Nyt fra erhvervssygdomsudvalget - august 1999 - lænderyglidelser - pludselige løfteskader - computermus
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Arbejdsskadeloven § 9 a ophævet 3 afgørelser
- Arbejdsskadeloven § 10 ophævet 14 afgørelser
Teksten
Nyt fra erhvervssygdomsudvalget - august 1999
- lænderyglidelser - pludselige løfteskader - computermus
1. Lænderyglidelser er optaget på
erhvervssygdomsfortegnelsen
Efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget er
lænderyglidelser som følge af løft af genstande nu
optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen.
Med virkning fra den 15. juli 1999 er
erhvervssygdomsfortegnelsen udvidet med følgende nye punkt:
Gruppe E 11.
Gruppe E
11. Kroniske lænderyglidelser med smerter, når
følgende betingelser er opfyldt:
Eksempelvis lumbago/ischias, lumbal(e)
discusprolaps(er) eller degenerative forandringer med daglige eller hyppige
smerter
enten
a) at der har været tale om rygbelastende
løftearbejde gennem 8-10 år med løft af genstande. Der
skal som udgangspunkt have været tale om en samlet daglig
løftemængde på 8-10 tons eller derover, hvor den enkelte
genstand har været tung.
Træk opad sidestilles med løft.
Som udgangspunkt skal den enkelte byrde have vejet:
50 kg for mænd eller 35 kg for kvinder.
Kravet til vægten af den enkelte byrde
nedsættes, hvis der har været tale om
løft over skulderhøjde,
mere end ét løft i minuttet,
løft under vrid,
Læs alt
løft i foroverbøjet stilling,
løft i mere end en halv arms afstand fra
kroppen.
Det enkelte løft skal dog udgøre mindst 8 kg
for mænd og 5 kg for kvinder.
Kravene til den tidsmæssige udstrækning (8-10
år) vil afhænge af den samlede daglige
løftemængde.
Tidskravet kan nedsættes, hvis der har været
tale om en belastning på væsentlig over 10 tons dagligt, dog
aldrig til mindre end 3- 4 år.
Kravene til den samlede daglige løftemængde
(8-10 tons) kan nedsættes, hvis der har været tale om en
usædvanligt lang belastningsperiode, særlige belastningsforhold
eller en kombination af belastninger.
Som eksempler på særlige belastningsforhold
eller kombination af belastningsforhold kan nævnes:
Arbejde inden for fiskerierhvervet,
løftearbejde under trange pladsforhold,
kombination af løftearbejde og udsættelse for
helkropsvibrationer eller jernbinding i foroverbøjet stilling i
forbindelse med løftearbejde.
Den samlede daglige løftemængde kan dog ikke
nedsættes til mindre end 4-6 tons - alt efter arten af
belastningsforholdene.
eller
b) at der har været tale om regelmæssigt
løftearbejde gennem mindst 8 år, hvor ekstremt tunge
enkeltløft udført under akavede omstændigheder har
været en almindelig del af arbejdet, når der samtidig har
været tale om en samlet daglig løftemængde på ikke
under 3-3½ tons.
Som udgangspunkt skal den enkelte genstand have vejet
100 kg eller derover.
Kravet til vægten af den enkelte genstand kan
nedsættes til:
75-100 kg for mænd og 50-75 kg for kvinder ved 1 af
de under punkt 1)-5) nævnte faktorer,
50-75 kg for mænd og 35-50 kg for kvinder ved 2 af
de under punkt 1)-5) nævnte faktorer,
50 kg for mænd og 35 kg for kvinder ved 3 af de
under punkt 1)-5) nævnte faktorer.
Det nye punkt på fortegnelsen er udarbejdet på
grundlag af den praksis, Erhvervssygdomsudvalget har udviklet gennem den
sidste halve snes år.
Der bliver således ikke tale om en ændring af
praksis, men sagerne vil kunne behandles væsentligt hurtigere,
når de ikke længere skal forelægges for
Erhvervssygdomsudvalget.
Lænderyglidelser efter andre belastninger end
løftearbejde og lænderyglidelser efter løft og
håndtering af mennesker (pleje- og omsorgsarbejde, se pkt. 2) er ikke
omfattet af den nye bestemmelse på fortegnelsen, og skal derfor fortsat
forelægges for Erhvervssygdomsudvalget før en eventuel
anerkendelse.
2. Lænderyglidelser og arbejde i plejesektoren
Erhvervssygdomsudvalgets praksis for anerkendelse af
lænderyglidelser hos medarbejdere i plejesektoren har de sidste 7-8
år været, at der normalt skulle være tale om 15 års
plejearbejde, der kunne betegnes som usædvanligt tungt.
Udvalget definerede usædvanligt tungt plejearbejde
som arbejde, der er kendetegnet ved ensidigt plejearbejde under
dårlige pladsforhold og med begrænset brug af hjælpemidler
samt uden mulighed for at være to om de egentlige løft.
De særlige betingelser for anerkendelse af
lænderyglidelser hos plejepersonale var begrundet med, at arbejdet ikke
uden videre kan sammenlignes med andet arbejde, der indebærer
løft af genstande. Belastningen for plejepersonale ligger ikke alene i
de frie løft, men også ved almindelige plejefunktioner, hvor
patienterne/beboerne skal have fysisk hjælp og støtte.
Erhvervssygdomsudvalget har ved flere lejligheder
drøftet betingelserne. Udvalget har senest i efteråret 1998
overvejet spørgsmålet i lyset af det nyeste forsknings-og
undersøgelsesarbejde i form af Lone Donbæk m. fl.`s rapport
"Personhåndtering - Arbejdsmiljø og helbred."
På denne baggrund enedes udvalget om at lempe
betingelserne. Det betyder, at lidelserne vil blive anerkendt, når der
har været tale om 10 års plejearbejde med mange daglige
personløft og personhåndteringer.
Ændringen af tidskriteriet fra 15 til 10 år
betyder, at kriteriet er det samme, der som udgangspunkt gælder for
løftearbejde uden for plejesektoren. Udvalget vurderer, at
skadevirkningen på lænderyggen er den samme, selv om belastningen
ved personløft og personhåndtering er en anden end ved
løft af genstande. Det er derfor naturligt at benytte nogenlunde samme
tidsmæssige betingelser for begge belastninger.
Hvad angår belastningen har den nævnte rapport
vist, at personløft og personhåndtering kan være
belastende, selv om der benyttes hjælpemidler, og uanset om der er tale
om gode eller dårlige pladsforhold. Det er især antallet af
daglige personløft og personhåndteringer, som har betydning for
udvikling af lænderyglidelser.
3. Pludselige løfteskader
Siden det nye arbejdsskadebegreb "pludselige
løfteskader" blev indført den 1. juni 1996, er der anmeldt
4.253 skader af denne karakter.
Indtil nu er 2.589 tilfælde afvist uden
forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hovedsageligt fordi lovens
betingelse om, at skaden skal være sket ved et løft, eller
lovens betingelse om, at der skal være tale om en varig skade, ikke er
opfyldt.
234 tilfælde har været forelagt for
Erhvervssygdomsudvalget, heraf er 131 indstillet til afvisning og 54 til
anerkendelse. 49 sager er udsat med henblik på, at
Arbejdsskadestyrelsen skal indhente yderligere oplysninger.
Ved behandlingen af sagerne foretager
Erhvervssygdomsudvalget en vurdering af alle oplysninger i den enkelte sag.
Denne vurdering af omstændighederne ved løftet, den
løftede genstands art og vægt samt karakteren af arbejdet i
perioden forud for skadens opståen og endelig skadens art sammenholdes
med de betingelser, der er indeholdt i arbejdsskadesikringslovens § 9a.
Det vil sige:
·
Er der tale om en varig muskel-, nerve- eller ledskade?
·
Er skaden sket under udøvelse af et løft? Herunder vurderes
også tyngden af løftet, og om løftet fandt sted under
akavede forhold.
·
Har der forud for skaden været tale om løftearbejde? Ved
vurderingen heraf lægges vægt på den daglige
løftemængde og den tidsmæssige
udstrækning.
Udvalgets vurdering består af en afvejning af
betydningen af de konkrete oplysninger i den enkelte sag sammenholdt med de
elementer, som efter loven skal tillægges betydning.
Der er således tale om et skøn baseret
på de faktiske oplysninger sammenholdt med lovens betingelser for
anerkendelse, hvis nærmere indhold skal fastlægges af udvalget
ved behandlingen af enkeltsager.
På grundlag af Lone Donbæk m. fl.`s rapport
"Personhåndtering - Arbejdsmiljø og helbred", som er omtalt
ovenfor under pkt.1, har udvalget fastlagt følgende ramme for
anerkendelse af pludselige løfteskader hos personer, der arbejder i
plejesektoren:
Skaden skal være sket i forbindelse med et akavet
løft eller en arbejdssituation, der kan sidestilles med et akavet
løft.
Forud for skaden skal der have været tale om ca. 4
års belastende løftearbejde med akavede personløft og
-håndteringer.
Periodens længde kan nedsættes til omkring 2
år, hvis det skadevoldende løft har været særligt
belastende, eller det forudgående plejearbejde har været
usædvanligt belastende.
Udvalget har fastlagt følgende ramme for
vurderingen af tilfælde, hvor belastningen er kendetegnet ved tunge
enkeltløft:
Det skadevoldende løft skal som udgangspunkt have
været på 50 kg. Vægten kan reduceres til omkring 20 kg,
hvis løftet har været stærkt akavet.
Forud for skaden skal der i en periode på 1-3
år have været tale om en daglig løftemængde på
1-3 tons.
Denne ramme gælder belastninger i form af tunge
enkeltløft. Har enkeltløftene været lettere, stilles der
tilsvarende større krav til den tidsmæssige udstrækning af
det forudgående løftearbejde og til den samlede daglige
løftemængde forud for skaden.
4. Arbejde med computermus
Erhvervssygdomsudvalget behandlede på mødet
den 25. maj 1999, 7 sager, hvor der har været tale om arbejde med
computermus eller tilsvarende. Sagerne blev behandlet enkeltvis, og blev
afvist med en individuel begrundelse. Da området havde stor offentlig
interesse fremgår det også af alle begrundelserne, hvordan
Arbejdsskadestyrelsen på forskellig måde havde forsøgt at
afklare en eventuel sammenhæng mellem belastningen ved arbejdet med
computermus og forskellige typer af lidelser.
I februar 1998 aflagde styrelsen besøg i Sverige,
Norge og Finland for at høre om erfaringerne på området og
fik oplyst, at arbejdet med computermus ikke havde givet anledning til
anerkendelse af lidelser i arme, skuldre og nakke.
I maj 1998 indkaldte Arbejdsskadestyrelsen til en
international konference for at markere, at den danske arbejdsskadeforsikring
havde 100 års jubilæum. Emnet var: Hvilke arbejdsskader kan en
arbejdsplads med skærmarbejde medføre ?
Der var blandt andet oplæg om edb-tastaturets og
musens betydning for sygdomme i arme, skuldre og nakke. Efter konferencen var
der enighed om, at der ikke umiddelbart var grundlag for at optage lidelser
som følge af skærmarbejde på
erhvervssygdomsfortegnelsen.
Arbejdsskadestyrelsen har foretaget en
litteraturgennemgang, men har ikke fundet kontrollerede undersøgelser,
der kunne bekræfte sammenhængen mellem en nærmere angivet
belastning med computermusen og en bestemt lidelse.
Styrelsen har på baggrund af konkrete sager stillet
Retslægerådet en række spørgsmål for
også på denne måde at forsøge at afklare
sammenhængen mellem arbejdet med computermus og sygdomme, men
rådet oplyste, at de forelagte spørgsmål faldt uden for
rådets opgaver.
De forskellige tiltag har ikke resulteret i en afklaring
af sammenhængen, således at der er grundlag for at angive en
belastning med computermus i antal timer om dagen over en given periode, som
med overvejende sandsynlighed kan være årsag til en bestemt
lidelse.
Det er en betingelse for anerkendelse af lidelser, der
ikke er på erhvervssygdomsfortegnelsen, at de må anses for
udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af
arbejdets særlige art. Det står i § 10, stk. 1, nr. 2 i lov
om sikring mod følger af arbejdsskade. De betingelser er ikke opfyldt
på nuværende tidspunkt.
Det bemærkes, at der er givet en bevilling fra
Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og Arbejdsministeriet til
nogle arbejdsmedicinske klinikker til en videnskabelig undersøgelse,
der blandt andet skal klarlægge, om der ved brug af computermus
udvikles lidelser i bevægeapparatet, og i bekræftende fald hvilke
lidelser. Der er tale om et 3-årigt projekt, der forventes afsluttet i
år 2002.
Arbejdsskadestyrelsen vil følge udviklingen
på området og vil også i forbindelse med afslutningen af
projektet år 2002 overveje, om betingelserne for anerkendelse af
sygdomme på grund af arbejde med computermus kan anses for opfyldt.
Styrelsen vil løbende orientere Erhvervssygdomsudvalget om sine
overvejelser.
Afgørelserne blev sendt ud til de skadelidte i
slutningen af maj 1999. Af de 7 sager er 4 blevet anket og oversendt til Den
Sociale Ankestyrelse i juni 1999.
Lignende dokumenter
- Ondt i ryggen? Det kan være en arbejdsskade! Undersøgelse af 187 sager behandlet i Erhvervssygdomsudvalget i perioden juni 1990 til november 1991 Retsinformation · 1. oktober 1997
- Ankestyrelsens principafgørelse U-14-06 om anerkendelse - kronisk lænderygsygdom med smerter - erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 - oplysningsgrundlag - plejearbejde - personhåndtering - belastningsperiode - arbejdsskade Retsinformation · 11. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse U-15-06 om anerkendelse - kronisk lænderygsygdom med smerter - erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 - byggefag - svejser - løftearbejde - belastningsperiode - arbejdsskade Retsinformation · 11. juli 2013
- Nyt fra Erhvervssygdomsudvalget juni 2001 lænderyglidelser opstået efter arbejde i plejesektoren er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen Retsinformation · 25. juli 2001
- 1995 LSF 140 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE (INDFØRELSE AF PLUDSELIGE LØFTESKADER SOM NYT ARBEJDSSKADEBEGREB M.V.) Retsinformation · 6. maj 1996
- Vejledning om medicinsk dokumentation Retsinformation · 18. september 2015