Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Avance i forbindelse med opkrævning af forbrug - moms

KEN nr 11192 af 18/01/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet6. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Avance i forbindelse med

opkrævning af forbrug - moms

Klagen skyldes, at regionen har efteropkrævet

333.375 kr. i moms for perioden 1. april 2001 – 31. december 2003 for

klagerens

avancer i forbindelse med opkrævning af forbrug af el, vand, varme og telefon

ved udlejning af sommerhuse.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Klageren er en virksomhed,

der formidler udlejning af sommerhuse samt i mindre omfang udlejer egne

sommerhuse. I forbindelse med denne udlejning indgås aftale med lejerne om,

at

disse afregner forbruget af el, vand, varme og telefon til klageren efter

forbrugte enheder.

Regionen har fremlagt en kopi

af en sådan aftale, hvoraf fremgår følgende:

”( )

Prisaftale

( )

Strømforbrug

1,95 DKK pr. kwh

Telefonforbrug

1,95 DKK pr. enhed

Olieforbrug

30,00 DKK pr. enhed

Vandforbrug

30,00 DKK pr. kubikmeter

( )

Læs alt

Diverse forbrug modregnes i

depositum, og restbeløbet tilbagebetales ca. 10 dage efter afrejse. ( ) HUSK

VENLIGST at aflæse diverse målere ved ankomst og afrejse.( )”

Regionen har endvidere

fremlagt en kopi af en aftale om formidling af udlejning mellem en

sommerhusejer

og klageren, hvoraf fremgår følgende:

”UDLEJNINGSAFTALE

( )

Afregning af strøm, telefon

og vand sker i det omfang, at ejendommen er udlejet, således at der ikke

betales for de perioder, hvor ejendommen ikke er udlejet eller ejer selv

disponerer over ejendommen.

Udlejer afregner forbrug til

ejer med følgende satser:

Strøm

Kr. 1,65 pr. kwh

Telefon

Kr. 1,25 pr. trin

Vand

Kr. 25,00 pr. m3

Afregningen sker månedligt.

Dog starter vandafregningen først såfremt der er installeret

aflæsningsmulighed

som kan godkendes af A.

( )”

Regionen har på baggrund af

oplysningerne om afregningspriserne i den omhandlede periode fastsat

klagerens

avancer generelt til følgende beløb:

Strømforbrug

0,20 kr. pr. kwh

Telefonforbrug

0,60 kr. pr. enhed

Olieforbrug

10,00 kr. pr. enhed

Vandforbrug

5,00 kr. pr. kubikmeter

Klagerens avancer er herefter

opgjort i kr. for perioden 1. april 2001 – 31. december 2003 som følger:

El

Telefon

Olie

Vand

I alt

2001

351.000

28.000

27.000

29.000

435.000

2002

333.000

24.000

36.000

59.000

452.000

2003

368.000

18.000

32.000

72.000

490.000

1.377.000

Perioden den 1. januar 2001

– 31. marts 2001er af regionen og

klagerens repræsentant

skønnet til 10% af 435.000 kr.

-43.500

Samlede avancer

herefter

1.333.500

Klagerens repræsentant har

oplyst, at betalingen rent praktisk foregår på den måde, at forbruget

modregnes

i det af lejeren erlagte depositum. Nettobeløbet overføres herefter til

sommerhusets ejer.

Regionens afgørelse

Regionen har efteropkrævet

klageren i alt 333.375 kr. i moms, svarende til 25 % af klagerens samlede

opgjorte avancer i perioden 1. april 2001 – 31. december 2003.

Klagerens avancer vedrørende

de her omhandlede forbrug er omfattet af momslovens § 4, stk. 1, og således

momspligtige. Bestemmelsen i momslovens § 4, stk. 4, omfatter kun ydelser, og

således ikke levering af el, vand, varme og telefon, der anses for levering

af

varer, jævnfør momslovens § 4, stk. 2. Klagerens leverancer kan derfor ikke

anses som en ydelse, der knytter sig til en momsfritaget ydelse efter

momslovens

§ 13, stk. 1, nr. 8.

Særligt for så vidt angår

telefonforbruget er dette slet ikke omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr.

8,

og allerede af den grund kan avancen i forbindelse hermed ikke fritages for

moms. Selvom dette skulle være tilfældet, er der fortsat tale om en ydelse,

der

ikke knytter sig til en afgiftsfritaget ydelse efter momslovens § 13.

For så vidt angår alle

klagerens leverancer er det også et spørgsmål, hvem, der har den økonomiske

risiko, hvilket i dette tilfælde er klageren og ikke den enkelte

sommerhusejer.

Klageren hæfter således overfor sommerhusejeren, såfremt en lejer ikke

betaler

sit forbrug. Dette betyder, at klageren anses at handle for egen regning,

hvilket understreger, at forholdet ikke er omfattet af momslovens § 4, stk.

4.

Der er henvist til

momsvejledningen 2004 afsnit D.3.3.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har

fremsat påstand om, at der ikke skal betales moms af den omhandlede avance.

Klagerens opkrævning af el,

vand, varme og telefon udgør en integreret del af aktiviteten med

sommerhusudlejning, og er dermed i lighed med hovedydelsen momsfri efter

momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, jævnfør momslovens § 4, stk. 4.

Regionens klassifikation af

det her omhandlede forbrug, som varer er ikke korrekt. Der er derimod tale om

naturlige elementer, når en lejer ønsker adgang til et sommerhus, idet denne

ikke kun er interesseret i selve brugsretten, men derimod også i de her

tilknyttede ydelser. Klageren er derfor ikke både formidler af varer og

ydelser, men alene formidler af én ydelse, nemlig sommerhusudlejning. Det

forhold, at prisfastsætningen sker på baggrund af det konkrete forbrug gør

ingen forskel herved. Alle de vederlag som klageren opnår i forbindelse med

sommerhusudlejningen er derfor omfattet af momslovens § 4, stk. 4.

Særligt for så vidt angår

telefonforbruget er dette også omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8,

idet

der er tale om et accessorie til udlejning af fast ejendom, ligesom

bestemmelsen ikke er udtømmende i sin beskrivelse heraf. Der er særligt

henvist

til, at antenneydelser ligeledes er anset for omfattet af bestemmelsen,

jævnfør

Told- og Skattestyrelsens afgørelse refereret i TfS 1996, 128.

Der er i øvrigt henvist til

EF-Domstolens dom af 13. juli 1989 i sag 173/88 (Morten Henriksen), dom af

27.

oktober 1993 i sag C-281/91 (Muys’en De Winter’s), dom af 2. maj

1996 i sag

C-231/94 (Faaborg-Gelting Linien A/S), dom af 25. februar 1999 i sag C-349/96

(Card Protection Plan Ltd), samt dom af 17. maj 2001 i sagerne C-322/99 og

C-323/99 (Fischer og Brandenstein).

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af momslovens § 4, stk. 1,

stk. 2 og stk. 4, fremgår der følgende:

”§ 4. Der betales afgift af

varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en

vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt

gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 2. Gas, vand,

elektricitet, varme og lign anses som varer.

( )

Stk. 4. Når en formidler af

en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren

for

selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse.”

Af momslovens § 13, stk. 1,

nr. 8, vedrørende fritagelser, fremgår der følgende:

”§ 13. Følgende varer og

ydelser er fritaget for afgift:

( )

8) Administration, udlejning

og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand,

elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen.

Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af værelser i hoteller og lign.,

udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for et kortere tidsrum end

1

måned, udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning af

opbevaringsbokse.

( )”

Det lægges til grund, at

klageren har fungeret som formidler omfattet af momslovens § 4, stk. 4, i

forbindelse med dennes formidling af udleje af sommerhuse ejet af andre end

af

klageren selv. Denne formidling må anses som værende momsfritaget efter

momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

De her omhandlede leverancer

af el, vand, varme og telefon må samtidig anses som værende tilknyttede

ydelsen

med sommerhusudlejning, og derfor også omfattet af momslovens § 13, stk. 1,

nr.

8, også selvom der er tale om en formidlingssituation efter momslovens § 4,

stk. 4. Der herved henset til, at der hverken i momsloven eller dennes

forarbejder ses at være indskrænkninger i fritagelsesbestemmelsen efter

momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, således at denne, for så vidt angår

leverancerne

af vand mv., ikke skulle omfatte tilfælde, hvor udlejningen af fast ejendom

sker via en formidler, men alene gælde de tilfælde, hvor det er ejeren af

huset

selv, der står for udlejningen. Det forhold, at der sker en særskilt

opkrævning

af leverancerne findes ikke at ændre herved.

Særligt for så vidt angår

telefonforbruget, der må anses som en naturlig og integreret del af

leverancen

med udleje af en fast ejendom, findes dette således også at være omfattet af

momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Der er herved henset til, at bestemmelsen

ikke

kan anses som udtømmende i forhold til de tilknyttede leverancer, som

foretages

i forbindelse med udlejning af fast ejendom. Der skal i denne forbindelse

henvises til Told- og Skattestyrelsens afgørelse offentliggjort i TfS

1996,128.

Den påklagede afgørelse

ændres derfor, hvilket er tiltrådt af SKAT.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter