Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om sikring mod følger af arbejdsskade

Ikke gældende siden 18. juni 2009 LBK nr 943 af 16/10/2000LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 67 afgørelser

Retsinformation 66, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om sikring mod følger af arbejdsskade

Hermed bekendtgøres lov om sikring mod følger af

arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998, med

de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 1055 af 23.

december 1998, § 15 i lov nr. 288 af 12. maj 1999 og § 4 i lov nr.

390 af 30. maj 2000.

Kapitel 1

Lovens område

Den sikrede personkreds

§ 1. Enhver, der mod løn eller som

ulønnet medhjælper antages til i en arbejdsgivers tjeneste

varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde her i

landet, er sikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne lov, jf.

§ 9. Sikret er endvidere medlemmer af arbejdsgiverens familie, for

så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde i

arbejdsgiverens virksomhed kan sidestilles med andre arbejdere.

Arbejdsgiverens ægtefælle er kun sikret, hvis der er

indgået lønaftale, der kan tillægges skattemæssig

virkning efter kildeskatteloven ved sidste lønudbetaling forud for

arbejdsskaden.

Stk. 2. Ligestillet med en person, der er antaget til

udførelse af arbejde her i landet, er søfarende, der gør

tjeneste på dansk skib.

Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden

fødslen har pådraget sig en sygdom som følge af moderens

arbejde under graviditeten, er sikret mod følgerne af sygdommen efter

denne lov.

Stk. 4. Hvis det senere godtgøres, at

påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter

Læs alt

fødslen har skadende effekt på foster eller barn, vil

sådanne skader kunne henføres under loven i overensstemmelse med

§ 10.

§ 2. Sikringen omfatter alt arbejde for

arbejdsgiveren, herunder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssig

eller ej, i arbejdsgiverens personlige husholdning og ved udførelse af

privat tjeneste for arbejdsgiveren og dennes familie.

§ 3. Lovens regler finder tillige anvendelse

på personer

1) under udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud,

2) under varetagelse af tillidshverv i forbindelse med de ansattes

arbejdsforhold på virksomheden,

3) under forsøg på redning af menneskeliv, forebyggelse af

ulykker eller afværgelse af større materielle og kulturelle tab,

når forsøget uden at kunne anses for arbejde efter § 1 dog

sker i sammenhæng med sådant arbejde, og

4) under forsøg på redning af menneskeliv her i landet,

uden at forsøget indgår som en naturlig del af den

pågældendes arbejde.

§ 4. Socialministeren fastsætter regler om,

i hvilket omfang loven skal gælde for den personkreds, der er omfattet

af afsnit II og III i lov om social service.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om, i

hvilket omfang loven skal gælde for uddannelsessøgende eller

andre personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på

en arbejdsplads som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter

regler om anvendelse af loven på personer, der i arbejdsgiverens

tjeneste udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet.

Den sikringspligtige arbejdsgiver

§ 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste

beskæftiger personer som nævnt i § 1, har sikringspligt

efter loven for disse personer, jf. dog stk. 2, 3, 5 og 6.

Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller

skal indføres i Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt

Skibsregister, har sikringspligt for enhver person omfattet af § 1, der

er antaget til efter skibsførerens anvisninger at udføre

arbejde om bord på skibet, uanset om den pågældende er

ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om arbejdet

vedrører andet end skibets drift. Sikringspligten omfatter også

personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde

på dette, medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads.

Stk. 3. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af

årsindtægten stammer fra personligt arbejde ved fiskeri, skal, i

det omfang erhvervet drives for egen regning, sikre sin egen person.

Stk. 4. Arbejdsgiveren som nævnt i stk. 1-3

opfylder sin sikringspligt ved at tegne forsikring mod følgerne af

ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 45, og

tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af

pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, jf. § 50.

Stk. 5. Staten og kommunerne har ikke pligt til at tegne

forsikring for følger af ulykkestilfælde og skadelige

påvirkninger, jf. § 45. Det samme gælder civillisten.

Stk. 6. Sikringspligten omfatter ikke medhjælp

under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat

tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400

timer i et kalenderår. Udgifter ved ulykkestilfælde eller

skadelige påvirkninger, der overgår sådan medhjælp,

betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert

kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner

arbejdsskadeforsikringer. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde

med Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling. Udgifter ved

pludselige løfteskader eller erhvervssygdomme, der overgår

sådan medhjælp, betales af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse

om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af

påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning

heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører herefter

udgifterne til en branche.

§ 6. Ved ulykkestilfælde og skadelige

påvirkninger betales udgifterne af den sikringspligtige arbejdsgivers

forsikringsselskab. Ved pludselige løfteskader og erhvervssygdomme

betales udgifterne af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 57

A. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om

branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne,

intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører udgifterne til en

branche.

Stk. 2. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er

den arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er

indtrådt, jf. dog stk. 3 og 4 samt § 5, stk. 2 og 6.

Stk. 3. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt,

der har pådraget sig en pludselig løfteskade, er arbejdsgiveren

i den virksomhed, hvor den pludselige løfteskade opstår. Det

gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at den pludselige

løfteskade skyldes arbejde i en anden virksomhed.

Stk. 4. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt,

der har pådraget sig en erhvervssygdom, er arbejdsgiveren i den

virksomhed, i hvilken den skadelidte senest før sygdommens

påvisning har været udsat for skadelige påvirkninger, der

antages at have medført den pågældende sygdom. Det

gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at sygdommen skyldes

arbejde i en anden virksomhed.

Stk. 5. Kan en sikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 3

og 4 ikke med rimelig sandsynlighed udpeges, eller er virksomheden

ophørt, henfører Arbejdsskadestyrelsen skaden til en branche.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om branchetilhørsforhold

træffes efter en konkret vurdering af, i hvilken branche skadelidte

især har været udsat for de påvirkninger, der antages at

have medført den pludselige løfteskade eller den

pågældende sygdom. Ved vurderingen indgår arten af

påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning

heraf.

§ 7. En arbejdsgiver, der har overtaget

udførelsen af et arbejde, er sikringspligtig arbejdsgiver også

for de personer, som kontrahenten overlader den pågældende til

arbejdets udførelse.

Stk. 2. Den, der driver virksomhed eller udfører

arbejde, hvortil der er knyttet sikringspligt, anses som sikringspligtig

arbejdsgiver for dem, der er beskæftiget ved virksomheden eller

arbejdet, uanset om de er antaget af en anden arbejdsgiver, der har overtaget

udførelsen af en del af arbejdet. Såfremt den anden arbejdsgiver

selv har sine ansatte sikret, anses denne som sikringspligtig

arbejdsgiver.

§ 8. (Ophævet ved lov nr. 278 af 13. maj

1998).

Kapitel 2

Arbejdsskaden

§ 9. Ved arbejdsskade forstås i denne

lov

1) ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold,

hvorunder dette foregår,

2) skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der

skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår,

3) pludselige løfteskader, jf. § 9a, og

4) erhvervssygdomme, jf. § 10.

§ 9 a. Ved pludselige løfteskader

forstås varige muskel-, nerve- og ledskader, der opstår spontant

i umiddelbar tilknytning til løftearbejde i akavede stillinger hos

personer, som i øvrigt har belastende løftearbejde, når

skaden må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være

forårsaget af løftearbejdet.

Stk. 2. Pludselige løfteskader skal

forelægges Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58, medmindre

Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen vil være

udsigtsløs.

Stk. 3. Hvor der i denne lov er knyttet retsvirkninger

til dagen for en arbejdsskades indtræden, gælder disse for

pludselige løfteskader fra den dag, hvor den pludselige

løfteskade opstår, medmindre andet er fastsat i loven.

Stk. 4. Pludselige løfteskader vil i

sikringsmæssig sammenhæng blive placeret sammen med

erhvervssygdomme.

§ 10. Ved erhvervssygdomme forstås i denne

lov

1) sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring er

forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte

persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, hvorunder dette

foregår, er udsat for i højere grad end personer uden

sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der

er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde

under graviditeten. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i en

fortegnelse, hvilke sygdomme der anses for at være af denne karakter.

Det kan herved bestemmes, at sygdomme kun anses for omfattet, når de er

forårsaget af arbejde i bestemte arbejdsområder eller andre

særlige vilkår er opfyldt.

2) andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levendefødt barn

pådraget inden fødslen, hvis det godtgøres, enten at

sygdommen efter den nyeste medicinske erfaring opfylder de krav, som er

nævnt i nr. 1, 1. og 4. pkt., eller at den må anses for

udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af

arbejdets særlige art.

Stk. 2. Sygdomme som følge af påvirkninger

af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen vil

kunne henføres under loven ved ændring af fortegnelsen

nævnt i stk. 1, nr. 1, eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det senere

godtgøres, at disse påvirkninger har skadende effekt på

foster eller barn.

Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og

stk. 2, kan kun anerkendes efter forelæggelse for

Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58. Disse sygdomme skal forelægges

Erhvervssygdomsudvalget, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at

forelæggelsen vil være udsigtsløs.

§ 11. En person, der har pådraget sig en

sygdom, som er optaget i fortegnelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, har krav

på ydelser efter loven, medmindre det anses for overvejende

sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de

erhvervsmæssige.

Stk. 2. For erhvervssygdomme gælder

retsvirkningerne i denne lov fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, med mindre

andet er fastsat i loven.

§ 12. Sikringsdækningen efter denne lov

omfatter den personskade, som er forvoldt af arbejdsskaden, selv om den er

beskeden i forhold til skadelidtes samlede helbredstilstand.

Stk. 2. Godtgøres det, at den anmeldte personskade

ikke udelukkende er forvoldt af den anmeldte skade, skal skadelidte

underrettes herom senest samtidig med meddelelsen om skadetilfældets

anerkendelse, jf. § 23.

§ 13. Et påvist tab af erhvervsevne, et

varigt mén eller en persons død anses for at være en

følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler

herimod.

§ 14. Er Danmark i krig, anses skade som

følge af krigshandlinger ikke som arbejdsskade, medmindre skaden

rammer personer, der er antaget til efter skibsførerens anvisninger at

udføre arbejde om bord på fartøj af enhver art, der

sædvanligvis anvendes i søfarts- eller fiskerierhverv, samt

personer, der er sikret efter § 5, stk. 2, 2. pkt., eller efter

§ 5, stk. 3.

Kapitel 3

Anmeldelse og sagsoplysning

§ 15. En arbejdsskade, der antages at kunne

begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og

senest 9 dage efter skadens indtræden.

Stk. 2. En arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk.

1, og som har medført, at skadelidte endnu ikke på 5-ugers-dagen

for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt

omfang, skal anmeldes senest 9 dage herefter.

Stk. 3. For erhvervssygdomme, jf. § 10, regnes

anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har

fået kendskab til, at sygdommen må antages at være

erhvervsbetinget.

Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer

underrettes om dødsfald, der kan være forårsaget af en

arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en

arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan

have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal

anmeldes efter stk. 1-3.

§ 16. Anmeldelsespligten påhviler den

sikringspligtige arbejdsgiver.

Stk. 2. Anmeldelsespligten efter stk. 1 omfatter

ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger og pludselige

løfteskader.

Stk. 3. For personer under arbejde i privat husholdning

eller under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er

forsikringspligt, jf. § 5, stk. 6, påhviler anmeldelsespligten

arbejdsgiveren.

Stk. 4. For personer, som har sikret sin egen person

efter § 5, stk. 3, og for personer omfattet af § 3, nr. 4, skal

anmeldelsen foretages af de pågældende eller deres

efterladte.

§ 17. Arbejdsgiveren anmelder sager omfattet af

§ 16, stk. 2, til det forsikringsselskab, hvor arbejdsgiveren har tegnet

forsikring, jf. § 45.

Stk. 2. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til

Arbejdsskadestyrelsen, når

1) arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin sikringspligt, jf.

§ 5, stk. 4, eller

2) arbejdsgiveren ikke har sikringspligt, jf. § 5, stk. 5 og

6.

Stk. 3. Skadetilfælde omfattet af § 3, nr. 4,

anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.

§ 18. Socialministeren fastsætter regler om,

at læger skal anmelde såvel klare som formodede pludselige

løfteskader, jf. § 9 a, som de igennem deres erhverv bliver

bekendt med, til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, at

læger og tandlæger skal anmelde såvel klare som formodede

tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem

deres erhverv bliver bekendt med, til Arbejdsskadestyrelsen og

Arbejdstilsynet.

§ 19. Socialministeren fastsætter

retningslinier for samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, Den Sociale

Ankestyrelse, forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

og kommuner m.fl. med henblik på koordinering af

hjælpeforanstaltningerne for de skadelidte.

Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter

regler for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes

anmeldelse skal ske. Det skal af bestemmelserne fremgå, hvilke

anmeldelser forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

skal sende til Arbejdsskadestyrelsen, hvilke anmeldelser Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring skal sende til forsikringsselskabet, og hvilke

anmeldelser forsikringsselskabet skal sende til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen

fastsætter, hvilke blanketter der skal benyttes ved anmeldelse og ved

afgivelse af lægeerklæringer, der er nødvendige til sagens

behandling. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere

regler for, i hvilket omfang lægeerklæringer og

lægeattester, jf. stk. 4, skal honoreres med fast takst, samt

størrelsen af denne takst.

Stk. 4. Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring afholder udgifterne til lægeerklæringer,

herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer,

og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til

nødvendige revisionsopgørelser.

§ 20. Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan

krav om erstatning efter loven dog rejses af skadelidte eller de efterladte

inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For

erhvervssygdomme, jf. § 10, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor

skadelidte eller de efterladte har fået kendskab til, at sygdommen

må antages at være erhvervsbetinget. Når der er

særlig grund dertil, kan der ses bort fra fristen.

§ 21. Arbejdsskadestyrelsen kan udsende sagkyndige

til at foretage undersøgelse på stedet.

Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen kan af arbejdsgivere,

ansatte, kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og

behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen

skønner er af betydning, herunder eventuelle politirapporter,

sygehusjournaler med hvad dertil hører, produktionsprocedurer,

produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne

rapporter, journaler og formler. Arbejdsskadestyrelsen kan forlange retsligt

forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, få

udskrift heraf samt forlange, at der foretages obduktion efter reglerne om

lovmæssige obduktioner. Oplysninger om økonomiske forhold kan i

elektronisk form indhentes fra andre offentlige myndigheder og

arbejdsløshedskasser.

Stk. 3. For personer, der er nævnt i § 5, stk.

2, påhviler det skibsføreren at tilføre skibsdagbogen

fyldige oplysninger om arbejdsskadens indtræden og

omstændighederne i forbindelse hermed.

§ 22. Skadelidte skal snarest muligt efter

arbejdsskadens indtræden lade sig undersøge af en læge og

derefter gennemgå den lægebehandling eller den optræning,

som lægen eller Arbejdsskadestyrelsen finder nødvendig.

Skadelidte skal om nødvendigt lade sig indlægge til observation

på sygehus eller lignende institution. Skadelidte skal endvidere efter

Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse lade sig undersøge af en læge

udpeget af styrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning afgive

mundtlig forklaring for Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 2. Skadelidte har ret til at få betalt

rejseudgifter ved lægebehandling m.v., jf. stk. 1, når

lægebehandlingen m.v. sker efter Arbejdsskadestyrelsens anmodning.

Skadelidte har endvidere ret til at få erstatning for dokumenteret tabt

arbejdsfortjeneste ved behandling m.v., jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., hvis

fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for beregningen

kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i

§ 41, stk. 3, nævnte årsløn. I sager om

ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger betales udgifterne af

forsikringsselskabet. I sager om pludselige løfteskader og

erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3. Stk. 2 gælder også, når Den

Sociale Ankestyrelse har begæret de oplysninger, der er nævnt i

stk. 1.

Stk. 4. Betingelsen om, at der skal foreligge en

anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse, for at

forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler

udgifterne efter stk. 2 og 3, kan fraviges i de tilfælde, hvor

Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse finder oplysningerne

nødvendige. I sager om ulykkestilfælde, skadelige

påvirkninger og pludselige løfteskader skal forsikringsselskabet

og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene betale udgifter, der er

opstået eller afholdt efter skadens indtræden eller

opståen. I sager om erhvervssygdomme skal Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring alene betale udgifter, der er opstået eller

afholdt efter, at skaden er anmeldt, jf. § 11, stk. 2.

Kapitel 4

Arbejdsskadens anerkendelse

§ 23. Arbejdsskadestyrelsen skal senest 3

måneder efter at have modtaget anmeldelse om ulykkestilfælde

eller kortvarige skadelige påvirkninger, jf. § 9, nr. 1 og 2,

meddele skadelidte eller dennes efterladte, om tilfældet er omfattet af

loven. For erhvervssygdomme, der er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 1, er

fristen 9 måneder. For sygdomme omfattet af § 10, stk. 1, nr. 2,

og § 10, stk. 2, samt pludselige løfteskader, jf. § 9 a

gælder alene den i § 31, stk. 1, angivne frist.

Stk. 2. Afgår skadelidte ved døden efter

skadens anmeldelse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for

meddelelse til de efterladte om, hvorvidt dødsfaldet er omfattet af

loven. Fristerne regnes her fra underretningen om dødsfaldet til

Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 3. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at

stillingtagen til anerkendelsesspørgsmålet ikke er mulig inden

for de frister, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal skadelidte eller de

efterladte underrettes herom.

§ 24. Har skadelidte eller de efterladte

fået meddelelse om, at skadetilfældet eller dødsfaldet

ikke er omfattet af loven, kan sagen genoptages inden 5 år fra

meddelelsens dato.

Stk. 2. Har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt

sygdom ikke hører under loven, og optages sygdommen senere på

fortegnelsen nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1, kan sagen genoptages,

selv om der er forløbet mere end 5 år fra Arbejdsskadestyrelsens

afgørelse.

Stk. 3. Kan et anmeldt tilfælde ikke behandles

på grund af forhold, der skyldes skadelidte eller dennes efterladte,

bortfalder kravet efter loven efter 5 år regnet fra arbejdsskadens

indtræden.

Kapitel 5

Ydelserne

§ 25. Ydelserne efter loven er

1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og

hjælpemidler m.m., jf. § 30,

2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 32,

3) godtgørelse for varigt mén, jf. § 33,

4) overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 35,

5) erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 36-38.

Almindelige regler om fastsættelse af erstatning

m.v.

§ 26. Erstatning efter §§ 30 og 32 samt

godtgørelse efter § 33 i denne lov fastsættes på

grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatningen kan således

nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis

skadelidtes aktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan

henføres til arbejdsskaden.

§ 27. Når Arbejdsskadestyrelsen har meddelt

parterne, at en sag om en anmeldt arbejdsskade må anses for afsluttet

uden erstatningsberettigende følger, kan krav efter loven ikke rejses

efter 5 år fra meddelelsens dato, medmindre styrelsen skønner,

at ganske særlige omstændigheder taler herfor.

§ 28. Efterkommer skadelidte ikke de krav, der er

nævnt i § 22, eller modarbejder skadelidte sin helbredelse ved

tilsidesættelse af givne forskrifter, kan retten til erstatning helt

eller delvis bortfalde.

Stk. 2. Hvis de efterladte modsætter sig obduktion,

kan retten til erstatning bortfalde.

§ 29. Har skadelidte forsætligt eller ved

retsstridig handling eller undladelse fremkaldt eller væsentligt

bidraget til arbejdsskadens indtræden, kan krav på erstatning for

tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén

nedsættes eller helt bortfalde. Skadelidte skal i givet fald

udtrykkeligt gøres opmærksom herpå.

Sygebehandling, optræning og hjælpemidler

m.m.

§ 30. Er sygebehandling eller optræning

under sagens behandling nødvendig for at opnå bedst mulig

helbredelse, kan udgifterne hertil betales i det omfang, udgifterne ikke kan

afholdes efter lov om offentlig sygesikring eller som led i behandlingen

på offentligt sygehus. Optræningen skal foretages som

efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til

sygebehandlingen.

Stk. 2. Er anskaffelse af proteser, briller og lignende

hjælpemidler samt sygevogne under sagens behandling nødvendig

for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, for at

formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne

bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt mén, kan

udgifterne herved betales.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved

genoptagelse af sagen med henblik på en ændret vurdering af

erhvervsevnetabet og det varige mén.

Stk. 4. Har en sikret under arbejdet anvendt et af de

hjælpemidler, der er nævnt i stk. 2, og er hjælpemidlet

blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder

arbejdet foregår, kan udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse af

hjælpemidlet, betales.

Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter

regler om, i hvilket omfang der kan ske dækning af udgifter efter stk.

1-4. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler om,

at sådanne udgifter under særlige omstændigheder kan

dækkes, selv om sagen ikke er under behandling.

§ 31. Når der efter sygebehandling,

optræning eller revalidering er grundlag for at skønne over

skadelidtes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, afgør

Arbejdsskadestyrelsen, om der tilkommer skadelidte erstatning for tab af

erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén. Afgørelsen

skal så vidt muligt træffes inden 1 år og senest inden 2

år efter arbejdsskadens anmeldelse.

Stk. 2. Har arbejdsskaden medført døden,

fastsættes inden for samme frister som nævnt i stk. 1 regnet fra

anmeldelsen af dødsfaldet, om der tilkommer skadelidtes efterladte

overgangsbeløb ved dødsfald og erstatning for tab af

forsørger.

Stk. 3. Forskud på erstatning for tab af

erhvervsevne og på godtgørelse for varigt mén kan

udbetales i tiden, indtil der er truffet endelig afgørelse i

sagen.

Stk. 4. Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er

afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen, når der foreligger særlige

omstændigheder, træffe en midlertidig afgørelse om

erstatning for erhvervsevnetab.

Erstatning for tab af erhvervsevne

§ 32. Har arbejdsskaden medført

nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved

arbejde, tilkommer der den pågældende erstatning for tab af

erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end

15 pct.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages

hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved

sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den

pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder

for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Stk. 3. Erstatning for tab af erhvervsevne til et barn

med fosterskade, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, eller til et barn med sygdomme

som følge af påvirkning af forældrene før

befrugtningen eller efter fødslen, jf. § 10, stk. 2, kan tidligst

ydes fra skadelidtes 15. år.

Stk. 4. Erstatningen tilkendes som en løbende

ydelse, medmindre denne kapitaliseres efter reglerne i § 43.

Stk. 5. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne

udgør den løbende ydelse årlig 4/5 af skadelidtes

årsløn, jf. § 41, og ved nedsættelse af erhvervsevnen

en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 6. Den årlige ydelse udbetales med 1/12

månedlig forud og løber fra tidspunktet for afgørelsen,

medmindre særlige omstændigheder taler for et andet

tidspunkt.

Stk. 7. For skadelidte, der den 1. juli 1999 er fyldt 60

år, ophører den løbende erstatning med udgangen af den

måned, hvor skadelidte fylder 67 år. Den løbende

erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb

på 2 gange den årlige erstatning efter stk. 5. Er skadelidte

på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbetales

erstatningen som anført i 2. pkt.

Stk. 8. For skadelidte, der fylder 60 år den 1.

juli 1999 eller senere, ophører den løbende erstatning med

udgangen af den måned, hvor skadelidte fylder 65 år. Den

løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et

engangsbeløb på 4 gange den årlige erstatning efter stk.

5. Er skadelidte på tidspunktet for afgørelsen fyldt 65

år, udbetales erstatningen som anført i 2. pkt.

Godtgørelse for varigt mén

§ 33. Har en arbejdsskade påført

skadelidte varigt mén, tilkommer der den pågældende

godtgørelse herfor. Godtgørelse ydes dog ikke, hvis

méngraden fastsættes til mindre end 5 pct.

Stk. 2. Méngraden fastsættes på

grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de af

arbejdsskaden forvoldte ulemper i skadelidtes personlige

livsførelse.

Stk. 3. Méngodtgørelsen udbetales som et

kapitalbeløb og udgør ved en méngrad på 100 pct.

340.000 kr. Beløbet reguleres efter § 42. Ved lavere

méngrader udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del

af 340.000 kr.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan

méngodtgørelsen fastsættes til et højere

beløb, dog højst 120 pct. af 340.000 kr. reguleret efter

§ 42.

Stk. 5. Var skadelidte ved arbejdsskadens indtræden

fyldt 60 år, nedsættes den efter stk. 3 eller 4 beregnede

godtgørelse med 5 pct. for hvert år, skadelidte på

tidspunktet for arbejdsskadens indtræden var over 59 år.

Méngodtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det

fyldte 69 år.

Genoptagelse af erstatningsspørgsmål

§ 34. Efter anmodning fra skadelidte eller

på Arbejdsskadestyrelsens foranledning kan erstatnings- og

godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 30, 32 og 33,

genoptages inden for en frist af 5 år fra første

fastsættelse, hvis der er sket væsentlige ændringer af de

forhold, der blev lagt til grund for fastsættelsen. Fristen for

genoptagelse kan forlænges inden udløbet af 5-års-fristen.

Når ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan der ses

bort fra fristerne.

Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter

§ 32 skal underrette forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring i

sine forhold, som kan formodes at medføre en nedsættelse eller

bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring eller Arbejdsskadestyrelsen skal være

opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i

modtagerens forhold.

Overgangsbeløb ved dødsfald

§ 35. Har en arbejdsskade medført

døden, tilkommer der den efterladte ægtefælle et

overgangsbeløb een gang for alle på 88.500 kr., hvis

ægteskabet var indgået før arbejdsskadens indtræden

og samlivet bestod på tidspunktet for skadelidtes død.

Beløbet reguleres efter § 42.

Stk. 2. Er ægteskabet indgået efter

arbejdsskadens indtræden, har den efterladte ægtefælle krav

på samme overgangsbeløb, hvis ægteskabet på

tidspunktet for skadelidtes død havde bestået de sidste 2

år og ægtefællerne levede sammen på tidspunktet for

skadelidtes død.

Stk. 3. Overgangsbeløbet tilkommer endvidere en

efterladt, som før arbejdsskadens indtræden levede sammen med

skadelidte i et ægteskabslignende forhold, hvis samlivet på

tidspunktet for dødens indtræden havde bestået de sidste 2

år.

Stk. 4. Efterlader afdøde sig ingen, der er

berettiget til overgangsbeløb efter stk. 1-3, kan

overgangsbeløbet tilkendes en anden efterladt person, når

særlige omstændigheder taler derfor.

Erstatning for tab af forsørger

§ 36. Den, der er berettiget til

overgangsbeløb efter § 35, stk. 1-3, og som ved skadelidtes

død har mistet en forsørger, eller som ved dødsfaldet

på anden måde har fået sine

forsørgelsesmæssige forhold forringet, har ret til erstatning

herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens

omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv,

når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt

forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i

betragtning.

Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt

løbende ydelse, som årlig udgør 30 pct. af afdødes

årsløn, jf. § 41, og som udbetales med virkning fra datoen

for dødsfaldet med 1/12 månedlig forud. Perioden kan

højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i anledning af

dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra

udløbet af efterindtægtsperioden. Modtog afdøde

løbende erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov, udbetales

erstatning for tab af forsørger først fra den 1. i den

efterfølgende måned efter dødsfaldet.

Stk. 3. Ydelse efter stk. 2 løber uændret i

den fastsatte periode, medmindre ydelsen helt eller delvis omsættes til

kapitalbeløb eller den berettigede afgår ved døden.

Stk. 4. For efterladte, der den 1. juli 1999 er fyldt 60

år, ophører den løbende erstatning med udgangen af den

måned, hvor modtageren fylder 67 år. Den løbende

erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb

på 2 gange den årlige erstatning. Er den erstatningsberettigede

på tidspunktet for skadelidtes død fyldt 67 år, udbetales

erstatningen som anført i 2. pkt.

Stk. 5. For efterladte, der fylder 60 år den 1.

juli 1999 eller senere, ophører den løbende erstatning med

udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år. Den

løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et

engangsbeløb på 4 gange den årlige erstatning. Er den

erstatningsberettigede på tidspunktet for skadelidtes død fyldt

65 år, udbetales erstatningen som anført i 2. pkt.

Stk. 6. Er en efterladt ikke anset for

erstatningsberettiget efter stk. 1, kan den pågældende inden for

en frist på 5 år fra modtagelsen af meddelelsen herom kræve

erstatningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan

en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, jf. stk.

2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør

kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik

på tilkendelse af yderligere tidsbestemt løbende ydelse.

§ 37. Efterlader afdøde sig børn,

over for hvilke den pågældende havde forsørgelsespligt

efter lov om aktiv socialpolitik, tilkommer der hvert barn, som har den anden

af sine forældre i live, en løbende årlig ydelse på

10 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, stk. 3, indtil

barnets fyldte 18. år.

Stk. 2. Mister et barn, som modtager løbende

ydelse efter stk. 1, den anden af sine forældre, tilkommer der for den

resterende tid barnet en årlig ydelse på 20 pct. af

afdødes årsløn. Samme årlige ydelse tilkommer

indtil barnets fyldte 18. år hvert barn, for hvilket skadelidte ved sin

død stod som eneforsørger efter lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3. Er barnet ved det fyldte 18. år under

uddannelse og forholdene i øvrigt taler derfor, kan ydelsen

forlænges til tidspunktet for uddannelsens afslutning, dog længst

til pågældendes fyldte 21. år. Samme ret har afdødes

barn, som på tidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18

år og under uddannelse.

Stk. 4. Hvis ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere

end 50 pct. af afdødes årsløn, nedsættes de enkelte

ydelser til samlet 50 pct. af afdødes årsløn. Ydes der

samtidig erstatning efter § 36, nedsættes ydelserne tilsvarende

til 40 pct. af afdødes årsløn.

Stk. 5. Ydelserne efter stk. 1-3 udbetales med virkning

fra dødsfaldet med 1/12 månedlig forud. Udbetales der i

anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog

først fra udløbet af efterindtægtsperioden.

§ 38. Hvis de samlede årlige ydelser efter

§§ 36 og 37 udgør mindre end 70 pct. af afdødes

årsløn, kan der inden for denne begrænsning under

særlige omstændigheder tillægges erstatning til andre, som

afdøde helt eller delvis forsørgede, da arbejdsskaden indtraf.

Erstatningen kan bortset fra erstatning til afdødes stedbørn

under 21 år udbetales som kapitalbeløb, jf. § 43.

Fælles bestemmelser

§ 39. Tilkommer der som følge af

arbejdsskaden den skadelidte pension efter lov om tjenestemandspension,

nedsættes værdien af skadelidtes erstatning for tab af

erhvervsevne efter denne lov. Nedsættelsen sker med 2/3 af

værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er

forhøjet ud over den pension, der svarer til tjenestealderen på

tidspunktet for pensioneringen.

Stk. 2. Medfører arbejdsskaden døden, og

tilkommer der som følge af dødsfaldet de efterladte pension

efter lov om tjenestemandspension, nedsættes erstatning for tab af

forsørger efter denne lov med 2/3 af det beløb, hvormed

tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til

afdødes tjenestealder på tidspunktet for dødsfaldet.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende

på andre erstatningsberettigede efter denne lov, for hvem der med

hensyn til pension er fastsat regler, der svarer til reglerne i lov om

tjenestemandspension. I disse tilfælde betaler forsikringsselskabet

eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til pensionsgiveren et

beløb svarende til det beregnede fradrag i skadelidtes eller de

efterladtes erstatning efter denne lov.

§ 40. Hvis skadelidte eller de efterladte har

fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv

socialpolitik for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som

løbende ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 32, eller tab af

forsørger, jf. §§ 36-38, har kommunen krav på refusion fra

forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som efter de

nævnte love er udbetalt, og det beløb, som ville være

blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt samtidig med de

sociale ydelser. Kommunens krav kan dog ikke overstige det beløb, der

efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme

tidsrum.

Stk. 2. Er der som følge af arbejdsskaden udbetalt

skadelidte eller dennes efterladte erstatning af en erstatningsansvarlig

skadevolder eller dennes forsikringsselskab, har skadevolderen henholdsvis

forsikringsselskabet krav på af arbejdsskadeforsikringsselskabet eller

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at få godtgjort det

erstatningsbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet

eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har pligt til at betale

på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.

Kapitel 6

Årslønsfastsættelsen

§ 41. Som årsløn regnes skadelidtes

samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens

indtræden. Årslønnen fastsættes efter et

skøn, når særlige ansættelsesforhold gør sig

gældende, eller når skadelidte på grund af en

erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i

hele det foregående år, eller hvis skadelidte har været ude

af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for

sygdommens anmeldelse.

Stk. 2. I årslønnen medregnes værdien

af fri kost og logi samt værdien af andre naturalydelser. Chefen for

Arbejdsskadestyrelsen fastsætter værdien af kost og logi for

personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.

Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes

højere end 280.500 kr. Beløbet reguleres efter § 42.

Stk. 4. Er skadelidte under 21 år eller under

uddannelse, kan der ved årslønsfastsættelsen tages hensyn

til den erhvervsindtægt, skadelidte kunne forvente at opnå efter

det fyldte 21. år eller efter uddannelsens afslutning, hvis

arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog

ansættes til mindst 104.500 kr. reguleret efter § 42, medmindre

skadelidtes erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden

var nedsat i væsentlig grad.

Stk. 5. For personer, der er sikret efter § 5, stk.

3, beregnes erstatningen efter en årsløn på 104.500 kr.

reguleret efter § 42.

Stk. 6. Til brug ved beregning og regulering af

erstatning for tab af erhvervsevne som løbende ydelse fastsættes

en grundløn. Denne beregnes ved at gange den årsløn, der

er fastsat efter reglerne i stk. 1-5, med forholdet mellem 293.000 kr. og det

maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da

arbejdsskaden indtraf.

§ 42. De i §§ 33, 35 og 41, stk. 3-5,

nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct.

tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,

jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb

afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.

Stk. 2. Grundlønnen, jf. § 41, stk. 6,

reguleres med samme procent som de beløb, der er nævnt i stk.

1.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen

bekendtgør hvert år inden udgangen af oktober måned,

hvilke reguleringer der skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra

den følgende 1. januar.

Stk. 4. Ved fastsættelsen af løbende

erstatningsydelse, kapitalerstatning samt godtgørelsesbeløb

beregnes erstatningen og godtgørelsen, som om arbejdsskaden var

indtruffet på afgørelsens tidspunkt.

Stk. 5. Løbende årlige ydelser, der ikke er

delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12 delelige

kronebeløb.

Kapitel 7

Erstatningsforvaltning og erstatningsudbetaling

§ 43. Løbende årlig erstatning

tilkendt efter § 32 for tab af erhvervsevne på mindre end 50 pct.

skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til

et kapitalbeløb. Af løbende årlig erstatning tilkendt for

tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover omsættes efter den

erstatningsberettigedes begæring herom den del af erstatningen, der

svarer til 50 pct. erhvervsevnetab, til kapitalbeløb. Der kan ikke ske

omsætning til kapitalbeløb, når der alene er truffet

midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter

§ 31, stk. 4. Erstatning efter § 36 for tab af forsørger

omsættes til kapitalbeløb efter den erstatningsberettigedes

begæring.

Stk. 2. Omsætning af løbende ydelse til

kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens

størrelse på omsætningstidspunktet. Socialministeren

fastsætter efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen de nærmere

regler for omsætning af den løbende ydelse til

kapitalbeløb.

Stk. 3. Når der er truffet endelig afgørelse

om erstatning for tab af erhvervsevne og den erstatningsberettigede har

begæret erstatningen omsat til kapitalbeløb, udbetales

beløbet til boet, hvis den erstatningsberettigede afgår ved

døden, inden kapitalbeløbet er udbetalt. Omsætning af

løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag

af ydelsens størrelse på dagen før dødsfaldet.

§ 44. Erstatninger og

godtgørelsesbeløb efter denne lov udbetales til den

berettigede.

Stk. 2. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at

modtageren af en løbende ydelse ikke bør have fri

rådighed over ydelsen, træffes bestemmelse om, på hvilken

måde ydelsen skal komme den pågældende til gode.

Stk. 3. I særlige tilfælde kan

Arbejdsskadestyrelsen udbetale erstatnings- og

godtgørelsesbeløb til den berettigede og derefter kræve

det udlagte beløb ind hos forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Stk. 4. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb

senere end 4 uger fra datoen for underretningen om beløbets

tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af 4-ugers-fristen,

til betaling sker, med en årlig rente på 1 pct. over

Nationalbankens diskonto. I de i § 40, stk. 1, omhandlede tilfælde

er fristen 14 dage fra datoen for kommunens endelige meddelelse til den

erstatningsudbetalende om refusionskrav.

Kapitel 8

Arbejdsgivernes sikringspligt

Tegning af forsikring

§ 45. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf.

§ 5, skal overføre deres risiko for ulykkestilfælde og

skadelige påvirkninger til et forsikringsselskab, der tegner

arbejdsulykkesforsikring efter denne lov.

§ 46. En arbejdsgiver, der har undladt at tegne

pligtig forsikring efter loven eller at holde sådan forsikring i kraft,

skal betale et beløb svarende til den præmie, der skulle have

været betalt til et forsikringsselskab. Arbejdsskadestyrelsen

træffer afgørelse om beløbets størrelse.

Beløbet skal betales til Arbejdsskadestyrelsen og godskrives alle

forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring, efter regler

fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

Stk. 2. Beløb svarende til ubetalte præmier,

jf. stk. 1, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Skyldige

beløb kan inddrives ved udpantning, og Hypotekbanken kan inddrive

skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den

pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for

overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 67, stk. 4, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den

pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen

af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og

formueforhold.

§ 47. Foreligger der et ulykkestilfælde

eller en skadelig påvirkning, og har arbejdsgiveren undladt at opfylde

sin sikringspligt ved at tegne forsikring, betaler Arbejdsskadestyrelsen

forskudsvis de udgifter, der er nævnt i § 19, stk. 3 og 4,

§ 22, § 25 og § 53 A.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere

Arbejdsskadestyrelsen de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre

styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende

omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt

eller delvis bør fritages for betaling.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan, i det omfang det

skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har

udbetalt efter stk. 1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 6, 2. og 3.

pkt., med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 på

alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring.

Stk. 5. Er den virksomhed, hvor ulykkestilfældet

eller den skadelige påvirkning er indtruffet, ophørt, og er det

ikke muligt at udpege et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og 4

tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Reglerne i § 46, stk. 2-4, finder

tilsvarende anvendelse for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter

§ 53 B.

§ 48. Når et forsikringsselskab har

overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers risiko, jf. § 45,

hæfter selskabet, selv om det ved forsikringsaftalen er gået ud

fra urigtige forudsætninger om forsikringsansvarets art og omfang.

§ 49. Tages en bestand af

arbejdsulykkesforsikringer under administration efter § 251, stk. 2, i

lov om forsikringsvirksomhed i Arbejdsskadestyrelsen, skal alle skader, der

anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for forsikringsselskabets

ophør, sendes til Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til

Arbejdsskadestyrelsen de kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold

til lov om forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand

af forsikringer efter loven på ophørstidspunktet.

Stk. 2. De udgifter, der følger af

forsikringsbestandens administration, betales forskudsvis af

Arbejdsskadestyrelsen og fordeles efter reglerne i § 5, stk. 6, 2. og 3.

pkt., for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som

tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne kapitaler fordeles efter samme

regler.

Tilslutning til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

§ 50. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf.

§ 5, skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf.

§ 57 A.

Stk. 2. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, selv om den ved fastsættelsen

af arbejdsgiverens bidrag er gået ud fra urigtige forudsætninger

om risikoens art og omfang.

Stk. 3. Arbejdsgiveren, forsikringsselskabet og

offentlige myndigheder skal efter anmodning give Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring oplysninger af betydning for fastsættelse af

bidrag efter loven. Pligten til at udlevere oplysninger til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring gælder ikke, i det omfang der efter anden

lovgivning er fastsat en særlig tavshedspligt.

Stk. 4. Til brug ved bidragsopkrævning og

behandling af anmeldelser af erhvervssygdomme og pludselige

løfteskader har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring elektronisk

adgang til stamoplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions

arbejdsgiver- og personregistre, til oplysninger om arbejdsgivernes

indbetalte ATP-bidrag i Arbejdsmarkedets Tillægspensions

opkrævningsregister samt til arbejdsgiverrelationer og indbetalte

ATP-bidrag på personniveau i Arbejdsmarkedets Tillægspensions

lønmodtagerregister.

§ 51. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring fastsætter de nærmere regler om betaling

af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler

bestemmes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver et

ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling og

kan give henstand med betaling samt eftergive bidrag, renter og

ekspeditionsgebyr.

Stk. 2. Sker betaling af bidrag ikke rettidigt, skal

arbejdsgiveren fra forfaldsdagen betale renter af bidraget med den rentesats,

der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter ved

forsinket betaling m.v.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har

udpantningsret for bidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Stk. 4. Krav, der tilkommer Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring i medfør af dette kapitel, forældes efter

reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse

fordringer.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan

indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder

om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at

varetage inddrivelsen af skyldige bidrag, renter og ekspeditionsgebyr,

herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 52. Foreligger der en pludselig

løfteskade eller en erhvervssygdom, og har arbejdsgiveren ikke betalt

bidrag, betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forskudsvis de

udgifter, der er nævnt i § 19, stk. 3 og 4, § 22, § 25

og § 53 A.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre

Arbejdsskadestyrelsen finder, at der har foreligget sådanne

undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den

pågældende helt eller delvis bør fritages for

betaling.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan, i det omfang det

skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4. De beløb, som Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af

eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 efter reglerne i § 5,

stk. 6, 4.-6. pkt.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan hos

arbejdsgiveren opkræve et beløb svarende til det bidrag, der

efter den 1. januar 1999 skulle have været indbetalt til ordningen.

Stk. 6. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har

udpantningsret for refusionskrav efter stk. 2, renter heraf efter § 53 B

samt for refusionskrav efter stk. 5 og renter heraf efter § 51, stk. 2.

Reglen i § 51, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.

Fastsættelse af det samlede bidrag til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

§ 53. De sikringspligtige arbejdsgivere

dækker udgifterne forbundet med lovens sikring mod følger af

erhvervssygdomme og pludselige løfteskader gennem indbetaling af

bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring fastsætter størrelsen af bidragene ud fra

arbejdsgiverens tilhørsforhold til en branche, arbejdsgiverens

beregnede antal fuldtidsansatte og de forventede udgifter vedrørende

den pågældende arbejdsgiver.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at fastsætte bidragene

således, at der, ud over hvad der er nødvendigt til

dækning af de sikringsmæssige risici efter loven, kun

opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig

administration. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for

denne beregning.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

opkræver endelig som en del af bidraget afgifter m.v., i det omfang

dette er fastsat i denne lov eller i anden lovgivning.

Fælles bestemmelser om betaling for

administration, forrentning og udpantning

§ 53 A. Forsikringsselskaber, der tegner

forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og skadelige

påvirkninger, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kommuner, der

ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 5, og institutioner, der er

omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, skal

betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration

af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de

pågældende. Socialministeren fastsætter regler for

betalingen og opkrævningen heraf.

Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven,

og som vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til

selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, påhviler det enkelte

ministerområde. Vedkommende minister kan fordele udgifterne på de

enkelte institutioner.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan

pålægge de forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk.

1, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at tilvejebringe statistiske

oplysninger og lignende.

§ 53 B. De beløb, der forskudsvis er udlagt

af Arbejdsskadestyrelsen efter § 5, stk. 6, og § 47, stk. 1 og 5,

eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 52, forrentes

med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af

Nationalbanken opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente. De nærmere

regler for beregning af renten fastsættes af chefen for

Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 2. Forsikringsselskaberne har udpantningsret for

præmier, påløbne renter og andre omkostninger i mangel af

rettidig betaling af præmie.

Kapitel 9

Afgørelser og klageadgang

§ 54. Arbejdsskadestyrelsen træffer,

medmindre andet er fastsat, afgørelse om alle spørgsmål

efter denne lov.

§ 55. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser

efter § 54 kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse af

1) skadelidte eller dennes efterladte,

2) forsikringsselskabet i sager om ulykker og skadelige

påvirkninger,

3) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om pludselige

løfteskader og erhvervssygdomme og

4) arbejdsgiveren, for så vidt angår afgørelser om

anerkendelse af arbejdsskader, jf. § 23.

Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om

branchetilhørsforhold, jf. § 5, stk. 6, og § 6, stk. 1 og 5,

kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3. Klage efter stk. 1 og 2 skal indgives inden 4

uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. For skadelidte eller

efterladte, der på afgørelsens tidspunkt opholder sig på

Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er

fristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte sig uden for

Europa, er fristen 3 måneder.

Stk. 4. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af

klagefristerne, når der er særlig grund hertil.

Stk. 5. Ved Den Sociale Ankestyrelses behandling af sager

efter denne lov finder kapitel 9 samt §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område anvendelse, medmindre

andet følger af denne lov.

Stk. 6. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet

eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indbringer

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen, har klagen

opsættende virkning.

Stk. 7. Arbejdsskadestyrelsen kan ikke træffe

afgørelse om ydelser efter loven før udløbet af

ankefristen for afgørelsen af anerkendelsesspørgsmålet,

jf. § 23, medmindre ganske særlige omstændigheder taler

derfor.

§ 55 A. Klager over afgørelser truffet af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter denne lov kan inden fire uger

efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for et ankenævn.

Ankenævnet består af en formand, der beskikkes af

socialministeren og skal have bestået juridisk,

nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen, og

følgende udpegede medlemmer:

1) Et medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.

2) Et medlem udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation i

fællesskab.

3) Et medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

4) Et medlem udpeget af Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg

Kommuner samt Finansministeriet i fællesskab.

Stk. 2. Ankenævnet fastsætter selv sin

forretningsorden.

Stk. 3. Ankenævnets udgifter betales af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Klageren betaler 500 kr. for

ankenævnets behandling. Beløbet betales tilbage til klageren,

hvis denne får helt eller delvis medhold.

§ 56. Rådet for Dansk Forsikring og Pension

har ankeadgang som nævnt i § 55 i sager om ulykkestilfælde,

som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under § 5, stk. 6, og

§ 47.

§ 57. Hypotekbankens afgørelser efter

§ 46, stk. 2-4, og § 47, stk. 6, kan indbringes for

finansministeren.

Kapitel 9 A

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

§ 57 A. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er

en selvejende institution.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til

opgave at

1) beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved

pludselige løfteskader og erhvervssygdomme og

2) udbetale erstatning m.v. til skadelidte eller efterladte.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ledes af

en bestyrelse, der består af en formand og 20 andre medlemmer. Heraf

udpeges

1) 4 medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening,

2) 1 medlem af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger,

3) 1 medlem af finansministeren,

4) 2 medlemmer af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i

Danmark, Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,

5) 1 medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

6) 1 medlem af Ledernes Hovedorganisation,

7) 7 medlemmer af Landsorganisationen i Danmark,

8) 2 medlemmer af Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd og

9) 1 medlem af Akademikernes Centralorganisation.

Udpegning af medlemmer sker efter reglerne i lov om

ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse

bestyrelsesposter i den statslige forvaltning.

Stk. 4. Bestyrelsen udpeger selv sin formand, som ikke

må have tilknytning til en arbejdsgiver- eller

arbejdstagerorganisation. Formandens stemme er udslagsgivende i

tilfælde af stemmelighed.

Stk. 5. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer

udpeges for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Ingen kan udpeges

til bestyrelsen efter det fyldte 67. år. Et medlem af bestyrelsen kan

ikke samtidig være medlem af Erhvervssygdomsudvalget, jf.

§ 58.

Stk. 6. Hvis de i stk. 3 nævnte

udpegningsberettigede ikke afgiver indstilling i overensstemmelse med

reglerne for udpegning i stk. 3 og 5, kan socialministeren beslutte, at

bestyrelsen kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 7. Bestyrelsen er ansvarlig for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings administration. Bestyrelsen overlader

administrationen, jf. stk. 2, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Aktuarmæssige forhold

§ 57 B. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

skal have ansat en af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til

udførelse af de nødvendige beregningstekniske funktioner,

herunder til fastsættelse af det samlede bidragsniveau samt til

undersøgelser.

Stk. 2. Søger Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende

aktuar, skal anmodningen herom være ledsaget af en angivelse af

årsagen til skiftet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

§ 57 C. Den ansvarshavende aktuar skal påse,

at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring overholder sin sikringsplan,

herunder at hensættelserne er opgjort således, at de under

hensyntagen til, hvad der med rimelighed kan forudses, er

tilstrækkelige. Den ansvarshavende aktuar har ret til af

direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for

udøvelsen af hvervet.

Stk. 2. Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at

bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være

til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen

i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Den ansvarshavende aktuar,

der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin

mening indført i bestyrelsesprotokollen.

Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af

den ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling. Den

ansvarshavende aktuar skal omgående indberette til Finanstilsynet om

enhver tilsidesættelse af de i stk. 1 nævnte forhold.

Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal årligt

indsende en beretning til Finanstilsynet, herunder en redegørelse for

hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

bestemmelser om de i stk. 1-4 nævnte forhold.

Årsregnskab og revision

§ 57 D. For hvert regnskabsår udarbejder

bestyrelse og direktør i overensstemmelse med lovgivningens og

vedtægternes bestemmelser herom et årsregnskab bestående af

balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der

udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en

helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et

eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen.

Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet

eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende

andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, som

vedkommende ønsker at gøre Socialministeriet bekendt med, skal

vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger

kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle

datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af

årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets

udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt

udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets

revision til Socialministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens

forskrifter eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, kan Finanstilsynet kræve regnskabet

ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.

§ 57 E. Årsregnskabet skal opstilles

på en overskuelig måde og skal give et retvisende billede af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver og passiver, den

økonomiske stilling og resultat.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler for

udarbejdelsen af årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og

værdiansættelse af hensættelserne.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for

udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 4. Finanstilsynet kan forlange

årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil

udfærdiget på særlige skemaer til brug for

bedømmelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

økonomiske stilling og udarbejdelse af tilsynets årlige

beretning.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er

nævnt i stk. 4, suppleret med redegørelser om enkeltforhold

underskrevet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings direktør,

bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.

Stk. 6. De skemaer og redegørelser, der er

nævnt i stk. 4 og 5, indsendes efter regler fastsat af

Finanstilsynet.

§ 57 F. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een

revisor skal være statsautoriseret. Bestyrelsen udnævner

revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække

udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om

inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er

statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring og revisor give Finanstilsynet en redegørelse,

hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal

revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har

revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen

føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert

bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af

samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit

hverv, kan socialministeren afskedige den pågældende og i den

afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan

foretages.

§ 57 G. Revisorerne har altid ret til at deltage i

bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for

revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i

bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det

ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere

forskrifter om revisionens gennemførelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge revisionen

at give oplysninger om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forhold.

Investeringsregler

§ 57 H. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

skal til enhver tid have aktiver omfattet af § 57 I til en samlet

værdi, der mindst modsvarer størrelsen af de samlede

hensættelser. Det påhviler ledelsen at sikre, at disse aktiver

inden for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 57 I og 57 J, er

udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings forpligtigelser med hensyn til sikkerhed, afkast og

likviditet er af en sådan art og sammensætning, at de er egnede

til at fyldestgøre de sikrede, herunder at der ikke foreligger en

uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af

aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering. Ved

midlernes placering skal herved tilstræbes en betryggende sikkerhed, en

opretholdelse af midlernes realværdi samt højest mulig

forrentning.

Stk. 2. Aktivernes værdi opgøres til brug

for bestemmelserne i dette kapitel efter følgende regler:

1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i

overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved

aflæggelse af årsregnskab.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og

udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter

fradrag af modregnelige forpligtelser over for låntager.

3) Har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indgået

finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan

dække forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne

kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af

§ 57 I, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, medregnes i værdipapirernes

værdi.

§ 57 I. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

midler skal være anbragt i følgende kategorier af

aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af

regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale

organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den

Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 5, samt

andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og

som frembyder tilsvarende sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet

andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande

omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt

lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under

tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en

særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som

omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste

ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets

direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger,

pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1, og

§ 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og

specialforeninger,

8) andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs

i lande omfattet af zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på en fondsbørs i

lande omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån

sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af

nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på

en fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er

hjemmehørende i lande uden for zone A,

12) unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes

på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om

værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er

offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for

offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke

omfattes af nr. 1-11.

Stk. 2. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har

et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og

forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden

for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til

datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 1. Er datterselskabet ikke

helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi

svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med

Arbejdsmarkedets Tillægspension eller med datterselskaber, som de ejer,

kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette

gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ejer, og hvis midler anbringes efter

de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

selv.

Stk. 4. Højst 50 pct. af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af aktiver omfattet

af stk. 1, nr. 7-12, jf. dog § 57 J, stk. 7 og 9.

Stk. 5. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af aktiver omfattet

af stk. 1, nr. 11.

Stk. 6. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af udlån

omfattet af stk. 1, nr. 12, og per debitor højst 1 pct.

Stk. 7. Højst 20 pct. af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af aktiver omfattet

af stk. 1, nr. 12. Heraf må andre udlån og værdipapirer,

som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller et andet

reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende

og åbent for offentligheden, højst udgøre 10 pct. af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver.

Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere

bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af

flere af de i stk. 1, nr.1-12, nævnte aktivgrupper.

§ 57 J. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings aktiver indgå elementer, der

repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi

sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den

pågældende virksomhed er hjemmehørende og

børsnoteret i et land omfattet af zone A, jf. bilag A, og

virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt.

fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til

virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at

de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 57 I,

stk. 1, nr. 5, og lån omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 6, finder

stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen

udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har

investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene

omfatter investeringer efter § 57 I, stk. 1, nr. 5, finder den i stk. 3

anførte grænse anvendelse på Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 57 I, stk. 1, nr.

3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under

offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, bortset fra kreditinstitutter

omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber

under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1

fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 57

I, stk. 1, nr. 4, må der højst foretages placeringer i

overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt

investeringsinstitut som anført under § 57 I, stk. 1, nr. 7,

udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne

begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det

pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene

kan investere i aktiver omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 1-3. I

sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til

bestemmelsen i § 57 I, stk. 3, henføres til § 57 I, stk. 1,

nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

aktiver omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på

investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 57 I, stk. 2, samt

på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres

vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver

omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde

kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 57 I, stk. 3 og 6,

henføres til § 57 I, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere

bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings valutakurs- og

renterisikoeksponering.

Stk. 11. Finanstilsynet kan dispensere fra bestemmelserne

i §§ 57 I og J.

Tilsyn

§ 57 K. Finder Finanstilsynet på baggrund af

en aktuarmæssig opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne

fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have

forhandlet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indberetning herom til

socialministeren.

§ 57 L. Finanstilsynet fører tilsyn med

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midlerne efter

§§ 57 H-57 J.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring påbud om inden en fastsat frist at foretage de

foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med

henblik på, at anbringelsen af midlerne sker i overensstemmelse med

§§ 57 H-57 J.

§ 57 M. Finanstilsynet er berettiget til at

afkræve Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring enhver oplysning, som

Finanstilsynet anser for nødvendig for dets virksomhed. Finanstilsynet

skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med

institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

§ 57 N. Finanstilsynet afgiver en årlig

beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til

socialministeren.

§ 57 O. Til dækning af udgifterne ved

Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

§ 57 P. Afgørelser truffet af

Finanstilsynet i henhold til denne lov kan indbringes for

Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Som part i forholdet til

Finanstilsynet anses alene Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Kapitel 10

Erhvervssygdomsudvalget

§ 58. Socialministeren nedsætter et udvalg,

med hvilket Arbejdsskadestyrelsen mindst hvert andet år skal optage

forhandling med henblik på en almindelig revision af, hvilke sygdomme

der opfylder kravene for at blive optaget på den i § 10, stk. 1,

nr. 1, nævnte fortegnelse.

Stk. 2. Udvalget består af en formand og 8 andre

medlemmer, der udnævnes for 3 år ad gangen.

Stk. 3. Socialministeren udnævner udvalgets formand

og medlemmer samt stedfortrædere for disse. Formanden udnævnes

efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen, et medlem efter indstilling fra

Sundhedsstyrelsen, et medlem efter indstilling fra Direktoratet for

Arbejdstilsynet, et medlem efter indstilling fra de offentlige arbejdsgivere,

et medlem efter indstilling fra Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd, to medlemmer efter indstilling

fra Dansk Arbejdsgiverforening og to medlemmer efter indstilling fra

Landsorganisationen i Danmark.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter udvalgets

forretningsorden, herunder regler for, hvilke sager der kan behandles i et

mindre udvalg, hvis sammensætning fastsættes af

Erhvervssygdomsudvalget.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

§ 59. Ydelser i henhold til loven kan ikke danne

grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig

erstatningspligt over for skadelidte eller dennes efterladte. Skadelidtes

eller dennes efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes,

i det omfang der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til de

pågældende efter denne lov.

§ 60. Aftaler mellem sikringspligtige og sikrede

er ugyldige, når de går ud på eller fører til, at

bestemmelser i loven ikke skal gælde, eller at den sikrede skal udrede

en forsikringspræmie til et forsikringsselskab eller et bidrag til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som efter loven påhviler

arbejdsgiveren, eller at pligtige ydelser ikke skal beregnes efter loven.

Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i anledning af sikring

efter loven ugyldige.

§ 61. Krav, som efter loven tilkommer en skadelidt

eller dennes efterladte, kan ikke gøres til genstand for arrest,

eksekution eller anden retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af

de pågældende med hensyn til sådanne krav, er

ugyldige.

§ 62. Efter overenskomst med andre stater kan

socialministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang lovens

bestemmelser eller bestemmelserne i den fremmede stats tilsvarende lovgivning

skal anvendes på forhold, der reguleres i loven.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om

fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for

anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social

sikring for arbejdstagere m.v.

§ 63. Når en skade er indtruffet som

følge af sikrede personers forsøg på redning af

menneskeliv, jf. § 3, nr. 3, godtgøres vedkommende

forsikringsselskabs eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser af

statskassen.

Stk. 2. Hvis en person, der ikke i øvrigt er

sikret efter loven, pådrager sig skade ved forsøg på

redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 4, betaler statskassen ydelserne

efter loven.

Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1 og 2,

beregnes skadelidtes årsløn efter lovens almindelige regler,

uanset om pågældende samtidig er sikret efter § 5, stk. 3.

Dette gælder dog ikke, hvis anvendelse af § 41, stk. 5,

fører til fastsættelse af en højere

årsløn.

§ 64. Ved skader, der er en følge af

udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud, udreder staten og

kommunerne ydelser efter loven ved ulykkestilfælde og skadelige

påvirkninger. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udreder ydelserne

efter loven for sådanne skader ved pludselige løfteskader og

erhvervssygdomme.

§ 65. Arbejdsskadestyrelsens tjenestemænd og

dermed ligestillede, herunder de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede

læger, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et

forsikringsselskab, som tegner arbejdsulykkesforsikring mod følger af

ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger, eller i

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

§ 66. Efter anmodning kan Arbejdsskadestyrelsen

under anvendelse af denne lovs bestemmelser i øvrigt afgive udtalelser

om spørgsmål vedrørende personskade, der ikke er omfattet

af loven. Styrelsen kan tillige afgive udtalelser efter § 10 i lov om

erstatningsansvar.

Stk. 2. For sådanne udtalelser betales et

beløb, der fastsættes af socialministeren.

§ 67. En sikringspligtig arbejdsgiver, der

undlader at tegne forsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde.

Stk. 2. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at

holde forsikringen i kraft eller betale bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde.

Stk. 3. En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke

rettidigt anmelder en indtruffet arbejdsskade eller ikke medvirker ved

sagsoplysningen af anmeldt arbejdsskade, jf. kapitel 3, straffes med

bøde.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

§ 68. Staten yder erstatning efter loven til sine

tjenestemænd, der er beskæftiget på Færøerne,

samt til de af staten beskæftigede arbejdere, der ikke har fast

bopæl der.

Stk. 2. Afgørelse truffet af Det

Færøske Ulykkesforsikringsråd efter den

færøske ulykkesforsikringslovgivning kan i overensstemmelse med

de heri fastsatte regler indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

§ 69. Arbejdsskadestyrelsen aflægger

skriftlig beretning med statistiske oversigter een gang årligt.

Beretningen og statistikken skal også omfatte Erhvervssygdomsudvalgets

arbejde.

Kapitel 12

Slutnings- og overgangsbestemmelser

§ 70. Loven træder i kraft den 1. januar

1993.

Stk. 2. Loven anvendes på

1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der

indtræder på ikrafttrædelsesdatoen eller senere, og

2) erhvervssygdomme, der anmeldes på ikrafttrædelsesdatoen

eller senere.

§ 71. Samtidig ophæves lov om

arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987

med senere ændringer.

Stk. 2. Lov om arbejdsskadeforsikring anvendes dog

fortsat på

1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er

indtruffet før denne lovs ikrafttræden, og

2) erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før denne lovs

ikrafttræden.

Stk. 3. I sager, der er omfattet af stk. 2, anvendes

denne lovs §§ 32, 36, 43, 44, 54 og 55 i stedet for §§ 27, 31, 39,

40, 53 og 54 i lov om arbejdsskadeforsikring ved

1) fastsættelse af ophørstidspunktet for en varig

løbende erstatning for tab af erhvervsevne,

2) fastsættelse af det tidspunkt, for hvilket erstatning for tab

af forsørger længst kan udbetales,

3) omsætning af løbende årlig erstatning for tab af

erhvervsevne og for tab af forsørger til efterladt

ægtefælle m.fl. til kapitalbeløb,

4) udbetaling af erstatning og godtgørelsesbeløb,

5) høring af sagens parter og

6) aktindsigt og klageadgang for sagens parter og

arbejdsgiveren.

Stk. 4. I sager, der er omfattet af stk. 2, reguleres de

i §§ 28, 30 og 37, stk. 3-5, nævnte beløb hvert år

pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det

pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500

delelige kronebeløb. De i medfør af § 42, stk. 3,

fastsatte reguleringer finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. I sager, der er omfattet af lov om forsikring mod

følger af ulykkestilfælde, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

af 26. april 1968 med senere ændringer, som blev ophævet ved den

i stk. 1 nævnte lov med bemærkning om, at loven fortsat anvendes

på ulykkestilfælde, der er indtrådt før den 1. april

1978, anvendes denne lovs § 34, stk. 1, og § 43, stk. 1, i stedet

for § 34, stk. 4, og § 36, stk. 1 og 2, i lov om forsikring mod

følger af ulykkestilfælde

1) ved genoptagelse til revision af invaliditetserstatningen og

2) ved omsætning af årlig invaliditetserstatning til

kapitalbeløb.

Stk. 6. I sager, der er omfattet af stk. 3 eller 5,

finder denne lovs § 21, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Personer, der er fyldt 67 år, og som

modtager løbende erstatning efter lov om forsikring mod følger

af ulykkestilfælde, kan forlange, at erstatningen, efter at den er

nedsat efter ulykkesforsikringslovens § 32, stk. 4, eller § 39,

stk. 6, bliver omsat til et kapitalbeløb.

Stk. 8. Fristen, inden for hvilken den i stk. 5

nævnte omsætning af løbende erstatning til kapital kan

ske, fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen, der ligeledes

fastsætter regler for omsætning af rente til efterladte.

§ 72. Rente efter lov om forsikring mod

følger af ulykkestilfælde samt løbende ydelse og

ménerstatning efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra

den 1. april 1995 til 272,3 pct. af den rente eller løbende ydelse,

der svarer til grundlønnen. Renter, løbende ydelser og

ménerstatninger reguleres efter denne lovs § 42.

Stk. 2. Løbende ydelse efter lov om forsikring mod

følger af arbejdsskade forhøjes fra den 1. april 1995 til 104,4

pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.

Stk. 3. For efterladte, der som følge af

skadelidtes død efter denne lovs ikrafttræden har krav på

erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde

eller lov om arbejdsskadeforsikring, beregnes og reguleres erstatningen

på grundlag af den årsløn, der svarer til det efter stk. 1

fastsatte rente- eller ydelsesbeløb.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringer,

der er tegnet efter §§ 55, 58, 59 og 74 i lov om forsikring mod

følger af ulykkestilfælde.

§ 73. Socialministeren fastsætter, hvilke

administrative forskrifter udstedt efter den tidligere lov der forbliver i

kraft efter den 1. januar 1993.

§ 74. De godkendelser af forsikringsselskaber, der

er meddelt efter den tidligere ulykkesforsikringslovgivning og

arbejdsskadeforsikringslovgivning, har fortsat gyldighed. Det samme

gælder en arbejdsgivers fritagelse for at afgive risikoen efter

ulykkesforsikringsloven, meddelt i medfør af ulykkesforsikringslovens

§ 15, stk. 13. Sådanne arbejdsgivere har samme retsstilling efter

denne lov som et forsikringsselskab. Fordeling af bidrag efter denne lovs

§§ 5, stk. 3, 6, stk. 3, 48, stk. 4, og 51, stk. 2, foretages efter

nærmere regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med

Finanstilsynet.

§ 75. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning

sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som

følger af de særlige grønlandske forhold.

Lov nr. 343 af 6. maj 1996 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelser(Lovændringen angår

ændring af § 9, indsættelse af § 9 a samt ændring

af §§ 18 og 58. Angår indførelse af pludselige

løfteskader som nyt arbejdsskadebegreb, og muligheden for at visse

sager behandles i et mindre udvalg, hvis sammensætning fastsættes

af Erhvervssygdomsudvalget):

§ 2

Loven træder i kraft den 8. maj 1996 og finder anvendelse på

pludselige løfteskader, der indtræder den 1. juni 1996 eller

senere.

Lov nr. 493 af 12. juni 1996 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelser(Lovændringen angår

ændring af §§ 4, 11, 19, 21, 22, 23, 31, 35, 36, 43, 44, 48, 50,

53, 55, 56, 71 og 72. Angår en almindelig lovrevision, herunder om

nedsættelse af krav til et ægteskabs eller et samlivs varighed

for at opnå ret til overgangsbeløb og erstatning for tab af

forsørger fra 5 til 2 år):

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på

1) arbejdsulykker, skadelige påvirkninger af højst 5 dages

varighed og pludselige løfteskader, der indtræder efter lovens

ikrafttræden, og

2) erhvervssygdomme, der anmeldes efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 121) , finder dog anvendelse på alle

afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 278 af 13. maj 1998 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser (Lovændringen

angår omlægningen af finansieringen af

erhvervssygdomsområdet og oprettelsen af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring):

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 26, træder i kraft den 1.

juli 1998.

Stk. 3. § 1, nr. 35, træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring kan i 1998 beregne arbejdsgivernes bidrag for 1999 og

iværksætte opkrævningen af dette bidrag.

Stk. 4. Loven finder anvendelse på

1) ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 9,

nr. 1 og 2, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, der

indtræder på ikrafttrædelsesdagen eller senere, og

2) pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, jf. § 9, nr.

3 og 4, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, der anmeldes

på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Stk. 5. Vil et forsikringsselskab overdrage sin bestand

af erhvervssygdomsforsikringer til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,

således at selskabet derved befries for ansvar over for

forsikringstagerne og de sikrede, skal det ansøge om Finanstilsynets

tilladelse dertil. Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages af den

overenskomst, der er afsluttet mellem forsikringsselskabet og

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og af sådanne oplysninger, som

Finanstilsynet finder nødvendige for at kunne bedømme, om

overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne og de sikrede.

Stk. 6. Medmindre Finanstilsynet på det

foreliggende grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør

nægtes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse

for den påtænkte overdragelse i Statstidende og i dagblade.

Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de forsikringstagere,

hvis forsikringer agtes overdraget, til senest 3 måneder efter

offentliggørelsen at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet,

såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig

til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, sende en

meddelelse om overdragelsen samt tilsynets redegørelse.

Stk. 7. Efter udløbet af den i stk. 6 omhandlede

frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte

indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i

overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke

påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Stk. 8. Ansøgning om overdragelser efter stk. 5

skal ske inden 1. juli 1999 og med regnskabsmæssig virkning fra 1.

januar 1999. Finanstilsynet kan tillade, at ansøgningen om

overdragelse sker på et senere tidspunkt, dog senest 1. juli 2000.

Stk. 9. Vil en arbejdsgiver, der efter §§ 45 og 74 i

lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf.

lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, ikke har tegnet

forsikring, overdrage sin forpligtelse som følge af pludselige

løfteskader og erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 1999 til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, skal arbejdsgiveren ansøge om

Finanstilsynets tilladelse dertil.

Stk. 10. Forpligtelser i sager om pludselige

løfteskader og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar

1999 og er omfattet af § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, eller § 48 i

lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf.

lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, overføres den 1.

januar 1999 til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

§ 4

Stk.1.

- - -

Stk.2.

Har en sikringspligtig arbejdsgiver forud for lovens

fremsættelse2) indgået en

aftale med et forsikringsselskab om erhvervssygdomsdækning i en periode

efter 1. januar 1999, og har der ikke været mulighed for at opsige

aftalen, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, at arbejdsgiverens bidragspligt bortfalder for denne

periode.

Lov nr. 288 af 12. maj 1999 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse(Lovændringen er en

konsekvensændring som følge af nedsættelsen af

folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år. Ændringen

vedrører primært §§ 32 og 36. Endvidere ændres

§ 71):

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf.

dog stk. 2-5.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Stk. 5. § 15 har virkning for afgørelser om

erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger,

der træffes den 1. juli 1999 eller senere. Det gælder dog ikke

for afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for

tab af forsørger i sager, hvor der før 1. juli 1999 er truffet

afgørelse efter § 27, § 31, stk. 4, § 32 eller

§ 36 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998.

Lov nr. 390 af 30. maj 2000 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelser (Lovændringen angår

ændring af § 57 I, stk. 3. Angår ændring af

investeringsregler for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver):

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2000.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Socialministeriet, den 16. oktober

2000

Henrik Dam Kristensen

/Aksel Meyer

Bilag A

Følgende lande er omfattet af zone A3)

Medlemsstaterne i EU/EØS og alle andre lande, der er fulde

medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

(OECD) samt Saudi-Arabien.

3) Relaterer sig til § 57 I, stk. 1

og til § 57 J, stk. 1 og 6, der blev tilføjet ved lov nr. 278 af

13. maj 1998.

Officielle noter

1) Vedrører ændring af

§ 44, stk. 4, om forsikringsselskabernes betaling af

morarenter.

2) Lovforslaget blev fremsat den 26.

marts 1998.

Lignende dokumenter