Landbrugsstøtte enkeltbetalingsordningen beskatningstidspunkt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landbrugsstøtte –
enkeltbetalingsordningen – beskatningstidspunkt
Spørgsmål
Kan
støttebeløbet under enkeltbetalingsordningen til jordbrugere, som er ansøgt i
foråret 2005, tages til indkomst i 2005, uanset at beløbet først udbetales af
Direktoratet for FødevareErhverv i 2006?
Svar
Ja, efter
anmodning. Se nedenfor under Skatterådets afgørelse og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger er
selvstændig erhvervsdrivende med en personligt ejet landbrugsvirksomhed der
omfatter planteavl og svineproduktion.
Han ansøgte
inden 21. april 2005 om støtte og betalingsrettigheder under
enkeltbetalingsordningen.
Ved brev af 11.
januar 2006 blev spørger tildelt betalingsrettigheder med en pålydende værdi
på
454.738,00 kr. af Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE).
Spørger har den
17. januar 2006 modtaget et støttebeløb på 441.096,73 kr. Støtten er nedsat
med
gradueringen på 3 pct., hvilket foretages for alle ansøgninger.
I 1993 blev
landbrugsstøtten omlagt fra prisstøtte til hektarstøtte. Indtil 2000 skulle
hektarstøtten ifølge EU forordningerne udbetales inden 31. december i
høståret.
Da udbetalingen
Læs alt
af støtten i sig selv udgjorde meddelelsen af den begunstigende
forvaltningsafgørelse,
faldt beskatningstidspunktet for hektarstøtten således sammen med den høst
støtten
vedrørte.
I 2001
forlængede man udbetalingsperioden til 31. januar i det efterfølgende år. I
langt de fleste tilfælde udbetalte man dog fortsat støtten inden den 31.
december i ansøgningsåret, hvorfor der i disse tilfælde som før var
sammenfald
mellem høstår og beskatningstidspunktet for støtten. Hvorimod der i de
relativt
få tilfælde hvor støttebeløbet blev udbetalt efter udgangen af indkomståret,
skete beskatning af beløbet i det efterfølgende år, idet meddelelsen af den
begunstigende forvaltningsafgørelse (udbetalingen af støtten) først skete
der.
Fra og med 2005
indførtes den afkoblede støtte, som også kaldes for enkeltbetalingsordningen.
Enkeltbetalingsordningen,
erstatter hektarstøtteordningen og markfrøstøtten. En række husdyrpræmier
bl.a.
ammeko-, slagte- og ekstensiveringspræmier samt den nye mælkepræmie indgår
også
i den nye enkeltbetalingsordning. Støtten efter enkeltbetalingsordningen
og andre direkte støtteordninger for 2005 udbetales i perioden fra den 1.
december 2005 til den 30. juni 2006.
Støtte efter
enkeltbetalingsordningen forudsætter bl.a., at ansøgeren har fået tildelt
betalingsrettigheder.
Ved omlægningen
til enkeltbetalingsordningen var der et betydeligt antal nye ansøgere,
ligesom
det var noget mere kompliceret at kontrollere ansøgningerne. Dette har
bevirket, at et betydeligt antal ansøgninger - i alt ca. 9.000 - først får
deres udbetaling efter 31. december 2005.
Dette fremgår af
følgende pressemeddelse fra Direktoratet for FødevareErhverv:
Direktoratet for
FødevareErhverv har udbetalt landbrugsstøtte i form af enkeltbetaling til
jordbrugere med fejlfrie ansøgninger. I alt er der udbetalt landbrugsstøtte
for
5,5 mia. kroner til 61.241landmænd i 2005.
"Det har
været en kæmpemæssig opgave at gennemføre EU's landbrugsreform, og opgaven
har
været lidt mere kompleks end, vi havde forudset. Det skyldes, at der har
været
langt flere ansøgere, end der plejer at være, men det skyldes også, at der
har
været fejl og uafklarede spørgsmål i flere ansøgninger end normalt",
siger
direktør Arent B. Josefsen.
I år har
direktoratet modtaget 70.200 ansøgninger om enkeltbetaling, og det er 23.000
flere end sidste år. Samtidig har der været fejl eller uafklarede spørgsmål i
tre ud af fire ansøgninger.
Godt 9.000
ansøgere får først udbetalt enkeltbetalingen i 2006.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling
Anmodning om
forelæggelse for Skatterådet
Der anmodes om,
at spørgsmålet forelægges Skatterådet med følgende motivation:
svaret har betydning for
en lang række landmænd,
svaret vedrører større
økonomiske værdier godt 1,0 mia. kr.
svaret er en udløber af
ny EU lovgivning (enkeltbetalingsordningen) som er relateret til afkoblingen
af hektarstøtten.
sagen har hidkaldt sig
offentlighedens interesse og både fødevareministeren og skatteministeren
har været inddraget i at finde en løsning inden udgangen af 2005.
Det fremgår, at
der principielt er tale om en gennemført disposition, idet støtte beløbet er
udbetalt
i januar 2006. Hvis der svares ja til spørgsmålet vil støtten blive
indtægtsført i 2005 og vedrører derfor et indkomstår, som på nuværende
tidspunkt er udløbet.
Anmodningen
vedrører derfor indkomstopgørelsen for 2005. Indirekte vedrører anmodningen
dog
også 2006, idet et nej til spørgsmålet vil medføre, at beløbet skal tages til
indtægt i 2006.
Skatteregler om
beskatning af hektarstøtte
Den nuværende
praksis findes i ligningsvejledningen for 2005, afsnit E.E.4.11 og 4.11.1.
"Støttebeløb
efter enkeltbetalingsordningen jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april
2004
og bekendtgørelse nr. 1515 af 22. december 2004 er skattepligtige."
"Hektarstøtte
kan ikke indregnes i produktionsomkostningerne, da støttebeløbet ikke er en
udgift, som afholdes i forbindelse med frembringelsen af varelageret.
Hektarstøtte
er derimod en indtægt, der skal beskattes på tidspunktet for den endelige
retserhvervelse, dvs. på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om
tildeling
og størrelsen af tildelingen af hektarstøtte."
Skatteyderens
argumentation
Ved nærværende
anmodning om bindende svar anmodes om, at man kan indtægtsføre det ansøgte
beløb i det foregående år, selvom beløbet først er udbetalt i året efter
ansøgningsåret.
Der anmodes
således om et principskifte i forhold til den hidtidige skattepraksis på
området.
Dette begrundes
med:
At der er tale om en
ændret lovgivning på støtteområdet pr. 1. januar 2005.
At der ud fra
periodiseringsovervejelser bør ske en fremrykning af
beskatningstidspunktet jf. Told- og Skat rapport om igangværende arbejder.
At det offentliges sene
ekspedition af ansøgningerne ikke bør berører skatteyderens
indkomstforhold.
At støttebeløbet i
praksis opfattes som et aktiv, der kan pantsættes og belånes allerede når
man har indgivet ansøgningen som her er sket inden udløbet af
ansøgningsfristen
den 21. april 2005, som dog blev forlænget til den 25. april 2005.
Ad primære
begrundelse:
Med EU's
landbrugsreform blev de danske støtteregler ændret fra og med den 1. januar
2005. Et af reformens centrale elementer var enkeltbetalingsordningen, der på
nogle måder minder om hektarstøtten, og på andre områder afviger markant.
Hovedindholdet er følgende:
Enkeltbetalingsordningen
erstatter bl.a. den tidligere hektarstøtte, markfrøstøtten og en række
husdyrpræmier,
der samles i én ordning deraf navnet enkeltbetalingsordning.
Ansøgeren skal både have
rådighed over arealerne og have betalingsrettigheder for at få udbetalt
støtte. Betalingsrettighederne, der fordeles ud fra arealernes størrelse,
tildeles én gang for alle i 2005, men kan efterfølgende overdrages.
Skattereglerne for disse overdragelser findes primært i afskrivningslovens
§
40 C, som dog endnu ikke er
notificeret.
Det er en betingelse for
modtagelse af støtte, at ansøgeren er aktiv landbruger på
ansøgningstidspunktet
og overholder de såkaldte krydsoverensstemmelses krav. Det vil sige
overholdelse
af en række allerede gældende regler om miljø, sundhed og dyrevelfærd samt
holder landbrugsarealer i god landbrugs- og miljømæssig stand.
Støtte under
enkeltbetalingsordningen er principielt afkoblet fra produktionen, hvilket
vil sige, at der i langt de fleste relationer ikke er krav om en specifik
produktion for at oppebære støtten.
I forhold til
hektarstøtten er der sammenfald med hensyn til støtteberettigelse for visse
arealer,
men der er dog kommet en lang række flere arealer til som støtteberettigede.
Som helt nye punkter kan nævnes at udbetalingen af hele den ansøgte støtte
bl.a. forudsætter at landmanden har overholdt en række krav om miljø, sundhed
og dyrevelfærd jf. reglerne om krydsoverensstemmelse. Hvis disse krav ikke
overholdes fuldt ud, vil støtten blive reduceret.
Støtten for 2005
tildeles således, ansøgere der:
på ansøgningstidspunktet
den 25. april 2005 var aktive landbrugere,
havde rådighed over
støtteberettigede arealer,
overholdt reglerne om
krydsoverensstemmelse - herunder bl.a. særlige krav om at holde arealerne
i god landbrugs- og miljømæssig stand og
derudover overholdt
øvrige krav, som præsenteret i vejledninger udarbejdet af Direktoratet for
FødevareErhverv
Støtte baseret
på betalingsrettigheder taler for et principskifte ved beskatning af den
udbetalte støtte, idet lovgrundlaget for støtten er anderledes end ved den
hidtidige hektarstøtteordning.
Ad sekundære
begrundelse:
I SKATs rapport
omkring igangværende arbejder er det i afsnit 3.4.4. bl.a. anført:
Indholdet af
betingelsen om henholdsvis retskrav og forpligtelse
"Det er
ovenfor konstateret, at det afgørende for vurderingen af henholdsvis
retserhvervelsesprincippet og pligtpådragelsesprincippet er det underliggende
retskrav
henholdsvis den underliggende forpligtelse. Eftersom disse begreber ikke er
reguleret i statsskattelovens §§ 4-6, er principperne for periodisering af
indtægter og udgifter udviklet i praksis. Begreberne udspringer i mangel af
andre holdepunkter af den obligationsretlige teori.
I
obligationsretlig forstand kan retskravet og forpligtelsen grundes på en
mangfoldighed af retsstiftende kendsgerninger. Spørgsmålet er herefter,
hvorvidt lovgivningen tilsiger anvendelsen af bestemte retsstiftende
kendsgerninger
som forudsætning for den skatteretlige kvalifikation af
periodiseringskriterium.
Dette kan være tilfældet.
Vedrørende
statsskattelovens §§ 4 og 6 må det imidlertid konstateres, at i mange
tilfælde
kan et bestemt periodiseringskriterium ikke direkte eller forudsætningsvis
udledes af bestemmelserne endsige af de bagvedliggende regnskabsprincipper. I
disse tilfælde må periodiseringen foretages ud fra skatteretlige overvejelser
alene. De skatteretlige overvejelser må basere sig på det
konkreteaftaleforhold,
og medfører derfor ikke nødvendigvis, at ét periodiseringskriterium finder
anvendelse på alle aftaleforhold, eller for den sags skyld på alle udgifter.
Den
skatteretlige vurdering af, hvilket periodiseringskriterium, der skal finde
anvendelse i en given situation, er ikke nødvendigvis sammenfaldende med
obligations- og tingsrettens kriterier for erhvervelse af obligatoriske eller
tinglige rettigheder. Den skatteretlige vurdering af, hvilket
periodiseringskriterium,
der bør finde anvendelse på et givent aftaleforhold, må derimod ske med
udgangspunkt
i udgifternes realitet og aktualitet i det år, hvori de ønskes periodiseret.
Dette har hovedsagelig betydning ved de kriterier, der har fremrykkede
periodiseringsmomenter, det vil sige kriterier, hvor der lægges vægt på
eksempelvis tilbudet eller aftalen og ikke på eksempelvis aftalens
opfyldelse.
Afslutningsvis
bemærkes, at i almindelige handelsforhold vil der som hovedregel ikke være
sammenfald
mellem den enkelte skatteyders retskrav og forpligtelse. Realdebitor vil
typisk
være forpligtet til at afholde nogle udgifter i forhold til sine
realdebitorer
før vedkommende har opnået et retskrav på vederlag i forhold til sin
pengedebitor. En forudsætning om samtidighed i den ene skatteyders
indtægtsføring og den anden skatteyders udgiftsføring i et givent
aftaleforhold
medfører derfor, at der skal foretages en afgrænsning af, hvilket
aftaleforhold, der fokuseres på, idet flere aftaleforhold typisk vil være
knyttet sammen i almindelige handelsforhold."
Det fremgår af
det ovenfor anførte, at periodiseringsprincipperne ikke entydigt kan udledes
af
statskattelovens § 4 og § 6. Derfor må der være plads til en fortolkning, der
kan medføre, at landmanden kan vælge at medregne støtten i indkomsten i 2005,
selvom den først udbetales i 2006
Ad tertiære
begrundelse:
Ansøgningsåret
2005 har afveget meget fra de foregående år, da ansøgerne og direktoratet har
skullet håndtere et helt nyt støttesystem. Da antallet af ansøgninger
samtidig
har været meget stort, har det ført til, at tilfældigheder har spillet ind
mht.
om den endelige støtteorientering var færdig inden årsskiftet. En sådan
tilfældighed bør ikke spille ind i relation til beskatningstidspunkt, hvor
det
er helt tydeligt, at støttebetingelserne er relateret til kalenderåret 2005
mht. rollen som aktiv landbruger, rådighed over de støtteberettigede arealer
samt overholdelse af kravene vedrørende reglerne omkring
krydsoverensstemmelse.
Det må således
forventes, at det specielt er vedrørende ansøgningsåret 2005, at man har fået
problemet med at støtten først er udbetalt i året efter ansøgningsåret
(høståret).
Da det endvidere
kan være noget tilfældigt, om den enkelte landmand har fået støtten udbetalt
inden 31/12 2005 eller senere vil det også være hensigtsmæssigt, at
landmanden
kan vælge skattemæssigt at medtage støtten i 2005, selvom støtten først
udbetales i 2006.
Hvis man ikke
kan medregne støtten for 2005 til indkomsten for 2005 vil indkomsten blive
uforholdsmæssigt
lav, medens man for 2006, hvor man formentlig i mange tilfælde vil få
udbetalt
støtten både for 2005 og for 2006, vil få en uforholdsmæssig stor indkomst.
Selvom der er en række reguleringsmuligheder bl.a. i virksomhedsordningen vil
dette dog ikke i alle tilfælde neutralisere de skattemæssige konsekvenser af
stærkt
svingende indkomster.
Selvom man helt
eller delvist kan udligne de skattemæssige konsekvenser af svingende
indkomster
vil der under alle omstændigheder komme meget store udsving i selve
skattebetalingen. Dette kan i en del tilfælde medføre, at skattebetalingen
ikke
i alle tilfælde kan tilrettelægges på en hensigtsmæssig måde. Dette taler
også
for, at landmanden bør kunne medregne støtten for 2005 til indkomsten i 2005.
Støtten vedrører
ansøgningsåret 2005, og bør derfor optages som et tilgodehavende ved årets
udgang,
uanset om ansøgningen er blevet færdigbehandlet af DFFE inden 31. december
2005.
Ad kvartiære
påstand
Støtten fra
enkeltbetalingsordningen er et aktiv, som kan pantsættes og belånes, idet
kreditorerne normalt anser støtten som et så sikkert aktiv, at man vil yde
lån
mod transport i årets støtte. Derfor er der høj sikkerhed for, at ansøgeren
modtager det ansøgte beløb.
Derfor bør
støtten vedr. ansøgningsåret 2005 kunne tages til indkomst i 2005, uanset om
den udbetales i 2006.
Generelt
Hvis Skatterådet
accepterer, at man kan svare ja til denne anmodning om bindende svar
henstilles
det, at man tillader at landmænd, der først ønsker at indtægtsføre beløbet i
udbetalingsåret, fortsat kan anvende denne mulighed, eller at denne mulighed
i
det mindste er gældende vedrørende støtten for 2005. Dette begrundes bl.a.
med,
at hvis der svares ja til spørgsmålet vil der være tale om en praksisændring
der først imod skatteyderes ønske kan kræves anvendt ved indkomstopgørelsen
efter at praksisændringen er offentliggjort.
Der anmodes
endvidere om, at sagen behandles så hurtigt som muligt af hensyn til sagens
principielle karakter, og at man snarest skal foretage en opgørelse af
indkomsten for 2005 samt evt. foretage supplerende indbetaling af restskat
inden
15. marts for 2005.
SKATs indstilling og begrundelse
SKAT indstiller,
at spørgsmålet besvares nej.
Ifølge
retserhvervelsesprincippet skal erhvervsindtægter som hovedregel medtages ved
indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til en bestemt ydelse.
Tidspunktet for
hvornår der er erhvervet endelig ret til støtte efter
enkeltbetalingsordningen
må afgøres ud fra forvaltningsretlige principper, da ydelse af støtte
forudsætter, at der træffes en forvaltningsretlig afgørelse herom af
Direktoratet
for FødevareErhverv.
En
forvaltningsretlig afgørelse skal være bekendtgjort, inden den kan få
retsvirkning. Det betyder, at den skal være meddelt til adressaten, af den
myndighed som har beføjelse til at foretage en sådan meddelelse. Afgørelsen
må
gerne indeholde betingelser, men betingelserne må ikke være af en sådan art,
at
man kan sige, at retserhvervelsen er udskudt.
Da spørger ikke
har modtaget en sådan meddelelse om afgørelse inden 31. december 2005, skal
der
ske beskatning af støtten i 2006.
SKAT har herved
lagt vægt på repræsentantens oplysninger om, at spørger den 17. januar 2006
har
modtaget støtten på 441.096,73 kr. Udbetalingen af støtten må anses for
meddelelse om afgørelsen herom fra Direktoratet for FødevareErhverv. Således
har spørger først ved udbetalingen af støtten erhvervet endelig ret til
støtten,
og beskatningstidspunktet er indtrådt på samme tidspunkt.
SKAT skal
endelig henvise til praksis vedrørende øvrige støtteordninger i
Ligningsvejledningen 2006-2 afsnit
E.E.4.11
.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet er
enigt i SKATs indstilling, for så vidt angår at der erhverves endelig ret til
støtte efter enkeltbetalingsordningen på det tidspunkt, hvor afgørelsen herom
meddeles til ansøgeren.
Skatterådet er
imidlertid af den opfattelse, at modtagere af støtte efter
enkeltbetalingsordningen, der først har fået meddelelse om afgørelsen efter
31.
december 2005, efter anmodning bør kunne vælge at blive beskattet af støtten
i
ansøgningsåret (2005).
Skatterådet har
herved lagt afgørende vægt på, at
der er tale om en
afgørelse fra en offentlig myndighed, der er forsinket af
administrative årsager,
der er tale om en
periodiske ydelse, dvs. en ydelse, der udbetales år for år
og
ydelsen klart vedrører et
bestemt kalenderår.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Hybrid kernekapital - kapitalinstrument anset for anlægskapital Retsinformation · 10. september 2021
- Spekulationstab ej personlig indkomst Retsinformation · 15. december 2022
- Aktieløn - køberetter - valutakurstab Retsinformation · 27. september 2019
- Bindende svar - Landbrug, delvis overdragelse til selskab Retsinformation · 22. august 2015
- Gevinst ved afståelse af bitcoins Retsinformation · 21. juni 2018
- Gevinst og tab ved handel med bitcoins og ether Retsinformation · 20. april 2018
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Landbrugsejendom udbetalinger fra EU - enkeltbetalingsordning Retsinformation · 4. april 2007
- Diverse indtægter og omkostninger i forbindelse med drift og familieoverdragelse af et gods Landsskatteretten · 24. september 2010
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat N. Wahl fremsat den 26. februar 2015. — Johannes Demmer mod Fødevareministeriets Klagecenter. EU-domme · 26. februar 2015
- Betalingsrettigheder – bortforpagtning – vederlagsfri levering fra forpagter Retsinformation · 11. juli 2008
- Betalingsrettigheder – forpagtning – vederlagsfri levering til bortforpagter Retsinformation · 14. august 2008
- 2011 11-2 Identifikationskravet i miljøoplysningsloven Retsinformation · 25. maj 2011