Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra erhvervssygdomsudvalget - august 1999 - lænderyglidelser - pludselige løfteskader - computermus

AFG nr 10367 af 31/08/1999AfgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. september 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt fra erhvervssygdomsudvalget - august 1999

- lænderyglidelser - pludselige løfteskader - computermus

1. Lænderyglidelser er optaget på

erhvervssygdomsfortegnelsen

Efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget er

lænderyglidelser som følge af løft af genstande nu

optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen.

Med virkning fra den 15. juli 1999 er

erhvervssygdomsfortegnelsen udvidet med følgende nye punkt:

Gruppe E 11.

Gruppe E

11. Kroniske lænderyglidelser med smerter, når

følgende betingelser er opfyldt:

Eksempelvis lumbago/ischias, lumbal(e)

discusprolaps(er) eller degenerative forandringer med daglige eller hyppige

smerter

enten

a) at der har været tale om rygbelastende

løftearbejde gennem 8-10 år med løft af genstande. Der

skal som udgangspunkt have været tale om en samlet daglig

løftemængde på 8-10 tons eller derover, hvor den enkelte

genstand har været tung.

Træk opad sidestilles med løft.

Som udgangspunkt skal den enkelte byrde have vejet:

50 kg for mænd eller 35 kg for kvinder.

Kravet til vægten af den enkelte byrde

nedsættes, hvis der har været tale om

løft over skulderhøjde,

mere end ét løft i minuttet,

løft under vrid,

Læs alt

løft i foroverbøjet stilling,

løft i mere end en halv arms afstand fra

kroppen.

Det enkelte løft skal dog udgøre mindst 8 kg

for mænd og 5 kg for kvinder.

Kravene til den tidsmæssige udstrækning (8-10

år) vil afhænge af den samlede daglige

løftemængde.

Tidskravet kan nedsættes, hvis der har været

tale om en belastning på væsentlig over 10 tons dagligt, dog

aldrig til mindre end 3- 4 år.

Kravene til den samlede daglige løftemængde

(8-10 tons) kan nedsættes, hvis der har været tale om en

usædvanligt lang belastningsperiode, særlige belastningsforhold

eller en kombination af belastninger.

Som eksempler på særlige belastningsforhold

eller kombination af belastningsforhold kan nævnes:

Arbejde inden for fiskerierhvervet,

løftearbejde under trange pladsforhold,

kombination af løftearbejde og udsættelse for

helkropsvibrationer eller jernbinding i foroverbøjet stilling i

forbindelse med løftearbejde.

Den samlede daglige løftemængde kan dog ikke

nedsættes til mindre end 4-6 tons - alt efter arten af

belastningsforholdene.

eller

b) at der har været tale om regelmæssigt

løftearbejde gennem mindst 8 år, hvor ekstremt tunge

enkeltløft udført under akavede omstændigheder har

været en almindelig del af arbejdet, når der samtidig har

været tale om en samlet daglig løftemængde på ikke

under 3-3½ tons.

Som udgangspunkt skal den enkelte genstand have vejet

100 kg eller derover.

Kravet til vægten af den enkelte genstand kan

nedsættes til:

75-100 kg for mænd og 50-75 kg for kvinder ved 1 af

de under punkt 1)-5) nævnte faktorer,

50-75 kg for mænd og 35-50 kg for kvinder ved 2 af

de under punkt 1)-5) nævnte faktorer,

50 kg for mænd og 35 kg for kvinder ved 3 af de

under punkt 1)-5) nævnte faktorer.

Det nye punkt på fortegnelsen er udarbejdet på

grundlag af den praksis, Erhvervssygdomsudvalget har udviklet gennem den

sidste halve snes år.

Der bliver således ikke tale om en ændring af

praksis, men sagerne vil kunne behandles væsentligt hurtigere,

når de ikke længere skal forelægges for

Erhvervssygdomsudvalget.

Lænderyglidelser efter andre belastninger end

løftearbejde og lænderyglidelser efter løft og

håndtering af mennesker (pleje- og omsorgsarbejde, se pkt. 2) er ikke

omfattet af den nye bestemmelse på fortegnelsen, og skal derfor fortsat

forelægges for Erhvervssygdomsudvalget før en eventuel

anerkendelse.

2. Lænderyglidelser og arbejde i plejesektoren

Erhvervssygdomsudvalgets praksis for anerkendelse af

lænderyglidelser hos medarbejdere i plejesektoren har de sidste 7-8

år været, at der normalt skulle være tale om 15 års

plejearbejde, der kunne betegnes som usædvanligt tungt.

Udvalget definerede usædvanligt tungt plejearbejde

som arbejde, der er kendetegnet ved ensidigt plejearbejde under

dårlige pladsforhold og med begrænset brug af hjælpemidler

samt uden mulighed for at være to om de egentlige løft.

De særlige betingelser for anerkendelse af

lænderyglidelser hos plejepersonale var begrundet med, at arbejdet ikke

uden videre kan sammenlignes med andet arbejde, der indebærer

løft af genstande. Belastningen for plejepersonale ligger ikke alene i

de frie løft, men også ved almindelige plejefunktioner, hvor

patienterne/beboerne skal have fysisk hjælp og støtte.

Erhvervssygdomsudvalget har ved flere lejligheder

drøftet betingelserne. Udvalget har senest i efteråret 1998

overvejet spørgsmålet i lyset af det nyeste forsknings-og

undersøgelsesarbejde i form af Lone Donbæk m. fl.`s rapport

"Personhåndtering - Arbejdsmiljø og helbred."

På denne baggrund enedes udvalget om at lempe

betingelserne. Det betyder, at lidelserne vil blive anerkendt, når der

har været tale om 10 års plejearbejde med mange daglige

personløft og personhåndteringer.

Ændringen af tidskriteriet fra 15 til 10 år

betyder, at kriteriet er det samme, der som udgangspunkt gælder for

løftearbejde uden for plejesektoren. Udvalget vurderer, at

skadevirkningen på lænderyggen er den samme, selv om belastningen

ved personløft og personhåndtering er en anden end ved

løft af genstande. Det er derfor naturligt at benytte nogenlunde samme

tidsmæssige betingelser for begge belastninger.

Hvad angår belastningen har den nævnte rapport

vist, at personløft og personhåndtering kan være

belastende, selv om der benyttes hjælpemidler, og uanset om der er tale

om gode eller dårlige pladsforhold. Det er især antallet af

daglige personløft og personhåndteringer, som har betydning for

udvikling af lænderyglidelser.

3. Pludselige løfteskader

Siden det nye arbejdsskadebegreb "pludselige

løfteskader" blev indført den 1. juni 1996, er der anmeldt

4.253 skader af denne karakter.

Indtil nu er 2.589 tilfælde afvist uden

forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hovedsageligt fordi lovens

betingelse om, at skaden skal være sket ved et løft, eller

lovens betingelse om, at der skal være tale om en varig skade, ikke er

opfyldt.

234 tilfælde har været forelagt for

Erhvervssygdomsudvalget, heraf er 131 indstillet til afvisning og 54 til

anerkendelse. 49 sager er udsat med henblik på, at

Arbejdsskadestyrelsen skal indhente yderligere oplysninger.

Ved behandlingen af sagerne foretager

Erhvervssygdomsudvalget en vurdering af alle oplysninger i den enkelte sag.

Denne vurdering af omstændighederne ved løftet, den

løftede genstands art og vægt samt karakteren af arbejdet i

perioden forud for skadens opståen og endelig skadens art sammenholdes

med de betingelser, der er indeholdt i arbejdsskadesikringslovens § 9a.

Det vil sige:

·

Er der tale om en varig muskel-, nerve- eller ledskade?

·

Er skaden sket under udøvelse af et løft? Herunder vurderes

også tyngden af løftet, og om løftet fandt sted under

akavede forhold.

·

Har der forud for skaden været tale om løftearbejde? Ved

vurderingen heraf lægges vægt på den daglige

løftemængde og den tidsmæssige

udstrækning.

Udvalgets vurdering består af en afvejning af

betydningen af de konkrete oplysninger i den enkelte sag sammenholdt med de

elementer, som efter loven skal tillægges betydning.

Der er således tale om et skøn baseret

på de faktiske oplysninger sammenholdt med lovens betingelser for

anerkendelse, hvis nærmere indhold skal fastlægges af udvalget

ved behandlingen af enkeltsager.

På grundlag af Lone Donbæk m. fl.`s rapport

"Personhåndtering - Arbejdsmiljø og helbred", som er omtalt

ovenfor under pkt.1, har udvalget fastlagt følgende ramme for

anerkendelse af pludselige løfteskader hos personer, der arbejder i

plejesektoren:

Skaden skal være sket i forbindelse med et akavet

løft eller en arbejdssituation, der kan sidestilles med et akavet

løft.

Forud for skaden skal der have været tale om ca. 4

års belastende løftearbejde med akavede personløft og

-håndteringer.

Periodens længde kan nedsættes til omkring 2

år, hvis det skadevoldende løft har været særligt

belastende, eller det forudgående plejearbejde har været

usædvanligt belastende.

Udvalget har fastlagt følgende ramme for

vurderingen af tilfælde, hvor belastningen er kendetegnet ved tunge

enkeltløft:

Det skadevoldende løft skal som udgangspunkt have

været på 50 kg. Vægten kan reduceres til omkring 20 kg,

hvis løftet har været stærkt akavet.

Forud for skaden skal der i en periode på 1-3

år have været tale om en daglig løftemængde på

1-3 tons.

Denne ramme gælder belastninger i form af tunge

enkeltløft. Har enkeltløftene været lettere, stilles der

tilsvarende større krav til den tidsmæssige udstrækning af

det forudgående løftearbejde og til den samlede daglige

løftemængde forud for skaden.

4. Arbejde med computermus

Erhvervssygdomsudvalget behandlede på mødet

den 25. maj 1999, 7 sager, hvor der har været tale om arbejde med

computermus eller tilsvarende. Sagerne blev behandlet enkeltvis, og blev

afvist med en individuel begrundelse. Da området havde stor offentlig

interesse fremgår det også af alle begrundelserne, hvordan

Arbejdsskadestyrelsen på forskellig måde havde forsøgt at

afklare en eventuel sammenhæng mellem belastningen ved arbejdet med

computermus og forskellige typer af lidelser.

I februar 1998 aflagde styrelsen besøg i Sverige,

Norge og Finland for at høre om erfaringerne på området og

fik oplyst, at arbejdet med computermus ikke havde givet anledning til

anerkendelse af lidelser i arme, skuldre og nakke.

I maj 1998 indkaldte Arbejdsskadestyrelsen til en

international konference for at markere, at den danske arbejdsskadeforsikring

havde 100 års jubilæum. Emnet var: Hvilke arbejdsskader kan en

arbejdsplads med skærmarbejde medføre ?

Der var blandt andet oplæg om edb-tastaturets og

musens betydning for sygdomme i arme, skuldre og nakke. Efter konferencen var

der enighed om, at der ikke umiddelbart var grundlag for at optage lidelser

som følge af skærmarbejde på

erhvervssygdomsfortegnelsen.

Arbejdsskadestyrelsen har foretaget en

litteraturgennemgang, men har ikke fundet kontrollerede undersøgelser,

der kunne bekræfte sammenhængen mellem en nærmere angivet

belastning med computermusen og en bestemt lidelse.

Styrelsen har på baggrund af konkrete sager stillet

Retslægerådet en række spørgsmål for

også på denne måde at forsøge at afklare

sammenhængen mellem arbejdet med computermus og sygdomme, men

rådet oplyste, at de forelagte spørgsmål faldt uden for

rådets opgaver.

De forskellige tiltag har ikke resulteret i en afklaring

af sammenhængen, således at der er grundlag for at angive en

belastning med computermus i antal timer om dagen over en given periode, som

med overvejende sandsynlighed kan være årsag til en bestemt

lidelse.

Det er en betingelse for anerkendelse af lidelser, der

ikke er på erhvervssygdomsfortegnelsen, at de må anses for

udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af

arbejdets særlige art. Det står i § 10, stk. 1, nr. 2 i lov

om sikring mod følger af arbejdsskade. De betingelser er ikke opfyldt

på nuværende tidspunkt.

Det bemærkes, at der er givet en bevilling fra

Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og Arbejdsministeriet til

nogle arbejdsmedicinske klinikker til en videnskabelig undersøgelse,

der blandt andet skal klarlægge, om der ved brug af computermus

udvikles lidelser i bevægeapparatet, og i bekræftende fald hvilke

lidelser. Der er tale om et 3-årigt projekt, der forventes afsluttet i

år 2002.

Arbejdsskadestyrelsen vil følge udviklingen

på området og vil også i forbindelse med afslutningen af

projektet år 2002 overveje, om betingelserne for anerkendelse af

sygdomme på grund af arbejde med computermus kan anses for opfyldt.

Styrelsen vil løbende orientere Erhvervssygdomsudvalget om sine

overvejelser.

Afgørelserne blev sendt ud til de skadelidte i

slutningen af maj 1999. Af de 7 sager er 4 blevet anket og oversendt til Den

Sociale Ankestyrelse i juni 1999.

Lignende dokumenter