Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 104 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE OG LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (INDFØRELSE AF EN NY STRUKTUR PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET, OPRETTELSE AF ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSYGDOMSSIKRING OG OPHÆVELSE AF FORSIKRINGSTEKNISKE SÆRREGLER OM ARBEJDSSKADEFORSIKRING M.V.)

1997/1 LSF 104Lovforslag som fremsatFolketinget27. november 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr.

789 af 28. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om sikring mod følger af arbejdsskade«.

2. I overskriften til §§ 1-4 ændres

»forsikringsberettigede« til: »sikrede«.

3. I § 1, stk. 1, ændres to steder »forsikret«

til: »sikret« og »Forsikret« ændres til:

»Sikret«.

4. I § 1, stk. 3, § 7, stk. 2, § 14, § 30, stk. 4, § 41, stk.

5, og § 63, stk. 2 og stk. 3 , ændres

»forsikret« til: »sikret«.

5. I § 2 ændres »Forsikringen« til:

»Sikringen«.

6. I overskriften til §§ 5-8 ændres

»forsikringspligtige« til: »sikringspligtige«.

7. § 5 affattes således:

» § 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger

personer som nævnt i § 1, har sikringspligt efter loven for disse personer,

jf. dog stk. 2, 3, 5 og 6.

Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i

Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har

sikringspligt for enhver person omfattet af § 1, der er antaget til efter

skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på skibet, uanset om den

pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om

arbejdet vedrører andet end skibets drift. Sikringspligten omfatter også

personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde på dette,

medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads.

Stk. 3. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af årsindtægten

Læs alt

stammer fra personligt arbejde ved fiskeri, skal i det omfang, erhvervet

drives for egen regning, sikre sin egen person.

Stk. 4. Arbejdsgiveren, som nævnt i stk. 1 - 3, opfylder sin

sikringspligt ved at tegne forsikring, jf. § 45, mod følgerne af

ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger og tilslutte sig Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, jf. § 50, mod følgerne af pludselige løfteskader og

erhvervssygdomme.

Stk. 5. Staten og kommunerne har ikke pligt til at tegne

forsikring for følger af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 45.

Det samme gælder civillisten.

Stk. 6. Sikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i

privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede

beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Udgifter ved

ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger, der overgår sådan medhjælp,

betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår

på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer.

Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere

regler for denne fordeling. Udgifter ved pludselige løfteskader eller

erhvervssygdomme, der overgår sådan medhjælp, betales af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om

branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten

og den tidsmæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

henfører herefter udgifterne til en branche.«

8. § 6 affattes således:

» § 6. Ved ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger betales

udgifterne af den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab. Ved

pludselige løfteskader og erhvervssygdomme betales udgifterne af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 57 A. Arbejdsskadestyrelsen

træffer afgørelse om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af

påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører udgifterne til en branche.

Stk. 2. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den

arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jf.

dog stk. 3 og 4, samt § 5, stk. 2 og 6.

Stk. 3. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har

pådraget sig en pludselig løfteskade, er arbejdsgiveren i den virksomhed,

hvor den pludselige løfteskade opstår. Det gælder dog ikke, hvis det

godtgøres, at den pludselige løfteskade skyldes arbejde i en anden

virksomhed.

Stk. 4. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har

pådraget sig en erhvervssygdom, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i hvilken

den skadelidte senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige

påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Det gælder

dog ikke, hvis det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i en anden

virksomhed.

Stk. 5. Kan en sikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 3 og 4 ikke

med rimelig sandsynlighed udpeges, eller er virksomheden ophørt, henfører

Arbejdsskadestyrelsen skaden til en branche. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse

om branchetilhørsforhold træffes efter en konkret vurdering af, i hvilken

branche skadelidte især har været udsat for de påvirkninger, der antages at

have medført den pludselige løfteskade eller den pågældende sygdom. Ved

vurderingen indgår arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige

udstrækning heraf.«

9. I § 7, stk. 1, og to steder i § 7, stk. 2, ændres

»forsikringspligtig« til: »sikringspligtig«.

10. I § 7, stk. 2, og § 16, stk. 3 , ændres

»forsikringspligt« til: »sikringspligt«.

11. § 8 ophæves.

12. I § 9 a, stk. 4 , ændres »forsikringsmæssig«

til: »sikringsmæssig«.

13. I § 12, stk. 1 , ændres

»Forsikringsdækningen« til: »Sikringsdækningen«.

14. I § 14, § 16, stk. 4, § 41, stk. 5, og § 63, stk.

3 , ændres »§ 8« til: »§ 5, stk. 3«.

15. I § 16, stk. 1 , ændres »forsikringspligtige«

til: »sikringspligtige«.

16. § 16, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Anmeldelsespligten efter stk. 1 omfatter ulykkestilfælde,

skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader.«.

17. I § 16, stk. 3 , ændres »§ 5, stk. 3« til:

»§ 5, stk. 6«.

18. I § 16, stk. 4 , ændres »tegnet forsikring for sig

selv« til: »sikret sin egen person«.

19. § 17 affattes således:

» § 17. Arbejdsgiveren anmelder sager omfattet af § 16, stk.

2, til det forsikringsselskab, hvor arbejdsgiveren har tegnet forsikring, jf.

§ 45.

Stk. 2 . Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til

Arbejdsskadestyrelsen, når

1) arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin sikringspligt, jf. § 5, stk.

4, eller

2) arbejdsgiveren ikke har sikringspligt, jf. § 5, stk. 5 og 6.

Stk. 3 . Skadetilfælde omfattet af § 3, nr. 4, anmeldes til

Arbejdsskadestyrelsen.«.

20. I § 19, stk. 1 , indsættes efter

»forsikringsselskaber«: », Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring«.

21. § 19, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler

for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse

skal ske, herunder hvilke anmeldelser forsikringsselskabet og

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til Arbejdsskadestyrelsen,

og hvilke anmeldelser Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til

forsikringsselskabet.«.

22. I § 19, stk. 4 , indsættes efter

»Forsikringsselskabet«: »og Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring«.

23. § 22, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2. Skadelidte har ret til at få betalt rejseudgifter

ved lægebehandling m.v., jf. stk. 1, når lægebehandlingen m.v. sker efter

Arbejdsskadestyrelsens anmodning. Skadelidte har endvidere ret til at få

erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved behandling m.v., jf.

stk. 1, 2. og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som

grundlag for beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer

til den i § 41, stk. 3, nævnte årsløn. I sager om ulykkestilfælde og

skadelige påvirkninger betales udgifterne af forsikringsselskabet. I sager om

pludselige løfteskader og erhvervssygdomme betales udgifterne af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.«.

24. § 22, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4 . Betingelsen om, at der skal foreligge en anmodning

fra Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse, for at

forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler

udgifterne efter stk. 2 og 3, kan fraviges i de tilfælde, hvor

Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse finder oplysningerne

nødvendige. I sager om ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger og pludselige

løfteskader skal forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt

efter skadens indtræden eller opståen. I sager om erhvervssygdomme skal

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene betale udgifter, der er opstået

eller afholdt efter, at skaden er anmeldt, jf. § 11, stk. 2.«.

25. I § 34, stk. 2 , indsættes to steder efter

»forsikringsselskabet«: », Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring«.

26 . I § 39, stk. 3, 2. pkt., § 40, stk. 1, 1. pkt. og § 44,

stk. 3 , indsættes efter »forsikringsselskabet«: »eller

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring«.

27 . I § 40, stk. 2 , indsættes to steder efter

»arbejdsskadeforsikringsselskabet«: »eller Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring«.

28. Kapitel 8 affattes således:

»Kapitel 8

Arbejdsgivernes sikringspligt

Tegning af forsikring

§ 45. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 5, skal overføre deres

risiko for ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger til et

forsikringsselskab, der tegner arbejdsulykkesforsikring efter denne lov.

§ 46. En arbejdsgiver, der har undladt at tegne pligtig forsikring

efter loven eller at holde sådan forsikring i kraft, skal betale et beløb,

svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et

forsikringsselskab. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om beløbets

størrelse. Beløbet skal betales til Arbejdsskadestyrelsen og godskrives alle

forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring, efter regler

fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

Stk. 2. Beløb svarende til ubetalte præmier, jf. stk. 1, kan med

tillæg af omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning (Hypotekbanken). Skyldige beløb kan inddrives ved

udpantning, og Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i

løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde

for overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 67, stk. 4, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,

herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 47. Foreligger der et ulykkestilfælde eller en skadelig

påvirkning, og har arbejdsgiveren undladt at opfylde sin sikringspligt ved at

tegne forsikring, betaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis de udgifter, der

er nævnt i § 19, stk. 3 - 4, § 22, § 25 og § 53 A.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen de

udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre styrelsen skønner, at der har

foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den

pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan i det omfang, det skønnes

rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter

stk. 1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 6, 2. og 3. pkt., med fradrag af

eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 på alle forsikringsselskaber, som

tegner arbejdsulykkesforsikring.

Stk. 5. Er den virksomhed, hvor ulykkestilfældet eller den

skadelige påvirkning er indtruffet, ophørt, og er det ikke muligt at udpege

et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og 4 tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Reglerne i § 46, stk. 2 - 4, finder tilsvarende anvendelse

for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 53 B.

§ 48. Når et forsikringsselskab har overtaget en sikringspligtig

arbejdsgivers risiko, jf. § 45, hæfter selskabet, selv om det ved

forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger om

forsikringsansvarets art og omfang.

§ 49. Tages en bestand af arbejdsulykkesforsikringer under

administration efter § 251, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed i

Arbejdsskadestyrelsen, skal alle skader, der anmeldes til

forsikringsselskabet efter datoen for forsikringsselskabets ophør, sendes til

Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de

kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold til lov om

forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer

efter loven på ophørstidspunktet.

Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens

administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles

efter reglerne i § 5, stk. 6, 2. og 3. pkt., for hvert kalenderår på alle

forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne

kapitaler fordeles efter samme regler.

Tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

§ 50. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 5, skal betale bidrag

til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 57 A.

Stk. 2. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har overtaget

en sikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, selvom den ved fastsættelsen af arbejdsgiverens

bidrag er gået ud fra urigtige forudsætninger om risikoens art og omfang.

Stk. 3. Arbejdsgiveren har pligt til at meddele Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring enhver oplysning af betydning for fastsættelsen af

bidraget, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring beder om.

§ 51. Betaler arbejdsgiveren ikke bidraget efter § 50, sender

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring en erindring til arbejdsgiveren.

Betaler arbejdsgiveren ikke bidraget senest 2 uger efter erindringen, sender

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring et påkrav til arbejdsgiveren.

Påkravet skal indeholde oplysning om retsvirkningen af fortsat undladelse,

jf. stk. 2 og § 52, stk. 2.

Stk. 2. Påkravet, jf. stk. 1, kan tidligst sendes 2 uger efter

forfaldsdag. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan kræve et

ekspeditionsgebyr på 200 kr. for påkravet. Ekspeditionsgebyret reguleres

efter § 42. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan kræve det forfaldne

bidrag forrentet med en årlig rente på 5 pct. over Nationalbankens diskonto.

Renten beregnes, når der er forløbet 2 uger fra påkravet er afsendt.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 46, stk. 2 - 4, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 52 . Foreligger der en pludselig løfteskade eller en

erhvervssygdom, og har arbejdsgiveren ikke betalt bidrag, betaler

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forskudsvis de udgifter, der er nævnt

i § 19, stk. 3 - 4, § 22, § 25 og § 53 A.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre

Arbejdsskadestyrelsen finder, at der har foreligget sådanne undskyldende

omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller delvist bør

fritages for betaling.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan i det omfang, det skønnes

rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4. De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har

udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt refunderet beløb

efter stk. 2 efter reglerne i § 5, stk. 6, 4. - 6. pkt.

Stk. 5. Reglerne i § 46, stk. 2 - 4, finder tilsvarende anvendelse

for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 53 B.

Fastsættelse af det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

§ 53. De sikringspligtige arbejdsgivere dækker udgifterne

forbundet med lovens sikring mod følger af erhvervssygdomme og pludselige

løfteskader gennem indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

fastsætter størrelsen af bidragene ud fra arbejdsgiverens tilhørsforhold til

en branche, arbejdsgiverens beregnede antal fuldtidsansatte og de forventede

udgifter vedrørende den pågældende arbejdsgiver.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er

forpligtet til at fastsætte bidragene således, at der udover, hvad der er

nødvendigt til dækning af de sikringsmæssige risici efter loven, kun

opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for denne beregning.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver endvidere

bidrag til en belønningsordning, jf. kapitel 13 b i lov om arbejdsmiljø, og

hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration heraf.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver endelig

afgifter m.v., i det omfang dette er fastsat i denne lov eller i anden

lovgivning.

Fælles bestemmelser om betaling for administration, forrentning og

udpantning

§ 53 A. Forsikringsselskaber, der tegner forsikring mod følgerne

af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 5,

stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til

selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og

Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af

loven, og som vedrører de pågældende. Socialministeren fastsætter regler for

betalingen og opkrævningen heraf.

Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som

vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring,

jf. § 5, stk. 5, påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende minister

kan fordele udgifterne på de enkelte institutioner.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan pålægge de

forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, og Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

§ 53 B. De beløb, der forskudsvis er udlagt af

Arbejdsskadestyrelsen efter § 5, stk. 6, og § 47, stk. 1 og 5, eller af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 52, forrentes med en årlig

rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til

dag pengemarkedsrente. De nærmere regler for beregning af renten fastsættes

af chefen for Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 2. Der tillægges præmier til forsikringsselskaberne, bidrag

til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, påløbne renter og andre

omkostninger i mangel af rettidig betaling af præmie eller bidrag

udpantningsret.«.

29. § 55, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes:

»Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 54 kan indbringes for Den

Sociale Ankestyrelse af

1) skadelidte eller dennes efterladte,

2) forsikringsselskabet i sager om ulykker og skadelige påvirkninger,

3) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om pludselige

løfteskader og erhvervssygdomme, og

4) arbejdsgiveren for så vidt angår afgørelser om anerkendelse af

arbejdsskader, jf. § 23.

Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om

branchetilhørsforhold, jf. § 5, stk. 6, og § 6, stk. 1 og 5, kan indbringes

for Den Sociale Ankestyrelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3. Klage efter stk. 1 og 2 skal indgives inden 4 uger efter,

at klageren har modtaget afgørelsen. For skadelidte eller efterladte, der på

afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden

for Danmark, er fristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte

sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.«.

Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 4 - 6.

30. § 55, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet

eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indbringer

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen, har klagen opsættende

virkning.«

31. Efter § 55 indsættes:

» § 55 A. Klager over afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring efter denne lov kan inden fire uger efter meddelelsen

af afgørelsen indbringes for et ankenævn. Ankenævnet består af en formand,

der beskikkes af socialministeren, og skal have bestået juridisk,

nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen, og følgende

udpegede medlemmer:

1) Et medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.

2) Et medlem udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

Akademikernes Centralorganisation i fællesskab.

3) Et medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

4) Et medlem udpeget af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i

Danmark, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Finansministeriet i

fællesskab.

Stk. 2. Ankenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 3. Ankenævnets udgifter betales af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring. Klageren betaler 500 kr. for ankenævnets behandling.

Beløbet betales tilbage til klageren, hvis denne får helt eller delvis

medhold.

32. § 56 affattes således:

» § 56. Rådet for Dansk Forsikring og Pension har ankeadgang

som nævnt i § 55 i sager om ulykkestilfælde, som af Arbejdsskadestyrelsen

henføres under § 5, stk 6 og § 47.

33. I § 57 ændres »§ 47« til: »§ 46« og

»§ 48, stk. 5« ændres til: »§ 47, stk. 6«.

34. Efter § 57 indsættes:

»Kapitel 9 A

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

§ 57 A. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er en selvejende

institution.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til opgave at:

1) beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved pludselige

løfteskader og erhvervssygdomme,

2) udbetale erstatning m.v. til skadelidte eller efterladte,

3) administrere en supplerende belønningsordning (rabatordning), jf.

kapitel 13 b i lov om arbejdsmiljø, herunder indstille den samlede belønning

til arbejdsministeren og

4) føre stikprøvekontrol med virksomheder, der har modtaget belønning

efter § 80 b i lov om arbejdsmiljø.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ledes af en

bestyrelse, der består af en formand og 20 andre medlemmer. Heraf udpeges:

1) 4 medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening ,

2) 1 medlem af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

3) 1 medlem af finansministeren,

4) 2 medlemmer af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab,

5) 1 medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

6) 1 medlem af Ledernes Hovedorganisation,

7) 7 medlemmer af Landsorganisationen i Danmark,

8) 2 medlemmer af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, og

9) 1 medlem af Akademikernes Centralorganisation.

Udpegning af medlemmer sker efter reglerne i lov om ligestilling mellem

mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige

forvaltning.

Stk. 4 . Bestyrelsen udpeger selv sin formand, som ikke må have

tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation. Formandens

stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed.

Stk. 5. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 4 år

ad gangen. Genvalg kan finde sted. Ingen kan udpeges til bestyrelsen efter

det fyldte 67. år. Et medlem af bestyrelsen kan ikke samtidig være medlem af

Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58.

Stk. 6. Hvis de i stk. 3 nævnte udpegningsberettigede ikke afgiver

indstilling i overensstemmelse med reglerne for udpegning i stk. 3 og 5, kan

socialministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden de pågældende

medlemmer.

Stk. 7. Bestyrelsen er ansvarlig for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings administration. Bestyrelsen overlader

administrationen, jf. stk. 2, nr. 1 - 3, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bestyrelsen overlader stikprøvekontrollen, jf. stk. 2, nr. 4, til

Arbejdstilsynet.

Aktuarmæssige forhold

§ 57 B. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal have ansat en

af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de

nødvendige beregningstekniske funktioner, herunder til fastsættelse af det

samlede bidragsniveau samt til undersøgelser.

Stk. 2. Søger Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen

herom være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i

stk. 1 og 2 nævnte forhold.

§ 57 C. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring overholder sin sikringsplan, herunder at

hensættelserne er opgjort således, at de under hensyntagen til, hvad der med

rimelighed kan forudses, er tilstrækkelige. Den ansvarshavende aktuar har ret

til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for

udøvelsen af hvervet.

Stk. 2. Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen

indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale

sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer

anden bestemmelse. Den ansvarshavende aktuar, der ikke er enig i bestyrelsens

beslutning, har ret til at få sin mening indført i bestyrelsesprotokollen.

Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den

ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal

omgående indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af de i stk.

1 nævnte forhold.

Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en

beretning til Finanstilsynet, herunder en redegørelse for hensættelserne i

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i

stk. 1 - 4 nævnte forhold.

Årsregnskab og revision

§ 57 D. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør i

overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes bestemmelser herom et

årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt.

Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt

koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren

eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør

godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et

eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre Socialministeriet

bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige

gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af

årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det

reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen

vedrørende årsregnskabets revision til Socialministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter

eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kan

Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos

bestyrelsen.

§ 57 E. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde og

skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

aktiver og passiver, den økonomiske stilling og resultat.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af

årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af

hensættelserne.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af

koncernregnskab.

Stk. 4. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt

yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug for

bedømmelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling og

udarbejdelse af tilsynets årlige beretning.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt i

stk. 4, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings direktør, bestyrelse eller

ansvarshavende aktuar.

Stk. 6. De skemaer og redegørelser, der er nævnt i stk. 4 og stk.

5, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

§ 57 F. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings årsregnskab skal

revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een revisor skal være

statsautoriseret. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men

kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet

for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller

registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis

skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved

påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle

koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en

revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver

protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan

socialministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en

revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 57 G. Revisorerne har altid ret til at deltage i

bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for

revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens

behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet

bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om

revisionens gennemførelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger

om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forhold.

Investeringsregler

§ 57 H. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal til enhver

tid have aktiver omfattet af § 57 I til en samlet værdi, der mindst modsvarer

størrelsen af de samlede hensættelser. Det påhviler ledelsen at sikre, at

disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 57 I og 57 J,

er udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings forpligtigelser med hensyn til sikkerhed, afkast og

likviditet er af en art og sammensætning, så de er egnede til at fyldestgøre

de sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor

afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked

eller en bestemt investering. Ved midlernes placering skal herved tilstræbes

en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst

mulig forrentning.

Stk. 2. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne i

dette kapitel efter følgende regler:

1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de

principper, der finder anvendelse ved aflæggelse af årsregnskab.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan

kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af modregnelige

forpligtigelser over for låntager.

3) Har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indgået finansielle

kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække

forpligtigelserne, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes

værdi.

4) Tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 57 I,

stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 57 I. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler skal være

anbragt i følgende kategorier af aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer

eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der

som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre

obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som

frembyder tilsvarende sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre

kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af

zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af

kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under tilsyn i lande omfattet af

zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig

erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af

nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv

85/611/EØF,

8) andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af

zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet

af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret

ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i

lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for

zone A,

12) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er

omfattet af nr. 1-11.

Stk. 2. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har et

datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte

investeringer omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden for

værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles

som aktiver efter stk. 1. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets

aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af

egenkapitalen.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af

midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension

eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som de ejer, kan

udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke

anbringelse af midler i datterselskaber som Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der

gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring selv.

Stk. 4. Højst 35 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 7 - 12, jf. dog § 57 J,

stk. 7 og 9.

Stk. 5. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 11.

Stk.6. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 1, nr. 12, og per debitor højst

1 pct.

Stk. 7. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12.

§ 57 J. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko

på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings samlede aktiver. I de tilfælde, hvor

den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet

af zone A, jf. bilag A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr.,

udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,

mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko

for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 5,

og lån omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende

anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har

investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter

investeringer efter § 57 I, stk. 1, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse

anvendelse på Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings samlede engagement med

selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 3, udgør den i

stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i

lande omfattet af zone A, bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 57 I,

stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande

omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Aktiver, der

ikke omfattes af § 57 I, stk. 1, nr. 4, kan højst medgå inden for de grænser,

der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som

anført under § 57 I, stk. 1, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10

pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende

investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver

omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen

tillige i forhold til bestemmelsen i § 57 I, stk. 3, henføres til § 57 I,

stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af

§ 57 I, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i

datterselskaber, der omfattes af § 57 I, stk. 2, samt på investeringer i

selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage

investeringer i aktiver omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte

tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 57 I, stk. 3 og

6, henføres til § 57 I, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings valutakurs- og

renterisikoeksponering.

Tilsyn

§ 57 K. Finder Finanstilsynet på baggrund af en aktuarmæssig

opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på det

foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser,

afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring indberetning herom til socialministeren.

§ 57 L. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midlerne efter §§ 57 H - 57 J.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring påbud om inden en fastsat frist at foretage de

foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at

anbringelsen af midlerne sker i overensstemmelse med §§ 57 H - 57 J.

§ 57 M. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring enhver oplysning, som Finanstilsynet

anser for nødvendig for dets virksomhed. Finanstilsynet skal til enhver tid

have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og

hele virksomhed.

§ 57 N. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til socialministeren.

§ 57 O. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter Finanstilsynet et gebyr,

der udredes af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

§ 57 P. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne

lov kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen

er meddelt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Som part i forholdet til

Finanstilsynet anses alene Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

35. § 59, 2. pkt, affattes således:

»Skadelidtes eller dennes efterladtes krav mod den

erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang, der er betalt eller er pligt

til at betale ydelser til de pågældende efter denne lov.«.

36. § 60 affattes således:

» § 60. Aftaler mellem sikringspligtige og sikrede er

ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i loven ikke skal

gælde, eller at den sikrede skal udrede en forsikringspræmie til et

forsikringsselskab eller et bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, som efter loven påhviler arbejdsgiveren, eller at

pligtige ydelser ikke skal beregnes efter loven. Ligeledes er aftaler om

tilbageholdelse i løn i anledning af sikring efter loven ugyldige.«.

37. § 63, stk. 1, affattes således:

»Når en skade er indtruffet som følge af sikrede personers forsøg på

redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 3, godtgøres vedkommende

forsikringsselskabs eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser af

statskassen.«.

38. § 64 affattes således:

» § 64. Ved skader, der er en følge af udøvelse af borgerlige

eller kommunale ombud, udreder staten og kommunerne ydelser efter loven ved

ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger. Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring udreder ydelserne efter loven for sådanne skader ved

pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.«.

39. § 65 affattes således:

» § 65. Arbejdsskadestyrelsens tjenestemænd og dermed

ligestillede, herunder de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger, må ikke

være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, som tegner

arbejdsulykkesforsikring mod følger af ulykkestilfælde eller skadelige

påvirkninger, eller i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.«.

40. § 67 affattes således:

»§ 67. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne

forsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,

straffes med bøde.

Stk. 2. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at holde

forsikringen i kraft eller betale bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde.

Stk. 3. En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt

anmelder en indtruffet arbejdsskade eller medvirker ved sagsoplysningen af

anmeldt arbejdsskade, jf. kapitel 3, straffes med bøde.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

§ 2

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august

1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 168 b indsættes:

» § 168 c. Et forsikringsselskab, der driver

arbejdsulykkesforsikring, kan ikke opløses, medmindre det forinden har

overført hele sin arbejdsulykkesforsikringsbestand til et andet selskab i

overensstemmelse med de i § 157 fastsatte regler, eller dets

arbejdsulykkesforsikringsbestand er taget under administration af

Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 49 i lov om sikring mod følger af

arbejdsskade.«.

2. Kapitel 23 A ophæves.

3. I § 251, stk. 2 , indsættes som 2. pkt.:

»Såfremt selskabet driver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan

Finanstilsynet tilbagekalde selskabets koncession til at drive

arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages

under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 49 i lov om

sikring mod følger af arbejdsskade.«.

Overgangsregler

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 34, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan i

1998 beregne arbejdsgivernes bidrag for 1999 og iværksætte opkrævningen af

dette bidrag.

Stk. 3. Loven finder anvendelse på

1) ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 9, nr. 1 og 2, i lov

om sikring mod følger af arbejdsskade, der indtræder på ikrafttrædelsesdagen

eller senere, og

2) pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, jf. § 9, nr. 3 og 4, i lov

om sikring mod følger af arbejdsskade, der anmeldes på ikrafttrædelsesdagen

eller senere.

Stk 4. Vil et forsikringsselskab overdrage sin bestand af

erhvervssygdomsforsikringer til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,

således at selskabet derved befries for ansvar over for forsikringstagerne,

skal det ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil. Ansøgningen om

overdragelsen skal ledsages af den overenskomst, der er afsluttet mellem

forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og af

sådanne oplysninger, som Finanstilsynet finder nødvendige for at kunne

bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne.

Stk. 5. Medmindre Finanstilsynet på det foreliggende grundlag

finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes, skal Finanstilsynet

offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende og

i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de

forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til senest 3 måneder

efter offentliggørelsen at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet,

såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de

forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, sende en meddelelse om

overdragelsen samt tilsynets redegørelse.

Stk. 6. Efter udløbet af den i stk. 5 omhandlede frist træffer

Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om,

hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det

fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve

forsikringsaftalen.

Stk. 7. Ansøgning om overdragelser efter stk. 4 skal ske inden 1.

juli 1999 og med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 1999. Finanstilsynet

kan tillade, at ansøgningen om overdragelse sker på et senere tidspunkt, dog

senest 1. juli 2000.

Stk. 8. Vil en arbejdsgiver, der efter §§ 45 og 74 i lov om

forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28.

august 1996, ikke har tegnet forsikring, overdrage sin forpligtelse som følge

af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, anmeldt før 1. januar 1999 til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, skal arbejdsgiveren ansøge om

Finanstilsynets tilladelse dertil.

Stk. 9. Forpligtelser i sager om pludselige løfteskader og

erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 1999 og er omfattet af § 5,

stk. 3, § 6, stk. 3, eller § 48 i lov om forsikring mod følger af

arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, overføres den

1. januar 1999 til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

§ 4

Stk. 1. De hidtidige bestemmelser i § 210 c, stk. 2, og § 210 g,

stk. 1, 2. pkt., og stk 2, i lov om forsikringsvirksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august 1996, finder anvendelse, indtil de

endelige opgørelser for regnskabsåret 1998 foreligger.

Stk. 2. Har en sikringspligtig arbejdsgiver forud for lovens

fremsættelse indgået en aftale med et forsikringsselskab om

erhvervssygdomsdækning i en periode efter 1. januar 1999, og har der ikke

været mulighed for at opsige aftalen, fastsætter bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, at arbejdsgiverens bidragspligt

bortfalder for denne periode.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bilag A

Følgende lande er omfattet af zone A

Australien

Belgien

Canada

Danmark

De Forenede Stater (USA)

Det forenede Kongerige (Storbritannien)

Finland

Forbundsrepublikken Tyskland

Frankrig

Grækenland

Irland

Island

Italien

Japan

Luxembourg

Nederlandene (Holland)

New Zealand

Norge

Portugal

Saudi-Arabien

Schweiz

Spanien

Sverige

Tyrkiet

Østrig

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I forbindelse med Folketingets drøftelser ved behandlingen af lovforslaget

til gældende lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, der blev vedtaget

den 14. maj 1992, var der enighed om, at det er vigtigt at forebygge, at der

sker arbejdsskader. Der var i denne forbindelse et ønske om, at der blev

overvejet et arbejdsskadeforsikringssystem, som kunne skabe yderligere

motivation hos arbejdsgiverne til at forebygge arbejdsskader.

Hertil kommer, at 3. skadesforsikringsdirektiv fra Rådet for De Europæiske

Fællesskaber (92/49/EØF), der senest den 1. januar 1999 skal anvendes på

arbejdsskadeområdet i Danmark, stiller en række forsikringstekniske krav til

arbejdsskadeforsikringen, jf. neden for i afsnit 4.

Den daværende socialminister nedsatte på denne baggrund et udvalg

(Arbejdsskadeudvalget), der blandt andet skulle overveje mulighederne for

yderligere motivation til at forebygge arbejdsskader inden for det nuværende

arbejdsskadeforsikringssystem og inden for et alternativt arbejdsskadesystem.

Udvalget fik til opgave at overveje og stille forslag om lovændringer blandt

andet på følgende områder:

- mulighederne for indførelse af et socialt erstatningssystem for

arbejdsskader (til afløsning af forsikringssystemet) finansieret af afgifter

og med graduering af afgifterne efter arbejdsmiljøets tilstand på den enkelte

virksomhed, således at systemet både erstatter arbejdsskader som følge af

dårligt arbejdsmiljø og samtidig bidrager til forebyggelse af skaderne,

- strukturen for et mere forebyggende arbejdsskadesystem, og hvordan det

skal finansieres og administreres,

- etableringen af et forenklet og effektivt administrativt system, der

inddrager arbejdsmarkedets parter i ansvaret for udviklingen af både

forebyggelsen af arbejdsskader og erstatningen for arbejdsskader,

- mulighederne for anerkendelse af spontant opståede skader i forbindelse

med vanskeligt løftearbejde m.v.

Arbejdsskadeudvalget, hvori arbejdsmarkedets parter var repræsenteret,

afsluttede sit arbejde i december 1994 med betænkning nr. 1282/94.

Betænkningens anbefalinger er i perioden 1995-1997 blevet viderebehandlet

i en række tværministerielle udvalg.

Nærværende lovforslag bygger på Arbejdsskadeudvalgets anbefalinger med de

ændringer, som arbejdet i de tværministerielle udvalg har nødvendiggjort.

Det foreslås med lovforslaget, at finansieringen af udgifter ved

erhvervssygdomme og pludselige løfteskader flyttes fra forsikringsregi. Det

foreslås, at udgifterne fremover finansieres af en selvejende institution

(Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring), der ledes af en bestyrelse,

sammensat af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

Det vil fortsat være arbejdsgiverne, der gennem bidragsbetaling til den

nye institution finansierer udgifterne ved erhvervssygdomme og pludselige

løfteskader.

Forslaget indebærer ingen ændringer i de sikredes (skadelidte og

efterladte) ret til erstatning og godtgørelse m.v. Forslaget indebærer heller

ikke ændringer i finansieringen af udgifter ved arbejdsulykker, der fortsat

finansieres i forsikringsregi ved arbejdsgivernes betaling af præmier.

Ligeledes indebærer forslaget ingen ændringer med hensyn til kompetencen til

at behandle arbejdsskadesager. Det er fortsat Arbejdsskadestyrelsen, der

varetager denne opgave i alle typer af sager med adgang til at få efterprøvet

afgørelserne i Den Sociale Ankestyrelse.

Det foreslås tillige at indføre en supplerende belønningsordning for de

arbejdsgivere, der gør en særlig indsats for at forbedre miljøet på

arbejdspladsen for dermed at formindske risikoen for arbejdsskader.

Der henvises til det forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø, som

arbejdsministeren har fremsat samtidig med dette forslag.

Lovforslaget har været til høring hos de relevante ministerier og

organisationer m.v. De forslag til ændringer, som høringsrunden har givet

anledning til, er i et vist omfang indarbejdet i lovforslaget.

2. Gældende lovgivning

Lovgivningen om forebyggelse af og erstatning ved arbejdsskader er

reguleret i henholdsvis Arbejdsministeriets arbejdsmiljølov og i

Socialministeriets lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Arbejdsskadeforsikringen er reguleret i 2 regelsæt:

1. Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade indeholder regler om

forsikringspligt, forsikringens indhold, erstatningsudmåling m.v.

2. Lov om forsikringsvirksomhed indeholder regler om

forsikringsselskabernes vilkår for at drive arbejdsskadeforsikring, det

forsikringstekniske og finansielle tilsyn med

arbejdsskadeforsikringsselskaber. Denne lov hører under økonomiministeren.

Arbejdsgiveren er erstatningspligtig over for sine ansatte og disses

efterladte (de sikrede) ved personskade, der skyldes arbejdet eller de

forhold, hvorunder det foregår (arbejdsskade).

Under arbejdsskadebegrebet falder ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger

af højst 5 dages varighed, pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.

Arbejdsgiveren har pligt til at afgive sin erstatningsrisiko til et

arbejdsskadeforsikringsselskab, som betaler erstatning m.v. i tilfælde af

skade.

I dag tegner ca. 20 forsikringsselskaber forsikring mod følger af

arbejdsulykker og skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed. Et mindre

antal selskaber tegner forsikring mod følger af pludselige løfteskader og

erhvervssygdomme. Heraf har et selskab (forsikringsselskabet for

Erhvervssygdomme) en dominerede rolle, idet det dækker 99,6 pct. af markedet.

Andelen er beregnet for de lovpligtige forsikringer. Særligt vedrørende det

offentlige område bemærkes, at kommunale (amtskommunale) arbejdsgivere i vidt

omfang er forsikret i Kommunernes Arbejdsskadeforsikring A/S, mens staten og

nogle kommuner er selvforsikret.

For at undgå konkurrenceforvridning mellem de nye og ældre

forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, er

forsikringsselskaberne pålagt at indgå i en særlig udligningsordning

»Løntalspoolen«. Løntalspoolen indebærer med de gældende regler, at

finansieringen af udgifterne til løntalsregulering af løbende ydelser dækkes

gennem forsikringsselskabernes løbende præmieindtægt og ikke af

forsikringsmæssige hensættelser, således som det er tilfældet for anden

forsikringsvirksomhed.

3. De særlige forsikringsmæssige problemer med erhvervssygdomme

Det er i dag den almindelige opfattelse i forsikringsselskabernes

brancheorganisation Rådet for Dansk Forsikring og Pension, at

erhvervssygdomme ikke kan anses for forsikringsbare i gængs forstand, givet

de hidtil gældende politisk fastsatte rammer for erhvervssygdomsforsikring.

Det skyldes blandt andet, at erhvervssygdomsbegrebet ændrer sig over tid,

idet der stadig opstår og konstateres nye former for erhvervssygdomme, som

kan være opstået tilbage i tiden. Herved sker der en ændring af

forsikringsdækningen med tilbagevirkende kraft. Det skyldes, at det er den

gældende fortegnelse over erhvervssygdomme, der skal bruges ved vurderingen

af, om en sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom. Det gælder også, hvis

påvirkningen, der har ført til sygdommen, er sket før den tekniske og

medicinske erfaring har vist, at der er årsagssammenhæng mellem påvirkningen

og sygdommen og dermed før sygdommen er optaget på fortegnelsen over

erhvervssygdomme.

Det betyder, at forsikringsselskaberne bærer en risiko, som de ved

præmiefastsættelsen ikke har haft mulighed for at tage højde for.

For at formindske det enkelte forsikringsselskabs risiko er de

forsikringsselskaber, der tegner forsikring mod følger af erhvervssygdomme

derfor pålagt at indgå i en særlig udligningsordning

»Erhvervssygdomspoolen«. Erhvervssygdomspoolen indebærer med de

gældende regler, at finansieringen af udgifterne til erstatning m.v. for

erhvervssygdomme i et vist omfang dækkes af forsikringsselskabernes løbende

præmieindtægt og ikke af forsikringsmæssige hensættelser, således som det er

tilfældet for anden forsikringsvirksomhed.

Erhvervssygdomme udvikler sig oftest over en årrække. Det indebærer, at

skadelidte kan have været udsat for den skadelige påvirkning, der har medført

sygdommen, hos en række forskellige arbejdsgivere.

Når det ikke er muligt med rimelig sandsynlighed at udpege den

arbejdsgiver i hvis tjeneste sygdommen er pådraget, behandles sagen efter de

gældende regler som en såkaldt fordelingssag. I disse sager udbetaler

Arbejdsskadestyrelsen erstatning m.v. Arbejdsskadestyrelsen fordeler

efterfølgende udgiften på forsikringsselskaberne samt staten og de kommuner,

der er selvforsikrende. Der foretages derfor ikke forsikringsmæssige

hensættelser i disse sager, der altså finansieres i et såkaldt rent

pay-as-you-go-system, det vil sige, at forsikringsudgiften afholdes af de

løbende præmieindbetalinger.

4. 3. skadesforsikringsdirektiv (92/49/EØF)

Formålet med ændringen af lov om forsikringsvirksomhed er at gennemføre

EU's direktiv af 18. juni 1992 (92/49/EØF) om samordning af love og

administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset

fra livsforsikring (3. skadesforsikringsdirektiv) på

arbejdsskadeforsikringsområdet. Direktivet er tidligere gennemført for øvrig

skadesforsikringsvirksomhed.

Arbejdsskadeforsikringsområdet har hidtil været kendetegnet ved en række

særregler og udligningsordninger, som ikke kan opretholdes under 3.

skadesforsikringsdirektiv. I direktivets artikel 49 fik Danmark derfor en

overgangsbestemmelse, hvorefter direktivets anvendelse på lovpligtig

arbejdsskade blev udskudt til 1. januar 1999.

Efter 1. januar 1999 vil arbejdsskadeforsikringsområdet således være

omfattet af 3. skadesforsikringsdirektiv, idet det dog bemærkes, at den

lovpligtige erhvervssygdomssikring herefter finansieres via Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring. Den resterende del af arbejdsskadeområdet, den

lovpligtige arbejdsulykkesforsikring, vil herefter ikke i det væsentlige

adskille sig fra øvrig skadesforsikringsvirksomhed i relation til lov om

forsikringsvirksomhed.

I relation til lov om sikring mod følger af arbejdsskade vil

bestemmelserne om forsikringspligt, forsikringens indhold og dækning,

erstatningsudmåling, dækning af visse fællesudgifter m.v. kunne bibeholdes.

Udenlandske forsikringsselskaber, der driver

arbejdsskadeforsikringsvirksomhed i Danmark som tjenesteydelsesvirksomhed,

vil være omfattet af disse regler.

5. Arbejdsskadeudvalgets betænkning 1282/94

Arbejdsskadeudvalget har overvejet en række forskellige modeller for et

arbejdsskadesystem inden for og uden for forsikringsregi.

Udvalget har imidlertid ikke fundet grundlag for at kunne foreslå et

system, hvor hele arbejdsskadeområdet er samlet inden for eller uden for

forsikringsregi.

Arbejdsskadeudvalget har tillige redegjort for de problemstillinger, der

bliver aktuelle, når 3. skadesforsikringsdirektiv senest den 1. januar 1999

skal finde anvendelse på arbejdsskadeforsikringen i Danmark.

Arbejdsskadeudvalgets flertal foreslår på denne baggrund et

arbejdsskadesystem, hvor finansieringen af erhvervssygdomsområdet fremover

administreres uden for forsikringsregi i en særlig sikringsordning (benævnt

»Arbejdsskadepool« i betænkning nr. 1282/94), der etableres som en

selvejende institution.

Den fremtidige finansiering af udgifter til ydelser m.v., som følger af

arbejdsskade i form af ulykkestilfælde, foreslås derimod at forblive i

forsikringsregi.

Flertallets forslag er blandt andet begrundet i:

1. at der hermed tages højde for de problemstillinger, der bliver aktuelle

på erhvervssygdomsområdet, når 3. skadesforsikringsdirektiv skal anvendes på

arbejdsskadeforsikringen i Danmark, og

2. at udvalget ikke finder erhvervssygdomme forsikringsbare i gængs

forstand, jf. afsnit 3.

I tilknytning til den foreslåede sikringsordning for erhvervssygdomme

foreslår Arbejdsskadeudvalget, at der etableres en supplerende

belønningsordning, der giver rabat til de virksomheder, som etablerer særlige

skadeforebyggende styringssystemer og procesaktiviteter, og som på den måde

motiverer virksomhederne til at forebygge arbejdsskader.

Arbejdsskadeudvalget foreslår, at der skal ske en skærpet graduering af

bidragene til den nye »Arbejdsskadepool« for derigennem at

forebygge arbejdsskader. Der skal herunder tages hensyn til blandt andet

virksomhedernes branchetilhørsforhold og risiko for udvikling af

erhvervssygdomme i forskellige jobfunktioner (arbejdsfunktioner).

Arbejdsskadeudvalget foreslår endvidere:

- at der oprettes et Arbejdsskaderåd,

- at der indføres et nyt arbejdsskadebegreb; pludselige løfteskader.

Det nye arbejdsskadebegreb, pludselige løfteskader, blev indført i lov om

forsikring mod følger af arbejdsskade ved lov nr. 343 af 6. maj 1996 i

overensstemmelse med Arbejdsskadeudvalgets anbefalinger.

6. Opfølgningsarbejdet

I modsætning til forslaget om indførelse af det nye arbejdsskadebegreb,

pludselige løfteskader, kunne en række af forslagene fra betænkning nr.

1282/94 ikke direkte danne grundlag for lovforslag. Betænkningens

anbefalinger er derfor i 1995-1997 blevet viderebearbejdet i en række

tværministerielle udvalg.

De 4 udvalg, der har arbejdet med at udmønte flertallet i

Arbejdsskadeudvalgets forslag i lovgivning, har behandlet

- strukturen i det nye system,

- udformning af en bidragsordning med skærpet graduering af

arbejdsgiverbidragene til ordningen,

- udformning af en supplerende belønningsordning og

- overgangen fra det bestående forsikringssystem til det fremtidige

sikringssystem.

Lovforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i anbefalingerne fra

flertallet i Arbejdsskadeudvalget. Dog er det i opfølgningsarbejdet fundet

nødvendigt at foretage en række tilpasninger:

1. Det er i opfølgningsarbejdet ikke fundet muligt at udarbejde en

bidragsordning til finansiering af de fremtidige udgifter til

erhvervssygdomme m.v., der indebærer en forøget skadeforebyggelse gennem øget

bidragsgraduering ud over graduering på brancher. Det skyldes blandt andet,

at der i øjeblikket ikke findes et tilstrækkeligt pålideligt statistisk

grundlag til at fordele erstatningsudgifter m.v. ud fra risikoen for

udvikling af erhvervssygdomme i forskellige arbejdsfunktioner. Det er i

opfølgningsarbejdet forudsat, at der arbejdes videre med muligheden for øget

forebyggende virkning blandt andet gennem inddragelse af arbejdsfunktioner

som foreslået i betænkning nr. 1282/94.

2. I overensstemmelse med anbefalingen fra Arbejdsskadeudvalgets flertal

etableres der en supplerende belønningsordning for de arbejdsgivere, som gør

en særlig skadeforebyggende indsats. Belønningsordningen foreslås etableret i

arbejdsministerens regi, således at fastsættelsen af kriterier for

belønningsværdige aktiviteter fastsættes af arbejdsministeren efter

indstilling fra arbejdsmarkedets parter. Herved knyttes belønningsordningen

til det eksisterende forebyggende arbejde på arbejdsmiljøområdet. Der

henvises til det forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø, som

arbejdsministeren har fremsat samtidig med dette forslag.

3. Arbejdsskadeudvalgets flertal anbefaler, at der oprettes et

Arbejdsskaderåd. Flertallet beskriver tillige Arbejdsskaderådet opgaver, der

især er knyttet til den supplerende belønningsordning. I opfølgningsarbejdet

er det som nævnt fundet hensigtsmæssigt at knytte den supplerende

belønningsordning til det øvrige arbejdsmiljøarbejde under arbejdsministeren.

Herved er der sket en væsentlig indskrænkning i det foreslåede

Arbejdsskaderåds arbejdsopgaver. Der er i lyset heraf ikke fundet grundlag

for at oprette Arbejdsskaderådet. En række af de opgaver, som

Arbejdsskadeudvalgets flertal anbefaler, at Arbejdsskaderådet får tillagt,

kan i et vist omfang udføres af bestyrelsen for Arbejdsskadepoolen.

Bestyrelsen foreslås sammensat af en formand og 20 andre medlemmer, jf. neden

for afsnit 7.4. Endelig kan enkelte opgaver varetages uden at der behøver

være egentlig lovgrundlag for opgavernes udførelse.

7. Hovedelementer af lovforslaget

Som nævnt i indledningen foreslås det at

- udskille erhvervssygdomsområdet fra forsikringsregi,

- etablere en selvejende institution under navnet »Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring« (Arbejdsskadepoolen),

- etablere en bidragsordning til at finansiere udgifter ved

erhvervssygdomme.

7.1. Sikringspligt

Det foreslås med lovforslaget, at sikringen af erhvervssygdomsområdet og

de pludselige løfteskader udtages fra forsikringsområdet, idet der samtidig

til sikring af de fremtidige ydelser m.v. etableres en bidragsordning, der

finansieres af arbejdsgiverne.

Som konsekvens af at erhvervssygdommene og de pludselige løfteskader

udskilles og fremover administreres udenfor forsikringsregi, foreslås det at

ændre lovens terminologi.

Arbejdsgiverne får herefter en sikringspligt mod arbejdsskader, hvilket

indebærer en pligt til at tilslutte sig Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring (for så vidt angår erhvervssygdomme og pludselige

løfteskader) og en pligt til at tegne forsikring (for så vidt angår ulykker

og kortvarige skadelige påvirkninger).

7.2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

I konsekvens af, at erhvervssygdomsområdet m.v. udskilles fra

forsikringsregi, foreslås det at oprette en offentligt reguleret selvejende

institution med navnet »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring«.

Denne institution skal forestå den fremtidige administration af den

sikringsordning, der skal dække de fremtidige udgifter, der er forbundet med

ydelser m.v. vedrørende arbejdsskader i form af erhvervssygdomme og

pludselige løfteskader.

Det forudsættes, at etableringen af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring som udgangspunkt sker ved at omdanne

Forsikringsselskabet for Erhvervssygdomme A/S (FFE), der i 1996

administrerede 99,6 pct. af alle erhvervssygdomsforsikringer for private

arbejdsgivere. De nuværende ejere af Forsikringsselskabet for

Erhvervssygdomme A/S har tilkendegivet, at de vil medvirke positivt.

7.3. Opgaverne for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal forestå opkrævning af bidrag

hos alle arbejdsgivere til at finansiere udgifterne ved erhvervssygdomme. Det

vil blandt andet sige udgifter til erstatning og godtgørelse m.v. til

skadelidte og efterladte, administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsen og

Den Sociale Ankestyrelse samt bidrag til den supplerende belønningsordning.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal endvidere udbetale erstatning

og godtgørelse m.v. til skadelidte og efterladte ved erhvervssygdomme efter

lovgivningen om arbejdsskadeforsikring på baggrund af Arbejdsskadestyrelsens

og Den Sociale Ankestyrelses afgørelser. Det foreslås, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring får ret til at anke afgørelser, der træffes i

erhvervssygdomssager.

7.4. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring -

størrelse og sammensætning

Som det er omtalt oven for i afsnit 6, er det i arbejdet med opfølgning af

Arbejdsskadeudvalgets betænkning 1282/94 ikke fundet behov for at oprette et

Arbejdsskaderåd. I stedet er det besluttet at udvide størrelsen af

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det foreslås derfor

at bestyrelsen sammensættes af en formand og 20 andre medlemmer.

De 20 medlemmer udpeges efter følgende retningslinier:

- 4 af Dansk Arbejdsgiverforening,

- 1 af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA),

- 1 af finansministeren,

- 2 af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns

og Frederiksberg kommuner i fællesskab,

- 1 af Ledernes Hovedorganisation,

- 1 af Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

- 7 af Landsorganisationen i Danmark,

- 2 af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

- 1 af Akademikernes Centralorganisation.

Bestyrelsen foreslås udpeget for en 4-årig periode med mulighed for

genvalg. Det foreslås, at formanden udpeges af bestyrelsen, og at formanden

ikke må have tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation.

Det forudsættes, at den daglige administration af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring forestås af en direktør, der ansættes af bestyrelsen.

Direktøren skal sikre, at der er den fornødne juridiske, økonomiske,

aktuarmæssige og regnskabsmæssige viden til stede i institutionen.

7.5. Bestyrelsens opgaver og ansvar

Bestyrelsen får det overordnede ansvar for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Bestyrelsen får til opgave at beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne

til at dække udgifterne ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.

Bestyrelsen inddeler arbejdsgiverne i en række lukkede økonomiske kredsløb

- branchegrupper. Disse branchegrupper danner grundlaget for

bidragsfastsættelsen. Det er tanken, at arbejdsfunktionerne på sigt skal

indarbejdes som et element ved bidragsfastsættelsen.

Arbejdsskadeudvalgets flertal anbefalede i betænkning 1282/94 blandt

andet, at Arbejdsskaderådet fik det overordnede ansvar for administrationen

af sikringsordningen. Som følge af, at der med forslaget ikke oprettes et

Arbejdsskaderåd, foreslås det, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring får det fulde ansvar for, at der er de fornødne midler

til stede i sikringsordningen.

Endvidere skal bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

administrere den supplerende belønningsordning. Der henvises til det

lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø, som arbejdsministeren har

fremsat samtidig med dette forslag.

Herudover skal bestyrelsen:

- udarbejde vedtægter for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,

- sikre en effektiv og billig administration af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring,

- forestå udarbejdelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings budget,

regnskab og aktivitetsplaner.

Det er i forslaget alene bestyrelsen, der har ansvaret for driften af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Der er imidlertid intet til hinder

for, at bestyrelsen i vedtægterne etablerer et forretningsudvalg, der kan

indgå i en dialog med bestyrelsen.

Det forudsættes, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer får et normalt

bestyrelsesansvar.

7.6. Plan for oprettelse, finansiering af og overgang til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring oprettes med

udgangspunkt i det eksisterende Forsikringsselskab for Erhvervssygdomme

(FFE).

Der foreslås følgende plan for omdannelsen af FFE til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring:

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udpeges

umiddelbart efter lovens vedtagelse.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forhandler med

ejerne af Forsikringsselskabet for Erhvervssygdomme A/S om køb, herunder

prisen for FFE. Aftalen bør være indgået senest den 1. april 1998.

Bestyrelsen optager lån til at finansiere købet af FFE.

Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring allerede i

oktober 1998 kan iværksætte opkrævning af bidrag fra arbejdsgiverne til

finansiering af udgifter primo 1999. Denne første opkrævning kan ske i

samarbejde med FFE, der hidtil har opkrævet præmier hos arbejdsgiverne.

De nuværende ejere af FFE har tilkendegivet interesse i at medvirke i

overtagelsen.

På samme måde har ejerne af Kommunernes Arbejdsskadeforsikring A/S

tilkendegivet interesse for at overdrage deres portefølje af

erhvervssygdomssager til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring under

forudsætning af, at der findes en acceptabel løsning på beregning af øvrig

erstatningshensættelse for skader sket før 1. januar 1999.

Derimod er det p.t. uafklaret, om 4 mindre forsikringsselskaber, der ikke

har overdraget deres portefølje af erhvervssygdomssager til FFE, er

interesseret i at overdrage sagerne til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring pr. 1. januar 1999.

Det forudsættes, at der ikke kan ske nytegning af forsikring mod

erhvervssygdomsrisici efter 1. januar 1999.

Er der før denne dato i overensstemmelse med forsikringsselskabernes

normale forsikringsaftaler tegnet forsikring for erhvervssygdomsrisici, der

også omfatter en periode efter 1. januar 1999 fastsætter bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, at arbejdsgiverens bidragspligt til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring bortfalder helt eller delvis for

denne periode. Det indebærer imidlertid, at de pågældende arbejdsgivere først

kan deltage i den supplerende belønningsordning, når de bliver tilsluttet

bidragsbetalingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Der henvises i

øvrigt til lovforslagets overgangsbestemmelser § 3 og § 4 og bemærkningerne

hertil.

7.7. Bidragsordningen

Det er i betænkning 1282/94 forudsat, at bidragsordningen gennem en

skærpet graduering kunne medvirke til et mere forebyggende

arbejdsskadesystem. En således mere forebyggende bidragsordning skulle

opbygges på grundlag af en effektiv og udbygget statistik og dokumentation.

Det er herunder forudsat, at bidragene skal være baseret på branchegrupper

og arbejdsfunktioner.

Antallet af branchegrupper er forudsat reduceret fra det antal på 370, som

fremgår af betænkningen.

Arbejdsfunktionerne er forudsat at indgå i bidragsfastsættelsen på

betingelse af, at der kan etableres et statistikgrundlag.

Det er i betænkningen nævnt, at der som grundlag for fastsættelse af

bidrag ud over udgifter til skadeserstatninger blandt andet er mulighed for

at inddrage en fordeling af udgifterne til administration på brancher ud fra

antallet af anerkendte skader.

I lovforslaget er der ingen detaljerede regler om bidragsfastsættelse.

Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

fastsætter størrelsen af bidragene ud fra den enkelte arbejdsgivers

tilhørsforhold til en branchegruppe.

Ved inddelingen i branchegrupper bør der tages hensyn til, at de enkelte

grupper er homogene, både ud fra et produktionsmæssigt og ud fra et

skaderisikomæssigt synspunkt. Som eksempel på sådanne særlige branchegrupper

kan nævnes de maritime erhverv søfart og fiskeri.

Det forudsættes, at de enkelte branchegrupper fungerer som lukkede

økonomiske kredsløb både i relation til sikringsordningen og i relation til

den supplerende belønningsordning. Der er derfor tale om samme

brancheinddeling.

Det er som nævnt oven for ikke fundet muligt at tilvejebringe et sådant

statistikgrundlag, at arbejdsfunktionerne kan indgå i bidragsfastsættelsen i

lovforslaget. Det forudsættes, at der arbejdes videre med at tilvejebringe et

statistikgrundlag, der gør det muligt, at arbejdsfunktionerne ved revision af

loven kan indgå i bidragsfastsættelsen.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er forpligtet til

at fastsætte bidragene således, at der udover hvad der er nødvendigt til

dækning af de sikringsmæssige risici efter loven kun opkræves, hvad der er

nødvendigt til dækning af omkostningerne ved en forsvarlig administration.

Det foreslås, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for denne

beregning. Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til

finansiering af den supplerende belønningsordning i overensstemmelse med

anbefalingen i Arbejdsskadeudvalgets betænkning 1282/94 opkræver beløb hos

arbejdsgiverne.

De samlede bidrag skal dække udgifterne til

1) lovens ydelser, herunder udgifter til erstatning og godtgørelse,

udgifter til hensættelser, til lægeerklæringer og rejseudgifter m.v. Det

foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring foretager hensættelser i

alle sager, som anmeldes efter 1. januar 1999. Det gælder også sager, anmeldt

efter 1. januar 1999, hvor den forsikringspligtige arbejdsgiver ikke med

rimelig sandsynlighed kan udpeges,

2) administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale

Ankestyrelse,

3) administrationsudgifter til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,

(der inkluderer bidrag til Finanstilsynet, der fremtidigt skal stå for det

finansielle tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring),

4) administrationsudgifter i forbindelse med den fremtidige

belønningsordning,

5) udgifter i erhvervssygdomssager med skadedato før 1. januar 1999, hvor

et forsikringsselskab ikke har kunnet udpeges. Der er her tale om sager,

- hvor der enten ikke er nogen forsikringspligtig arbejdsgiver,

- hvor den forsikringspligtige arbejdsgiver ikke med rimelig sandsynlighed

kan findes eller

- hvor den forsikringspligtige arbejdsgiver har undladt at tegne

forsikring.

Det foreslås, at disse sager fortsat finansieres i et pay-as-you-go

system.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan ved et bidragsårs begyndelse

fastsætte et foreløbigt bidrag på grundlag af det forventede antal

helårsmedarbejdere inden for branchegrupperne.

Ved hvert bidragsårs afslutning fastsættes det endelige bidrag på grundlag

af det endelige antal helårsmedarbejdere m.v. Ved den endelige fastsættelse

af bidraget kan arbejdsgiverens belønning efter den supplerende

belønningsordning tillige fremgå.

Såvel det foreløbige som det endelige bidrag fastsættes af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Arbejdsgiveren kan indbringe den endelige fastsættelse af bidrag for et

særligt ankenævn.

7.8. Bidragspligtige arbejdsgivere

Det foreslås, at alle arbejdsgivere får pligt til at betale bidrag til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for at dække enhver forpligtelse for

så vidt angår erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.

Der er hermed taget udgangspunkt i flertallets anbefaling i betænkning nr.

1282/94.

Dette indebærer, at pligten til at betale til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring også gælder arbejdsgivere, der efter gældende lov er

fritaget for pligten til at tegne forsikring. Staten, (amts)kommunerne og den

kongelige husholdning (civillisten) vil således også være forpligtet til at

betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

7.9. Den bidragspligtige arbejdsgivers oplysningspligt

Arbejdsgiveren er forpligtet til at afgive de oplysninger, der er

nødvendige for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings fastsættelse af

bidrag.

8. Øvrige ændringer

8.1. Arbejdsgiverens anmeldepligt for erhvervssygdomme

Arbejdsgiveren har i dag anmeldepligt for alle arbejdsskader.

Arbejdsgiverens anmeldepligt suppleres af lægers og tandlægers anmeldepligt

for erhvervssygdomme.

I dag anmeldes langt de fleste erhvervssygdomme af læger. Det foreslås

derfor, at arbejdsgiverens anmeldepligt for erhvervssygdomme ophæves.

Arbejdsgiverens anmeldepligt for arbejdsulykker, skadelige påvirkninger af

højst 5 dages varighed og pludselige løfteskader bevares. Ligeledes bevares

arbejdsgiverens pligt til at medvirke ved sagsoplysningen af konkrete

skadesager.

Der foreslås en strafbestemmelse for de (få) arbejdsgivere, der ikke

medvirker ved sagsoplysningen af konkrete skadesager.

8.2. Arbejdsgiverens adgang til aktindsigt i konkrete skadesager

Arbejdsgiveren er ikke part i konkrete skadesager efter lov om forsikring

mod følger af arbejdsskade. Arbejdsgiveren er tillagt en særlig adgang til

aktindsigt i de konkrete skadesager. Denne aktindsigt er begrænset til

oplysninger, der alene vedrører virksomhedens forhold. Denne adgang til

aktindsigt svarer til offentlighedslovens regel om »egen access.«

Det foreslås derfor, at særreglen i § 55 i lov om forsikring mod følger af

arbejdsskade ophæves.

9. Grønland

Arbejdsskader på Grønland reguleres af anordning nr. 818 af 11. september

1996, om ikrafttræden af lov om forsikring mod følger af arbejdsskader i

Grønland.

Den grønlandske forsikringsordning er bygget op på samme måde som lov om

forsikring mod følger af arbejdsskade med særlige tilpasninger som følge af

særlige grønlandske forhold.

Erhvervssygdomsområdets udskillelse af forsikringsregi rejser spørgsmål om

den fremtidige finansiering af erhvervssygdomssager i Grønland.

3. skadesforsikringsdirektiv finder ikke anvendelse i forhold til

anordning for Grønland om arbejdsskadeforsikring, da Grønland står udenfor

EU.

Der er således ikke særlige forsikringstekniske hensyn, der hindrer

fortsættelse af en form for forsikringsordning for erhvervssygdomstilfælde på

Grønland.

Dette vil imidlertid indebære etablering af en særordning, da adgangen til

at tegne forsikring på erhvervssygdomsområdet i øvrigt ophæves.

En anden mulighed vil være, at anordningen for Grønland inden den 1.

januar 1999 bliver ændret i overensstemmelse med dette lovforslag for så vidt

angår den ændrede finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme.

En tredje mulighed vil være, at Grønland hjemtager arbejdsskadeområdet,

der herefter får status som grønlandsk særanliggende.

Der forhandles for tiden med de grønlandske myndigheder om eventuel

hjemtagelse af området.

Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget

Økonomiske konsekvenser

Da forslaget alene indebærer en ændret opkrævning af midler til dækning af

de samlede erstatningsudgifter i forbindelse med erhvervssygdomme og

pludselige løfteskader, vil forslaget ikke for så vidt angår erstatningssiden

indebære nogen samlede økonomiske konsekvenser i form af besparelser eller

merudgifter.

Afhængig af hvorledes branchegrupperne inddeles, vil der kunne blive tale

om byrdemæssige forskydninger dels mellem sektorer, dels mellem

enkeltbrancher.

Man kan forestille sig, at (amts-)kommunerne vil opleve en besparelse i

forhold til tidligere udgifter, fordi (amts-)kommunerne betaler en

uforholdsmæssig stor andel af fordelingsudgifterne efter § 6, stk. 3, i

gældende lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Disse udgifter falder

for størstedelens vedkommende inden for brancher med få offentligt ansatte,

mens fordelingen af finansieringen sker efter mere generelle kriterier.

Tidligere ville også staten have oplevet en lignende besparelse ved en

ændret opkrævning af midler til de samlede erstatningsudgifter for

erhvervssygdomme og pludselige løfteskader. Staten har imidlertid realiseret

hovedparten af denne besparelse ved ændringen af Arbejdsskadestyrelsens

bekendtgørelse om fordeling af forskudsvis udlagte beløb, der trådte i kraft

pr. 1. januar 1997, jf. bekendtgørelse nr. 1150 af 13. december 1996.

Forslaget indebærer også en forskydning i udgifterne over tid, idet der i

det foreliggende forslag skal hensættes reserver til dækning af alle

fremtidige ydelser i sager med løbende ydelser. Dette vil berøre staten samt

de selvforsikrede (amts-)kommuner, idet de som selvforsikrede ikke hensætter

til reserver i dag. Over tid vil udgiften naturligvis blive den samme, idet

den årlige udgift til dækning af løbende erstatninger vil blive stadig mindre

i takt med, at der afsættes reserver til dækning heraf allerede på

tilkendelsestidspunktet, men det vil betyde, at der sker en fremrykning af

udgifterne.

En tilsvarende virkning vil forekomme for fordelingssager efter § 6, stk.

3, § 5, stk. 3, og § 48, hvor stat og (amts-)kommuner dog kun bidrager til

finansieringen af § 6, stk. 3-sager.

De samlede reservehensættelser i eet års nytilkendelser er - ud fra

Arbejdsskadestyrelsens registreringer for 1996 - anslået til ca. 4 mio. kr.

for staten og til ca. 9 mio. kr. for de selvforsikrede kommuner.

Tilsvarende er de årlige reservehensættelser for § 6, stk. 3, sagerne

beregnet til ca. 88 mio. kr.

Statens andel af § 6, stk. 3, udgør for 1996 2,2 pct., så fremrykningen af

reservehensættelser i § 6, stk. 3, sagerne vil indebære fremrykning af en

yderligere udgift på knap 2 mio. kr for staten. Tilsvarende udgør de

selvforsikrede (amts-)kommuners andel af § 6, stk. 3, sagerne 4,1 pct. i

1996, hvorefter fremrykning for selvforsikrede (amts-)kommuner udgør ca. 3,5

mio kr.

Fremrykningen for staten betyder altså en øjeblikkelig årlig merudgift på

ca. 6 mio. kr., medens merudgiften for de selvforsikrede kommuner vil være

ca. 12,5 mio. kr.

Disse merudgifter vil være faldende år for år i takt med, at udgifterne

til de løbende ydelser bortfalder, og merudgifterne vil stort set være

elimineret efter 8-10 år.

Det skal understreges, at alle de ovenstående økonomiske vurderinger er

behæftet med stor usikkerhed. Dette skyldes dels det meget lave totale antal

erhvervssygdomme, der medfører erstatning, men også at beregningsgrundlaget -

Arbejdsskadestyrelsens register over erstatningsafgørelser i 1996 - i sig

selv indebærer en usikkerhed, fordi der er tale om historiske data, der næppe

vil være fuldstændig dækkende på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

For eksempel er flere tidligere statsinstitutioner overgået til privat

forsikring, og enkelte (amts-)kommuner er overgået til selvforsikring.

Desuden findes der endnu ikke et erfaringsgrundlag om erstatningsniveauet for

pludselige løfteskader, idet disse ikke indgår i Arbejdsskadestyrelsens

beregninger.

Endelig skal det nævnes, at alle beregninger er udført i 1996-satsniveau

og, at reservehensættelserne er beregnet ud fra den grundlagsrente, der er

gældende i 1997.

Administrative konsekvenser

1. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring oprettes med virkning fra den 1.

januar 1999.

I forbindelse med etablering af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

vil der være etableringsudgifter, som anslås til 2 - 5 mio. kr. Beløbet er et

skøn, som har udgangspunkt i, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil

kunne drage fordel af det eksisterende administrative system i ATP. Skønnet

beror på en forventning om, at der vil blive tale om nye EDB-udgifter,

herunder særlige etableringsomkostninger, hvis de nye opgaver i forbindelse

med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring viser sig at overstige

kapaciteten i ATP's nuværende EDB-system.

Størrelsen af den årlige drift er ligeledes baseret på et skøn, som tager

udgangspunkt i de administrative udgifter i Forsikringsselskabet for

Erhvervssygdomme A/S (FFE). I 1996 var de årlige administrationsomkostninger

ved den hidtidige administration af erhvervssygdomssikring i FFE, der dækker

99,6 pct. af det private arbejdsmarked, på 34 mio. kr, hvilket svarer til ca.

5 pct. af FFE's præmieindtægt. Dette omkostningsniveau er imidlertid meget

lavt i forhold til de øvrige arbejdsskadeselskaber, idet FFE har en række

stordriftsfordele og kan samarbejde med selskabets ejere om overførsel af

kundedata. I modsætning hertil har de øvrige arbejdsskadeselskaber en

omkostningsandel på 17,9 pct.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring må forventes i et vist omfang at

opnå tilsvarende stordriftsfordele. Endvidere vil Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring - ganske vist mod betaling - kunne anvende ATP's

administrative EDB-systemer og for hovedparten af arbejdsgivernes vedkommende

anvende ATP's kundedata. Dette taler for, at man må forvente, at

administrationsomkostningerne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

ligger på linje med FFE, det vil sige en omkostningsprocent på ca. 5. Hertil

kommer dog omkostninger ved, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil

være underlagt forvaltningsloven med deraf følgende administration af

klagesager m.v.

Samlet skønnes derfor, at omkostningsandelen i Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring vil ligge på ca. 7 pct. af sikringsbidraget svarende

til ca. 48 mio. kr for hele det private arbejdsmarked. Hertil kommer en

yderligere udgift som følge af, at også det offentlige arbejdsmarked skal

omfattes af ordningen. Denne udgift anslås til ca. 7 mio. kr., så den samlede

administrationsudgift vil beløbe sig til ca. 55 mio. kr.

Derudover skal belønningsordningen administreres. Det skønnes, at

administrationen af belønningsordningen vil beløbe sig til omkring 10 mio.

kr.

Det forudsættes, at videregivelse af data, herunder persondata, mellem

ATP, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Arbejdsskadestyrelsen,

Arbejdstilsynet og private forsikringsselskaber i videst muligt omfang kan

ske elektronisk.

2. Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Ankenævnet oprettes med virkning fra 1. januar 1999.

Ankenævnet skal behandle klager over afgørelser om bidragsfastsættelse

truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter denne lov.

Ankenævnet skal ligeledes behandle klager over afgørelser efter lov om

arbejdsmiljø og lov om skibes sikkerhed m.v. med hensyn til den supplerende

belønningsordning.

Ankenævnet vil bestå af en formand og 4 medlemmer samt et sekretariat.

Udgifterne til at etablere Ankenævnet med selvstændigt sekretariat skønnes

til ca. 1 mio. kr. Dette beløb indeholder udgifter til etablering i egne

lokaler, indkøb af EDB-udstyr og kontormateriel m.v.

Udgifter til Ankenævnets drift skønnes at beløbe sig til 1,5 mio. kr.

årligt. Disse udgifter skal afholdes af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, men klageren skal betale 500 kr. pr. sag for

Ankenævnets behandling. Beløbet betales tilbage, hvis klageren får helt eller

delvis medhold.

Udgifterne til drift af Ankenævnet beror på en skønsmæssig vurdering, idet

det er umuligt at vurdere antallet af sager, som Ankenævnet skal behandle.

3. Administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsen, Den sociale

Ankestyrelse og Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil forestå betalingen af

administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsen og Den sociale Ankestyrelse

efter forslaget til § 53 A og til Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter

efter forslaget til § 68 i forslaget til lov om ændring af arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil dermed skulle opkræve bidrag til

dækning af disse udgifter.

Det skønnes, at ca. 21.500 sager vil blive anmeldt til

Arbejdsskadestyrelsen i 1998. Administrationsbidraget for disse sager er

fastsat til 2.728 kr. pr. sag i 1998.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil således have en udgift til

Arbejdsskadestyrelsens administration på godt 58,5 mio. kr.

Hertil kommer et beløb på Ankenævnets drift på kr. 1,5 mio. kr. Da det

skal koste 500 kr. pr. sag at rejse en klage i Ankenævnet, vil disse beløb

skulle modregnes driftsudgiften på 1,5 mio. kr., i det omfang betalingen for

at klage ikke skal betales tilbage.

Det skønnes, at der vil blive truffet afgørelse i ca. 4.000

erhvervssygdomssager i Den Sociale Ankestyrelse i 1998.

Administrationsbidraget er fastsat til 4.938 kr. i 1998, hvilket vil medføre

en udgift på knap 20 mio. kr.

Der afsættes et beløb til udgifter til Arbejdsmiljørådets tværgående

aktiviteter. Dette beløb opkræves i forhold til præmierne, og det skønnes at

udgøre ca. 20 mio. kr. årligt.

Samlet skal der betales ca. 100 mio. kr. til Arbejdsskadestyrelsens, Den

sociale Ankestyrelses og Ankenævnets drift samt til Arbejdsmiljørådets

tværgående aktiviteter. Langt hovedparten af disse udgifter betales allerede

i dag. I forhold til de nuværende udgifter vil der alene blive tale om

merudgifter forbundet med Ankenævnets drift.

Der vil herudover blive udgifter til dækning af Finanstilsynets

omkostninger i forbindelse med tilsynets opgaver i relation til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring samt til administration af en

kommende belønningsordning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Hvis arbejdsskadeforsikringen skal varetages i forsikringsregi efter 1.

januar 1999 vil forsikringsselskaberne som følge af EU's 3.

skadesforsikringsdirektiv skulle foretage betydelige hensættelser. Disse

hensættelsesbeløb vil i givet fald skulle opkræves hos forsikringstagerne

(d.v.s. virksomhederne). Der vil være tale om hensættelser på 600-700 mill.

kr. til dækning af fordelingsskader anmeldt før 1. januar 1999 samt et

yderligere hensættelsesbeløb, som det ikke er muligt at foretage et præcist

skøn over. Der må dog forventes at være tale om yderligere et tre-cifret

millionbeløb.

Disse opkrævninger vil ikke være nødvendige ved etablering af AES.

Som det fremgår af de økonomiske konsekvenser, vil der formentlig ske en

vis overvæltning af erstatningsudgifter fra de (amts)kommunale arbejdsgivere

til de private arbejdsgivere, fordi de nuværende § 6, stk. 3, udgifter

fremover fordeles på brancher.

Fordelingen af § 6, stk. 3, udgifterne vil derudover indebære en del

udgiftsforskydninger mellem de enkelte branchegrupper. På nuværende tidspunkt

fordeles udgifterne ud fra mere generelle kriterier. Ved indførelse af

branchegrupper vil det være muligt at henføre erstatningsudgifter i § 6, stk.

3, sager til disse branchegrupper. Da § 6, stk. 3, sager typisk forekommer

inden for bestemte branchegrupper, vil det betyde, at nogle branchegrupper

vil få tillagt en højere erstatningsudgift end efter nugældende regler.

Omvendt vil der naturligvis være andre branchegrupper, der får en besparelse

som følge af dette forhold.

I dag fordeler forsikringsselskaberne - efter almindelige

forsikringsprincipper - til en vis grad erstatningsudgifterne solidarisk på

et større antal brancher. Derfor vil der i dag være en række enkeltbrancher,

der ikke dækker de faktiske udgifter inden for denne branche. Forslaget kan

således betyde udgiftsforskydninger mellem brancher i forhold til de

nugældende regler, men dette kan i så fald blandt andet skyldes, at disse

brancher ikke dækker deres faktiske erstatningsudgifter i dag.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Som nævnt under de almindelige bemærkninger punkt 4, gennemfører ændringen

af lov om forsikringsvirksomhed EU's direktiv af 18. juni 1992 (92/49/EØF) om

samordning af love og administrative bestemmelser om direkte

forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (3.

skadesforsikringsdirektiv) på arbejdsskadeforsikringsområdet.

Den lovpligtige arbejdsulykkesforsikring vil efter 1. januar 1999 ikke

adskille sig fra øvrig skadesforsikringsvirksomhed i relation til lov om

forsikringsvirksomhed og skadesforsikringsdirektiverne.

Den lovpligtige erhvervssygdomsforsikring finansieres efter 1. januar 1999

af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som hverken vil være omfattet af

lov om forsikringsvirksomhed eller skadesforsikringsdirektiverne.

Ved forslaget flyttes finansieringen af erhvervssygdomme og pludselige

løfteskader ud af forsikringsregi, idet der samtidig til sikring af de

fremtidige ydelser m.v. etableres en social sikringsordning.

Da sikringsordningen ikke drives finansielt på privat forsikringsmæssigt

grundlag, vil den ikke være omfattet af 3. skadesforsikringsdirektiv.

Det vil således være i overensstemmelse med 3. skadesforsikringsdirektiv

at etablere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som foreslået, uanset at

det vil indebære, at der ikke sker nogen liberalisering af området for

erhvervssygdomsforsikring og pludselige løfteskader. Det skyldes, at det

følger af artikel 2 i 3. skadesforsikringsdirektiv, at direktivet kun finder

anvendelse på forsikringer m.m., der er omfattet af 1.

skadesforsikringsdirektiv. Erhvervssygdomsområdet er principielt omfattet af

1. skadesforsikringsdirektiv, jf. således direktivets artikel 1 sammenholdt

med punkt A.1 i bilaget til direktivet. Efter artikel 2, stk. 1, litra d,

falder forsikringer, der er omfattet af en lovbestemt social sikringsordning,

imidlertid uden for direktivets anvendelsesområde. Det vurderes, at den

ordning, der foreslås gennemført ved lovforslaget, vil være en social

sikringsordning i den i artikel 2, stk. 1, litra d, forudsatte betydning.

Det kan i denne forbindelse bemærkes, at området for erhvervssygdomme og

pludselige løfteskader på grund af den intense offentlige regulering ikke

hidtil har været drevet som sædvanlig forsikringsvirksomhed. Der vil derfor

ikke være tale om at etablere en social sikringsordning på et område, hvor

der hidtil har været fri erhvervsudøvelse.

Det skal endelig nævnes, at erhvervssygdomsområdet er undtaget fra

skadesforsikringsdirektiverne i langt hovedparten af de øvrige

EU-medlemsstater.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Det foreslås at ændre lovens titel og overskriften til kapitel 1 i

konsekvens af, at finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme og af

pludselige løfteskader foreslås flyttet ud af forsikringsregi. Der henvises

til lovforslagets almindelige bemærkninger om den nye sikringsordning under

punkt 7.

Til nr. 3

Det foreslås at ændre terminologien i loven i konsekvens af, at der ikke

længere er tale om en forsikringsordning, men derimod en sikringsordning.

Bestemmelsens indhold svarer i øvrigt til gældende lovs § 1, stk. 1. Der

henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt 7.

Til nr. 4 og 5

Det foreslås at ændre terminologien i loven i konsekvens af, at der ikke

længere er tale om en forsikringsordning, men derimod en sikringsordning.

Bestemmelsernes indhold bevares i øvrigt uændret. Der henvises til de

almindelige bemærkninger under punkt 7.

Til nr. 6

Det foreslås at ændre overskriften til §§ 5 - 8 i konsekvens af forslaget

om at flytte finansieringen af udgifter til erhvervssygdomme og pludselige

løfteskader ud af forsikringsregi. Arbejdsgiveren får nu pligt til sikre sine

ansatte ved at tegne forsikring mod følger efter ulykkestilfælde og skadelige

påvirkninger og ved at tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

for følger efter erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.

Til nr. 7

Gældende lov indeholder i § 5 bestemmelser, der beskriver arbejdsgiverens

forsikringspligt.

Udgangspunktet er efter stk. 1 i gældende lov, at der pålægges

arbejdsgiveren forsikringspligt for sine beskæftigede. For redere gælder en

særregel i stk. 2 i gældende lov. Arbejdsgiverens forsikringspligt

modificeres ved stk. 3 i gældende lov, hvorefter der ikke er forsikringspligt

for ansatte i privat husholdning eller privat tjeneste, når den samlede

beskæftigelse ikke overstiger 400 timer i et kalenderår.

§ 5 i gældende lov suppleres med hensyn til forsikringspligt af andre

bestemmelser. Således skal fiskere, for hvem mindst 3/5 af årsindtægten

stammer fra fiskeri, tegne forsikring for egen person, jf. gældende lovs § 8.

Offentlige arbejdsgivere, staten, (amts)kommunerne og civillisten har efter

gældende lovs § 45 ikke pligt til at tegne forsikring.

Med forslaget til ny affattelse af § 5 beskrives den fremtidige

sikringspligt. Med forslaget samles bestemmelserne i gældende lovs §§ 5, 8 og

45, der beskriver arbejdsgiverens sikringspligt.

Forslaget til stk. 1 svarer til § 5, stk. 1, i gældende lov.

Forslaget fastslår, at hovedreglen i den nye sikringsordning er, at der er

sikringspligt for alle arbejdsgivere.

Forslaget til stk. 2 svarer til § 5, stk. 2, i gældende lov. Det

foreslås som i gældende lov, at redere for et skib, der er indført eller skal

indføres i Det Danske skibsregister, har sikringspligt overfor enhver person

omfattet af lovens § 1. Sikringspligten omfatter endvidere personer, der helt

eller delvist ejer skibet, og som udfører arbejde på dette.

Forslaget til stk. 3 svarer til § 8 i gældende lov. Bestemmelsen

præciserer, at visse selvstændige fiskere har pligt til at sikre sig selv.

Det foreslås som i gældende lov, at personer, for hvem mindst 3/5 af

årsindtægten stammer fra personligt arbejde ved fiskeri, får pligt til at

tegne forsikring for egen person for følgerne af ulykke og skadelig

påvirkning.

Det foreslås samtidig, at de samme personer får pligt til at tilslutte sig

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for følgerne af pludselige

løfteskader og erhvervssygdomme.

Forslaget til stk. 4 er nyt. Forslaget beskriver, hvorledes

arbejdsgiveren opfylder sin sikringspligt. Arbejdsgiveren får pligt til at

tegne forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger,

og får samtidig pligt til at tilslutte sig Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring mod følgerne af pludselige løfteskader og

erhvervssygdomme. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under

punkt 7.

Forslaget til stk. 5 erstatter § 45 i gældende lov. Det foreslås,

at staten, (amts)kommunerne og civillisten ikke har pligt til at tegne

forsikring mod følger af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, der

forbliver i forsikringsregi.

Forslaget til stk. 6 opretholder princippet i § 5, stk. 3, i

gældende lov. Det foreslås således, at der ikke er forsikringspligt for

ansatte i privat husholdning og privat tjeneste, hvis den samlede

beskæftigelse ikke overstiger 400 timer.

Efter gældende regler udbetales erstatning m.v. til skadelidte i denne

type sager af Arbejdsskadestyrelsen, der efterfølgende fordeler udgiften på

alle forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring. Reglerne for

denne fordeling fastsættes af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med

Finanstilsynet.

Det foreslås at beholde disse regler for ulykkestilfælde og skadelige

påvirkninger.

For pludselige løfteskader og erhvervssygdomme foreslås det, at

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler udgifterne i denne type

sager.

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal

henføre udgifterne til en branchegruppe efter samme principper som ved

skader, hvor der er forsikringspligt. Det foreslås samtidig, at

Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om arbejdsgiverens

branchetilhørsforhold, og at afgørelsen træffes under hensyn til arten af

påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.

Til nr. 8

Bestemmelsen afløser gældende lovs § 6.

Forslaget til stk. 1 er nyt. Med bestemmelsen præciseres hvilke

udgifter, der skal betales henholdsvis af forsikringsselskabet og af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i forbindelse med anmeldte skader.

Endvidere præciseres, at udgifter ved pludselige løfteskader og

erhvervssygdomme skal henføres til en branche. Det foreslås, at

Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om arbejdsgiverens

branchetilhørsforhold.

Forslaget til stk. 2 svarer til § 6, stk. 1, i gældende lov.

Forslaget præciserer hovedreglen for, hvorledes en sikringspligtig

arbejdsgiver udpeges. Det foreslås, at den sikringspligtige arbejdsgiver som

udgangspunkt er arbejdsgiveren i den virksomhed, hvor arbejdsskaden er

opstået.

Forslaget til stk. 3 er nyt, og fastlægger hvordan en

sikringspligtig arbejdsgiver udpeges ved pludselige løfteskader.

Det foreslås, at den sikringspligtige arbejdsgiver som udgangspunkt er

arbejdsgiveren i den virksomhed, hvor den pludselige løfteskade er opstået.

Det er et element i lovens definition af pludselige løfteskader, at

skadelidte skal have belastende løftearbejde i øvrigt. Der kan derfor være

sager, hvor skadelidte har haft rygbelastende arbejde i en længere periode

hos en tidligere arbejdsgiver, men kun i en kort periode hos den

arbejdsgiver, hvor den pludselige løfteskade opstår. Det foreslås derfor at

modificere udgangspunktet, således at det i disse sager bliver muligt at

udpege den tidligere arbejdsgiver som sikringspligtig arbejdsgiver, hvis det

godtgøres, at skaden skyldes arbejde hos den tidligere arbejdsgiver.

Princippet er det samme som kendes i dag ved udpegning af forsikringspligtig

arbejdsgiver ved erhvervssygdomme, jf. gældende lovs § 6, stk. 2.

Forslaget til stk. 4 svarer til § 6, stk. 2, i gældende lov. Det

foreslås således, at den sikringspligtige arbejdsgiver for en skadelidt, der

har pådraget sig en erhvervssygdom, er den arbejdsgiver, i hvis virksomhed

den skadelidte senest før sygdommens påvisning har været ansat. På

tilsvarende vis som ved pludselige løfteskader, gælder dette dog ikke, hvis

det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i en anden virksomhed.

Forslaget til stk. 5 afløser gældende lovs § 6, stk. 3, der

vedrører de såkaldte fordelingssager, hvor det ikke med rimelig sandsynlighed

er muligt at udpege en sikringspligtig arbejdsgiver.

Efter gældende regler udbetaler Arbejdsskadestyrelsen i disse

fordelingssager erstatning m.v. til de skadelidte. Udgifterne fordeles

efterfølgende på de forsikringsselskaber, der har koncession til at drive

arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, staten og de (amts)kommuner, der ikke har

tegnet forsikring efter loven. Reglerne for denne fordeling fastsættes af

Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

Efter forslaget overtager Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring pligten

til at udbetale erstatning m.v. i alle sager om erhvervssygdomme og

pludselige løfteskader. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal henføre

udgifterne til en branche (branchegruppering). Udgifterne henføres som

udgangspunkt til den branchegruppering, hvor den sikringspligtige

arbejdsgiver hører til efter principperne i forslaget til § 6, stk. 2-4.

I de situationer, hvor det ikke er muligt med rimelig sandsynlighed at

henføre skaden til en sikringspligtig arbejdsgiver, foreslås det i forslaget

til ny affattelse af § 6, stk. 5, at henføre skaden og dermed udgifterne til

den branchegruppe, hvor skadelidte især har været udsat for påvirkninger, der

antages at have medført den pågældende sygdom. Det foreslås, at

Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse herom under hensyntagen til arten og

intensiteten af påvirkningerne og den tidsmæssige udstrækning heraf.

Det kan ikke udelukkes, at den foreslåede model over tid kan indebære en

ændret udgiftsfordeling mellem forskellige branchegrupper, idet de kriterier,

Arbejdsskadestyrelsen efter forslaget skal lægge til grund (styrke og

tidsmæssig udstrækning), kan medføre, at enkelte branchegrupper belastes

særligt.

Om opdelingen i branchegrupper henvises til afsnit 7.7. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Med forslaget forlades den nuværende solidariske fordeling af udgifterne

mellem alle arbejdsgivere. I stedet er det alene arbejdsgiverne inden for de

enkelte brancheovergrupper, der bliver solidarisk ansvarlige for udgifterne.

Denne begrænsning i adgangen til solidarisk udgiftsfordeling forventes at

styrke det forebyggende element ved arbejdsskadeforsikringen.

Til nr. 9 - 10, 12 - 13, 15 og 18

Det foreslås at ændre terminologien i loven i konsekvens af, at der ikke

længere er tale om en forsikringsordning, men derimod en sikringsordning.

Bestemmelsernes indhold bevares i øvrigt uændret. Der henvises til de

almindelige bemærkninger under punkt 7.

Til nr. 11

Bestemmelsen foreslås ophævet. Bestemmelsen om sikring af selvstændige

fiskere foreslås flyttet til forslagets § 5, hvor den er indarbejdet som stk.

3.

Til nr. 14

Ændringen er redaktionel og foretages som konsekvens af forslagets § 1,

nr. 7 og 11.

Til nr. 16

Bestemmelsen afløser § 16, stk. 2, i gældende lov og præciserer, at

arbejdsgiverens anmeldepligt omfatter ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger

og pludselige løfteskader.

Arbejdsgiveren har sjældent det kendskab til arbejdstagernes generelle

helbredstilstand, der gør det muligt for arbejdsgiveren at opfylde en

anmeldepligt for erhvervssygdomme.

Arbejdsgivernes anmeldepligt for erhvervssygdomme efter de gældende

regler, skal ses i sammenhæng med, at arbejdsgiveren samtidig med anmeldelsen

skal give oplysning om, hvor denne er forsikret med hensyn til

erhvervssygdomme.

Med den nye sikringsordning er der ikke længere behov for oplysninger om

dette, idet alle arbejdsgivere sikrer deres ansatte mod følger af

erhvervssygdomme og pludselige løfteskader gennem bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Forslaget om at ophæve arbejdsgiverens anmeldepligt for erhvervssygdomme

vurderes ikke at få konsekvenser for antallet af anmeldelser, idet

anmeldelsen af erhvervssygdommene sikres gennem lægers og tandlægers

anmeldepligt i § 18. Allerede i dag modtages langt den overvejende del af

anmeldelserne af erhvervssygdomme fra læger og tandlæger.

Det bemærkes, at arbejdsgiverens anmeldepligt for arbejdsulykker,

skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed og pludselige løfteskader

bevares. Ligeledes bevares arbejdsgiverens pligt til at medvirke ved

sagsoplysningen af konkrete skadesager. Der foreslås tillige indført en

strafbestemmelse for de arbejdsgivere, der ikke medvirker ved

sagsoplysningen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt 8.1.

Til nr. 17

Ændringen er redaktionel og er en følge af forslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 19

Det foreslås, at arbejdsgiveren får pligt til at anmelde ulykkestilfælde,

skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader til det forsikringsselskab,

hvor arbejdsgiveren har tegnet forsikring.

Forslaget indebærer, at pludselige løfteskader skal anmeldes til

forsikringsselskaberne, uanset at finansieringen af udgifterne til

erhvervssygdomme og pludselige løfteskader overgår til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Forslaget skal ses på baggrund af et ønske om et forenklet anmeldessystem,

der ikke giver anledning til tvivl om, hvem der skal modtage anmeldelsen.

Det foreslåede anmeldesystem indebærer således den fordel, at

arbejdsgiveren ikke skal vurdere, om der er tale om et ulykkestilfælde, en

skadelig påvirkning eller en pludselig løfteskade, men at denne vurdering

foretages af forsikringsselskabet.

Finder forsikringsselskabet, at betingelserne for at anerkende skaden som

et ulykkestilfælde er til stede, kan forsikringsselskabet betale eventuelle

behandlingsudgifter efter lovens § 30.

Bliver der tale om erstatning m.v. eller har skaden medført, at skadelidte

ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang sendes sagen efter

reglerne om anmeldelse af arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen. Sager om

pludselige løfteskader sendes altid til Arbejdsskadestyrelsen. Det samme

gælder anmeldelser om dødsfald.

Det bemærkes, at arbejdsgiverens anmeldepligt for erhvervssygdomme

foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 20

Ændringen er en konsekvens af etableringen af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Efter gældende regler fastsætter socialministeren retningslinier for

samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse,

forsikringsselskaberne og kommunerne m.fl. for at koordinere

hjælpeforanstaltningerne for de skadelidte.

Det foreslås, at disse retningslinier også kommer til at gælde for

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der i forhold til skadelidte får de

samme opgaver som forsikringsselskaberne.

Til nr. 21

Ændringen er en konsekvens af etableringen af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Efter gældende regler fastsætter Chefen for Arbejdsskadestyrelsen regler

for anmeldelsen af arbejdsskader, herunder regler for forsikringsselskabernes

medvirken ved anmeldelsen.

Det foreslås, at reglerne også kommer til at gælde for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Det er ved forslagets § 1, nr. 16 og 19, foreslået, at arbejdsgiveren får

pligt til at anmelde ulykker, skadelige påvirkninger af højst 5 dages

varighed og pludselige løfteskader til sit forsikringsselskab. Det foreslås,

at der blandt andet fastsættes regler for, hvornår forsikringsselskabet skal

sende anmeldelser om skader, der ikke kan anerkendes som ulykkestilfælde,

videre til behandling i Arbejdsskadestyrelsen med henblik på anerkendelse som

pludselig løfteskade.

Til nr. 22

Ændringen er en konsekvens af, at finansieringen af udgifterne til

erhvervssygdomme og af pludselige løfteskader foreslås flyttet ud af

forsikringsregi. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om

den nye sikringsordning under punkt 7.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal afholde

udgifter til lægeerklæringer m.v i sager om erhvervssygdomme og pludselige

løfteskader.

Til nr. 23

Ændringen er en konsekvens af, at finansieringen af udgifterne til

erhvervssygdomme og af pludselige løfteskader foreslås flyttet ud af

forsikringsregi. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om

den nye sikringsordning under punkt 7.

Forslaget indebærer, at forsikringsselskaberne skal afholde udgifter til

rejseudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med lægebehandling

m.v. i sager om ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, og at

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal afholde samme type udgifter i

sager om erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.

Udbetalingen sker iøvrigt efter samme principper som i gældende lovs § 22,

stk. 2 og 3.

Til nr. 24

Ændringen er en konsekvens af, at finansieringen af udgifterne til

erhvervssygdomme og af pludselige løfteskader foreslås flyttet ud af

forsikringsregi. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om

den nye sikringsordning under punkt 7.

Ved ændringen præciseres, hvornår det er forsikringsselskabet, og hvornår

det er Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der er forpligtet til at

betale rejseudgifter ved lægebehandling m.v. og tabt arbejdsfortjeneste. Der

er ikke med ændringen tilsigtet ændringer i skadelidtes ret til at få betalt

de pågældende udgifter.

Til nr. 25

Ændringen er en konsekvens af, at finansieringen af udgifterne til

erhvervssygdomme og af pludselige løfteskader foreslås flyttet ud af

forsikringsregi. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om

den nye sikringsordning under punkt 7.

Efter gældende regler har skadelidte en pligt til at underrette

forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen om ændringer af sine

forhold, der kan antages at indebære ændring af en løbende ydelse. Ligeledes

påhviler der forsikringsselskabet og Arbejdsskadestyrelsen en pligt til at

være opmærksom på sådanne ændringer.

Det foreslås, at denne pligt udvides til også at omfatte Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring i de sager, hvor Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring indtræder i stedet for et forsikringsselskab.

Der er ikke med forslaget tiltænkt realitetsændringer i skadelidtes

oplysningspligt m.v.

Til nr. 26

Ændringen er en konsekvens af, at finansieringen af udgifterne til

erhvervssygdomme og af pludselige løfteskader foreslås flyttet ud af

forsikringsregi. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om

den nye sikringsordning under punkt 7.

Til nr. 27

Ændringen er en konsekvens af, at finansieringen af udgifterne til

erhvervssygdomme og af pludselige løfteskader foreslås flyttet ud af

forsikringsregi. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om

den nye sikringsordning under punkt 7.

Efter gældende lov har en ansvarlig skadevolder eller dennes

forsikringsselskab ret til refusion fra arbejdsskadeforsikringsselskabet,

hvis der som følge af arbejdsskaden er udbetalt erstatning eller godtgørelse.

Det foreslås, at den ansvarlige skadevolder eller dennes

forsikringsselskab også får ret til refusion fra Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring i sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.

Der er ikke med forslaget tiltænkt ændringer i erstatningsydelserne til de

skadelidte eller de efterladte.

Til nr. 28

Det foreslås at ændre kapitel 8 som konsekvens af forslaget om at flytte

finansieringen af udgifter ved pludselige løfteskader og erhvervssygdomme ud

af forsikringsregi.

Kapitel 8 kommer herefter til at bestå af 4 dele med en fælles overskrift

(Arbejdsgivernes sikringspligt), nemlig:

- regler om forsikring (ulykker og skadelige påvirkninger) §§ 45 - 49

- regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (pludselige

løfteskader og erhvervssygdomme) §§ 50 - 52

- regler om bidragsfastsættelse (pludselige løfteskader og

erhvervssygdomme) § 53 og

- fælles bestemmelser (administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsens og

Den Sociale Ankestyrelses administration, renter m.v.) §§ 53 A og 53 B

Bestemmelsen i gældende lovs § 45 om, at staten, kommunerne og civillisten

ikke har pligt til at tegne forsikring, er flyttet til forslagets § 5, stk.

5.

Om forsikring mod følger af ulykkestilfælde og skadelige

påvirkninger

Forslagets § 45 svarer til § 46 i gældende lov, idet det bemærkes,

at § 46, stk. 2, ophæves.

Forslaget præciserer, at de sikringspligtige arbejdsgivere har pligt til

at tegne forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger

i et forsikringsselskab, der udbyder denne forsikring.

Bestemmelsen i gældende lovs § 46, stk. 2, må nu karakteriseres som

overflødig. Ved lov nr. 1225 af 22. december 1993 blev

ulykkesforsikringsforbundenes monopol ophævet. Forsikringsforbund anses efter

lov om forsikringsvirksomhed som forsikringsselskaber. Desuagtet blev det

fundet hensigtsmæssigt i forbindelse med lovændringen i § 46, stk. 2, at

præcisere forsikringsforbundenes fuldstændige ligestilling med

forsikringsselskaber. Behovet for denne præcision skønnes ikke fortsat

påkrævet.

Forslagets § 46 svarer til § 47 i gældende lov.

Forslaget fastlægger, at en forsikringspligtig arbejdsgiver, der ikke har

tegnet forsikring mod følger af ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger,

er forpligtet til at betale den præmie, der er unddraget

forsikringsselskabet.

Forslagets § 47 svarer til § 48 i gældende lov.

Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen forlods afholder udgifterne til

erstatning og godtgørelse m.v. i de sager, hvor arbejdsgiveren ikke har

tegnet forsikring mod følger af ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger.

Det foreslås videre, at arbejdsgiveren skal refundere

Arbejdsskadestyrelsen de udbetalte erstatnings- og godtgørelsesbeløb, og at

arbejdsgiveren kan fritages for betaling, når der har foreligget undskyldende

omstændigheder.

Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om eventuel

fritagelse.

Med den foreslåede ændring sigtes ikke til ændring i praksis for

fritagelse for betaling.

Udgangspunktet i Arbejdsskadestyrelsens praksis er, at

Arbejdsskadestyrelsen hverken fritager arbejdsgiveren for betaling eller

eftergiver arbejdsgiveren beløbet.

Forslagets § 48 svarer til § 49 i gældende lov.

Bestemmelsen fastslår, at forsikringsselskabet overtager risikoen efter

loven, selv om selskabet er gået ud fra urigtige forudsætninger om ansvarets

art og omfang.

Forslagets § 49 svarer til § 51 i gældende lov. Der er foretaget

enkelte sproglige ændringer af bestemmelsen.

Det foreslås, at den gældende bestemmelse om solidarisk hæftelse mellem

forsikringsselskaberne i tilfælde af, at et forsikringsselskab ophører med

sin virksomhed, bevares.

Om sikring mod følger af pludselige løfteskader og

erhvervssygdomme

Det foreslås at opbygge et nyt parallelt regelsæt ad modum bestemmelserne

i forslagets §§ 45 - 49 for arbejdsgivernes pligt til at tilslutte sig

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (sikringspligt) til finansiering af

udgifterne ved pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.

Det foreslås, at bestemmelserne anbringes i kapitel 8 sammen med

bestemmelserne om forsikringspligt, men adskilt fra disse.

Bestemmelserne er indarbejdet som §§ 50 - 52.

Forslagets § 50 er nyt og pålægger sikringspligtige arbejdsgivere

en pligt til at tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for så

vidt angår sikring mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.

Bestemmelsen svarer således til forslagets § 45 om forsikring mod følger af

ulykker og skadelige påvirkninger.

Det foreslås, at alle sikringspligtige arbejdsgivere får pligt til at

betale til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det gælder også for

Staten, kommunerne og civillisten.

Endvidere er der i forslaget til § 50, stk. 2, indarbejdet en regel

ad modum forslagets § 48. Efter denne bestemmelse hæfter Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring selv om institutionen ved fastsættelsen af

arbejdsgiverens bidrag er gået ud fra urigtige forudsætninger om risikoens

art og omfang.

I tilknytning til reglen i stk. 2 er det i § 50, stk. 3 ,

foreslået, at arbejdsgiveren får en pligt til at meddele Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring enhver oplysning af betydning for fastsættelsen af

bidrag. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring får især behov for kendskab

til arbejdsgiverens produktion m.v., antallet af ansatte og på sigt også

fordelingen af de ansatte på arbejdsfunktioner.

Forslagene til § 51 indeholder processuelle regler om

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings mulighed for inddrivelse ved

forsinket betaling af bidrag og rente m.v. heraf.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil få en vidtgående adgang til at

opkræve bidrag hos arbejdsgiverne. Der skønnes derfor ikke at være behov for

bestemmelser om fremgangsmåden i tilfælde af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings konkurs. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan

få likviditetsproblemer, men aldrig soliditetsproblemer.

Med hensyn til baggrunden for at oprette Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

under punkt 7.

Forslaget i § 52 svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i

forslagets § 47.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler

udgifterne til erstatning og godtgørelse m.v., i de sager, hvor

arbejdsgiveren ikke har betalt bidrag.

Det foreslås, at arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring de udbetalte beløb, og at arbejdsgiveren kan fritages

for betaling, når der har foreligget undskyldende omstændigheder. Det

foreslås, at det bliver Arbejdsskadestyrelsen, der træffer afgørelse om

eventuel fritagelse. På denne måde sikres en ensartet praksis for alle typer

af arbejdsskader, idet det efter forslagets § 47 er Arbejdsskadestyrelsen,

der træffer disse afgørelser for så vidt angår ulykkestilfælde og skadelige

påvirkninger.

Arbejdsskadestyrelsens hidtidige praksis for eftergivelse og fritagelse

efter gældende lovs § 47 vil finde tilsvarende anvendelse i disse tilfælde,

jf. bemærkningerne til forslaget til ny affattelse af § 47.

Fastsættelse af det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

Det foreslås i forslaget til § 53 , at de hidtil

forsikringspligtige arbejdsgivere også i fremtiden skal afholde udgifterne

til erstatninger m.v. i forbindelse med erhvervssygdomme og pludselige

løfteskader.

Ved de sikringspligtige arbejdsgivere forstås de arbejdsgivere, der har

antaget arbejdskraft som angivet i lovens § 1.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal beregne den

enkelte arbejdsgivers bidrag til sikringsordningen ud fra arbejdsgiverens

tilhørsforhold til en branchegruppe, antal ansatte hos arbejdsgiveren og

arbejdsgiverens risiko.

Det foreslås, at det sker på baggrund af en opgørelse over de samlede

udgifter, der skal dækkes af sikringsordningen. Der henvises til afsnit 7.7.

i lovforslagets almindelige bemærkninger med hensyn til hvilke udgifter, der

skal dækkes.

Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inddeler

arbejdsgiverne i en række branchegrupper, der fungerer som lukkede økonomiske

kredsløb både i forhold til sikringsordningen og i forhold til den

supplerende belønningsordning. Udgangspunktet for denne brancheopdeling kan

være DB 93. Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

samler brancherne i branchegrupper, der er homogene, både ud fra et

produktionsmæssigt og ud fra et skaderisikomæssigt synspunkt. Det forudsættes

endvidere, at bidraget fastsættes på baggrund af de udgifter, som den enkelte

arbejdsgiver forventes at påføre AES således, at der ikke sker nogen

systematisk omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere.

Det præciseres i stk. 5, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

opkræver afgifter m.v. i henhold til forskellige love. Som eksempler på

sådanne afgifter kan nævnes betaling til Arbejdsskadestyrelsens og Den

Sociale Ankestyrelses administration, jf. § 53 A i denne lov og betaling til

Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter, jf. § 68 i lov om arbejdsmiljø.

Afgifterne fordeles mellem de bidragspligtige arbejdsgivere i

overensstemmelse med de pågældende bestemmelser.

Der henvises til afsnit 7.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger med

hensyn til den foreslåede bidragsordning.

Om fælles bestemmelser om betaling for administration, forrentning og

udpantning

Forslaget til § 53 A svarer til § 53 i gældende lov.

Det foreslås, at forsikringsselskaberne, Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, kommuner, der ikke har tegnet forsikring og

statsinstitutioner, der er omfattet af Statens adgang til selvforsikring,

herunder selvejende institutioner og lignende, skal betale bidrag til

Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration efter

samme regler som i dag.

Det bemærkes, at der med bemyndigelsen til socialministeren alene er tale

om en bemyndigelse til at fastsætte processuelle regler for opkrævningen af

administrationsbidraget.

Med forslaget til § 53 B foreslås det, at de erstatnings- og

godtgørelsesbeløb efter §§ 5, stk. 6, 47, stk. 1 og 5 samt 52, der er udlagt

af Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,

forrentes på samme måde, som de beløb forrentes med en årlig rente, der

svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til dag

pengemarkedsrente.

Forslaget om forrentning af de udlagte beløb svarer til bestemmelse om

forrentning af samme beløb i gældende lovs § 50.

Det foreslås i stk. 2 at give forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring udpantningsret for præmier (forsikringsselskaberne),

bidrag (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring), påløbne renter og andre

omkostninger, når arbejdsgiveren ikke betaler rettidigt.

Bestemmelsen svarer for så vidt angår præmier, påløbne renter og andre

omkostninger til den gældende bestemmelse i § 210 i i lov om

forsikringsvirksomhed.

Det foreslås, at bestemmelsen også kommer til at gælde for bidrag, påløbne

renter og andre omkostninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Til nr. 29

Forslaget erstatter § 55, stk. 1 og 2, i gældende lov.

Det foreslås som i gældende lov, at skadelidte eller dennes efterladte kan

indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelser for Den Sociale Ankestyrelse.

Samtidig foreslås det, at forsikringsselskabet kan indbringe

Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i sager om ulykkestilfælde og skadelige

påvirkninger for Den Sociale Ankestyrelse.

Som en konsekvens af forslaget om at flytte finansieringen af udgifter til

erhvervssygdomme og af pludselige løfteskader ud af forsikringsregi foreslås

det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring får samme status i disse

sager, som forsikringsselskaberne har i sager om ulykkestilfælde og skadelige

påvirkninger. Det vil sige, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring får

adgang til at indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i disse sager for

Den Sociale Ankestyrelse.

Med forslaget til § 55, stk. 2, foreslås, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring kan anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om

arbejdsgiverens branchetilhørsforhold til Den Sociale Ankestyrelse.

Til nr. 30

Ændringen er redaktionel.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anke over

Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i sager om pludselige løfteskader og

erhvervssygdomme får opsættende virkning på samme måde som

forsikringsselskabernes anke i sager om ulykker og skadelige påvirkninger.

I øvrigt svarer bestemmelsen til gældende lov.

Til nr. 31

Bestemmelsen er ny.

Arbejdsskadeudvalget anbefalede i betænkning 1282/94 at indføre en

ankeadgang for arbejdsgiverne med hensyn til afgørelser truffet af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (Arbejdsskadepoolen) med hensyn til

bidragsfastsættelse og belønning. Arbejdsskadeudvalget anbefalede, at

afgørelserne kunne indbringes for Arbejdsskaderådet. Som det fremgår af

afsnit 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der ikke fundet grundlag

for at oprette Arbejdsskaderådet.

Det foreslås derfor at oprette et ankenævn, der kan behandle klager over

fastsættelsen af bidrag og belønning. Ankenævnet træffer den endelige

administrative afgørelse.

Det foreslås, at ankenævnet sammensættes af en formand og 4 andre

medlemmer.

Det foreslås, at klageren skal betale et beløb på 500 kr. for at få en sag

behandlet ved ankenævnet. Beløbet betales tilbage, hvis klageren får helt

eller delvis medhold. Øvrige udgifter ved ankenævnets oprettelse og drift

betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Til nr. 32

Efter gældende lov har Erhvervssygdomspoolen adgang til at indbringe sager

efter gældende lovs § 6, stk. 3, (fordelingssager) og § 48 (sager, hvor den

forsikringspligtige arbejdsgiver har undladt at tegne forsikring) for Den

Sociale Ankestyrelse. Ankeadgangen i disse sager overtages med lovforslaget

af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for så vidt angår erhvervssygdomme

og pludselige løfteskader.

Det foreslås, at adgangen til at indbringe sager om ulykkestilfælde, der

henføres til forslagets § 47 (gældende lov § 48), til Den Sociale

Ankestyrelse, overføres til Rådet for Dansk Forsikring og Pension.

Det foreslås samtidig, at Rådet for Dansk Forsikring og Pension får adgang

til at indbringe sager om ulykkestilfælde, der henføres til bestemmelsen i

forslagets § 5, stk. 6 (gældende lov § 5, stk. 3), for Den Sociale

Ankestyrelse.

Herefter vil der altid være 2 ankeberettigede i skadesager efter loven.

Til nr. 33

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 34

Bestemmelserne er nye.

Ved bestemmelserne oprettes Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der

skal finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.

Institutionen skal tillige administrere den supplerende belønningsordning.

Der henvises til afsnit 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger og for

så vidt angår den supplerende belønningsordning til det forslag til ændring

af lov om arbejdsmiljø, som arbejdsministeren har fremsat samtidig med dette

lovforslag.

Ved forslagets § 57 A oprettes Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring. Institutionens opgaver og bestyrelsens sammensætning

beskrives.

Det forudsættes, at bestyrelsens udgifter såsom diæter, honorarer m.v.

holdes inden for rammerne af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

administrationsudgifter. Ligeledes forudsættes, at bestyrelsen ikke får et

selvstændigt sekretariat, men må få udført sekretariatsopgaver i

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og inden for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings udgiftsramme.

Det foreslås i stk. 7 , at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring overlader administrationen til ATP, der har de

nødvendige beregnings- og opkrævningsrutiner m.v.

Ved forslagets §§ 57 B og 57 C fastlægges, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring skal have ansat en af Finanstilsynet godkendt

ansvarshavende aktuar, på grund af de betydelige aktuarmæssige funktioner i

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det er derfor hensigtsmæssigt, at

aktuarens rolle bliver lovfæstet på samme måde, som det er sket for

livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Herigennem understreges, at

aktuaren har nogle selvstændige kontrolopgaver med dertil hørende rettigheder

og pligter. Kravet om årlig beretning fra aktuaren indebærer, at

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil være underlagt samme krav, som

gælder for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Tilsvarende bestemmelser findes i §§ 89 og 93 i lov om

forsikringsvirksomhed.

Ved forslagets §§ 57 D - 57 G lovfæstes de overordnede

regnskabsprincipper og bestemmelser om revision. Finanstilsynet tillægges

hjemmel til administrativt at fastsætte de detaljerede bestemmelser.

Bestemmelserne er udarbejdet med udgangspunkt i lignende regler på det øvrige

finansielle område, herunder forsikringsselskaber, pensionskasser samt ATP.

Ved forslagets §§ 57 H - 57 J fastlægges Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings investeringsregler. Det fastslås, at bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal forvalte ordningens midler til

størst mulig gavn for ordningen. Det er fundet hensigtsmæssigt med henblik

herpå udtrykkeligt i loven at medtage en bestemmelse om, at bestyrelsen ved

placeringen af midler skal tilstræbe en betryggende sikkerhed, en

opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning. I lighed

med, hvad der er tilfældet for forsikringsselskaber og pensionskasser, har

man, uanset at hovedprincipperne for midlernes anbringelse er angivet, fundet

det nødvendigt i lovforslaget at opregne de placeringsmuligheder, som

foreslås benyttet.

Placeringsbestemmelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tager

udgangspunkt i det regelsæt, der finder anvendelse for ATP. Efter de for ATP

gældende regler skal mindst 65 pct. af aktiverne være placeret i aktiver, der

anses for særligt sikre (guldrandede aktiver). Der foreslås en begrænsning på

2 pct. på risikoen på en enkelt virksomhed, dog 3 pct. for lande omfattet af

zone A, jf. bilag A til lovforslaget. Begrænsningen gælder ligeledes for ATP.

Endelig foreslås, at der gives Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

mulighed for at oprette datterselskaber, der kan drive børsmæglervirksomhed

svarende til, hvad der gælder for ATP.

Der er som for ATP lagt op til, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings valutaeksponering eller renteeksponering ikke

reguleres. Det foreslås imidlertid, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings bestyrelse fastsætter nærmere regler om valutakurs-

og renterisici.

Ved forslagets §§ 57 K - 57 P fastlægges Finanstilsynets

tilsynsbeføjelser i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Herved fremgår, at det ikke er Finanstilsynets opgave at føre tilsyn med og

tage stilling til spørgsmål om konkret bidragsberegning, administrative

spørgsmål m.v. Finanstilsynet påser således alene, hvorvidt Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser. Herudover

påser Finanstilsynet overholdelse af bestemmelserne i forslagets §§ 57 H - 57

J (Investeringsregler). Reglerne svarer til det, der i øvrigt gælder på

skadeforsikringsområdet.

Det pålægges Finanstilsynet, at udarbejde en årlig beretning til

socialministeren om tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Til nr. 35

Ændringen er redaktionel.

Bestemmelsen svarer iøvrigt til gældende lovs § 59. Det foreslås, at

ydelser efter loven fortsat ikke kan danne grundlag for regreskrav mod en

ansvarlig skadevolder.

Til nr. 36

Det foreslås at ændre terminologien i bestemmelsen som konsekvens af, at

der ikke længere er tale om en forsikringsordning, men derimod en

sikringsordning. Bestemmelsen svarer i øvrigt til gældende lovs § 60.

Til nr. 37

Ændringen er en konsekvens af, at finansieringen af udgifterne ved

erhvervssygdomme og pludselige løfteskader foreslås flyttet ud af

forsikringsregi. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om

den nye sikringsordning under punkt 7.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ved skader under

forsøg på redning af menneskeliv ligesom forsikringsselskaberne skal lægge

erstatningsydelserne ud i første omgang for efterfølgende at få udgifterne

refunderet af statskassen.

Bestemmelsen svarer iøvrigt til gældende lovs § 63, stk. 1.

Til nr. 38

Ændringen er en konsekvens af, at finansieringen af udgifterne ved

erhvervssygdomme og pludselige løfteskader foreslås flyttet ud af

forsikringsregi. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om

den nye sikringsordning under punkt 7.

Det foreslås at lade Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring overtage

risikoen for følger af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der opstår

under udførelse af borgerlige eller kommunale ombud. Det forudsættes, at

disse udgifter finansieres af statens og de kommunale arbejdsgiveres bidrag

til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Bestemmelsen svarer i øvrigt til gældende lovs § 64.

Til nr. 39

Det foreslås, at de personer, der deltager i behandling af skadesager i

Arbejdsskadestyrelsen, ikke kan være ansat i eller tage del i ledelse af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Efter gældende lov kan ansatte i Arbejdsskadestyrelsen ikke være ansat i

eller tage del i ledelsen af forsikringsselskaber, der driver

arbejdsskadeforsikringsvirksomhed.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om etablering af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, der efter forslaget skal varetage den daglige

administration af sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.

Til nr. 40

Bestemmelsen afløser § 67 i gældende lov.

Efter gældende regler er der straf i form af bøde for arbejdsgivere, der

- ikke tegner forsikring,

- ikke holder forsikringen i kraft, eller

- ikke anmelder indtrufne skader.

Efter forslaget til § 67, stk. 1, foreslås det at indføre bødestraf

for arbejdsgivere, der ikke tilslutter sig Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring for følger af erhvervssygdomme eller pludselige

løfteskader eller undlader at tegne forsikring mod følger af ulykkestilfælde

eller skadelige påvirkninger.

Med forslaget til § 67, stk. 2, kan arbejdsgivere, der undlader at

holde en forsikring i kraft eller at betale bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde.

Samtidig foreslås det i § 67, stk. 3, der er ny, at indføre

bødestraf for arbejdsgivere, der ikke medvirker i Arbejdsskadestyrelsens

sagsoplysning af anmeldte skader. Bødestraf for ikke at medvirke i

sagsoplysningen er en følge af forslagets § 1, nr. 16, hvorefter

arbejdsgiverens anmeldepligt for erhvervssygdomme er ophævet.

Stk. 4 svarer til stk. 3 og 4 i gældende lov. Bestemmelsen er omformuleret

på baggrund af ændringer i straffeloven.

Til § 2

Til nr. 1

Bestemmelsen svarer i princippet til § 168 b i lov om

forsikringsvirksomhed vedrørende opløsning af selskaber, der driver

livsforsikring. Det bemærkes imidlertid, at der i bestemmelsen åbnes mulighed

for, at arbejdsulykkeforsikringsbestande tages under administration af

Arbejdsskadestyrelsen ved virksomhedsophør. Denne mulighed er ingen

nyskabelse, idet dette hidtil har været lovhjemlet i lov om

forsikringsvirksomhed § 210 l, jf. bemærkningerne til ophævelsen af denne

bestemmelse.

Arbejdsskadeforsikringens ordning, hvor skadelidte almindeligvis er 3.

parten og ikke forsikringstageren, er til hinder for at tillade opløsning ved

samtykke fra hver enkelt forsikringstager.

Til nr. 2

Ophævelse af §§ 210 a og 210 b.

Artikel 29 i 3. skadesforsikringsdirektiv tillader ikke Finanstilsynets

forudgående godkendelse af forsikringsbetingelser m.v. Koncessionsansøgning

til lovpligtig arbejdsulykkesforsikring vil herefter tage udgangspunkt i de

bestemmelser, som er gældende for øvrig skadesforsikringsvirksomhed, jf. § 29

i lov om forsikringsvirksomhed.

Ophævelse af § 210 c.

Forsikringsselskaber, der driver arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, har

hidtil skulle indgå i en fællesordning (pool) med det formål at udligne

udgifterne ved løntalsregulering af de løbende ydelser blandt selskaberne på

en ikke-konkurrenceforvridende måde.

Fællesordningen (poolen) for løntalsregulering vil ikke kunne opretholdes

efter gennemførelsen af 3. skadesforsikringsdirektiv. Finanstilsynet har på

denne baggrund de senere år skærpet kravene til selskabernes hensættelser for

løbende ydelser, således at disse ud fra, hvad der med rimelighed kan

forudses, vil være tilstrækkelige til at dække fremtidige

løntalsreguleringer.

Ophævelse af § 210 d.

En tilsvarende bestemmelse bevares i § 48 i lov om sikring mod følger af

arbejdsskade.

Ophævelse af § 210 e.

Forsikringsselskaber, som driver arbejdsskadeforsikring, har hidtil skulle

foretage en særlig hensættelse til dækning af løbende ydelser efter lov om

forsikring mod følger af arbejdsskade. Bortfaldet af særreglerne og

udligningsordningerne på arbejdsskadeområdet ændrer ikke på dette forhold.

Finanstilsynet vil som en følge af udligningsordningernes bortfald skærpe

tilsynet med selskabernes solvens og i særdeleshed med selskabernes

hensættelser. Hjemmelen til en sådan skærpelse findes allerede i §§ 123 og

240 i lov om forsikringsvirksomhed.

Ophævelse af § 210 f.

Finanstilsynet har hidtil haft en særlig hjemmel i § 210 f til at

fastsætte nærmere regler for værdiansættelse af aktiver til dækning af

hensættelser for løbende ydelser.

Såfremt der fremover måtte opstå behov for særlige regler for

værdiansættelse af aktiver til dækning af hensættelser til løbende ydelser,

vil dette være muligt med hjemmel i § 123 i lov om forsikringsvirksomhed.

For midler svarende til hensættelser til dækning af løbende ydelser har

der hidtil været særlige investeringsregler, herunder regler om, at der

skulle føres et register over aktiverne.

Ved ophævelsen af § 210 f, stk. 2, vil investeringsreglerne vedrørende

arbejdsulykkeforsikringsvirksomhed fremover svare til bestemmelserne for

øvrig skadesforsikringsvirksomhed, jf. kapitel 14 a i lov om

forsikringsvirksomhed. Der vil således ikke skulle føres et register over

aktiver.

Ophævelse af § 210 g.

Selskaber, der driver arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, har hidtil været

forpligtet til at fastsætte præmierne således, at der, udover hvad der er

nødvendigt til dækning af de forsikringsmæssige risici efter loven, kun

opkræves, hvad der er nødvendigt til dækning af omkostningerne ved

administration. Finanstilsynet har fastsat de nærmere regler for denne

beregning.

Disse regler vil fremover ikke kunne håndhæves over for udenlandske

forsikringsselskaber og ophæves derfor.

Arbejdsulykkeforsikringsvirksomhed vil efter ophævelsen af reglerne ikke

adskille sig fra øvrig skadesforsikringsvirksomhed for så vidt angår

bestemmelser vedrørende fastsættelse af tariffer.

Selskaber, der tegner lovpligtig erhvervssygdomsforsikring har hidtil

skulle indgå i en fællesordning (pool) til overtagelse af

erhvervssygdomsrisici.

Den lovpligtige erhvervssygdomssikring vil efter 1. januar 1999 blive

finansieret via Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Grundlaget for den

hidtidige fællesordning (pool) til overtagelse af erhvervssygdomme bortfalder

dermed.

Ophævelse af § 210 h.

Forsikringsselskaber, der driver arbejdsskadeforsikringsvirksomhed har

hidtil i medfør af § 210 h været berettiget til uden varsel at regulere de

fastsatte præmier under visse omstændigheder.

Med oprettelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og de øgede

krav til de forsikringsmæssige hensættelser, jf. bemærkningerne til ophævelse

af § 210 e, bortfalder grundlaget for denne bestemmelse.

Ophævelse af § 210 i.

En tilsvarende bestemmelse indsættes i lov om sikring mod følger af

arbejdsskade, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 28.

Ophævelse af § 210 l.

En tilsvarende bestemmelse indsættes som ny § 168 c i lov om

forsikringsvirksomhed. Der henvises til bemærkningerne vedrørende denne

bestemmelse.

Ophævelse af § 210 m.

En tilsvarende bestemmelse indsættes som 2. pkt. i § 251, stk. 2, i lov om

forsikringsvirksomhed. Der henvises til bemærkningerne vedrørende denne

bestemmelse.

Til nr. 3

Bestemmelsen svarer med de afvigelser, som forholdene nødvendiggør, til

den gældende bestemmelse i § 210 m i lov om forsikringsvirksomhed, som

ophæves.

Tages et forsikringsselskabs arbejdsskadeforsikringsbestand under

administration, skal alle skader, der er anmeldt efter datoen for

beslutningen om at sætte bestanden under administration, indberettes til

Arbejdsskadestyrelsen, jf. § 49, stk. 1, i lov om sikring mod følger af

arbejdsskade.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven både for så vidt angår lov om

forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed som

udgangspunkt træder i kraft den 1. januar 1999.

Det indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal være fuldt

etableret denne dato.

Det foreslås i stk. 2 , at bestemmelserne om Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

lovtidende. På denne måde kan bestyrelsen udpeges inden 1. januar 1999 med

henblik på at forberede institutionens start pr. 1. januar 1999.

Den nye struktur skal være på plads senest den 1. januar 1999. Det

forudsætter, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

udpeges så tidligt, at den kan forberede den nye struktur og udføre en række

opgaver i tilknytning til den supplerende belønningsordning.

Bestyrelsen kan således indgå aftaler med de nuværende ejere af

Forsikringsselskabet for Erhvervssygdomme A/S om køb af FFE. Bestyrelsen kan

videre indgå aftaler om lån til finansiering af købet.

Det forudsættes, at FFE og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring ultimo 1998 arbejder sammen om beregning af

arbejdsgivernes bidrag for 1999 og opkrævningen heraf.

Samtidig er bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

tillagt opgaver i forbindelse med den supplerende belønningsordning. Der

henvises til afsnit 5 og 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til

arbejdsministerens forslag til lov om ændring af arbejdsmiljøloven, der er

fremsat samtidig med dette lovforslag.

Det foreslås i stk. 3 , at de nye regler finder anvendelse på

ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, der indtræder på

ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Det indebærer, at sager om ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger fra

denne dato fortsat finansieres i et forsikringssystem.

De særlige regler i lov om forsikringsvirksomhed om arbejdsskadeforsikring

bliver ophævet. Det gælder især reglen om »Løntalspoolen« og reglen

om avancebegrænsningsregnskab.

Også udenlandske forsikringsselskaber kan fra denne dato udbyde

forsikring.

Det foreslås videre, at de nye regler om finansiering af erhvervssygdomme

og pludselige løfteskader finder anvendelse for skader, der anmeldes på

ikrafttrædelsesdagen eller senere.

For erhvervssygdomme og pludselige løfteskader overtager Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring forpligtelsen til at finansiere alle nye skader, der

anmeldes den 1. januar 1999 eller senere.

For erhvervssygdommene efter § 9, nr. 4, i gældende lov bemærkes, at en

sag kan være afvist før 1. januar 1999 med den begrundelse, at den pågældende

sygdom ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Ændres

fortegnelsen efter 1. januar 1999, og kommer den pågældende sygdom nu på

fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan sagen »genanmeldes«. Denne

genanmeldelse betyder, at skaden vil blive betragtet som en ny sag, der skal

finansieres efter de nye regler i forslaget til § 53, i § 1, nr. 28.

Er en erhvervssygdomssag anmeldt og anerkendt før 1. januar 1999, og

bliver der efter 1. januar 1999 tale om erstatning og godtgørelse m.v., skal

erstatningen og godtgørelsen finansieres af forsikringsselskaberne. Det samme

gælder, når sagen er anmeldt før 1. januar 1999, men først anerkendt efter 1.

januar 1999.

Hvis et forsikringsselskab ønsker at overdrage sin nuværende bestand af

erhvervssygdomsforsikringer til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

benyttes bestemmelserne i stk. 4 - 7, som svarer til bestemmelserne i

§ 157 i lov om forsikringsvirksomhed om overdragelse af en forsikringsbestand

fra et forsikringsselskab til et andet.

Finanstilsynets godkendelse af overdragelsen skal sikre, at aftalen mellem

forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er forsvarlig

over for de implicerede parter, herunder øvrige arbejdsgivere, som indbetaler

bidrag. Det sikres således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

modtager et vederlag fra forsikringsselskabet, som modsvarer den

forpligtelse, der overtages i forbindelse med bestandens overdragelse.

Det bemærkes, at sager om erhvervssygdomme, der er anmeldt og anerkendt

efter lovgivningen før 1. april 1978 (ulykkesforsikringsloven) ikke udgør

noget problem, idet disse sager forsikringsmæssigt er defineret som

ulykkestilfælde. Det indebærer, at disse sager fortsat finansieres gennem det

forsikringsselskab, hvor de i sin tid er henført til.

Det foreslås, at forsikringsselskabernes overdragelse af

erhvervssygdomsforsikringsbestande til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring sker med virkning fra 1. januar 1999.

Skulle der i enkelte selskaber være administrative årsager til, at

ansøgningen om overdragelse ikke kan ske inden 1. juli 1999, foreslås det, at

Finanstilsynet kan tillade, at ansøgningen om overdragelse sker på et senere

tidspunkt, dog senest 1. juli 2000.

Det foreslås i stk. 8, at arbejdsgivere, der ikke har tagnet forsikring,

kan overdrage forpligtelserne til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring med

Finanstilsynets tilladelse. Herved sikres disse arbejdsgivere pligter og

rettigheder, som svarer til forsikringsselskaberne, jf. § 3, stk. 4 og

bemærkningerne til denne bestemmelse.

Endelig foreslås det i stk. 9 at overføre erhvervssygdomssager og

sager om pludselige løfteskader, der er anmeldt før 1. januar 1999, og som af

Arbejdsskadestyrelsen er henført til § 5, stk. 3, § 6, stk. 3 eller § 48, i

gældende lov om forsikring mod følger af arbejdsskade til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

På denne måde samles flest mulige udgifter vedrørende erhvervssygdomme og

pludselige løfteskader i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Der er tale om udgifter i følgende typer af sager:

1) § 5, stk. 3, i gældende lov. Der er tale om sager, hvor der ikke er

nogen forsikringspligtig arbejdsgiver. Udgifterne i disse sager finansieres i

dag af forsikringsselskaber, der har koncession til at tegne

arbejdsskadeforsikring.

Der er tale om en mindre udgift. Udgiften er på finanslov 1997 ansat til

5,2 millioner kr. Denne udgift omfatter primært ulykker, der ikke overføres

til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

2) § 6, stk. 3, i gældende lov. Der er tale om sager, hvor der ikke med

rimelig sandsynlighed kan udpeges en forsikringspligtig arbejdsgiver.

Udgifterne i disse sager finansieres i dag af de forsikringsselskaber, der

har koncession til at drive erhvervssygdomsforsikringsvirksomhed, staten og

de kommuner der ikke har tegnet forsikring efter loven.

Der er tale om en betydelig udgift. Udgiften er på finanslov 1997 ansat

til 182,3 mio. kr. Denne udgift omfatter alene erhvervssygdomme.

3) § 48 i gældende lov. Der er tale om sager, hvor arbejdsgiveren ikke har

opfyldt sin forsikringspligt. Der kan også være tale om, at arbejdsgiverens

virksomhed er ophørt, og det ikke har været muligt at udpege et

forsikringsselskab.

Udgifterne i disse sager finansieres i dag af de forsikringsselskaber, der

har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.

Der er tale om en mindre udgift. Udgiften er på finanslov 1997 ansat til

15,3 mio. kr. og omfatter både erhvervssygdomme og ulykker. Udgifter til

ulykker overføres ikke til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Der henvises til afsnit 7.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

De endelige opgørelser i fællesordningen (poolen) for løntalsregulering af

løbende ydelser, fællesordningen (poolen) til overtagelse af

erhvervssygdomsrisici og avancebegrænsningsregnskabet foreligger af

administrative årsager først i løbet af 1999. Det foreslås derfor i stk.

1 , at Finanstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens nuværende hjemmel til at

fastsætte nærmere regler for regnskabsåret 1998 fortsat er gældende, indtil

de endelige opgørelser for regnskabsåret foreligger.

Det foreslås i stk. 2 , at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring kan lade arbejdsgiverens bidragspligt bortfalde helt

eller delvis i en periode efter 1. januar 1999 for enkelte arbejdsgivere.

Formålet med bestemmelsen er at undgå, at sikringspligtige arbejdsgivere

betaler for afdækning af samme risici til såvel et forsikringsselskab som til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Bestemmelsen er således møntet på

sikringspligtige arbejdsgivere, som forud for lovens fremsættelse, har

indgået en aftale med et forsikringsselskab om erhvervssygdomsdækning i en

periode efter 1. januar 1999, og som ikke har haft nogen mulighed for at

opsige aftalen inden denne dato. Bestemmelsen indebærer videre, at den

pågældende arbejdsgiver ikke kan deltage i den supplerende belønningsordning

efter arbejdsmiljølovens regler.

Til § 5

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven

ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med

de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Der henvises til

afsnit 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Skriftlig fremsættelse (26. november 1997)

Socialministeren (Karen Jespersen):

Jeg skal tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om forsikring mod følger af

arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed. (Indførelse af en ny struktur

på arbejdsskadeområdet, oprettelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

og ophævelse af forsikringstekniske særregler om arbejdsskadeforsikring

m.v.).

(Lovforslag nr. L 104).

I forbindelse med Folketingets drøftelse af lovforslaget til gældende lov

om forsikring mod følger af arbejdsskade var der bred enighed om, at det var

vigtigt at forebygge arbejdsskader. På denne baggrund nedsatte den daværende

socialminister et udvalg (Arbejdsskadeudvalget), der skulle overveje

mulighederne for at skabe yderligere motivation for arbejdsgiverne til at

forebygge arbejdsskader både inden for det eksisterende

arbejdsskadeforsikringssystem og inden for et alternativt arbejdsskadesystem.

Arbejdsskadeudvalget afgav betænkning i december 1994 (betænkning 1282/94

om arbejdsskadeforsikring m.v.).

Arbejdsskadeudvalget beskrev i betænkningen blandt andet de

problemstillinger, der bliver aktuelle, når 3. skadesforsikringsdirektiv

senest den 1. januar 1999 skal anvendes på arbejdsskadeforsikringen i

Danmark.

I betænkningen anbefalede udvalgets flertal et arbejdsskadesystem, hvor

finansieringen af erhvervssygdomsområdet udskilles fra forsikringsregi og i

stedet finansieres i en særlig social sikringsordning, der etableres som en

selvejende institution i privat regi.

I tilknytning til den foreslåede sikringsordning for erhvervssygdomme

foreslog Arbejdsskadeudvalget blandt andet, at der etableres en supplerende

belønningsordning, der giver rabat på sikringsbidraget til de virksomheder,

som etablerer særlige skadeforebyggende styringssystemer og

procesaktiviteter, og som på den måde motiverer virksomhederne til at

forebygge arbejdsskader.

Arbejdsskadeudvalgets anbefalinger for så vidt angår den nye struktur

kunne ikke direkte danne grundlag for et lovforslag. Anbefalingerne er derfor

i 1995 - 1997 viderebehandlet i en række tværministerielle udvalg.

Dette lovforslag udmønter Arbejdsskadeudvalgets anbefalinger for så vidt

angår lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om

forsikringsvirksomhed.

Det foreslås med lovforslaget, at finansieringen af udgifter ved

erhvervssygdomme og pludselige løfteskader flyttes ud af forsikringsregi.

Det foreslås, at udgifterne fremover finansieres af en privat selvejende

institution (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring), der ledes af en

bestyrelse, sammensat af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

Der etableres en bidragsordning for arbejdsgiverne til at finansiere

udgifterne ved erhvervssygdomme i stedet for den hidtidige finansiering i

forsikringsregi. Det vil således fortsat være arbejdsgiverne, der finansierer

udgifterne ved erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.

Forslaget indebærer ingen ændringer i de sikredes ret til erstatning og

godtgørelse m.v. Ligeledes indebærer forslaget ingen ændringer med hensyn til

kompetencen til at behandle arbejdsskadesager. Det er fortsat

Arbejdsskadestyrelsen, der varetager denne opgave i alle typer af sager med

adgang til at få efterprøvet afgørelserne i Den Sociale Ankestyrelse.

Forslaget indebærer heller ikke ændringer i finansieringen af udgifter ved

arbejdsulykker, der fortsat finansieres i forsikringsregi ved arbejdsgivernes

betaling af præmier.

De forsikringstekniske særregler i lov om forsikringsvirksomhed ophæves.

Det indebærer, at de forsikringstekniske regler for så vidt angår forsikring

mod ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed i det

væsentligste er identiske med reglerne for anden skadesforsikring.

Det foreslås at ophæve arbejdsgivernes pligt til at anmelde

erhvervssygdomme, idet disse sygdomme i praksis anmeldes af læger, der

ligeledes har anmeldepligt. Samtidig foreslås det at indføre straf i form af

bøde for de arbejdsgivere, der ikke medvirker ved sagsoplysningen af konkrete

skadesager.

Forslaget indeholder de administrative rammer for den belønningsordning,

som er indeholdt i det forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, som

arbejdsministeren samtidig fremsætter.

Idet jeg henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg indstille

forslaget til Folketingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr.

789 af 28. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om sikring mod følger af arbejdsskade«.

Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade

2. I overskriften til §§ 1-4 ændres

»forsikringsberettigede« til: »sikrede«.

Den forsikringsberettigede personkreds

3. I § 1, stk. 1, ændres to steder »forsikret«

til: »sikret« og »Forsikret« ændres til:

»Sikret«.

4. I § 1, stk. 3, § 7, stk. 2, § 14, § 30, stk. 4, § 41, stk.

5, og § 63, stk. 2 og stk. 3 , ændres

»forsikret« til: »sikret«.

§ 1. Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til

i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre

arbejde her i landet, er forsikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne

lov, jf. § 9. Forsikret er endvidere medlemmer af arbejdsgiverens familie,

for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde i

arbejdsgiverens virksomhed kan sidestilles med andre arbejdere.

Arbejdsgiverens ægtefælle er kun forsikret, hvis der er indgået lønaftale,

der kan tillægges skattemæssig virkning efter kildeskatteloven ved sidste

lønudbetaling forud for arbejdsskaden.

- - -

Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en

sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten, er forsikret mod

følgerne af sygdommen efter denne lov.

- - -

§ 7. - - -

Stk. 2. Den, der driver virksomhed eller udfører arbejde, hvortil

der er knyttet forsikringspligt, anses som forsikringspligtig arbejdsgiver

for dem, der er beskæftiget ved virksomheden eller arbejdet, uanset om de er

antaget af en anden arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af en del af

arbejdet. Såfremt den anden arbejdsgiver selv har sine ansatte forsikret,

anses denne som forsikringspligtig arbejdsgiver.

§ 14. Er Danmark i krig, anses skade som følge af krigshandlinger

ikke som arbejdsskade, medmindre skaden rammer personer, der er antaget til

efter skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på fartøj af enhver

art, der sædvanligvis anvendes i søfarts- eller fiskerierhverv, samt

personer, der er forsikret efter § 5, stk. 2, 2. pkt., eller efter § 8.

§ 30. - - -

Stk. 4. Har en forsikret under arbejdet anvendt et af de

hjælpemidler, der er nævnt i stk. 2, og er hjælpemidlet blevet beskadiget som

følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, kan

udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse af hjælpemidlet, betales.

- - -

§ 41. - - -

Stk. 5. For personer, der er forsikret efter § 8, beregnes

erstatningen efter en årsløn på 104.500 kr. reguleret efter § 42.

- - -

§ 63. - - -

Stk. 2. Hvis en person, der ikke i øvrigt er forsikret efter

loven, pådrager sig skade ved forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr.

4, betaler statskassen ydelserne efter loven.

Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1 og 2, beregnes

skadelidtes årsløn efter lovens almindelige regler, uanset om pågældende

samtidig er forsikret efter § 8. Dette gælder dog ikke, hvis anvendelse af §

41, stk. 5, fører til fastsættelse af en højere årsløn.

5. I § 2 ændres »Forsikringen« til:

»Sikringen«.

§ 2. Forsikringen omfatter alt arbejde for arbejdsgiveren,

herunder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssig eller ej, i

arbejdsgiverens personlige husholdning og ved udførelse af privat tjeneste

for arbejdsgiveren og dennes familie.

6. I overskriften til §§ 5-8 ændres

»forsikringspligtige« til: »sikringspligtige«.

Den forsikringspligtige arbejdsgiver

7. § 5 affattes således:

» § 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger

personer som nævnt i § 1, har sikringspligt efter loven for disse personer,

jf. dog stk. 2, 3, 5 og 6.

Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i

Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har

sikringspligt for enhver person omfattet af § 1, der er antaget til efter

skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på skibet, uanset om den

pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om

arbejdet vedrører andet end skibets drift. Sikringspligten omfatter også

personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde på dette,

medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads.

Stk. 3. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af årsindtægten

stammer fra personligt arbejde ved fiskeri, skal i det omfang, erhvervet

drives for egen regning, sikre sin egen person.

Stk. 4. Arbejdsgiveren, som nævnt i stk. 1 - 3, opfylder sin

sikringspligt ved at tegne forsikring, jf. § 45, mod følgerne af

ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger og tilslutte sig Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, jf. § 50, mod følgerne af pludselige løfteskader og

erhvervssygdomme.

Stk. 5. Staten og kommunerne har ikke pligt til at tegne

forsikring for følger af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 45.

Det samme gælder civillisten.

Stk. 6. Sikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i

privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede

beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Udgifter ved

ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger, der overgår sådan medhjælp,

betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår

på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer.

Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere

regler for denne fordeling. Udgifter ved pludselige løfteskader eller

erhvervssygdomme, der overgår sådan medhjælp, betales af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om

branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten

og den tidsmæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

henfører herefter udgifterne til en branche.«

§ 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer

som nævnt i § 1, har forsikringspligt efter loven for disse personer, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller skal indføres i

Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har

forsikringspligt for enhver person omfattet af § 1, der er antaget til efter

skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på skibet, uanset om den

pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om

arbejdet vedrører andet end skibets drift. Forsikringspligten omfatter også

personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde på dette,

medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads.

Stk. 3. Forsikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i

privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede

beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Ydelser i

anledning af arbejdsskader, der overgår sådan medhjælp, udbetales forskudsvis

af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på samtlige

forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne

arbejdsskadeforsikringer. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med

Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling.

8. § 6 affattes således:

» § 6. Ved ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger betales

udgifterne af den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab. Ved

pludselige løfteskader og erhvervssygdomme betales udgifterne af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 57 A. Arbejdsskadestyrelsen

træffer afgørelse om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af

påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører udgifterne til en branche.

Stk. 2. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den

arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jf.

dog stk. 3 og 4, samt § 5, stk. 2 og 6.

Stk. 3. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har

pådraget sig en pludselig løfteskade, er arbejdsgiveren i den virksomhed,

hvor den pludselige løfteskade opstår. Det gælder dog ikke, hvis det

godtgøres, at den pludselige løfteskade skyldes arbejde i en anden

virksomhed.

Stk. 4. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har

pådraget sig en erhvervssygdom, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i hvilken

den skadelidte senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige

påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Det gælder

dog ikke, hvis det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i en anden

virksomhed.

Stk. 5. Kan en sikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 3 og 4 ikke

med rimelig sandsynlighed udpeges, eller er virksomheden ophørt, henfører

Arbejdsskadestyrelsen skaden til en branche. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse

om branchetilhørsforhold træffes efter en konkret vurdering af, i hvilken

branche skadelidte især har været udsat for de påvirkninger, der antages at

have medført den pludselige løfteskade eller den pågældende sygdom. Ved

vurderingen indgår arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige

udstrækning heraf.«

§ 6. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den

arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jf.

dog stk. 2 og 3 samt § 5, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har

pådraget sig sygdom som nævnt i § 10, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i

hvilken den sygdomsramte senest før sygdommens påvisning har været udsat for

skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom.

Dette gælder dog ikke, såfremt det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i

anden virksomhed.

Stk. 3. Kan en forsikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 2 ikke

med rimelig sandsynlighed udpeges, udbetales ydelserne efter loven

forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert finansår på de

forsikringsselskaber, som har koncession til at drive

arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, staten og de kommuner, der ikke har tegnet

forsikring efter denne lov, jf. § 45. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i

samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling.

9. I § 7, stk. 1, og to steder i § 7, stk. 2, ændres

»forsikringspligtig« til: »sikringspligtig«.

10. I § 7, stk. 2, og § 16, stk. 3 , ændres

»forsikringspligt« til: »sikringspligt«.

§ 7. En arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af et arbejde,

er forsikringspligtig arbejdsgiver også for de personer, som kontrahenten

overlader den pågældende til arbejdets udførelse.

Stk. 2 . Den, der driver virksomhed eller udfører arbejde, hvortil

der er knyttet forsikringspligt, anses som forsikringspligtig arbejdsgiver

for dem, der er beskæftiget ved virksomheden eller arbejdet, uanset om de er

antaget af en anden arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af en del af

arbejdet. Såfremt den anden arbejdsgiver selv har sine ansatte forsikret,

anses denne som forsikringspligtig arbejdsgiver.

§ 16 .- - -

Stk. 3. For personer under arbejde i privat husholdning eller

under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er forsikringspligt,

jf. § 5, stk. 3, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.

11. § 8 ophæves.

§ 8. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af årsindtægten stammer

fra personligt arbejde ved fiskeri, skal i det omfang, erhvervet drives for

egen regning, tegne forsikring for sin egen person.

12. I § 9 a, stk. 4 , ændres »forsikringsmæssig«

til: »sikringsmæssig«.

§ 9a. - - -

Stk. 4. Pludselige løfteskader vil i forsikringsmæssig sammenhæng blive

placeret sammen med erhvervssygdomme.

13. I § 12, stk. 1 , ændres

»Forsikringsdækningen« til: »Sikringsdækningen«.

§ 12. Forsikringsdækningen efter denne lov omfatter den

personskade, som er forvoldt af arbejdsskaden, selv om den er beskeden i

forhold til skadelidtes samlede helbredstilstand.

- - -

14. I § 14, § 16, stk. 4, § 41, stk. 5, og § 63, stk.

3 , ændres »§ 8« til: »§ 5, stk. 3«.

§ 14. Er Danmark i krig, anses skade som følge af krigshandlinger

ikke som arbejdsskade, medmindre skaden rammer personer, der er antaget til

efter skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på fartøj af enhver

art, der sædvanligvis anvendes i søfarts- eller fiskerierhverv, samt

personer, der er forsikret efter § 5, stk. 2, 2. pkt., eller efter § 8.

§ 16. - - -

Stk. 4. For personer, som har tegnet forsikring for sig selv efter

§ 8, og for personer omfattet af § 3, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af de

pågældende eller deres efterladte.

§ 41. - - -

Stk. 5. For personer, der er forsikret efter § 8, beregnes

erstatningen efter en årsløn på 104.500 kr. reguleret efter § 42.

- - -

§ 63 .- - -

Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1 og 2, beregnes

skadelidtes årsløn efter lovens almindelige regler, uanset om pågældende

samtidig er forsikret efter § 8. Dette gælder dog ikke, hvis anvendelse af §

41, stk. 5, fører til fastsættelse af en højere årsløn.

15. I § 16, stk. 1 , ændres »forsikringspligtige«

til: »sikringspligtige«.

16. § 16, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Anmeldelsespligten efter stk. 1 omfatter ulykkestilfælde,

skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader.«.

» Stk. 2. Anmeldelsespligten efter stk. 1 omfatter

ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader.«.

17. I § 16, stk. 3 , ændres »§ 5, stk. 3« til:

»§ 5, stk. 6«.

18. I § 16, stk. 4 , ændres »tegnet forsikring for sig

selv« til: »sikret sin egen person«.

§ 16. Anmeldelsespligten påhviler den forsikringspligtige

arbejdsgiver.

Stk. 2. For erhvervssygdomme, jf. § 10, påhviler

anmeldelsespligten den arbejdsgiver, hos hvem skadelidte senest var ansat, da

sygdommen blev påvist, selv om denne er en anden end den forsikringspligtige.

Stk. 3. For personer under arbejde i privat husholdning eller

under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er forsikringspligt,

jf. § 5, stk. 3, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.

Stk. 4. For personer, som har tegnet forsikring for sig selv efter

§ 8, og for personer omfattet af § 3, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af de

pågældende eller deres efterladte.

19. § 17 affattes således:

» § 17. Arbejdsgiveren anmelder sager omfattet af § 16, stk.

2, til det forsikringsselskab, hvor arbejdsgiveren har tegnet forsikring, jf.

§ 45.

Stk. 2 . Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til

Arbejdsskadestyrelsen, når

1) arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin sikringspligt, jf. § 5, stk.

4, eller

2) arbejdsgiveren ikke har sikringspligt, jf. § 5, stk. 5 og 6.

Stk. 3 . Skadetilfælde omfattet af § 3, nr. 4, anmeldes til

Arbejdsskadestyrelsen.«.

§ 17. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til det

forsikringsselskab, hvor forsikring er tegnet, jf. § 46.

Stk. 2. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til

Arbejdsskadestyrelsen, når

1) arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 3, og § 45,

eller

2) arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin forsikringspligt, jf. § 48.

Stk. 3. Skadetilfælde omfattet af § 3, nr. 4, anmeldes til

Arbejdsskadestyrelsen.

20. I § 19, stk. 1 , indsættes efter

»forsikringsselskaber«: », Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring«.

21. § 19, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler

for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse

skal ske, herunder hvilke anmeldelser forsikringsselskabet og

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til Arbejdsskadestyrelsen,

og hvilke anmeldelser Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til

forsikringsselskabet.«.

22. I § 19, stk. 4 , indsættes efter

»Forsikringsselskabet«: »og Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring«.

§ 19. Socialministeren fastsætter retningslinier for samarbejdet

mellem Arbejdsskadestyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse, forsikringsselskaber

og kommuner m.fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for

de skadelidte.

Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler for,

hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal

ske, herunder hvilke anmeldelser forsikringsselskabet skal videresende til

Arbejdsskadestyrelsen samt tidspunktet herfor.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter, hvilke

blanketter der skal benyttes ved anmeldelse og ved afgivelse af

lægeerklæringer, der er nødvendige til sagens behandling. Chefen for

Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler for, i hvilket omfang

lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 4, skal honoreres med fast takst,

samt størrelsen af denne takst.

Stk. 4. Forsikringsselskabet afholder udgifterne til

lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og

til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige

revisionsopgørelser.

23. § 22, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2. Skadelidte har ret til at få betalt rejseudgifter

ved lægebehandling m.v., jf. stk. 1, når lægebehandlingen m.v. sker efter

Arbejdsskadestyrelsens anmodning. Skadelidte har endvidere ret til at få

erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved behandling m.v., jf.

stk. 1, 2. og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som

grundlag for beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer

til den i § 41, stk. 3, nævnte årsløn. I sager om ulykkestilfælde og

skadelige påvirkninger betales udgifterne af forsikringsselskabet. I sager om

pludselige løfteskader og erhvervssygdomme betales udgifterne af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.«.

24. § 22, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4 . Betingelsen om, at der skal foreligge en anmodning

fra Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse, for at

forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler

udgifterne efter stk. 2 og 3, kan fraviges i de tilfælde, hvor

Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse finder oplysningerne

nødvendige. I sager om ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger og pludselige

løfteskader skal forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt

efter skadens indtræden eller opståen. I sager om erhvervssygdomme skal

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene betale udgifter, der er opstået

eller afholdt efter, at skaden er anmeldt, jf. § 11, stk. 2.«.

§ 22. - - -

Stk. 2. Forsikringsselskabet skal afholde rejseudgifterne, når

skadelidte får lægebehandling m.v., jf. stk. 1, efter Arbejdsskadestyrelsens

anmodning. Forsikringsselskabet skal endvidere yde erstatning for

dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 2.

og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for

beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i §

41, stk. 3, nævnte årsløn.

- - -

Stk. 4. Betingelsen om, at der skal foreligge anmodning fra

Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse, for

forsikringsselskabets afholdelse af udgifter, jf. stk. 2 og 3, kan fraviges i

tilfælde, hvor Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse finder

oplysningerne nødvendige. I sager vedrørende ulykkestilfælde, kortvarige

skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader skal forsikringsselskabet

alene afholde udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens indtræden

eller opståen. I sager vedrørende erhvervssygdomme skal forsikringsselskabet

alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens anmeldelse,

jf. § 11, stk. 2.

25. I § 34, stk. 2 , indsættes to steder efter

»forsikringsselskabet«: », Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring«.

§ 34. - - -

Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 32 skal underrette

forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring i sine

forhold, som kan formodes at medføre en nedsættelse eller bortfald af

ydelsen, ligesom forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen skal være

opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.

26 . I § 39, stk. 3, 2. pkt., § 40, stk. 1, 1. pkt. og § 44,

stk. 3 , indsættes efter »forsikringsselskabet«: »eller

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring«.

§ 39. - - -

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende på andre

erstatningsberettigede efter denne lov, for hvem der med hensyn til pension

er fastsat regler, der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension. I

disse tilfælde betaler forsikringsselskabet til pensionsgiveren et beløb

svarende til det beregnede fradrag i skadelidtes eller de efterladtes

erstatning efter denne lov.

§ 40. Hvis skadelidte eller de efterladte har fået udbetalt

ydelser efter lov om social pension eller lov om social bistand for en

periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af

erhvervsevne, jf. § 32, eller tab af forsørger, jf. §§ 36-38, har kommunen

krav på refusion fra forsikringsselskabet. Refusionskravet omfatter

forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte love er udbetalt, og det

beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt

samtidig med de sociale ydelser. Kommunens krav kan dog ikke overstige det

beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme tidsrum.

- - -

§ 44. - - -

Stk. 3. I særlige tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen udbetale erstatnings-

og godtgørelsesbeløb til den berettigede og derefter kræve det udlagte beløb

ind hos forsikringsselskabet.

- - -

27 . I § 40, stk. 2 , indsættes to steder efter

»arbejdsskadeforsikringsselskabet«: »eller Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring«.

§ 40. - - -

Stk 2. Er der som følge af arbejdsskaden udbetalt skadelidte eller

dennes efterladte erstatning af en erstatningsansvarlig skadevolder eller

dennes forsikringsselskab, har skadevolderen henholdsvis forsikringsselskabet

krav på af arbejdsskadeforsikringsselskabet at få godtgjort det

erstatningsbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet har pligt

til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.

28. Kapitel 8 affattes således:

»Kapitel 8

Arbejdsgivernes sikringspligt

Tegning af forsikring

§ 45. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 5, skal overføre deres

risiko for ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger til et

forsikringsselskab, der tegner arbejdsulykkesforsikring efter denne lov.

§ 46. En arbejdsgiver, der har undladt at tegne pligtig forsikring

efter loven eller at holde sådan forsikring i kraft, skal betale et beløb,

svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et

forsikringsselskab. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om beløbets

størrelse. Beløbet skal betales til Arbejdsskadestyrelsen og godskrives alle

forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring, efter regler

fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

Stk. 2. Beløb svarende til ubetalte præmier, jf. stk. 1, kan med

tillæg af omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning (Hypotekbanken). Skyldige beløb kan inddrives ved

udpantning, og Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i

løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde

for overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 67, stk. 4, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,

herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 47. Foreligger der et ulykkestilfælde eller en skadelig

påvirkning, og har arbejdsgiveren undladt at opfylde sin sikringspligt ved at

tegne forsikring, betaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis de udgifter, der

er nævnt i § 19, stk. 3 - 4, § 22, § 25 og § 53 A.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen de

udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre styrelsen skønner, at der har

foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den

pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan i det omfang, det skønnes

rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter

stk. 1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 6, 2. og 3. pkt., med fradrag af

eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 på alle forsikringsselskaber, som

tegner arbejdsulykkesforsikring.

Stk. 5. Er den virksomhed, hvor ulykkestilfældet eller den

skadelige påvirkning er indtruffet, ophørt, og er det ikke muligt at udpege

et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og 4 tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Reglerne i § 46, stk. 2 - 4, finder tilsvarende anvendelse

for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 53 B.

§ 48. Når et forsikringsselskab har overtaget en sikringspligtig

arbejdsgivers risiko, jf. § 45, hæfter selskabet, selv om det ved

forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger om

forsikringsansvarets art og omfang.

§ 49. Tages en bestand af arbejdsulykkesforsikringer under

administration efter § 251, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed i

Arbejdsskadestyrelsen, skal alle skader, der anmeldes til

forsikringsselskabet efter datoen for forsikringsselskabets ophør, sendes til

Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de

kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold til lov om

forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer

efter loven på ophørstidspunktet.

Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens

administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles

efter reglerne i § 5, stk. 6, 2. og 3. pkt., for hvert kalenderår på alle

forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne

kapitaler fordeles efter samme regler.

Tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

§ 50. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 5, skal betale bidrag

til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 57 A.

Stk. 2. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har overtaget

en sikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, selvom den ved fastsættelsen af arbejdsgiverens

bidrag er gået ud fra urigtige forudsætninger om risikoens art og omfang.

Stk. 3. Arbejdsgiveren har pligt til at meddele Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring enhver oplysning af betydning for fastsættelsen af

bidraget, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring beder om.

§ 51. Betaler arbejdsgiveren ikke bidraget efter § 50, sender

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring en erindring til arbejdsgiveren.

Betaler arbejdsgiveren ikke bidraget senest 2 uger efter erindringen, sender

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring et påkrav til arbejdsgiveren.

Påkravet skal indeholde oplysning om retsvirkningen af fortsat undladelse,

jf. stk. 2 og § 52, stk. 2.

Stk. 2. Påkravet, jf. stk. 1, kan tidligst sendes 2 uger efter

forfaldsdag. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan kræve et

ekspeditionsgebyr på 200 kr. for påkravet. Ekspeditionsgebyret reguleres

efter § 42. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan kræve det forfaldne

bidrag forrentet med en årlig rente på 5 pct. over Nationalbankens diskonto.

Renten beregnes, når der er forløbet 2 uger fra påkravet er afsendt.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 46, stk. 2 - 4, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 52 . Foreligger der en pludselig løfteskade eller en

erhvervssygdom, og har arbejdsgiveren ikke betalt bidrag, betaler

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forskudsvis de udgifter, der er nævnt

i § 19, stk. 3 - 4, § 22, § 25 og § 53 A.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre

Arbejdsskadestyrelsen finder, at der har foreligget sådanne undskyldende

omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller delvist bør

fritages for betaling.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan i det omfang, det skønnes

rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4. De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har

udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt refunderet beløb

efter stk. 2 efter reglerne i § 5, stk. 6, 4. - 6. pkt.

Stk. 5. Reglerne i § 46, stk. 2 - 4, finder tilsvarende anvendelse

for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 53 B.

Fastsættelse af det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

§ 53. De sikringspligtige arbejdsgivere dækker udgifterne

forbundet med lovens sikring mod følger af erhvervssygdomme og pludselige

løfteskader gennem indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

fastsætter størrelsen af bidragene ud fra arbejdsgiverens tilhørsforhold til

en branche, arbejdsgiverens beregnede antal fuldtidsansatte og de forventede

udgifter vedrørende den pågældende arbejdsgiver.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er

forpligtet til at fastsætte bidragene således, at der udover, hvad der er

nødvendigt til dækning af de sikringsmæssige risici efter loven, kun

opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for denne beregning.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver endvidere

bidrag til en belønningsordning, jf. kapitel 13 b i lov om arbejdsmiljø, og

hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration heraf.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver endelig

afgifter m.v., i det omfang dette er fastsat i denne lov eller i anden

lovgivning.

Fælles bestemmelser om betaling for administration, forrentning og

udpantning

§ 53 A. Forsikringsselskaber, der tegner forsikring mod følgerne

af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 5,

stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til

selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og

Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af

loven, og som vedrører de pågældende. Socialministeren fastsætter regler for

betalingen og opkrævningen heraf.

Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som

vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring,

jf. § 5, stk. 5, påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende minister

kan fordele udgifterne på de enkelte institutioner.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan pålægge de

forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, og Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

§ 53 B. De beløb, der forskudsvis er udlagt af

Arbejdsskadestyrelsen efter § 5, stk. 6, og § 47, stk. 1 og 5, eller af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 52, forrentes med en årlig

rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til

dag pengemarkedsrente. De nærmere regler for beregning af renten fastsættes

af chefen for Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 2. Der tillægges præmier til forsikringsselskaberne, bidrag

til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, påløbne renter og andre

omkostninger i mangel af rettidig betaling af præmie eller bidrag

udpantningsret.«.

Kapitel 8

Forsikringspligtens ordning

§ 45. Staten og kommunerne har ikke pligt til at afgive risikoen

efter denne lov. Det samme gælder civillisten.

§ 46. Forsikringspligtige arbejdsgivere skal overføre deres risiko

efter loven til et forsikringsselskab, der af Finanstilsynet er meddelt

koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.

Stk. 2. Hvor der i denne lov er knyttet rettigheder og pligter til

forsikringsselskaber, gælder disse tilsvarende for forsikringsforbund.

§ 47. Efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse skal en

arbejdsgiver, som har undladt at tegne pligtig forsikring efter loven eller

at holde sådan forsikring i kraft, betale den præmie, der er unddraget

forsikringsselskabet. Beløbet skal indbetales til Arbejdsskadestyrelsen og

godskrives samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at drive

arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, efter regler fastsat af

Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

Stk. 2. Beløb svarende til ubetalte præmier, jf. stk. 1, kan med

tillæg af omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning (Hypotekbanken). Skyldige beløb kan inddrives ved

udpantning, og Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i

løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde

for overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 67, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,

herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 48. Foreligger der en arbejdsskade, og har arbejdsgiveren

undladt at opfylde sin forsikringspligt, udbetaler Arbejdsskadestyrelsen

forskudsvis ydelser efter loven, jf. § 25, til skadelidte eller dennes

efterladte. Arbejdsskadestyrelsen afholder endvidere forskudsvis udgifter til

sagens behandling, jf. § 19, stk. 4, og udgifter til administration efter §

53.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen de

udbetalte ydelser, jf. § 25, sagsbehandlingsudgifter, jf. § 19, stk. 4, og

administrationsbidrag, jf. § 53, medmindre styrelsen skønner, at der har

foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den

pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan i det omfang, det skønnes

rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter

stk. 1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 3, med fradrag af eventuelt

refunderet beløb efter stk. 2 på samtlige forsikringsselskaber, som har

koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.

Stk. 5. Er den virksomhed, hvor ulykkestilfældet er indtruffet,

den pludselige løfteskade er opstået, eller hvor den skadelidte har været

udsat for påvirkninger, der kan antages at have medført den pågældendes

sygdom, ophørt, og er det ikke muligt at udpege et forsikringsselskab, finder

reglerne i stk.1og 4 tilsvarende anvendelse på udgifter efter § 19, stk. 4,

for ydelser efter § 25 og administrationsbidrag efter § 53.

Stk. 6. Reglerne i § 47, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse

for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 50, 1. pkt.

§ 49. Når et forsikringsselskab, der er meddelt koncession til at

tegne arbejdsskadeforsikring af Finanstilsynet, har overtaget en

forsikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter selskabet, selv om det ved

forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger vedrørende

forsikringsansvarets art og omfang.

§ 50. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen

efter § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 48, stk. 1,4 og 5, og § 51, stk. 2,

forrentes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af

Nationalbanken opgjorte dag til dag pengemarkedsrente. De nærmere regler for

beregningen af renten fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen.

§ 51. Tilbagekaldes et forsikringsselskabs koncession, tages

bestanden af arbejdsskadeforsikringer under administration af

Arbejdsskadestyrelsen, og samtlige skader, der anmeldes til

forsikringsselskabet efter datoen for tilbagekaldelsen, sendes til

Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de

kapitaler, som selskabet har reserveret i medfør af lov om

forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer

efter loven på tidspunktet for tilbage kaldelsen af koncessionen.

Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens

administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles

efter reglerne i § 5, stk. 3, for hvert kalenderår på samtlige

forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.

De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler.

§ 52. (Ophævet)

§ 53. Forsikringsselskaber, der har koncession til at tegne

arbejdsskadeforsikring, samt kommuner, der ikke har tegnet forsikring efter

loven, jf. § 45, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til

selvforsikring, jf. § 45, skal betale Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale

Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som

vedrører de pågældende.

Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som

vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring,

jf. § 45, påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende minister kan

fordele udgiften på de enkelte institutioner.

Stk. 3. Bidrag til administration af sager efter lovens § 6, stk.

3, kan beregnes som et samlet beløb, der fordeles på de i stk. 1 nævnte

forsikringsselskaber, kommuner og institutioner. Den andel, som omfattes af

statens adgang til selvforsikring, kan opkræves samlet ved det enkelte

ministerområde. Vedkommende minister kan fordele opkrævningen på de enkelte

institutioner.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler for betalingen og

opkrævningen heraf. Bidrag til administration af sager efter lovens § 6, stk.

3, kan beregnes som et samlet beløb, der fordeles på forsikringsselskaberne,

staten og de kommuner, der i medfør af lovens § 45 ikke har tegnet

forsikring.

Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan pålægge de

forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe

statistiske oplysninger og lignende.

29. § 55, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes:

»Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 54 kan indbringes for Den

Sociale Ankestyrelse af

1) skadelidte eller dennes efterladte,

2) forsikringsselskabet i sager om ulykker og skadelige påvirkninger,

3) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om pludselige

løfteskader og erhvervssygdomme, og

4) arbejdsgiveren for så vidt angår afgørelser om anerkendelse af

arbejdsskader, jf. § 23.

Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om

branchetilhørsforhold, jf. § 5, stk. 6, og § 6, stk. 1 og 5, kan indbringes

for Den Sociale Ankestyrelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3. Klage efter stk. 1 og 2 skal indgives inden 4 uger efter,

at klageren har modtaget afgørelsen. For skadelidte eller efterladte, der på

afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden

for Danmark, er fristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte

sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.«.

Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 4 - 6.

30. § 55, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet

eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indbringer

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen, har klagen opsættende

virkning.«

§ 55. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 54 kan af

skadelidte, dennes efterladte og forsikringsselskabet samt arbejdsgiveren

indklages for Den Sociale Ankestyrelse. Arbejdsgiveren kan dog alene

indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, hvorvidt et anmeldt tilfælde

er omfattet af loven, for Ankestyrelsen. Arbejdsgiverens aktindsigt er

begrænset til oplysninger, der alene vedrører virksomhedens forhold.

Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at

klageren har modtaget afgørelsen. For skadelidte eller efterladte, der på

afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden

for Danmark, er fristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte

sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.

Stk. 3. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af

klagefristerne, når der er særlig grund hertil.

Stk. 4. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller

erhvervssygdomspoolen, jf. § 56, har adgang til at anke

Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen og udnytter denne adgang,

har anken opsættende virkning.

Stk. 5. Arbejdsskadestyrelsen kan ikke træffe afgørelse om ydelser

efter loven før udløbet af ankefristen for afgørelsen af

anerkendelsesspørgsmålet, jf. § 23, medmindre ganske særlige omstændigheder

taler derfor.

31. Efter § 55 indsættes:

» § 55 A. Klager over afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring efter denne lov kan inden fire uger efter meddelelsen

af afgørelsen indbringes for et ankenævn. Ankenævnet består af en formand,

der beskikkes af socialministeren, og skal have bestået juridisk,

nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen, og følgende

udpegede medlemmer:

1) Et medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.

2) Et medlem udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

Akademikernes Centralorganisation i fællesskab.

3) Et medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

4) Et medlem udpeget af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i

Danmark, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Finansministeriet i

fællesskab.

Stk. 2. Ankenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 3. Ankenævnets udgifter betales af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring. Klageren betaler 500 kr. for ankenævnets behandling.

Beløbet betales tilbage til klageren, hvis denne får helt eller delvis

medhold.

32. § 56 affattes således:

» § 56. Rådet for Dansk Forsikring og Pension har ankeadgang

som nævnt i § 55 i sager om ulykkestilfælde, som af Arbejdsskadestyrelsen

henføres under § 5, stk. 6 og § 47.

§ 56. Den i medfør af lov om forsikringsvirksomhed oprettede

erhvervssygdomspool har ankeadgang som nævnt i § 55 i sager, som af

Arbejdsskadestyrelsen henføres under lovens § 6, stk. 3, og § 48.

33. I § 57 ændres »§ 47« til: »§ 46« og

»§ 48, stk. 5« ændres til: »§ 47, stk. 6«.

§ 57. Hypotekbankens afgørelser efter § 47, stk. 2-4, og § 48,

stk. 5, kan indbringes for finansministeren.

34. Efter § 57 indsættes:

»Kapitel 9 A

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

§ 57 A. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er en selvejende

institution.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til opgave at:

1) beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved pludselige

løfteskader og erhvervssygdomme,

2) udbetale erstatning m.v. til skadelidte eller efterladte,

3) administrere en supplerende belønningsordning (rabatordning), jf.

kapitel 13 b i lov om arbejdsmiljø, herunder indstille den samlede belønning

til arbejdsministeren og

4) føre stikprøvekontrol med virksomheder, der har modtaget belønning

efter § 80 b i lov om arbejdsmiljø.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ledes af en

bestyrelse, der består af en formand og 20 andre medlemmer. Heraf udpeges:

1) 4 medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening ,

2) 1 medlem af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

3) 1 medlem af finansministeren,

4) 2 medlemmer af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab,

5) 1 medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

6) 1 medlem af Ledernes Hovedorganisation,

7) 7 medlemmer af Landsorganisationen i Danmark,

8) 2 medlemmer af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, og

9) 1 medlem af Akademikernes Centralorganisation.

Udpegning af medlemmer sker efter reglerne i lov om ligestilling mellem

mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige

forvaltning.

Stk. 4 . Bestyrelsen udpeger selv sin formand, som ikke må have

tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation. Formandens

stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed.

Stk. 5. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 4 år

ad gangen. Genvalg kan finde sted. Ingen kan udpeges til bestyrelsen efter

det fyldte 67. år. Et medlem af bestyrelsen kan ikke samtidig være medlem af

Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58.

Stk. 6. Hvis de i stk. 3 nævnte udpegningsberettigede ikke afgiver

indstilling i overensstemmelse med reglerne for udpegning i stk. 3 og 5, kan

socialministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden de pågældende

medlemmer.

Stk. 7. Bestyrelsen er ansvarlig for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings administration. Bestyrelsen overlader

administrationen, jf. stk. 2, nr. 1 - 3, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bestyrelsen overlader stikprøvekontrollen, jf. stk. 2, nr. 4, til

Arbejdstilsynet.

Aktuarmæssige forhold

§ 57 B. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal have ansat en

af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de

nødvendige beregningstekniske funktioner, herunder til fastsættelse af det

samlede bidragsniveau samt til undersøgelser.

Stk. 2. Søger Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen

herom være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i

stk. 1 og 2 nævnte forhold.

§ 57 C. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring overholder sin sikringsplan, herunder at

hensættelserne er opgjort således, at de under hensyntagen til, hvad der med

rimelighed kan forudses, er tilstrækkelige. Den ansvarshavende aktuar har ret

til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for

udøvelsen af hvervet.

Stk. 2. Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen

indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale

sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer

anden bestemmelse. Den ansvarshavende aktuar, der ikke er enig i bestyrelsens

beslutning, har ret til at få sin mening indført i bestyrelsesprotokollen.

Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den

ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal

omgående indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af de i stk.

1 nævnte forhold.

Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en

beretning til Finanstilsynet, herunder en redegørelse for hensættelserne i

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i

stk. 1 - 4 nævnte forhold.

Årsregnskab og revision

§ 57 D. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør i

overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes bestemmelser herom et

årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt.

Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt

koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren

eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør

godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et

eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre Socialministeriet

bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige

gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af

årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det

reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen

vedrørende årsregnskabets revision til Socialministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter

eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kan

Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos

bestyrelsen.

§ 57 E. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde og

skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

aktiver og passiver, den økonomiske stilling og resultat.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af

årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af

hensættelserne.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af

koncernregnskab.

Stk. 4. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt

yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug for

bedømmelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling og

udarbejdelse af tilsynets årlige beretning.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt i

stk. 4, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings direktør, bestyrelse eller

ansvarshavende aktuar.

Stk. 6. De skemaer og redegørelser, der er nævnt i stk. 4 og stk.

5, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

§ 57 F. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings årsregnskab skal

revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een revisor skal være

statsautoriseret. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men

kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet

for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller

registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis

skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved

påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle

koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en

revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver

protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan

socialministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en

revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 57 G. Revisorerne har altid ret til at deltage i

bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for

revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens

behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet

bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om

revisionens gennemførelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger

om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forhold.

Investeringsregler

§ 57 H. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal til enhver

tid have aktiver omfattet af § 57 I til en samlet værdi, der mindst modsvarer

størrelsen af de samlede hensættelser. Det påhviler ledelsen at sikre, at

disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 57 I og 57 J,

er udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings forpligtigelser med hensyn til sikkerhed, afkast og

likviditet er af en art og sammensætning, så de er egnede til at fyldestgøre

de sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor

afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked

eller en bestemt investering. Ved midlernes placering skal herved tilstræbes

en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst

mulig forrentning.

Stk. 2. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne i

dette kapitel efter følgende regler:

1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de

principper, der finder anvendelse ved aflæggelse af årsregnskab.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan

kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af modregnelige

forpligtigelser over for låntager.

3) Har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indgået finansielle

kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække

forpligtigelserne, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes

værdi.

4) Tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 57 I,

stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 57 I. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler skal være

anbragt i følgende kategorier af aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer

eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der

som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre

obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som

frembyder tilsvarende sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre

kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af

zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af

kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under tilsyn i lande omfattet af

zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig

erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af

nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv

85/611/EØF,

8) andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af

zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet

af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret

ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i

lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for

zone A,

12) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er

omfattet af nr. 1-11.

Stk. 2. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har et

datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte

investeringer omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden for

værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles

som aktiver efter stk. 1. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets

aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af

egenkapitalen.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af

midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension

eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som de ejer, kan

udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke

anbringelse af midler i datterselskaber som Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der

gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring selv.

Stk. 4. Højst 35 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 7 - 12, jf. dog § 57 J,

stk. 7 og 9.

Stk. 5. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 11.

Stk.6. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 1, nr. 12, og per debitor højst

1 pct.

Stk. 7. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12.

§ 57 J. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko

på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings samlede aktiver. I de tilfælde, hvor

den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet

af zone A, jf. bilag A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr.,

udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder,

mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko

for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 5,

og lån omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende

anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har

investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter

investeringer efter § 57 I, stk. 1, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse

anvendelse på Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings samlede engagement med

selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 3, udgør den i

stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i

lande omfattet af zone A, bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 57 I,

stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande

omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Aktiver, der

ikke omfattes af § 57 I, stk. 1, nr. 4, kan højst medgå inden for de grænser,

der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som

anført under § 57 I, stk. 1, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10

pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende

investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver

omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen

tillige i forhold til bestemmelsen i § 57 I, stk. 3, henføres til § 57 I,

stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af

§ 57 I, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i

datterselskaber, der omfattes af § 57 I, stk. 2, samt på investeringer i

selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage

investeringer i aktiver omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte

tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 57 I, stk. 3 og

6, henføres til § 57 I, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings valutakurs- og

renterisikoeksponering.

Tilsyn

§ 57 K. Finder Finanstilsynet på baggrund af en aktuarmæssig

opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på det

foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser,

afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring indberetning herom til socialministeren.

§ 57 L. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midlerne efter §§ 57 H - 57 J.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring påbud om inden en fastsat frist at foretage de

foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at

anbringelsen af midlerne sker i overensstemmelse med §§ 57 H - 57 J.

§ 57 M. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring enhver oplysning, som Finanstilsynet

anser for nødvendig for dets virksomhed. Finanstilsynet skal til enhver tid

have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og

hele virksomhed.

§ 57 N. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til socialministeren.

§ 57 O. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter Finanstilsynet et gebyr,

der udredes af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

§ 57 P. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne

lov kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen

er meddelt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Som part i forholdet til

Finanstilsynet anses alene Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

35. § 59, 2. pkt, affattes således:

»Skadelidtes eller dennes efterladtes krav mod den

erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang, der er betalt eller er pligt

til at betale ydelser til de pågældende efter denne lov.«.

§ 59. Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlag for

regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for

skadelidte eller dennes efterladte. Skadelidtes eller dennes efterladtes krav

mod den erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang, forsikringsselskabet

har betalt eller er pligtigt at betale erstatning til de pågældende efter

denne lov.

36. § 60 affattes således:

» § 60. Aftaler mellem sikringspligtige og sikrede er

ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i loven ikke skal

gælde, eller at den sikrede skal udrede en forsikringspræmie til et

forsikringsselskab eller et bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, som efter loven påhviler arbejdsgiveren, eller at

pligtige ydelser ikke skal beregnes efter loven. Ligeledes er aftaler om

tilbageholdelse i løn i anledning af sikring efter loven ugyldige.«.

§ 60. Aftaler mellem forsikringspligtige og forsikringsberettigede

er ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i loven ikke

skal gælde, eller at den forsikrede skal udrede en forsikringspræmie, som

efter loven påhviler arbejdsgiveren, eller at pligtige ydelser ikke skal

beregnes efter loven. Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i

anledning af forsikring efter loven ugyldige.

37. § 63, stk. 1, affattes således:

»Når en skade er indtruffet som følge af sikrede personers forsøg på

redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 3, godtgøres vedkommende

forsikringsselskabs eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser af

statskassen.«.

§ 63. Når en skade er indtruffet som følge af forsikrede personers

forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 3, godtgøres vedkommende

forsikringsselskabs ydelser af statskassen.

- - -

38. § 64 affattes således:

» § 64. Ved skader, der er en følge af udøvelse af borgerlige

eller kommunale ombud, udreder staten og kommunerne ydelser efter loven ved

ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger. Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring udreder ydelserne efter loven for sådanne skader ved

pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.«.

§ 64. Staten og kommunerne udreder ydelser efter loven for skade,

som er en følge af udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud.

39. § 65 affattes således:

» § 65. Arbejdsskadestyrelsens tjenestemænd og dermed

ligestillede, herunder de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger, må ikke

være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, som tegner

arbejdsulykkesforsikring mod følger af ulykkestilfælde eller skadelige

påvirkninger, eller i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.«.

§ 65. Arbejdsskadestyrelsens tjenestemænd og dermed ligestillede,

herunder de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede læger, må ikke være ansat i

eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, som har koncession til at

drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed.

40. § 67 affattes således:

»§ 67. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne

forsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,

straffes med bøde.

Stk. 2. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at holde

forsikringen i kraft eller betale bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde.

Stk. 3. En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt

anmelder en indtruffet arbejdsskade eller medvirker ved sagsoplysningen af

anmeldt arbejdsskade, jf. kapitel 3, straffes med bøde.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

§ 67. En forsikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne

forsikring efter loven eller at holde forsikringen i kraft, straffes med

bøde.

Stk. 2. På samme måde straffes en arbejdsgiver, som ikke rettidigt

anmelder en indtruffet arbejdsskade, jf. kapitel 3.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et

kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 2

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august

1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 168 b indsættes:

» § 168 c. Et forsikringsselskab, der driver

arbejdsulykkesforsikring, kan ikke opløses, medmindre det forinden har

overført hele sin arbejdsulykkesforsikringsbestand til et andet selskab i

overensstemmelse med de i § 157 fastsatte regler, eller dets

arbejdsulykkesforsikringsbestand er taget under administration af

Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 49 i lov om sikring mod følger af

arbejdsskade.«.

2. Kapitel 23 A ophæves.

3. I § 251, stk. 2 , indsættes som 2. pkt.:

»Såfremt selskabet driver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan

Finanstilsynet tilbagekalde selskabets koncession til at drive

arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages

under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 49 i lov om

sikring mod følger af arbejdsskade.«.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter