Bekendtgørelse af lov om sikring mod følger af arbejdsskade
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 67 afgørelser
Retsinformation 66, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
- § 10 14
- § 9 9
- § 11 8
- § 30 7
- § 1 7
- § 27 6
- § 25 6
- § 28 4
- § 9 a 3
- § 34 3
- § 36 3
- § 53 3
- § 29 3
- § 21 2
- § 32 2
De nyeste afgørelser
- Nyt om arbejdsskader - erhvervsevnetab - revalidering - løbende ydelse - midlertidig afgørelse Retsinformation · 7. september 2001
- Nyt om arbejdsskader - tilskud til behandling i udlandet Retsinformation · 7. juni 2001
- Nyt om arbejdsskader - Skade under forsøg på redning af menneskeliv, forebyggelse af ulykker eller afværgelse af større materielle og kulturelle tab. Retsinformation · 30. marts 2001
- Lovpligtig arbejdsskadeforsikring Retsinformation · 13. marts 2001
- Nyt om arbejdsskader - anmeldeblanketter Retsinformation · 1. november 2000
- Nyt om arbejdsskader - betaling af sygebehandling og hjælpemidler mv., når der ydes tilskud fra anden side, fx sygesikringen »danmark«. Retsinformation · 30. maj 2000
- 98-195.325 - Klage vedr. arbejdsskadesikring afvist (27. oktober 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. oktober 1999
- Nyt om arbejdsskader - ændret beregningspraksis Retsinformation · 4. oktober 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen - sportsskader - af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen Retsinformation · 1. oktober 1999
- Nyt fra erhvervssygdomsudvalget - august 1999 - lænderyglidelser - pludselige løfteskader - computermus Retsinformation · 2. september 1999
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om sikring mod følger af arbejdsskade
Hermed bekendtgøres lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998, med
de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 1055 af 23.
december 1998, § 15 i lov nr. 288 af 12. maj 1999 og § 4 i lov nr.
390 af 30. maj 2000.
Kapitel 1
Lovens område
Den sikrede personkreds
§ 1. Enhver, der mod løn eller som
ulønnet medhjælper antages til i en arbejdsgivers tjeneste
varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde her i
landet, er sikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne lov, jf.
§ 9. Sikret er endvidere medlemmer af arbejdsgiverens familie, for
så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde i
arbejdsgiverens virksomhed kan sidestilles med andre arbejdere.
Arbejdsgiverens ægtefælle er kun sikret, hvis der er
indgået lønaftale, der kan tillægges skattemæssig
virkning efter kildeskatteloven ved sidste lønudbetaling forud for
arbejdsskaden.
Stk. 2. Ligestillet med en person, der er antaget til
udførelse af arbejde her i landet, er søfarende, der gør
tjeneste på dansk skib.
Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden
fødslen har pådraget sig en sygdom som følge af moderens
arbejde under graviditeten, er sikret mod følgerne af sygdommen efter
denne lov.
Stk. 4. Hvis det senere godtgøres, at
påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter
Læs alt
fødslen har skadende effekt på foster eller barn, vil
sådanne skader kunne henføres under loven i overensstemmelse med
§ 10.
§ 2. Sikringen omfatter alt arbejde for
arbejdsgiveren, herunder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssig
eller ej, i arbejdsgiverens personlige husholdning og ved udførelse af
privat tjeneste for arbejdsgiveren og dennes familie.
§ 3. Lovens regler finder tillige anvendelse
på personer
1) under udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud,
2) under varetagelse af tillidshverv i forbindelse med de ansattes
arbejdsforhold på virksomheden,
3) under forsøg på redning af menneskeliv, forebyggelse af
ulykker eller afværgelse af større materielle og kulturelle tab,
når forsøget uden at kunne anses for arbejde efter § 1 dog
sker i sammenhæng med sådant arbejde, og
4) under forsøg på redning af menneskeliv her i landet,
uden at forsøget indgår som en naturlig del af den
pågældendes arbejde.
§ 4. Socialministeren fastsætter regler om,
i hvilket omfang loven skal gælde for den personkreds, der er omfattet
af afsnit II og III i lov om social service.
Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om, i
hvilket omfang loven skal gælde for uddannelsessøgende eller
andre personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på
en arbejdsplads som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.
Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter
regler om anvendelse af loven på personer, der i arbejdsgiverens
tjeneste udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet.
Den sikringspligtige arbejdsgiver
§ 5. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste
beskæftiger personer som nævnt i § 1, har sikringspligt
efter loven for disse personer, jf. dog stk. 2, 3, 5 og 6.
Stk. 2. Reder for et skib, som er indført eller
skal indføres i Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt
Skibsregister, har sikringspligt for enhver person omfattet af § 1, der
er antaget til efter skibsførerens anvisninger at udføre
arbejde om bord på skibet, uanset om den pågældende er
ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om arbejdet
vedrører andet end skibets drift. Sikringspligten omfatter også
personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde
på dette, medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads.
Stk. 3. Enhver, for hvem sædvanlig mindst 3/5 af
årsindtægten stammer fra personligt arbejde ved fiskeri, skal, i
det omfang erhvervet drives for egen regning, sikre sin egen person.
Stk. 4. Arbejdsgiveren som nævnt i stk. 1-3
opfylder sin sikringspligt ved at tegne forsikring mod følgerne af
ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 45, og
tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af
pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, jf. § 50.
Stk. 5. Staten og kommunerne har ikke pligt til at tegne
forsikring for følger af ulykkestilfælde og skadelige
påvirkninger, jf. § 45. Det samme gælder civillisten.
Stk. 6. Sikringspligten omfatter ikke medhjælp
under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat
tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400
timer i et kalenderår. Udgifter ved ulykkestilfælde eller
skadelige påvirkninger, der overgår sådan medhjælp,
betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert
kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner
arbejdsskadeforsikringer. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde
med Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling. Udgifter ved
pludselige løfteskader eller erhvervssygdomme, der overgår
sådan medhjælp, betales af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse
om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af
påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning
heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører herefter
udgifterne til en branche.
§ 6. Ved ulykkestilfælde og skadelige
påvirkninger betales udgifterne af den sikringspligtige arbejdsgivers
forsikringsselskab. Ved pludselige løfteskader og erhvervssygdomme
betales udgifterne af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 57
A. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om
branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne,
intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører udgifterne til en
branche.
Stk. 2. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er
den arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er
indtrådt, jf. dog stk. 3 og 4 samt § 5, stk. 2 og 6.
Stk. 3. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt,
der har pådraget sig en pludselig løfteskade, er arbejdsgiveren
i den virksomhed, hvor den pludselige løfteskade opstår. Det
gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at den pludselige
løfteskade skyldes arbejde i en anden virksomhed.
Stk. 4. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt,
der har pådraget sig en erhvervssygdom, er arbejdsgiveren i den
virksomhed, i hvilken den skadelidte senest før sygdommens
påvisning har været udsat for skadelige påvirkninger, der
antages at have medført den pågældende sygdom. Det
gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at sygdommen skyldes
arbejde i en anden virksomhed.
Stk. 5. Kan en sikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 3
og 4 ikke med rimelig sandsynlighed udpeges, eller er virksomheden
ophørt, henfører Arbejdsskadestyrelsen skaden til en branche.
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om branchetilhørsforhold
træffes efter en konkret vurdering af, i hvilken branche skadelidte
især har været udsat for de påvirkninger, der antages at
have medført den pludselige løfteskade eller den
pågældende sygdom. Ved vurderingen indgår arten af
påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning
heraf.
§ 7. En arbejdsgiver, der har overtaget
udførelsen af et arbejde, er sikringspligtig arbejdsgiver også
for de personer, som kontrahenten overlader den pågældende til
arbejdets udførelse.
Stk. 2. Den, der driver virksomhed eller udfører
arbejde, hvortil der er knyttet sikringspligt, anses som sikringspligtig
arbejdsgiver for dem, der er beskæftiget ved virksomheden eller
arbejdet, uanset om de er antaget af en anden arbejdsgiver, der har overtaget
udførelsen af en del af arbejdet. Såfremt den anden arbejdsgiver
selv har sine ansatte sikret, anses denne som sikringspligtig
arbejdsgiver.
§ 8. (Ophævet ved lov nr. 278 af 13. maj
1998).
Kapitel 2
Arbejdsskaden
§ 9. Ved arbejdsskade forstås i denne
lov
1) ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold,
hvorunder dette foregår,
2) skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der
skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår,
3) pludselige løfteskader, jf. § 9a, og
4) erhvervssygdomme, jf. § 10.
§ 9 a. Ved pludselige løfteskader
forstås varige muskel-, nerve- og ledskader, der opstår spontant
i umiddelbar tilknytning til løftearbejde i akavede stillinger hos
personer, som i øvrigt har belastende løftearbejde, når
skaden må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være
forårsaget af løftearbejdet.
Stk. 2. Pludselige løfteskader skal
forelægges Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58, medmindre
Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen vil være
udsigtsløs.
Stk. 3. Hvor der i denne lov er knyttet retsvirkninger
til dagen for en arbejdsskades indtræden, gælder disse for
pludselige løfteskader fra den dag, hvor den pludselige
løfteskade opstår, medmindre andet er fastsat i loven.
Stk. 4. Pludselige løfteskader vil i
sikringsmæssig sammenhæng blive placeret sammen med
erhvervssygdomme.
§ 10. Ved erhvervssygdomme forstås i denne
lov
1) sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring er
forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte
persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, hvorunder dette
foregår, er udsat for i højere grad end personer uden
sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der
er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde
under graviditeten. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i en
fortegnelse, hvilke sygdomme der anses for at være af denne karakter.
Det kan herved bestemmes, at sygdomme kun anses for omfattet, når de er
forårsaget af arbejde i bestemte arbejdsområder eller andre
særlige vilkår er opfyldt.
2) andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levendefødt barn
pådraget inden fødslen, hvis det godtgøres, enten at
sygdommen efter den nyeste medicinske erfaring opfylder de krav, som er
nævnt i nr. 1, 1. og 4. pkt., eller at den må anses for
udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af
arbejdets særlige art.
Stk. 2. Sygdomme som følge af påvirkninger
af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen vil
kunne henføres under loven ved ændring af fortegnelsen
nævnt i stk. 1, nr. 1, eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det senere
godtgøres, at disse påvirkninger har skadende effekt på
foster eller barn.
Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og
stk. 2, kan kun anerkendes efter forelæggelse for
Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58. Disse sygdomme skal forelægges
Erhvervssygdomsudvalget, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at
forelæggelsen vil være udsigtsløs.
§ 11. En person, der har pådraget sig en
sygdom, som er optaget i fortegnelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, har krav
på ydelser efter loven, medmindre det anses for overvejende
sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de
erhvervsmæssige.
Stk. 2. For erhvervssygdomme gælder
retsvirkningerne i denne lov fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, med mindre
andet er fastsat i loven.
§ 12. Sikringsdækningen efter denne lov
omfatter den personskade, som er forvoldt af arbejdsskaden, selv om den er
beskeden i forhold til skadelidtes samlede helbredstilstand.
Stk. 2. Godtgøres det, at den anmeldte personskade
ikke udelukkende er forvoldt af den anmeldte skade, skal skadelidte
underrettes herom senest samtidig med meddelelsen om skadetilfældets
anerkendelse, jf. § 23.
§ 13. Et påvist tab af erhvervsevne, et
varigt mén eller en persons død anses for at være en
følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler
herimod.
§ 14. Er Danmark i krig, anses skade som
følge af krigshandlinger ikke som arbejdsskade, medmindre skaden
rammer personer, der er antaget til efter skibsførerens anvisninger at
udføre arbejde om bord på fartøj af enhver art, der
sædvanligvis anvendes i søfarts- eller fiskerierhverv, samt
personer, der er sikret efter § 5, stk. 2, 2. pkt., eller efter
§ 5, stk. 3.
Kapitel 3
Anmeldelse og sagsoplysning
§ 15. En arbejdsskade, der antages at kunne
begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og
senest 9 dage efter skadens indtræden.
Stk. 2. En arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk.
1, og som har medført, at skadelidte endnu ikke på 5-ugers-dagen
for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt
omfang, skal anmeldes senest 9 dage herefter.
Stk. 3. For erhvervssygdomme, jf. § 10, regnes
anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har
fået kendskab til, at sygdommen må antages at være
erhvervsbetinget.
Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer
underrettes om dødsfald, der kan være forårsaget af en
arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en
arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan
have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal
anmeldes efter stk. 1-3.
§ 16. Anmeldelsespligten påhviler den
sikringspligtige arbejdsgiver.
Stk. 2. Anmeldelsespligten efter stk. 1 omfatter
ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger og pludselige
løfteskader.
Stk. 3. For personer under arbejde i privat husholdning
eller under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er
forsikringspligt, jf. § 5, stk. 6, påhviler anmeldelsespligten
arbejdsgiveren.
Stk. 4. For personer, som har sikret sin egen person
efter § 5, stk. 3, og for personer omfattet af § 3, nr. 4, skal
anmeldelsen foretages af de pågældende eller deres
efterladte.
§ 17. Arbejdsgiveren anmelder sager omfattet af
§ 16, stk. 2, til det forsikringsselskab, hvor arbejdsgiveren har tegnet
forsikring, jf. § 45.
Stk. 2. Arbejdsgiveren anmelder arbejdsskader til
Arbejdsskadestyrelsen, når
1) arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin sikringspligt, jf.
§ 5, stk. 4, eller
2) arbejdsgiveren ikke har sikringspligt, jf. § 5, stk. 5 og
6.
Stk. 3. Skadetilfælde omfattet af § 3, nr. 4,
anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.
§ 18. Socialministeren fastsætter regler om,
at læger skal anmelde såvel klare som formodede pludselige
løfteskader, jf. § 9 a, som de igennem deres erhverv bliver
bekendt med, til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, at
læger og tandlæger skal anmelde såvel klare som formodede
tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem
deres erhverv bliver bekendt med, til Arbejdsskadestyrelsen og
Arbejdstilsynet.
§ 19. Socialministeren fastsætter
retningslinier for samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, Den Sociale
Ankestyrelse, forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
og kommuner m.fl. med henblik på koordinering af
hjælpeforanstaltningerne for de skadelidte.
Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter
regler for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes
anmeldelse skal ske. Det skal af bestemmelserne fremgå, hvilke
anmeldelser forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
skal sende til Arbejdsskadestyrelsen, hvilke anmeldelser Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring skal sende til forsikringsselskabet, og hvilke
anmeldelser forsikringsselskabet skal sende til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen
fastsætter, hvilke blanketter der skal benyttes ved anmeldelse og ved
afgivelse af lægeerklæringer, der er nødvendige til sagens
behandling. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere
regler for, i hvilket omfang lægeerklæringer og
lægeattester, jf. stk. 4, skal honoreres med fast takst, samt
størrelsen af denne takst.
Stk. 4. Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring afholder udgifterne til lægeerklæringer,
herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer,
og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til
nødvendige revisionsopgørelser.
§ 20. Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan
krav om erstatning efter loven dog rejses af skadelidte eller de efterladte
inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For
erhvervssygdomme, jf. § 10, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor
skadelidte eller de efterladte har fået kendskab til, at sygdommen
må antages at være erhvervsbetinget. Når der er
særlig grund dertil, kan der ses bort fra fristen.
§ 21. Arbejdsskadestyrelsen kan udsende sagkyndige
til at foretage undersøgelse på stedet.
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen kan af arbejdsgivere,
ansatte, kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og
behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen
skønner er af betydning, herunder eventuelle politirapporter,
sygehusjournaler med hvad dertil hører, produktionsprocedurer,
produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne
rapporter, journaler og formler. Arbejdsskadestyrelsen kan forlange retsligt
forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, få
udskrift heraf samt forlange, at der foretages obduktion efter reglerne om
lovmæssige obduktioner. Oplysninger om økonomiske forhold kan i
elektronisk form indhentes fra andre offentlige myndigheder og
arbejdsløshedskasser.
Stk. 3. For personer, der er nævnt i § 5, stk.
2, påhviler det skibsføreren at tilføre skibsdagbogen
fyldige oplysninger om arbejdsskadens indtræden og
omstændighederne i forbindelse hermed.
§ 22. Skadelidte skal snarest muligt efter
arbejdsskadens indtræden lade sig undersøge af en læge og
derefter gennemgå den lægebehandling eller den optræning,
som lægen eller Arbejdsskadestyrelsen finder nødvendig.
Skadelidte skal om nødvendigt lade sig indlægge til observation
på sygehus eller lignende institution. Skadelidte skal endvidere efter
Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse lade sig undersøge af en læge
udpeget af styrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning afgive
mundtlig forklaring for Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 2. Skadelidte har ret til at få betalt
rejseudgifter ved lægebehandling m.v., jf. stk. 1, når
lægebehandlingen m.v. sker efter Arbejdsskadestyrelsens anmodning.
Skadelidte har endvidere ret til at få erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste ved behandling m.v., jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., hvis
fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for beregningen
kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i
§ 41, stk. 3, nævnte årsløn. I sager om
ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger betales udgifterne af
forsikringsselskabet. I sager om pludselige løfteskader og
erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Stk. 3. Stk. 2 gælder også, når Den
Sociale Ankestyrelse har begæret de oplysninger, der er nævnt i
stk. 1.
Stk. 4. Betingelsen om, at der skal foreligge en
anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse, for at
forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler
udgifterne efter stk. 2 og 3, kan fraviges i de tilfælde, hvor
Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse finder oplysningerne
nødvendige. I sager om ulykkestilfælde, skadelige
påvirkninger og pludselige løfteskader skal forsikringsselskabet
og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene betale udgifter, der er
opstået eller afholdt efter skadens indtræden eller
opståen. I sager om erhvervssygdomme skal Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring alene betale udgifter, der er opstået eller
afholdt efter, at skaden er anmeldt, jf. § 11, stk. 2.
Kapitel 4
Arbejdsskadens anerkendelse
§ 23. Arbejdsskadestyrelsen skal senest 3
måneder efter at have modtaget anmeldelse om ulykkestilfælde
eller kortvarige skadelige påvirkninger, jf. § 9, nr. 1 og 2,
meddele skadelidte eller dennes efterladte, om tilfældet er omfattet af
loven. For erhvervssygdomme, der er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 1, er
fristen 9 måneder. For sygdomme omfattet af § 10, stk. 1, nr. 2,
og § 10, stk. 2, samt pludselige løfteskader, jf. § 9 a
gælder alene den i § 31, stk. 1, angivne frist.
Stk. 2. Afgår skadelidte ved døden efter
skadens anmeldelse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for
meddelelse til de efterladte om, hvorvidt dødsfaldet er omfattet af
loven. Fristerne regnes her fra underretningen om dødsfaldet til
Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 3. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at
stillingtagen til anerkendelsesspørgsmålet ikke er mulig inden
for de frister, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal skadelidte eller de
efterladte underrettes herom.
§ 24. Har skadelidte eller de efterladte
fået meddelelse om, at skadetilfældet eller dødsfaldet
ikke er omfattet af loven, kan sagen genoptages inden 5 år fra
meddelelsens dato.
Stk. 2. Har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt
sygdom ikke hører under loven, og optages sygdommen senere på
fortegnelsen nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1, kan sagen genoptages,
selv om der er forløbet mere end 5 år fra Arbejdsskadestyrelsens
afgørelse.
Stk. 3. Kan et anmeldt tilfælde ikke behandles
på grund af forhold, der skyldes skadelidte eller dennes efterladte,
bortfalder kravet efter loven efter 5 år regnet fra arbejdsskadens
indtræden.
Kapitel 5
Ydelserne
§ 25. Ydelserne efter loven er
1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og
hjælpemidler m.m., jf. § 30,
2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 32,
3) godtgørelse for varigt mén, jf. § 33,
4) overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 35,
5) erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 36-38.
Almindelige regler om fastsættelse af erstatning
m.v.
§ 26. Erstatning efter §§ 30 og 32 samt
godtgørelse efter § 33 i denne lov fastsættes på
grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatningen kan således
nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis
skadelidtes aktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan
henføres til arbejdsskaden.
§ 27. Når Arbejdsskadestyrelsen har meddelt
parterne, at en sag om en anmeldt arbejdsskade må anses for afsluttet
uden erstatningsberettigende følger, kan krav efter loven ikke rejses
efter 5 år fra meddelelsens dato, medmindre styrelsen skønner,
at ganske særlige omstændigheder taler herfor.
§ 28. Efterkommer skadelidte ikke de krav, der er
nævnt i § 22, eller modarbejder skadelidte sin helbredelse ved
tilsidesættelse af givne forskrifter, kan retten til erstatning helt
eller delvis bortfalde.
Stk. 2. Hvis de efterladte modsætter sig obduktion,
kan retten til erstatning bortfalde.
§ 29. Har skadelidte forsætligt eller ved
retsstridig handling eller undladelse fremkaldt eller væsentligt
bidraget til arbejdsskadens indtræden, kan krav på erstatning for
tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén
nedsættes eller helt bortfalde. Skadelidte skal i givet fald
udtrykkeligt gøres opmærksom herpå.
Sygebehandling, optræning og hjælpemidler
m.m.
§ 30. Er sygebehandling eller optræning
under sagens behandling nødvendig for at opnå bedst mulig
helbredelse, kan udgifterne hertil betales i det omfang, udgifterne ikke kan
afholdes efter lov om offentlig sygesikring eller som led i behandlingen
på offentligt sygehus. Optræningen skal foretages som
efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til
sygebehandlingen.
Stk. 2. Er anskaffelse af proteser, briller og lignende
hjælpemidler samt sygevogne under sagens behandling nødvendig
for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, for at
formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne
bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt mén, kan
udgifterne herved betales.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved
genoptagelse af sagen med henblik på en ændret vurdering af
erhvervsevnetabet og det varige mén.
Stk. 4. Har en sikret under arbejdet anvendt et af de
hjælpemidler, der er nævnt i stk. 2, og er hjælpemidlet
blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder
arbejdet foregår, kan udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse af
hjælpemidlet, betales.
Stk. 5. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter
regler om, i hvilket omfang der kan ske dækning af udgifter efter stk.
1-4. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler om,
at sådanne udgifter under særlige omstændigheder kan
dækkes, selv om sagen ikke er under behandling.
§ 31. Når der efter sygebehandling,
optræning eller revalidering er grundlag for at skønne over
skadelidtes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, afgør
Arbejdsskadestyrelsen, om der tilkommer skadelidte erstatning for tab af
erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén. Afgørelsen
skal så vidt muligt træffes inden 1 år og senest inden 2
år efter arbejdsskadens anmeldelse.
Stk. 2. Har arbejdsskaden medført døden,
fastsættes inden for samme frister som nævnt i stk. 1 regnet fra
anmeldelsen af dødsfaldet, om der tilkommer skadelidtes efterladte
overgangsbeløb ved dødsfald og erstatning for tab af
forsørger.
Stk. 3. Forskud på erstatning for tab af
erhvervsevne og på godtgørelse for varigt mén kan
udbetales i tiden, indtil der er truffet endelig afgørelse i
sagen.
Stk. 4. Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er
afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen, når der foreligger særlige
omstændigheder, træffe en midlertidig afgørelse om
erstatning for erhvervsevnetab.
Erstatning for tab af erhvervsevne
§ 32. Har arbejdsskaden medført
nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved
arbejde, tilkommer der den pågældende erstatning for tab af
erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end
15 pct.
Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages
hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved
sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den
pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder
for erhvervsmæssig omskoling og optræning.
Stk. 3. Erstatning for tab af erhvervsevne til et barn
med fosterskade, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, eller til et barn med sygdomme
som følge af påvirkning af forældrene før
befrugtningen eller efter fødslen, jf. § 10, stk. 2, kan tidligst
ydes fra skadelidtes 15. år.
Stk. 4. Erstatningen tilkendes som en løbende
ydelse, medmindre denne kapitaliseres efter reglerne i § 43.
Stk. 5. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne
udgør den løbende ydelse årlig 4/5 af skadelidtes
årsløn, jf. § 41, og ved nedsættelse af erhvervsevnen
en forholdsmæssig del heraf.
Stk. 6. Den årlige ydelse udbetales med 1/12
månedlig forud og løber fra tidspunktet for afgørelsen,
medmindre særlige omstændigheder taler for et andet
tidspunkt.
Stk. 7. For skadelidte, der den 1. juli 1999 er fyldt 60
år, ophører den løbende erstatning med udgangen af den
måned, hvor skadelidte fylder 67 år. Den løbende
erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb
på 2 gange den årlige erstatning efter stk. 5. Er skadelidte
på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbetales
erstatningen som anført i 2. pkt.
Stk. 8. For skadelidte, der fylder 60 år den 1.
juli 1999 eller senere, ophører den løbende erstatning med
udgangen af den måned, hvor skadelidte fylder 65 år. Den
løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et
engangsbeløb på 4 gange den årlige erstatning efter stk.
5. Er skadelidte på tidspunktet for afgørelsen fyldt 65
år, udbetales erstatningen som anført i 2. pkt.
Godtgørelse for varigt mén
§ 33. Har en arbejdsskade påført
skadelidte varigt mén, tilkommer der den pågældende
godtgørelse herfor. Godtgørelse ydes dog ikke, hvis
méngraden fastsættes til mindre end 5 pct.
Stk. 2. Méngraden fastsættes på
grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de af
arbejdsskaden forvoldte ulemper i skadelidtes personlige
livsførelse.
Stk. 3. Méngodtgørelsen udbetales som et
kapitalbeløb og udgør ved en méngrad på 100 pct.
340.000 kr. Beløbet reguleres efter § 42. Ved lavere
méngrader udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del
af 340.000 kr.
Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan
méngodtgørelsen fastsættes til et højere
beløb, dog højst 120 pct. af 340.000 kr. reguleret efter
§ 42.
Stk. 5. Var skadelidte ved arbejdsskadens indtræden
fyldt 60 år, nedsættes den efter stk. 3 eller 4 beregnede
godtgørelse med 5 pct. for hvert år, skadelidte på
tidspunktet for arbejdsskadens indtræden var over 59 år.
Méngodtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det
fyldte 69 år.
Genoptagelse af erstatningsspørgsmål
§ 34. Efter anmodning fra skadelidte eller
på Arbejdsskadestyrelsens foranledning kan erstatnings- og
godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 30, 32 og 33,
genoptages inden for en frist af 5 år fra første
fastsættelse, hvis der er sket væsentlige ændringer af de
forhold, der blev lagt til grund for fastsættelsen. Fristen for
genoptagelse kan forlænges inden udløbet af 5-års-fristen.
Når ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan der ses
bort fra fristerne.
Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter
§ 32 skal underrette forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring i
sine forhold, som kan formodes at medføre en nedsættelse eller
bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring eller Arbejdsskadestyrelsen skal være
opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i
modtagerens forhold.
Overgangsbeløb ved dødsfald
§ 35. Har en arbejdsskade medført
døden, tilkommer der den efterladte ægtefælle et
overgangsbeløb een gang for alle på 88.500 kr., hvis
ægteskabet var indgået før arbejdsskadens indtræden
og samlivet bestod på tidspunktet for skadelidtes død.
Beløbet reguleres efter § 42.
Stk. 2. Er ægteskabet indgået efter
arbejdsskadens indtræden, har den efterladte ægtefælle krav
på samme overgangsbeløb, hvis ægteskabet på
tidspunktet for skadelidtes død havde bestået de sidste 2
år og ægtefællerne levede sammen på tidspunktet for
skadelidtes død.
Stk. 3. Overgangsbeløbet tilkommer endvidere en
efterladt, som før arbejdsskadens indtræden levede sammen med
skadelidte i et ægteskabslignende forhold, hvis samlivet på
tidspunktet for dødens indtræden havde bestået de sidste 2
år.
Stk. 4. Efterlader afdøde sig ingen, der er
berettiget til overgangsbeløb efter stk. 1-3, kan
overgangsbeløbet tilkendes en anden efterladt person, når
særlige omstændigheder taler derfor.
Erstatning for tab af forsørger
§ 36. Den, der er berettiget til
overgangsbeløb efter § 35, stk. 1-3, og som ved skadelidtes
død har mistet en forsørger, eller som ved dødsfaldet
på anden måde har fået sine
forsørgelsesmæssige forhold forringet, har ret til erstatning
herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens
omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv,
når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt
forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i
betragtning.
Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt
løbende ydelse, som årlig udgør 30 pct. af afdødes
årsløn, jf. § 41, og som udbetales med virkning fra datoen
for dødsfaldet med 1/12 månedlig forud. Perioden kan
højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i anledning af
dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra
udløbet af efterindtægtsperioden. Modtog afdøde
løbende erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov, udbetales
erstatning for tab af forsørger først fra den 1. i den
efterfølgende måned efter dødsfaldet.
Stk. 3. Ydelse efter stk. 2 løber uændret i
den fastsatte periode, medmindre ydelsen helt eller delvis omsættes til
kapitalbeløb eller den berettigede afgår ved døden.
Stk. 4. For efterladte, der den 1. juli 1999 er fyldt 60
år, ophører den løbende erstatning med udgangen af den
måned, hvor modtageren fylder 67 år. Den løbende
erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb
på 2 gange den årlige erstatning. Er den erstatningsberettigede
på tidspunktet for skadelidtes død fyldt 67 år, udbetales
erstatningen som anført i 2. pkt.
Stk. 5. For efterladte, der fylder 60 år den 1.
juli 1999 eller senere, ophører den løbende erstatning med
udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år. Den
løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et
engangsbeløb på 4 gange den årlige erstatning. Er den
erstatningsberettigede på tidspunktet for skadelidtes død fyldt
65 år, udbetales erstatningen som anført i 2. pkt.
Stk. 6. Er en efterladt ikke anset for
erstatningsberettiget efter stk. 1, kan den pågældende inden for
en frist på 5 år fra modtagelsen af meddelelsen herom kræve
erstatningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan
en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, jf. stk.
2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør
kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik
på tilkendelse af yderligere tidsbestemt løbende ydelse.
§ 37. Efterlader afdøde sig børn,
over for hvilke den pågældende havde forsørgelsespligt
efter lov om aktiv socialpolitik, tilkommer der hvert barn, som har den anden
af sine forældre i live, en løbende årlig ydelse på
10 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, stk. 3, indtil
barnets fyldte 18. år.
Stk. 2. Mister et barn, som modtager løbende
ydelse efter stk. 1, den anden af sine forældre, tilkommer der for den
resterende tid barnet en årlig ydelse på 20 pct. af
afdødes årsløn. Samme årlige ydelse tilkommer
indtil barnets fyldte 18. år hvert barn, for hvilket skadelidte ved sin
død stod som eneforsørger efter lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3. Er barnet ved det fyldte 18. år under
uddannelse og forholdene i øvrigt taler derfor, kan ydelsen
forlænges til tidspunktet for uddannelsens afslutning, dog længst
til pågældendes fyldte 21. år. Samme ret har afdødes
barn, som på tidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18
år og under uddannelse.
Stk. 4. Hvis ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere
end 50 pct. af afdødes årsløn, nedsættes de enkelte
ydelser til samlet 50 pct. af afdødes årsløn. Ydes der
samtidig erstatning efter § 36, nedsættes ydelserne tilsvarende
til 40 pct. af afdødes årsløn.
Stk. 5. Ydelserne efter stk. 1-3 udbetales med virkning
fra dødsfaldet med 1/12 månedlig forud. Udbetales der i
anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog
først fra udløbet af efterindtægtsperioden.
§ 38. Hvis de samlede årlige ydelser efter
§§ 36 og 37 udgør mindre end 70 pct. af afdødes
årsløn, kan der inden for denne begrænsning under
særlige omstændigheder tillægges erstatning til andre, som
afdøde helt eller delvis forsørgede, da arbejdsskaden indtraf.
Erstatningen kan bortset fra erstatning til afdødes stedbørn
under 21 år udbetales som kapitalbeløb, jf. § 43.
Fælles bestemmelser
§ 39. Tilkommer der som følge af
arbejdsskaden den skadelidte pension efter lov om tjenestemandspension,
nedsættes værdien af skadelidtes erstatning for tab af
erhvervsevne efter denne lov. Nedsættelsen sker med 2/3 af
værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er
forhøjet ud over den pension, der svarer til tjenestealderen på
tidspunktet for pensioneringen.
Stk. 2. Medfører arbejdsskaden døden, og
tilkommer der som følge af dødsfaldet de efterladte pension
efter lov om tjenestemandspension, nedsættes erstatning for tab af
forsørger efter denne lov med 2/3 af det beløb, hvormed
tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til
afdødes tjenestealder på tidspunktet for dødsfaldet.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende
på andre erstatningsberettigede efter denne lov, for hvem der med
hensyn til pension er fastsat regler, der svarer til reglerne i lov om
tjenestemandspension. I disse tilfælde betaler forsikringsselskabet
eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til pensionsgiveren et
beløb svarende til det beregnede fradrag i skadelidtes eller de
efterladtes erstatning efter denne lov.
§ 40. Hvis skadelidte eller de efterladte har
fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv
socialpolitik for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som
løbende ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 32, eller tab af
forsørger, jf. §§ 36-38, har kommunen krav på refusion fra
forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som efter de
nævnte love er udbetalt, og det beløb, som ville være
blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt samtidig med de
sociale ydelser. Kommunens krav kan dog ikke overstige det beløb, der
efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme
tidsrum.
Stk. 2. Er der som følge af arbejdsskaden udbetalt
skadelidte eller dennes efterladte erstatning af en erstatningsansvarlig
skadevolder eller dennes forsikringsselskab, har skadevolderen henholdsvis
forsikringsselskabet krav på af arbejdsskadeforsikringsselskabet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at få godtgjort det
erstatningsbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet
eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har pligt til at betale
på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.
Kapitel 6
Årslønsfastsættelsen
§ 41. Som årsløn regnes skadelidtes
samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens
indtræden. Årslønnen fastsættes efter et
skøn, når særlige ansættelsesforhold gør sig
gældende, eller når skadelidte på grund af en
erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i
hele det foregående år, eller hvis skadelidte har været ude
af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for
sygdommens anmeldelse.
Stk. 2. I årslønnen medregnes værdien
af fri kost og logi samt værdien af andre naturalydelser. Chefen for
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter værdien af kost og logi for
personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.
Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes
højere end 280.500 kr. Beløbet reguleres efter § 42.
Stk. 4. Er skadelidte under 21 år eller under
uddannelse, kan der ved årslønsfastsættelsen tages hensyn
til den erhvervsindtægt, skadelidte kunne forvente at opnå efter
det fyldte 21. år eller efter uddannelsens afslutning, hvis
arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog
ansættes til mindst 104.500 kr. reguleret efter § 42, medmindre
skadelidtes erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden
var nedsat i væsentlig grad.
Stk. 5. For personer, der er sikret efter § 5, stk.
3, beregnes erstatningen efter en årsløn på 104.500 kr.
reguleret efter § 42.
Stk. 6. Til brug ved beregning og regulering af
erstatning for tab af erhvervsevne som løbende ydelse fastsættes
en grundløn. Denne beregnes ved at gange den årsløn, der
er fastsat efter reglerne i stk. 1-5, med forholdet mellem 293.000 kr. og det
maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da
arbejdsskaden indtraf.
§ 42. De i §§ 33, 35 og 41, stk. 3-5,
nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct.
tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb
afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.
Stk. 2. Grundlønnen, jf. § 41, stk. 6,
reguleres med samme procent som de beløb, der er nævnt i stk.
1.
Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen
bekendtgør hvert år inden udgangen af oktober måned,
hvilke reguleringer der skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra
den følgende 1. januar.
Stk. 4. Ved fastsættelsen af løbende
erstatningsydelse, kapitalerstatning samt godtgørelsesbeløb
beregnes erstatningen og godtgørelsen, som om arbejdsskaden var
indtruffet på afgørelsens tidspunkt.
Stk. 5. Løbende årlige ydelser, der ikke er
delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12 delelige
kronebeløb.
Kapitel 7
Erstatningsforvaltning og erstatningsudbetaling
§ 43. Løbende årlig erstatning
tilkendt efter § 32 for tab af erhvervsevne på mindre end 50 pct.
skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til
et kapitalbeløb. Af løbende årlig erstatning tilkendt for
tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover omsættes efter den
erstatningsberettigedes begæring herom den del af erstatningen, der
svarer til 50 pct. erhvervsevnetab, til kapitalbeløb. Der kan ikke ske
omsætning til kapitalbeløb, når der alene er truffet
midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter
§ 31, stk. 4. Erstatning efter § 36 for tab af forsørger
omsættes til kapitalbeløb efter den erstatningsberettigedes
begæring.
Stk. 2. Omsætning af løbende ydelse til
kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens
størrelse på omsætningstidspunktet. Socialministeren
fastsætter efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen de nærmere
regler for omsætning af den løbende ydelse til
kapitalbeløb.
Stk. 3. Når der er truffet endelig afgørelse
om erstatning for tab af erhvervsevne og den erstatningsberettigede har
begæret erstatningen omsat til kapitalbeløb, udbetales
beløbet til boet, hvis den erstatningsberettigede afgår ved
døden, inden kapitalbeløbet er udbetalt. Omsætning af
løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag
af ydelsens størrelse på dagen før dødsfaldet.
§ 44. Erstatninger og
godtgørelsesbeløb efter denne lov udbetales til den
berettigede.
Stk. 2. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at
modtageren af en løbende ydelse ikke bør have fri
rådighed over ydelsen, træffes bestemmelse om, på hvilken
måde ydelsen skal komme den pågældende til gode.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan
Arbejdsskadestyrelsen udbetale erstatnings- og
godtgørelsesbeløb til den berettigede og derefter kræve
det udlagte beløb ind hos forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Stk. 4. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb
senere end 4 uger fra datoen for underretningen om beløbets
tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af 4-ugers-fristen,
til betaling sker, med en årlig rente på 1 pct. over
Nationalbankens diskonto. I de i § 40, stk. 1, omhandlede tilfælde
er fristen 14 dage fra datoen for kommunens endelige meddelelse til den
erstatningsudbetalende om refusionskrav.
Kapitel 8
Arbejdsgivernes sikringspligt
Tegning af forsikring
§ 45. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf.
§ 5, skal overføre deres risiko for ulykkestilfælde og
skadelige påvirkninger til et forsikringsselskab, der tegner
arbejdsulykkesforsikring efter denne lov.
§ 46. En arbejdsgiver, der har undladt at tegne
pligtig forsikring efter loven eller at holde sådan forsikring i kraft,
skal betale et beløb svarende til den præmie, der skulle have
været betalt til et forsikringsselskab. Arbejdsskadestyrelsen
træffer afgørelse om beløbets størrelse.
Beløbet skal betales til Arbejdsskadestyrelsen og godskrives alle
forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring, efter regler
fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.
Stk. 2. Beløb svarende til ubetalte præmier,
jf. stk. 1, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Skyldige
beløb kan inddrives ved udpantning, og Hypotekbanken kan inddrive
skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den
pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte
nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med
lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for
overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 67, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den
pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen
af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og
formueforhold.
§ 47. Foreligger der et ulykkestilfælde
eller en skadelig påvirkning, og har arbejdsgiveren undladt at opfylde
sin sikringspligt ved at tegne forsikring, betaler Arbejdsskadestyrelsen
forskudsvis de udgifter, der er nævnt i § 19, stk. 3 og 4,
§ 22, § 25 og § 53 A.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere
Arbejdsskadestyrelsen de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre
styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende
omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt
eller delvis bør fritages for betaling.
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan, i det omfang det
skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.
Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har
udbetalt efter stk. 1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 6, 2. og 3.
pkt., med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 på
alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring.
Stk. 5. Er den virksomhed, hvor ulykkestilfældet
eller den skadelige påvirkning er indtruffet, ophørt, og er det
ikke muligt at udpege et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og 4
tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Reglerne i § 46, stk. 2-4, finder
tilsvarende anvendelse for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter
§ 53 B.
§ 48. Når et forsikringsselskab har
overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers risiko, jf. § 45,
hæfter selskabet, selv om det ved forsikringsaftalen er gået ud
fra urigtige forudsætninger om forsikringsansvarets art og omfang.
§ 49. Tages en bestand af
arbejdsulykkesforsikringer under administration efter § 251, stk. 2, i
lov om forsikringsvirksomhed i Arbejdsskadestyrelsen, skal alle skader, der
anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for forsikringsselskabets
ophør, sendes til Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til
Arbejdsskadestyrelsen de kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold
til lov om forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand
af forsikringer efter loven på ophørstidspunktet.
Stk. 2. De udgifter, der følger af
forsikringsbestandens administration, betales forskudsvis af
Arbejdsskadestyrelsen og fordeles efter reglerne i § 5, stk. 6, 2. og 3.
pkt., for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som
tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne kapitaler fordeles efter samme
regler.
Tilslutning til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring
§ 50. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf.
§ 5, skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf.
§ 57 A.
Stk. 2. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, selv om den ved fastsættelsen
af arbejdsgiverens bidrag er gået ud fra urigtige forudsætninger
om risikoens art og omfang.
Stk. 3. Arbejdsgiveren, forsikringsselskabet og
offentlige myndigheder skal efter anmodning give Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring oplysninger af betydning for fastsættelse af
bidrag efter loven. Pligten til at udlevere oplysninger til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring gælder ikke, i det omfang der efter anden
lovgivning er fastsat en særlig tavshedspligt.
Stk. 4. Til brug ved bidragsopkrævning og
behandling af anmeldelser af erhvervssygdomme og pludselige
løfteskader har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring elektronisk
adgang til stamoplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions
arbejdsgiver- og personregistre, til oplysninger om arbejdsgivernes
indbetalte ATP-bidrag i Arbejdsmarkedets Tillægspensions
opkrævningsregister samt til arbejdsgiverrelationer og indbetalte
ATP-bidrag på personniveau i Arbejdsmarkedets Tillægspensions
lønmodtagerregister.
§ 51. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring fastsætter de nærmere regler om betaling
af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler
bestemmes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver et
ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling og
kan give henstand med betaling samt eftergive bidrag, renter og
ekspeditionsgebyr.
Stk. 2. Sker betaling af bidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren fra forfaldsdagen betale renter af bidraget med den rentesats,
der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter ved
forsinket betaling m.v.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har
udpantningsret for bidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
Stk. 4. Krav, der tilkommer Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring i medfør af dette kapitel, forældes efter
reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse
fordringer.
Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan
indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder
om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at
varetage inddrivelsen af skyldige bidrag, renter og ekspeditionsgebyr,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
§ 52. Foreligger der en pludselig
løfteskade eller en erhvervssygdom, og har arbejdsgiveren ikke betalt
bidrag, betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forskudsvis de
udgifter, der er nævnt i § 19, stk. 3 og 4, § 22, § 25
og § 53 A.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre
Arbejdsskadestyrelsen finder, at der har foreligget sådanne
undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den
pågældende helt eller delvis bør fritages for
betaling.
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan, i det omfang det
skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.
Stk. 4. De beløb, som Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af
eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 efter reglerne i § 5,
stk. 6, 4.-6. pkt.
Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan hos
arbejdsgiveren opkræve et beløb svarende til det bidrag, der
efter den 1. januar 1999 skulle have været indbetalt til ordningen.
Stk. 6. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har
udpantningsret for refusionskrav efter stk. 2, renter heraf efter § 53 B
samt for refusionskrav efter stk. 5 og renter heraf efter § 51, stk. 2.
Reglen i § 51, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.
Fastsættelse af det samlede bidrag til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
§ 53. De sikringspligtige arbejdsgivere
dækker udgifterne forbundet med lovens sikring mod følger af
erhvervssygdomme og pludselige løfteskader gennem indbetaling af
bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring fastsætter størrelsen af bidragene ud fra
arbejdsgiverens tilhørsforhold til en branche, arbejdsgiverens
beregnede antal fuldtidsansatte og de forventede udgifter vedrørende
den pågældende arbejdsgiver.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at fastsætte bidragene
således, at der, ud over hvad der er nødvendigt til
dækning af de sikringsmæssige risici efter loven, kun
opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig
administration. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
denne beregning.
Stk. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
opkræver endelig som en del af bidraget afgifter m.v., i det omfang
dette er fastsat i denne lov eller i anden lovgivning.
Fælles bestemmelser om betaling for
administration, forrentning og udpantning
§ 53 A. Forsikringsselskaber, der tegner
forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og skadelige
påvirkninger, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kommuner, der
ikke har tegnet forsikring, jf. § 5, stk. 5, og institutioner, der er
omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, skal
betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration
af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de
pågældende. Socialministeren fastsætter regler for
betalingen og opkrævningen heraf.
Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven,
og som vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til
selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, påhviler det enkelte
ministerområde. Vedkommende minister kan fordele udgifterne på de
enkelte institutioner.
Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan
pålægge de forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk.
1, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at tilvejebringe statistiske
oplysninger og lignende.
§ 53 B. De beløb, der forskudsvis er udlagt
af Arbejdsskadestyrelsen efter § 5, stk. 6, og § 47, stk. 1 og 5,
eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 52, forrentes
med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af
Nationalbanken opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente. De nærmere
regler for beregning af renten fastsættes af chefen for
Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 2. Forsikringsselskaberne har udpantningsret for
præmier, påløbne renter og andre omkostninger i mangel af
rettidig betaling af præmie.
Kapitel 9
Afgørelser og klageadgang
§ 54. Arbejdsskadestyrelsen træffer,
medmindre andet er fastsat, afgørelse om alle spørgsmål
efter denne lov.
§ 55. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser
efter § 54 kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse af
1) skadelidte eller dennes efterladte,
2) forsikringsselskabet i sager om ulykker og skadelige
påvirkninger,
3) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om pludselige
løfteskader og erhvervssygdomme og
4) arbejdsgiveren, for så vidt angår afgørelser om
anerkendelse af arbejdsskader, jf. § 23.
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om
branchetilhørsforhold, jf. § 5, stk. 6, og § 6, stk. 1 og 5,
kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Stk. 3. Klage efter stk. 1 og 2 skal indgives inden 4
uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. For skadelidte eller
efterladte, der på afgørelsens tidspunkt opholder sig på
Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er
fristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte sig uden for
Europa, er fristen 3 måneder.
Stk. 4. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af
klagefristerne, når der er særlig grund hertil.
Stk. 5. Ved Den Sociale Ankestyrelses behandling af sager
efter denne lov finder kapitel 9 samt §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område anvendelse, medmindre
andet følger af denne lov.
Stk. 6. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet
eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indbringer
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen, har klagen
opsættende virkning.
Stk. 7. Arbejdsskadestyrelsen kan ikke træffe
afgørelse om ydelser efter loven før udløbet af
ankefristen for afgørelsen af anerkendelsesspørgsmålet,
jf. § 23, medmindre ganske særlige omstændigheder taler
derfor.
§ 55 A. Klager over afgørelser truffet af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter denne lov kan inden fire uger
efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for et ankenævn.
Ankenævnet består af en formand, der beskikkes af
socialministeren og skal have bestået juridisk,
nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen, og
følgende udpegede medlemmer:
1) Et medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.
2) Et medlem udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation i
fællesskab.
3) Et medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.
4) Et medlem udpeget af Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg
Kommuner samt Finansministeriet i fællesskab.
Stk. 2. Ankenævnet fastsætter selv sin
forretningsorden.
Stk. 3. Ankenævnets udgifter betales af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Klageren betaler 500 kr. for
ankenævnets behandling. Beløbet betales tilbage til klageren,
hvis denne får helt eller delvis medhold.
§ 56. Rådet for Dansk Forsikring og Pension
har ankeadgang som nævnt i § 55 i sager om ulykkestilfælde,
som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under § 5, stk. 6, og
§ 47.
§ 57. Hypotekbankens afgørelser efter
§ 46, stk. 2-4, og § 47, stk. 6, kan indbringes for
finansministeren.
Kapitel 9 A
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
§ 57 A. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er
en selvejende institution.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til
opgave at
1) beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved
pludselige løfteskader og erhvervssygdomme og
2) udbetale erstatning m.v. til skadelidte eller efterladte.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ledes af
en bestyrelse, der består af en formand og 20 andre medlemmer. Heraf
udpeges
1) 4 medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 1 medlem af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger,
3) 1 medlem af finansministeren,
4) 2 medlemmer af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i
Danmark, Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,
5) 1 medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
6) 1 medlem af Ledernes Hovedorganisation,
7) 7 medlemmer af Landsorganisationen i Danmark,
8) 2 medlemmer af Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd og
9) 1 medlem af Akademikernes Centralorganisation.
Udpegning af medlemmer sker efter reglerne i lov om
ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse
bestyrelsesposter i den statslige forvaltning.
Stk. 4. Bestyrelsen udpeger selv sin formand, som ikke
må have tilknytning til en arbejdsgiver- eller
arbejdstagerorganisation. Formandens stemme er udslagsgivende i
tilfælde af stemmelighed.
Stk. 5. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer
udpeges for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Ingen kan udpeges
til bestyrelsen efter det fyldte 67. år. Et medlem af bestyrelsen kan
ikke samtidig være medlem af Erhvervssygdomsudvalget, jf.
§ 58.
Stk. 6. Hvis de i stk. 3 nævnte
udpegningsberettigede ikke afgiver indstilling i overensstemmelse med
reglerne for udpegning i stk. 3 og 5, kan socialministeren beslutte, at
bestyrelsen kan fungere uden de pågældende medlemmer.
Stk. 7. Bestyrelsen er ansvarlig for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings administration. Bestyrelsen overlader
administrationen, jf. stk. 2, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Aktuarmæssige forhold
§ 57 B. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
skal have ansat en af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til
udførelse af de nødvendige beregningstekniske funktioner,
herunder til fastsættelse af det samlede bidragsniveau samt til
undersøgelser.
Stk. 2. Søger Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende
aktuar, skal anmodningen herom være ledsaget af en angivelse af
årsagen til skiftet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.
§ 57 C. Den ansvarshavende aktuar skal påse,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring overholder sin sikringsplan,
herunder at hensættelserne er opgjort således, at de under
hensyntagen til, hvad der med rimelighed kan forudses, er
tilstrækkelige. Den ansvarshavende aktuar har ret til af
direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for
udøvelsen af hvervet.
Stk. 2. Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at
bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være
til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen
i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Den ansvarshavende aktuar,
der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin
mening indført i bestyrelsesprotokollen.
Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af
den ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling. Den
ansvarshavende aktuar skal omgående indberette til Finanstilsynet om
enhver tilsidesættelse af de i stk. 1 nævnte forhold.
Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal årligt
indsende en beretning til Finanstilsynet, herunder en redegørelse for
hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
bestemmelser om de i stk. 1-4 nævnte forhold.
Årsregnskab og revision
§ 57 D. For hvert regnskabsår udarbejder
bestyrelse og direktør i overensstemmelse med lovgivningens og
vedtægternes bestemmelser herom et årsregnskab bestående af
balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der
udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en
helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et
eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen.
Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet
eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende
andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, som
vedkommende ønsker at gøre Socialministeriet bekendt med, skal
vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.
Stk. 3. Regnskabsåret følger
kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle
datterselskaber.
Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af
årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets
udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt
udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets
revision til Socialministeriet og Finanstilsynet.
Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens
forskrifter eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, kan Finanstilsynet kræve regnskabet
ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.
§ 57 E. Årsregnskabet skal opstilles
på en overskuelig måde og skal give et retvisende billede af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver og passiver, den
økonomiske stilling og resultat.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler for
udarbejdelsen af årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og
værdiansættelse af hensættelserne.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for
udarbejdelse af koncernregnskab.
Stk. 4. Finanstilsynet kan forlange
årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil
udfærdiget på særlige skemaer til brug for
bedømmelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
økonomiske stilling og udarbejdelse af tilsynets årlige
beretning.
Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er
nævnt i stk. 4, suppleret med redegørelser om enkeltforhold
underskrevet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings direktør,
bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.
Stk. 6. De skemaer og redegørelser, der er
nævnt i stk. 4 og 5, indsendes efter regler fastsat af
Finanstilsynet.
§ 57 F. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een
revisor skal være statsautoriseret. Bestyrelsen udnævner
revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække
udnævnelsen tilbage.
Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om
inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er
statsautoriserede eller registrerede.
Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og revisor give Finanstilsynet en redegørelse,
hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal
revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har
revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.
Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen
føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert
bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af
samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit
hverv, kan socialministeren afskedige den pågældende og i den
afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan
foretages.
§ 57 G. Revisorerne har altid ret til at deltage i
bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for
revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.
Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i
bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det
ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere
forskrifter om revisionens gennemførelse.
Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge revisionen
at give oplysninger om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forhold.
Investeringsregler
§ 57 H. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
skal til enhver tid have aktiver omfattet af § 57 I til en samlet
værdi, der mindst modsvarer størrelsen af de samlede
hensættelser. Det påhviler ledelsen at sikre, at disse aktiver
inden for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 57 I og 57 J, er
udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings forpligtigelser med hensyn til sikkerhed, afkast og
likviditet er af en sådan art og sammensætning, at de er egnede
til at fyldestgøre de sikrede, herunder at der ikke foreligger en
uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af
aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering. Ved
midlernes placering skal herved tilstræbes en betryggende sikkerhed, en
opretholdelse af midlernes realværdi samt højest mulig
forrentning.
Stk. 2. Aktivernes værdi opgøres til brug
for bestemmelserne i dette kapitel efter følgende regler:
1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i
overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved
aflæggelse af årsregnskab.
2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og
udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter
fradrag af modregnelige forpligtelser over for låntager.
3) Har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indgået
finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan
dække forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne
kontrakter i aktivernes værdi.
4) Tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af
§ 57 I, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, medregnes i værdipapirernes
værdi.
§ 57 I. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
midler skal være anbragt i følgende kategorier af
aktiver:
1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af
regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,
2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale
organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den
Europæiske Union,
3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 5, samt
andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og
som frembyder tilsvarende sikkerhed,
4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet
andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande
omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt
lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under
tilsyn i lande omfattet af zone A,
5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en
særlig erhvervsudnyttelse,
6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som
omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste
ejendomsvurdering,
7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets
direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger,
pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1, og
§ 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og
specialforeninger,
8) andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs
i lande omfattet af zone A,
9) aktier og andre kapitalandele noteret på en fondsbørs i
lande omfattet af zone A,
10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån
sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af
nr. 6,
11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på
en fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er
hjemmehørende i lande uden for zone A,
12) unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes
på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er
offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for
offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke
omfattes af nr. 1-11.
Stk. 2. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har
et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og
forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden
for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til
datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 1. Er datterselskabet ikke
helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi
svarende til den ejede andel af egenkapitalen.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med
Arbejdsmarkedets Tillægspension eller med datterselskaber, som de ejer,
kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette
gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ejer, og hvis midler anbringes efter
de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
selv.
Stk. 4. Højst 50 pct. af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af aktiver omfattet
af stk. 1, nr. 7-12, jf. dog § 57 J, stk. 7 og 9.
Stk. 5. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af aktiver omfattet
af stk. 1, nr. 11.
Stk. 6. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af udlån
omfattet af stk. 1, nr. 12, og per debitor højst 1 pct.
Stk. 7. Højst 20 pct. af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af aktiver omfattet
af stk. 1, nr. 12. Heraf må andre udlån og værdipapirer,
som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller et andet
reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende
og åbent for offentligheden, højst udgøre 10 pct. af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver.
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere
bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af
flere af de i stk. 1, nr.1-12, nævnte aktivgrupper.
§ 57 J. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings aktiver indgå elementer, der
repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi
sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den
pågældende virksomhed er hjemmehørende og
børsnoteret i et land omfattet af zone A, jf. bilag A, og
virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt.
fastsatte grænse 3 pct.
Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til
virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at
de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 57 I,
stk. 1, nr. 5, og lån omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 6, finder
stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen
udgør 5 pct.
Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har
investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene
omfatter investeringer efter § 57 I, stk. 1, nr. 5, finder den i stk. 3
anførte grænse anvendelse på Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings samlede engagement med selskabet.
Stk. 5. For aktiver omfattet af § 57 I, stk. 1, nr.
3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.
Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under
offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, bortset fra kreditinstitutter
omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber
under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1
fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 57
I, stk. 1, nr. 4, må der højst foretages placeringer i
overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i stk. 1.
Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt
investeringsinstitut som anført under § 57 I, stk. 1, nr. 7,
udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne
begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det
pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene
kan investere i aktiver omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 1-3. I
sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til
bestemmelsen i § 57 I, stk. 3, henføres til § 57 I, stk. 1,
nr. 1-3.
Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
aktiver omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på
investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 57 I, stk. 2, samt
på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres
vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver
omfattet af § 57 I, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde
kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 57 I, stk. 3 og 6,
henføres til § 57 I, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere
bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings valutakurs- og
renterisikoeksponering.
Stk. 11. Finanstilsynet kan dispensere fra bestemmelserne
i §§ 57 I og J.
Tilsyn
§ 57 K. Finder Finanstilsynet på baggrund af
en aktuarmæssig opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne
fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have
forhandlet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indberetning herom til
socialministeren.
§ 57 L. Finanstilsynet fører tilsyn med
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midlerne efter
§§ 57 H-57 J.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring påbud om inden en fastsat frist at foretage de
foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med
henblik på, at anbringelsen af midlerne sker i overensstemmelse med
§§ 57 H-57 J.
§ 57 M. Finanstilsynet er berettiget til at
afkræve Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring enhver oplysning, som
Finanstilsynet anser for nødvendig for dets virksomhed. Finanstilsynet
skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med
institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.
§ 57 N. Finanstilsynet afgiver en årlig
beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til
socialministeren.
§ 57 O. Til dækning af udgifterne ved
Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
§ 57 P. Afgørelser truffet af
Finanstilsynet i henhold til denne lov kan indbringes for
Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Som part i forholdet til
Finanstilsynet anses alene Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Kapitel 10
Erhvervssygdomsudvalget
§ 58. Socialministeren nedsætter et udvalg,
med hvilket Arbejdsskadestyrelsen mindst hvert andet år skal optage
forhandling med henblik på en almindelig revision af, hvilke sygdomme
der opfylder kravene for at blive optaget på den i § 10, stk. 1,
nr. 1, nævnte fortegnelse.
Stk. 2. Udvalget består af en formand og 8 andre
medlemmer, der udnævnes for 3 år ad gangen.
Stk. 3. Socialministeren udnævner udvalgets formand
og medlemmer samt stedfortrædere for disse. Formanden udnævnes
efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen, et medlem efter indstilling fra
Sundhedsstyrelsen, et medlem efter indstilling fra Direktoratet for
Arbejdstilsynet, et medlem efter indstilling fra de offentlige arbejdsgivere,
et medlem efter indstilling fra Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, to medlemmer efter indstilling
fra Dansk Arbejdsgiverforening og to medlemmer efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter udvalgets
forretningsorden, herunder regler for, hvilke sager der kan behandles i et
mindre udvalg, hvis sammensætning fastsættes af
Erhvervssygdomsudvalget.
Kapitel 11
Forskellige bestemmelser
§ 59. Ydelser i henhold til loven kan ikke danne
grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig
erstatningspligt over for skadelidte eller dennes efterladte. Skadelidtes
eller dennes efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes,
i det omfang der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til de
pågældende efter denne lov.
§ 60. Aftaler mellem sikringspligtige og sikrede
er ugyldige, når de går ud på eller fører til, at
bestemmelser i loven ikke skal gælde, eller at den sikrede skal udrede
en forsikringspræmie til et forsikringsselskab eller et bidrag til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som efter loven påhviler
arbejdsgiveren, eller at pligtige ydelser ikke skal beregnes efter loven.
Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i anledning af sikring
efter loven ugyldige.
§ 61. Krav, som efter loven tilkommer en skadelidt
eller dennes efterladte, kan ikke gøres til genstand for arrest,
eksekution eller anden retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af
de pågældende med hensyn til sådanne krav, er
ugyldige.
§ 62. Efter overenskomst med andre stater kan
socialministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang lovens
bestemmelser eller bestemmelserne i den fremmede stats tilsvarende lovgivning
skal anvendes på forhold, der reguleres i loven.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om
fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for
anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social
sikring for arbejdstagere m.v.
§ 63. Når en skade er indtruffet som
følge af sikrede personers forsøg på redning af
menneskeliv, jf. § 3, nr. 3, godtgøres vedkommende
forsikringsselskabs eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser af
statskassen.
Stk. 2. Hvis en person, der ikke i øvrigt er
sikret efter loven, pådrager sig skade ved forsøg på
redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 4, betaler statskassen ydelserne
efter loven.
Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1 og 2,
beregnes skadelidtes årsløn efter lovens almindelige regler,
uanset om pågældende samtidig er sikret efter § 5, stk. 3.
Dette gælder dog ikke, hvis anvendelse af § 41, stk. 5,
fører til fastsættelse af en højere
årsløn.
§ 64. Ved skader, der er en følge af
udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud, udreder staten og
kommunerne ydelser efter loven ved ulykkestilfælde og skadelige
påvirkninger. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udreder ydelserne
efter loven for sådanne skader ved pludselige løfteskader og
erhvervssygdomme.
§ 65. Arbejdsskadestyrelsens tjenestemænd og
dermed ligestillede, herunder de til Arbejdsskadestyrelsen knyttede
læger, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et
forsikringsselskab, som tegner arbejdsulykkesforsikring mod følger af
ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger, eller i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
§ 66. Efter anmodning kan Arbejdsskadestyrelsen
under anvendelse af denne lovs bestemmelser i øvrigt afgive udtalelser
om spørgsmål vedrørende personskade, der ikke er omfattet
af loven. Styrelsen kan tillige afgive udtalelser efter § 10 i lov om
erstatningsansvar.
Stk. 2. For sådanne udtalelser betales et
beløb, der fastsættes af socialministeren.
§ 67. En sikringspligtig arbejdsgiver, der
undlader at tegne forsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde.
Stk. 2. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at
holde forsikringen i kraft eller betale bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde.
Stk. 3. En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke
rettidigt anmelder en indtruffet arbejdsskade eller ikke medvirker ved
sagsoplysningen af anmeldt arbejdsskade, jf. kapitel 3, straffes med
bøde.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
§ 68. Staten yder erstatning efter loven til sine
tjenestemænd, der er beskæftiget på Færøerne,
samt til de af staten beskæftigede arbejdere, der ikke har fast
bopæl der.
Stk. 2. Afgørelse truffet af Det
Færøske Ulykkesforsikringsråd efter den
færøske ulykkesforsikringslovgivning kan i overensstemmelse med
de heri fastsatte regler indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.
§ 69. Arbejdsskadestyrelsen aflægger
skriftlig beretning med statistiske oversigter een gang årligt.
Beretningen og statistikken skal også omfatte Erhvervssygdomsudvalgets
arbejde.
Kapitel 12
Slutnings- og overgangsbestemmelser
§ 70. Loven træder i kraft den 1. januar
1993.
Stk. 2. Loven anvendes på
1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der
indtræder på ikrafttrædelsesdatoen eller senere, og
2) erhvervssygdomme, der anmeldes på ikrafttrædelsesdatoen
eller senere.
§ 71. Samtidig ophæves lov om
arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987
med senere ændringer.
Stk. 2. Lov om arbejdsskadeforsikring anvendes dog
fortsat på
1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er
indtruffet før denne lovs ikrafttræden, og
2) erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før denne lovs
ikrafttræden.
Stk. 3. I sager, der er omfattet af stk. 2, anvendes
denne lovs §§ 32, 36, 43, 44, 54 og 55 i stedet for §§ 27, 31, 39,
40, 53 og 54 i lov om arbejdsskadeforsikring ved
1) fastsættelse af ophørstidspunktet for en varig
løbende erstatning for tab af erhvervsevne,
2) fastsættelse af det tidspunkt, for hvilket erstatning for tab
af forsørger længst kan udbetales,
3) omsætning af løbende årlig erstatning for tab af
erhvervsevne og for tab af forsørger til efterladt
ægtefælle m.fl. til kapitalbeløb,
4) udbetaling af erstatning og godtgørelsesbeløb,
5) høring af sagens parter og
6) aktindsigt og klageadgang for sagens parter og
arbejdsgiveren.
Stk. 4. I sager, der er omfattet af stk. 2, reguleres de
i §§ 28, 30 og 37, stk. 3-5, nævnte beløb hvert år
pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500
delelige kronebeløb. De i medfør af § 42, stk. 3,
fastsatte reguleringer finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. I sager, der er omfattet af lov om forsikring mod
følger af ulykkestilfælde, jf. lovbekendtgørelse nr. 137
af 26. april 1968 med senere ændringer, som blev ophævet ved den
i stk. 1 nævnte lov med bemærkning om, at loven fortsat anvendes
på ulykkestilfælde, der er indtrådt før den 1. april
1978, anvendes denne lovs § 34, stk. 1, og § 43, stk. 1, i stedet
for § 34, stk. 4, og § 36, stk. 1 og 2, i lov om forsikring mod
følger af ulykkestilfælde
1) ved genoptagelse til revision af invaliditetserstatningen og
2) ved omsætning af årlig invaliditetserstatning til
kapitalbeløb.
Stk. 6. I sager, der er omfattet af stk. 3 eller 5,
finder denne lovs § 21, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Personer, der er fyldt 67 år, og som
modtager løbende erstatning efter lov om forsikring mod følger
af ulykkestilfælde, kan forlange, at erstatningen, efter at den er
nedsat efter ulykkesforsikringslovens § 32, stk. 4, eller § 39,
stk. 6, bliver omsat til et kapitalbeløb.
Stk. 8. Fristen, inden for hvilken den i stk. 5
nævnte omsætning af løbende erstatning til kapital kan
ske, fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen, der ligeledes
fastsætter regler for omsætning af rente til efterladte.
§ 72. Rente efter lov om forsikring mod
følger af ulykkestilfælde samt løbende ydelse og
ménerstatning efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra
den 1. april 1995 til 272,3 pct. af den rente eller løbende ydelse,
der svarer til grundlønnen. Renter, løbende ydelser og
ménerstatninger reguleres efter denne lovs § 42.
Stk. 2. Løbende ydelse efter lov om forsikring mod
følger af arbejdsskade forhøjes fra den 1. april 1995 til 104,4
pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.
Stk. 3. For efterladte, der som følge af
skadelidtes død efter denne lovs ikrafttræden har krav på
erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde
eller lov om arbejdsskadeforsikring, beregnes og reguleres erstatningen
på grundlag af den årsløn, der svarer til det efter stk. 1
fastsatte rente- eller ydelsesbeløb.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringer,
der er tegnet efter §§ 55, 58, 59 og 74 i lov om forsikring mod
følger af ulykkestilfælde.
§ 73. Socialministeren fastsætter, hvilke
administrative forskrifter udstedt efter den tidligere lov der forbliver i
kraft efter den 1. januar 1993.
§ 74. De godkendelser af forsikringsselskaber, der
er meddelt efter den tidligere ulykkesforsikringslovgivning og
arbejdsskadeforsikringslovgivning, har fortsat gyldighed. Det samme
gælder en arbejdsgivers fritagelse for at afgive risikoen efter
ulykkesforsikringsloven, meddelt i medfør af ulykkesforsikringslovens
§ 15, stk. 13. Sådanne arbejdsgivere har samme retsstilling efter
denne lov som et forsikringsselskab. Fordeling af bidrag efter denne lovs
§§ 5, stk. 3, 6, stk. 3, 48, stk. 4, og 51, stk. 2, foretages efter
nærmere regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med
Finanstilsynet.
§ 75. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning
sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som
følger af de særlige grønlandske forhold.
Lov nr. 343 af 6. maj 1996 indeholder nedenstående
ikrafttrædelsesbestemmelser(Lovændringen angår
ændring af § 9, indsættelse af § 9 a samt ændring
af §§ 18 og 58. Angår indførelse af pludselige
løfteskader som nyt arbejdsskadebegreb, og muligheden for at visse
sager behandles i et mindre udvalg, hvis sammensætning fastsættes
af Erhvervssygdomsudvalget):
§ 2
Loven træder i kraft den 8. maj 1996 og finder anvendelse på
pludselige løfteskader, der indtræder den 1. juni 1996 eller
senere.
Lov nr. 493 af 12. juni 1996 indeholder nedenstående
ikrafttrædelsesbestemmelser(Lovændringen angår
ændring af §§ 4, 11, 19, 21, 22, 23, 31, 35, 36, 43, 44, 48, 50,
53, 55, 56, 71 og 72. Angår en almindelig lovrevision, herunder om
nedsættelse af krav til et ægteskabs eller et samlivs varighed
for at opnå ret til overgangsbeløb og erstatning for tab af
forsørger fra 5 til 2 år):
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på
1) arbejdsulykker, skadelige påvirkninger af højst 5 dages
varighed og pludselige løfteskader, der indtræder efter lovens
ikrafttræden, og
2) erhvervssygdomme, der anmeldes efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 121) , finder dog anvendelse på alle
afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 278 af 13. maj 1998 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser (Lovændringen
angår omlægningen af finansieringen af
erhvervssygdomsområdet og oprettelsen af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring):
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 26, træder i kraft den 1.
juli 1998.
Stk. 3. § 1, nr. 35, træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring kan i 1998 beregne arbejdsgivernes bidrag for 1999 og
iværksætte opkrævningen af dette bidrag.
Stk. 4. Loven finder anvendelse på
1) ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 9,
nr. 1 og 2, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, der
indtræder på ikrafttrædelsesdagen eller senere, og
2) pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, jf. § 9, nr.
3 og 4, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, der anmeldes
på ikrafttrædelsesdagen eller senere.
Stk. 5. Vil et forsikringsselskab overdrage sin bestand
af erhvervssygdomsforsikringer til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
således at selskabet derved befries for ansvar over for
forsikringstagerne og de sikrede, skal det ansøge om Finanstilsynets
tilladelse dertil. Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages af den
overenskomst, der er afsluttet mellem forsikringsselskabet og
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og af sådanne oplysninger, som
Finanstilsynet finder nødvendige for at kunne bedømme, om
overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne og de sikrede.
Stk. 6. Medmindre Finanstilsynet på det
foreliggende grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør
nægtes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse
for den påtænkte overdragelse i Statstidende og i dagblade.
Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de forsikringstagere,
hvis forsikringer agtes overdraget, til senest 3 måneder efter
offentliggørelsen at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet,
såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig
til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, sende en
meddelelse om overdragelsen samt tilsynets redegørelse.
Stk. 7. Efter udløbet af den i stk. 6 omhandlede
frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte
indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i
overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke
påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.
Stk. 8. Ansøgning om overdragelser efter stk. 5
skal ske inden 1. juli 1999 og med regnskabsmæssig virkning fra 1.
januar 1999. Finanstilsynet kan tillade, at ansøgningen om
overdragelse sker på et senere tidspunkt, dog senest 1. juli 2000.
Stk. 9. Vil en arbejdsgiver, der efter §§ 45 og 74 i
lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf.
lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, ikke har tegnet
forsikring, overdrage sin forpligtelse som følge af pludselige
løfteskader og erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 1999 til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, skal arbejdsgiveren ansøge om
Finanstilsynets tilladelse dertil.
Stk. 10. Forpligtelser i sager om pludselige
løfteskader og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar
1999 og er omfattet af § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, eller § 48 i
lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf.
lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, overføres den 1.
januar 1999 til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
§ 4
Stk.1.
- - -
Stk.2.
Har en sikringspligtig arbejdsgiver forud for lovens
fremsættelse2) indgået en
aftale med et forsikringsselskab om erhvervssygdomsdækning i en periode
efter 1. januar 1999, og har der ikke været mulighed for at opsige
aftalen, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, at arbejdsgiverens bidragspligt bortfalder for denne
periode.
Lov nr. 288 af 12. maj 1999 indeholder nedenstående
ikrafttrædelsesbestemmelse(Lovændringen er en
konsekvensændring som følge af nedsættelsen af
folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år. Ændringen
vedrører primært §§ 32 og 36. Endvidere ændres
§ 71):
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf.
dog stk. 2-5.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
Stk. 5. § 15 har virkning for afgørelser om
erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger,
der træffes den 1. juli 1999 eller senere. Det gælder dog ikke
for afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for
tab af forsørger i sager, hvor der før 1. juli 1999 er truffet
afgørelse efter § 27, § 31, stk. 4, § 32 eller
§ 36 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998.
Lov nr. 390 af 30. maj 2000 indeholder nedenstående
ikrafttrædelsesbestemmelser (Lovændringen angår
ændring af § 57 I, stk. 3. Angår ændring af
investeringsregler for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver):
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2000.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
Socialministeriet, den 16. oktober
2000
Henrik Dam Kristensen
/Aksel Meyer
Bilag A
Følgende lande er omfattet af zone A3)
Medlemsstaterne i EU/EØS og alle andre lande, der er fulde
medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling
(OECD) samt Saudi-Arabien.
3) Relaterer sig til § 57 I, stk. 1
og til § 57 J, stk. 1 og 6, der blev tilføjet ved lov nr. 278 af
13. maj 1998.
Officielle noter
1) Vedrører ændring af
§ 44, stk. 4, om forsikringsselskabernes betaling af
morarenter.
2) Lovforslaget blev fremsat den 26.
marts 1998.
Lignende dokumenter
- 98-195.325 - Klage vedr. arbejdsskadesikring afvist (27. oktober 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. oktober 1999
- Ankestyrelsens principafgørelse U-3-83 om antaget til arbejde - forening Retsinformation · 1. februar 2014
- Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forskellige andre love Retsinformation · 27. april 1999
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- Ankestyrelsens principafgørelse U-9-03 om personkreds - antagelsesforhold - interesser i arbejdets udførelse - familiemedlem - arbejdsskade Retsinformation · 11. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse U-35-01 om personkreds - ægtefælle - ulykkestilfælde - lønaftale - arbejdsskade Retsinformation · 11. juli 2013