Landsskatteretskendelse vedr. Landbrugsejendom udbetalinger fra EU - enkeltbetalingsordning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Landbrugsejendom – udbetalinger
fra EU - enkeltbetalingsordning
Sagen vedrører bindende svar om hvorvidt
landbrugsejendommen matr. nr. 3 m.fl. B kan anses som erhvervsmæssigt drevet,
herunder hvorvidt udbetalinger fra EU-enkeltbetalingsordning samt amtsligt
tilskud skal henregnes til landbrugsvirksomhedens økonomiske resultat.
Skattecenter C har besvaret
spørgsmålet med ”Nej”.
Landsskatterettens afgørelse
Udbetalinger fra
EU-enkeltbetalingsordning skal henregnes til landbrugets ordinære
driftsresultat, og dermed indgå i bedømmelsen af hvorvidt der foreligger en
erhvervsmæssig drift.
Spørgsmålet kan besvares med
”Ja”.
Landbruget kan anses som
erhvervsmæssigt drevet under de givne forudsætninger, og hvor tilskuddene
medregnes i landbrugets ordinære driftsresultat.
Sagens oplysninger
Klageren erhvervede i 1994
landbrugsejendommen beliggende B 17. Ejendommen er på ca. 46 ha, hvoraf ca.
29
ha er græs, mens ca. 17 ha er hede.
Klageren er ikke egentlig
landmandsuddannet, men er født og opvokset på et landbrug og har arbejdet
fuldtid
som landbrugsmedhjælper i 5 år. I forbindelse med erhvervelsen af ejendommen
har
klageren derfor fået
dispensation fra 30 Ha-grænsen, i dispensationen blev der ifølge klageren
Læs alt
lagt
vægt på en skriftlig udtagelse fra landmanden, som klageren arbejdede for i 5
år.
Ejendommens bygninger blev
revet ned i 1995 og derefter blev der opført en bolig på 175 m² og en
landbrugshal på 195 m².
Landbrugshallen har hidtil
været anvendt til tre formål: værksted og lagerplads i forbindelse med
fiskeri,
garage for traktor og andre landbrugsmaskiner og i begrænset omfang som
garage
for den private bil.
Klagerens hovederhverv er
rejefiskeri med kutteren D.
Klageren har planlagt at
ophøre med fiskeri i januar 2006, hvorefter kutteren afhændes. Efter ophør
med
fiskeriet vil landbrugsdriften fortsætte. Der planlægges ikke etablering af
anden virksomhed.
Ca. 120 m² af hallen skal
fortsat bruges i forbindelse med landbruget, mens resten ca. 75 m² skal
bruges
privat.
Jordtilliggendet har hidtil
dels været bortforpagtet, dels udlagt som græs til videresalg og dels
henligget
som uopdyrkede arealer.
Indtægter og udgifter
vedrørende hallen og landbrugsarealet har hidtil været beskattet som en del
af
den samlede erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen.
Efter ophør med fiskeri forventes
der følgende indtægter i landbrugsvirksomheden:
EU-tilskud
25.890 kr.
Tilskud fra amtet
13.098 kr.
Salg af græs og hø, samt
lejeindtægt
7.500 kr.
I alt
46.488 kr.
Udgifterne forvendtes at
bevare det hidtidige niveau på ca. 25.000 kr.
Skattecentrets afgørelse
Spørgsmålet er besvaret med
”Nej” og dermed kan landbrugsejendommen ikke anses som
erhvervsmæssigt drevet.
Skattecentret finder:
”Driften af din
landbrugsejendom er efter vores opfattelse sekundær i forhold til din
erhvervsmæssige aktivitet med fiskeri. Desuden er det vores opfattelse, at
boligmomentet spiller en stor rolle i forhold til det at drive landbrug på
ejendommen. Jordens bonitet og ejendommens beliggenhed på E gør en rentabel
traditionel landbrugsdrift vanskelig.
Ud fra de foreliggende
oplysninger er tilskud den overvejende indtægtskilde i landbruget, og uden
disse tilskud ville ejendommens drift være underskudsgivende. Der er efter
vores opfattelse ikke udsigt til, at en satsning på egen dyrkning af
arealerne
eller etableringen af animalsk produktion vil være rentabel.
Det at oppebære tilskud er
efter vores opfattelse ikke erhvervsmæssig virksomhed. Tilskuddet falder
efter
de nye støtteordninger i form af udnyttelse af betalingsrettigheder begrundet
i
det at eje landbrugsjord, herunder udtagne arealer og permanente
græsningsarealer. Desuden iflg. det oplyste i form af tilskud fra Amtet. Der
anses ikke at være nogen risikobetonet udøvelse af virksomhed forbundet
hermed.
Det er med baggrund heri
vores opfattelse, at landbrugsdriften fra din ejendom ikke har karakter af
erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.”
I forbindelse med sagens
behandling ved Landsskatteretten har skattecentret udtalt:
”Der er ikke på samme måde
som tidligere længere nogen som helst risiko forbundet med at oppebære
tilskuddene, og disse har ikke karakter af indkomst ved erhvervsmæssig
virksomhed. Tilskuddene udbetales, når enkeltbetalingsrettighederne er
tildelt,
uanset driften på ejendommen.
Om den øvrige virksomhed,
hvori disse tilskud indgår, efter sin karakter må siges at være
erhvervsmæssig
i skattehenseende, må efter Skattecenter C’s opfattelse afgøres ud fra
gældende
praksis på landbrugsområdet, herunder HD af 15/4 1994 (TfS 1994.364).
Det er Skattecenter C’s
opfattelse, at uanset driften på omhandlende landbrugsejendom på E må
karakteriseres som sædvanlig og forsvarlig ud fra en teknisk-landbrugsfaglig
bedømmelse, så vil driften (uden tilskud) ud fra de foreliggende oplysninger
aldrig kunne give et driftsresultat efter afskrivninger i nærheden af 0
kr.”
Der er henvis til
Ligningsvejledningens afsnit E.A.1.2.1 og Højesteretsdom af 15. april 1994
(TfS
1994.364).
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant
fremlægger påstand om, at det stillede spørgsmål skal besvares med
”Ja”,
således ejendommen kan anses som erhvervsmæssigt drevet. Herunder især
hvorvidt
udbetalingerne fra EU-enkeltbetalingsordningen og amtslige tilskud skal
henregnes til landbrugsvirksomhedens ordinære driftsresultat.
Til støtte for påstanden har
repræsentanten bl.a. gjort gældende at driften kan anses for at være
tilrettelagt
landbrugsfagligt forsvarlig, samt at driften af arealerne og hallen forventes
at være overskudsgivende, med indtægter på ca. 46.500 kr. samt udgifter på
ca.
25.000. Endvidere er det oplyst at afskrivningsgrundlaget på bygningerne er
på
358.946 kr., hvilket giver driftsmæssige afskrivninger på 7.179 kr.
Til støtte for påstanden om
at de forskellige udbetalinger skal medregnes i det ordinære driftsresultat
har
repræsentanten bl.a. fremført følgende:
”1. Tidligere gældende hektarstøtteordning m.v.
Den tidligere gældende
hektarstøtteordning ophørt pr. 1. januar 2005 som følge af EU’s
landbrugsreform.
Landmænd kan i stedet søge tilskud efter den nye enkeltbetalingsordning.
Formålet med hektarstøtten
var at give direkte arealbetaling til den enkelte landmand. Hektarstøtten var
et led i EU’s landbrugspolitik. Støtten skulle dels kompensere for
prisnedsættelserne, som reformen af EU’s fælles landbrugspolitik i 1992
medførte, dels begrænse den samlede landbrugsproduktion.
Hektarstøtten blev givet til
ejere og forpagtere af landbrugsbedrifter, der kunne søge hektarstøtte.
Ansøgeren skulle på ansøgningstidspunktet råde over de arealer, der blev søgt
hektarstøtte til.
Skattemæssig behandling af hektarstøtte m.v.
Skattemæssigt har
hektarstøtten – og lignende støtteordninger – altid været medregnet
som en erhvervsmæssig
indtægt tilknyttet virksomheden. Der kan i den forbindelse henvises til en
lang
række kendelser fra Landsskatteretten, jf. blandt andet vedlagte SKATM.
2005-26-16 og SKATM 2005-26-17, der begge vedrører spørgsmålet om ejendomme
er
drevet erhvervsmæssigt.
I vedlagte SKATM 2005-26-16
drejede klagesagen sig om en mindre landbrugsejendom med planteavl og et
mindre
svinehold. I sagen indgik hektarstøtte med et beløb på mellem kr. 12.500 og
kr.
17.800 i virksomhedens resultat for årende 1996 – 2000. I vedlagte
SKAMT.
2005-26-17 drejede klagesagen sig om en mindre landbrugsejendom med
planteavl.
I sagen indgik hektarstøtte med et beløb på mellem kr. 13.500 og kr. 24.500 i
virksomhedens resultat for årene 2002 – 2003. Hektarstøtten indgik
således i
det økonomiske bedømmelsesgrundlag, der lå til grund for såvel syns- og
skønsmandens besvarelse som Landsskatterettens kendelser.
2. Enkeltbetalingsordningen
Den nye støtteordning,
enkeltbetalingsordningen, erstatter hektarstøtteordningen og markfrøordningen
samt en række husdyrpræmieordninger m.v.
Støtten efter
enkeltbetalingsordningen forudsætter blandt andet, at ansøgeren har fået
tildelt (eller har erhvervet) betalingsrettigheder. En betalingsrettighed er
en
rettighed til at modtage støtte efter ordningen. Betalingsrettigheden giver
ret
til årligt at modtage et beløb fra EU pr. hektar landbrugsjord uden, at
støtten
er koblet til en bestemt produktion. Betalingsrettigheder er individuelt
omsættelige
ligesom f. eks. en mælkekvote eller en sildekvote.
Det er endvidere en
forudsætning for at opnå udbetaling fra betalingsrettigheder, at man driver
landbrugsjord eller har landbrugsproduktion.
Man skal desuden være
landbruger for at kunne erhverve rettigheder, og dermed have mulighed for at
opnå udbetalinger.
Skattemæssig behandling af støtteudbetaling vedr.
betalingsrettigheder
Af bemærkningerne til
lovforslag L 28 om betalingsrettigheder m.v. kan der udledes, at det er
virksomheden,
der opnår et overskud ved at anvende en betalingsrettighed erhvervsmæssigt,
jf.
lovforslag L 28 af 7. oktober 2004 (forslag til Lov om ændring af
afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (kvoter og
betalingsrettigheder)).
Af lovforslaget fremgår
blandt andet:
”Det overskud, som en
virksomhed opnår ved at anvende en kvote eller en betalingsrettighed
erhvervsmæssigt,
skal imidlertid fortsat beskattes efter de almindelige regler herom.”,
jf. L
28, almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2. Lovforslagets
hovedelementer, 5. afsnit.
og
”Hvis der ikke lovgives
særskilt om den skattemæssige behandling af betalingsrettigheder, vil de
efter
alt at dømme blive behandlet efter gældende regler og praksis for visse
præmierettigheder, nærmere bestemt de såkaldte præmierettigheder til levende
ammekøer, kvier og moderfår. Det støttebeløb, som producenten modtager, er
skattepligtig efter statsskattelovens § 4.”, jf. L 28, almindelige
bemærkninger
til lovforslaget, punkt 4. De gældende regler om beskatning af
betalingsrettigheder,
4. afsnit.
og
”Beskatningen af
virksomhedsoverskud, som dannes ved at anvende en
betalingsrettighed/mælkekvote
erhvervsmæssigt i virksomheden: Dette følger af de gældende, almindelige
regler.
”, jf. L 28, almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 7.7.
Beskatning
af virksomhedsoverskud, som dannes ved at anvende en
betalingsrettighed/mælkekvote erhvervsmæssigt i virksomheden.
Opsummering
I lovforslaget nævnes der
gentagende gange, at støtteudbetalingen efter enkeltbetalingsordningen skal
beskattes efter de gældende, almindelige regler. Der nævnes endvidere, at
”det
overskud, som en virksomhed opnår ved at anvende en betalingsrettighed
erhvervsmæssigt, beskattes efter de almindelige regler herom.” Ud fra
dette kan
der udledes, at det er virksomheden, der opnår et overskud ved at anvende
betalingsretten erhvervsmæssigt, hvilket derfor må betyde, at det er
virksomheden
og ikke personen, der opnår støtten.
Støtteudbetalingen efter enkeltbetalingsordningen
skal derfor efter vor opfattelse behandles på samme måde som hektarstøtten og
andre lignende støtteordninger, der ifølge praksis altid har været medregnet
som en erhvervsmæssig indtægt tilknyttet virksomheden.
Lovforslaget indeholder netop
ingen tilkendegivelser om, at støtten fra enkeltbetalingsordningen skal
behandles anderledes end støtten fra de ordninger, som
enkeltbetalingsordningen
træder i stedet for.”
Der henvises endvidere til
Landsskatteretskendelse af 15. april 2005 (2-7-1889-0530) angående
miljøtilskud, i kendelsen lyder det:
”For så vidt angår
miljøtilskuddet, som klageren modtager i henhold til lov om jordbrugets
strukturudvikling,
bemærkes, at dette skal medregnes ved bedømmelse af om der foreligger et
rimeligt driftsresultat.”
Repræsentanten anfører ved
forhandlingen endvidere, at hvis udbetalingerne fra EU-betalingsrettighederne
ikke henregnes som en del af landbrugsvirksomhedens indkomst, vil det give
problemer for hele landbruget. En del heltidsbrugene vil herefter også give
underskud. En anden konsekvens vil være, at hvis udbetalingerne var
personlige
ville de ikke kunne opspares i virksomhedsordningen.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Landsskatteretten bemærker,
at enkeltbetalingsordningen er en del af EU’s landbrugsreform, der
trådte i
kraft 1. januar 2005. Enkeltbetalingsordningen erstatter hektarstøtten,
markfrøstøtten og en række dyrepræmier.
Med enkeltbetalingsordningen
er landbrugsstøtten delvist uafhængig af hvad den enkelte landbruger
producerer.
Det er dog et krav, at landbrugeren har betalingsrettigheder og er aktiv
landbruger samt har råderet over et støtteberettiget areal i mindst 10
måneder.
Endvidere skal arealet holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand, og bl.a.
skal miljøkrav og dyrevelfærd ifølge reglerne om krydsoverensstemmelse være
overholdt.
Udbetalingerne fra
enkeltbetalingsordningen er dermed begrundet i den landbrugsmæssige drift,
selvom landbrugsstøtten er blevet delvis uafhængig af, hvad den enkelte
landbruger producerer. Dermed er tilskuddene betinget af landbrugsdrift,
hvorfor Retten finder, at indtægterne herfra skal henregnes til landbrugets
ordinære driftsresultat og indgå i bedømmelsen af, om der foreligger
erhvervsmæssig
drift.
Retten
bemærker endvidere, at da landbruget anses for drevet
teknisk-landbrugsfagligt
forsvarligt ud fra forholdene på E, må driften anses som erhvervsmæssig, når
indtægterne fra tilskudsordningerne medregnes. Spørgsmålet kan dermed
besvares
med ”Ja”. Svaret er dog kun bindende, såfremt de givne
forudsætninger bliver
opfyldt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen om, hvorvidt Danmark har beskatningsretten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien Domsdatabasen
- Landsrettens dom om lempelse af beskatning af vederlag efter ligningsloven eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomst med Kina, stadfæstes Domsdatabasen · 11. maj 2023
- Sagen drejer sig om, hvorvidt betingelserne for at henvise en sag om Skattestyrelsens forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst til behandling ved landsretten som første instans er opfyldt Domsdatabasen · 14. februar 2023
- Sag om, hvorvidt et tab fra handel med kryptovaluta, som er anskaffet i spekulationsøjemed, kan fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, eller om tabet alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Domsdatabasen · 29. oktober 2024
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt ridecenter er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015, og om sagsøgte som følge heraf er berettiget til dels at fradrage virksomhedens underskud i sin skattepligtige indkomst, dels at anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskatteloven i de omhandlede indkomstår Domsdatabasen · 4. februar 2025
- Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der ikke kan ske rådighedsbeskatning, samtidig med at der foretages beskatning af driftsunderskud som maskeret udlodning i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt drevet virksomhed Domsdatabasen · 17. maj 2024
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt ridecenter ved sagsøgte er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015, og om sagsøgte som følge heraf er berettiget til dels at fradrage virksomhedens underskud i sin skattepligtige indkomst, dels at anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskatteloven i de omhandlede indkomstår Domsdatabasen · 1. september 2023
- Landsskatterettens kendelse vedr. landbrug udlejning af hestebokse tidligere landsskatteretskendelse forventningsprincip Retsinformation · 13. september 2006
- Overdragelse - byggegrund - momsfritagelse Retsinformation · 10. september 2021
- Landbrug der er ikke anset for erhvervsmæssigt drevet Landsskatteretten · 8. april 2010
- Ejendomsavance – genanbringelse – landbrug - parcelhusreglen Retsinformation · 10. juli 2009
- Indbetaling til ophørspension efter pensionsbeskatningslovens § 15 A - kapitalafkastordning - virksomheden bestod ikke i væsentligt omfang i finansiel virksomhed Retsinformation · 27. marts 2003