Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. forening, der havde indgivet selvangivelse men nu ville afgive erklæring.

KEN nr 9441 af 17/03/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. forening, der havde indgivet

selvangivelse men nu ville afgive erklæring.

Klagen

vedrører

nægtelse af genoptagelse af afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Myndighederne

har nægtet at genoptage afgørelse af 20. november 2003.

Landsskatteretten

stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Foreningen

består af virksomheder, der beskæftiger sig med en gros salg af høreapparater

på det danske marked, og foreningens vedtægtsmæssige formål består blandt

andet

i at virke for at fremme forståelsen

og

accepten af brugen af høreapparater i Danmark. Formålet består endvidere i at

varetage medlemmernes fælles interesser i nationale brancheanliggender og

repræsentere medlemmerne i spørgsmål af fælles samfundsinteresse –

herunder i

relation til lovgivningen, offentlige myndigheder, organisationer og

institutioner.

Foreningens

første regnskabsår omfatter perioden 30. marts 2001 til 31. december 2001.

Der

var kontingentindtægter for 760.000 kr. og finansielle indtægter for 9.380

kr.,

og årets resultat før skat udgjorde 604.496 kr.

Foreningen

Læs alt

har ved skrivelse af 24. juni 2003 anmodet myndighederne om genoptagelse af

skatteansættelsen for indkomståret 2001.

Kommunens afgørelse

Myndighederne

har nægtet af genoptage skatteansættelsen.

Dette

er begrundet med, at foreningen har valgt at indgive selvangivelse, og at der

mangler hjemmel til at beskatte de selvangivne indtægter, jf.

fondsbeskatningslovens § 3.

Ved

afgørelsen har myndighederne henvist til, at muligheden for at indgive

erklæringsselvangivelse i fondsbeskatningslovens § 15, stk. 2, er en

frivillig

ordning.

Repræsentanten

havde i anmodningen om genoptagelse henvist til afgørelsen i TfS 1996.12.

Myndighederne

har

i denne forbindelse anført, at

foreningen, i den nævnte sag, ikke havde indgivet selvangivelse, og at der

derfor ikke var hjemmel for de lignende myndigheder til at foretage

skatteansættelse.

Klagerens påstand og argumenter

Foreningens

repræsentant har fremsat påstand om, at Landsskatteretten pålægger

skatteforvaltningen at genoptage foreningens skatteansættelse for 2001.

Til

støtte for påstanden har repræsentanten anført, at der ikke er noget formkrav

til den erklæring, som foreningen kunne afgive efter fondsbeskatningslovens §

15, stk. 2, for indkomståret 2001. Selv om der findes en blanket til

erklæringen, er der ikke blankettvang. En udfyldt selvangivelse, hvoraf

fremgår, at brancheforeningens rente- og udbytteindtægter i indkomståret 2001

udgjorde 9.380 kr., kan anses som en sådan bekræftelse af/erklæring om, at

disse indtægter ikke oversteg 200.000 kr., og at ligning af selvangivelsen i

sin helhed derfor ikke burde være foretaget.

Repræsentanten

formulerede en løs erklæring i anmodningen om genoptagelse for at undgå at

blive mødt med et synspunkt om, at der ikke var fremkommet nyt i sagen. Det

er

repræsentantens opfattelse, at der ikke kan stilles krav om en løs erklæring

i

stedet for en udfyldt selvangivelse, når foreningens selvangivelse

fyldestgørende dokumenterer, at foreningens

indtægtsforhold er således sammensat, at der ikke kan/skal ske ligning.

Myndighederne

har henvist til, at erklæringsordningen i fondsbeskatningslovens § 15, stk.

2,

er en ”kan”-regel. Dette skal forstås således, at en forening, hvis

indtægtsforhold opfylder betingelserne, ”kan” (men ikke

”skal”) indsende en løs

erklæring i stedet for en selvangivelse for at undgå beskatning af sine

indtægter.

Repræsentanten

gør endelig gældende, at afgørelsen i TfS 1996.12 støtter synspunktet om, at

der ikke er grundlag for at beskatte foreningen, når foreningens

indtægtsforhold objektivt og åbenbart opfyldte betingelserne for skattefrihed

efter fondsbeskatningslovens § 15, stk. 2, hvilket foreningen havde erklæret

sig om med den indsendte selvangivelse for indkomståret 2001.

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

Ifølge

skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få

ændret sin skatteansættelse, senest 3 år efter udløbet af det pågældende

indkomstår fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen.

Skattemyndighedens afgørelse om, hvorvidt der skal ske genoptagelse på

baggrund

af anmodningen, kan påklages til Skatteankenævnet og Landsskatteretten efter

reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3. Efter Landsskatterettens

forretningsorden,

bkg. nr. 563 af 2. juli 1999 til skattestyrelseslovens § 17, stk. 4, kan

retten

pålægge den myndighed, der sidst har truffet realitetsafgørelse i sagen at

genoptage

denne.

På

baggrund af de for Landsskatteretten forelagte oplysninger giver det af

repræsentanten fremførte ikke tilstrækkeligt grundlag for at genoptage sagen

med henblik på en fornyet prøvelse, idet en sådan prøvelse på det

foreliggende

grundlag ikke kan antages at føre til et ændret resultat.

Retten

har lagt vægt på, at foreningen har indgivet selvangivelse for indkomståret

2001, jf. fondsbeskatningslovens § 15, stk. 1, og herved valgt ikke at

benytte

sig af muligheden for erklæringsafgivelse i henhold til lovens § 15, stk. 2.

Foreningens skattepligtige indkomst skal derfor opgøres i henhold til

fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, jf. § 15, stk. 1. Skatteansættelsen er

med

rette foretaget på grundlag af den indgivne selvangivelse, og der er derfor

ikke grundlag for at pålægge skattemyndigheden at genoptage ansættelsen.

Da

foreningen har indgivet en selvangivelse, forudsætter en ændring af

skatteansættelsen en omgørelse, jf. skattestyrelseslovens § 37 C. I henhold

til

denne bestemmelse er omgørelseskompetencen henlagt til skatteministeren, der

i

sagsudlægningsbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 1, har delegeret kompetencen

til de kommunale skattemyndigheder.

Den

påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter