Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Tidsmæssig begrænsning henstand betaling af restskat

KEN nr 11209 af 25/01/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet6. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Tidsmæssig begrænsning –

henstand – betaling af restskat

Klagen vedrører den tidsmæssige begrænsning i

den henstand med betaling af restskat, der er blevet givet i forbindelse med

behandling af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2003 og 2004 i

skatteankenævnet.

Landsskatterettens afgørelse

Skattemyndighedens afgørelse

stadfæstes.

Sagens oplysninger

Den 19. august 2005 klagede

klageren over de af Skattemyndighed X foretagne skatteansættelser for

indkomstårene

2003 og 2004 til skatteankenævnet for Skattemyndighed X.

Den 20. august 2005 anmodede

klageren Skattemyndighed X om henstand med betaling af restskat for

indkomstårene 2003 og 2004 med henvisning til, at han havde påklaget

skatteansættelserne for disse indkomstår til skatteankenævnet.

Ved brev af 14. september

2005, blev der indrømmet klageren henstand med betaling af restskat for

indkomstårene 2003 og 2004 indtil klagerens sag i skatteankenævnet var

afgjort,

dog senest til 30. april 2006. Af brevet fremgår, at en eventuel klage over

Skattemyndighed X’ afgørelse skal stiles til ToldSkat.

Skatteankenævnet for

Skattemyndighed X traf den 4. november 2005 afgørelse i klagerens sag.

Skattemyndighedens afgørelse

Skattemyndighed X har

indrømmet henstand med betaling af restskat for indkomstårene 2003 og 2004,

indtil klagerens sag var afgjort i skatteankenævnet, dog senest til 30. april

Læs alt

2006.

I en udtalelse til

Landsskatteretten har skattemyndigheden anført, at der som udgangspunkt kun

ydes henstand, indtil sagsbehandlingen er afsluttet ved den aktuelle

klageinstans, da man ikke på forhånd kan vide, om sagen eventuelt vil blive

påklaget videre.

Endvidere er det anført, at

såfremt det rent undtagelsesvist skulle ske, at sagsbehandlingstiden ved

klageinstansen

bliver længere end den af skattemyndigheden fastsatte frist for henstanden,

er

det praksis, at henstanden forlænges yderligere.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand

om, at der ved afgørelsen af 14. september 2005 skulle have været indrømmet

ham

henstand med betaling af restskat for indkomstårene 2003 og 2004 for det

tidsrum, hvor klagesagen er under behandling i det administrative

klagesystem.

Der er i skattemyndighedens

afgørelse af 14. september 2005 ikke anført, hvilken lovgivning henstanden er

omfattet af, og der er ikke anført tidsrum for klagefrist. Den tidsmæssige

begrænsning i afgørelsen er derfor ikke gyldig, og henstand burde have været

indrømmet, indtil sagen eventuelt var afgjort i Landsskatteretten.

Bekendtgørelse nr. 520 af 25.

juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning (herefter

sagsudlægningsbekendtgørelsen)

§ 27, stk. 4, eller anden tekst i bekendtgørelsen rummer ikke mulighed for

tolkning af det tidsmæssige, da henstand gives for det tidsrum, hvor

klagesagen

er under behandling i det administrative klagesystem. Det administrative

klagesystem udgøres af skatteankenævnet og Landsskatteretten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af forvaltningslovens § 22

fremgår følgende:

”En afgørelse skal, når den

meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen

fuldt ud giver den pågældende part medhold.”

Endvidere fremgår følgende af

forvaltningslovens § 24:

”En begrundelse for en

afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til

hvilke

afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på

et

administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har

været bestemmende for skønsudøvelsen.”

Klageren har søgt om henstand

med betaling af restskat for indkomstårene 2003 og 2004, hvilket han er

blevet

bevilget med skattemyndighedens afgørelse af 14. september 2005. Den

manglende

lovhenvisning i skattemyndighedens afgørelse kan derfor ikke føre til

ugyldighed, da skattemyndigheden med rette måtte gå ud fra, at det ansøgte

dermed fuldt ud var imødekommet.

Manglende eller mangelfuld

klagevejledning kan ikke føre til ugyldighed, men har normalt den virkning,

at

klagefristen suspenderes, indtil der er givet en fyldestgørende vejledning om

klage. Skattemyndighedens manglende angivelse af klagefrist i afgørelsen af

14.

september 2005 kan derfor ikke føre til afgørelsens ugyldighed.

Efter statsskattelovens § 38,

stk. 2, har klage over en skatteansættelse ikke opsættende virkning for

forpligtelsen til at betale den skat, der følger af ansættelsen.

Efter skattestyrelseslovens

(lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004) § 38 kunne skatteministeren på

sit forretningsområde fastsætte regler om henstand i forbindelse med klage.

Sagsudlægningsbekendtgørelsen var udstedt bl.a. med hjemmel i

skattestyrelseslovens § 38.

Af

sagsudlægningsbekendtgørelsens § 27, stk. 1 og 4, fremgår følgende:

”Stk. 1

Der kan efter ansøgning gives

henstand med betaling af den del af en skat, arbejdsmarkedsbidrag, told, moms

eller afgift i øvrigt, som klagen over opgørelsen vedrører. ( )

Stk. 4

Henstand kan ikke gives for

et tidsrum over 4 år. Henstand kan forlænges efter fornyet ansøgning.

Henstand

gives i øvrigt for det tidsrum, hvor klagesagen er under behandling i det

administrative klagesystem. Indbringes en administrativ afgørelse for

domstolene, eller ankes en dom, skal der indgives ny ansøgning om

henstand.”

Skattemyndighedens afgørelse

af 14. september 2005 må forstås således, at der blev meddelt klageren

henstand

med betaling af restskatter, indtil klagerens sag i skatteankenævnet var

afgjort, og at yderligere henstand, f.eks. hvis skatteankenævnets afgørelse

blev påklaget til Landsskatteretten, var betinget af, at der blev indgivet en

fornyet ansøgning.

Det i

sagsudlægningsbekendtgørelsens § 27, stk. 4, anførte kan ikke antages at føre

til, at klageren har haft et retskrav på, at skattemyndigheden ved afgørelsen

af 14. september 2005 bevilgede ham henstand i det tidsrum, hvor klagesagen

er

under behandling i det administrative klagesystem.

Da udgangspunktet efter

statsskattelovens § 38, stk. 2, således er, at en klage ikke har opsættende

virkning, er der intet til hinder for, at skattemyndigheden alene bevilger

henstand, indtil den første klagemyndighed i det administrative klagesystem

har

truffet afgørelse, og betinger yderligere henstand af, at der indgives

ansøgning herom på ny.

Der er derfor ikke grundlag

for at ændre skattemyndighedens afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter