Spring til indhold

Retsinformation

Elafgift levering af vejbelysning alene til kommune, der er eneaktionær

AFG nr 9654 af 24/04/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet18. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Elafgift – levering af vejbelysning

alene til kommune, der er eneaktionær

Spørgsmål

Kan X A/S i

henhold til § 11, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet få godtgjort afgift

på køb af elektricitet, der anvendes på vejbelysningsanlæg ejet af X A/S?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Energiselskabet

X A/S er en momsregistreret virksomhed. Selskabet har Y Kommune som

eneaktionær.

Selskabet er et holdingselskab for selskaberne X Net A/S samt Z A/S.

X A/S har

indgået en aftale benævnt "Aftale om vejbelysning mellem Y Kommune og X

A/S". Aftalen vedrører overdragelse af ejendomsretten til

vejbelysningsanlæggene fra Y Kommune til X A/S samt drift af anlæg til

vejbelysning i Y Kommune.

Aftalen er trådt

i kraft den 1. januar 2007.

Pr. 1. januar

har X A/S overtaget vejbelysningsanlæg i X A/S' forsyningsområde.

Ud over disse

anlæg har X A/S efterfølgende overtaget ejerskabet af Y Kommunes

vejbelysningsanlæg

i områder i to andre energiselskabers forsyningsområder og har derefter

drevet

disse og leveret vejbelysning også i disse områder i Y Kommune. Overtagelse

af

disse anlæg er sket på tilsvarende betingelser som for det anlæg, der er

Læs alt

overtaget pr. 1. januar 2007. Drift, vedligeholdelse og betaling m.m. er på

samme betingelser som den aftale, der er indgået med virkning pr. 1. januar

2007.

Aftalerne er

betinget af Sundheds- og Indenrigsministeriets godkendelse.

Anlæggene, der

er overdraget pr. 1. januar 2007, er i et bilag til kontrakten identificeret

med gadenavn, belysningstype og opførelsesår. Samtidig er der indgået aftale

om

drift af anlæggene og levering af vejbelysning på de nævnte lokationer, dvs.

i

X Net A/S's forsyningsområde.

Ejendomsretten

til disse anlæg beror således hos X A/S.

X A/S har i

henhold til aftalen med Y Kommune forpligtet sig til at drive, vedligeholde

og

levere vejbelysning til Y Kommune, som sikrer en tilfredsstillende belysning.

Anlægsprisen for

de overtagne anlæg er fastsat til markedsværdi.

Selskabet er

uberettiget til at afhænde vejbelysningen, uden at kommunen forinden har

været

tilbudt at tilbagekøbe aktiverne til en sum baseret på den pris, som kan

forventes opnået ved salg til tredjemand på det fri marked. Kommunen har ret

og

pligt til at tilbagekøbe vejbelysningen ved ethvert ophør af aftalen,

herunder

udløb.

Den årlige betaling

for levering af vejbelysning for de pr. 1. januar 2007 overtagne anlæg (kr.

12.063.451,00) faktureres som en samlet pris. Prisen består af en fast del,

der

repræsenterer kapitalomkostninger, og som ikke pristalsreguleres, samt en

del,

der dækker drift og vedligeholdelse, der fremskrives med regulering.

Tilsvarende gælder for de efterfølgende overtagne anlæg, hvor den samlede

årlige betaling for levering af lys udgør kr. 6.672.678.

Reguleringen

sker ifølge aftalens bilag 5 én gang årligt med en forholdsmæssig fordeling

ud

fra stigningen i bestemte prisindekser, herunder for elektricitet, dog

således

at der ikke sker regulering for 26,8 pct. af stigningen.

X A/S bærer

dermed ifølge selskabet den erhvervsmæssige risiko for udsving i drifts- og

vedligeholdelsesomfang, kapitalomkostning og den samlede energiprisudvikling

herunder omkostninger til overliggende net og PSO samt en elleverance.

Basisprissætningen

er baseret på afregningspriser, der repræsenterer markedspriser både for så

vidt angår mandetimer og materialer. Disse vilkår sikres også ved samhandel

mellem koncernen X A/S' selskaber.

Det er i

anmodningen oplyst, at ved overtagelsen af Y Kommunes anlæg og drift samt

levering af vejbelysning i de to andre energiselskabers områder bliver

tilsvarende markedsmæssige vurderinger anlagt.

Aftalen løber

uopsigeligt 35 år fra overtagelsesdagen, men kan genforhandles, bl.a. hvis

der

ved lov eller administrativ forskrift indføres begrænsninger i adgangen til

afgiftsgodtgørelse af den forbrugte elektricitet, eller hvis

afgiftsmyndighederne nægter selskabet adgang til afgiftsgodtgørelse på

grundlag

af aftalen.

Ifølge det

oplyste leverer X A/S ikke gadebelysning til andre kunder end Y Kommune.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Ved det bindende

svar ønskes sikkerhed for, at X A/S i lighed med EnergiGruppen Jylland

Service

A/S har ret til godtgørelse af elafgift i henhold til § 11, stk. 1, i lov om

afgift af elektricitet på indkøb af el, der anvendes til drift af det af X

A/S

ejede belysningsanlæg m.v. - jf. Højesterets dom af 16. september 2005.

Ifølge § 11,

stk. 1, i lov om afgift af elektricitet er momsregistrerede virksomheder

berettiget til godtgørelse af elafgift, såfremt virksomheden er

momsregistreret, og den afgiftspligtige el anses for forbrugt af

virksomheden.

I dommen af 16.

september 2005 slog Højesteret fast, at Energigruppen Jylland A/S som

leverandør

af vejbelysning var forbruger af el til vejbelysning i henhold til

elafgiftsloven, og at selskabet var berettiget til godtgørelse af elafgifter

efter reglerne for let proces. Det anføres endvidere i afgørelsen, at

elforbrug, der indgår i en særligt kvalificeret produktionsproces og

forbruges

i denne proces, kan berettige til afgiftsgodtgørelse.

På den baggrund

er det virksomhedens opfattelse, at X A/S opfylder bestemmelserne i lov om

afgift på elektricitet og således er berettiget til godtgørelse af elafgift

på

indkøbet af elektricitet forbrugt ved fremstilling og levering af

vejbelysning.

Spørger er endvidere

bekendt med Skatteministeriets svar på spørgsmål S1042, hvor den el, der er

forbrugt til at producere vejbelysning, betragtes som forbrugt af den

momsregistrerede virksomhed til produktion af ydelsen

"vejbelysning",

og er omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 1. Ifølge svaret er virksomheder

således berettiget til godtgørelse af elafgift i samme omfang, som

virksomheden

har fradrag for moms af elforbruget.

SKATs indstilling og begrundelse

Ifølge

elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, kan virksomheder få tilbagebetalt

elafgiften med undtagelse af 1 øre pr. kWh af den af virksomheden forbrugte

afgiftspligtige elektricitet.

Ifølge lovens §

11, stk. 16, 1. pkt., er virksomheden berettiget til godtgørelse af

elafgiften

i samme omfang, som virksomheden har fradrag for momsen af det indkøbte

forbrug

af elektricitet til vejbelysning.

For så vidt

angår fortolkningen af disse bestemmelser har Højesteret afsagt dom den 16.

september

2005 (

SKM2005.394.HR

)

i en tilsvarende sag, hvor en kommune havde overdraget sit vejbelysningsanlæg

til et af kommunen ejet selskab, der havde videreoverdraget anlægget til et

datterselskab. Sidstnævnte selskab skulle drive og vedligeholde

vejbelysningen

i kommunen mod betaling. Selskabet havde andre kunder end den pågældende

kommune, herunder private. Betalingen for levering af lys udgjorde et fast

beløb. Betalingen blev fremover indeksreguleret kvartalsvist bortset

fra

0,22 pct., der skulle udgøre en fast andel af betalingen.

Højesteret

udtalte i den forbindelse, at det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr.

1, at virksomheder delvist kan få tilbagebetalt elafgift (og efter de

daværende

regler CO2-afgift) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige

elektricitet. Højesteret fandt, at der ikke i bestemmelsernes ordlyd,

forarbejder eller formål er holdepunkter for at begrænse retten til

tilbagebetaling til elforbrug, der foregår som led i en særligt kvalificeret

produktionsproces. Ved produktion af belysning anvendes elektricitet,

der

forbruges som led i produktionen, og sådant elforbrug kan berettige til

tilbagebetaling af elafgift i medfør af ovennævnte bestemmelser, hvis de

øvrige

betingelser herfor er opfyldt.

Højesteret lagde

til grund, at selskabet efter aftale med kommunen leverede vejbelysning til

kommunen

under forbrug af elektricitet på virksomhedens eget anlæg, og under disse

omstændigheder måtte den elektricitet, som selskabet anvendte ved driften af

vejbelysningsanlægget, anses for en af virksomheden forbrugt afgiftspligtig

elektricitet.

Af

skatteministerens svar af 15. marts 2006 på spm. nr. S 1042 fremgår det, at

det

er Skatteministeriets opfattelse, at det er afgørende, at driften af

vejbelysningsanlægget sker for den momsregistrerede virksomheds egen regning

og

risiko. Virksomheden, der varetager driften af et vejbelysningsanlæg, skal

dermed have et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold og være

forretningsmæssigt

begrundet. Virksomheden skal samtidig være driftsmæssig ansvarlig og have

fuld

råderet over vejbelysningsanlægget. Dette betyder, at virksomheden skal kunne

foretage egne dispositioner f.eks. i forhold til personale, driftsmidler

m.v.

Disse momenter fremgår

tilsvarende af SKAT-meddelelse af 10. marts 2006 Elafgift - vejbelysning (

SKM2006.137.SKAT

).

Kontraktsummen

indeksreguleres en gang årligt efter fordelingsregler, der - ligesom det var

tilfældet i Højesterets dom - indebærer en vis erhvervsmæssig risiko.

Virksomheden må

endvidere anses for at have et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold og være

forretningsmæssigt begrundet, uanset at den ifølge det oplyste kun leverer

gadebelysning til Y Kommune.

SKAT finder på

baggrund heraf og ud fra en samlet vurdering, at der med aftalen om

vejbelysning er tale om et driftsforhold, hvor den elektricitet, der anvendes

til gadebelysning, må anses for forbrugt af virksomheden, Virksomheden er

derfor berettiget til godtgørelse af elafgift med undtagelse af 1 øre pr. kWh

efter de ovenfor nævnte bestemmelser i elafgiftsloven ved levering af gadelys

til Y Kommune.

Det indstilles

derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet har

på sit møde den 24. april 2007 tiltrådt SKATs indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter