Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Fradragsret for moms af køb af brændstof

KEN nr 9338 af 12/02/2007Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Fradragsret for moms af køb af

brændstof

Klagen skyldes, at selskabet er nægtet fradragsret for moms af køb

af brændstof.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse

stadfæstes.

Sagens oplysninger

A GmbH (herefter selskabet)

er en tysk momsregistreret virksomhed, der udlejer personbiler til

virksomheder

i B koncernen.

Med henblik på afregning af

moms i forbindelse med køb og salg i Danmark af leasingbiler er selskabet

tillige momsregistreret i Danmark. Ud over leasingaktiviteten anvendes

registreringsforholdet i forbindelse med køb og salg af ekstraudstyr, hvor

aftagerne er virksomhederne i B koncernen eller brugerne af leasingbilerne.

Dette ekstraudstyr omfatter eksempelvis fælge, stereoanlæg mv. Endvidere

benyttes registreringsforholdet til godtgørelse af dansk moms betalt i

forbindelse med indkøb her i landet til brug for leasingydelserne.

Af en leasingaftale indgået

mellem B Administration (lejer) og selskabet (ejer) vedrørende en Ford Mondeo

fremgår blandt andet følgende:

For så vidt angår ”Lejemålet”

er det årlige antal kilometer angivet som 30.000

Leasingafgiften er opgjort

pr. måned excl. moms. til 5.816 kr. Prisen pr. km ved 30.000 km udgør 2.33

kr.

Ved overskydende kilometer

udgør leasingafgiften 1.38 kr. pr. km. (excl. moms).

Læs alt

”Sekundær leasingperiode” er

opgjort til 1,63 kr. pr. km (excl. moms).

Under punktet ”Maksimale km”

er anført, at ovenstående ydelser er gældende for kørsel op til 140.000 km.

Under ”Betingelser” er

anført:

”udgifter vedrørende

reparation og vedligeholdelse, dæk og brændstof afholdes af ejer.

Omkostninger hertil er

indeholdt i leasingydelsen ud fra det skønnede kilometer-antal. Regulering

foretages hvert år i august på baggrund af kilometeraflæsninger pr. 30. juni.

udgifter til vægtafgift og

forsikring afholdes af lejer.

leasingydelser tillægges tysk

moms.

der henvises i øvrigt til

”Almindelige vilkår for bil-leasing hos A GmbH”.

Af ”Almindelige vilkår for

billeasing hos A GmbH” fremgår blandt andet følgende:

”§ 3. Leasingafgifter

Leasing afgiften beregnes fra

den primære leasingperiodes begyndelse.

Leasingafgiften skal

reguleres, hvis leverandøren ændrer i salgsprisen

Tilbehør og lignende udstyr

kan efter brugers ønske faktureres særskilt fra B GmbH. Prisen for dette

udstyr

vil herefter ikke indgå i grundlaget for beregning af leasingafgiften.

Fakturering

af udstyr tillægges dansk moms med den til enhver tid gældende sats.

Som tillæg til

leasingafgiften skal der betales tysk moms med den til enhver tid gældende

sats.

Leasingafgiften beregnes på

grundlag af en intern rente svarende til en 3-årig rente på en dansk

statsobligation med tillæg af 2,5 % -point.

Dækning af benzinforbruget

beregnes med udgangspunkt i den af bil-importøren angivne EEC/EU-norm ved

bykørsel. Tallet afrundes til nærmeste hele tal.

I bilag 2 (tillæg til

almindelige vilkår for bil-leasing hos B GmbH) er angivet ydelse til dækning

af

dæk og vask mv.

De i bilag 2 angivne satser

for værditab samt restværdi ved udløb af primær leasingperiode er vejledende

og

kan af B GmbH afviges i de enkelte leasingkontrakter.

Betingelserne reguleres ved

begyndelse af hvert kalenderkvartal og er angivet i vedlagt bilag 2 til disse

betingelser.

Dækning af reparation og

vedligeholdelse af bilerne fastsættes med udgangspunkt i de indgåede

servicekontrakter. Såfremt B GmbH ikke ønsker at tegne en servicekontrakt,

aftales ydelsen vedrørende reparation og vedligeholdelse mellem parterne ved

leasingaftalens indgåelse.

Leasingafgiften er fastsat

blandt andet på basis af de nuværende afgifter, bidrag mv. Hvis omtalte

ændres,

eller der indføres afgifter, bidrag mv., uanset om disse pålægges B GmbH som

ejer eller virksomhed, er B GmbH berettiget til at foretage en forholdsmæssig

regulering af alle betalinger i henhold til leasingafgiften.

Såfremt B GmbH’s indkøbspris

på benzin ændres med mere end 5 % i forhold til det i kontrakten forudsatte,

er

B GmbH berettiget til at foretage regulering af alle betalinger i henhold til

leasingaftalen.

Leasingydelsen opkræves

månedsvis ud fra den ved aftalens indgåelse fastsatte kilometer-afgift samt

forventet månedlig kørselsbehov. Hvert år den 30. juni rapporterer bruger

kilometerstand til B GmbH, der på dette tidspunkt udarbejder årsregulering af

leasingydelsen på baggrund af den aflæste kilometerstand. Såfremt

leasingperioden ikke har omfattet et helt år, foretages forholdsmæssig

beregning.

Ved kørsel ud over det i

kontrakten aftalte kørselsbehov (overskydende kilometer), afregnes

ekstra-leasingafgift med den i kontrakten aftale kilometersats.

Ved ophør af leasingaftale,

uanset årsag hertil, foretages tilsvarende endelig afregning, jf. pkt. 9.

Leasingafgift forfalder

månedsvis bagud.

..

§ 5. Ejendomsret

B GmbH har ejendomsretten til

de leasede biler. Som følge heraf kan bruger ikke sælge, pantsætte eller

foretage andre lignende dispositioner over de leasede biler.

Bruger må ikke fjerne eller

beskadige særlige kendetegn påført de leasede biler, der tjener til

identifikation

af disse, såsom fabrikationsmærker og -numre.

§ 6. Brugsretten

Denne aftale giver bruger ret

til at benytte de leasede biler i sin erhvervsvirksomhed efter bilernes

almindelige bestemmelse. Forskrifterne i denne aftale, instruktionsbøger og

lignende materiale fra leverandøren skal følges.

Bruger er forpligtet til at

overholde alle de offentlige og private regler og forskrifter, der gælder for

brugen af de leasede biler, herunder sikkerheds- og miljøkrav. Bruger er

endvidere forpligtet til at indhente alle påkrævede offentlige eller private

autorisationer, tilladelser og godkendelser i

forbindelse med besiddelse

eller brug af de leasede biler.

Bruger kan ikke over for B

GmbH påberåbe sig, at fornøden autorisation, tilladelse eller godkendelse

ikke

kan opnås, eller at brugen af bilerne afbrydes eller indskrænkes ved

offentlige

eller private forskrifter.

Bruger er ansvarlig for enhver

omkostning, som B GmbH måtte blive pålagt at betale til det offentlige eller

til tredjemand som følge af brugers anvendelse af de leasede biler eller

brugers undladelse af at indhente fornødne offentlige eller private

autorisationer, tilladelser og godkendelser.

Bilerne må ikke på nogen måde

udskiftes, ændres eller omdannes uden B GmbH’s skriftlige samtykke.

Bruger er

dog berettiget til at foretage udskiftninger mv., som ikke forringer bilens

værdi.

Bruger må ikke vedvarende

udleje eller i øvrigt vedvarende overlade brugen til tredjemand, med mindre

det

er særligt aftalt med B GmbH ved en skriftlig overenskomst, der fastlægger de

nærmere betingelser for det.

Når de leasede biler skal

registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer, skal registreringen ske

med

angivelse af B GmbH som ejer og med leasingtager som bruger.

Bilerne må ikke ændres i

strid med en eventuel typegodkendelse.

Bruger må, uden at tilladelse

hertil er fornøden fra B GmbH, anvende indregistrerede

motorkøretøjer i Europa og de

lande uden for Europa, hvor grønkortordningen er gældende. Det påhviler

bruger

forud for en sådan brug at indhente alle fornødne tilladelser fra

forsikringsselskaber, offentlige myndigheder mv.

§ 8. Øvrige driftsudgifter

Bruger

afholder alle udgifter vedrørende offentlige afgifter, herunder

vægtafgift/grøn

ejerafgift.

Alle

øvrige driftsudgifter afholdes af B GmbH. Ved køb af brændstof mm skal

anvendes

det af B GmbH udleverede købekort. Anvendes købekortet uden for Danmarks

grænser, forpligter B GmbH sig til månedsvis at orientere brugeren om købets

størrelse.”

Regionens afgørelse

Regionen har med virkning fra

den 1. juli 2004 nægtet selskabet fradrag for moms af køb af brændstof, da

selskabet i forbindelse med udlejning af biler ikke anses for at levere

brændstof til leasingtager. I relation til transaktionerne mellem selskabet

og

leasingtager, er selskabet anset for kreditgiver, hvorfor ydelsen er omfattet

af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Der er

derfor ikke fradragsret for indkøbet, jf. momslovens § 37, stk. 1,

modsætningsvis.

Regionen har som begrundelse

for at nægte selskabet fradragsret anført, at selskabets leasingaftaler i

relation til brændstof til de leasede personbiler er anset for omfattet af

EF-domstolens dom i sag C-185/01 (Auto Lease Holland BV) og Told- og

Skattestyrelsens fortolkning heraf som meddelt i SKM2003.58.TSS.

Levering af brændstof indgår

ikke som en integreret del af leasingydelsen, hvorfor leveringsstedet for

brændstof ikke er Tyskland men i Danmark, da påfyldningen af brændstof anses

for leveret fra tankstationen direkte til leasingtager.

Af momslovens § 4, stk. 1

fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod

vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten

til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter

enhver anden levering.

Efter momslovens § 4, stk. 1,

skal der derfor betales dansk moms ved påfyldning af brændstof her i landet.

Som begrundelse for at anse

leasingaftalerne som omfattet af EF-domstolens dom i C-185/01 har regionen

henvist til domstolens fortolkning af 6. momsdirektivs artikel 5, hvorefter

der

ved levering af et gode forstås retten til som ejer at råde over et materielt

gode. Af præmis 34 fremgår, at det er ubestridt, at leasingtageren er

berettiget til som ejer at råde over brændstoffet, idet leasingtageren

modtager

brændstoffet direkte fra tankstationerne, og leasinggiver har på intet

tidspunkt ret til at bestemme, på hvilken måde brændstoffet skal anvendes og

med hvilke formål denne anvendelse finder sted.

Endvidere er der henvist til

præmis 35, hvoraf fremgår, at det efter domstolens opfattelse i realiteten er

leasingtageren, der indestår for betalingen af det månedlige forbrug og

således

i realiteten bærer udgifterne ved brændstofleverancerne i deres helhed.

Desuden har regionen henvist

til, at det af præmis 36 fremgår, at aftalen om brændstofadministration i

Auto

Lease-sagen ikke er en kontrakt om levering af brændstof, men nærmere er en

kontrakt om finansiering af køb af brændstof.

Auto Lease køber således ikke

brændstoffet for derefter at sælge dette videre til leasingtagerne. Disse

køber

brændstoffet og vælger frit brændstoffets kvalitet og mængde samt tidspunktet

for købet. Leasinggiver fungerer i virkeligheden som kreditgiver i forhold

til

leasingtageren.

Endvidere er der henvist til

præmis 37, i hvilken forbindelse det er anført, at domstolen konkluderer, at

der ikke foreligger en brændstofleverance fra leasinggiver til leasingtager,

hvis en leasingtager påfylder det leasede køretøj brændstof på tankstationer,

selv om påfyldningen foretages i leasinggivers navn og for dennes regning.

Regionen har endvidere

henvist til, at Told- og Skattestyrelsen i sin meddelelse i SKM2003.58.TSS. i

tråd med EF-domstolens dom anser aftaler om brændstoflevering mellem en

leasinggiver og en leasingtager, der lejer motorkøretøjer, for at være en

kontrakt om finansiering af køb af brændstof.

Regionen har ved vurderingen

af standardkontrakterne lagt vægt på, at leasingafgifter skal beregnes som

følger:

Dækning af benzinforbrug

beregnes med udgangspunkt i den af bilimportøren angivne EEC/EU-norm ved

bykørsel. Tallet afrundes til nærmeste hele tal.

Hvis selskabets indkøbspris

på benzin ændres med mere end 5 % i forhold til det i kontrakten forudsatte,

er

selskabet berettiget til at foretage regulering af alle betalinger i henhold

til leasingaftalen.

Af ”Leasingaftale vedr.

motorkøretøj” fremsendt til regionen den 28. september 1998 fremgår det

under

”Betingelser”, at udgifter vedrørende reparation, vedligeholdelse,

dæk og

brændstof afholdes af ejer. Omkostninger hertil er indeholdt i leasingydelsen

ud fra det skønnede kilometerantal. Regulering foretages hvert år i august på

baggrund af kilometeraflæsninger pr. 30. juni.

På baggrund heraf har

regionen vurderet,

at brændstof ikke er en

integreret del af leasingydelsen, da leasingafgiften udelukkende er en sum af

de forventede priser beregnet for de enkelte ydelser, som aftalen omfatter,

og

at selskabet ikke løber nogen

reel risiko vedrørende benzinforbruget, da leasingafgiften efterfølgende kan

reguleres såvel ud fra antal kørte kilometer som ud fra ændringer i

benzinprisen.

Det er således leasingtager,

som ud fra en helhedsbetragtning bærer udgifterne ved brændstofleverancerne.

Selskabet køber ikke brændstoffet for derefter at videresælge dette til

leasingtagerne. Det er derimod leasingtagerne, der køber brændstoffet og frit

vælger brændstoffets kvalitet, mængde og tidspunktet for købet. Selskabet er

på

intet tidspunkt berettiget til at råde over brændstoffet, som var dette ejer

heraf.

Endvidere følger det af

kontraktens § 3, stk. 5, at ”betingelserne reguleres ved begyndelsen af

hvert

kalenderkvartal og er vedlagt i bilag til disse angivelser”. Det følger

heraf,

at prisen pr. liter benzin kan ændres hvert kvartal, uanset hvor stor

prisændringen på markedet har været.

Regionen har i anledning af

klagen til Landsskatteretten afgivet høringssvar.

Der er heri blandt andet

anført følgende:

Vedr. den økonomiske

risiko vedrørende brændstofforbruget:

Regionen har erkendt, at

selskabet bærer en risiko for uøkonomisk kørsel. Imidlertid er risikoen

minimal, da selskabet i sin væsentlighed har sikret sig dækning for

udgifterne

til benzinforbruget. Det er således reelt leasingtageren, der bærer den

økonomiske risiko ved indkøb af brændstoffet.

Vedr. anvendelse af

brændstoffet:

Kontraktens bestemmelser

giver ikke leasingtager særlige pålæg om, på hvilken måde brændstoffet skal

anvendes, og med hvilke formål denne anvendelse skal finde sted. Leasingtager

foretager således selv indkøbet af brændstof efter eget valg af tid, sted,

kvalitet og mængde og bestemmer selv i øvrigt formålet med indkøbet.

Selskabet

er på intet tidspunkt berettiget til som ejer at råde over brændstoffet.

Eventuelle bestemmelser i forskrifter og instruktioner vedrørende typen af

brændstof, der skal købes/påfyldes køretøjet, begrænser ikke leasingtagers

naturlige valg, da ethvert andet valg ville skade bilens køreevne.

Vedr. vederlag for brændstofadministration:

Af præmis 37 i Auto Lease

fremgår, at der ikke foreligger en brændstoflevering fra leasinggiver til

leasingtager, hvis sidstnævnte påfylder det leasede køretøj brændstof på en

tankstation, selv om påfyldningen foretages i leasinggivers navn og for

dennes

regning.

Det er ikke noget særskilt

krav i Auto Lease præmis 37, at der beregnes et særskilt

administrationsvederlag.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har

nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til fuldt fradrag for købsmoms

af udgifter til brændstof. Til støtte for påstanden har repræsentanten gjort

gældende, at selskabet ikke anses for kreditgiver i forhold til leasingtagers

køb af brændstof.

Endvidere har han gjort

gældende, at brændstoffet - i det omfang Landsskatteretten er enige i, at

selskabet ikke er kreditgiver i forhold til leasingtagers køb af brændstof

– er

en integreret del af leasingydelsen, således at brændstoffet indgår som en

samlet del af leasingydelsen, der leveres fra Tyskland. Der skal som følge

heraf derfor ikke opkræves dansk moms af brændstofforbruget i forhold til

leasingtager.

Fuld fradragsret for

købsmoms af udgifter til brændstof

Repræsentanten har anført, at

det afgørende spørgsmål er, om leveringen af brændstof er sket til selskabet,

eller om leveringen er anset for at være sket direkte fra tankstationen til

leasingtager.

I den først nævnte situation

er selskabet berettiget til at fradrage momsen efter momslovens §§ 37 og 42,

stk. 6, mens selskabet i sidstnævnte tilfælde anses for at levere en

momsfritagen kreditgivningsydelse og således er afskåret fra at opnå

momsfradrag for udgifter afholdt i tilknytning til denne ydelse, jf.

momslovens

§ 37, stk. 1, modsætningsvis.

Af 6. momsdirektivs artikel 5

fremgår, at der ved levering af et gode forstås overdragelse af retten til

som

ejer at råde over et materielt gode.

Efter momslovens § 42, stk.

6, jf. § 42, stk. 1, nr. 7, er selskabet berettiget til at fradrage afgift af

anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, når disse udlejes.

Repræsentanten har vedrørende

artikel 5, stk. 1, anført, at der skal foretages en konkret og samlet

vurdering

af aftalegrundlaget med henblik på at fastslå, hvem – selskabet eller

leasingtager – der hovedsageligt har fået overdraget retten til som ejer

at

råde over brændstoffet.

Der er i denne forbindelse

henvist til EF-domstolens dom C-185/01 præmisserne 31 – 37, og præmis 20

forudsætningsvist og Fleggaardsagen (Østre Landsrets dom af 17. maj 2006.) I

forbindelse hermed er det anført, at det ved afgrænsningen er afgørende, om

leasinggiver via den indgåede leasingaftale har haft retten til som ejer at

råde over den benzin, som leasingtager påfylder på de forskellige

tankstationer. Der er ved denne vurdering efter praksis lagt særlig stor vægt

på, hvem der konkret bærer den økonomiske risiko for den pågældende

leverance.

Til støtte for synspunktet om

at selskabet bærer den økonomiske risiko for brændstoffet, er der henvist

til,

at prissætningen af brændstofforbruget ifølge selskabets almindelige vilkår

for

billeasing sker med udgangspunkt i forventet forbrug pr. km i henhold til det

af bilimportøren angivne normforbrug. Prisfastsætningen er af selskabet

skønnet

til 90 % af det angivne normforbrug på baggrund af usikkerhed ved

importørernes

angivelse af brændstofforbruget. Selskabet bærer den økonomiske risiko, i det

omfang det faktiske forbrug afviger fra det forventede forbrug, da der ikke

er

mulighed for en ændring af leasingydelsen. Dette er en følge af, at forbruget

ofte overstiger det forventede forbrug.

Af færdselsstyrelsens

hjemmeside kan udledes, at brændstofforbruget i en bil er afhængig af en lang

række faktorer, hvorfor benzinforbruget ofte vil svinge væsentligt i forhold

til det angivne normtal. Dette gør sig også gældende i forhold til det af

selskabet skønnede benzinforbrug. F.eks. vil en bil med klimaanlæg, der køres

sportsligt, have et benzinforbrug, der er 30 – 45 % større end normalt.

D.v.s.

større end det angivne normtal og altså 20 - 35 % større end det af selskabet

skønnede

forbrug.

Risikoen for dette merforbrug

påhviler i henhold til leasingaftalen selskabet og understreger netop, at

brændstofforbruget er en integreret del af den leasingaftale, der er indgået

med leasingtagerne. Dette er en væsentlig forskel i forhold til de faktiske

omstændigheder i Auto Lease sagen, hvor det faktiske forbrug blev afregnet

ved

årets udgang. For at klargøre den økonomiske forskel i forhold til Auto Lease

til støtte for denne betragtning, har repræsentanten endvidere udarbejdet et

regneark.

Regionens synspunkt om at

kontraktens § 3, pkt. 10 giver adgang til regulering i form af ekstra

leasingafgift

vedrører det faktiske antal kørte kilometer, idet omfang dette overstiger

30.000 km. Denne regulering vedrører dog kun anvendelse af bilen i et større

omfang end de 30.000 km men ikke øget brændstofforbrug indenfor de første

30.000 kørte km. Der er således tale om en regulering af leasingafgiften og

ikke om ekstrabetaling for benzin.

Der er endvidere ikke

begrænsninger i den indgåede leasingaftale vedrørende forhold, der gør

kørslen

uøkonomisk eksempelvis ved anvendelse af tagboks, trailer, campingvogn el.

lign.

Desuden er det anført, at

selskabet endvidere bærer prisrisikoen for brændstoffet. Repræsentanten har

anført, at prisrisikoen for benzinen inden for prisændringer med 5 % bæres af

selskabet. Dette fremgår af kontraktens § 3, pkt. 8.

Repræsentanten har i den

forbindelse anfægtet, at selskabet i tilfælde af at prisen stiger mere end 5

%

i henhold til kontrakten skulle være berettiget til at ændre betalingen for

den

allerede erlagte leasingafgift. Det har generelt formodningen imod sig, at en

kontrakt skal fortolkes således, at der er adgang til at ændre betalinger med

tilbagevirkende kraft.

Kontraktens § 3, pkt. 5

vedrører kun fastsættelse af udgangspunktet for beregningen af

benzinforbruget.

Det fremgår ikke af bestemmelsen, at der kan reguleres for prisen på benzin.

Satserne herfor kan kun reguleres efter kontraktens § 3, pkt. 8.

Østre Landsrets flertal i

Fleggard-sagen baserer sin dom på, at Fleggaard i princippet ikke har nogen

økonomisk risiko på hverken mængde eller pris i relation til

brændstofforbruget, hvorfor de faktiske forhold i realiteten er identiske med

de faktiske forhold i Auto Lease sagen. Aftalen anses derfor for en

finansiering af leasingtagerens køb af brændstof og ikke som en integreret

del

af den aftalte leasingydelse. I nærværende sag har selskabet både mængde- og

prisrisiko i relation til brændstofforbruget, idet der ikke er identitet

mellem

leasingtagerens brændstofforbrug og det brændstofforbrug, der er indgået i

kalkulation af leasingtagers betaling i henhold til leasingaftalen.

I relation til anvendelsen af

brændstoffet har repræsentanten anført, at det ikke er leasingtager, der har

rådighedsretten over brændstoffet. Det er således selskabet, der via

leasingkontrakten har bestemt, at brændstoffet skal anvendes i den af

selskabet

leasede bil.

Endvidere følger det af

tillægget til de almindelige vilkår for billeasing hos selskabet, at der kun

er

to typer af benzin, som kan tankes og betales for via leasingaftalen.

Desuden er det anført, at

selskabet har indgået en aftale med C om, at C skal levere brændstof til

selskabet til en aftalt pris. En pris der kun er opnåelig i kraft af, at det

er

selskabet, der indgår en samlet aftale med C. Prisen er således ikke opnåelig

for den enkelte leasingtager. C er forpligtet til at levere brændstof til

selskabet og ikke til den enkelte leasingtager, der alene påfylder

brændstoffet

på bilen i forbindelse med kørsel. Det er således selskabet, der i kraft af

aftalen med C har retten til at råde over brændstoffet som en ejer.

Selskabet er endvidere

berettiget til at anvende brændstof indkøbt hos C til et hvilket som helst

formål

herunder at viderelevere dette som en del af en leasingydelse til

leasingtagere. Den omstændighed at leasingtager tanker bilen op ændrer ikke

ved

det faktum, at selskabet i kraft af aftalen med C har retten til at råde over

brændstoffet.

Til støtte for synspunktet om

at selskabet vedrørende brændstoffet ikke leverer en momsfri kreditydelse til

leasingtager, er der henvist til, at Skatteministeren den 11. oktober 2006 i

et

svar til folketingets skatteudvalg har udtalt sig om en leasingordning

vedrørende leasing af busser i Tyskland. Ordningen fungerer efter samme

princip

som for leasing af biler. Skatteministeren konkluderer heri, at

leasingordningen er lovlig, og at en ændring kun kan gennemføres ved at

flytte

leveringsstedet for leasingydelser til forbrugslandet. Dette vil sige som

udgangspunkt til det land, hvor leasingtager bruger køretøjet.

Danske leasingselskaber

bliver ikke anset for at levere en kredit til leasingtagere i relation til

brændstofforbrug.

Grundlæggende ens

leasingaftaler bør behandles ens i momsmæssig henseende.

Brændstoffet er en

integreret del af leasingydelsen

Det følger af direktivets

artikel 9, stk. 1, at leveringsstedet er Tyskland for selskabets leasing af

biler

til danske selskaber. Leasingydelsen er derfor momspligtig i Tyskland og

fakturaen udstedes med tysk moms.

Til støtte for synspunktet om

at brændstoffet er en integreret del af leasingydelsen, har

repræsentanten anført, at

selskabet har opgjort leasingydelsen på grundlag af en række forhold,

herunder:

Bilens restværdi

Krav til forrentning af

investeringen

Udgifter til dæk, vask,

brændstof, reparation og vedligeholdelse

Prissætningen af

leasingydelsen er sket med udgangspunkt i en prissætning af de enkelte

delelementer.

Det er således ikke muligt at udskille enkeltdele af leasingydelsen, da de er

en integreret del af leasingydelsen. Den omstændighed at leasingtager selv

påfylder brændstof på bilen er kun en praktisk foranstaltning, der er

nødvendig

for, at selskabet kan levere den aftalte leasingydelse til leasingtager. En

foranstaltning, der kan sammenlignes med det tilfælde, at bilen går i stykker

eller skal til service, hvor leasingtager kører bilen på værkstedet.

Reparationen sker her ligeledes for selskabets regning og risiko.

Den aftalte leasingydelse

indeholder betaling for brændstof til kørsel af 30.000 km uden mulighed for

regulering efter det faktiske benzinforbrug, så længe leasingtager ikke kører

længere end de aftalte 30.000 km. Kører leasingtager mere end dette, er

selskabet berettiget til at kræve regulering. Der sker ikke regulering af den

betalte leasingafgift til gunst for leasingtager, hvis denne kører mindre end

de 30.000 km.

Dette forhold viser, at

brændstofforbruget er en del af den samlede leasingydelse, som selskabet

leverer til leasingtager. Ydelsen inkluderer benzinforbrug til kørsel op til

30.000 km. Dette står i modsætning til Auto Lease, hvor leasingtager betalte

for det faktiske brændstofforbrug til leasinggiver. Den forudbetaling, som

leasingtager foretog til Auto Lease, blev reguleret på baggrund af det

faktiske

forbrug ved årets udgang jf. Auto Lease dommens præmis 12. Auto Lease modtog

således betaling for det faktiske benzinforbrug, der følgelig også var

afhængig

af det kørte antal kilometer. Repræsentanten har i denne forbindelse påpeget,

at i Auto Lease tilfældet ville leasingtager - modsat tilfældet i den

verserende sag - ikke betale for benzinudgifter overhovedet, såfremt det

pågældende

køretøj hypotetisk ikke blev brugt. Leasingtager i relation til selskabet

betaler for en samlet udgift til 30.000 km inklusive brændstof.

Selskabet har hele tiden

anskuet leasingvirksomheden som en samlet helhed og ydelse. Der eksisterer

derfor ikke nogen underregnskaber for de enkelte dele af selskabets

leasingydelser.

Endvidere er det anført, at

de tyske myndigheder har vurderet leasingarrangementet i Transfer Pricing

øjemed og vurderet, at leasingarrangementet finder sted på armslængdevilkår.

Desuden kan det udledes af

Fleggaard-dommens præmisser, at selskabets leasingaftaler - i modsætning til

Auto Lease og landsrettens dom - indebærer levering af en samlet

billeasingydelse til leasingtagerne med brændstof som en integreret del af

leasingaftalen. I modsætning til landsretsdommen har selskabet således

risikoen

for mængden af brændstofforbruget, da der ikke er identitet mellem den mængde

brændstof leasingtager forbruger og den mængde, der er indregnet i

leasingaftalen.

Vedrørende mindretallets

præmisser er det anført, at man ud fra disse modsætningsvis kan udlede, at

resultatet vedrørende leveringsstedet havde været anderledes, hvis der, som

det

er tilfældet med selskabet, ikke havde været mulighed for at udskille

brændstofleverancen fra leasingydelsen. Selskabets ydelser er en samlet

billeasingydelse, hvor selskabet påtager sig risikoen for de delelementer,

der

er nødvendige for at opfylde aftalen. Brændstoffet er således en integreret

del

af leasingaftalen, der ikke kan udskilles.

Endvidere har repræsentanten

anført, at leasingaftalerne kan sammenlignes med udlejning af fast ejendom,

hvor der f.eks. indgår levering af elektricitet og vand. Udgifterne hertil

kan

behandles enten som en del af den fastsatte leje uden mulighed for regulering

eller indgå som en del af den fastsatte leje, men med mulighed for regulering

af lejen ved ændringer i pris og forbrug.

I ovennævnte tilfælde vil

levering af vand og elektricitet efter praksis blive anset for en integreret

del af lejemålet og vil i momsmæssig henseende blive behandlet på samme vis

som

lejebetalingen. Ingen del af lejebetalingen vil blive anset for at vedrøre

finansiel virksomhed.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved “levering af et gode”

forstås i følge 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 1, overdragelse af retten

til

som ejer at råde over et materielt gode.

Af momslovens § 4, stk. 1, 2

pkt., fremgår, at der ved levering af en vare forstås retten til som ejer at

råde over et materielt gode.

Efter momslovens § 13, stk.

1, nr. 11, litra a, er finansielle aktiviteter i form af långivning og

formidling

af lån samt långivers forvaltning af egne udlån fritaget fra afgift.

Momslovens § 37, stk. 1, har

følgende ordlyd:

”§ 37. Registrerede virksomheder kan ved

opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56,

stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v.

af

varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens

leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder

leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 5.”

Sjette

momsdirektivs artikel 5, stk. 1, definerer levering af et gode som

overdragelse

af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Det fremgår af

EF-domstolens faste praksis, herunder Auto Lease-dommens præmis 32, at retten

til som ejer at råde over et materielt gode ikke er at forveksle med den

juridiske ejendomsret hertil. Begrebet omfatter enhver form for overdragelse

af

et materielt gode, foretaget af en person, som bemyndiger en anden person til

faktisk at råde over godet, som om den pågældende var ejer af dette.

Ved vurderingen af om

tankstationerne har overdraget retten til som ejer at råde over brændstoffet

til leasingtager eller leasinggiver, skal der ifølge Auto Lease-dommens

præmis

33 foretages en samlet konkret vurdering af, hvem af disse to der

hovedsagligt

har fået overdraget denne ret.

Landsskatteretten finder på

baggrund af den fremlagte leasingaftale, at det er leasingtager, der i

leasingperioden

må anses for at have fået overdraget den faktiske råderet som en ejer over

brændstoffet. Der er herved hovedsageligt lagt vægt på, at leasingtager reelt

har fri adgang til at påfylde brændstof på motorkøretøjet, selv hvis det

skønnede årlige kilometerantal skulle blive overskredet. Således medfører

kørsel udover 30.000 km årligt alene et krav om betaling for overskydende

kilometer.

Endvidere er det leasingtager, der indenfor lejemålets tidsmæssige

udstrækning

bestemmer tidspunktet for påfyldning af brændstof på køretøjet. Leverancen

sker

da direkte fra tankstationerne ved anvendelse af et at leasinggiver udleveret

købekort. At leasingtager ved påfyldning af brændstof skal anvende enten 95-

eller 98 oktan blyfri er ikke en reel indskrænkning af den faktiske råderet,

idet påfyldning af en anden type brændstof må antages at kunne beskadige det

leasede motorkøretøj.

Endvidere finder retten, at

det ikke er det klagende selskab, der hovedsageligt i økonomisk henseende i

leasingperioden råder over brændstoffet som en ejer. Der er herved lagt vægt

på, at omkostninger til brændstof er indeholdt i leasingydelsen ud fra det

skønnede kilometerantal. Overskrides dette kilometerantal, betaler

leasingtager

ligeledes en ydelse for dette brændstofforbrug. Endvidere er det tillagt

vægt,

at selskabet ifølge aftalegrundlaget er berettiget til at foretage regulering

af alle betalinger i henhold til leasingaftalen, hvis benzinindkøbsprisen

stiger med mere end 5 %. Heroverfor kan det forhold, at selskabet bærer en

risiko for uøkonomisk kørsel indenfor rammen af 30.000 årlige kilometer ikke

føre til et andet resultat. Denne risiko må anses for at være indkalkuleret

ved

fastsættelsen af enhedsprisen for brændstoffet og den samlede leasingydelse.

Der er i den forbindelse yderligere henset til, at der ikke ifølge aftalen

skal

ske tilbagebetaling til leasingtager, i det omfang dennes brændstofforbrug

ligger under det i aftalen beregnede normforbrug.

På denne baggrund finder

Landsskatteretten efter en samlet vurdering, at overdragelse af retten til

som

en ejer at råde over brændstoffet hovedsageligt er blevet overdraget fra

benzinstationerne til leasingtager.

Af aftalegrundlaget følger,

at leasingafgiften forfalder månedsvis bagud. Derfor leverer selskabet i

relation til brændstoffet en kreditydelse til leasingtager omfattet af

momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, som ikke er fradragsberettiget, jf.

momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.

Med disse bemærkninger

stadfæstes regionens afgørelse. Dette er tiltrådt af SKAT.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter