anmelder sager omfattet af § 16, stk.
2, til det forsikringsselskab, hvor arbejdsgiveren har tegnet forsikring, jf.
§ 45.
Stk. 2 . Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til
Arbejdsskadestyrelsen, når
1) arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin sikringspligt, jf. § 5, stk.
4, eller
2) arbejdsgiveren ikke har sikringspligt, jf. § 5, stk. 5 og 6.
Stk. 3 . Skadetilfælde omfattet af § 3, nr. 4, anmeldes til
Arbejdsskadestyrelsen.«.
§ 17. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til det
forsikringsselskab, hvor forsikring er tegnet, jf. § 46.
Stk. 2. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til
Arbejdsskadestyrelsen, når
1) arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 3, og § 45,
eller
2) arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin forsikringspligt, jf. § 48.
Stk. 3. Skadetilfælde omfattet af § 3, nr. 4, anmeldes til
Arbejdsskadestyrelsen.
20. I § 19, stk. 1 , indsættes efter
»forsikringsselskaber«: », Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring«.
21. § 19, stk. 2 , affattes således:
» Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler
for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse
skal ske, herunder hvilke anmeldelser forsikringsselskabet og
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til Arbejdsskadestyrelsen,
og hvilke anmeldelser Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til
forsikringsselskabet.«.
22. I § 19, stk. 4 , indsættes efter
»Forsikringsselskabet«: »og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring«.
§ 19. Socialministeren fastsætter retningslinier for samarbejdet
mellem Arbejdsskadestyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse, forsikringsselskaber
og kommuner m.fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for
de skadelidte.
Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler for,
hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal
ske, herunder hvilke anmeldelser forsikringsselskabet skal videresende til
Arbejdsskadestyrelsen samt tidspunktet herfor.
Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter, hvilke
blanketter der skal benyttes ved anmeldelse og ved afgivelse af
lægeerklæringer, der er nødvendige til sagens behandling. Chefen for
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler for, i hvilket omfang
lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 4, skal honoreres med fast takst,
samt størrelsen af denne takst.
Stk. 4. Forsikringsselskabet afholder udgifterne til
lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og
til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige
revisionsopgørelser.
23. § 22, stk. 2 , affattes således:
» Stk. 2. Skadelidte har ret til at få betalt rejseudgifter
ved lægebehandling m.v., jf. stk. 1, når lægebehandlingen m.v. sker efter
Arbejdsskadestyrelsens anmodning. Skadelidte har endvidere ret til at få
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved behandling m.v., jf.
stk. 1, 2. og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som
grundlag for beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer
til den i § 41, stk. 3, nævnte årsløn. I sager om ulykkestilfælde og
skadelige påvirkninger betales udgifterne af forsikringsselskabet. I sager om
pludselige løfteskader og erhvervssygdomme betales udgifterne af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.«.
24. § 22, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4 . Betingelsen om, at der skal foreligge en anmodning
fra Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse, for at
forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler
udgifterne efter stk. 2 og 3, kan fraviges i de tilfælde, hvor
Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse finder oplysningerne
nødvendige. I sager om ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger og pludselige
løfteskader skal forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt
efter skadens indtræden eller opståen. I sager om erhvervssygdomme skal
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene betale udgifter, der er opstået
eller afholdt efter, at skaden er anmeldt, jf. § 11, stk. 2.«.
§ 22. - - -
Stk. 2. Forsikringsselskabet skal afholde rejseudgifterne, når
skadelidte får lægebehandling m.v., jf. stk. 1, efter Arbejdsskadestyrelsens
anmodning. Forsikringsselskabet skal endvidere yde erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 2.
og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for
beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i §
41, stk. 3, nævnte årsløn.
- - -
Stk. 4. Betingelsen om, at der skal foreligge anmodning fra
Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse, for
forsikringsselskabets afholdelse af udgifter, jf. stk. 2 og 3, kan fraviges i
tilfælde, hvor Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse finder
oplysningerne nødvendige. I sager vedrørende ulykkestilfælde, kortvarige
skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader skal forsikringsselskabet
alene afholde udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens indtræden
eller opståen. I sager vedrørende erhvervssygdomme skal forsikringsselskabet
alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens anmeldelse,
jf. § 11, stk. 2.
25. I § 34, stk. 2 , indsættes to steder efter
»forsikringsselskabet«: », Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring«.
§ 34. - - -
Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 32 skal underrette
forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring i sine
forhold, som kan formodes at medføre en nedsættelse eller bortfald af
ydelsen, ligesom forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen skal være
opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.
26 . I § 39, stk. 3, 2. pkt., § 40, stk. 1, 1. pkt. og § 44,
stk. 3 , indsættes efter »forsikringsselskabet«: »eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring«.
§ 39. - - -
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende på andre
erstatningsberettigede efter denne lov, for hvem der med hensyn til pension
er fastsat regler, der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension. I
disse tilfælde betaler forsikringsselskabet til pensionsgiveren et beløb
svarende til det beregnede fradrag i skadelidtes eller de efterladtes
erstatning efter denne lov.
§ 40. Hvis skadelidte eller de efterladte har fået udbetalt
ydelser efter lov om social pension eller lov om social bistand for en
periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af
erhvervsevne, jf. § 32, eller tab af forsørger, jf. §§ 36-38, har kommunen
krav på refusion fra forsikringsselskabet. Refusionskravet omfatter
forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte love er udbetalt, og det
beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt
samtidig med de sociale ydelser. Kommunens krav kan dog ikke overstige det
beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme tidsrum.
- - -
§ 44. - - -
Stk. 3. I særlige tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen udbetale erstatnings-
og godtgørelsesbeløb til den berettigede og derefter kræve det udlagte beløb
ind hos forsikringsselskabet.
- - -
27 . I § 40, stk. 2 , indsættes to steder efter
»arbejdsskadeforsikringsselskabet«: »eller Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring«.
§ 40. - - -
Stk 2. Er der som følge af arbejdsskaden udbetalt skadelidte eller
dennes efterladte erstatning af en erstatningsansvarlig skadevolder eller
dennes forsikringsselskab, har skadevolderen henholdsvis forsikringsselskabet
krav på af arbejdsskadeforsikringsselskabet at få godtgjort det
erstatningsbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet har pligt
til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.
28. Kapitel 8 affattes således:
»Kapitel 8
Arbejdsgivernes sikringspligt
Tegning af forsikring
§ 45. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 5, skal overføre deres
risiko for ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger til et
forsikringsselskab, der tegner arbejdsulykkesforsikring efter denne lov.
§ 46. En arbejdsgiver, der har undladt at tegne pligtig forsikring
efter loven eller at holde sådan forsikring i kraft, skal betale et beløb,
svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et
forsikringsselskab. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om beløbets
størrelse. Beløbet skal betales til Arbejdsskadestyrelsen og godskrives alle
forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring, efter regler
fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.
Stk. 2. Beløb svarende til ubetalte præmier, jf. stk. 1, kan med
tillæg af omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning (Hypotekbanken). Skyldige beløb kan inddrives ved
udpantning, og Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i
løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde
for overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 67, stk. 4, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
§ 47. Foreligger der et ulykkestilfælde eller en skadelig
påvirkning, og har arbejdsgiveren undladt at opfylde sin sikringspligt ved at
tegne forsikring, betaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis de udgifter, der
er nævnt i § 19, stk. 3 - 4, § 22, § 25 og § 53 A.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen de
udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre styrelsen skønner, at der har
foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den
pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan i det omfang, det skønnes
rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.
Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter
stk. 1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 6, 2. og 3. pkt., med fradrag af
eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 på alle forsikringsselskaber, som
tegner arbejdsulykkesforsikring.
Stk. 5. Er den virksomhed, hvor ulykkestilfældet eller den
skadelige påvirkning er indtruffet, ophørt, og er det ikke muligt at udpege
et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og 4 tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Reglerne i § 46, stk. 2 - 4, finder tilsvarende anvendelse
for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 53 B.
§ 48. Når et forsikringsselskab har overtaget en sikringspligtig
arbejdsgivers risiko, jf. § 45, hæfter selskabet, selv om det ved
forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger om
forsikringsansvarets art og omfang.
§ 49. Tages en bestand af arbejdsulykkesforsikringer under
administration efter § 251, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed i
Arbejdsskadestyrelsen, skal alle skader, der anmeldes til
forsikringsselskabet efter datoen for forsikringsselskabets ophør, sendes til
Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de
kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold til lov om
forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer
efter loven på ophørstidspunktet.
Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens
administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles
efter reglerne i § 5, stk. 6, 2. og 3. pkt., for hvert kalenderår på alle
forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne
kapitaler fordeles efter samme regler.
Tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
§ 50. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 5, skal betale bidrag
til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 57 A.
Stk. 2. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har overtaget
en sikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, selvom den ved fastsættelsen af arbejdsgiverens
bidrag er gået ud fra urigtige forudsætninger om risikoens art og omfang.
Stk. 3. Arbejdsgiveren har pligt til at meddele Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring enhver oplysning af betydning for fastsættelsen af
bidraget, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring beder om.
§ 51. Betaler arbejdsgiveren ikke bidraget efter § 50, sender
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring en erindring til arbejdsgiveren.
Betaler arbejdsgiveren ikke bidraget senest 2 uger efter erindringen, sender
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring et påkrav til arbejdsgiveren.
Påkravet skal indeholde oplysning om retsvirkningen af fortsat undladelse,
jf. stk. 2 og § 52, stk. 2.
Stk. 2. Påkravet, jf. stk. 1, kan tidligst sendes 2 uger efter
forfaldsdag. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan kræve et
ekspeditionsgebyr på 200 kr. for påkravet. Ekspeditionsgebyret reguleres
efter § 42. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan kræve det forfaldne
bidrag forrentet med en årlig rente på 5 pct. over Nationalbankens diskonto.
Renten beregnes, når der er forløbet 2 uger fra påkravet er afsendt.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 46, stk. 2 - 4, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 52 . Foreligger der en pludselig løfteskade eller en
erhvervssygdom, og har arbejdsgiveren ikke betalt bidrag, betaler
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forskudsvis de udgifter, der er nævnt
i § 19, stk. 3 - 4, § 22, § 25 og § 53 A.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre
Arbejdsskadestyrelsen finder, at der har foreligget sådanne undskyldende
omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller delvist bør
fritages for betaling.
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan i det omfang, det skønnes
rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.
Stk. 4. De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har
udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt refunderet beløb
efter stk. 2 efter reglerne i § 5, stk. 6, 4. - 6. pkt.
Stk. 5. Reglerne i § 46, stk. 2 - 4, finder tilsvarende anvendelse
for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 53 B.
Fastsættelse af det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring
§ 53. De sikringspligtige arbejdsgivere dækker udgifterne
forbundet med lovens sikring mod følger af erhvervssygdomme og pludselige
løfteskader gennem indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
fastsætter størrelsen af bidragene ud fra arbejdsgiverens tilhørsforhold til
en branche, arbejdsgiverens beregnede antal fuldtidsansatte og de forventede
udgifter vedrørende den pågældende arbejdsgiver.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er
forpligtet til at fastsætte bidragene således, at der udover, hvad der er
nødvendigt til dækning af de sikringsmæssige risici efter loven, kun
opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for denne beregning.
Stk. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver endvidere
bidrag til en belønningsordning, jf. kapitel 13 b i lov om arbejdsmiljø, og
hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration heraf.
Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver endelig
afgifter m.v., i det omfang dette er fastsat i denne lov eller i anden
lovgivning.
Fælles bestemmelser om betaling for administration, forrentning og
udpantning
§ 53 A. Forsikringsselskaber, der tegner forsikring mod følgerne
af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 5,
stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til
selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og
Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af
loven, og som vedrører de pågældende. Socialministeren fastsætter regler for
betalingen og opkrævningen heraf.
Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som
vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring,
jf. § 5, stk. 5, påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende minister
kan fordele udgifterne på de enkelte institutioner.
Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan pålægge de
forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.
§ 53 B. De beløb, der forskudsvis er udlagt af
Arbejdsskadestyrelsen efter § 5, stk. 6, og § 47, stk. 1 og 5, eller af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 52, forrentes med en årlig
rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til
dag pengemarkedsrente. De nærmere regler for beregning af renten fastsættes
af chefen for Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 2. Der tillægges præmier til forsikringsselskaberne, bidrag
til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, påløbne renter og andre
omkostninger i mangel af rettidig betaling af præmie eller bidrag
udpantningsret.«.
Kapitel 8
Forsikringspligtens ordning
§ 45. Staten og kommunerne har ikke pligt til at afgive risikoen
efter denne lov. Det samme gælder civillisten.
§ 46. Forsikringspligtige arbejdsgivere skal overføre deres risiko
efter loven til et forsikringsselskab, der af Finanstilsynet er meddelt
koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.
Stk. 2. Hvor der i denne lov er knyttet rettigheder og pligter til
forsikringsselskaber, gælder disse tilsvarende for forsikringsforbund.
§ 47. Efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse skal en
arbejdsgiver, som har undladt at tegne pligtig forsikring efter loven eller
at holde sådan forsikring i kraft, betale den præmie, der er unddraget
forsikringsselskabet. Beløbet skal indbetales til Arbejdsskadestyrelsen og
godskrives samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at drive
arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, efter regler fastsat af
Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.
Stk. 2. Beløb svarende til ubetalte præmier, jf. stk. 1, kan med
tillæg af omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning (Hypotekbanken). Skyldige beløb kan inddrives ved
udpantning, og Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i
løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde
for overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 67, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
§ 48. Foreligger der en arbejdsskade, og har arbejdsgiveren
undladt at opfylde sin forsikringspligt, udbetaler Arbejdsskadestyrelsen
forskudsvis ydelser efter loven, jf. § 25, til skadelidte eller dennes
efterladte. Arbejdsskadestyrelsen afholder endvidere forskudsvis udgifter til
sagens behandling, jf. § 19, stk. 4, og udgifter til administration efter §
53.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen de
udbetalte ydelser, jf. § 25, sagsbehandlingsudgifter, jf. § 19, stk. 4, og
administrationsbidrag, jf. § 53, medmindre styrelsen skønner, at der har
foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den
pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan i det omfang, det skønnes
rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.
Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter
stk. 1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 3, med fradrag af eventuelt
refunderet beløb efter stk. 2 på samtlige forsikringsselskaber, som har
koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.
Stk. 5. Er den virksomhed, hvor ulykkestilfældet er indtruffet,
den pludselige løfteskade er opstået, eller hvor den skadelidte har været
udsat for påvirkninger, der kan antages at have medført den pågældendes
sygdom, ophørt, og er det ikke muligt at udpege et forsikringsselskab, finder
reglerne i stk.1og 4 tilsvarende anvendelse på udgifter efter § 19, stk. 4,
for ydelser efter § 25 og administrationsbidrag efter § 53.
Stk. 6. Reglerne i § 47, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse
for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 50, 1. pkt.
§ 49. Når et forsikringsselskab, der er meddelt koncession til at
tegne arbejdsskadeforsikring af Finanstilsynet, har overtaget en
forsikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter selskabet, selv om det ved
forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger vedrørende
forsikringsansvarets art og omfang.
§ 50. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen
efter § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 48, stk. 1,4 og 5, og § 51, stk. 2,
forrentes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af
Nationalbanken opgjorte dag til dag pengemarkedsrente. De nærmere regler for
beregningen af renten fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen.
§ 51. Tilbagekaldes et forsikringsselskabs koncession, tages
bestanden af arbejdsskadeforsikringer under administration af
Arbejdsskadestyrelsen, og samtlige skader, der anmeldes til
forsikringsselskabet efter datoen for tilbagekaldelsen, sendes til
Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de
kapitaler, som selskabet har reserveret i medfør af lov om
forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer
efter loven på tidspunktet for tilbage kaldelsen af koncessionen.
Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens
administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles
efter reglerne i § 5, stk. 3, for hvert kalenderår på samtlige
forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.
De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler.
§ 52. (Ophævet)
§ 53. Forsikringsselskaber, der har koncession til at tegne
arbejdsskadeforsikring, samt kommuner, der ikke har tegnet forsikring efter
loven, jf. § 45, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til
selvforsikring, jf. § 45, skal betale Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale
Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som
vedrører de pågældende.
Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som
vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring,
jf. § 45, påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende minister kan
fordele udgiften på de enkelte institutioner.
Stk. 3. Bidrag til administration af sager efter lovens § 6, stk.
3, kan beregnes som et samlet beløb, der fordeles på de i stk. 1 nævnte
forsikringsselskaber, kommuner og institutioner. Den andel, som omfattes af
statens adgang til selvforsikring, kan opkræves samlet ved det enkelte
ministerområde. Vedkommende minister kan fordele opkrævningen på de enkelte
institutioner.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler for betalingen og
opkrævningen heraf. Bidrag til administration af sager efter lovens § 6, stk.
3, kan beregnes som et samlet beløb, der fordeles på forsikringsselskaberne,
staten og de kommuner, der i medfør af lovens § 45 ikke har tegnet
forsikring.
Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan pålægge de
forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe
statistiske oplysninger og lignende.
29. § 55, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes:
»Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 54 kan indbringes for Den
Sociale Ankestyrelse af
1) skadelidte eller dennes efterladte,
2) forsikringsselskabet i sager om ulykker og skadelige påvirkninger,
3) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om pludselige
løfteskader og erhvervssygdomme, og
4) arbejdsgiveren for så vidt angår afgørelser om anerkendelse af
arbejdsskader, jf. § 23.
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om
branchetilhørsforhold, jf. § 5, stk. 6, og § 6, stk. 1 og 5, kan indbringes
for Den Sociale Ankestyrelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Stk. 3. Klage efter stk. 1 og 2 skal indgives inden 4 uger efter,
at klageren har modtaget afgørelsen. For skadelidte eller efterladte, der på
afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden
for Danmark, er fristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte
sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.«.
Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 4 - 6.
30. § 55, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet
eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indbringer
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen, har klagen opsættende
virkning.«
§ 55. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 54 kan af
skadelidte, dennes efterladte og forsikringsselskabet samt arbejdsgiveren
indklages for Den Sociale Ankestyrelse. Arbejdsgiveren kan dog alene
indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, hvorvidt et anmeldt tilfælde
er omfattet af loven, for Ankestyrelsen. Arbejdsgiverens aktindsigt er
begrænset til oplysninger, der alene vedrører virksomhedens forhold.
Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at
klageren har modtaget afgørelsen. For skadelidte eller efterladte, der på
afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden
for Danmark, er fristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte
sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af
klagefristerne, når der er særlig grund hertil.
Stk. 4. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller
erhvervssygdomspoolen, jf. § 56, har adgang til at anke
Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen og udnytter denne adgang,
har anken opsættende virkning.
Stk. 5. Arbejdsskadestyrelsen kan ikke træffe afgørelse om ydelser
efter loven før udløbet af ankefristen for afgørelsen af
anerkendelsesspørgsmålet, jf. § 23, medmindre ganske særlige omstændigheder
taler derfor.
31. Efter § 55 indsættes:
» § 55 A. Klager over afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring efter denne lov kan inden fire uger efter meddelelsen
af afgørelsen indbringes for et ankenævn. Ankenævnet består af en formand,
der beskikkes af socialministeren, og skal have bestået juridisk,
nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen, og følgende
udpegede medlemmer:
1) Et medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.
2) Et medlem udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og
Akademikernes Centralorganisation i fællesskab.
3) Et medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.
4) Et medlem udpeget af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i
Danmark, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Finansministeriet i
fællesskab.
Stk. 2. Ankenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 3. Ankenævnets udgifter betales af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. Klageren betaler 500 kr. for ankenævnets behandling.
Beløbet betales tilbage til klageren, hvis denne får helt eller delvis
medhold.
32. § 56 affattes således:
» § 56. Rådet for Dansk Forsikring og Pension har ankeadgang
som nævnt i § 55 i sager om ulykkestilfælde, som af Arbejdsskadestyrelsen
henføres under § 5, stk. 6 og § 47.
§ 56. Den i medfør af lov om forsikringsvirksomhed oprettede
erhvervssygdomspool har ankeadgang som nævnt i § 55 i sager, som af
Arbejdsskadestyrelsen henføres under lovens § 6, stk. 3, og § 48.
33. I § 57 ændres »§ 47« til: »§ 46« og
»§ 48, stk. 5« ændres til: »§ 47, stk. 6«.
§ 57. Hypotekbankens afgørelser efter § 47, stk. 2-4, og § 48,
stk. 5, kan indbringes for finansministeren.
34. Efter § 57 indsættes:
»Kapitel 9 A
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
§ 57 A. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er en selvejende
institution.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til opgave at:
1) beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved pludselige
løfteskader og erhvervssygdomme,
2) udbetale erstatning m.v. til skadelidte eller efterladte,
3) administrere en supplerende belønningsordning (rabatordning), jf.
kapitel 13 b i lov om arbejdsmiljø, herunder indstille den samlede belønning
til arbejdsministeren og
4) føre stikprøvekontrol med virksomheder, der har modtaget belønning
efter § 80 b i lov om arbejdsmiljø.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ledes af en
bestyrelse, der består af en formand og 20 andre medlemmer. Heraf udpeges:
1) 4 medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening ,
2) 1 medlem af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
3) 1 medlem af finansministeren,
4) 2 medlemmer af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab,
5) 1 medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
6) 1 medlem af Ledernes Hovedorganisation,
7) 7 medlemmer af Landsorganisationen i Danmark,
8) 2 medlemmer af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, og
9) 1 medlem af Akademikernes Centralorganisation.
Udpegning af medlemmer sker efter reglerne i lov om ligestilling mellem
mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige
forvaltning.
Stk. 4 . Bestyrelsen udpeger selv sin formand, som ikke må have
tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation. Formandens
stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed.
Stk. 5. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 4 år
ad gangen. Genvalg kan finde sted. Ingen kan udpeges til bestyrelsen efter
det fyldte 67. år. Et medlem af bestyrelsen kan ikke samtidig være medlem af
Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58.
Stk. 6. Hvis de i stk. 3 nævnte udpegningsberettigede ikke afgiver
indstilling i overensstemmelse med reglerne for udpegning i stk. 3 og 5, kan
socialministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden de pågældende
medlemmer.
Stk. 7. Bestyrelsen er ansvarlig for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings administration. Bestyrelsen overlader
administrationen, jf. stk. 2, nr. 1 - 3, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bestyrelsen overlader stikprøvekontrollen, jf. stk. 2, nr. 4, til
Arbejdstilsynet.
Aktuarmæssige forhold
§ 57 B. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal have ansat en
af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de
nødvendige beregningstekniske funktioner, herunder til fastsættelse af det
samlede bidragsniveau samt til undersøgelser.
Stk. 2. Søger Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen
herom være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i
stk. 1 og 2 nævnte forhold.
§ 57 C. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring overholder sin sikringsplan, herunder at
hensættelserne er opgjort således, at de under hensyntagen til, hvad der med
rimelighed kan forudses, er tilstrækkelige. Den ansvarshavende aktuar har ret
til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for
udøvelsen af hvervet.
Stk. 2. Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen
indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale
sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer
anden bestemmelse. Den ansvarshavende aktuar, der ikke er enig i bestyrelsens
beslutning, har ret til at få sin mening indført i bestyrelsesprotokollen.
Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den
ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal
omgående indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af de i stk.
1 nævnte forhold.
Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en
beretning til Finanstilsynet, herunder en redegørelse for hensættelserne i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i
stk. 1 - 4 nævnte forhold.
Årsregnskab og revision
§ 57 D. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør i
overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes bestemmelser herom et
årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt.
Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt
koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren
eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør
godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et
eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre Socialministeriet
bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.
Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige
gældende for eventuelle datterselskaber.
Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af
årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det
reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen
vedrørende årsregnskabets revision til Socialministeriet og Finanstilsynet.
Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter
eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kan
Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos
bestyrelsen.
§ 57 E. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde og
skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
aktiver og passiver, den økonomiske stilling og resultat.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af
årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af
hensættelserne.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af
koncernregnskab.
Stk. 4. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt
yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug for
bedømmelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling og
udarbejdelse af tilsynets årlige beretning.
Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt i
stk. 4, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings direktør, bestyrelse eller
ansvarshavende aktuar.
Stk. 6. De skemaer og redegørelser, der er nævnt i stk. 4 og stk.
5, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.
§ 57 F. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings årsregnskab skal
revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een revisor skal være
statsautoriseret. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men
kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.
Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet
for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller
registrerede.
Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis
skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved
påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle
koncernregnskab.
Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en
revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver
protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan
socialministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en
revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
§ 57 G. Revisorerne har altid ret til at deltage i
bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for
revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.
Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens
behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet
bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om
revisionens gennemførelse.
Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger
om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forhold.
Investeringsregler
§ 57 H. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal til enhver
tid have aktiver omfattet af § 57 I til en samlet værdi, der mindst modsvarer
størrelsen af de samlede hensættelser. Det påhviler ledelsen at sikre, at
disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 57 I og 57 J,
er udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings forpligtigelser med hensyn til sikkerhed, afkast og
likviditet er af en art og sammensætning, så de er egnede til at fyldestgøre
de sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor
afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked
eller en bestemt investering. Ved midlernes placering skal herved tilstræbes
en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst
mulig forrentning.
Stk. 2. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne i
dette kapitel efter følgende regler:
1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de
principper, der finder anvendelse ved aflæggelse af årsregnskab.
2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan
kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af modregnelige
forpligtigelser over for låntager.
3) Har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indgået finansielle
kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække
forpligtigelserne, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes
værdi.
4) Tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 57 I,
stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, medregnes i værdipapirernes værdi.
§ 57 I. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler skal være
anbragt i følgende kategorier af aktiver:
1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer
eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,
2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der
som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,
3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre
obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som
frembyder tilsvarende sikkerhed,
4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre
kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af
zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af
kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under tilsyn i lande omfattet af
zone A,
5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse,
6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af
nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste ejendomsvurdering,
7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv
85/611/EØF,
8) andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af
zone A,
9) aktier og andre kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet
af zone A,
10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret
ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,
11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i
lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for
zone A,
12) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er
omfattet af nr. 1-11.
Stk. 2. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har et
datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte
investeringer omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden for
værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles
som aktiver efter stk. 1. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets
aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af
egenkapitalen.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af
midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension
eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som de ejer, kan
udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke
anbringelse af midler i datterselskaber som Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der
gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring selv.
Stk. 4. Højst 35 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 7 - 12, jf. dog § 57 J,
stk. 7 og 9.
Stk. 5. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 11.
Stk.6. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 1, nr. 12, og per debitor højst
1 pct.
Stk. 7. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12.
§ 57 J. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko
på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings samlede aktiver. I de tilfælde, hvor
den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet
af zone A, jf. bilag A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr.,
udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.
Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,
mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko
for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 5,
og lån omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende
anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.
Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har
investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter
investeringer efter § 57 I, stk. 1, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse
anvendelse på Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings samlede engagement med
selskabet.
Stk. 5. For aktiver omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 3, udgør den i
stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.
Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i
lande omfattet af zone A, bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 57 I,
stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande
omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Aktiver, der
ikke omfattes af § 57 I, stk. 1, nr. 4, kan højst medgå inden for de grænser,
der er fastsat i stk. 1.
Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som
anført under § 57 I, stk. 1, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10
pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende
investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver
omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen
tillige i forhold til bestemmelsen i § 57 I, stk. 3, henføres til § 57 I,
stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af
§ 57 I, stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i
datterselskaber, der omfattes af § 57 I, stk. 2, samt på investeringer i
selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage
investeringer i aktiver omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte
tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 57 I, stk. 3 og
6, henføres til § 57 I, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings valutakurs- og
renterisikoeksponering.
Tilsyn
§ 57 K. Finder Finanstilsynet på baggrund af en aktuarmæssig
opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på det
foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser,
afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring indberetning herom til socialministeren.
§ 57 L. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midlerne efter §§ 57 H - 57 J.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring påbud om inden en fastsat frist at foretage de
foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at
anbringelsen af midlerne sker i overensstemmelse med §§ 57 H - 57 J.
§ 57 M. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring enhver oplysning, som Finanstilsynet
anser for nødvendig for dets virksomhed. Finanstilsynet skal til enhver tid
have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og
hele virksomhed.
§ 57 N. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til socialministeren.
§ 57 O. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter Finanstilsynet et gebyr,
der udredes af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
§ 57 P. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne
lov kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Som part i forholdet til
Finanstilsynet anses alene Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
35. § 59, 2. pkt, affattes således:
»Skadelidtes eller dennes efterladtes krav mod den
erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang, der er betalt eller er pligt
til at betale ydelser til de pågældende efter denne lov.«.
§ 59. Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlag for
regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for
skadelidte eller dennes efterladte. Skadelidtes eller dennes efterladtes krav
mod den erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang, forsikringsselskabet
har betalt eller er pligtigt at betale erstatning til de pågældende efter
denne lov.
36. § 60 affattes således:
» § 60. Aftaler mellem sikringspligtige og sikrede er
ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i loven ikke skal
gælde, eller at den sikrede skal udrede en forsikringspræmie til et
forsikringsselskab eller et bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, som efter loven påhviler arbejdsgiveren, eller at
pligtige ydelser ikke skal beregnes efter loven. Ligeledes er aftaler om
tilbageholdelse i løn i anledning af sikring efter loven ugyldige.«.
§ 60. Aftaler mellem forsikringspligtige og forsikringsberettigede
er ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i loven ikke
skal gælde, eller at den forsikrede skal udrede en forsikringspræmie, som
efter loven påhviler arbejdsgiveren, eller at pligtige ydelser ikke skal
beregnes efter loven. Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i
anledning af forsikring efter loven ugyldige.
37. § 63, stk. 1, affattes således:
»Når en skade er indtruffet som følge af sikrede personers forsøg på
redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 3, godtgøres vedkommende
forsikringsselskabs eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser af
statskassen.«.
§ 63. Når en skade er indtruffet som følge af forsikrede personers
forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 3, godtgøres vedkommende
forsikringsselskabs ydelser af statskassen.
- - -
38. § 64 affattes således:
» § 64. Ved skader, der er en følge af udøvelse af borgerlige
eller kommunale ombud, udreder staten og kommunerne ydelser efter loven ved
ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring udreder ydelserne efter loven for sådanne skader ved
pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.«.
§ 64. Staten og kommunerne udreder ydelser efter loven for skade,
som er en følge af udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud.
39. § 65 affattes således:
» § 65. Arbejdsskadestyrelsens tjenestemænd og dermed
ligestillede, herunder de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger, må ikke
være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, som tegner
arbejdsulykkesforsikring mod følger af ulykkestilfælde eller skadelige
påvirkninger, eller i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.«.
§ 65. Arbejdsskadestyrelsens tjenestemænd og dermed ligestillede,
herunder de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger, må ikke være ansat i
eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, som har koncession til at
drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed.
40. § 67 affattes således:
»§ 67. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne
forsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
straffes med bøde.
Stk. 2. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at holde
forsikringen i kraft eller betale bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde.
Stk. 3. En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt
anmelder en indtruffet arbejdsskade eller medvirker ved sagsoplysningen af
anmeldt arbejdsskade, jf. kapitel 3, straffes med bøde.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
§ 67. En forsikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne
forsikring efter loven eller at holde forsikringen i kraft, straffes med
bøde.
Stk. 2. På samme måde straffes en arbejdsgiver, som ikke rettidigt
anmelder en indtruffet arbejdsskade, jf. kapitel 3.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 2
I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august
1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 168 b indsættes:
» § 168 c. Et forsikringsselskab, der driver
arbejdsulykkesforsikring, kan ikke opløses, medmindre det forinden har
overført hele sin arbejdsulykkesforsikringsbestand til et andet selskab i
overensstemmelse med de i § 157 fastsatte regler, eller dets
arbejdsulykkesforsikringsbestand er taget under administration af
Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 49 i lov om sikring mod følger af
arbejdsskade.«.
2. Kapitel 23 A ophæves.
3. I § 251, stk. 2 , indsættes som 2. pkt.:
»Såfremt selskabet driver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan
Finanstilsynet tilbagekalde selskabets koncession til at drive
arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages
under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 49 i lov om
sikring mod følger af arbejdsskade.«.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 3 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE OG LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (INDFØRELSE AF EN NY STRUKTUR PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET, OPRETTELSE AF ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSYGDOMSSIKRING OG OPHÆVELSE AF FORSIKRINGSTEKNISKE SÆRREGLER OM ARBEJDSSKADEFORSIKRING M.V.) Retsinformation · 14. maj 1998
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Saggio fremsat den 20. januar 2000. - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien. - Traktatbrudssøgsmål - Direktiv 92/49/EØF - Direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring. - Sag C-206/98 EU-domme · 20. januar 2000
- Ankestyrelsens principmeddelelse 17-23 om arbejdsskade - sikringspligtig arbejdsgiver - BPA-ordning Retsinformation · 30. juni 2023
- Forslag til Lov om ændring af lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. (Nedsættelse af sagsbehandlingstiden, udvidelse af den sikrede personkreds og udvidet adgang til at betale behandlingsudgifter m.v.) Retsinformation · 28. februar 2002
- Forslag til Lov om arbejdsskadesikring Retsinformation · 13. december 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Konsekvensændringer som følge af overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) Retsinformation · 31. marts 2016