Spring til indhold

Retsinformation

Elafgift vejbelysning lejet anlæg

AFG nr 9552 af 20/03/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet13. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Elafgift – vejbelysning – lejet

anlæg

Spørgsmål

Kan X A/S få

godtgjort elafgifter ved levering af gadelys til Y-Z kommune i henhold til

vedlagte kontrakt og jf. Højesterets dom af 16. september 2005 om

godtgørelse af energiafgift ved levering af samlet gadelysydelse og

SKAT-meddelelse Elafgift - vejbelysning (Højesterets dom af 16. september

2005)?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

X A/S leverer

vedligeholdelse af gadelys og el-energi til flere kommuner i X-koncernens

forsyningsområde,

men har ikke tidligere indgået aftaler om totallevering af gadelysydelser.

X A/S har til

erstatning for en eksisterende serviceaftale med Y kommune indgået en

totalaftale

om levering af gadelys til Y-Z kommune. Totalaftalen består af en

værkslejekontrakt og en aftale om levering af gadelys. Værkslejekontrakten

tager sin begyndelse den 1. november 2006 for så vidt angår de anlæg, der er

beliggende i og tilhører den daværende Y kommune. For så vidt angår de anlæg,

der er beliggende i og tilhører den daværende Z kommune, tager

værkslejekontrakten

sin begyndelse den 1. januar 2007. Dette skyldes, at kommunen ikke har kunnet

komme ud af eksisterende service- og el-leveringsaftaler førend 31. december

2006.

Ifølge den

indgåede værkslejekontrakt og aftale om levering af gadelys omfatter det

Læs alt

driftsmateriel, driftsinventar og udstyr, der indgår under kontrakten, alle

de

i kommunen værende gadebelysningsanlæg med alt teknisk udstyr af enhver art,

som er nødvendigt til udøvelse af de omhandlede aktiviteter.

Under værkstedskontrakten

indgår ikke de eventuelle værkstedsfaciliteter, vogne og lignende, som

kommunen

har brugt til hel eller delvis servicering af anlæggene, ligesom lejer ikke

overtager medarbejdere af nogen art.

Selskabet har i

den forbindelse oplyst, at det selv ejer det nødvendige driftsmateriel,

beskæftiger kvalificerede medarbejdere og har varebeholdninger for løsning af

gadelysopgaver, både hvad angår drift og nyetablering.

Værkslejekontrakten

er tidsbestemt, således at den ophører uden opsigelse den 31. december 2007,

men der kan senest 1. november 2007 aftales videreførelse af det samlede

aftalekompleks.

Al nødvendig

vedligeholdelse af anlæggene i lejeperioden afholdes af lejeren, og ved

lejeperiodens ophør skal anlæggene afleveres i fuld funktionsdygtig og

driftsklar stand, på tilsvarende vis som de blev overtaget, bortset fra

almindelig slid og ælde i lejeperioden.

Den samlede

lejebetaling udgør ifølge kontraktens § 4 for hele lejeperioden kr. 970.000

for

Y kommunes anlæg og kr. 575.000 for Z kommunes anlæg, eller i alt kr.

1.545.000, hvortil kommer moms.

Lejen er fastsat

på basis af anlæggenes værdi og udgør 5 pct. heraf.

Udlejer drager

fortsat omsorg for anlæggenes forsikring, eventuelt ved selvforsikring.

Der er ikke til

lejemålet knyttet hverken fremleje- eller afståelsesret.

I henhold til

aftalens § 8 har parterne endvidere indgået aftale om, at lejer til anlæggene

leverer en samlet gadebelysningsydelse, bestående af gadelys i Y kommune fra

den 1.1.2006 til den 31.12.2006, og i Y -Z kommune fra den 1.1.2007 til den

31.12.2007. Gadebelysningsydelsen omfatter elenergi, transmission heraf og et

vedligeholdt gadelysanlæg i driftsikker stand.

Prisen for

gadebelysningsydelsen til kommunerne er aftalt for hele aftaleperioden til i

alt kr. 4.145.000 excl. moms og excl. afløftningsberettigede afgifter.

Prisen baserer

sig på et forventet årsforbrug på de anlæg, der ligger i Y kommune, på 1300

MWh, og for de anlæg, der ligger i Z kommune, på 900 MWh.

Hvis det samlede

forbrug måtte ændre sig i enten opadgående eller nedadgående retning med 5

pct.

eller mere, er hver af parterne berettigede til at kræve regulering.

Regulering

sker til faktisk og realiseret nettarif i aftaleperioden, og således at

energiprisen fastsættes til den gennemsnitlige kvartals-elpris i

aftaleperioden,

således som den er godkendt af Energistyrelsen for X Forsyning A/S.

Er der grundlag

for regulering, sker reguleringen for den fulde stigning eller fald.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Spørger er af

den opfattelse, at aftalen lever op til de kriterier, der er fastsat af SKAT

for godtgørelse af elafgifter i form af:

At der er tale om en

samlet gadebelysningsydelse med et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold,

som er forretningsmæssigt begrundet

At X A/S i enhver

henseende er driftsmæssig ansvarlig i relation til det lejede anlæg og har

den fulde råderet over det eksisterende anlæg

At X A/S har den fulde

dispositionsret over eget personale

At der mellem modtager af

gadelysydelsen og leverandøren heraf er indgået en lejeaftale

(Værkslejeaftale)

At der i kontrakten er

indeholdt en normal erhvervsrisiko for X A/S, også hvad angår leverancen

af den elektricitet, der indgår i den samlede leverance.

Hvis der i

aftaleperioden sker ændringer i det bestående anlæg i form af nyanlæg og

udskiftning (renovering) af eksisterende anlæg, skal der indgås

tillægsaftaler

herom efter samme retningslinjer, som er fastsat i den omhandlede kontrakt.

For så vidt

angår risikoen har selskabet oplyst, at elenergi, der indgår i leverancen, er

prissikret, idet der på forhånd er aftalt en bestemt pris med elleverandøren.

Til gengæld er mængden ikke sikret. Kontrakten indeholder derfor en

bestemmelse

om, at der skal kompenseres, hvis energiforbruget afviger +/- 5 pct.

Selskabets

kommercielle risiko er således en afvigelse i den forudsatte mængde, dog

gensidigt maximeret.

SKATs indstilling og begrundelse

Ifølge

elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, kan virksomheder få tilbagebetalt

elafgiften med undtagelse af 1 øre pr. kWh af den af virksomheden forbrugte

afgiftspligtige elektricitet.

Ifølge lovens §

11, stk. 16, 1. pkt., er virksomheden berettiget til godtgørelse af

elafgiften

i samme omfang, som virksomheden har fradrag for momsen af det indkøbte

forbrug

af elektricitet til vejbelysning.

For så vidt

angår fortolkningen af disse bestemmelser har Højesteret afsagt dom den 16.

september

2005 (

SKM2005.394.HR

)

i en tilsvarende sag, hvor en kommune havde overdraget sit vejbelysningsanlæg

til et af kommunen ejet selskab, der havde videreoverdraget anlægget til et

datterselskab. Sidstnævnte selskab skulle drive og vedligeholde

vejbelysningen

i kommunen mod betaling. Betalingen for levering af lys udgjorde et fast

beløb,

hvoraf energidelen var sat til et fast antal kWh beregnet på basis af de

sidste

10 års gennemsnitlige forbrug. Betalingen blev fremover indeksreguleret

kvartalsvist bortset fra 0,22 pct., der skulle udgøre en fast andel af

betalingen.

Højesteret

udtalte i den forbindelse, at det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr.

1, at virksomheder delvist kan få tilbagebetalt elafgift (og efter de

daværende

regler CO2-afgift) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige

elektricitet. Højesteret fandt, at der ikke i bestemmelsernes ordlyd,

forarbejder eller formål er holdepunkter for at begrænse retten til

tilbagebetaling til elforbrug, der foregår som led i en særligt kvalificeret

produktionsproces. Ved produktion af belysning anvendes elektricitet,

der

forbruges som led i produktionen, og sådant elforbrug kan berettige til

tilbagebetaling af elafgift i medfør af ovennævnte bestemmelser, hvis de

øvrige

betingelser herfor er opfyldt.

Højesteret lagde

til grund, at selskabet efter aftale med kommunen leverede vejbelysning til

kommunen

under forbrug af elektricitet på virksomhedens eget anlæg, og under disse

omstændigheder måtte den elektricitet, som selskabet anvendte ved driften af

vejbelysningsanlægget, anses for en af virksomheden forbrugt afgiftspligtig

elektricitet.

Til forskel fra

Højesteretsdommen har virksomheden i denne sag lejet gadebelysningsanlægget

af

kommunen.

Det fremgår

imidlertid af skatteministerens svar af 15. marts 2006 på spørgsmål S 1042,

at

Skatteministeriet finder, at det afgørende ikke er ejendomsretten til

anlægget,

men at driften af anlægget sker for den momsregistrerede virksomheds egen

regning og risiko. Dette kan også være tilfældet i f.eks. visse

leasing-aftaler.

Virksomheden,

der varetager driften af et vejbelysningsanlæg, skal dermed have et

selvstændigt erhvervsmæssigt indhold og være forretningsmæssigt begrundet.

Virksomheden skal samtidig være driftsmæssig ansvarlig og have fuld råderet

over vejbelysningsanlægget. Dette betyder, at virksomheden skal kunne

foretage

egne dispositioner f.eks. i forhold til personale, driftsmidler m.v.

Disse momenter

fremgår tilsvarende af SKAT-meddelelse af 10. marts 2006 Elafgift -

vejbelysning

(

SKM2006.137.SKAT

).

Som det fremgår

af aftalen i denne sag, bærer selskabet en vis risiko for så vidt angår

gadebelysningsleverancer,

idet mængden ikke er sikret, dog kun for så vidt angår udsving i

energiforbruget

på under 5 pct. Ved 5 pct. og derover sker der regulering.

I Højesterets

dom var der tale om regulering af prisen kvartalsvis bortset fra 0,22 pct.

Det må derfor

være tilstrækkeligt, at der er en vis begrænset økonomisk risiko for

virksomheden.

SKAT finder på

baggrund heraf og ud fra en samlet vurdering, at der med den vedlagte

værkslejekontrakt

og aftale om levering af gadelys er tale om et driftsforhold, hvor den

elektricitet, der anvendes til gadebelysning, må anses for forbrugt af

virksomheden, uanset forbruget af elektricitet sker på et af kommunen lejet

anlæg. Virksomheden er derfor berettiget til godtgørelse af elafgift med

undtagelse af 1 øre pr. kWh efter de ovenfor nævnte bestemmelser i

elafgiftsloven

ved levering af gadelys til Y-Z kommune.

Det indstilles

derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet har

på sit møde den 20. marts 2007 tiltrådt SKATs indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter