Landsskatteretskendelse vedr. Anmodning om tilladelse til selvangivelsesomvalg
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Anmodning om tilladelse til
selvangivelsesomvalg
Klagen vedrører anmodning om tilladelse til
selvangivelsesomvalg efter dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens §
37
D
Landsskatterettens afgørelse
Ligningsmyndigheden har
afslået at imødekomme klagerens anmodning om selvangivelsesomvalg efter
dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 D.
Landsskatteretten stadfæster
ligningsmyndighedens afgørelse.
Sagens oplysninger
A (herefter benævnt foreningen)
er en brancheforening, som er skattepligtig efter fondsbeskatningsloven.
For foreningens første
indkomstår, indkomståret 2001, har foreningen indsendt selvangivelse, jf.
fondsbeskatningslovens § 15, stk. 1.
Det fremgår af foreningens
regnskab, at foreningen i indkomståret 2001 havde oppebåret
kontingentindtægter med
750.000 kr., at resultatet af den primære drift er opgjort til 595.116 kr.,
at
skat af årets resultat er beregnet til 195.630 kr., og at årets resultat
herefter er opgjort til 408.866 kr.
Landsskatteretten har ved
kendelse af 17. marts 2005 stadfæstet den kommunale skattemyndigheds afslag
på
foreningens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret
2001 med henblik på at ændre indgivelsen af selvangivelse til
Læs alt
erklæringsselvangivelse
efter bestemmelsen i fondsbeskatningslovens § 15, stk. 2.
Foreningen har rettet
henvendelse til Ligningsrådet ved brev af 20. januar og 18. marts 2005
vedrørende anmodning om
omvalg af selvangivelse for indkomståret 2001.
Told- og Skattestyrelsen har
besvaret disse henvendelser ved brev af 30. marts 2005, hvori er anført, at
anmodningen kan være omfattet af skattestyrelseslovens § 37 D, og henviser
foreningen til at henvende sig til ligningsmyndigheden, som er bemyndiget til
at træffe afgørelse i 1. instans i sådanne sager.
Ved brev af 1. april 2005 har
foreningen anmodet om tilladelse til selvangivelsesomvalg ved den kommunale
skattemyndighed efter skattestyrelseslovens § 37 D for indkomståret 2001.
Den kommunale skattemyndigheds afgørelse
Anmodningen om tilladelse til
selvangivelsesomvalg er ikke imødekommet.
Omvalg efter
skattestyrelseslovens § 37 D forudsætter, at skattemyndighederne har
foretaget
en skatteansættelse af betydning for valget, og at valget som følge heraf har
fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.
Der er ikke foretaget en
skatteansættelse af betydning for valget, ligesom valget ikke har fået
utilsigtede
skattemæssige konsekvenser. Foreningen har valgt at indsende selvangivelse,
og
det fremgår af regnskabets note 2, at dette medfører en skat på 195.630 kr.
Valget synes således ikke at have fået utilsigtede konsekvenser, hvorfor der
ikke kan gives tilladelse til omvalg, jf. skattestyrelseslovens § 37 D.
Videre må påpeges, at når det
af § 37 D fremgår, at man kan ændre et valg i selvangivelsen, medfører det
ikke, at man kan vælge at ændre selvangivelsesform.
Klagerens påstand og argumenter
Repræsentanten har nedlagt
påstand om, at der gives tilladelse til selvangivelsesændring efter
dagældende
bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 D med henblik på at ændre grundlaget
for foreningens skatteansættelse for indkomståret 2001 fra den indgivne
selvangivelse til erklæringsselvangivelse i henhold til
fondsbeskatningslovens
§ 15, stk. 2.
Repræsentanten har til støtte
herfor bl.a. anført, at foreningen i sit første indkomstår, 2001,
indsendte en sædvanlig
fuldstændig selvangivelse over årets indtægter og udgifter.
Da foreningens renteindtægter
imidlertid kun udgjorde 9.830 kr., hvilket klart fremgik af den indsendte
selvangivelse,
kunne foreningen i stedet have valgt den for foreningen administrativt
lettere
løsning blot at indsende en uformel erklæringsselvangivelse, hvor foreningen
erklærede, at renteindtægterne ikke oversteg 200.000 kr. jf.
fondsbeskatningslovens § 15, stk. 2.
Selve det forhold, at
foreningen indsendte en komplet selvangivelse medførte imidlertid klart
utilsigtede
skattemæssige konsekvenser, idet Skatteforvaltningen gennemførte en
fuldstændig
ligning af foreningens indtægter og udgifter og i den forbindelse bl.a.
beskattede foreningens kontingentindtægter, der i startåret udgjorde 750.000
kr.
I betragtning af, at den
indsendte selvangivelse for 2001 klart angav, at årets renteindtægter ikke
havde oversteget 200.000 kr., og således indeholdt den samme oplysning, som
den
uformelle
erklæring i henhold til
fondsbeskatningslovens § 15, stk. 2, var ligningsresultatet uventet for
foreningen.
Især når det ligger fast, at der ikke gælder nogen blankettvang eller andre
formelle krav til erklæringen efter § 15, stk. 2. Oplysningen om
renteindtægternes størrelse måtte derfor (også) kunne gives i en komplet
selvangivelse for indkomståret, ikke mindst, når indførelsen af
erklæringsordningen af
lovgiver hovedsageligt blev lanceret som (blot) en administrativ lettelse for
de omfattede institutioner, der herefter ikke behøvede at indsende en
fuldstændig selvangivelse.
Ved kun at oplyse om renteindtægternes størrelse, når disse er under 200.000
kr., opnår disse institutioner dog også, at de ikke beskattes af eventuelle
andre ikke-erhvervsmæssige indtægter, jf. bl.a. afgørelsen i TfS 1996, 12.
Efter repræsentantens
opfattelse åbner bestemmelsen i skattestyrelsesloven, ud fra en
formålsfortolkning
for en bredere mulighed for skatteyderen til at foretage
selvangivelsesomvalg.
Efter
repræsentantens opfattelse
åbner reglen, som udgangspunkt, for omvalg i selvangivelsen i alle
situationer,
hvor den ligningsmæssige behandling af selvangivelsens oplysninger har taget
en
utilsigtet og for skatteyderen uhensigtsmæssig drejning af en vis økonomisk
betydning. Reglen er på denne måde en pendant til reglen om omgørelse i
skattestyrelseslovens § 37C, hvor det ligningsmæssige resultat af
selvangivelsen ikke med rimelighed bør opretholdes, fordi skatteyderen har
været i en undskyldelig vildfarelse, men efter skattestyrelseslovens § 37D
forudsætter en ændret ligningsmæssig behandling ikke en ændring af en
civilretlig aftale mellem flere parter, som tilfældet er efter
omgørelsesreglen
i skattestyrelseslovens § 37C.
Det er dernæst efter
repræsentantens opfattelse urimeligt, når Ligningscentret i sin begrundelse
henviser til, at det fremgår af en note i det indsendte regnskab, at skatten
af
de opgjorte indtægter og udgifter er skønnet til 195.630 kr., og
Ligningscentret bruger denne note som argument for, at det ligningsmæssige
resultat så ikke kan have været utilsigtet/uventet. Repræsentanten bemærker
hertil, at ligningsarbejdet, i hvert fald ideelt set, også går ud på at
sikre,
at skatteyderne ikke skal betale mere i skat end nødvendigt, og her har
ligningsmyndighederne haft tilstrækkelige oplysninger om foreningens
renteindtægter til at fastslå, at foreningen opfylder betingelserne for ikke
at
skulle betale skat. Noten i regnskabet er af informativ karakter, og kan ikke
tages som udtryk for, at en ligning med dette resultat vil blive accepteret
af
foreningen, endsige tages som udtryk for et ønske/krav fra foreningen om at
blive beskattet mest muligt.
Efter repræsentantens
opfattelse, som så vidt ses også er bekræftet af Ligningscentret under
forløbet, ville den
ligningsmæssige behandling af foreningen være blevet væsentligt anderledes,
hvis samtlige øvrige oplysninger i selvangivelsen, bortset fra oplysningen om
størrelsen af renteindtægterne, ikke var givet, eller ved et omvalg bliver
streget
eller bortfortolket.
Repræsentanten anmoder
Landsskatteretten om at tillade repræsentantens kunde et selvangivelsesomvalg
i
henhold til skattestyrelseslovens § 37 D, således at de øvrige oplysninger i
den indgivne selvangivelse, bortset fra oplysningen om renteindtægternes
størrelse, tillades streget, tilbagekaldt eller bortfortolket med den
konsekvens, at foreningen bliver stillet, som om foreningen har indgivet en
erklæringsselvangivelse efter fondsbeskatningslovens § 15, stk. 2, for 2001.
Hvis foreningen havde været
opmærksom på, at det kunne medføre et væsentligt dyrere ligningsmæssigt
resultat, at man foruden oplysningerne om renteindtægternes størrelse også
gav
andre oplysninger om sine indkomster og udgifter, som man dog ikke var
forpligtet til, så havde foreningen undladt at give de øvrige frivillige
oplysninger.
Fra politisk side er det
gentagne gange fastslået, at retssikkerhed på skatteområdet går ud på, at
alle
skal betale den skat, de skal, hverken mere eller mindre. Det er simpelthen
den
erklærede målsætning i ligningsarbejdet.
Det er muligt, at
ligningsmyndighederne er i deres gode “ret” til, og måske endda,
som udgangspunkt
skal ligningsmæssigt behandle alle selvangivne oplysninger fra skatteyderen.
I
den foreliggende sag fører dette mulige formelle udgangspunkt for
ligningsarbejdet imidlertid til det urimelige resultat, at foreningen bliver
beskattet, fordi foreningen har givet for mange oplysninger, som den ikke var
forpligtet til.
Hertil kommer, at
Landsskatterettens tidligere stadfæstelse af Ligningscentrets afslag på
genoptagelse af
skatteansættelsen begrundes med, at foreningen ikke er fremkommet med nye
oplysninger,
der kan begrunde en ændret ligningsmæssig bedømmelse, hvilket sådan set er
korrekt, da oplysningen om renteindtægternes beskedne størrelse allerede
fremgik af den indleverede opgørelse, men resultatet er mindre rimeligt.
Landsskatteretten begrundede i øvrigt sin afgørelse med henvisning til, at
foreningen kunne søge tilladelse til omgørelse, hvilket dog, efter
repræsentantens opfattelse, rettere er et spørgsmål om tilladelse til
selvangivelsesomvalg.
Repræsentanten har endvidere
henvist til det i breve af 20. januar 2005 og 18. marts 2005 anførte til
Ligningsrådet og brev af 1. april 2005 til den kommunale skattemyndighed.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det lægges til grund ved
afgørelsen som ubestridt, at den omhandlede forening er skattepligtig efter
fondsbeskatningslovens regler.
Det fremgår af bestemmelsen i
fondsbeskatningslovens § 15, stk. 1, at selskabsskattelovens regler om
ligning
og opkrævning finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet
af
fondsbeskatningsloven. Dermed skal fonde og foreninger omfattet af
fondsbeskatningsloven som udgangspunkt indgive selvangivelse, jf.
skattekontrollovens § 1. Det fremgår imidlertid af bestemmelsen i
fondsbeskatningslovens § 15, stk. 2, at fonde og foreninger, der ikke
oppebærer
rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr., i stedet for at indgive
selvangivelse, kan vælge at indgive erklæring herom.
Det lægges ved afgørelsen til
grund som ubestridt, at foreningen for indkomståret 2001 har indgivet
selvangivelse, jf. fondsbeskatningslovens § 15, stk. 1.
Foreningen har dermed valgt
ikke at benytte sig af muligheden for erklæringsafgivelse efter
fondsbeskatningslovens
§ 15, stk. 2. Foreningens skattepligtige indkomst skal derfor opgøres i
henhold
til fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, på grundlag af den indgivne
selvangivelse jf. § 15, stk. 1.
Det fremgår af dagældende
bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 D, stk. 1, at en skatteyder kan få
tilladelse til at ændre et valg i selvangivelsen, i det omfang,
skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse af betydning for
valget,
og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.
Ved foreningens valg af at
indgive selvangivelse i stedet for erklæringsafgivelse efter § 15, stk. 2, er
der ikke tale om et selvangivelsesvalg i dagældende § 37 D's forstand, idet
valget står mellem at indgive enten selvangivelse eller erklæringsskrivelse
efter § 15, stk. 2, som alternativ til
selvangivelsen, men ikke valg
vedrørende indholdet af selvangivelsen eller det selvangivne. Bestemmelsen i
dagældende § 37 D finder derfor ikke anvendelse.
Anmodningen kan herefter ikke
imødekommes, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Der er meddelt afslag på anmodning om selvangivelsesomvalg for indkomståret 2000, jf. den dagældende skattestyrelseslov § 37 D Landsskatteretten · 17. november 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. forening, der havde indgivet selvangivelse men nu ville afgive erklæring. Retsinformation · 20. juli 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. omvalg af fusion fra skattefri til skattepligtig – omgørelse af fusion fra skattefri til skattepligtig – ændring af afskrivninger Retsinformation · 22. februar 2011
- Afslag af 14. januar 2009 på en anmodning, der består i 4 dele, hvor klagen angår de 3 dele. I klagesagen ønskes i første række omvalg af fusionen fra… Landsskatteretten · 20. oktober 2010
- Selskabs overførsel til højrentekonto oprettet i anpartshavers navn - Fejlekspedition Retsinformation · 12. februar 2025
- Selskabs overførsel til anpartshaverens konto og tilbageførsel - Fejlekspedition Retsinformation · 14. februar 2025
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. forening, der havde indgivet selvangivelse men nu ville afgive erklæring. Retsinformation · 20. juli 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse - udgifter til sagkyndig bistand ved Vestre Landsret Retsinformation · 29. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. omvalg af fusion fra skattefri til skattepligtig – omgørelse af fusion fra skattefri til skattepligtig – ændring af afskrivninger Retsinformation · 22. februar 2011
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- Landsskatteretskendelse vedr. Omgørelse sambeskatning med datterselskab Retsinformation · 15. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af ejendomsavance i forbindelse med delsalg – ejertidsfradrag beregnet – bundfradrag ved senere salg af restejendom – omvalg Retsinformation · 6. januar 2010