Elafgift levering af vejbelysning alene til kommune, der er eneaktionær
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Elafgift – levering af vejbelysning
alene til kommune, der er eneaktionær
Spørgsmål
Kan X A/S i
henhold til § 11, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet få godtgjort afgift
på køb af elektricitet, der anvendes på vejbelysningsanlæg ejet af X A/S?
Svar
Ja.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Energiselskabet
X A/S er en momsregistreret virksomhed. Selskabet har Y Kommune som
eneaktionær.
Selskabet er et holdingselskab for selskaberne X Net A/S samt Z A/S.
X A/S har
indgået en aftale benævnt "Aftale om vejbelysning mellem Y Kommune og X
A/S". Aftalen vedrører overdragelse af ejendomsretten til
vejbelysningsanlæggene fra Y Kommune til X A/S samt drift af anlæg til
vejbelysning i Y Kommune.
Aftalen er trådt
i kraft den 1. januar 2007.
Pr. 1. januar
har X A/S overtaget vejbelysningsanlæg i X A/S' forsyningsområde.
Ud over disse
anlæg har X A/S efterfølgende overtaget ejerskabet af Y Kommunes
vejbelysningsanlæg
i områder i to andre energiselskabers forsyningsområder og har derefter
drevet
disse og leveret vejbelysning også i disse områder i Y Kommune. Overtagelse
af
disse anlæg er sket på tilsvarende betingelser som for det anlæg, der er
Læs alt
overtaget pr. 1. januar 2007. Drift, vedligeholdelse og betaling m.m. er på
samme betingelser som den aftale, der er indgået med virkning pr. 1. januar
2007.
Aftalerne er
betinget af Sundheds- og Indenrigsministeriets godkendelse.
Anlæggene, der
er overdraget pr. 1. januar 2007, er i et bilag til kontrakten identificeret
med gadenavn, belysningstype og opførelsesår. Samtidig er der indgået aftale
om
drift af anlæggene og levering af vejbelysning på de nævnte lokationer, dvs.
i
X Net A/S's forsyningsområde.
Ejendomsretten
til disse anlæg beror således hos X A/S.
X A/S har i
henhold til aftalen med Y Kommune forpligtet sig til at drive, vedligeholde
og
levere vejbelysning til Y Kommune, som sikrer en tilfredsstillende belysning.
Anlægsprisen for
de overtagne anlæg er fastsat til markedsværdi.
Selskabet er
uberettiget til at afhænde vejbelysningen, uden at kommunen forinden har
været
tilbudt at tilbagekøbe aktiverne til en sum baseret på den pris, som kan
forventes opnået ved salg til tredjemand på det fri marked. Kommunen har ret
og
pligt til at tilbagekøbe vejbelysningen ved ethvert ophør af aftalen,
herunder
udløb.
Den årlige betaling
for levering af vejbelysning for de pr. 1. januar 2007 overtagne anlæg (kr.
12.063.451,00) faktureres som en samlet pris. Prisen består af en fast del,
der
repræsenterer kapitalomkostninger, og som ikke pristalsreguleres, samt en
del,
der dækker drift og vedligeholdelse, der fremskrives med regulering.
Tilsvarende gælder for de efterfølgende overtagne anlæg, hvor den samlede
årlige betaling for levering af lys udgør kr. 6.672.678.
Reguleringen
sker ifølge aftalens bilag 5 én gang årligt med en forholdsmæssig fordeling
ud
fra stigningen i bestemte prisindekser, herunder for elektricitet, dog
således
at der ikke sker regulering for 26,8 pct. af stigningen.
X A/S bærer
dermed ifølge selskabet den erhvervsmæssige risiko for udsving i drifts- og
vedligeholdelsesomfang, kapitalomkostning og den samlede energiprisudvikling
herunder omkostninger til overliggende net og PSO samt en elleverance.
Basisprissætningen
er baseret på afregningspriser, der repræsenterer markedspriser både for så
vidt angår mandetimer og materialer. Disse vilkår sikres også ved samhandel
mellem koncernen X A/S' selskaber.
Det er i
anmodningen oplyst, at ved overtagelsen af Y Kommunes anlæg og drift samt
levering af vejbelysning i de to andre energiselskabers områder bliver
tilsvarende markedsmæssige vurderinger anlagt.
Aftalen løber
uopsigeligt 35 år fra overtagelsesdagen, men kan genforhandles, bl.a. hvis
der
ved lov eller administrativ forskrift indføres begrænsninger i adgangen til
afgiftsgodtgørelse af den forbrugte elektricitet, eller hvis
afgiftsmyndighederne nægter selskabet adgang til afgiftsgodtgørelse på
grundlag
af aftalen.
Ifølge det
oplyste leverer X A/S ikke gadebelysning til andre kunder end Y Kommune.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling
Ved det bindende
svar ønskes sikkerhed for, at X A/S i lighed med EnergiGruppen Jylland
Service
A/S har ret til godtgørelse af elafgift i henhold til § 11, stk. 1, i lov om
afgift af elektricitet på indkøb af el, der anvendes til drift af det af X
A/S
ejede belysningsanlæg m.v. - jf. Højesterets dom af 16. september 2005.
Ifølge § 11,
stk. 1, i lov om afgift af elektricitet er momsregistrerede virksomheder
berettiget til godtgørelse af elafgift, såfremt virksomheden er
momsregistreret, og den afgiftspligtige el anses for forbrugt af
virksomheden.
I dommen af 16.
september 2005 slog Højesteret fast, at Energigruppen Jylland A/S som
leverandør
af vejbelysning var forbruger af el til vejbelysning i henhold til
elafgiftsloven, og at selskabet var berettiget til godtgørelse af elafgifter
efter reglerne for let proces. Det anføres endvidere i afgørelsen, at
elforbrug, der indgår i en særligt kvalificeret produktionsproces og
forbruges
i denne proces, kan berettige til afgiftsgodtgørelse.
På den baggrund
er det virksomhedens opfattelse, at X A/S opfylder bestemmelserne i lov om
afgift på elektricitet og således er berettiget til godtgørelse af elafgift
på
indkøbet af elektricitet forbrugt ved fremstilling og levering af
vejbelysning.
Spørger er endvidere
bekendt med Skatteministeriets svar på spørgsmål S1042, hvor den el, der er
forbrugt til at producere vejbelysning, betragtes som forbrugt af den
momsregistrerede virksomhed til produktion af ydelsen
"vejbelysning",
og er omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 1. Ifølge svaret er virksomheder
således berettiget til godtgørelse af elafgift i samme omfang, som
virksomheden
har fradrag for moms af elforbruget.
SKATs indstilling og begrundelse
Ifølge
elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, kan virksomheder få tilbagebetalt
elafgiften med undtagelse af 1 øre pr. kWh af den af virksomheden forbrugte
afgiftspligtige elektricitet.
Ifølge lovens §
11, stk. 16, 1. pkt., er virksomheden berettiget til godtgørelse af
elafgiften
i samme omfang, som virksomheden har fradrag for momsen af det indkøbte
forbrug
af elektricitet til vejbelysning.
For så vidt
angår fortolkningen af disse bestemmelser har Højesteret afsagt dom den 16.
september
2005 (
SKM2005.394.HR
)
i en tilsvarende sag, hvor en kommune havde overdraget sit vejbelysningsanlæg
til et af kommunen ejet selskab, der havde videreoverdraget anlægget til et
datterselskab. Sidstnævnte selskab skulle drive og vedligeholde
vejbelysningen
i kommunen mod betaling. Selskabet havde andre kunder end den pågældende
kommune, herunder private. Betalingen for levering af lys udgjorde et fast
beløb. Betalingen blev fremover indeksreguleret kvartalsvist bortset
fra
0,22 pct., der skulle udgøre en fast andel af betalingen.
Højesteret
udtalte i den forbindelse, at det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr.
1, at virksomheder delvist kan få tilbagebetalt elafgift (og efter de
daværende
regler CO2-afgift) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige
elektricitet. Højesteret fandt, at der ikke i bestemmelsernes ordlyd,
forarbejder eller formål er holdepunkter for at begrænse retten til
tilbagebetaling til elforbrug, der foregår som led i en særligt kvalificeret
produktionsproces. Ved produktion af belysning anvendes elektricitet,
der
forbruges som led i produktionen, og sådant elforbrug kan berettige til
tilbagebetaling af elafgift i medfør af ovennævnte bestemmelser, hvis de
øvrige
betingelser herfor er opfyldt.
Højesteret lagde
til grund, at selskabet efter aftale med kommunen leverede vejbelysning til
kommunen
under forbrug af elektricitet på virksomhedens eget anlæg, og under disse
omstændigheder måtte den elektricitet, som selskabet anvendte ved driften af
vejbelysningsanlægget, anses for en af virksomheden forbrugt afgiftspligtig
elektricitet.
Af
skatteministerens svar af 15. marts 2006 på spm. nr. S 1042 fremgår det, at
det
er Skatteministeriets opfattelse, at det er afgørende, at driften af
vejbelysningsanlægget sker for den momsregistrerede virksomheds egen regning
og
risiko. Virksomheden, der varetager driften af et vejbelysningsanlæg, skal
dermed have et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold og være
forretningsmæssigt
begrundet. Virksomheden skal samtidig være driftsmæssig ansvarlig og have
fuld
råderet over vejbelysningsanlægget. Dette betyder, at virksomheden skal kunne
foretage egne dispositioner f.eks. i forhold til personale, driftsmidler
m.v.
Disse momenter fremgår
tilsvarende af SKAT-meddelelse af 10. marts 2006 Elafgift - vejbelysning (
SKM2006.137.SKAT
).
Kontraktsummen
indeksreguleres en gang årligt efter fordelingsregler, der - ligesom det var
tilfældet i Højesterets dom - indebærer en vis erhvervsmæssig risiko.
Virksomheden må
endvidere anses for at have et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold og være
forretningsmæssigt begrundet, uanset at den ifølge det oplyste kun leverer
gadebelysning til Y Kommune.
SKAT finder på
baggrund heraf og ud fra en samlet vurdering, at der med aftalen om
vejbelysning er tale om et driftsforhold, hvor den elektricitet, der anvendes
til gadebelysning, må anses for forbrugt af virksomheden, Virksomheden er
derfor berettiget til godtgørelse af elafgift med undtagelse af 1 øre pr. kWh
efter de ovenfor nævnte bestemmelser i elafgiftsloven ved levering af gadelys
til Y Kommune.
Det indstilles
derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet har
på sit møde den 24. april 2007 tiltrådt SKATs indstilling.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelser, hvorved Landsskatteretten har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelser om, at de sagsøgende kommuner ikke er berettiget til refusion af elafgift pålagt elektricitet anvendt til vejbelysning Domsdatabasen · 11. juli 2025
- Moms – gymnasiums momspligt og fradragsret – godtgørelse af elafgift Retsinformation · 15. november 2008
- Afgiftsgodtgørelse efter el-patronordningen Retsinformation · 22. november 2016
- Landsskatteretskendelse af 31/8 2001 vedr. godtgørelse af elafgift til rumopvarmning på kro. Retsinformation · 21. august 2003
- Køleanlæg - overskudsvarme - udgifter til nyttiggørelse Retsinformation · 28. juni 2019
- Afgift af elektricitet spørgsmål om afgiftsgodtgørelse for elforbrug i materiel, der udlejes Retsinformation · 19. januar 2007
Lignende dokumenter
- Elafgift vejbelysning lejet anlæg Retsinformation · 13. juli 2007
- Elafgift drift af belysningsanlæg mv. i andelsboligforening Retsinformation · 20. juli 2007
- Elafgift – belysning i reklamefinansierede læskure Retsinformation · 11. juli 2008
- Elafgift Vejbelysning (Højesterets dom af 16. september 2005) Retsinformation · 10. april 2006
- Godtgørelse af afgift efter el-, gas eller mineralolieafgiftsloven i forbindelse med oprensning af forurenet jord – forbruger af det anvendte energiprodukt Retsinformation · 2. november 2023
- Elafgift, Forbruger af elektricitet, Levering af kulde Retsinformation · 4. maj 2021