Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Landbrugsejendom udbetalinger fra EU - enkeltbetalingsordning

KEN nr 10256 af 03/11/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet4. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Landbrugsejendom – udbetalinger

fra EU - enkeltbetalingsordning

Sagen vedrører bindende svar om hvorvidt

landbrugsejendommen matr. nr. 3 m.fl. B kan anses som erhvervsmæssigt drevet,

herunder hvorvidt udbetalinger fra EU-enkeltbetalingsordning samt amtsligt

tilskud skal henregnes til landbrugsvirksomhedens økonomiske resultat.

Skattecenter C har besvaret

spørgsmålet med ”Nej”.

Landsskatterettens afgørelse

Udbetalinger fra

EU-enkeltbetalingsordning skal henregnes til landbrugets ordinære

driftsresultat, og dermed indgå i bedømmelsen af hvorvidt der foreligger en

erhvervsmæssig drift.

Spørgsmålet kan besvares med

”Ja”.

Landbruget kan anses som

erhvervsmæssigt drevet under de givne forudsætninger, og hvor tilskuddene

medregnes i landbrugets ordinære driftsresultat.

Sagens oplysninger

Klageren erhvervede i 1994

landbrugsejendommen beliggende B 17. Ejendommen er på ca. 46 ha, hvoraf ca.

29

ha er græs, mens ca. 17 ha er hede.

Klageren er ikke egentlig

landmandsuddannet, men er født og opvokset på et landbrug og har arbejdet

fuldtid

som landbrugsmedhjælper i 5 år. I forbindelse med erhvervelsen af ejendommen

har

klageren derfor fået

dispensation fra 30 Ha-grænsen, i dispensationen blev der ifølge klageren

Læs alt

lagt

vægt på en skriftlig udtagelse fra landmanden, som klageren arbejdede for i 5

år.

Ejendommens bygninger blev

revet ned i 1995 og derefter blev der opført en bolig på 175 m² og en

landbrugshal på 195 m².

Landbrugshallen har hidtil

været anvendt til tre formål: værksted og lagerplads i forbindelse med

fiskeri,

garage for traktor og andre landbrugsmaskiner og i begrænset omfang som

garage

for den private bil.

Klagerens hovederhverv er

rejefiskeri med kutteren D.

Klageren har planlagt at

ophøre med fiskeri i januar 2006, hvorefter kutteren afhændes. Efter ophør

med

fiskeriet vil landbrugsdriften fortsætte. Der planlægges ikke etablering af

anden virksomhed.

Ca. 120 m² af hallen skal

fortsat bruges i forbindelse med landbruget, mens resten ca. 75 m² skal

bruges

privat.

Jordtilliggendet har hidtil

dels været bortforpagtet, dels udlagt som græs til videresalg og dels

henligget

som uopdyrkede arealer.

Indtægter og udgifter

vedrørende hallen og landbrugsarealet har hidtil været beskattet som en del

af

den samlede erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen.

Efter ophør med fiskeri forventes

der følgende indtægter i landbrugsvirksomheden:

EU-tilskud

25.890 kr.

Tilskud fra amtet

13.098 kr.

Salg af græs og hø, samt

lejeindtægt

7.500 kr.

I alt

46.488 kr.

Udgifterne forvendtes at

bevare det hidtidige niveau på ca. 25.000 kr.

Skattecentrets afgørelse

Spørgsmålet er besvaret med

”Nej” og dermed kan landbrugsejendommen ikke anses som

erhvervsmæssigt drevet.

Skattecentret finder:

”Driften af din

landbrugsejendom er efter vores opfattelse sekundær i forhold til din

erhvervsmæssige aktivitet med fiskeri. Desuden er det vores opfattelse, at

boligmomentet spiller en stor rolle i forhold til det at drive landbrug på

ejendommen. Jordens bonitet og ejendommens beliggenhed på E gør en rentabel

traditionel landbrugsdrift vanskelig.

Ud fra de foreliggende

oplysninger er tilskud den overvejende indtægtskilde i landbruget, og uden

disse tilskud ville ejendommens drift være underskudsgivende. Der er efter

vores opfattelse ikke udsigt til, at en satsning på egen dyrkning af

arealerne

eller etableringen af animalsk produktion vil være rentabel.

Det at oppebære tilskud er

efter vores opfattelse ikke erhvervsmæssig virksomhed. Tilskuddet falder

efter

de nye støtteordninger i form af udnyttelse af betalingsrettigheder begrundet

i

det at eje landbrugsjord, herunder udtagne arealer og permanente

græsningsarealer. Desuden iflg. det oplyste i form af tilskud fra Amtet. Der

anses ikke at være nogen risikobetonet udøvelse af virksomhed forbundet

hermed.

Det er med baggrund heri

vores opfattelse, at landbrugsdriften fra din ejendom ikke har karakter af

erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.”

I forbindelse med sagens

behandling ved Landsskatteretten har skattecentret udtalt:

”Der er ikke på samme måde

som tidligere længere nogen som helst risiko forbundet med at oppebære

tilskuddene, og disse har ikke karakter af indkomst ved erhvervsmæssig

virksomhed. Tilskuddene udbetales, når enkeltbetalingsrettighederne er

tildelt,

uanset driften på ejendommen.

Om den øvrige virksomhed,

hvori disse tilskud indgår, efter sin karakter må siges at være

erhvervsmæssig

i skattehenseende, må efter Skattecenter C’s opfattelse afgøres ud fra

gældende

praksis på landbrugsområdet, herunder HD af 15/4 1994 (TfS 1994.364).

Det er Skattecenter C’s

opfattelse, at uanset driften på omhandlende landbrugsejendom på E må

karakteriseres som sædvanlig og forsvarlig ud fra en teknisk-landbrugsfaglig

bedømmelse, så vil driften (uden tilskud) ud fra de foreliggende oplysninger

aldrig kunne give et driftsresultat efter afskrivninger i nærheden af 0

kr.”

Der er henvis til

Ligningsvejledningens afsnit E.A.1.2.1 og Højesteretsdom af 15. april 1994

(TfS

1994.364).

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant

fremlægger påstand om, at det stillede spørgsmål skal besvares med

”Ja”,

således ejendommen kan anses som erhvervsmæssigt drevet. Herunder især

hvorvidt

udbetalingerne fra EU-enkeltbetalingsordningen og amtslige tilskud skal

henregnes til landbrugsvirksomhedens ordinære driftsresultat.

Til støtte for påstanden har

repræsentanten bl.a. gjort gældende at driften kan anses for at være

tilrettelagt

landbrugsfagligt forsvarlig, samt at driften af arealerne og hallen forventes

at være overskudsgivende, med indtægter på ca. 46.500 kr. samt udgifter på

ca.

25.000. Endvidere er det oplyst at afskrivningsgrundlaget på bygningerne er

på

358.946 kr., hvilket giver driftsmæssige afskrivninger på 7.179 kr.

Til støtte for påstanden om

at de forskellige udbetalinger skal medregnes i det ordinære driftsresultat

har

repræsentanten bl.a. fremført følgende:

”1. Tidligere gældende hektarstøtteordning m.v.

Den tidligere gældende

hektarstøtteordning ophørt pr. 1. januar 2005 som følge af EU’s

landbrugsreform.

Landmænd kan i stedet søge tilskud efter den nye enkeltbetalingsordning.

Formålet med hektarstøtten

var at give direkte arealbetaling til den enkelte landmand. Hektarstøtten var

et led i EU’s landbrugspolitik. Støtten skulle dels kompensere for

prisnedsættelserne, som reformen af EU’s fælles landbrugspolitik i 1992

medførte, dels begrænse den samlede landbrugsproduktion.

Hektarstøtten blev givet til

ejere og forpagtere af landbrugsbedrifter, der kunne søge hektarstøtte.

Ansøgeren skulle på ansøgningstidspunktet råde over de arealer, der blev søgt

hektarstøtte til.

Skattemæssig behandling af hektarstøtte m.v.

Skattemæssigt har

hektarstøtten – og lignende støtteordninger – altid været medregnet

som en erhvervsmæssig

indtægt tilknyttet virksomheden. Der kan i den forbindelse henvises til en

lang

række kendelser fra Landsskatteretten, jf. blandt andet vedlagte SKATM.

2005-26-16 og SKATM 2005-26-17, der begge vedrører spørgsmålet om ejendomme

er

drevet erhvervsmæssigt.

I vedlagte SKATM 2005-26-16

drejede klagesagen sig om en mindre landbrugsejendom med planteavl og et

mindre

svinehold. I sagen indgik hektarstøtte med et beløb på mellem kr. 12.500 og

kr.

17.800 i virksomhedens resultat for årende 1996 – 2000. I vedlagte

SKAMT.

2005-26-17 drejede klagesagen sig om en mindre landbrugsejendom med

planteavl.

I sagen indgik hektarstøtte med et beløb på mellem kr. 13.500 og kr. 24.500 i

virksomhedens resultat for årene 2002 – 2003. Hektarstøtten indgik

således i

det økonomiske bedømmelsesgrundlag, der lå til grund for såvel syns- og

skønsmandens besvarelse som Landsskatterettens kendelser.

2. Enkeltbetalingsordningen

Den nye støtteordning,

enkeltbetalingsordningen, erstatter hektarstøtteordningen og markfrøordningen

samt en række husdyrpræmieordninger m.v.

Støtten efter

enkeltbetalingsordningen forudsætter blandt andet, at ansøgeren har fået

tildelt (eller har erhvervet) betalingsrettigheder. En betalingsrettighed er

en

rettighed til at modtage støtte efter ordningen. Betalingsrettigheden giver

ret

til årligt at modtage et beløb fra EU pr. hektar landbrugsjord uden, at

støtten

er koblet til en bestemt produktion. Betalingsrettigheder er individuelt

omsættelige

ligesom f. eks. en mælkekvote eller en sildekvote.

Det er endvidere en

forudsætning for at opnå udbetaling fra betalingsrettigheder, at man driver

landbrugsjord eller har landbrugsproduktion.

Man skal desuden være

landbruger for at kunne erhverve rettigheder, og dermed have mulighed for at

opnå udbetalinger.

Skattemæssig behandling af støtteudbetaling vedr.

betalingsrettigheder

Af bemærkningerne til

lovforslag L 28 om betalingsrettigheder m.v. kan der udledes, at det er

virksomheden,

der opnår et overskud ved at anvende en betalingsrettighed erhvervsmæssigt,

jf.

lovforslag L 28 af 7. oktober 2004 (forslag til Lov om ændring af

afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (kvoter og

betalingsrettigheder)).

Af lovforslaget fremgår

blandt andet:

”Det overskud, som en

virksomhed opnår ved at anvende en kvote eller en betalingsrettighed

erhvervsmæssigt,

skal imidlertid fortsat beskattes efter de almindelige regler herom.”,

jf. L

28, almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2. Lovforslagets

hovedelementer, 5. afsnit.

og

”Hvis der ikke lovgives

særskilt om den skattemæssige behandling af betalingsrettigheder, vil de

efter

alt at dømme blive behandlet efter gældende regler og praksis for visse

præmierettigheder, nærmere bestemt de såkaldte præmierettigheder til levende

ammekøer, kvier og moderfår. Det støttebeløb, som producenten modtager, er

skattepligtig efter statsskattelovens § 4.”, jf. L 28, almindelige

bemærkninger

til lovforslaget, punkt 4. De gældende regler om beskatning af

betalingsrettigheder,

4. afsnit.

og

”Beskatningen af

virksomhedsoverskud, som dannes ved at anvende en

betalingsrettighed/mælkekvote

erhvervsmæssigt i virksomheden: Dette følger af de gældende, almindelige

regler.

”, jf. L 28, almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 7.7.

Beskatning

af virksomhedsoverskud, som dannes ved at anvende en

betalingsrettighed/mælkekvote erhvervsmæssigt i virksomheden.

Opsummering

I lovforslaget nævnes der

gentagende gange, at støtteudbetalingen efter enkeltbetalingsordningen skal

beskattes efter de gældende, almindelige regler. Der nævnes endvidere, at

”det

overskud, som en virksomhed opnår ved at anvende en betalingsrettighed

erhvervsmæssigt, beskattes efter de almindelige regler herom.” Ud fra

dette kan

der udledes, at det er virksomheden, der opnår et overskud ved at anvende

betalingsretten erhvervsmæssigt, hvilket derfor må betyde, at det er

virksomheden

og ikke personen, der opnår støtten.

Støtteudbetalingen efter enkeltbetalingsordningen

skal derfor efter vor opfattelse behandles på samme måde som hektarstøtten og

andre lignende støtteordninger, der ifølge praksis altid har været medregnet

som en erhvervsmæssig indtægt tilknyttet virksomheden.

Lovforslaget indeholder netop

ingen tilkendegivelser om, at støtten fra enkeltbetalingsordningen skal

behandles anderledes end støtten fra de ordninger, som

enkeltbetalingsordningen

træder i stedet for.”

Der henvises endvidere til

Landsskatteretskendelse af 15. april 2005 (2-7-1889-0530) angående

miljøtilskud, i kendelsen lyder det:

”For så vidt angår

miljøtilskuddet, som klageren modtager i henhold til lov om jordbrugets

strukturudvikling,

bemærkes, at dette skal medregnes ved bedømmelse af om der foreligger et

rimeligt driftsresultat.”

Repræsentanten anfører ved

forhandlingen endvidere, at hvis udbetalingerne fra EU-betalingsrettighederne

ikke henregnes som en del af landbrugsvirksomhedens indkomst, vil det give

problemer for hele landbruget. En del heltidsbrugene vil herefter også give

underskud. En anden konsekvens vil være, at hvis udbetalingerne var

personlige

ville de ikke kunne opspares i virksomhedsordningen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærker,

at enkeltbetalingsordningen er en del af EU’s landbrugsreform, der

trådte i

kraft 1. januar 2005. Enkeltbetalingsordningen erstatter hektarstøtten,

markfrøstøtten og en række dyrepræmier.

Med enkeltbetalingsordningen

er landbrugsstøtten delvist uafhængig af hvad den enkelte landbruger

producerer.

Det er dog et krav, at landbrugeren har betalingsrettigheder og er aktiv

landbruger samt har råderet over et støtteberettiget areal i mindst 10

måneder.

Endvidere skal arealet holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand, og bl.a.

skal miljøkrav og dyrevelfærd ifølge reglerne om krydsoverensstemmelse være

overholdt.

Udbetalingerne fra

enkeltbetalingsordningen er dermed begrundet i den landbrugsmæssige drift,

selvom landbrugsstøtten er blevet delvis uafhængig af, hvad den enkelte

landbruger producerer. Dermed er tilskuddene betinget af landbrugsdrift,

hvorfor Retten finder, at indtægterne herfra skal henregnes til landbrugets

ordinære driftsresultat og indgå i bedømmelsen af, om der foreligger

erhvervsmæssig

drift.

Retten

bemærker endvidere, at da landbruget anses for drevet

teknisk-landbrugsfagligt

forsvarligt ud fra forholdene på E, må driften anses som erhvervsmæssig, når

indtægterne fra tilskudsordningerne medregnes. Spørgsmålet kan dermed

besvares

med ”Ja”. Svaret er dog kun bindende, såfremt de givne

forudsætninger bliver

opfyldt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter