Betingelser for skattefritagelse efter parcelhusreglen ikke opfyldt ændring af kendelse fra skatteankenævn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Betingelser for skattefritagelse efter
parcelhusreglen ikke opfyldt –ændring af kendelse fra skatteankenævn
Skatterådet
tiltrådte told- og skatteforvaltningens indstilling om, at en
skatteansættelse,
som et skatteankenævn havde foretaget, blev forhøjet, jf. § 2, stk. 3, i
skatteforvaltningsloven.
Skatteankenævnets
kendelse
Skatteankenævnet
har ved kendelse af 25. maj 2005 givet skatteyder medhold i, at fortjeneste
ved
afståelse af hans andel af ejendom X er omfattet af
skattefritagelsesbestemmelsen i § 8 i ejendomsavancebeskatningsloven.
Skatteankenævnet
har som følge heraf nedsat skatteansættelsen for indkomståret 2002 med et
beløb svarende til den af skatteadministrationen foretagne forhøjelse
af
skatteansættelsen.
Told- og
skatteforvaltningens indstilling
Det er told- og
skatteforvaltningens vurdering, at skatteyders fortjeneste ved afståelse af
sin
andel af ejendommen ikke er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i § 8,
stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven, idet forvaltningen ikke finder det
godtgjort,
at skatteyder i sin ejertid har haft bolig i ejendom X i
ejendomsavancebeskatningslovens forstand.
Som følge heraf
Læs alt
indstiller told- og skatteforvaltningen, at skatteansættelsen forhøjes for
2002
med fortjenesten ved afståelsen, jf. §§ 4 og 5 i
ejendomsavancebeskatningsloven.
Sagens
omstændigheder
Skatteyder
erhvervede 1. januar 1993 50 pct. af ejendom X, der er et enfamilieshus.
Skatteyder ejede
herefter ejendommen i sameje med sin fader. Pr. 1. januar 1994 købte
skatteyders ægtefælle sin svigerfaders andel af ejendommen.
Skatteyders
fader har beboet ejendommen som lejer indtil ultimo 2001, hvor han flyttede
på
plejehjem.
Skatteyder og
hans ægtefælle har oplyst, at de pr. 1. januar 2002 valgte at fraflytte deres
hidtidige bolig A og flytte ind i ejendom X. Da den nye bolig var delvis
møbleret, medtog de kun enkelte møbler, der blev flyttet på trailer. Den nye
bolig var beliggende i en afstand af ca.
3 km
fra den hidtidige bolig.
Ejendom A
forblev således - efter råd fra en ejendomsmægler - delvist møbleret, idet
ejendommen
så ville være lettere at sælge.
Det er oplyst,
at kommunen den 12. februar 2002 har meddelt afslag på en ansøgning om
udstykning
af grunden på ejendom X, og at HUR har givet afslag på en ansøgning herom den
7. marts 2002.
Ultimo februar
2002 flyttede skatteyder og hans ægtefælle tilbage til deres tidligere bolig
i
ejendom A, fordi ægtefællen ikke kunne falde til i den nye bolig i ejendom X.
Ejendom X blev
solgt medio maj 2002 til overtagelse pr. 1. juni 2002.
Ejendommen har
stået tom til 1. juni 2002, hvor de nye ejere er flyttet ind.
Det er oplyst,
at ægtefællerne i begge tilfælde har meddelt flytning til Folkeregistret
omkring flyttetidspunktet.
Begrundelse for
told- og skatteforvaltningens indstilling
Told- og
skatteforvaltningen finder, at fortjenesten ved afståelsen af ejendom X skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet forvaltningen
ikke finder det godtgjort eller sandsynliggjort, at betingelserne for
skattefritagelse efter § 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven er
opfyldt.
Fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. § 1 i ejendomsavancebeskatningsloven.
Efter § 8, stk.
1, i ejendomsavancebeskatningsloven gælder dette dog ikke fortjeneste ved
afståelse af en- og tofamilieshuse eller ejerlejligheder, hvis ejendommen har
tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den
periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt
betingelserne for at kunne afstås skattefrit.
Ud over
opfyldelse af boligkravet, skal visse krav vedrørende ejendommens grundareal
også være opfyldt, for at der kan opnås skattefritagelse.
Efter
forvaltningens opfattelse beror det på en konkret bedømmelse i det enkelte
tilfælde,
om betingelserne for skattefritagelse, herunder boligkravet, i
ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er opfyldt, jf.
Ligningsvejledningen 2005-3, afsnit
E.J.1.6
.
Modsat
skatteankenævnet finder forvaltningen ikke, at skatteyder har godtgjort, at
der
i sagen er tale om beboelse på ejendom X i ejendomsavancebeskatningslovens
forstand.
Ved vurderingen
af, om en person anvender sin ejendom som bolig i
ejendomsavancebeskatningslovens
forstand, tager man udgangspunkt i en række momenter som i større eller
minder
grad indicerer, at den pågældende person gennem sin bolig har en bred
tilknytning til det pågældende sted - altså centrum for sine livsinteresser.
Man taler om en
erhvervsmæssig, økonomisk, familiemæssig og personlig tilknytning til det
pågældende
sted.
Told- og
skatteforvaltningen finder ikke, at skatteyder og hans ægtefælle har
godtgjort,
at de har opfyldt bopælskravet på ejendom X. Forvaltningen lægger især vægt
på,
at der er tale om en ganske kort periode på et par måneder, hvorefter
ægteparret flytter tilbage til deres oprindelige bolig, som ligger tæt på
ejendom X, som ikke har været sat til salg, og som har stået møbleret hele
perioden.
Der er fast
praksis i landsskatteretsafgørelser for avanceskattepligt i sådanne sager.
Told- og
skatteforvaltningen skal i øvrigt henvise til:
at på tidspunktet for
indflytningen på ejendom X var det klart for ægtefællerne, at ejendommen
skulle gennemrenoveres med udskiftning af døre og vinduer samt nye gulve
og lofter, ligesom vægge skulle nedrives, og der skulle males. På trods
heraf valgte ægtefællerne at tage ophold på denne ejendom, uanset at deres
hidtidige bolig, der var beliggende i en afstand på
3
km
fra ejendommen, fortsat var møbleret og stod til rådighed for dem.
at ejendomsmægleren efter
det oplyste har udarbejdet salgsbudget for ejendom X, dateret 31. januar
2002.
at det er oplyst, at
kommunen den 12. februar 2002 har meddelt afslag på en ansøgning om
udstykning af grunden på ejendom X, og at HUR har givet afslag på en
ansøgning herom den 7. marts 2002.
at skatteyders
dokumentation for bolig på ejendom X i form af køb af fyringsolie efter
forvaltningens
vurdering ikke kan tillægges betydning, da der er tale om en stråtækt
ejendom, som formentlig ikke kan stå uopvarmet om vinteren.
at der ikke er foretaget
flytning af telefon fra ejendom A til ejendom X.
at der ikke er foretaget
aflæsning af el, vand, varme mv. ved indflytning/udflytning.
at skatteyder ikke har
ændret sit befordringsfradrag i forbindelse med flytning til X.
at ejendom X i sin tid
blev erhvervet med henblik på at sikre en bolig til skatteyders fader.
at skatteyder, der er
vokset op på ejendom X, og hans ægtefælle, der efter erhvervelsen udlejede
ejendommen til skatteyders fader, på forhånd må have haft en formodning
om, hvorledes det ville være at bo på ejendommen.
Da told- og
skatteforvaltningen som nævnt ikke finder, at det er dokumenteret, at
skatteyder og hans ægtefælle har haft bolig på ejendom X i
ejendomsavancebeskatningslovens forstand, er fortjenesten ved afståelsen af
ejendommen ikke omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i § 8, stk. 1, i
ejendomsavancebeskatningsloven.
Told- og
skatteforvaltningen indstiller derfor til Skatterådet, at skatteyders
skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 ændres, således at fortjeneste
ved afståelse af hans andel af ejendom X medregnes ved indkomstopgørelsen.
Skatteyders
bemærkninger til sagsfremstillingen
Da sagen
allerede har været behandlet ved skatteankenævnet i Kommune Y, der har givet
skatteyder fuldt medhold, henviser skatteyder til, at forelæggelse for
Skatterådet skal ske med hjemmel i § 2, stk. 3, i skatteforvaltningsloven,
hvorefter Skatterådet kan ændre en åbenbar ulovlig afgørelse.
Skatteyder
henviser i den forbindelse til et notat om Ligningsrådets/Skatterådets
kompetencer til at korrigere forkerte afgørelser, som skatteministeren har
fremsendt til Skatteudvalgets medlemmer.
Endvidere
henviser skatteyder til, at Skatterådets kompetence er væsentlig indskrænket
i
forhold til Ligningsrådets kompetence, men det er opfattelsen, at sagen
heller
ikke ville have været egnet til forelæggelse for Ligningsrådet.
Skatteyder
anfører, at der ikke er tvivl om, at den meget konkrete afgørelse fra
skatteankenævnet
ikke er en ulovlig afgørelse. Der henvises til, at SKAT heller ikke har gjort
dette gældende.
Det er herefter
skatteyders opfattelse, at der i skatteforvaltningsloven ikke er hjemmel til
at
forelægge sagen for Skatterådet, idet afgørelsen på ingen måde er en
"åbenbart ulovlig afgørelse".
Efterfølgende
har skatteyder også henvist til den aftale, der er indgået mellem told- og
skatteforvaltningens direktør og formanden for Skatterådet om sager, som
forvaltningen skal forelægge for Rådet. Det fremgår heraf, at sager af denne
karakter ikke skal forelægges rådet som led i den almindelige sagsbehandling,
jf. aftalens bilag 4, 5. pkt. (Skat, EBL § 8 generelt).
Herudover
kommenterer skatteyder de faktiske oplysninger i sagen.
Told- og
skatteforvaltningens kommentarer til skatteyders bemærkninger til
sagsfremstillingen
Efter
skatteyders opfattelse er der ikke i skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3,
hjemmel til, at Skatterådet kan ændre den indkomstansættelse, der er
foretaget
af skatteankenævnet i Kommune Y, da afgørelsen på ingen måde er en
"åbenbar ulovlig afgørelse".
Told- og
Skatteforvaltningen skal hertil bemærke, at det er opfattelsen, at den
indkomstansættelse, der er foretaget af skatteankenævnet, er åbenbar ulovlig,
idet skatteyder ikke opfylder de betingelser, der fremgår af § 8, stk. 1, i
ejendomsavancebeskatningsloven,
og som er en forudsætning for skattefritagelse.
Skatteankenævnet
har således anset fortjenesten ved afståelsen af ejendommen for skattefri,
selv
om betingelserne herfor ikke var opfyldt.
Skatteyder
henviser også til, at det af aftalen mellem told- og skattedirektøren og
formanden for Skatterådet fremgår, at sager af den pågældende karakter ikke
skal forelægges for Skatterådet.
Told- og
skatteforvaltningen skal hertil bemærke, at kun Skatterådet har kompetence
til
at ændre skatteankenævnsafgørelser, og at aftalen ikke er til hinder for, at
Skatterådet kan udøve denne kompetence. Det fremgår i øvrigt
af aftalen,
at den omtalte sagstype som udgangspunkt ikke skal forelægges for Rådet.
Forvaltningen kan desuagtet vælge at forelægge en sag for Rådet.
Forvaltningen er
af den opfattelse, at afgørelsen er i åbenbar strid med hidtidig fortolkning
af
skattefritagelsesbestemmelsen i § 8, stk. 1, i
ejendomsavancebeskatningsloven.
Der er således tale om en principiel sag, som forvaltningen finder, bør
forelægges for Skatterådet.
Told- og
skatteforvaltningen har ikke yderligere kommentarer til skatteyders
bemærkninger til sagsfremstillingen.
Told- og
skatteforvaltningen indstiller derfor til Skatterådet, at skatteyders
skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 ændres, således at fortjeneste
ved afståelse af hans andel af ejendommen X medregnes ved indkomstopgørelsen.
Skatterådets
afgørelse
Skatterådet har
på sit møde den 24. januar 2006 behandlet sagen. Skatterådet er enig i told-
og
skatteforvaltningens indstilling. Skatterådet finder herefter, at
Skatteankenævnets kendelse af 25. maj 2005 er ulovlig, idet nævnet i sin
kendelse
har tilsidesat hidtidig praksis vedrørende fortolkningen af
skattefritagelsesbestemmelsen i § 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven
(parcelhusreglen).
Skatterådet skal
herved henvise til følgende sammenlignelige afgørelser fra domstolene, der er
offentliggjort
som henholdsvis TfS 1999.318Ø,
SKM2004.221.VLR
,
SKM2005.21.ØLR
og senest
SKM2006.16.ØLR
.
Fælles for disse afgørelser er, at skatteyder efter sin forklaring flytter
fra
den hidtidige bolig til en ejendom, der typisk har været udlejet, at denne
ejendom kort efter sælges, og at den pågældende herefter flytter tilbage til
sin hidtidige bolig. Under disse omstændigheder er der i domspraksis en
formodning for, at der ikke er tale om skifte af bolig, men højest om et
midlertidigt
ophold. Bevisbyrden for, at ejendommen har tjent som bolig, påhviler
skatteyder.
På den baggrund
finder Skatterådet det i den foreliggende sag ikke godtgjort, at ejendommen
har
tjent til bolig for den pågældende i ejendomsavancebeskatningslovens
forstand.
Indkomstansættelsen
for indkomståret 2002 forhøjes således, at fortjeneste ved afståelsen af
skatteyders
andel af ejendommen medregnes ved indkomstopgørelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. ugyldighed – formelle fejl Retsinformation · 20. juli 2011
- Skattefritagelse ved salg af fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 15. marts 2011, sagsnr.… Landsskatteretten · 30. november 2011
- SKAT har ikke godkendt fradrag/afskrivninger for udgifter til omfakturerede varer. Klagen skyldes endvidere, at salg ejendom ikke er anset for omfattet af… Landsskatteretten · 3. december 2013
- Landsskatteretskendelse vedr. Salg af ejendom - skattefritagelsesreglen Retsinformation · 26. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af anskaffelsessum for et frasolgt jordtilliggende til en beboelsesejendom Retsinformation · 14. juli 2011
- Skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst grundet negativt privatforbrug – Skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst grundet bankindsætninger m.fl. Landsskatteretten · 23. maj 2023
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte sagsøger af indsætninger på bankkonto i indkomstårene 2015 og 2016, maskeret udlodning i indkomståret 2016 og gavebeskatning i indkomståret 2017 Domsdatabasen · 2. marts 2023
- Sag om, hvorvidt sagsøgernes udlån er opstået som led i glidende generationsskifter og kan indgå i virksomhedsskatteordningen Domsdatabasen · 17. marts 2023
- Sagerne drejer sig om, hvorvidt sagsøger opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 Domsdatabasen · 11. oktober 2022
- 2014-6. Landsskatteretten kunne ikke undlade at tage stilling til, om fristerne for at ændre en skatteansættelse var opfyldt Retsinformation · 29. maj 2014
- Nedrivning af parcelhus og efterfølgende salg af grunden Retsinformation · 23. august 2005
- Sagen vedrører spørgsmålet, om der ergrundlag for at meddele sagsøger tilladelse til omgørelse af indkomst- og skatteansættelser for 2016 og 2017 efter § 50 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter (skatteforvaltningsloven) Domsdatabasen · 17. september 2026