Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-121
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-121
[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over en kommentar
bragt i Berlingske Tidende den 5. november 2003 under rubrikken ”Groft
sagt”,
idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.
Den signerede kommentar, der bar overskriften »
[K] går sukkerkold
«, havde følgende
indhold:
»Fedmeforskeren [K], som tjente fedt på at vildlede befolkningen
om sukkers fedende virkning, havde sidste onsdag en kronik i Politiken om
fedmens gåde. Han skrev kronikken sammen med to andre forskere, og det kan så
være grunden til, at avisen overhovedet trykker en kronik af den mand, som
misbrugte sin stilling som formand for
Ernæringsrådet
til at bilde folk ind, at sukker ikke feder. Han prøvede også at skræmme folk
fra at bruge kunstige sødemidler.
Hvorfor gjorde han det? Han gjorde det mod betaling fra
sukkerfabrikken Danisco. Det skriver Venstres sundhedsordfører Jørgen
Winther
samme dag i Jyllands-Posten. Nu er [K] ikke længere formand for
Ernæringsrådet
, men han er stadig statsansat fedmeforsker
på trods af de mange beskyldninger om videnskabelig svindel.
I kronikken gås der i rette med mediernes behandling af
fedmeproblemet. Fedmestoffet behandles uvidenskabeligt, hævdes det. Og så er
der også lige det, at medierne på det seneste har skrevet en del om
Verdenssundhedsorganisationen
WHOs
Læs alt
bebudede kamp mod
den magtfulde sukkerindustri, som kan sammenlignes med tobaksindustrien. Det
vanedannende sukker er verdens mest udbredte rusmiddel, og det luskes ind
overalt.
Det skriver [K] og hans musketerer dog ikke noget om. Der står
ikke et ord om sukker i kronikken. Ernæring interesserer ikke længere den
detroniserede ernæringsekspert. Kronikkens budskab er, at fedme sådan i det
store og hele er medfødt. Fedme kan overføres fra mor til foster. Det er
sikkert
rigtigt.
Lige så rigtigt som udsagnet: én gang slambert, altid slambert.
Arno
Victor Nielsen«
Indlægget var ledsaget af et billede af klager, hvortil der var
knyttet teksten: »[K] – ikke et ord om sukker«.
Klageren har anført, at bladet på en række punkter har
tilsidesat god presseskik. Klager har henvist til udsagnene »Fedmeforskeren
[K], som tjente fedt på at vildlede befolkningen om sukkers fedende
egenskaber
« og » den mand, som misbrugte sin stilling til at bilde folk ind, at
sukker
ikke feder. Han prøvede også at skræmme folk fra at bruge kunstige
sødemidler.
Hvorfor gjorde han det? Han gjorde det mod betaling fra sukkerfabrikken
Danisco«.
Klageren har nærmere anført, at han finder det foruroligende, at
hverken forfatteren eller bladets redaktion kan skelne mellem fine
insinuationer og direkte personlige anklager. Indtil
Arno
Victor Nielsens indlæg havde der kun været tale om insinuationer bestående
i
en påstand om, at klager har vildledt den danske befolkning om sukker bl.a. i
pjecer, som han mod betaling har skrevet for Danisco. Der har ikke heri
ligget
beskyldninger om, at den påståede vildledning skulle være motiveret i
betaling
fra Danisco – tværtimod har en række medier lagt vægt på, at indtægten
fra
Danisco faktisk stod i et særdeles rimeligt forhold til at skrive et par
artikler årligt. Beløbet og arbejdsopgavernes omfang og karakter er derimod
svært forenelige med bestikkelse, som forfatteren
hævder er
motivet. Alle personer og medier har indtil
Arno
Victor Nielsens beskrivelse anført ”misinformere om sukker” og
”penge fra
Danisco” som to uafhængige informationer uden at hævde, at der var en
kasual
sammenhæng, nemlig at ”penge fra Danisco” medfører
”misinformation om sukker”. Klager finder, at beskyldningerne er
særdeles
alvorlige og skadelig for ham som forsker, og bladet har ved
offentliggørelsen
tilsidesat punkt A.1.-A.5. og A.7. i de vejledende regler for god presseskik.
Bladet har oplyst, at rubrikken ”Groft sagt” er en satirisk fast
rubrik i bladet, hvor fem skribenter kommenterer aktuelle hændelser, temaer
og
personer, der har været omtalt i pressen. Indlæggene indeholder
kommentatorernes personlige synspunkter, hvilket understreges af, at
kommentatorerne både er navngivet og karikeret afbildet som vrisne
observatører, klar til en skarp kommentar. Som både klummens titel og
karikaturtegningerne af kommentatorerne indikerer, er tonen i indlæggene
humoristisk eller sarkastisk og ofte skarp og polemisk. Det kan efter bladets
opfattelse lægges til grund, at læserne af klummen ikke opfatter indholdet af
klummen, som man ville opfatte en redaktionel artikel, men derimod opfatter
indlæggene som det, de er: stærkt personlige, grovkornede, satiriske
kommentarer.
Bladet har i tilknytning hertil anført, at Pressenævnet har
anerkendt, at der i en satirisk klumme som ”Groft sagt” gælder vide
rammer for
satiriske kommentarer i forhold til personer og begivenheder, jf. nævnets
kendelser i sagerne 112/2001 og 49/2003. Grænsen for, hvad en satirisk
kommentar
kan indeholde, er således ikke overskredet i denne sag.
Bladet har videre anført, at klummen er baseret på en
forudgående langvarig debat, og der gengives alene oplysninger og
synspunkter, som
tidligere er fremsat i debatten. Der er således tidligere anført om klager,
at
han har vildledt befolkningen om sukkers fedende egenskaber, og at han har
gjort det mod betaling fra Danisco. Bladet har herved henvist til en række
avisartikler. Det er ikke korrekt, at de to udsagn, som klager har henvist
til
i sin klage, er mere vidtgående, end hvad der allerede er fremkommet fra
anden
side i debatten. Bladet har særligt henvist til indlæg fra sundhedspolitisk
ordfører for Venstre, Jørgen Winther, bragt i Jyllands-Posten den 29.
oktober
2003 – et indlæg, der omtales i den påklagede klumme.
Bladet har i tilknytning hertil anført, at der gælder særligt
vide rammer for gengivelse af allerede fremkomne synspunkter i en satirisk
kommentar. De få sager, hvor Pressenævnet har fundet, at satire var i strid
med
god presseskik, har drejet sig om fiktive, krænkende oplysninger, opfundet af
det pågældende medie selv (sag nr. 54/2001 og 74/2003).
Bladet har yderligere anført, at klummen vedrører klagers rolle
i debatten om den danske befolknings tiltagende fedme, og hvilken rolle
indtagelse af sukker spiller i den forbindelse. Der gælder særligt vide
rammer
for satirisk behandling af et væsentlig samfundsmæssigt problem i et
tilfælde,
hvor en offentlig person har udsat sig for kritik.
Bladet har afvist at have handlet i strid med god presseskik ved
ikke at tilbyde klager at bringe en berigtigelse. Bladet har i en e-mail af
10.
november 2003 til klager anført, at bladet ikke ville bringe en beklagelse
eller en berigtigelse, men at man gerne ville bringe et indlæg af klager,
hvor
han kunne tage til genmæle. Bladet har herved handlet i overensstemmelse med
god presseskik. Bladet ville ikke bringe en berigtigelse, dels da artiklen
ikke
indeholder forkerte oplysninger, men derimod alene gengiver allerede
fremkomne
oplysninger og synspunkter, og dels da det ikke er meningsfuldt at
”berigtige”
et satirisk indlæg. Bladet har endelig henvist til nævnets kendelse i sag nr.
88/1994 om betydningen af, at den person, satiren omhandlede, havde mulighed
for at komme til orde.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel
Kierkegaard
,
Bo Maltesen
,
Lene
Sarup
og
Ole Askvig
.
Pressenævnet udtaler:
Det er Pressenævnets opfattelse, at der må gives medierne vide
rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til
personer eller begivenheder.
Kommentaren om [K], der må betragtes som en offentlig person, er
bragt i en fast klumme, der indeholder satiriske kommentarer fra navngivne
personer. Kommentaren vedrører et emne af offentlig interesse, som tidligere
har været behandlet i en række artikler og debatindlæg. Bladet har efter
offentliggørelsen af kommentaren tilbudt [K] at komme til orde i bladet. På
den
baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af bladet i
anledning
af hverken offentliggørelsen eller det forhold, at bladet ikke har bragt en
berigtigelse.
Afsagt den 21. januar 2004.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 21/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05314 Retsinformation · 5. december 2024
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 86/2002 Retsinformation · 25. oktober 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om en dansk ernæringspolitik Retsinformation · 13. januar 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 80/2002 Retsinformation · 30. september 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af kontrol med markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn samt fremme af sunde madvarer Retsinformation · 18. november 2004