Spring til indhold

Retsinformation

Havnebygning teleudbydere - sendemaster

AFG nr 9532 af 16/05/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet10. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Havnebygning – teleudbydere -

sendemaster

Spørgsmål

Kan A og andre

teleudbydere mod vederlag opstille sendemaster på bygninger og arealer

tilhørende X Havn A/S uden at dette medfører, at havneselskabet mister sin

betingede skattefritagelse, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4?

Såfremt spørgsmål 1

besvares benægtende, kan A og andre teleudbydere da vederlagsfrit opstille

sendemaster på bygninger og arealer tilhørende X Havn A/S uden at dette

medfører, at havneselskabet mister sin betingede skattefritagelse, jf.

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4?

Såfremt spørgsmål 1

besvares benægtende, kan X Havn A/S da undgå at miste sin betingede

skattefritagelse i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, hvis

A og andre teleudbydere i stedet betaler et vederlag til B A/S, der er et

normalt beskattet selskab, ud fra den betragtning at X Havn A/S, da ikke

har en indtægt i forbindelse med aktiviteten?

Såfremt spørgsmål 1

besvares benægtende, kan A og andre teleudbydere i stedet betale et

vederlag til B A/S, der er et normalt beskattet selskab, uden at dette

anses for en udlodning, der omfattes af reglerne om maksimal udlodning

svarende til en normal forrentning af indskudskapitalen, jf.

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4?

Vil svarene på spørgsmål

1-4 være anderledes, hvis A og andre teleudbydere primært opstiller

sendemaster på arealer og bygninger tilhørende X Havn A/S med henblik på

at forbedre sendedækningen for andre telekunder end X Havn A/S?

Svar

Ad 1. Ja. Se

Læs alt

sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 2. Bortfalder

som følge af besvarelsen af spørgsmål 1. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 3. Bortfalder

som følge af besvarelsen af spørgsmål 1. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 4. Bortfalder

som følge af besvarelsen af spørgsmål 1. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 5. Nej. Se

sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

X Havn A/S er et

skattefritaget havneselskab i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.

4, der driver erhvervshavnene i byerne X og Y. X Havn A/S har endvidere et

datterselskab, hvori havneselskabets skattepligtige aktiviteter drives. Dette

selskab er et normalt beskattet selskab. Administration af X Havn A/S

foretages

af B A/S, der er moderselskab til X Havn A/S. B A/S er et normalt beskattet

selskab.

Baggrunden for

denne anmodning om bindende svar er en henvendelse fra A til X Havn A/S,

hvoraf

det fremgår, at A ønsker at anvende bygninger beliggende på Y havn til

opsætning af sendemaster. A har i den forbindelse forsøgt at finde andre

nærliggende

arealer til sendemaster, men uden held.

Kommunalbestyrelsen

(teknisk udvalg) i kommunen har behandlet A's ansøgning og har udstedt

byggetilladelse til sendemasten.

De pågældende

bygninger, hvorpå sendemasterne monteres kan ikke særskilt matrikuleres eller

kun med meget store omkostninger udmatrikuleres fra havnens øvrige arealer,

hvorfor det ikke er muligt at placere arealerne og dermed sendemasterne i det

skattepligtige datterselskab. Der er heller ikke egnede bygninger i det

skattepligtige selskab, hvorpå masterne kan monteres.

Efter A's

sædvanlige praksis betales der et vederlag for anvendelsen af bygningerne

enten

på årsbasis eller som et engangsbeløb for perioden. Perioden er

erfaringsmæssigt på 5 til 10 år. Vederlaget for en 10-årig periode vil i den

konkrete situation udgøre omkring kr. 50.000, hvis det udbetales som et

engangsbeløb.

Om lovgrundlaget

for opsætning af sendemaster har repræsentanten oplyst, at A's ret til at

anvende bygninger til opsætning af sendemaster hviler på lovbekendtgørelse

nr.

681 af 23. juni 2004 om etablering og fælles udnyttelse af master til

radiokommunikationsformål m.v. Lovbekendtgørelsen indeholder dels

bestemmelser

af ren national karakter og dels implementeringen af 3 EU-direktiver fra

2002.

Det fremgår

således af lovbekendtgørelsens § 10 at:

"Ejere af

master, bygninger og konstruktioner omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 og 3, skal

imødekomme anmodninger om adgang til opsætning af antennesystemer på den

pågældende mast, bygning eller konstruktion."

Lovbekendtgørelsen

§ 1, stk. 2, nr. 2 og 3 lyder således:

"2) Adgang

til at opsætte antennesystemer på bygninger og andre høje konstruktioner på

mere

end 2 etager, hvor bygningens ydervægge eller tag er hævet med mere end

8,5 meter

over terræn, og hvor

kommunalbestyrelsen har givet tilladelse hertil efter de i medfør af

byggelovens

§ 8, stk. 1, nr. 3 fastsatte regler.

3) Adgang til at

opsætte antennesystemer på andre høje konstruktioner end de i nr. 2

omhandlede

herunder siloer, vindmøller og master, der ikke anvendes til

radiokommunikationsformål

(elmaster, lysmaster m.v.), i det omfang disse konstruktioners højde er

større

end byggelovens højdebegrænsninger."

X Havn A/S kan

ikke afvise opsætningen af sendemaster på havneselskabets arealer med mindre

dette er i strid med kommuneplaner, planloven og eventuel miljølovgivning og

lignende. Herudover skal der foreligge en tilladelse fra landzone- og

bygningsmyndigheder, hvilket der som nævnt gør i den konkrete sag.

Såfremt ejeren

af bygningen nægter adgang til ejendommen, kan landzone- eller

bygningsmyndigheden

udstede påbud om opsætning, jf. lovbekendtgørelsens § 18.

Dermed får

betalingen en erstatningslignende karakter.

Hvis X Havn A/S

nægter opsætning af sendemaster på arealerne i X eller Y, vil A således med

myndighedernes bistand have mulighed for at gennemføre en form for delvis

ekspropriation af de relevante bygninger, og vederlaget får dermed karakter

af

erstatning ved ekspropriation.

Dermed bør

hverken aftalen med A eller vederlaget medføre skattepligt for X Havn A/S, da

vederlaget

reelt er betaling for den reducerede brugsret X Havn A/S derefter har. Dette

vederlag vil ifølge repræsentanten blive brugt til havnens formål.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Repræsentanten har

bemærket, at den skattemæssige problemstilling er, at X Havn A/S i medfør af

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 skal anvende havneselskabets

indtægter

til havnens formål.

Imidlertid er X

Havn A/S nu i den situation, at man ikke kan nægte A at opstille master til

brug for radiokommunikation, hvilket ud fra et samfundshensyn heller ikke vil

være hensigtsmæssigt. Havneselskabet råder over bygninger, der er velegnede

til

formålet, og det er generelt set mere hensigtsmæssigt at placere sådanne

master

i erhvervsområder end i boligområder. Herudover er arealerne i X og Y så

store,

at det kan være vanskeligt at opnå en fornuftig sendedækning til såvel

havnene

som andre telekunder uden at gøre brug af arealerne.

A har

tilkendegivet at Y havn ikke kan opnå en ordentlig UMTS dækning, hvis ikke

sendemasten er placeret på havnens arealer, men det kan ikke afvises at også

andre telekunder kan have glæde af sendemasten.

Repræsentanten

har påpeget, at det naturligvis også er essentielt for X Havn A/S og for

havnens

brugere, at der er en god og tidssvarende radiodækning i området, da

telekommunikation og herunder brug af mobiltelefoni er vigtig for

virksomheden.

Vedrørende de

stillede spørgsmål har repræsentanten bemærket, at den konkrete årsag til

forespørgslen

er henvendelsen fra A vedrørende Y havn. Da det imidlertid er åbenbart, at

såvel A som andre teleudbydere på grund af bygningernes karakter og

arealernes

størrelse vil ønske at anvende såvel arealer i X havneområdet som arealer i Y

havneområdet fremover, er spørgsmålene stillet med henblik på besvarelse af

begge muligheder, ligesom der ønskes svar på, om det er relevant at

sendedækningen

helt eller delvist omfatter havnenes områder eller på grund af sin placering

alene har til hensigt at dække naboområder.

Det er

repræsentantens opfattelse, at sendemaster, der tillige dækker havnenes eget

behov for mobiltelefoni vil være omfattet af havneformålet i

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, da mobiltelefonidækning er et

vigtigt

element i en havns infrastruktur.

Det er endvidere

repræsentantens opfattelse, at da opsætningen af sendemasterne har karakter

af

et offentligt pålæg, og da nægtelse kan medføre påbud om opsætning, er der

tale

om en udefra kommende omstændighed, der ikke kan påvirke X Havn A/S

skattefrihed. Sendemasterne er således ikke en aktivitet, der drives af

havneselskabet eller kan kontrolleres, erhverves eller sælges af

havneselskabet.

Herudover vil

erstatningen, der reelt har karakter af ekspropriationserstatning, alene

blive

brugt til havneformål.

SKATs indstilling og begrundelse

Det følger af

selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., at havne der er åbne for

offentlig trafik er undtaget fra skattepligt, når havnens indtægter, bortset

fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig

bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål.

Videre følger

det af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., at betingelserne i 1.

pkt. er opfyldt, selv om en havn udøver aktivitet, der falder uden for

formålet,

såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab.

Skattefritagelsen

for havne er betinget, men fuldstændig.

Af

ligningsvejledningen afsnit S.A.3.1 følger det, at havne er fritaget for

skattepligt, såfremt indkomsten hidrører fra den aktivitet, der ifølge § 3,

stk. 1, nr. 4 betinger den fuldstændige skattefritagelse. Udøver havnen

derimod

aktiviteter, som går ud over formålet, er havnen ikke blot skattepligtige af

indkomsten heraf, men af den samlede indkomst.

Efter

lovbestemmelsen er det således en betingelse for skattefriheden, at der er

tale

om en havn, og dette indebærer, at såfremt der udøves aktiviteter, der ikke

kan

karakteriseres som sædvanlig havnedrift, vil skattefriheden bortfalde.

Efter en

objektiv ordlydsfortolkning af bestemmelsen er der lagt snævre rammer for den

hjemlede skattefritagelse for havne. Det følger af bemærkningerne til

selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, i FT 1959/60, tillæg A, sp. 1051, at

grundlaget for skattefritagelsen for private havne er, at der ikke forfølges

privatøkonomiske eller erhvervsmæssige interesser. En subjektiv fortolkning

af

bestemmelsen må derfor også medføre, at det kun er aktiviteter, der naturligt

henhører under egentlig havnedrift, der kan udøves inden for rammerne af § 3,

stk. 1, nr. 4, mens andre sideordnede aktiviteter vil bevirke, at havnen ikke

er omfattet af skattefritagelsen.

Denne

fortolkning er i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., der netop

anviser, at sideordnede aktiviteter kan udøves i et skattepligtigt

datterselskab.

Som SKAT ser

det, vil det forhold, at A og andre teleudbyderes mod vederlag opstiller

sendemaster på bygninger og arealer tilhørende X Havn A/S som udgangspunkt

medføre, at X Havn A/S mister sin betingede og fuldstændige skattefrihed

efter

selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, idet denne aktivitet ikke naturligt

henhører under egentlig havnedrift.

SKAT finder

imidlertid, at bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004 om

etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.

efter en konkret samlet vurdering fører til et andet resultat.

Det følger

således af § 10 i den nævnte lov, at ejere af bygninger m.v. på mere end 2

etager, hvor bygningens m.v. ydervægge eller tag er hævet mere end

8,5 meter

over terræn, skal imødekomme

anmodninger om adgang til opsætning af antennesystemer på den pågældende

bygning m.v., såfremt kommunalbestyrelsen har givet tilladelse hertil i

medfør

af byggelovens regler.

Af samme lovs §

11 følger det, at landzonemyndigheden m.v. kan udstede påbud om at give

adgang

til opsætning af antennesystemer på de ovennævnte bygninger m.v.

Videre følger

det af § 12, at i de tilfælde hvor der er tvist om betalingen for den aftalte

eller påbudte adgang til opsætning af antennesystemer, skal ejeren som

minimum

have fuld erstatning.

Lovens kapitel 4

omhandler ekspropriation. Der kan således iværksættes ekspropriation med

henblik

på at sikre adgang til udnyttelse af arealer m.v., hvorpå der kan opsættes

master eller antennesystemer til radiokommunikationsformål.

Som SKAT ser

det, har vederlaget X Havn A/S modtager fra A og andre teleudbydere - som

modydelse

for at A og andre teleudbydere opstiller sendemaster på bygninger og arealer

tilhørende X Havn A/S - et erstatningslignende træk, når der henses til det

civilretlige grundlag i lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004. Under

disse

særegne omstændigheder finder SKAT, at X Havn A/S ikke forfølger

privatøkonomiske eller erhvervsmæssige interesser, der er i modstrid med

selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.

På den baggrund

indstilles det, at spørgsmål 1 besvares med ja og spørgsmål 5 med nej.

Spørgsmål 2, 3 og 4 bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

Lignende dokumenter