Spring til indhold

Retsinformation

Betingelser for skattefritagelse efter parcelhusreglen ikke opfyldt ændring af kendelse fra skatteankenævn

AFG nr 11093 af 24/01/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Betingelser for skattefritagelse efter

parcelhusreglen ikke opfyldt –ændring af kendelse fra skatteankenævn

Skatterådet

tiltrådte told- og skatteforvaltningens indstilling om, at en

skatteansættelse,

som et skatteankenævn havde foretaget, blev forhøjet, jf. § 2, stk. 3, i

skatteforvaltningsloven.

Skatteankenævnets

kendelse

Skatteankenævnet

har ved kendelse af 25. maj 2005 givet skatteyder medhold i, at fortjeneste

ved

afståelse af hans andel af ejendom X er omfattet af

skattefritagelsesbestemmelsen i § 8 i ejendomsavancebeskatningsloven.

Skatteankenævnet

har som følge heraf nedsat skatteansættelsen for indkomståret 2002 med et

beløb svarende til den af skatteadministrationen foretagne forhøjelse

af

skatteansættelsen.

Told- og

skatteforvaltningens indstilling

Det er told- og

skatteforvaltningens vurdering, at skatteyders fortjeneste ved afståelse af

sin

andel af ejendommen ikke er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i § 8,

stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven, idet forvaltningen ikke finder det

godtgjort,

at skatteyder i sin ejertid har haft bolig i ejendom X i

ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Som følge heraf

Læs alt

indstiller told- og skatteforvaltningen, at skatteansættelsen forhøjes for

2002

med fortjenesten ved afståelsen, jf. §§ 4 og 5 i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Sagens

omstændigheder

Skatteyder

erhvervede 1. januar 1993 50 pct. af ejendom X, der er et enfamilieshus.

Skatteyder ejede

herefter ejendommen i sameje med sin fader. Pr. 1. januar 1994 købte

skatteyders ægtefælle sin svigerfaders andel af ejendommen.

Skatteyders

fader har beboet ejendommen som lejer indtil ultimo 2001, hvor han flyttede

på

plejehjem.

Skatteyder og

hans ægtefælle har oplyst, at de pr. 1. januar 2002 valgte at fraflytte deres

hidtidige bolig A og flytte ind i ejendom X. Da den nye bolig var delvis

møbleret, medtog de kun enkelte møbler, der blev flyttet på trailer. Den nye

bolig var beliggende i en afstand af ca.

3 km

fra den hidtidige bolig.

Ejendom A

forblev således - efter råd fra en ejendomsmægler - delvist møbleret, idet

ejendommen

så ville være lettere at sælge.

Det er oplyst,

at kommunen den 12. februar 2002 har meddelt afslag på en ansøgning om

udstykning

af grunden på ejendom X, og at HUR har givet afslag på en ansøgning herom den

7. marts 2002.

Ultimo februar

2002 flyttede skatteyder og hans ægtefælle tilbage til deres tidligere bolig

i

ejendom A, fordi ægtefællen ikke kunne falde til i den nye bolig i ejendom X.

Ejendom X blev

solgt medio maj 2002 til overtagelse pr. 1. juni 2002.

Ejendommen har

stået tom til 1. juni 2002, hvor de nye ejere er flyttet ind.

Det er oplyst,

at ægtefællerne i begge tilfælde har meddelt flytning til Folkeregistret

omkring flyttetidspunktet.

Begrundelse for

told- og skatteforvaltningens indstilling

Told- og

skatteforvaltningen finder, at fortjenesten ved afståelsen af ejendom X skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet forvaltningen

ikke finder det godtgjort eller sandsynliggjort, at betingelserne for

skattefritagelse efter § 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven er

opfyldt.

Fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, jf. § 1 i ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter § 8, stk.

1, i ejendomsavancebeskatningsloven gælder dette dog ikke fortjeneste ved

afståelse af en- og tofamilieshuse eller ejerlejligheder, hvis ejendommen har

tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den

periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt

betingelserne for at kunne afstås skattefrit.

Ud over

opfyldelse af boligkravet, skal visse krav vedrørende ejendommens grundareal

også være opfyldt, for at der kan opnås skattefritagelse.

Efter

forvaltningens opfattelse beror det på en konkret bedømmelse i det enkelte

tilfælde,

om betingelserne for skattefritagelse, herunder boligkravet, i

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er opfyldt, jf.

Ligningsvejledningen 2005-3, afsnit

E.J.1.6

.

Modsat

skatteankenævnet finder forvaltningen ikke, at skatteyder har godtgjort, at

der

i sagen er tale om beboelse på ejendom X i ejendomsavancebeskatningslovens

forstand.

Ved vurderingen

af, om en person anvender sin ejendom som bolig i

ejendomsavancebeskatningslovens

forstand, tager man udgangspunkt i en række momenter som i større eller

minder

grad indicerer, at den pågældende person gennem sin bolig har en bred

tilknytning til det pågældende sted - altså centrum for sine livsinteresser.

Man taler om en

erhvervsmæssig, økonomisk, familiemæssig og personlig tilknytning til det

pågældende

sted.

Told- og

skatteforvaltningen finder ikke, at skatteyder og hans ægtefælle har

godtgjort,

at de har opfyldt bopælskravet på ejendom X. Forvaltningen lægger især vægt

på,

at der er tale om en ganske kort periode på et par måneder, hvorefter

ægteparret flytter tilbage til deres oprindelige bolig, som ligger tæt på

ejendom X, som ikke har været sat til salg, og som har stået møbleret hele

perioden.

Der er fast

praksis i landsskatteretsafgørelser for avanceskattepligt i sådanne sager.

Told- og

skatteforvaltningen skal i øvrigt henvise til:

at på tidspunktet for

indflytningen på ejendom X var det klart for ægtefællerne, at ejendommen

skulle gennemrenoveres med udskiftning af døre og vinduer samt nye gulve

og lofter, ligesom vægge skulle nedrives, og der skulle males. På trods

heraf valgte ægtefællerne at tage ophold på denne ejendom, uanset at deres

hidtidige bolig, der var beliggende i en afstand på

3

km

fra ejendommen, fortsat var møbleret og stod til rådighed for dem.

at ejendomsmægleren efter

det oplyste har udarbejdet salgsbudget for ejendom X, dateret 31. januar

2002.

at det er oplyst, at

kommunen den 12. februar 2002 har meddelt afslag på en ansøgning om

udstykning af grunden på ejendom X, og at HUR har givet afslag på en

ansøgning herom den 7. marts 2002.

at skatteyders

dokumentation for bolig på ejendom X i form af køb af fyringsolie efter

forvaltningens

vurdering ikke kan tillægges betydning, da der er tale om en stråtækt

ejendom, som formentlig ikke kan stå uopvarmet om vinteren.

at der ikke er foretaget

flytning af telefon fra ejendom A til ejendom X.

at der ikke er foretaget

aflæsning af el, vand, varme mv. ved indflytning/udflytning.

at skatteyder ikke har

ændret sit befordringsfradrag i forbindelse med flytning til X.

at ejendom X i sin tid

blev erhvervet med henblik på at sikre en bolig til skatteyders fader.

at skatteyder, der er

vokset op på ejendom X, og hans ægtefælle, der efter erhvervelsen udlejede

ejendommen til skatteyders fader, på forhånd må have haft en formodning

om, hvorledes det ville være at bo på ejendommen.

Da told- og

skatteforvaltningen som nævnt ikke finder, at det er dokumenteret, at

skatteyder og hans ægtefælle har haft bolig på ejendom X i

ejendomsavancebeskatningslovens forstand, er fortjenesten ved afståelsen af

ejendommen ikke omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i § 8, stk. 1, i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Told- og

skatteforvaltningen indstiller derfor til Skatterådet, at skatteyders

skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 ændres, således at fortjeneste

ved afståelse af hans andel af ejendom X medregnes ved indkomstopgørelsen.

Skatteyders

bemærkninger til sagsfremstillingen

Da sagen

allerede har været behandlet ved skatteankenævnet i Kommune Y, der har givet

skatteyder fuldt medhold, henviser skatteyder til, at forelæggelse for

Skatterådet skal ske med hjemmel i § 2, stk. 3, i skatteforvaltningsloven,

hvorefter Skatterådet kan ændre en åbenbar ulovlig afgørelse.

Skatteyder

henviser i den forbindelse til et notat om Ligningsrådets/Skatterådets

kompetencer til at korrigere forkerte afgørelser, som skatteministeren har

fremsendt til Skatteudvalgets medlemmer.

Endvidere

henviser skatteyder til, at Skatterådets kompetence er væsentlig indskrænket

i

forhold til Ligningsrådets kompetence, men det er opfattelsen, at sagen

heller

ikke ville have været egnet til forelæggelse for Ligningsrådet.

Skatteyder

anfører, at der ikke er tvivl om, at den meget konkrete afgørelse fra

skatteankenævnet

ikke er en ulovlig afgørelse. Der henvises til, at SKAT heller ikke har gjort

dette gældende.

Det er herefter

skatteyders opfattelse, at der i skatteforvaltningsloven ikke er hjemmel til

at

forelægge sagen for Skatterådet, idet afgørelsen på ingen måde er en

"åbenbart ulovlig afgørelse".

Efterfølgende

har skatteyder også henvist til den aftale, der er indgået mellem told- og

skatteforvaltningens direktør og formanden for Skatterådet om sager, som

forvaltningen skal forelægge for Rådet. Det fremgår heraf, at sager af denne

karakter ikke skal forelægges rådet som led i den almindelige sagsbehandling,

jf. aftalens bilag 4, 5. pkt. (Skat, EBL § 8 generelt).

Herudover

kommenterer skatteyder de faktiske oplysninger i sagen.

Told- og

skatteforvaltningens kommentarer til skatteyders bemærkninger til

sagsfremstillingen

Efter

skatteyders opfattelse er der ikke i skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3,

hjemmel til, at Skatterådet kan ændre den indkomstansættelse, der er

foretaget

af skatteankenævnet i Kommune Y, da afgørelsen på ingen måde er en

"åbenbar ulovlig afgørelse".

Told- og

Skatteforvaltningen skal hertil bemærke, at det er opfattelsen, at den

indkomstansættelse, der er foretaget af skatteankenævnet, er åbenbar ulovlig,

idet skatteyder ikke opfylder de betingelser, der fremgår af § 8, stk. 1, i

ejendomsavancebeskatningsloven,

og som er en forudsætning for skattefritagelse.

Skatteankenævnet

har således anset fortjenesten ved afståelsen af ejendommen for skattefri,

selv

om betingelserne herfor ikke var opfyldt.

Skatteyder

henviser også til, at det af aftalen mellem told- og skattedirektøren og

formanden for Skatterådet fremgår, at sager af den pågældende karakter ikke

skal forelægges for Skatterådet.

Told- og

skatteforvaltningen skal hertil bemærke, at kun Skatterådet har kompetence

til

at ændre skatteankenævnsafgørelser, og at aftalen ikke er til hinder for, at

Skatterådet kan udøve denne kompetence. Det fremgår i øvrigt

af aftalen,

at den omtalte sagstype som udgangspunkt ikke skal forelægges for Rådet.

Forvaltningen kan desuagtet vælge at forelægge en sag for Rådet.

Forvaltningen er

af den opfattelse, at afgørelsen er i åbenbar strid med hidtidig fortolkning

af

skattefritagelsesbestemmelsen i § 8, stk. 1, i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Der er således tale om en principiel sag, som forvaltningen finder, bør

forelægges for Skatterådet.

Told- og

skatteforvaltningen har ikke yderligere kommentarer til skatteyders

bemærkninger til sagsfremstillingen.

Told- og

skatteforvaltningen indstiller derfor til Skatterådet, at skatteyders

skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 ændres, således at fortjeneste

ved afståelse af hans andel af ejendommen X medregnes ved indkomstopgørelsen.

Skatterådets

afgørelse

Skatterådet har

på sit møde den 24. januar 2006 behandlet sagen. Skatterådet er enig i told-

og

skatteforvaltningens indstilling. Skatterådet finder herefter, at

Skatteankenævnets kendelse af 25. maj 2005 er ulovlig, idet nævnet i sin

kendelse

har tilsidesat hidtidig praksis vedrørende fortolkningen af

skattefritagelsesbestemmelsen i § 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven

(parcelhusreglen).

Skatterådet skal

herved henvise til følgende sammenlignelige afgørelser fra domstolene, der er

offentliggjort

som henholdsvis TfS 1999.318Ø,

SKM2004.221.VLR

,

SKM2005.21.ØLR

og senest

SKM2006.16.ØLR

.

Fælles for disse afgørelser er, at skatteyder efter sin forklaring flytter

fra

den hidtidige bolig til en ejendom, der typisk har været udlejet, at denne

ejendom kort efter sælges, og at den pågældende herefter flytter tilbage til

sin hidtidige bolig. Under disse omstændigheder er der i domspraksis en

formodning for, at der ikke er tale om skifte af bolig, men højest om et

midlertidigt

ophold. Bevisbyrden for, at ejendommen har tjent som bolig, påhviler

skatteyder.

På den baggrund

finder Skatterådet det i den foreliggende sag ikke godtgjort, at ejendommen

har

tjent til bolig for den pågældende i ejendomsavancebeskatningslovens

forstand.

Indkomstansættelsen

for indkomståret 2002 forhøjes således, at fortjeneste ved afståelsen af

skatteyders

andel af ejendommen medregnes ved indkomstopgørelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter