Elafgift vejbelysning lejet anlæg
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Elafgift – vejbelysning – lejet
anlæg
Spørgsmål
Kan X A/S få
godtgjort elafgifter ved levering af gadelys til Y-Z kommune i henhold til
vedlagte kontrakt og jf. Højesterets dom af 16. september 2005 om
godtgørelse af energiafgift ved levering af samlet gadelysydelse og
SKAT-meddelelse Elafgift - vejbelysning (Højesterets dom af 16. september
2005)?
Svar
Ja.
Beskrivelse af de faktiske forhold
X A/S leverer
vedligeholdelse af gadelys og el-energi til flere kommuner i X-koncernens
forsyningsområde,
men har ikke tidligere indgået aftaler om totallevering af gadelysydelser.
X A/S har til
erstatning for en eksisterende serviceaftale med Y kommune indgået en
totalaftale
om levering af gadelys til Y-Z kommune. Totalaftalen består af en
værkslejekontrakt og en aftale om levering af gadelys. Værkslejekontrakten
tager sin begyndelse den 1. november 2006 for så vidt angår de anlæg, der er
beliggende i og tilhører den daværende Y kommune. For så vidt angår de anlæg,
der er beliggende i og tilhører den daværende Z kommune, tager
værkslejekontrakten
sin begyndelse den 1. januar 2007. Dette skyldes, at kommunen ikke har kunnet
komme ud af eksisterende service- og el-leveringsaftaler førend 31. december
2006.
Ifølge den
indgåede værkslejekontrakt og aftale om levering af gadelys omfatter det
Læs alt
driftsmateriel, driftsinventar og udstyr, der indgår under kontrakten, alle
de
i kommunen værende gadebelysningsanlæg med alt teknisk udstyr af enhver art,
som er nødvendigt til udøvelse af de omhandlede aktiviteter.
Under værkstedskontrakten
indgår ikke de eventuelle værkstedsfaciliteter, vogne og lignende, som
kommunen
har brugt til hel eller delvis servicering af anlæggene, ligesom lejer ikke
overtager medarbejdere af nogen art.
Selskabet har i
den forbindelse oplyst, at det selv ejer det nødvendige driftsmateriel,
beskæftiger kvalificerede medarbejdere og har varebeholdninger for løsning af
gadelysopgaver, både hvad angår drift og nyetablering.
Værkslejekontrakten
er tidsbestemt, således at den ophører uden opsigelse den 31. december 2007,
men der kan senest 1. november 2007 aftales videreførelse af det samlede
aftalekompleks.
Al nødvendig
vedligeholdelse af anlæggene i lejeperioden afholdes af lejeren, og ved
lejeperiodens ophør skal anlæggene afleveres i fuld funktionsdygtig og
driftsklar stand, på tilsvarende vis som de blev overtaget, bortset fra
almindelig slid og ælde i lejeperioden.
Den samlede
lejebetaling udgør ifølge kontraktens § 4 for hele lejeperioden kr. 970.000
for
Y kommunes anlæg og kr. 575.000 for Z kommunes anlæg, eller i alt kr.
1.545.000, hvortil kommer moms.
Lejen er fastsat
på basis af anlæggenes værdi og udgør 5 pct. heraf.
Udlejer drager
fortsat omsorg for anlæggenes forsikring, eventuelt ved selvforsikring.
Der er ikke til
lejemålet knyttet hverken fremleje- eller afståelsesret.
I henhold til
aftalens § 8 har parterne endvidere indgået aftale om, at lejer til anlæggene
leverer en samlet gadebelysningsydelse, bestående af gadelys i Y kommune fra
den 1.1.2006 til den 31.12.2006, og i Y -Z kommune fra den 1.1.2007 til den
31.12.2007. Gadebelysningsydelsen omfatter elenergi, transmission heraf og et
vedligeholdt gadelysanlæg i driftsikker stand.
Prisen for
gadebelysningsydelsen til kommunerne er aftalt for hele aftaleperioden til i
alt kr. 4.145.000 excl. moms og excl. afløftningsberettigede afgifter.
Prisen baserer
sig på et forventet årsforbrug på de anlæg, der ligger i Y kommune, på 1300
MWh, og for de anlæg, der ligger i Z kommune, på 900 MWh.
Hvis det samlede
forbrug måtte ændre sig i enten opadgående eller nedadgående retning med 5
pct.
eller mere, er hver af parterne berettigede til at kræve regulering.
Regulering
sker til faktisk og realiseret nettarif i aftaleperioden, og således at
energiprisen fastsættes til den gennemsnitlige kvartals-elpris i
aftaleperioden,
således som den er godkendt af Energistyrelsen for X Forsyning A/S.
Er der grundlag
for regulering, sker reguleringen for den fulde stigning eller fald.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling
Spørger er af
den opfattelse, at aftalen lever op til de kriterier, der er fastsat af SKAT
for godtgørelse af elafgifter i form af:
At der er tale om en
samlet gadebelysningsydelse med et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold,
som er forretningsmæssigt begrundet
At X A/S i enhver
henseende er driftsmæssig ansvarlig i relation til det lejede anlæg og har
den fulde råderet over det eksisterende anlæg
At X A/S har den fulde
dispositionsret over eget personale
At der mellem modtager af
gadelysydelsen og leverandøren heraf er indgået en lejeaftale
(Værkslejeaftale)
At der i kontrakten er
indeholdt en normal erhvervsrisiko for X A/S, også hvad angår leverancen
af den elektricitet, der indgår i den samlede leverance.
Hvis der i
aftaleperioden sker ændringer i det bestående anlæg i form af nyanlæg og
udskiftning (renovering) af eksisterende anlæg, skal der indgås
tillægsaftaler
herom efter samme retningslinjer, som er fastsat i den omhandlede kontrakt.
For så vidt
angår risikoen har selskabet oplyst, at elenergi, der indgår i leverancen, er
prissikret, idet der på forhånd er aftalt en bestemt pris med elleverandøren.
Til gengæld er mængden ikke sikret. Kontrakten indeholder derfor en
bestemmelse
om, at der skal kompenseres, hvis energiforbruget afviger +/- 5 pct.
Selskabets
kommercielle risiko er således en afvigelse i den forudsatte mængde, dog
gensidigt maximeret.
SKATs indstilling og begrundelse
Ifølge
elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, kan virksomheder få tilbagebetalt
elafgiften med undtagelse af 1 øre pr. kWh af den af virksomheden forbrugte
afgiftspligtige elektricitet.
Ifølge lovens §
11, stk. 16, 1. pkt., er virksomheden berettiget til godtgørelse af
elafgiften
i samme omfang, som virksomheden har fradrag for momsen af det indkøbte
forbrug
af elektricitet til vejbelysning.
For så vidt
angår fortolkningen af disse bestemmelser har Højesteret afsagt dom den 16.
september
2005 (
SKM2005.394.HR
)
i en tilsvarende sag, hvor en kommune havde overdraget sit vejbelysningsanlæg
til et af kommunen ejet selskab, der havde videreoverdraget anlægget til et
datterselskab. Sidstnævnte selskab skulle drive og vedligeholde
vejbelysningen
i kommunen mod betaling. Betalingen for levering af lys udgjorde et fast
beløb,
hvoraf energidelen var sat til et fast antal kWh beregnet på basis af de
sidste
10 års gennemsnitlige forbrug. Betalingen blev fremover indeksreguleret
kvartalsvist bortset fra 0,22 pct., der skulle udgøre en fast andel af
betalingen.
Højesteret
udtalte i den forbindelse, at det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr.
1, at virksomheder delvist kan få tilbagebetalt elafgift (og efter de
daværende
regler CO2-afgift) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige
elektricitet. Højesteret fandt, at der ikke i bestemmelsernes ordlyd,
forarbejder eller formål er holdepunkter for at begrænse retten til
tilbagebetaling til elforbrug, der foregår som led i en særligt kvalificeret
produktionsproces. Ved produktion af belysning anvendes elektricitet,
der
forbruges som led i produktionen, og sådant elforbrug kan berettige til
tilbagebetaling af elafgift i medfør af ovennævnte bestemmelser, hvis de
øvrige
betingelser herfor er opfyldt.
Højesteret lagde
til grund, at selskabet efter aftale med kommunen leverede vejbelysning til
kommunen
under forbrug af elektricitet på virksomhedens eget anlæg, og under disse
omstændigheder måtte den elektricitet, som selskabet anvendte ved driften af
vejbelysningsanlægget, anses for en af virksomheden forbrugt afgiftspligtig
elektricitet.
Til forskel fra
Højesteretsdommen har virksomheden i denne sag lejet gadebelysningsanlægget
af
kommunen.
Det fremgår
imidlertid af skatteministerens svar af 15. marts 2006 på spørgsmål S 1042,
at
Skatteministeriet finder, at det afgørende ikke er ejendomsretten til
anlægget,
men at driften af anlægget sker for den momsregistrerede virksomheds egen
regning og risiko. Dette kan også være tilfældet i f.eks. visse
leasing-aftaler.
Virksomheden,
der varetager driften af et vejbelysningsanlæg, skal dermed have et
selvstændigt erhvervsmæssigt indhold og være forretningsmæssigt begrundet.
Virksomheden skal samtidig være driftsmæssig ansvarlig og have fuld råderet
over vejbelysningsanlægget. Dette betyder, at virksomheden skal kunne
foretage
egne dispositioner f.eks. i forhold til personale, driftsmidler m.v.
Disse momenter
fremgår tilsvarende af SKAT-meddelelse af 10. marts 2006 Elafgift -
vejbelysning
(
SKM2006.137.SKAT
).
Som det fremgår
af aftalen i denne sag, bærer selskabet en vis risiko for så vidt angår
gadebelysningsleverancer,
idet mængden ikke er sikret, dog kun for så vidt angår udsving i
energiforbruget
på under 5 pct. Ved 5 pct. og derover sker der regulering.
I Højesterets
dom var der tale om regulering af prisen kvartalsvis bortset fra 0,22 pct.
Det må derfor
være tilstrækkeligt, at der er en vis begrænset økonomisk risiko for
virksomheden.
SKAT finder på
baggrund heraf og ud fra en samlet vurdering, at der med den vedlagte
værkslejekontrakt
og aftale om levering af gadelys er tale om et driftsforhold, hvor den
elektricitet, der anvendes til gadebelysning, må anses for forbrugt af
virksomheden, uanset forbruget af elektricitet sker på et af kommunen lejet
anlæg. Virksomheden er derfor berettiget til godtgørelse af elafgift med
undtagelse af 1 øre pr. kWh efter de ovenfor nævnte bestemmelser i
elafgiftsloven
ved levering af gadelys til Y-Z kommune.
Det indstilles
derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet har
på sit møde den 20. marts 2007 tiltrådt SKATs indstilling.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelser, hvorved Landsskatteretten har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelser om, at de sagsøgende kommuner ikke er berettiget til refusion af elafgift pålagt elektricitet anvendt til vejbelysning Domsdatabasen · 11. juli 2025
- Moms – gymnasiums momspligt og fradragsret – godtgørelse af elafgift Retsinformation · 15. november 2008
- Afgiftsgodtgørelse efter el-patronordningen Retsinformation · 22. november 2016
- Landsskatteretskendelse af 31/8 2001 vedr. godtgørelse af elafgift til rumopvarmning på kro. Retsinformation · 21. august 2003
- Køleanlæg - overskudsvarme - udgifter til nyttiggørelse Retsinformation · 28. juni 2019
- Afgift af elektricitet spørgsmål om afgiftsgodtgørelse for elforbrug i materiel, der udlejes Retsinformation · 19. januar 2007
Lignende dokumenter
- Elafgift levering af vejbelysning alene til kommune, der er eneaktionær Retsinformation · 18. juli 2007
- Elafgift – belysning i reklamefinansierede læskure Retsinformation · 11. juli 2008
- Elafgift drift af belysningsanlæg mv. i andelsboligforening Retsinformation · 20. juli 2007
- Om selskabet har krav på tilbagebetaling af energiafgifter for 2000-2003 i forbindelse med drift af vejbelysning, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og… Landsskatteretten · 1. juli 2010
- Godtgørelse af afgift efter el-, gas eller mineralolieafgiftsloven i forbindelse med oprensning af forurenet jord – forbruger af det anvendte energiprodukt Retsinformation · 2. november 2023
- En anmodning om genoptagelse af Landsskatterettens kendelse af 3. juni 2010, j.nr. 08-00449 Landsskatteretten · 8. februar 2011