Spring til indhold

Retsinformation

Salg af jordareal til selskab var ikke fritaget for beskatning

AFG nr 9066 af 23/01/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Salg af jordareal til selskab var ikke

fritaget for beskatning

Spørgsmål

Kan fortjeneste ved

afståelse af en del af matr. nr. B, som udgør et areal på x ha, til

selskab A anses for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11 og

dermed afstås skattefrit?

Kan den aftalte

handelspris på P kr., der svarer til en pris på p kr. pr. m2,

godkendes?

Svar

Nej, se indstilling og

begrundelse.

Ja, se dog indstilling og

begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ejer

landbrugsejendommen matr.nr. B.

Ejendommens

samlede areal er på y ha.

På ejendommen er

der, ud over lagerhaller og beboelser, en moderne slagtesvineproduktion.

Kommune Z ønsker

at udvide et beboelsesområde i byen. Udvidelsen skal i henhold til lokalplan

5

foregå på spørgers ejendom.

Arealet har

hidtil været anvendt til landbrugsdrift. Men i forbindelse med at lokalplanen

er blevet vedtaget, er det meningen, at landbrugspligten skal ophæves, og

arealet skal overgå til byzone.

Læs alt

Kommune Z har

haft flere møder med spørger, hvor de har forsøgt at købe arealet til brug

for

udvidelsen af byen. Spørger har hele tiden fastholdt, at han ikke ville sælge

noget af jorden. Han har brug for den i sin landbrugsproduktion.

På et møde den

14. marts 2005 tilbød kommunen spørger en pris på henholdsvis a og b kr. pr.

m2.

Tilbuddet blev ikke accepteret.

På trods af

spørgers protester oplyser kommunen, at man vil udarbejde en lokalplan for

området

med ekspropriation til følge. Prisen vil så skulle fastsættes af

Taksationskommissionen.

Da lokalplanforslaget

fremsættes, fremsender spørger og hans ægtefælle officiel indsigelse til

forslaget.

På et møde den

2. marts 2006 oplyser kommunen, at der nu er udarbejdet lokalplan for

området.

Kommunen tilbyder nu c kr. pr. m2. Spørger anfører igen, at han

ikke

ønsker byudvikling på landbrugsjorden. Men spørger må acceptere, at der skal

bygges på arealet, hvis lokalplanen vedtages.

Ifølge

lokalplanen er området udlagt til parcelhuse og til tæt lav bebyggelse.

Spørger

undersøger herefter, hvad arealet eventuelt vil kunne koste ved salg til

f.eks.

et byudviklingsfirma eller et typehusfirma.

Jorden bliver

her vurderet af en ejendomsmægler til d kr. pr. m2.

Endvidere

foretager spørger nogle kalkulationer over, hvor stort et

indtjeningspotentiale, der er for disse firmaer. Med baggrund heri finder

spørger frem til, at disse firmaer formentlig kan få en stor indtjening ved

at

købe arealet, byggemodne og videresælge grundene. Herved opstår tanken om, at

spørger måske selv kunne etablere et sådan firma og sælge jorden til dette

firma og lade firmaet stå for byggemodning og salg af byggegrundene.

Lokalplan 5

vedtages på byrådsmøde den 12. juni 2006 og offentliggøres den 28. juni 2006

i

avisen.

Straks efter

offentliggørelsen stifter spørger selskab A.

Spørger er

direktør i selskabet. Selskabets formål er erhvervelse, udstykning og

videresalg af et areal, som er omfattet af lokalplan 5 i Z-by.

Spørger sælger

samme dag - den 28. juni 2006 - den landbrugsjord, som er omfattet af

lokalplan

5, til selskab A.

På de møder som

spørger har haft med kommunen, har kommunen gjort det klart for spørger, at

jorden skulle anvendes til byudvikling.

SKAT har

opfordret repræsentanten til at fremlægge en erklæring i sagen fra

kommunalbestyrelsen

i Kommune Z om beslutningen om ekspropriation af arealet.

Ifølge

repræsentanten er det ikke et krav for skattefritagelse, at det skal fremgå

af

kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, hvorvidt kommunalbestyrelsen vil

ekspropriere i mangel af frivillig aftale.

Repræsentanten

henviser til, at kommunens ekspropriationsvilje fremgår af et medsendt

referat

fra et møde den 5. september 2005, hvor kommunens borgmester som kommunens

forhandler oplyser spørger om, at kommunen vil ekspropriere arealet, og at

prisen på jorden vil blive fastsat af Taksationskommissionen.

Repræsentanten

oplyser, at baggrunden for at spørge, om jorden kan sælges skattefrit til en

anden end kommunen er, at det indgår i spørgers investeringsstrategi, at hvis

fortjenesten ikke er omfattet af § 11 i ejendomsavancebeskatningsloven,

overvejer

han i stedet at genanbringe fortjenesten efter reglerne i

ejendomsavancebeskatningslovens §

6 A, hvilket kun

kan ske i investeringer foretaget i 2005, 2006 og 2007.

Spørgers

eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger opfylder

efter repræsentantens mening betingelserne for at kunne afstå landbrugsjorden

skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11. Dette bekræftes af

nedenstående praksis, som Skatterådet har tiltrådt vedrørende fortolkning af

skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2. pkt.

I henhold til

TfS1995,575HD kan der opnås skattefrihed, selvom aftalen ikke indgås med en

ekspropriationsberettiget.

Praksis er således, at det ikke nødvendigvis er den myndighed, der har

ekspropriationskompetencen,

der skal være aftalepart. Det er heller ikke en forudsætning, at erhververen

er

en offentlig myndighed.

Reglerne og

gældende praksis på området må anses for udformet med henblik på at beskytte

de

private borgere, der udsættes for et kraftigt indgreb i form af en trussel om

ekspropriation af deres faste ejendom fra det offentlige, uden de har nogen

mulighed for at modsætte sig.

Når fortjenesten

i spørgers situation efter repræsentantens mening er skattefri, er det fordi

reglerne om skattefrihed i ejendomsavancebeskatningslovens § 11 er lavet for

at

beskytte borgeren (spørger) økonomisk.

Det har ikke

været formålet, at Kommune Z har skullet kunne erhverve arealet billigere for

at forbedre den kommunale økonomi.

Iflg. nedenstående

er der følgende krav, som skal være opfyldt på aftaletidspunktet, for at

overdragelsen

af landbrugsjorden kan anses for sket på ekspropriationslignende vilkår.

Der skal på

aftaletidspunktet den 28. juni 2006 være ekspropriationshjemmel til det

pågældende

formål. Hjemlen findes i planlovens § 47, stk. 1. Spørger sælger først

jorden,

efter at lokalplanen er vedtaget og offentliggjort. Det vil sige, at kommunen

rent faktisk kan gå i gang med at gennemføre ekspropriationen på det

tidspunkt,

der handles.

Spørger må på

aftaletidspunktet påregne, at ekspropriation vil ske, hvis ikke han indgår

frivillig aftale om afståelse til det formål, som fremgår af lokalplan 5.

På møderne med

kommunen er spørger hele tiden blevet konfronteret med, at lokalplanen vil

bliver udarbejdet og vedtaget uanset hans protester. Kommunens borgmester har

endvidere gjort det helt klart, at kommunen vil ekspropriere arealet til det

planlagte formål. Dette gøres gældende ved hvert møde. Borgmesteren har til

og

med gjort spørger opmærksom på, at han ikke selv bestemmer prisen. Den vil

blive afgjort af Taksationskommissionen.

Det vil sige, at

kommunen klart har udvist vilje til at ekspropriere. Der foreligger altså

ekspropriationsrealitet.

Til

sagsfremstillingen bemærker repræsentanten, at spørger ikke har haft nogen

som

helst mulighed for at tro andet end, at Kommune Z vil gøre brug af retten til

at ekspropriere arealet, såfremt spørger ikke havde solgt arealet frivilligt

til opfyldelse af lokalplanen.

Det er

dokumenteret, at spørger har måttet påregne, at kommunen har haft viljen til

at

ekspropriere. Det er uomtvisteligt, at spørger til det sidste har modsat sig

lokalplanens vedtagelse.

Borgmesteren har

på møde med spørgeren tilkendegivet, at lokalplanen vil blive gennemført med

ekspropriation til følge, samt at det så vil blive Taksationskommissionen,

der

fastsætter prisen.

Spørger har kun

fået tilkendegivelser om, at kommunen vil gennemføre lokalplanen, uanset

skatteyders

protester. Derfor kan spørger ikke andet end påregne, at kommunen har haft

viljen til at ekspropriere jorden.

SKATs

indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den

skattepligtiges

næring ved handel med fast ejendom, medregnes som udgangspunkt ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst efter reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Dette gælder dog

ikke for fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i

anledning

af ekspropriation af fast ejendom. En sådan fortjeneste er skattefri efter §

11, 1. pkt., i ejendomsavance-beskatningsloven (EBL). Reglen om

skattefritagelse gælder efter lovens § 11, 2. pkt., også for fortjeneste ved

salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder

betingelserne

for at ekspropriere ejendommen.

Det er ved en

højesteretsdom fastslået, at det efter sammenhængen med EBL § 11, 1. pkt., må

være en betingelse for anvendelse af EBL § 11, 2. pkt., at det på

aftaletidspunktet må påregnes, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved

ekspropriation,

såfremt en frivillig aftale ikke bliver indgået, jf.

SKM2006.438.SKAT

og Ligningsvejledningen 2007-1, afsnit

E.J.2.8

.

Følgende

betingelser skal være opfyldt på aftaletidspunktet, for at overdragelsen af

en

fast ejendom kan anses for sket i en ekspropriationssituation:

a. Der

skal

på aftaletidspunktet

være

ekspropriationshjemmel i lovgivningen til det

pågældende formål.

b. På

aftaletidspunktet må det kunne påregnes, at ekspropriation

vil ske

i

mangel af frivillig aftale, dvs. at den eksproprierende myndighed skal udvise

vilje til at ekspropriere. Der skal foreligge ekspropriationsrealitet.

I planlovens §

47, stk. 1, er det bestemt, at kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast

ejendom,

der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når

ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en

lokalplan.

Det fremgår af

Vejledning nr. 187 af 14. november 1996 til planloven, at ekspropriation til

virkeliggørelse af den detaljerede planlægning i en lokalplan/byplanvedtægt,

forudsætter, at lokalplanen konkret beskriver den anvendelse/bebyggelse,

hvortil der ønskes eksproprieret.

Ekspropriation

på grundlag af en lokalplan/byplanvedtægt forudsætter endvidere, at

ekspropriationen

er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen. Det er en betingelse for

ekspropriation, at det er nødvendigt for kommunen at få rådighed over det

pågældende areal, f.eks. fordi der skal udføres anlæg på arealet. Det er

endvidere en betingelse, at den konkrete anvendelse af det pågældende areal

er

nært forestående.

Væsentlighedskravet

indebærer, at ekspropriation ikke kan finde sted, hvis

ekspropriationsformålet

kan realiseres på en for ejeren mindre indgribende måde, eller hvis ejeren -

bortset fra offentlige formål - selv kan og vil realisere

ekspropriationsformålet.

Kravet om, at

anvendelsen af det pågældende areal skal være nært forestående, betyder

bl.a.,

at de nødvendige tilladelser efter anden lovgivning skal være meddelt eller

kan

forventes at blive meddelt inden for en kortere frist.

Det er - bortset

fra offentlige formål - ikke nogen betingelse, at det er kommunen eller en

anden

offentlig myndighed, der realiserer ekspropriationsformålet. Der er adgang

til

at overdrage et eksproprieret areal til en privat, der vil disponere over

arealet i overensstemmelse med planen.

Da det fremgår

af sagen, at ejendommen er omfattet af lokalplan 5, der udtrykkeligt udlægger

en del af ejendommen til et område for boligformål, og som er offentliggjort

samme dag, som den frivillige handel indgås, finder SKAT, at der er åbnet

mulighed for, at den første betingelse om formel hjemmel til at ekspropriere

ejendommen er opfyldt på aftaletidspunktet.

Det skal dog

bemærkes, at SKAT finder, at der formentlig ikke er hjemmel til at

ekspropriere

ejendommen. Det skyldes, at spørger har overdraget arealet til et selskab,

som

han har stiftet netop med det formål, at selskabet skal erhverve, udstykke og

videresælge arealet i overensstemmelse med lokalplanen. Som følge heraf er

nødvendighedskravet for, at kommunalbestyrelsen gennemfører en ekspropriation

for at realisere formålet med lokalplanen, ikke opfyldt.

Efter den næste

betingelse skal der være vilje til at ekspropriere ejendommen på

aftaletidspunktet

den 28. juni 2006, dvs. at det også skal kunne sandsynliggøres, at den

ekspropriationsberettigede myndighed vil ekspropriere, hvis den frivillige

aftale med selskabet ikke indgås. Herudover skal nødvendighedskravet

være

opfyldt.

Da det er

kommunalbestyrelsen, der er ekspropriationsberettiget i den foreliggende sag,

er repræsentanten blevet opfordret til at fremlægge en udskrift fra

kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol om, at ejendommen ønskes erhvervet

om

nødvendigt ved ekspropriation.

Kommunalbestyrelsens

ekspropriationsvilje er alene dokumenteret ved fremlagte referater fra møder,

hvor kommunen/borgmesteren har drøftet spørgsmålet om ekspropriation af

ejendommen

med spørger.

Efter SKATs

opfattelse beror det på en konkret vurdering, om der er sikkerhed for, at den

ekspropriationsberettigede vil gennemtvinge en ekspropriation, hvis der ikke

indgås en frivillig aftale om overdragelse af en fast ejendom til den

ikke-ekspropriationsberettigede private investor.

På baggrund af

de krav, som planloven stiller ved gennemførelse af en ekspropriation med

efterfølgende overdragelse af ejendommen til en privat bygherre, samt under

hensyntagen til de betingelser for skattefritagelse ved overdragelse til en

ikke-ekspropriationsberettiget, der fremgår af højesteretsdommen fra 1995,

finder

SKAT, at der må stilles krav til den ekspropriationsberettigedes

dokumentation

for viljen til at ekspropriere, hvis den pågældende frivillige aftale med den

navngivne ikke-ekspropriationsberettigede køber ikke var indgået.

SKAT finder

ikke, at det med de i sagen fremlagte oplysninger er tilstrækkelig sikkerhed

for, at kommunalbestyrelsen ville have eksproprieret arealet til fordel

for selskab A, hvis spørger ikke havde indgået den frivillige aftale med

selskabet.

Under henvisning

til ovenstående er det SKATs vurdering, at der ikke er hjemmel til at

ekspropriere

det pågældende areal, idet arealet allerede indgår i den påtænkte realisering

af lokalplanen. Endvidere har kommunalbestyrelsen ikke truffet beslutning om

at

ville ekspropriere arealet, hvis frivillig aftale ikke indgås. Derved er

betingelserne for skattefritagelse efter § 11, 2. pkt., i

ejendomsavancebeskatningsloven,

ikke opfyldt.

SKAT indstiller

derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.

Ad spørgsmål 2

SKAT har

besigtiget det omtalte areal den 8. november 2006.

På baggrund af

besigtigelsen og de foreliggende oplysninger om arealet finder SKAT, at den

aftalte handelspris på P kr. kontant må skønnes at være i overensstemmelse

med

arealets handelsværdi. Prisen svarer til en pris på p kr. pr.

m2.

SKAT indstiller,

at spørgsmålet besvares med et ja, idet det er forudsat, at overdragelsen

finder sted, inden ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2006 bekendtgøres.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet er

enig i SKATs indstillinger og begrundelser.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret på

spørgsmål 1 er bindende for skattemyndighederne i 5 år. Svaret på spørgsmål 2

gælder, såfremt overdragelsen finder sted, inden ejendomsvurderingen pr. 1.

oktober 2006 bekendtgøres.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter