Spring til indhold

Retsinformation

Kvalificering af selskab fra Guernsey om det er et investeringsselskab, samt konvertering af aktieklasse

AFG nr 9597 af 20/03/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet18. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kvalificering af selskab fra Guernsey om det

er et investeringsselskab, samt konvertering af aktieklasse

Spørgsmål

Kan det bekræftes, at

aktier i Selskabet er omfattet af aktieavancebeskatningsloven?

Såfremt spm. 1 besvares

bekræftende bedes det bekræftet, at aktier i Selskabet ikke er omfattede

af aktieavancebeskatningslovens § 19?

Såfremt spm. 1 besvares

bekræftende bedes der endvidere bekræftet, at konvertering af C-aktier til

almindelige aktier ikke skatteretligt anses for en afståelse?

Svar

Ad spørgsmål 1:

Ja.

Ad spørgsmål 2:

Ja.

Ad spørgsmål:

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet er

registeret på Guernsey

som et investeringsselskab ("close-ended

investment company") med begrænset ansvar. Selskabet anses på Guernsey

for

et selvstændigt skattesubjekt, men er efter særlige skatteregler undtaget fra

indkomstskattepligt.

Selskabets

kapital er opdelt i aktieklasser og aktierne har ingen pålydende værdi

(såkaldte "no-par value" aktier). Selskabets aktier er omsættelige

og

Læs alt

er noteret på London Stock Exchange. Selskabet kan, indenfor de

lovgivningsmæssige rammer på Guernsey, erhverve egne aktier. I tilfælde af en

likvidation af Selskabet fordeles det samlede likvidationsprovenu

forholdsmæssigt mellem de forskellige aktieklasser i forhold til den andel af

selskabets samlede kapital, som er indskudt i de respektive aktieklasser, og

indenfor de enkelte aktieklasser pro-rata i forhold til ejerandele.

Selskabets

ledelsesorganer består af generalforsamlingen og directors.

Generalforsamlingen

kan udpege og afskedige directors og træffer i øvrigt beslutninger om en

række

væsentlige forhold, herunder eksempelvis kapitalforhøjelser. Hver aktie giver

som udgangspunkt en stemme, men der er dog mulighed for at udstede stemmeløse

aktier (på samme måde som i et dansk anpartsselskab).

Selskabets

directors er ansvarlige for selskabets investeringsstrategi og har det

overordnede ansvar for den daglige ledelse. Selskabet har imidlertid indgået

en

såkaldt "Investment Managemet Agreement" med en investment manager,

hvorefter denne forvalter selskabets portofolio af hedge funds.

Ejere af aktier

i Selskabet har som udgangspunkt ikke ret til at få deres aktier indløst af

selskabet.

Såfremt aktierne

i en eller flere af selskabets aktieklasser i en periode på 12 måneder forud

for den 31. december i et givet år gennemsnitligt er blevet handlet til en

kurs

på London Stock Exchange, der er lavere end 95% af den beregnede

gennemsnitlige

indre værdi af aktierne i samme periode, er Selskabets director's dog i

henhold

til selskabets vedtægter forpligtede til på næste generalforsamling at

fremsætte forslag om, at selskabet skal fortsætte. Såfremt forslaget ikke

vedtages (med simpel majoritet), er Selskabets directors forpligtede til at

fremsætte tilbud om indløsning af aktierne i den eller de pågældende

aktieklasse(r)

Det følger

endvidere af Selskabets vedtægter, at selskabets director's på den

generalforsamling,

hvor regnskabet for 2015 skal behandles - samt på generalforsamlingen hvert

tidende år herefter - tilsvarende er forpligtede til at fremsætte forslag om,

at selskabet skal fortsætte. Såfremt forslaget ikke vedtages (med simpel

majoritet), er Selskabets directors forpligtede til at fremsætte forslag om,

at

selskabet reorganiseres, restruktureres eller likvideres. Såfremt sådanne

forslag heller ikke vedtages er Selskabets directors forpligtede til at

fremsætte tilbud indløsning af aktierne.

Selskabet

påtænker at udstede yderligere aktier, og overvejer blandet andet at tilbyde

tegning af disse aktier til investorer skattepligtige i Danmark.

Udstedelse af

yderligere aktier i de eksisterende aktieklasser ville imidlertid indebære en

række ulemper. Blandt andet ville det forhold, at det indkomne provenu ved

udstedelse af yderligere aktier rent praktisk ikke straks kan investeres i

hedge

funds, kunne medføre, at afkastgraden på de eksisterende aktier påvirkes

negativt, idet afkastgraden på disse aktier i så fald delvist ville afhænge

af

midler, der endnu ikke var investerede.

Med henblik på

at undgå disse ulemper vil nye aktier derfor blive udstedt som særlige

C-aktier. Disse C-aktier konverteres automatisk til almindelige aktier i

Selskabet på et på forhånd fastlagt tidspunkt, eksempelvis når 85% af det ved

tegningen indkomne provenu ved udstedelsen af C-aktierne er investeret.

Konverteringsforholdet

fastlægges som forholdet mellem indre værdi af de eksisterende aktier på

konverteringstidspunktet henholdsvis indre værdi af C-aktierne på

konverteringstidspunktet.

De særlige

C-aktier vil som udgangspunkt ikke have stemmeret. Vedtægtsændringer og

likvidation vil dog kræve samtykke fra ejerne af C-aktierne."

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Ad 1:

Ejerandele i et

udenlandsk selskab er omfattede af aktieavancebeskatningsloven, såfremt der

er

tale om omsættelige ejerandele i et udenlandsk selskab, der efter dansk

skatteret må anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. eksempelvis Jan

Pedersen, m.fl. i Skatteretten 1, 4. udgave, side 499.

Selskabet kan

sidestilles med danske selvstændige skattesubjekter derved, at der er tale om

et selskab med selvstændig kapital, at deltagernes hæftelse er begrænset, at

selskabets aktier er omsættelige, at selskabets ledelsesorganer består af en

generalforsamling og af et antal directors, at deltagernes indflydelse udøves

på generalforsamlingen og at et evt. likvidationsprovenu fordeles i forhold

til

den indskudte kapital. Hertil kommer, at Selskabet på Guernsey anses for et

selvstændigt skattesubjekt.

Det er på denne

baggrund vores opfattelse, at Selskabet også efter dansk skatteret må anses

for

et selvstændigt skattesubjekt, og at aktier i Selskabet derfor er omfattede

af

aktieavancebeskatningsloven.

Ad 2:

Aktieavancebeskatningslovens

§ 19 finder anvendelse på aktier i såkaldte investeringsselskaber. Ved

investeringsselskaber

forstås i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2:

(i) et

investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, og

(ii) et

selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og

hvor

andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for

midler

af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre

end

den indre værdi.

Selskabet er

ikke omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF.

Da Selskabets

virksomhed består i investering i værdipapirer, er det derfor i relation til

spørgsmålet om aktieavancebeskatningslovens § 19 afgørende, om betingelsen

om,

at "...andele i selskaber på forlangende af ihændehaverne skal

tilbagekøbes for midler af selskabets formue..." er opfyldt.

Reglen i

aktieavancebeskatningslovens § 19 stammer oprindeligt fra vedtagelsen af L

98:

Forslag til lov om forskellige skattelove (investeringsselskaber og

hedgeforeninger) den 17. maj 2005.

I relation til

betingelsen om tilbagekøb anførtes følgende i de specifikke bemærkninger:

"Det er

uden betydning, om kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis

frist. En bestemmelse i vedtægterne for en hedgeforening om, at indløsning

kun

kan ske en gang om året opfylder kravet om tilbagekøb på forlangende. Det gør

ikke noget, at fristen er lang, men den må på den anden side ikke være

bestemt

af uvisse begivenheders indtræden. F. eks. er en indløsningsret, der er

betinget af, at der vedtages en solvent likvidation af selskabet, ikke

tilstrækkelig

til, at der foreligger en indløsningsret."

Som anført

ovenfor kan Selskabet i to situationer være forpligtet til at fremsætte

tilbud

om indløsning af selskabets aktier. Der er imidlertid i begge situationer

tale

om en betinget pligt, der alene aktualiseres, såfremt visse uvisse

begivenheder

indtræder.

I den ene

situation er pligten til at fremsætte tilbud om indløsning således betinget

af,

at følgende begivenheder indtræder:

- en eller

flere af selskabets aktieklasser er i en periode på 12 måneder forud for den

31. december i et givet år gennemsnitligt blevet handlet til en kurs på

London

Stock Exchange, der er lavere end 95% af den beregnede gennemsnitlige indre

værdi af aktierne i samme periode, og

- det

fremsatte forslag om, at selskabet skal fortsætte, vedtages ikke af en simpel

majoritet.

I den anden

situation er pligten til at fremsætte tilbud om indløsning betinget af, at

følgende begivenheder indtræder:

- det

fremsatte forslag om, at selskabet skal fortsætte, vedtages ikke af en simpel

majoritet, og

- de(t)

fremsatte forslag om, at selskabet reorganiseres, restruktureres eller

likvideres, vedtages ikke med den fornødne majoritet.

Da indehavernes

ret til at forlange aktierne indløst således i begge situationer er betinget

flere uvisse begivenheders indtræden, er det derfor vores opfattelse, aktier

i

Selskabet ikke er omfattede af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Ad 3:

Gennemførelse af

vedtægtsændringer kan i henhold til praksis blive anset for en afståelse.

Som nævnt

ovenfor vil udstedte C-aktier imidlertid automatisk blive konverteret til

almindelige aktier i Selskabet, dvs. uden en ændring af Selskabets vedtægter.

Betingelserne og tidspunktet for denne konvertering vil være fastlagt ved

udstedelsen af C-aktier, og det er således tale om en på forhånd fastlagt

konvertering, der udgør en integreret bestanddel C-aktierne. Allerede af

denne

årsag er det vores opfattelse, at konvertering af C-aktier til almindelige

aktier ikke skatteretligt kan anses for en afståelse.

Dette synspunkt

støttes af ligningsrådet bindende forhåndsbeskeder vedrørende såkaldt

"glidende

generationsskifte" offentliggjort som

SKM2003.66.LR

(TfS 2003,229),

SKM2003.134.LR

(TfS 2003,314 ) og

SKM2005.549.LR

(TfS 2006,104 ). Ligningsrådet blev i disse afgørelser blandt andet anmodet

om

at tage stilling til, hvor et på forhånd aftalt bortfald af aktieklasser

kunne

anses for en afståelse. Ligningsrådet svarede i alle tre tilfælde, at dette

ikke var tilfældet.

Resultatet

støttes endvidere af skatterådets bindende svar offentliggjort som

SKM2006.335.SR

(spørgsmål 4), hvor skatterådet fandt, at en konvertering i forbindelse med

en

børsnotering til en aktieklasse opgjort efter markedsværdien på de enkelte

aktieklasser ikke ville have skattemæssige konsekvenser. Som nævnt ovenfor

vil

konverteringsforholdet ved konvertering af C-aktier til almindelige aktier i

Selskabet tilsvarende blive opgjort som forholdet mellem indre værdi af de

eksisterende

aktier på konverteringstidspunktet henholdsvis indre værdi af C-aktierne på

konverteringstidspunktet.

Selv hvis man

måtte være af den opfattelse, at konvertering af C-aktier til almindelige

aktier skal sidestilles med en ændring af Selskabets vedtægter, er der efter

vores opfattelse ikke grundlag for skatteretligt at anse konverteringen for

en

afståelse, da de i praksis afgørende betingelser for at anse en

vedtægtsændring

for en afståelse ikke til stede i dette tilfælde.

Konverteringen

vil således ikke resultere i en formueforskydning mellem investorerne i

Selskabet, idet konverteringsforholdet som nævnt fastlægges som forholdet

mellem indre værdi af de eksisterende aktier på konverteringstidspunktet

henholdsvis indre værdi af C-aktierne på konverteringstidspunktet. Formålet

med

konverteringen er endvidere forretningsmæssigt begrundet og har ikke til

formål

at foretage en aktuel eller fremtidig indkomstforvridning, og endeligt er

investorerne ikke interesseforbundne.

På baggrund af

ovenstående er det derfor vores opfattelse, at konvertering af C-aktier til

almindelige aktier ikke skatteretligt kan anses for en afståelse."

Ved brev af 5.

oktober 2006 har rådgiver oplyst følgende:

1. Personlig

hæftelse

Ingen af

deltagerne i Selskabet hæfter personligt for selskabets forpligtelser.

2. Fordeling af

udbytte og likvidationsprovenu

Selskabets

kapital er fordelt på en række aktieklasser. Fordelingen af selskabets

samlede

aktiver mellem disse aktieklasser sker efter en særlig formel, som indebærer,

at det overskud eller tab, som selskabet måtte opnå eller lide i en given

måned, fordeles mellem aktieklasserne i forhold til den andel af selskabets

aktiver, som kunne henføres til hver enkelt aktieklasse ved udgangen af den

forudgående

måned. Dette gælder dog ikke for gevinster og tab på valuta samt udgifter til

afdækning (hedging) af valutarisici, idet disse henføres til den enkelte

aktieklasse.

Ovenstående kan

illustreres med følgende eksempel:

Selskabet har

ved stiftelsen fået indbetalt en samlet kapital på 150 mio. dollars, og denne

kapital er opdelt i to aktieklasser. Den ene aktieklasse består af aktier

udstedt i engelsk pund og har en værdi på 100 mio. dollars, medens den anden

aktieklasse består af aktier udstedt i euro og har en værdi på 50 mio.

dollars.

I den første

måned opnår selskabet et overskud på 3 mio. dollars. Endvidere kan der

konstateres

en kursgevinst på 1mio. dollars på engelske pund samt et kurstab på 0,5 mio.

dollars på euro. Overskuddet på 3 mio. dollars vil blive fordelt mellem de to

aktieklasser i forhold til den andel af selskabets samlede aktier, som kunne

henføres til hver enkelt aktieklasse ved udgangen af den forudgående måned.

Da

værdien af selskabets samlede aktiver ved stiftelsen var 150 mio. dollars,

hvoraf 100 mio. dollars kunne henføres til aktier udstedt i engelske pund,

medens 50 mio. dollars kunne henføres til aktier udstedt i euro, vil

overskuddet derfor blive fordelt i forholdet 100/150 og 50/150, dvs. 2 mio.

dollars vil blive henført til aktierne udstedt i engelske pund, medens 1 mio.

dollars vil blive henført til aktierne udstedt i euro. Kursgevinsten på

engelske pund på 1 mio. dollars vil blive henført til aktierne udstedt i

engelske

pund, medens tabet på euro på 0,5 mio. dollars vil blive henført til aktierne

udstedt i euro. Ud af den første måneds samlede nettoresultat på 3,5 mio.

dollars, vil 3 mio. dollars således blive henført til aktierne udstedt i

engelske pund, medens 0,5 mio. dollars vil blive henført til aktierne udstedt

i

euro.

I den anden

måned opnår selskabet et overskud på 4 mio. dollars, og der er hverken

gevinster eller tab på engelske pund eller euro. Overskuddet på 4 mio.

dollars

vil derfor blive fordelt mellem de to aktieklasser i forholdet mellem værdien

af selskabets samlede aktiver ved udgangen af den forudgående måned (150 +

3,5

= 153,5) og den andel af denne værdi, som kan henføres til de to aktieklasser

(henholdsvis 103 og 50,5), dvs. i forholdet 103/153,5 henholdsvis 50,5/153,5.

Fordelingen af

udbytteudlodninger og likvidationsprovenu vil ske i overensstemmelse med

ovenstående

fordeling. For god ordens skyld bemærkes, at Selskabet indtil nu ikke har

udbetalt udbytte og heller ikke forventes at gøre det i fremtiden.

3. Regnskab

Der udarbejdes

særskilt regnskab for Selskabet.

4.

Foreningsorganer

Selskabets

organer består af en generalforsamling ("Generel Meeting") og et

ledelsesorgan i form af "Directors". Disse organers kompetence

følger

dels af de for selskabet gældende selskabsretlige regler dels af selskabets

vedtægter.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Ved vurderingen

af om aktierne i Selskabet er omfattede af aktieavancebeskatningsloven, skal

det vurderes, om selskabet kan sidestilles med et dansk aktie- eller

anpartsselskab.

Forudsætningen

for at anerkende udenlandske juridiske personer som selvstændige

skattesubjekter er, at disse kan sidestilles med danske selvstændige

skattesubjekter.

Det følger af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, at et udenlandsk selskab m.v. kan

sidestilles med et dansk indregistreret selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1,

såfremt ingen af deltagerne i det udenlandske selskab hæfter personligt for

selskabets forpligtelser, og selskabet fordeler overskuddet i forhold til den

af deltagerne indskudte kapital i selskabet.

Det er endvidere

en betingelse for anvendelsen af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, at

der er tale om et

selskab

, jf bestemmelsens ordlyd og ved vurderingen

heraf skal i overensstemmelse med praksis belyses andre forhold omkring det

udenlandske selskab end dem, der er anført i lovteksten.

Hæftelse og

fordeling af overskud

Ifølge

vedtægterne og de selskabsretlige regler på Guernsey er selskabsdeltagernes

hæftelse begrænset til deres indskud og udbyttet betales til aktionærerne pro

rata i forhold til deres indbetalinger på aktierne. Betingelserne i

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2 er således opfyldt.

Vedr. Selskabet

er yderligere oplyst:

Selskabet er et

investeringsselskab. Selskabet anses på Guernsey for et selvstændigt

skattesubjekt,

men er efter særlige skatteregler undtaget fra skattepligt. Selskabets aktier

er noteret på London Stock Exchange. Endvidere gælder, at selskabet ikke i

forbindelse med stiftelsen er underlagt de samme kapitalkrav, som gælder i

Danmark.

Aktierne i

selskabet er frit overdragelige, men aktionærerne har som hovedregel ikke

krav

på at blive indløst af selskabet.

Selskabets

kapital er opdelt i aktieklasser og hver aktie har som udgangspunkt en

stemme.

Generalforsamling

og bestyrelse

Selskabets

ledelsesorganer består af generalforsamlingen og bestyrelsen.

Generalforsamlingen udpeger bestyrelsen og træffer beslutning om en række

væsentlige forhold, herunder eksempelvis kapitalforhøjelser.

Likvidation

I tilfælde af en

likvidation af Selskabet fordeles det samlede likvidationsprovenu

forholdsmæssigt

mellem de forskellige aktieklasser i forhold til den andel af selskabets

samlede kapital, som er indskudt i de respektive aktieklasser, og inden for

de

enkelte aktieklasser pro rata i forhold til ejerandele.

Afvigelserne fra

de danske regler er efter SKAT´s opfattelse af mindre betydning og efter en

samlet konkret vurdering indstilles det, at Selskabet kvalificeres som et til

et dansk aktie- eller anpartsselskab svarende selskab og således omfattet af

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2.

SKAT finder med

baggrund i ovenstående, at aktier i Selskabet er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 1.

Ad spørgsmål 2:

Betingelserne

for at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 fremgår af stk. 2,

der har følgende ordlyd:

"Stk. 2 Ved et

investeringsselskab forstås

1) Et

investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.

2) Et selskab

m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor

andele

i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af

selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end

den

indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at tredjemand tilkendegiver over for

selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk

person

på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig

grad er mindre end den indre værdi. Den indre værdi opgøres uden hensyntagen

til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. Kravet om tilbagekøb

på

forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis

frist."

De EU-retlige

regler omfatter kun Guernsey, såfremt det i det enkelte direktiv direkte er

nævnt, at direktivet skal omfatte Guernsey. Det skyldes, at Storbritannien

har

valgt at bestemte territorier, herunder bl.a. Guernsey, som hovedregel ikke

skal være omfattet af EU's regler.

Rådets direktiv

85/611/EØF gælder ikke for Guernsey, da det ikke fremgår af selve direktivet,

at det skal gælde for Guernsey. Selskabet er derfor ikke omfattet af § 19,

stk.

2, nr. 1.

Det skal nu

afgøres, hvorvidt § 19, stk. 2, nr. 2, er opfyldt.

Det fremgår af §

19, stk. 2, nr. 2, at andelene i selskabet skal blive tilbagekøbt på

forlangende af ihændehaverne for midler af selskabets formue.

I bemærkningerne

til de enkelte bestemmelser (til § 1, stk. 7) til L 98 2004/05 (Lov nr. 407

af

1/6 2005) fremgår følgende:

"Det er

uden betydning, om kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis

frist. En bestemmelse i vedtægterne for en hedgeforening om, at indløsning

kun

kan ske en gang om året opfylder kravet om tilbagekøb på forlangende. Det gør

ikke noget, at fristen er lang, men den må på den anden side ikke være

bestemt

af uvisse begivenheders indtræden. F. eks. er en indløsningsret, der er

betinget af, at der vedtages en solvent likvidation af selskabet, ikke

tilstrækkelig

til, at der foreligger en indløsningsret."

I

sagsfremstillingen fremgår det, at tilbagekøb er betinget (det kræver en

vedtagelse på en generalforsamling), jf. det af rådgiver beskrevet under

dennes

bemærkninger til besvarelsen af spørgsmål 2.

De nævnte

betingelser beskrevet af rådgiver, er efter SKATs vurdering af en sådan

karakter, at køber af aktierne ikke ved, hvornår denne kan anmode om et

tilbagekøb. Dette medfører efter SKATs vurdering, at aktierne i Selskabet

ikke

er omfattet af § 19, stk. 2, nr. 2.

Ad spørgsmål 3:

Det fremgår af

sagsfremstillingen, at aktierne, der påtænkes udstedt, vil blive udstedt som

C-aktier, som vil have indbygget en konvertering til almindelige aktier,

såfremt bestemte betingelser bliver opfyldt. Konverteringen vil være

indbygget

fra udstedelsen af C-aktierne.

Efter SKATs

vurdering vil konverteringen ikke medføre en afståelse, da den vil være

indbygget i aktierne fra start. Dvs. konverteringen vil være en del af aktien

allerede på det tidspunkt, hvor de danske investorer erhverver C-aktierne.

Det fremgår

yderligere af det oplyste, at der ikke er grundlag for at antage, at

konverteringsforholdet vil kunne medføre formueforskydning fra en gruppe

aktionærer til en anden gruppe.

SKAT finder på

baggrund af ovennævnte oplysninger, at en konvertering ikke vil medføre

afståelsesbeskatning.

SKAT indstiller,

at spørgsmål 1, 2 og 3 besvares med et Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltrådte SKATs indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter