Havnebygning teleudbydere - sendemaster
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Havnebygning – teleudbydere -
sendemaster
Spørgsmål
Kan A og andre
teleudbydere mod vederlag opstille sendemaster på bygninger og arealer
tilhørende X Havn A/S uden at dette medfører, at havneselskabet mister sin
betingede skattefritagelse, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4?
Såfremt spørgsmål 1
besvares benægtende, kan A og andre teleudbydere da vederlagsfrit opstille
sendemaster på bygninger og arealer tilhørende X Havn A/S uden at dette
medfører, at havneselskabet mister sin betingede skattefritagelse, jf.
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4?
Såfremt spørgsmål 1
besvares benægtende, kan X Havn A/S da undgå at miste sin betingede
skattefritagelse i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, hvis
A og andre teleudbydere i stedet betaler et vederlag til B A/S, der er et
normalt beskattet selskab, ud fra den betragtning at X Havn A/S, da ikke
har en indtægt i forbindelse med aktiviteten?
Såfremt spørgsmål 1
besvares benægtende, kan A og andre teleudbydere i stedet betale et
vederlag til B A/S, der er et normalt beskattet selskab, uden at dette
anses for en udlodning, der omfattes af reglerne om maksimal udlodning
svarende til en normal forrentning af indskudskapitalen, jf.
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4?
Vil svarene på spørgsmål
1-4 være anderledes, hvis A og andre teleudbydere primært opstiller
sendemaster på arealer og bygninger tilhørende X Havn A/S med henblik på
at forbedre sendedækningen for andre telekunder end X Havn A/S?
Svar
Ad 1. Ja. Se
Læs alt
sagsfremstilling og begrundelse.
Ad 2. Bortfalder
som følge af besvarelsen af spørgsmål 1. Se sagsfremstilling og begrundelse.
Ad 3. Bortfalder
som følge af besvarelsen af spørgsmål 1. Se sagsfremstilling og begrundelse.
Ad 4. Bortfalder
som følge af besvarelsen af spørgsmål 1. Se sagsfremstilling og begrundelse.
Ad 5. Nej. Se
sagsfremstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold
X Havn A/S er et
skattefritaget havneselskab i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.
4, der driver erhvervshavnene i byerne X og Y. X Havn A/S har endvidere et
datterselskab, hvori havneselskabets skattepligtige aktiviteter drives. Dette
selskab er et normalt beskattet selskab. Administration af X Havn A/S
foretages
af B A/S, der er moderselskab til X Havn A/S. B A/S er et normalt beskattet
selskab.
Baggrunden for
denne anmodning om bindende svar er en henvendelse fra A til X Havn A/S,
hvoraf
det fremgår, at A ønsker at anvende bygninger beliggende på Y havn til
opsætning af sendemaster. A har i den forbindelse forsøgt at finde andre
nærliggende
arealer til sendemaster, men uden held.
Kommunalbestyrelsen
(teknisk udvalg) i kommunen har behandlet A's ansøgning og har udstedt
byggetilladelse til sendemasten.
De pågældende
bygninger, hvorpå sendemasterne monteres kan ikke særskilt matrikuleres eller
kun med meget store omkostninger udmatrikuleres fra havnens øvrige arealer,
hvorfor det ikke er muligt at placere arealerne og dermed sendemasterne i det
skattepligtige datterselskab. Der er heller ikke egnede bygninger i det
skattepligtige selskab, hvorpå masterne kan monteres.
Efter A's
sædvanlige praksis betales der et vederlag for anvendelsen af bygningerne
enten
på årsbasis eller som et engangsbeløb for perioden. Perioden er
erfaringsmæssigt på 5 til 10 år. Vederlaget for en 10-årig periode vil i den
konkrete situation udgøre omkring kr. 50.000, hvis det udbetales som et
engangsbeløb.
Om lovgrundlaget
for opsætning af sendemaster har repræsentanten oplyst, at A's ret til at
anvende bygninger til opsætning af sendemaster hviler på lovbekendtgørelse
nr.
681 af 23. juni 2004 om etablering og fælles udnyttelse af master til
radiokommunikationsformål m.v. Lovbekendtgørelsen indeholder dels
bestemmelser
af ren national karakter og dels implementeringen af 3 EU-direktiver fra
2002.
Det fremgår
således af lovbekendtgørelsens § 10 at:
"Ejere af
master, bygninger og konstruktioner omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 og 3, skal
imødekomme anmodninger om adgang til opsætning af antennesystemer på den
pågældende mast, bygning eller konstruktion."
Lovbekendtgørelsen
§ 1, stk. 2, nr. 2 og 3 lyder således:
"2) Adgang
til at opsætte antennesystemer på bygninger og andre høje konstruktioner på
mere
end 2 etager, hvor bygningens ydervægge eller tag er hævet med mere end
8,5 meter
over terræn, og hvor
kommunalbestyrelsen har givet tilladelse hertil efter de i medfør af
byggelovens
§ 8, stk. 1, nr. 3 fastsatte regler.
3) Adgang til at
opsætte antennesystemer på andre høje konstruktioner end de i nr. 2
omhandlede
herunder siloer, vindmøller og master, der ikke anvendes til
radiokommunikationsformål
(elmaster, lysmaster m.v.), i det omfang disse konstruktioners højde er
større
end byggelovens højdebegrænsninger."
X Havn A/S kan
ikke afvise opsætningen af sendemaster på havneselskabets arealer med mindre
dette er i strid med kommuneplaner, planloven og eventuel miljølovgivning og
lignende. Herudover skal der foreligge en tilladelse fra landzone- og
bygningsmyndigheder, hvilket der som nævnt gør i den konkrete sag.
Såfremt ejeren
af bygningen nægter adgang til ejendommen, kan landzone- eller
bygningsmyndigheden
udstede påbud om opsætning, jf. lovbekendtgørelsens § 18.
Dermed får
betalingen en erstatningslignende karakter.
Hvis X Havn A/S
nægter opsætning af sendemaster på arealerne i X eller Y, vil A således med
myndighedernes bistand have mulighed for at gennemføre en form for delvis
ekspropriation af de relevante bygninger, og vederlaget får dermed karakter
af
erstatning ved ekspropriation.
Dermed bør
hverken aftalen med A eller vederlaget medføre skattepligt for X Havn A/S, da
vederlaget
reelt er betaling for den reducerede brugsret X Havn A/S derefter har. Dette
vederlag vil ifølge repræsentanten blive brugt til havnens formål.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling
Repræsentanten har
bemærket, at den skattemæssige problemstilling er, at X Havn A/S i medfør af
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 skal anvende havneselskabets
indtægter
til havnens formål.
Imidlertid er X
Havn A/S nu i den situation, at man ikke kan nægte A at opstille master til
brug for radiokommunikation, hvilket ud fra et samfundshensyn heller ikke vil
være hensigtsmæssigt. Havneselskabet råder over bygninger, der er velegnede
til
formålet, og det er generelt set mere hensigtsmæssigt at placere sådanne
master
i erhvervsområder end i boligområder. Herudover er arealerne i X og Y så
store,
at det kan være vanskeligt at opnå en fornuftig sendedækning til såvel
havnene
som andre telekunder uden at gøre brug af arealerne.
A har
tilkendegivet at Y havn ikke kan opnå en ordentlig UMTS dækning, hvis ikke
sendemasten er placeret på havnens arealer, men det kan ikke afvises at også
andre telekunder kan have glæde af sendemasten.
Repræsentanten
har påpeget, at det naturligvis også er essentielt for X Havn A/S og for
havnens
brugere, at der er en god og tidssvarende radiodækning i området, da
telekommunikation og herunder brug af mobiltelefoni er vigtig for
virksomheden.
Vedrørende de
stillede spørgsmål har repræsentanten bemærket, at den konkrete årsag til
forespørgslen
er henvendelsen fra A vedrørende Y havn. Da det imidlertid er åbenbart, at
såvel A som andre teleudbydere på grund af bygningernes karakter og
arealernes
størrelse vil ønske at anvende såvel arealer i X havneområdet som arealer i Y
havneområdet fremover, er spørgsmålene stillet med henblik på besvarelse af
begge muligheder, ligesom der ønskes svar på, om det er relevant at
sendedækningen
helt eller delvist omfatter havnenes områder eller på grund af sin placering
alene har til hensigt at dække naboområder.
Det er
repræsentantens opfattelse, at sendemaster, der tillige dækker havnenes eget
behov for mobiltelefoni vil være omfattet af havneformålet i
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, da mobiltelefonidækning er et
vigtigt
element i en havns infrastruktur.
Det er endvidere
repræsentantens opfattelse, at da opsætningen af sendemasterne har karakter
af
et offentligt pålæg, og da nægtelse kan medføre påbud om opsætning, er der
tale
om en udefra kommende omstændighed, der ikke kan påvirke X Havn A/S
skattefrihed. Sendemasterne er således ikke en aktivitet, der drives af
havneselskabet eller kan kontrolleres, erhverves eller sælges af
havneselskabet.
Herudover vil
erstatningen, der reelt har karakter af ekspropriationserstatning, alene
blive
brugt til havneformål.
SKATs indstilling og begrundelse
Det følger af
selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., at havne der er åbne for
offentlig trafik er undtaget fra skattepligt, når havnens indtægter, bortset
fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig
bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål.
Videre følger
det af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., at betingelserne i 1.
pkt. er opfyldt, selv om en havn udøver aktivitet, der falder uden for
formålet,
såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab.
Skattefritagelsen
for havne er betinget, men fuldstændig.
Af
ligningsvejledningen afsnit S.A.3.1 følger det, at havne er fritaget for
skattepligt, såfremt indkomsten hidrører fra den aktivitet, der ifølge § 3,
stk. 1, nr. 4 betinger den fuldstændige skattefritagelse. Udøver havnen
derimod
aktiviteter, som går ud over formålet, er havnen ikke blot skattepligtige af
indkomsten heraf, men af den samlede indkomst.
Efter
lovbestemmelsen er det således en betingelse for skattefriheden, at der er
tale
om en havn, og dette indebærer, at såfremt der udøves aktiviteter, der ikke
kan
karakteriseres som sædvanlig havnedrift, vil skattefriheden bortfalde.
Efter en
objektiv ordlydsfortolkning af bestemmelsen er der lagt snævre rammer for den
hjemlede skattefritagelse for havne. Det følger af bemærkningerne til
selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, i FT 1959/60, tillæg A, sp. 1051, at
grundlaget for skattefritagelsen for private havne er, at der ikke forfølges
privatøkonomiske eller erhvervsmæssige interesser. En subjektiv fortolkning
af
bestemmelsen må derfor også medføre, at det kun er aktiviteter, der naturligt
henhører under egentlig havnedrift, der kan udøves inden for rammerne af § 3,
stk. 1, nr. 4, mens andre sideordnede aktiviteter vil bevirke, at havnen ikke
er omfattet af skattefritagelsen.
Denne
fortolkning er i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., der netop
anviser, at sideordnede aktiviteter kan udøves i et skattepligtigt
datterselskab.
Som SKAT ser
det, vil det forhold, at A og andre teleudbyderes mod vederlag opstiller
sendemaster på bygninger og arealer tilhørende X Havn A/S som udgangspunkt
medføre, at X Havn A/S mister sin betingede og fuldstændige skattefrihed
efter
selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, idet denne aktivitet ikke naturligt
henhører under egentlig havnedrift.
SKAT finder
imidlertid, at bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004 om
etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.
efter en konkret samlet vurdering fører til et andet resultat.
Det følger
således af § 10 i den nævnte lov, at ejere af bygninger m.v. på mere end 2
etager, hvor bygningens m.v. ydervægge eller tag er hævet mere end
8,5 meter
over terræn, skal imødekomme
anmodninger om adgang til opsætning af antennesystemer på den pågældende
bygning m.v., såfremt kommunalbestyrelsen har givet tilladelse hertil i
medfør
af byggelovens regler.
Af samme lovs §
11 følger det, at landzonemyndigheden m.v. kan udstede påbud om at give
adgang
til opsætning af antennesystemer på de ovennævnte bygninger m.v.
Videre følger
det af § 12, at i de tilfælde hvor der er tvist om betalingen for den aftalte
eller påbudte adgang til opsætning af antennesystemer, skal ejeren som
minimum
have fuld erstatning.
Lovens kapitel 4
omhandler ekspropriation. Der kan således iværksættes ekspropriation med
henblik
på at sikre adgang til udnyttelse af arealer m.v., hvorpå der kan opsættes
master eller antennesystemer til radiokommunikationsformål.
Som SKAT ser
det, har vederlaget X Havn A/S modtager fra A og andre teleudbydere - som
modydelse
for at A og andre teleudbydere opstiller sendemaster på bygninger og arealer
tilhørende X Havn A/S - et erstatningslignende træk, når der henses til det
civilretlige grundlag i lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004. Under
disse
særegne omstændigheder finder SKAT, at X Havn A/S ikke forfølger
privatøkonomiske eller erhvervsmæssige interesser, der er i modstrid med
selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.
På den baggrund
indstilles det, at spørgsmål 1 besvares med ja og spørgsmål 5 med nej.
Spørgsmål 2, 3 og 4 bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 1.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.
Lignende dokumenter
- Fjernvarmeselskab fortsat skattefritaget i forbindelse med indgåelse af balanceaftale Retsinformation · 16. august 2025
- Fjernvarmeværk - Sideordnet aktivitet Retsinformation · 1. november 2019
- Bindende svar - Skattefritagne varmeværkers långivning Retsinformation · 2. september 2015
- Kraftvarmeværk overgik til ”foreningsbeskatning” som følge af overførsel af elproduktionen SKM-databasen · 29. januar 2019
- Havneselskab - fortsat skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3 Retsinformation · 15. marts 2018
- Spørger ikke skattefritaget efter SEL § 3, stk 1, nr. 2. Spørger skattefritaget efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4, efter omdannelse til A/S og vedtægtsændring. Omdannelse til et A/S udløste ikke momsreguleringsforpligtelse. SKM-databasen · 23. september 2025