Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Ansøgning om omlægning af regnskabsår

KEN nr 11215 af 30/01/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet6. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Ansøgning om omlægning af

regnskabsår

Klagen vedrører afslag på omlægning af

regnskabsår.

Landsskatterettens afgørelse

Afgørelsen stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klagerens repræsentant har i

brev af 31. maj 2005 anmodet om tilladelse til omlægning af klagerens

regnskabsår fra 1. juni - 31. maj til 1. oktober - 30. september. For

indkomståret 2005 ønskes indkomsten opgjort for en 16 måneders periode fra 1.

juni 2004 til den 30. september 2005, således at de løbende indtægter og

udgifter i klagerens landbrugsvirksomhed omregnes med 12/16 dele.

Klageren havde oprindelig ved

brev af 11. august 1993 fået tilladelse til at anvende regnskabsåret 1. juni

-

31. maj. Omlægningen skyldes, at klagerens ægtefælle havde købt ½ ideel

anpart

af landbrugsvirksomheden B, og at medinteressenten anvendte regnskabsåret 1.

juni - 31. maj. Virksomhedens drift vedrørte kun planteavl.

Skattemyndigheden afslog den

28. juni 2005 at imødekomme anmodningen.

Skattemyndighedens afgørelse

Til støtte for ikke at

imødekomme anmodningen har myndigheden anført, at tilladelse til ændring af

regnskabsår fra en brudt periode til en anden brudt periode kræver, at der

foreligger ekstraordinære forhold som nødvendiggør omlægningen. En omlægning

af

regnskabsåret må ikke stille den skattepligtige ringere eller bedre, end hvis

omlægningen ikke havde fundet sted. Der gives derfor ikke tilladelse til

Læs alt

omlægning i indkomstår, hvor der foreligger ekstraordinære forhold, herunder

ekstraordinær sammensætning af indtægter og udgifter.

Klagerens nuværende

regnskabsår med afslutning 31. maj anvendes af landbrug med den begrundelse,

at

der på det tidspunkt er et minimum af indhøstede beholdninger, og at man

dermed

lettere og mere korrekt kan opgøre det skattepligtige resultat. Da

overskudandele fra slagteri først bliver endelig fastsat på

generalforsamlingen

efter regnskabsårets udløb, vil det ikke skattemæssigt indgå i samme

indkomstår

for klageren som for slagteriet. Udbetaling af EU-hektarstøtte starter først

i

november måned. Da beskatningen sker i udbetalingsåret vil beskatningen heraf

først ske året efter høståret, hvis regnskabsåret slutter 30. september. Ved

valg af regnskabsår er det rigtigt, at det er mest hensigtsmæssigt, at

momsterminerne følges. Da det ikke er noget nyt, at klagerens

momsangivelsesperioder

ikke følger regnskabsperioden, anses dette for at være af mindre betydning.

En

regnskabs-omlægning til 1. oktober - 30. september kan give en mindre

retvisende skatteopgørelse, end det nuværende 1. juni - 31. maj regnskabsår.

Tilladelse til at ændre regnskabsår bør alene gives, når anmodningen er

begrundet i forhold, der gør opgørelse af skatteregnskabet mere

hensigtsmæssigt.

Ønsket om at udarbejde et

driftsøkonomisk regnskab med et andet statustidspunkt anses ikke i sig selv

for

at være begrundelse for at ændre skattemæssigt regnskabsår. Klagerens

ansøgning

om omlægning af regnskabsår kan derfor ikke imødekommes. Der er henvist til

kildeskatteloven § 22, stk. 2 samt sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Skattemyndigheden har

efterfølgende i en udtalelse til klagen anført, at tilladelse til omlægning

af

indkomstår hovedsageligt støtter sig på praksis, idet kildeskatteloven samt

Told- og Skattestyrelsens Ligningsvejledning ikke giver nogen nærmere

retningslinier for, hvornår der skal gives tilladelse til at omlægge

regnskabsåret. Ligningsvejledningen har tidligere henvist til

"Helkett". Afgørelsen er truffet på grundlag af hidtil praksis på

området, der blandt andet fremgår af Helkett 15. udgave, side 126.

Skattemyndigheden mener ikke, at omlægningen kan begrundes af driftsmæssige

hensyn, hvorfor en omlægning af regnskabsåret kun bør tillades, hvis det

brudte

regnskabsår ønskes ændret til kalenderårsregnskab med de fordele dette

indebærer nu og for fremtiden.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har

fremsat påstand om, at klageren tillades at omlægge regnskabsåret således, at

indkomståret 2005 dækker perioden fra 1. juni 2004 til den 30. september

2005.

Til støtte herfor har repræsentanten anført, at anmodningen både har en

driftsøkonomisk og skattemæssig begrundelse. Klageren har en

landbrugsproduktion med levering af ca. 37.000 slagtesvin, samt et markbrug

på

ca. 500 ha. Af driftsøkonomiske årsager ønskes et regnskab, der har

afslutning

umiddelbart efter høst, samt at regnskabet følger slagteriåret med status

30/9.

Klageren ønsker således hurtigst muligt at få en årsrapport over resultatet

for

driftsåret, der naturligt går fra efteråret, hvor marken forberedes til næste

års afgrøde er høstet. Klagerens høstudbytte bliver indvejet i forbindelse

med

høsten, således at han hurtigt kender høstresultatet. Når landbrugere

tidligere

havde sommerregnskab skyldes det primært, at høsten først blev vejet i

forbindelse med salget, hvorfor man ønskede mindst mulige beholdninger ved

regnskabsårets udløb for at sikre sig et korrekt og retvisende regnskab.

Denne

problemstilling eksisterer ikke i samme omfang i dag, da landbrugeren kender

høstudbyttet

nøje på høsttidspunktet.

Hvis

klageren tillades regnskabsomlægning vil der ske periodisering af

efterbetaling

fra slagteri samt hektartilskud, således at beløbene indtægtsføres og

medtages

som tilgodehavender. På den måde sikres, at alle relevante tal, der vedrører

aktuel høst- og slagteriår medregnes i det driftsøkonomiske resultat. Den

regnskabsmæssige hensigtsmæssighed i forhold til momsopgørelsen øges

endvidere

ved at regnskabsåret efter omlægning følger kvartalet.

Hensynet til revisorens

arbejde kan i sig selv være en begrundelse for omlægning af regnskabsår, jf.

punkt 2.2.5 i Tom Anchers artikel fra 1979 om forskudt regnskabsår. Tom

Ancher

var ansat i Statsskattedirektoratet. Ved regnskabsår 1/10 – 30/9 kan

regnskabskontoret udarbejde regnskabet inden nytår, således at kontorets

travleste periode i foråret undgås. Kalenderårsregnskab ønskes ikke af hensyn

til dels revisorens arbejde, dels landmandens mulighed for at få regnskabet

kort tid efter regnskabsårets udløb. Repræsentanten har oplyst, at der ikke

har

været nogen ekstraordinære forhold i perioden fra 1. juni 2004 til den 30.

september 2005. Der er kun sket opførsel af en bygning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det lægges til grund, at der

som oplyst ikke har været nogen ekstraordinære indkomstforhold i perioden fra

1. juni 2004 til den 30. september 2005, der kan medføre at en

regnskabsomlægning bør udskydes til en senere periode.

I henhold til

kildeskattelovens § 22, stk. 2, er indkomståret det kalenderår, der går forud

for den endelige ligning. Består skattepligten kun i en del af et år, er

indkomståret det nævnte tidsrum. Told- og skatteforvaltningen (før 1.

november

2005 skatteministeren – delegeret til den kommunale skattemyndighed, jf.

§ 10 i

bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og

sagsudlægning) kan tillade, at en skattepligtig, der fremsætter begæring

herom,

anvender et andet indkomstår end kalenderåret. Det således valgte indkomstår

kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Det

er en betingelse for godkendelse af et indkomstår, der afviger fra

kalenderåret, at det begynder den første i en måned.

Klageren har tidligere i

henhold til praksis vedrørende landbrugere fået tilladelse til at omlægge

regnskabsåret

til sommerregnskab, idet beholdningerne for virksomheder med markbrug er

mindst

om sommeren. Landbrugsvirksomheden havde tidligere udelukkende markbrug, men

virksomheden har nu også produktion af ca. 37.000 slagtesvin. Virksomhedens

høstudbytte indvejes tilmed i forbindelse med høsten, hvorfor der ikke

længere

er åbenbare fordele ved det nuværende regnskabsår. Klagerens nuværende

sommerregnskabsår er ikke er sammenfaldende med nogen af momsopgørelserne,

der

udarbejdes for hvert kvartal.

Klagerens

formål med den ønskede regnskabsomlægning kan lige så vel opfyldes ved et

regnskabsår med status den 31. december som ved statustidspunkt den 30.

september. Ved et kalenderårsregnskab sker der tilpasning til

momsopgørelserne,

og hensynet til at få efterbetaling af hektartilskud og slagterafregninger

indpasset i årsregnskabet tilgodeses, idet afregningerne er modtaget inden

den

31. december. Hensynet til landbrugsrådgivningens arbejdsbyrde efter

kalenderårets udløb, samt klagerens mulighed for at få regnskabet kort tid

efter regnskabsårets udløb, taler ikke i tilstrækkelig grad for fravigelse af

udgangspunktet om kalenderårsregnskab, jf. kildeskattelovens § 22, stk. 2.

Den

påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter