Spring til indhold

Retsinformation

Landbrugsstøtte enkeltbetalingsordningen beskatningstidspunkt

AFG nr 11136 af 19/12/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landbrugsstøtte –

enkeltbetalingsordningen – beskatningstidspunkt

Spørgsmål

Kan

støttebeløbet under enkeltbetalingsordningen til jordbrugere, som er ansøgt i

foråret 2005, tages til indkomst i 2005, uanset at beløbet først udbetales af

Direktoratet for FødevareErhverv i 2006?

Svar

Ja, efter

anmodning. Se nedenfor under Skatterådets afgørelse og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er

selvstændig erhvervsdrivende med en personligt ejet landbrugsvirksomhed der

omfatter planteavl og svineproduktion.

Han ansøgte

inden 21. april 2005 om støtte og betalingsrettigheder under

enkeltbetalingsordningen.

Ved brev af 11.

januar 2006 blev spørger tildelt betalingsrettigheder med en pålydende værdi

på

454.738,00 kr. af Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE).

Spørger har den

17. januar 2006 modtaget et støttebeløb på 441.096,73 kr. Støtten er nedsat

med

gradueringen på 3 pct., hvilket foretages for alle ansøgninger.

I 1993 blev

landbrugsstøtten omlagt fra prisstøtte til hektarstøtte. Indtil 2000 skulle

hektarstøtten ifølge EU forordningerne udbetales inden 31. december i

høståret.

Da udbetalingen

Læs alt

af støtten i sig selv udgjorde meddelelsen af den begunstigende

forvaltningsafgørelse,

faldt beskatningstidspunktet for hektarstøtten således sammen med den høst

støtten

vedrørte.

I 2001

forlængede man udbetalingsperioden til 31. januar i det efterfølgende år. I

langt de fleste tilfælde udbetalte man dog fortsat støtten inden den 31.

december i ansøgningsåret, hvorfor der i disse tilfælde som før var

sammenfald

mellem høstår og beskatningstidspunktet for støtten. Hvorimod der i de

relativt

få tilfælde hvor støttebeløbet blev udbetalt efter udgangen af indkomståret,

skete beskatning af beløbet i det efterfølgende år, idet meddelelsen af den

begunstigende forvaltningsafgørelse (udbetalingen af støtten) først skete

der.

Fra og med 2005

indførtes den afkoblede støtte, som også kaldes for enkeltbetalingsordningen.

Enkeltbetalingsordningen,

erstatter hektarstøtteordningen og markfrøstøtten. En række husdyrpræmier

bl.a.

ammeko-, slagte- og ekstensiveringspræmier samt den nye mælkepræmie indgår

også

i den nye enkeltbetalingsordning. Støtten efter enkeltbetalingsordningen

og andre direkte støtteordninger for 2005 udbetales i perioden fra den 1.

december 2005 til den 30. juni 2006.

Støtte efter

enkeltbetalingsordningen forudsætter bl.a., at ansøgeren har fået tildelt

betalingsrettigheder.

Ved omlægningen

til enkeltbetalingsordningen var der et betydeligt antal nye ansøgere,

ligesom

det var noget mere kompliceret at kontrollere ansøgningerne. Dette har

bevirket, at et betydeligt antal ansøgninger - i alt ca. 9.000 - først får

deres udbetaling efter 31. december 2005.

Dette fremgår af

følgende pressemeddelse fra Direktoratet for FødevareErhverv:

Direktoratet for

FødevareErhverv har udbetalt landbrugsstøtte i form af enkeltbetaling til

jordbrugere med fejlfrie ansøgninger. I alt er der udbetalt landbrugsstøtte

for

5,5 mia. kroner til 61.241landmænd i 2005.

"Det har

været en kæmpemæssig opgave at gennemføre EU's landbrugsreform, og opgaven

har

været lidt mere kompleks end, vi havde forudset. Det skyldes, at der har

været

langt flere ansøgere, end der plejer at være, men det skyldes også, at der

har

været fejl og uafklarede spørgsmål i flere ansøgninger end normalt",

siger

direktør Arent B. Josefsen.

I år har

direktoratet modtaget 70.200 ansøgninger om enkeltbetaling, og det er 23.000

flere end sidste år. Samtidig har der været fejl eller uafklarede spørgsmål i

tre ud af fire ansøgninger.

Godt 9.000

ansøgere får først udbetalt enkeltbetalingen i 2006.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Anmodning om

forelæggelse for Skatterådet

Der anmodes om,

at spørgsmålet forelægges Skatterådet med følgende motivation:

svaret har betydning for

en lang række landmænd,

svaret vedrører større

økonomiske værdier godt 1,0 mia. kr.

svaret er en udløber af

ny EU lovgivning (enkeltbetalingsordningen) som er relateret til afkoblingen

af hektarstøtten.

sagen har hidkaldt sig

offentlighedens interesse og både fødevareministeren og skatteministeren

har været inddraget i at finde en løsning inden udgangen af 2005.

Det fremgår, at

der principielt er tale om en gennemført disposition, idet støtte beløbet er

udbetalt

i januar 2006. Hvis der svares ja til spørgsmålet vil støtten blive

indtægtsført i 2005 og vedrører derfor et indkomstår, som på nuværende

tidspunkt er udløbet.

Anmodningen

vedrører derfor indkomstopgørelsen for 2005. Indirekte vedrører anmodningen

dog

også 2006, idet et nej til spørgsmålet vil medføre, at beløbet skal tages til

indtægt i 2006.

Skatteregler om

beskatning af hektarstøtte

Den nuværende

praksis findes i ligningsvejledningen for 2005, afsnit E.E.4.11 og 4.11.1.

"Støttebeløb

efter enkeltbetalingsordningen jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april

2004

og bekendtgørelse nr. 1515 af 22. december 2004 er skattepligtige."

"Hektarstøtte

kan ikke indregnes i produktionsomkostningerne, da støttebeløbet ikke er en

udgift, som afholdes i forbindelse med frembringelsen af varelageret.

Hektarstøtte

er derimod en indtægt, der skal beskattes på tidspunktet for den endelige

retserhvervelse, dvs. på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om

tildeling

og størrelsen af tildelingen af hektarstøtte."

Skatteyderens

argumentation

Ved nærværende

anmodning om bindende svar anmodes om, at man kan indtægtsføre det ansøgte

beløb i det foregående år, selvom beløbet først er udbetalt i året efter

ansøgningsåret.

Der anmodes

således om et principskifte i forhold til den hidtidige skattepraksis på

området.

Dette begrundes

med:

At der er tale om en

ændret lovgivning på støtteområdet pr. 1. januar 2005.

At der ud fra

periodiseringsovervejelser bør ske en fremrykning af

beskatningstidspunktet jf. Told- og Skat rapport om igangværende arbejder.

At det offentliges sene

ekspedition af ansøgningerne ikke bør berører skatteyderens

indkomstforhold.

At støttebeløbet i

praksis opfattes som et aktiv, der kan pantsættes og belånes allerede når

man har indgivet ansøgningen som her er sket inden udløbet af

ansøgningsfristen

den 21. april 2005, som dog blev forlænget til den 25. april 2005.

Ad primære

begrundelse:

Med EU's

landbrugsreform blev de danske støtteregler ændret fra og med den 1. januar

2005. Et af reformens centrale elementer var enkeltbetalingsordningen, der på

nogle måder minder om hektarstøtten, og på andre områder afviger markant.

Hovedindholdet er følgende:

Enkeltbetalingsordningen

erstatter bl.a. den tidligere hektarstøtte, markfrøstøtten og en række

husdyrpræmier,

der samles i én ordning deraf navnet enkeltbetalingsordning.

Ansøgeren skal både have

rådighed over arealerne og have betalingsrettigheder for at få udbetalt

støtte. Betalingsrettighederne, der fordeles ud fra arealernes størrelse,

tildeles én gang for alle i 2005, men kan efterfølgende overdrages.

Skattereglerne for disse overdragelser findes primært i afskrivningslovens

§

40 C, som dog endnu ikke er

notificeret.

Det er en betingelse for

modtagelse af støtte, at ansøgeren er aktiv landbruger på

ansøgningstidspunktet

og overholder de såkaldte krydsoverensstemmelses krav. Det vil sige

overholdelse

af en række allerede gældende regler om miljø, sundhed og dyrevelfærd samt

holder landbrugsarealer i god landbrugs- og miljømæssig stand.

Støtte under

enkeltbetalingsordningen er principielt afkoblet fra produktionen, hvilket

vil sige, at der i langt de fleste relationer ikke er krav om en specifik

produktion for at oppebære støtten.

I forhold til

hektarstøtten er der sammenfald med hensyn til støtteberettigelse for visse

arealer,

men der er dog kommet en lang række flere arealer til som støtteberettigede.

Som helt nye punkter kan nævnes at udbetalingen af hele den ansøgte støtte

bl.a. forudsætter at landmanden har overholdt en række krav om miljø, sundhed

og dyrevelfærd jf. reglerne om krydsoverensstemmelse. Hvis disse krav ikke

overholdes fuldt ud, vil støtten blive reduceret.

Støtten for 2005

tildeles således, ansøgere der:

på ansøgningstidspunktet

den 25. april 2005 var aktive landbrugere,

havde rådighed over

støtteberettigede arealer,

overholdt reglerne om

krydsoverensstemmelse - herunder bl.a. særlige krav om at holde arealerne

i god landbrugs- og miljømæssig stand og

derudover overholdt

øvrige krav, som præsenteret i vejledninger udarbejdet af Direktoratet for

FødevareErhverv

Støtte baseret

på betalingsrettigheder taler for et principskifte ved beskatning af den

udbetalte støtte, idet lovgrundlaget for støtten er anderledes end ved den

hidtidige hektarstøtteordning.

Ad sekundære

begrundelse:

I SKATs rapport

omkring igangværende arbejder er det i afsnit 3.4.4. bl.a. anført:

Indholdet af

betingelsen om henholdsvis retskrav og forpligtelse

"Det er

ovenfor konstateret, at det afgørende for vurderingen af henholdsvis

retserhvervelsesprincippet og pligtpådragelsesprincippet er det underliggende

retskrav

henholdsvis den underliggende forpligtelse. Eftersom disse begreber ikke er

reguleret i statsskattelovens §§ 4-6, er principperne for periodisering af

indtægter og udgifter udviklet i praksis. Begreberne udspringer i mangel af

andre holdepunkter af den obligationsretlige teori.

I

obligationsretlig forstand kan retskravet og forpligtelsen grundes på en

mangfoldighed af retsstiftende kendsgerninger. Spørgsmålet er herefter,

hvorvidt lovgivningen tilsiger anvendelsen af bestemte retsstiftende

kendsgerninger

som forudsætning for den skatteretlige kvalifikation af

periodiseringskriterium.

Dette kan være tilfældet.

Vedrørende

statsskattelovens §§ 4 og 6 må det imidlertid konstateres, at i mange

tilfælde

kan et bestemt periodiseringskriterium ikke direkte eller forudsætningsvis

udledes af bestemmelserne endsige af de bagvedliggende regnskabsprincipper. I

disse tilfælde må periodiseringen foretages ud fra skatteretlige overvejelser

alene. De skatteretlige overvejelser må basere sig på det

konkreteaftaleforhold,

og medfører derfor ikke nødvendigvis, at ét periodiseringskriterium finder

anvendelse på alle aftaleforhold, eller for den sags skyld på alle udgifter.

Den

skatteretlige vurdering af, hvilket periodiseringskriterium, der skal finde

anvendelse i en given situation, er ikke nødvendigvis sammenfaldende med

obligations- og tingsrettens kriterier for erhvervelse af obligatoriske eller

tinglige rettigheder. Den skatteretlige vurdering af, hvilket

periodiseringskriterium,

der bør finde anvendelse på et givent aftaleforhold, må derimod ske med

udgangspunkt

i udgifternes realitet og aktualitet i det år, hvori de ønskes periodiseret.

Dette har hovedsagelig betydning ved de kriterier, der har fremrykkede

periodiseringsmomenter, det vil sige kriterier, hvor der lægges vægt på

eksempelvis tilbudet eller aftalen og ikke på eksempelvis aftalens

opfyldelse.

Afslutningsvis

bemærkes, at i almindelige handelsforhold vil der som hovedregel ikke være

sammenfald

mellem den enkelte skatteyders retskrav og forpligtelse. Realdebitor vil

typisk

være forpligtet til at afholde nogle udgifter i forhold til sine

realdebitorer

før vedkommende har opnået et retskrav på vederlag i forhold til sin

pengedebitor. En forudsætning om samtidighed i den ene skatteyders

indtægtsføring og den anden skatteyders udgiftsføring i et givent

aftaleforhold

medfører derfor, at der skal foretages en afgrænsning af, hvilket

aftaleforhold, der fokuseres på, idet flere aftaleforhold typisk vil være

knyttet sammen i almindelige handelsforhold."

Det fremgår af

det ovenfor anførte, at periodiseringsprincipperne ikke entydigt kan udledes

af

statskattelovens § 4 og § 6. Derfor må der være plads til en fortolkning, der

kan medføre, at landmanden kan vælge at medregne støtten i indkomsten i 2005,

selvom den først udbetales i 2006

Ad tertiære

begrundelse:

Ansøgningsåret

2005 har afveget meget fra de foregående år, da ansøgerne og direktoratet har

skullet håndtere et helt nyt støttesystem. Da antallet af ansøgninger

samtidig

har været meget stort, har det ført til, at tilfældigheder har spillet ind

mht.

om den endelige støtteorientering var færdig inden årsskiftet. En sådan

tilfældighed bør ikke spille ind i relation til beskatningstidspunkt, hvor

det

er helt tydeligt, at støttebetingelserne er relateret til kalenderåret 2005

mht. rollen som aktiv landbruger, rådighed over de støtteberettigede arealer

samt overholdelse af kravene vedrørende reglerne omkring

krydsoverensstemmelse.

Det må således

forventes, at det specielt er vedrørende ansøgningsåret 2005, at man har fået

problemet med at støtten først er udbetalt i året efter ansøgningsåret

(høståret).

Da det endvidere

kan være noget tilfældigt, om den enkelte landmand har fået støtten udbetalt

inden 31/12 2005 eller senere vil det også være hensigtsmæssigt, at

landmanden

kan vælge skattemæssigt at medtage støtten i 2005, selvom støtten først

udbetales i 2006.

Hvis man ikke

kan medregne støtten for 2005 til indkomsten for 2005 vil indkomsten blive

uforholdsmæssigt

lav, medens man for 2006, hvor man formentlig i mange tilfælde vil få

udbetalt

støtten både for 2005 og for 2006, vil få en uforholdsmæssig stor indkomst.

Selvom der er en række reguleringsmuligheder bl.a. i virksomhedsordningen vil

dette dog ikke i alle tilfælde neutralisere de skattemæssige konsekvenser af

stærkt

svingende indkomster.

Selvom man helt

eller delvist kan udligne de skattemæssige konsekvenser af svingende

indkomster

vil der under alle omstændigheder komme meget store udsving i selve

skattebetalingen. Dette kan i en del tilfælde medføre, at skattebetalingen

ikke

i alle tilfælde kan tilrettelægges på en hensigtsmæssig måde. Dette taler

også

for, at landmanden bør kunne medregne støtten for 2005 til indkomsten i 2005.

Støtten vedrører

ansøgningsåret 2005, og bør derfor optages som et tilgodehavende ved årets

udgang,

uanset om ansøgningen er blevet færdigbehandlet af DFFE inden 31. december

2005.

Ad kvartiære

påstand

Støtten fra

enkeltbetalingsordningen er et aktiv, som kan pantsættes og belånes, idet

kreditorerne normalt anser støtten som et så sikkert aktiv, at man vil yde

lån

mod transport i årets støtte. Derfor er der høj sikkerhed for, at ansøgeren

modtager det ansøgte beløb.

Derfor bør

støtten vedr. ansøgningsåret 2005 kunne tages til indkomst i 2005, uanset om

den udbetales i 2006.

Generelt

Hvis Skatterådet

accepterer, at man kan svare ja til denne anmodning om bindende svar

henstilles

det, at man tillader at landmænd, der først ønsker at indtægtsføre beløbet i

udbetalingsåret, fortsat kan anvende denne mulighed, eller at denne mulighed

i

det mindste er gældende vedrørende støtten for 2005. Dette begrundes bl.a.

med,

at hvis der svares ja til spørgsmålet vil der være tale om en praksisændring

der først imod skatteyderes ønske kan kræves anvendt ved indkomstopgørelsen

efter at praksisændringen er offentliggjort.

Der anmodes

endvidere om, at sagen behandles så hurtigt som muligt af hensyn til sagens

principielle karakter, og at man snarest skal foretage en opgørelse af

indkomsten for 2005 samt evt. foretage supplerende indbetaling af restskat

inden

15. marts for 2005.

SKATs indstilling og begrundelse

SKAT indstiller,

at spørgsmålet besvares nej.

Ifølge

retserhvervelsesprincippet skal erhvervsindtægter som hovedregel medtages ved

indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til en bestemt ydelse.

Tidspunktet for

hvornår der er erhvervet endelig ret til støtte efter

enkeltbetalingsordningen

må afgøres ud fra forvaltningsretlige principper, da ydelse af støtte

forudsætter, at der træffes en forvaltningsretlig afgørelse herom af

Direktoratet

for FødevareErhverv.

En

forvaltningsretlig afgørelse skal være bekendtgjort, inden den kan få

retsvirkning. Det betyder, at den skal være meddelt til adressaten, af den

myndighed som har beføjelse til at foretage en sådan meddelelse. Afgørelsen

må

gerne indeholde betingelser, men betingelserne må ikke være af en sådan art,

at

man kan sige, at retserhvervelsen er udskudt.

Da spørger ikke

har modtaget en sådan meddelelse om afgørelse inden 31. december 2005, skal

der

ske beskatning af støtten i 2006.

SKAT har herved

lagt vægt på repræsentantens oplysninger om, at spørger den 17. januar 2006

har

modtaget støtten på 441.096,73 kr. Udbetalingen af støtten må anses for

meddelelse om afgørelsen herom fra Direktoratet for FødevareErhverv. Således

har spørger først ved udbetalingen af støtten erhvervet endelig ret til

støtten,

og beskatningstidspunktet er indtrådt på samme tidspunkt.

SKAT skal

endelig henvise til praksis vedrørende øvrige støtteordninger i

Ligningsvejledningen 2006-2 afsnit

E.E.4.11

.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet er

enigt i SKATs indstilling, for så vidt angår at der erhverves endelig ret til

støtte efter enkeltbetalingsordningen på det tidspunkt, hvor afgørelsen herom

meddeles til ansøgeren.

Skatterådet er

imidlertid af den opfattelse, at modtagere af støtte efter

enkeltbetalingsordningen, der først har fået meddelelse om afgørelsen efter

31.

december 2005, efter anmodning bør kunne vælge at blive beskattet af støtten

i

ansøgningsåret (2005).

Skatterådet har

herved lagt afgørende vægt på, at

der er tale om en

afgørelse fra en offentlig myndighed, der er forsinket af

administrative årsager,

der er tale om en

periodiske ydelse, dvs. en ydelse, der udbetales år for år

og

ydelsen klart vedrører et

bestemt kalenderår.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter