Landsskatteretskendelse vedr. Fradragsret for moms af køb af brændstof
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Fradragsret for moms af køb af
brændstof
Klagen skyldes, at selskabet er nægtet fradragsret for moms af køb
af brændstof.
Landsskatterettens afgørelse
Regionens afgørelse
stadfæstes.
Sagens oplysninger
A GmbH (herefter selskabet)
er en tysk momsregistreret virksomhed, der udlejer personbiler til
virksomheder
i B koncernen.
Med henblik på afregning af
moms i forbindelse med køb og salg i Danmark af leasingbiler er selskabet
tillige momsregistreret i Danmark. Ud over leasingaktiviteten anvendes
registreringsforholdet i forbindelse med køb og salg af ekstraudstyr, hvor
aftagerne er virksomhederne i B koncernen eller brugerne af leasingbilerne.
Dette ekstraudstyr omfatter eksempelvis fælge, stereoanlæg mv. Endvidere
benyttes registreringsforholdet til godtgørelse af dansk moms betalt i
forbindelse med indkøb her i landet til brug for leasingydelserne.
Af en leasingaftale indgået
mellem B Administration (lejer) og selskabet (ejer) vedrørende en Ford Mondeo
fremgår blandt andet følgende:
For så vidt angår ”Lejemålet”
er det årlige antal kilometer angivet som 30.000
Leasingafgiften er opgjort
pr. måned excl. moms. til 5.816 kr. Prisen pr. km ved 30.000 km udgør 2.33
kr.
Ved overskydende kilometer
udgør leasingafgiften 1.38 kr. pr. km. (excl. moms).
Læs alt
”Sekundær leasingperiode” er
opgjort til 1,63 kr. pr. km (excl. moms).
Under punktet ”Maksimale km”
er anført, at ovenstående ydelser er gældende for kørsel op til 140.000 km.
Under ”Betingelser” er
anført:
”udgifter vedrørende
reparation og vedligeholdelse, dæk og brændstof afholdes af ejer.
Omkostninger hertil er
indeholdt i leasingydelsen ud fra det skønnede kilometer-antal. Regulering
foretages hvert år i august på baggrund af kilometeraflæsninger pr. 30. juni.
udgifter til vægtafgift og
forsikring afholdes af lejer.
leasingydelser tillægges tysk
moms.
der henvises i øvrigt til
”Almindelige vilkår for bil-leasing hos A GmbH”.
Af ”Almindelige vilkår for
billeasing hos A GmbH” fremgår blandt andet følgende:
”§ 3. Leasingafgifter
Leasing afgiften beregnes fra
den primære leasingperiodes begyndelse.
Leasingafgiften skal
reguleres, hvis leverandøren ændrer i salgsprisen
Tilbehør og lignende udstyr
kan efter brugers ønske faktureres særskilt fra B GmbH. Prisen for dette
udstyr
vil herefter ikke indgå i grundlaget for beregning af leasingafgiften.
Fakturering
af udstyr tillægges dansk moms med den til enhver tid gældende sats.
Som tillæg til
leasingafgiften skal der betales tysk moms med den til enhver tid gældende
sats.
Leasingafgiften beregnes på
grundlag af en intern rente svarende til en 3-årig rente på en dansk
statsobligation med tillæg af 2,5 % -point.
Dækning af benzinforbruget
beregnes med udgangspunkt i den af bil-importøren angivne EEC/EU-norm ved
bykørsel. Tallet afrundes til nærmeste hele tal.
I bilag 2 (tillæg til
almindelige vilkår for bil-leasing hos B GmbH) er angivet ydelse til dækning
af
dæk og vask mv.
De i bilag 2 angivne satser
for værditab samt restværdi ved udløb af primær leasingperiode er vejledende
og
kan af B GmbH afviges i de enkelte leasingkontrakter.
Betingelserne reguleres ved
begyndelse af hvert kalenderkvartal og er angivet i vedlagt bilag 2 til disse
betingelser.
Dækning af reparation og
vedligeholdelse af bilerne fastsættes med udgangspunkt i de indgåede
servicekontrakter. Såfremt B GmbH ikke ønsker at tegne en servicekontrakt,
aftales ydelsen vedrørende reparation og vedligeholdelse mellem parterne ved
leasingaftalens indgåelse.
Leasingafgiften er fastsat
blandt andet på basis af de nuværende afgifter, bidrag mv. Hvis omtalte
ændres,
eller der indføres afgifter, bidrag mv., uanset om disse pålægges B GmbH som
ejer eller virksomhed, er B GmbH berettiget til at foretage en forholdsmæssig
regulering af alle betalinger i henhold til leasingafgiften.
Såfremt B GmbH’s indkøbspris
på benzin ændres med mere end 5 % i forhold til det i kontrakten forudsatte,
er
B GmbH berettiget til at foretage regulering af alle betalinger i henhold til
leasingaftalen.
Leasingydelsen opkræves
månedsvis ud fra den ved aftalens indgåelse fastsatte kilometer-afgift samt
forventet månedlig kørselsbehov. Hvert år den 30. juni rapporterer bruger
kilometerstand til B GmbH, der på dette tidspunkt udarbejder årsregulering af
leasingydelsen på baggrund af den aflæste kilometerstand. Såfremt
leasingperioden ikke har omfattet et helt år, foretages forholdsmæssig
beregning.
Ved kørsel ud over det i
kontrakten aftalte kørselsbehov (overskydende kilometer), afregnes
ekstra-leasingafgift med den i kontrakten aftale kilometersats.
Ved ophør af leasingaftale,
uanset årsag hertil, foretages tilsvarende endelig afregning, jf. pkt. 9.
Leasingafgift forfalder
månedsvis bagud.
..
§ 5. Ejendomsret
B GmbH har ejendomsretten til
de leasede biler. Som følge heraf kan bruger ikke sælge, pantsætte eller
foretage andre lignende dispositioner over de leasede biler.
Bruger må ikke fjerne eller
beskadige særlige kendetegn påført de leasede biler, der tjener til
identifikation
af disse, såsom fabrikationsmærker og -numre.
§ 6. Brugsretten
Denne aftale giver bruger ret
til at benytte de leasede biler i sin erhvervsvirksomhed efter bilernes
almindelige bestemmelse. Forskrifterne i denne aftale, instruktionsbøger og
lignende materiale fra leverandøren skal følges.
Bruger er forpligtet til at
overholde alle de offentlige og private regler og forskrifter, der gælder for
brugen af de leasede biler, herunder sikkerheds- og miljøkrav. Bruger er
endvidere forpligtet til at indhente alle påkrævede offentlige eller private
autorisationer, tilladelser og godkendelser i
forbindelse med besiddelse
eller brug af de leasede biler.
Bruger kan ikke over for B
GmbH påberåbe sig, at fornøden autorisation, tilladelse eller godkendelse
ikke
kan opnås, eller at brugen af bilerne afbrydes eller indskrænkes ved
offentlige
eller private forskrifter.
Bruger er ansvarlig for enhver
omkostning, som B GmbH måtte blive pålagt at betale til det offentlige eller
til tredjemand som følge af brugers anvendelse af de leasede biler eller
brugers undladelse af at indhente fornødne offentlige eller private
autorisationer, tilladelser og godkendelser.
Bilerne må ikke på nogen måde
udskiftes, ændres eller omdannes uden B GmbH’s skriftlige samtykke.
Bruger er
dog berettiget til at foretage udskiftninger mv., som ikke forringer bilens
værdi.
Bruger må ikke vedvarende
udleje eller i øvrigt vedvarende overlade brugen til tredjemand, med mindre
det
er særligt aftalt med B GmbH ved en skriftlig overenskomst, der fastlægger de
nærmere betingelser for det.
Når de leasede biler skal
registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer, skal registreringen ske
med
angivelse af B GmbH som ejer og med leasingtager som bruger.
Bilerne må ikke ændres i
strid med en eventuel typegodkendelse.
Bruger må, uden at tilladelse
hertil er fornøden fra B GmbH, anvende indregistrerede
motorkøretøjer i Europa og de
lande uden for Europa, hvor grønkortordningen er gældende. Det påhviler
bruger
forud for en sådan brug at indhente alle fornødne tilladelser fra
forsikringsselskaber, offentlige myndigheder mv.
§ 8. Øvrige driftsudgifter
Bruger
afholder alle udgifter vedrørende offentlige afgifter, herunder
vægtafgift/grøn
ejerafgift.
Alle
øvrige driftsudgifter afholdes af B GmbH. Ved køb af brændstof mm skal
anvendes
det af B GmbH udleverede købekort. Anvendes købekortet uden for Danmarks
grænser, forpligter B GmbH sig til månedsvis at orientere brugeren om købets
størrelse.”
Regionens afgørelse
Regionen har med virkning fra
den 1. juli 2004 nægtet selskabet fradrag for moms af køb af brændstof, da
selskabet i forbindelse med udlejning af biler ikke anses for at levere
brændstof til leasingtager. I relation til transaktionerne mellem selskabet
og
leasingtager, er selskabet anset for kreditgiver, hvorfor ydelsen er omfattet
af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Der er
derfor ikke fradragsret for indkøbet, jf. momslovens § 37, stk. 1,
modsætningsvis.
Regionen har som begrundelse
for at nægte selskabet fradragsret anført, at selskabets leasingaftaler i
relation til brændstof til de leasede personbiler er anset for omfattet af
EF-domstolens dom i sag C-185/01 (Auto Lease Holland BV) og Told- og
Skattestyrelsens fortolkning heraf som meddelt i SKM2003.58.TSS.
Levering af brændstof indgår
ikke som en integreret del af leasingydelsen, hvorfor leveringsstedet for
brændstof ikke er Tyskland men i Danmark, da påfyldningen af brændstof anses
for leveret fra tankstationen direkte til leasingtager.
Af momslovens § 4, stk. 1
fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod
vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten
til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter
enhver anden levering.
Efter momslovens § 4, stk. 1,
skal der derfor betales dansk moms ved påfyldning af brændstof her i landet.
Som begrundelse for at anse
leasingaftalerne som omfattet af EF-domstolens dom i C-185/01 har regionen
henvist til domstolens fortolkning af 6. momsdirektivs artikel 5, hvorefter
der
ved levering af et gode forstås retten til som ejer at råde over et materielt
gode. Af præmis 34 fremgår, at det er ubestridt, at leasingtageren er
berettiget til som ejer at råde over brændstoffet, idet leasingtageren
modtager
brændstoffet direkte fra tankstationerne, og leasinggiver har på intet
tidspunkt ret til at bestemme, på hvilken måde brændstoffet skal anvendes og
med hvilke formål denne anvendelse finder sted.
Endvidere er der henvist til
præmis 35, hvoraf fremgår, at det efter domstolens opfattelse i realiteten er
leasingtageren, der indestår for betalingen af det månedlige forbrug og
således
i realiteten bærer udgifterne ved brændstofleverancerne i deres helhed.
Desuden har regionen henvist
til, at det af præmis 36 fremgår, at aftalen om brændstofadministration i
Auto
Lease-sagen ikke er en kontrakt om levering af brændstof, men nærmere er en
kontrakt om finansiering af køb af brændstof.
Auto Lease køber således ikke
brændstoffet for derefter at sælge dette videre til leasingtagerne. Disse
køber
brændstoffet og vælger frit brændstoffets kvalitet og mængde samt tidspunktet
for købet. Leasinggiver fungerer i virkeligheden som kreditgiver i forhold
til
leasingtageren.
Endvidere er der henvist til
præmis 37, i hvilken forbindelse det er anført, at domstolen konkluderer, at
der ikke foreligger en brændstofleverance fra leasinggiver til leasingtager,
hvis en leasingtager påfylder det leasede køretøj brændstof på tankstationer,
selv om påfyldningen foretages i leasinggivers navn og for dennes regning.
Regionen har endvidere
henvist til, at Told- og Skattestyrelsen i sin meddelelse i SKM2003.58.TSS. i
tråd med EF-domstolens dom anser aftaler om brændstoflevering mellem en
leasinggiver og en leasingtager, der lejer motorkøretøjer, for at være en
kontrakt om finansiering af køb af brændstof.
Regionen har ved vurderingen
af standardkontrakterne lagt vægt på, at leasingafgifter skal beregnes som
følger:
Dækning af benzinforbrug
beregnes med udgangspunkt i den af bilimportøren angivne EEC/EU-norm ved
bykørsel. Tallet afrundes til nærmeste hele tal.
Hvis selskabets indkøbspris
på benzin ændres med mere end 5 % i forhold til det i kontrakten forudsatte,
er
selskabet berettiget til at foretage regulering af alle betalinger i henhold
til leasingaftalen.
Af ”Leasingaftale vedr.
motorkøretøj” fremsendt til regionen den 28. september 1998 fremgår det
under
”Betingelser”, at udgifter vedrørende reparation, vedligeholdelse,
dæk og
brændstof afholdes af ejer. Omkostninger hertil er indeholdt i leasingydelsen
ud fra det skønnede kilometerantal. Regulering foretages hvert år i august på
baggrund af kilometeraflæsninger pr. 30. juni.
På baggrund heraf har
regionen vurderet,
at brændstof ikke er en
integreret del af leasingydelsen, da leasingafgiften udelukkende er en sum af
de forventede priser beregnet for de enkelte ydelser, som aftalen omfatter,
og
at selskabet ikke løber nogen
reel risiko vedrørende benzinforbruget, da leasingafgiften efterfølgende kan
reguleres såvel ud fra antal kørte kilometer som ud fra ændringer i
benzinprisen.
Det er således leasingtager,
som ud fra en helhedsbetragtning bærer udgifterne ved brændstofleverancerne.
Selskabet køber ikke brændstoffet for derefter at videresælge dette til
leasingtagerne. Det er derimod leasingtagerne, der køber brændstoffet og frit
vælger brændstoffets kvalitet, mængde og tidspunktet for købet. Selskabet er
på
intet tidspunkt berettiget til at råde over brændstoffet, som var dette ejer
heraf.
Endvidere følger det af
kontraktens § 3, stk. 5, at ”betingelserne reguleres ved begyndelsen af
hvert
kalenderkvartal og er vedlagt i bilag til disse angivelser”. Det følger
heraf,
at prisen pr. liter benzin kan ændres hvert kvartal, uanset hvor stor
prisændringen på markedet har været.
Regionen har i anledning af
klagen til Landsskatteretten afgivet høringssvar.
Der er heri blandt andet
anført følgende:
Vedr. den økonomiske
risiko vedrørende brændstofforbruget:
Regionen har erkendt, at
selskabet bærer en risiko for uøkonomisk kørsel. Imidlertid er risikoen
minimal, da selskabet i sin væsentlighed har sikret sig dækning for
udgifterne
til benzinforbruget. Det er således reelt leasingtageren, der bærer den
økonomiske risiko ved indkøb af brændstoffet.
Vedr. anvendelse af
brændstoffet:
Kontraktens bestemmelser
giver ikke leasingtager særlige pålæg om, på hvilken måde brændstoffet skal
anvendes, og med hvilke formål denne anvendelse skal finde sted. Leasingtager
foretager således selv indkøbet af brændstof efter eget valg af tid, sted,
kvalitet og mængde og bestemmer selv i øvrigt formålet med indkøbet.
Selskabet
er på intet tidspunkt berettiget til som ejer at råde over brændstoffet.
Eventuelle bestemmelser i forskrifter og instruktioner vedrørende typen af
brændstof, der skal købes/påfyldes køretøjet, begrænser ikke leasingtagers
naturlige valg, da ethvert andet valg ville skade bilens køreevne.
Vedr. vederlag for brændstofadministration:
Af præmis 37 i Auto Lease
fremgår, at der ikke foreligger en brændstoflevering fra leasinggiver til
leasingtager, hvis sidstnævnte påfylder det leasede køretøj brændstof på en
tankstation, selv om påfyldningen foretages i leasinggivers navn og for
dennes
regning.
Det er ikke noget særskilt
krav i Auto Lease præmis 37, at der beregnes et særskilt
administrationsvederlag.
Klagerens påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har
nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til fuldt fradrag for købsmoms
af udgifter til brændstof. Til støtte for påstanden har repræsentanten gjort
gældende, at selskabet ikke anses for kreditgiver i forhold til leasingtagers
køb af brændstof.
Endvidere har han gjort
gældende, at brændstoffet - i det omfang Landsskatteretten er enige i, at
selskabet ikke er kreditgiver i forhold til leasingtagers køb af brændstof
– er
en integreret del af leasingydelsen, således at brændstoffet indgår som en
samlet del af leasingydelsen, der leveres fra Tyskland. Der skal som følge
heraf derfor ikke opkræves dansk moms af brændstofforbruget i forhold til
leasingtager.
Fuld fradragsret for
købsmoms af udgifter til brændstof
Repræsentanten har anført, at
det afgørende spørgsmål er, om leveringen af brændstof er sket til selskabet,
eller om leveringen er anset for at være sket direkte fra tankstationen til
leasingtager.
I den først nævnte situation
er selskabet berettiget til at fradrage momsen efter momslovens §§ 37 og 42,
stk. 6, mens selskabet i sidstnævnte tilfælde anses for at levere en
momsfritagen kreditgivningsydelse og således er afskåret fra at opnå
momsfradrag for udgifter afholdt i tilknytning til denne ydelse, jf.
momslovens
§ 37, stk. 1, modsætningsvis.
Af 6. momsdirektivs artikel 5
fremgår, at der ved levering af et gode forstås overdragelse af retten til
som
ejer at råde over et materielt gode.
Efter momslovens § 42, stk.
6, jf. § 42, stk. 1, nr. 7, er selskabet berettiget til at fradrage afgift af
anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, når disse udlejes.
Repræsentanten har vedrørende
artikel 5, stk. 1, anført, at der skal foretages en konkret og samlet
vurdering
af aftalegrundlaget med henblik på at fastslå, hvem – selskabet eller
leasingtager – der hovedsageligt har fået overdraget retten til som ejer
at
råde over brændstoffet.
Der er i denne forbindelse
henvist til EF-domstolens dom C-185/01 præmisserne 31 – 37, og præmis 20
forudsætningsvist og Fleggaardsagen (Østre Landsrets dom af 17. maj 2006.) I
forbindelse hermed er det anført, at det ved afgrænsningen er afgørende, om
leasinggiver via den indgåede leasingaftale har haft retten til som ejer at
råde over den benzin, som leasingtager påfylder på de forskellige
tankstationer. Der er ved denne vurdering efter praksis lagt særlig stor vægt
på, hvem der konkret bærer den økonomiske risiko for den pågældende
leverance.
Til støtte for synspunktet om
at selskabet bærer den økonomiske risiko for brændstoffet, er der henvist
til,
at prissætningen af brændstofforbruget ifølge selskabets almindelige vilkår
for
billeasing sker med udgangspunkt i forventet forbrug pr. km i henhold til det
af bilimportøren angivne normforbrug. Prisfastsætningen er af selskabet
skønnet
til 90 % af det angivne normforbrug på baggrund af usikkerhed ved
importørernes
angivelse af brændstofforbruget. Selskabet bærer den økonomiske risiko, i det
omfang det faktiske forbrug afviger fra det forventede forbrug, da der ikke
er
mulighed for en ændring af leasingydelsen. Dette er en følge af, at forbruget
ofte overstiger det forventede forbrug.
Af færdselsstyrelsens
hjemmeside kan udledes, at brændstofforbruget i en bil er afhængig af en lang
række faktorer, hvorfor benzinforbruget ofte vil svinge væsentligt i forhold
til det angivne normtal. Dette gør sig også gældende i forhold til det af
selskabet skønnede benzinforbrug. F.eks. vil en bil med klimaanlæg, der køres
sportsligt, have et benzinforbrug, der er 30 – 45 % større end normalt.
D.v.s.
større end det angivne normtal og altså 20 - 35 % større end det af selskabet
skønnede
forbrug.
Risikoen for dette merforbrug
påhviler i henhold til leasingaftalen selskabet og understreger netop, at
brændstofforbruget er en integreret del af den leasingaftale, der er indgået
med leasingtagerne. Dette er en væsentlig forskel i forhold til de faktiske
omstændigheder i Auto Lease sagen, hvor det faktiske forbrug blev afregnet
ved
årets udgang. For at klargøre den økonomiske forskel i forhold til Auto Lease
til støtte for denne betragtning, har repræsentanten endvidere udarbejdet et
regneark.
Regionens synspunkt om at
kontraktens § 3, pkt. 10 giver adgang til regulering i form af ekstra
leasingafgift
vedrører det faktiske antal kørte kilometer, idet omfang dette overstiger
30.000 km. Denne regulering vedrører dog kun anvendelse af bilen i et større
omfang end de 30.000 km men ikke øget brændstofforbrug indenfor de første
30.000 kørte km. Der er således tale om en regulering af leasingafgiften og
ikke om ekstrabetaling for benzin.
Der er endvidere ikke
begrænsninger i den indgåede leasingaftale vedrørende forhold, der gør
kørslen
uøkonomisk eksempelvis ved anvendelse af tagboks, trailer, campingvogn el.
lign.
Desuden er det anført, at
selskabet endvidere bærer prisrisikoen for brændstoffet. Repræsentanten har
anført, at prisrisikoen for benzinen inden for prisændringer med 5 % bæres af
selskabet. Dette fremgår af kontraktens § 3, pkt. 8.
Repræsentanten har i den
forbindelse anfægtet, at selskabet i tilfælde af at prisen stiger mere end 5
%
i henhold til kontrakten skulle være berettiget til at ændre betalingen for
den
allerede erlagte leasingafgift. Det har generelt formodningen imod sig, at en
kontrakt skal fortolkes således, at der er adgang til at ændre betalinger med
tilbagevirkende kraft.
Kontraktens § 3, pkt. 5
vedrører kun fastsættelse af udgangspunktet for beregningen af
benzinforbruget.
Det fremgår ikke af bestemmelsen, at der kan reguleres for prisen på benzin.
Satserne herfor kan kun reguleres efter kontraktens § 3, pkt. 8.
Østre Landsrets flertal i
Fleggard-sagen baserer sin dom på, at Fleggaard i princippet ikke har nogen
økonomisk risiko på hverken mængde eller pris i relation til
brændstofforbruget, hvorfor de faktiske forhold i realiteten er identiske med
de faktiske forhold i Auto Lease sagen. Aftalen anses derfor for en
finansiering af leasingtagerens køb af brændstof og ikke som en integreret
del
af den aftalte leasingydelse. I nærværende sag har selskabet både mængde- og
prisrisiko i relation til brændstofforbruget, idet der ikke er identitet
mellem
leasingtagerens brændstofforbrug og det brændstofforbrug, der er indgået i
kalkulation af leasingtagers betaling i henhold til leasingaftalen.
I relation til anvendelsen af
brændstoffet har repræsentanten anført, at det ikke er leasingtager, der har
rådighedsretten over brændstoffet. Det er således selskabet, der via
leasingkontrakten har bestemt, at brændstoffet skal anvendes i den af
selskabet
leasede bil.
Endvidere følger det af
tillægget til de almindelige vilkår for billeasing hos selskabet, at der kun
er
to typer af benzin, som kan tankes og betales for via leasingaftalen.
Desuden er det anført, at
selskabet har indgået en aftale med C om, at C skal levere brændstof til
selskabet til en aftalt pris. En pris der kun er opnåelig i kraft af, at det
er
selskabet, der indgår en samlet aftale med C. Prisen er således ikke opnåelig
for den enkelte leasingtager. C er forpligtet til at levere brændstof til
selskabet og ikke til den enkelte leasingtager, der alene påfylder
brændstoffet
på bilen i forbindelse med kørsel. Det er således selskabet, der i kraft af
aftalen med C har retten til at råde over brændstoffet som en ejer.
Selskabet er endvidere
berettiget til at anvende brændstof indkøbt hos C til et hvilket som helst
formål
herunder at viderelevere dette som en del af en leasingydelse til
leasingtagere. Den omstændighed at leasingtager tanker bilen op ændrer ikke
ved
det faktum, at selskabet i kraft af aftalen med C har retten til at råde over
brændstoffet.
Til støtte for synspunktet om
at selskabet vedrørende brændstoffet ikke leverer en momsfri kreditydelse til
leasingtager, er der henvist til, at Skatteministeren den 11. oktober 2006 i
et
svar til folketingets skatteudvalg har udtalt sig om en leasingordning
vedrørende leasing af busser i Tyskland. Ordningen fungerer efter samme
princip
som for leasing af biler. Skatteministeren konkluderer heri, at
leasingordningen er lovlig, og at en ændring kun kan gennemføres ved at
flytte
leveringsstedet for leasingydelser til forbrugslandet. Dette vil sige som
udgangspunkt til det land, hvor leasingtager bruger køretøjet.
Danske leasingselskaber
bliver ikke anset for at levere en kredit til leasingtagere i relation til
brændstofforbrug.
Grundlæggende ens
leasingaftaler bør behandles ens i momsmæssig henseende.
Brændstoffet er en
integreret del af leasingydelsen
Det følger af direktivets
artikel 9, stk. 1, at leveringsstedet er Tyskland for selskabets leasing af
biler
til danske selskaber. Leasingydelsen er derfor momspligtig i Tyskland og
fakturaen udstedes med tysk moms.
Til støtte for synspunktet om
at brændstoffet er en integreret del af leasingydelsen, har
repræsentanten anført, at
selskabet har opgjort leasingydelsen på grundlag af en række forhold,
herunder:
Bilens restværdi
Krav til forrentning af
investeringen
Udgifter til dæk, vask,
brændstof, reparation og vedligeholdelse
Prissætningen af
leasingydelsen er sket med udgangspunkt i en prissætning af de enkelte
delelementer.
Det er således ikke muligt at udskille enkeltdele af leasingydelsen, da de er
en integreret del af leasingydelsen. Den omstændighed at leasingtager selv
påfylder brændstof på bilen er kun en praktisk foranstaltning, der er
nødvendig
for, at selskabet kan levere den aftalte leasingydelse til leasingtager. En
foranstaltning, der kan sammenlignes med det tilfælde, at bilen går i stykker
eller skal til service, hvor leasingtager kører bilen på værkstedet.
Reparationen sker her ligeledes for selskabets regning og risiko.
Den aftalte leasingydelse
indeholder betaling for brændstof til kørsel af 30.000 km uden mulighed for
regulering efter det faktiske benzinforbrug, så længe leasingtager ikke kører
længere end de aftalte 30.000 km. Kører leasingtager mere end dette, er
selskabet berettiget til at kræve regulering. Der sker ikke regulering af den
betalte leasingafgift til gunst for leasingtager, hvis denne kører mindre end
de 30.000 km.
Dette forhold viser, at
brændstofforbruget er en del af den samlede leasingydelse, som selskabet
leverer til leasingtager. Ydelsen inkluderer benzinforbrug til kørsel op til
30.000 km. Dette står i modsætning til Auto Lease, hvor leasingtager betalte
for det faktiske brændstofforbrug til leasinggiver. Den forudbetaling, som
leasingtager foretog til Auto Lease, blev reguleret på baggrund af det
faktiske
forbrug ved årets udgang jf. Auto Lease dommens præmis 12. Auto Lease modtog
således betaling for det faktiske benzinforbrug, der følgelig også var
afhængig
af det kørte antal kilometer. Repræsentanten har i denne forbindelse påpeget,
at i Auto Lease tilfældet ville leasingtager - modsat tilfældet i den
verserende sag - ikke betale for benzinudgifter overhovedet, såfremt det
pågældende
køretøj hypotetisk ikke blev brugt. Leasingtager i relation til selskabet
betaler for en samlet udgift til 30.000 km inklusive brændstof.
Selskabet har hele tiden
anskuet leasingvirksomheden som en samlet helhed og ydelse. Der eksisterer
derfor ikke nogen underregnskaber for de enkelte dele af selskabets
leasingydelser.
Endvidere er det anført, at
de tyske myndigheder har vurderet leasingarrangementet i Transfer Pricing
øjemed og vurderet, at leasingarrangementet finder sted på armslængdevilkår.
Desuden kan det udledes af
Fleggaard-dommens præmisser, at selskabets leasingaftaler - i modsætning til
Auto Lease og landsrettens dom - indebærer levering af en samlet
billeasingydelse til leasingtagerne med brændstof som en integreret del af
leasingaftalen. I modsætning til landsretsdommen har selskabet således
risikoen
for mængden af brændstofforbruget, da der ikke er identitet mellem den mængde
brændstof leasingtager forbruger og den mængde, der er indregnet i
leasingaftalen.
Vedrørende mindretallets
præmisser er det anført, at man ud fra disse modsætningsvis kan udlede, at
resultatet vedrørende leveringsstedet havde været anderledes, hvis der, som
det
er tilfældet med selskabet, ikke havde været mulighed for at udskille
brændstofleverancen fra leasingydelsen. Selskabets ydelser er en samlet
billeasingydelse, hvor selskabet påtager sig risikoen for de delelementer,
der
er nødvendige for at opfylde aftalen. Brændstoffet er således en integreret
del
af leasingaftalen, der ikke kan udskilles.
Endvidere har repræsentanten
anført, at leasingaftalerne kan sammenlignes med udlejning af fast ejendom,
hvor der f.eks. indgår levering af elektricitet og vand. Udgifterne hertil
kan
behandles enten som en del af den fastsatte leje uden mulighed for regulering
eller indgå som en del af den fastsatte leje, men med mulighed for regulering
af lejen ved ændringer i pris og forbrug.
I ovennævnte tilfælde vil
levering af vand og elektricitet efter praksis blive anset for en integreret
del af lejemålet og vil i momsmæssig henseende blive behandlet på samme vis
som
lejebetalingen. Ingen del af lejebetalingen vil blive anset for at vedrøre
finansiel virksomhed.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Ved “levering af et gode”
forstås i følge 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 1, overdragelse af retten
til
som ejer at råde over et materielt gode.
Af momslovens § 4, stk. 1, 2
pkt., fremgår, at der ved levering af en vare forstås retten til som ejer at
råde over et materielt gode.
Efter momslovens § 13, stk.
1, nr. 11, litra a, er finansielle aktiviteter i form af långivning og
formidling
af lån samt långivers forvaltning af egne udlån fritaget fra afgift.
Momslovens § 37, stk. 1, har
følgende ordlyd:
”§ 37. Registrerede virksomheder kan ved
opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56,
stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v.
af
varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens
leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder
leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 5.”
Sjette
momsdirektivs artikel 5, stk. 1, definerer levering af et gode som
overdragelse
af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Det fremgår af
EF-domstolens faste praksis, herunder Auto Lease-dommens præmis 32, at retten
til som ejer at råde over et materielt gode ikke er at forveksle med den
juridiske ejendomsret hertil. Begrebet omfatter enhver form for overdragelse
af
et materielt gode, foretaget af en person, som bemyndiger en anden person til
faktisk at råde over godet, som om den pågældende var ejer af dette.
Ved vurderingen af om
tankstationerne har overdraget retten til som ejer at råde over brændstoffet
til leasingtager eller leasinggiver, skal der ifølge Auto Lease-dommens
præmis
33 foretages en samlet konkret vurdering af, hvem af disse to der
hovedsagligt
har fået overdraget denne ret.
Landsskatteretten finder på
baggrund af den fremlagte leasingaftale, at det er leasingtager, der i
leasingperioden
må anses for at have fået overdraget den faktiske råderet som en ejer over
brændstoffet. Der er herved hovedsageligt lagt vægt på, at leasingtager reelt
har fri adgang til at påfylde brændstof på motorkøretøjet, selv hvis det
skønnede årlige kilometerantal skulle blive overskredet. Således medfører
kørsel udover 30.000 km årligt alene et krav om betaling for overskydende
kilometer.
Endvidere er det leasingtager, der indenfor lejemålets tidsmæssige
udstrækning
bestemmer tidspunktet for påfyldning af brændstof på køretøjet. Leverancen
sker
da direkte fra tankstationerne ved anvendelse af et at leasinggiver udleveret
købekort. At leasingtager ved påfyldning af brændstof skal anvende enten 95-
eller 98 oktan blyfri er ikke en reel indskrænkning af den faktiske råderet,
idet påfyldning af en anden type brændstof må antages at kunne beskadige det
leasede motorkøretøj.
Endvidere finder retten, at
det ikke er det klagende selskab, der hovedsageligt i økonomisk henseende i
leasingperioden råder over brændstoffet som en ejer. Der er herved lagt vægt
på, at omkostninger til brændstof er indeholdt i leasingydelsen ud fra det
skønnede kilometerantal. Overskrides dette kilometerantal, betaler
leasingtager
ligeledes en ydelse for dette brændstofforbrug. Endvidere er det tillagt
vægt,
at selskabet ifølge aftalegrundlaget er berettiget til at foretage regulering
af alle betalinger i henhold til leasingaftalen, hvis benzinindkøbsprisen
stiger med mere end 5 %. Heroverfor kan det forhold, at selskabet bærer en
risiko for uøkonomisk kørsel indenfor rammen af 30.000 årlige kilometer ikke
føre til et andet resultat. Denne risiko må anses for at være indkalkuleret
ved
fastsættelsen af enhedsprisen for brændstoffet og den samlede leasingydelse.
Der er i den forbindelse yderligere henset til, at der ikke ifølge aftalen
skal
ske tilbagebetaling til leasingtager, i det omfang dennes brændstofforbrug
ligger under det i aftalen beregnede normforbrug.
På denne baggrund finder
Landsskatteretten efter en samlet vurdering, at overdragelse af retten til
som
en ejer at råde over brændstoffet hovedsageligt er blevet overdraget fra
benzinstationerne til leasingtager.
Af aftalegrundlaget følger,
at leasingafgiften forfalder månedsvis bagud. Derfor leverer selskabet i
relation til brændstoffet en kreditydelse til leasingtager omfattet af
momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, som ikke er fradragsberettiget, jf.
momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.
Med disse bemærkninger
stadfæstes regionens afgørelse. Dette er tiltrådt af SKAT.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje sagsøgerens selvstændige virksomheds momstilsvar for en given periode Domsdatabasen · 14. januar 2025
- Moms - parkeringsafgifter - offentlig virksomhed Retsinformation · 6. december 2022
- Moms - Momsfrie tilskud til sociale ydelser skulle indgå i opgørelsen af delvist fradrag Retsinformation · 20. april 2018
- Moms - udviklingsprojekt - tilskud og momsfradrag Retsinformation · 23. november 2017
- Pensionsbeskatning - Skattebegunstigede pensionsmidler - Investering Retsinformation · 9. oktober 2019
- Moms på fast ejendom - fradrag i forbindelse med opførelsen, moms ved overdragelsen Retsinformation · 16. juli 2020
Lignende dokumenter
- Moms - Opkrævning for skader og mangler på leasingaktiv ved leasingperiodens udløb - levering mod vederlag Retsinformation · 3. august 2024
- Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 6. december 2007 EU-domme · 6. december 2007
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 3. oktober 2000
- Landsskatteretskendelse vedr. Selskab ikke anset for berettiget til fradrag for moms på en række afregningsbilag Retsinformation · 13. august 2007
- Begrænset fradragsret for billeasing ekstraordinær leasingydelse Retsinformation · 19. oktober 2006
- Landsskatteretskendelse vedr. lønsumsafgiftsgrundlag – opgørelsesmetode – finansiel virksomhed Retsinformation · 6. januar 2010