Spring til indhold

Retsinformation

Salg af landbrugsejendom ikke omfattet af sommerhusreglen

AFG nr 10042 af 26/09/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet17. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Salg af landbrugsejendom ikke omfattet af

sommerhusreglen

Spørgsmål

Kan skatteyder

sælge ejendommen F skattefrit i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens §

8, stk. 2 (sommerhusreglen)?

Svar

Nej, se

indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Skatteyders

ejendom F er vurderet som et bebygget landbrug med 1 lejlighed.

Ejendommen er

ved årsreguleringen pr. 1. oktober 2005 ansat til x kr., heraf ejerboligværdi

y

kr.

Ejendommens

bygninger består ifølge de foreliggende BBR-oplysninger af et stuehus

og

driftsbygninger.

Ejendommen har

et grundareal på z ha.

Skatteyder

oplyser, at ejendommen er erhvervet i ..., og at den siden erhvervelsen

har været anvendt som sommerhus for skatteyder og hendes familie.

Endvidere

oplyser skatteyder, at ejendommens jordtilliggende indtil ... har været

anvendt til landbrug. Da jorden ikke kunne drives rentabelt, blev

landbrugsdriften nedlagt. Jorden står derfor nu ubenyttet hen.

Siden ... har

Læs alt

ejendommen ifølge det oplyste udelukkende været anvendt som sommerhus.

Driftsbygningerne

anvendes ligeledes udelukkende til private formål, bl.a. opbevaring af indbo

mv.

Skatteyder

påtænker nu at afstå ejendommen F og anmoder derfor om en bekræftelse på, at

det påtænkte salg af ejendommen er omfattet af

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 8, stk. 2 (sommerhusreglen).

Det er oplyst,

at A Kommune har udtalt, at der ikke kan udstykkes en grund fra ejendommen

til

selvstændig bebyggelse.

SKAT kan

supplerende oplyse følgende:

Skatteyder har

siden indkomståret ... og frem til og med indkomståret ... selvangivet

overskud/underskud

for ejendommen F som overskud/underskud af selvstændig virksomhed.

Til og med

indkomståret ... har virksomheden omfattet salg af kreaturer og

juletræspynt. Besætningen blev solgt i ...

For

indkomstårene ... og ... er der hverken selvangivet overskud/underskud ved

selvstændig virksomhed.

Derimod er der

for indkomstårene ... fratrukket et underskud i den personlige indkomst.

Underskuddet

fremkommer ved udgifter til forsikringer, ejendomsskatter og til

vedligeholdelse på driftsbygninger/jorden.

Der er for ingen

af indkomstårene modtaget nogen form for f.eks. landsbrugsstøtte mv.

For alle

indkomstårene er der sket beskatning af lejeværdien henholdsvis

ejendomsværdibeskatning vedrørende stuehuset.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Repræsentanten

henviser til følgende lovhjemmel og praksis på området:

Det følger af

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, at fortjeneste ved afståelse af

sommerhusejendomme er skattefri, hvis ejendommen har været benyttet til

privat

formål for ejeren eller dennes husstand.

Ejendomsavancebeskatningsloven

§ 8. Fortjeneste

ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke

medregnes,

hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes

husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen,

og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit

efter nærværende stykke. Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne

fritagelse dog kun, såfremt

1) ejendommens

samlede grundareal er mindre end

1.400 m2

eller

2) der ifølge

offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til

selvstændig bebyggelse eller

3) udstykning

ifølge erklæring fra skatteministeren vil medføre væsentlig værdi-forringelse

af restarealet eller den bestående bebyggelse.

Stk. 2. Reglerne

i stk. 1 gælder også for sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes

husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode,

hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne

for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.

Ejendommen F er

pt. vurderet som en landsbrugsejendom, men har i skatteyders ejertid været

anvendt

til sommerhus. I henhold til praksis er ejendommens vurderingsmæssige status

på

afståelsestidspunktet ikke afgørende for, om ejendommen er omfattet af

ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Afgørende er derimod den faktiske

anvendelse.

Repræsentanten

henviser til

SKM2003.442.LSR

(TfS 2003, 838 LSR). I denne afgørelse var der tale om en ejendom, der var

vurderet som landbrugsejendom.

Landskatteretten

udtalte følgende:

"Det

afgørende tidspunkt i relation til bedømmelsen af, om en ejendom er et en-

eller tofamilieshus m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, eller en

landbrugsejendom som nævnt i § 9, stk. 1, er afståelsestidspunktet,

jf. herved Vestre Landsrets dom af 20/2 2002, refereret i TfS 2002,

337.

Ejendommens vurderingsmæssige

status på afståelsestidspunktet er ikke afgørende for, om ejendommen er

omfattet af lovens § 8, stk. 1, eller af § 9, stk. 1.

Det

afgørende er derimod, om det kan bevises, at ejendommen på

afståelsestidspunktet

ikke længere blev benyttet til landbrug, men til beboelse,

(repræsentantens

fremhævelse) jf. herved Østre Landsrets dom af 30/1 2002, refereret i

TfS

2003, 137 og kommenteret af Skatteministeriet i TfS 2003, 148.

Klageren har

godtgjort, at ejendommen A på afståelsestidspunktet ikke blev benyttet

til

landbrug, men til beboelse, og ejendommen er derfor et enfamilieshus m.v. som

nævnt i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Der er herved

henset til, at driftsbygningerne ikke har været anvendt landbrugsmæssigt

eller

erhvervsmæssigt i øvrigt i klagerens ejertid, og at klageren som følge heraf

ikke har afskrevet på driftsbygningerne. Stuehuset og samtlige

driftsbygninger

blev anvendt til beboelse og hermed forbundne private formål til umiddelbart

forud for afståelsestidspunktet. Told- og Skattestyrelsen har endvidere

udtalt,

at ejendommens benyttelseskode burde have været ændret til 01 (beboelse)

allerede ved vurderingen pr. 1/1 1996 efter klagerens overtagelse af

ejendommen i efteråret 1995. Ejendommen har derfor haft karakter af et

enfamilieshus

i ejendomsavancebeskatningslovens forstand på salgstidspunktet.

Det findes ikke

at kunne føre til et andet resultat, at klageren på afståelsestidspunktet

bortforpagtede jordtilliggendet for 4.800 kr. pr. år, idet ejendommen

trods den landbrugsmæssige anvendelse af jorden alene har haft et

jordtilliggende på ca. 4,5 ha og i øvrigt må antages i overvejende grad

af

have været anvendt til beboelsesmæssige formål."

Repræsentanten

henviser endvidere til Skatteministeriets bemærkninger i TfS 2003, 148 samt

Told- og Skattestyrelsens udtalelser i TfS 1998, 122 hvor Told- og

Skattestyrelsen udtaler følgende "Med udgangspunkt heri er det Told- og

Skattestyrelsens opfattelse, at helårshuse kun kan omfattes af § 8, stk. 2,

hvis huset er købt som og rent faktisk anvendt som sommerbolig".

Det er

repræsentantens opfattelse, at ejendommen kan sælges skattefrit efter

ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2, idet ejendommen er købt og

faktisk

anvendt som sommerhus, jf. bl.a. udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen - TfS

1998, 122, se ovenstående.

Derudover kan

ejendommen ikke udstykkes.

Som det tydeligt

fremgår af afgørelsen fra

SKM2003.442.LSR

(TfS 2003, 838) (se ovenstående), er det således afgørende for om en ejendom

kan sælges skattefrit, at ejendommens bygninger - herunder driftsbygninger -

udelukkende anvendes til private formål.

Da ejendommen på

afståelsestidspunktet anvendes som sommerhus, og ejendommen i skatteyders

ejertid udelukkende har været anvendt som sommerbolig for skatteyder og

hendes

husstand, vil en eventuel fortjeneste ved det påtænkte salg af F således være

omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Repræsentanten

er fremkommet med følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

Skatteyder og

dennes husstand har i hele ejerperioden anvendt ejendommen som

sommerbolig. Ejendommen er anskaffet med henblik på og udelukkende anvendt

som

sommerbolig af skatteyderen og dennes husstand.

Hovedcentrets

argument om, at ejendommens driftsbygninger og jord tidligere har været

anvendt

til landbrugsvirksomhed har efter repræsentantens opfattelse ikke betydning

for

anvendelse af sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk.

2.

"Landbrugsvirksomheden"

har været af endog meget begrænset omfang, idet landbrugsvirksomheden

udelukkende har bestået af en meget lille beholdning køer som har afgræsset

ejendommens

marker.

Der er fremsendt

resultater for landbrugsvirksomheden for årene ...- ..., alle udvisende

underskud.

Resultaterne

viser med al tydelighed, at landbrugsvirksomheden har været af yderst

begrænset

omfang, idet varesalg, driftsomkostninger samt resultater har været meget

beskedent. Landbrugsvirksomhedens resultater har i perioden 1980 til 1999

haft

samme omfang som ovenstående periode.

Landbrugsvirksomheden

har derfor efter repræsentantens opfattelse ikke betydning for anvendelse af

sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 2.

Afgørende for

anvendelse af sommerhusreglen er efter repræsentantens opfattelse -

udelukkende

- at ejendommen er købt og anvendt som sommerbolig og at ejendommen på

afståelsestidspunktet udelukkende anvendes privat (til sommerbolig).

Praksis omkring

betydningen af den faktiske anvendelse på afståelsestidspunktet sammenholdt

med

praksis for helårsejendomme købt og anvendt som sommerbolig medfører således,

at ejendommen er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 i

tilfælde af salg.

Det er derfor

fortsat opfattelsen, at ejendommen kan sælges skattefrit.

Subsidiært er

det opfattelsen, at i hvert fald ejerboligdelen udelukkende er købt og

faktisk

anvendt som sommerbolig, hvorfor denne del af ejendommen kan sælges

skattefrit.

Ejerboligdelen er selvstændigt vurderet og vil i forbindelse med salg af

ejendommen blive prissat særskilt. For ejerboligdelen må det efter

repræsentantens opfattelse være hævet over enhver tvivl, at der er tale om en

helårsbolig, som er erhvervet som og rent faktisk udelukkende anvendt som

sommerbolig,

og som på intet tidspunkt i skatteyderens ejertid har været anvendt

erhvervsmæssigt.

SKATs

indstilling og begrundelse

Fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved

indkomstopgørelsen,

jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Efter § 8, stk.

1, i ejendomsavancebeskatningsloven skal fortjeneste ved afståelse af en- og

tofamilieshuse og ejerlejligheder dog ikke medregnes, hvis huset eller

lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af

eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen

har

opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit. Det er dog efter stk.

1,

nr. 1, en betingelse for skattefrihed, at ejendommens samlede grundareal er

mindre end

1.400 m2, eller at der

som nævnt i stk. 1, nr. 2, ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra

ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse.

Efter § 8, stk.

2, i ejendomsavancebeskatningsloven gælder disse regler også for

sommerhusejendomme

og lign., som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i

en

del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor

ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit.

For at reglerne

i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, kan anvendes ved afståelse af

en

ejendom, kræves det, at der er tale om afståelse af sommerhusejendomme eller

lignende.

Parcelhusreglen

i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 og stk. 2, fandtes tidligere i

lov om særlig indkomstskat m.v. §

2 A, stk. 1 og stk.

2.

Hverken

forarbejderne til ejendomsavancebeskatningsloven eller til lov om særlig

indkomstskat m.v. indeholder en afgrænsning af, hvilke typer ejendomme, der

er

omfattet af henholdsvis stk. 1 og stk. 2.

Told- og

Skattestyrelsen har i en kommentar (TfS 1998, 122) til en

Ligningsrådsafgørelse

(TfS 1998, 118) udtalt, at det er Styrelsens opfattelse, at helårshuse kun

kan

omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, hvis huset er købt

som

og rent faktisk anvendt som sommerbolig. Det er ejeren, der må

sandsynliggøre,

at helårshuset er erhvervet til brug for sommerbolig.

Landsretten har

således også i

SKM2006.144.ØLR

lagt til grund, at det er skattemyndighedernes praksis, at skattefrihed efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, ved afhændelse af en ejendom,

der

har status som helårshus, alene kan opnås, når ejendommen er erhvervet med

henblik på anvendelse som fritidshus og herefter anvendt således.

I den konkrete

sag er der efter SKATs opfattelse tale om afståelse af en ejendom, der har

status

af helårsbolig.

Hvorvidt denne

ejendom evt. vil kunne omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk.

2,

afhænger derfor af, jævnfør ovenstående, om ejendommen er købt med henblik på

anvendelse

som sommerbolig, og om ejendommen i ejerperioden rent faktisk kun er anvendt

som

sommerbolig.

Det er SKATs

vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det primære

formål

med erhvervelsen af ejendommen har været at benytte denne som sommerbolig.

SKAT

finder heller ikke, at ejendommen i ejerperioden alene har været anvendt som

sommerbolig.

SKAT skal herved

henvise til, at ejendommens driftsbygninger og jordtilliggende i langt den

overvejende

del af ejerperioden har været anvendt erhvervsmæssigt.

Herudover skal

SKAT bemærke, at skatteyder ved indkomstopgørelsen for indkomståret ... har

fratrukket

driftsudgifter vedrørende såvel driftsbygningerne som jorden, uanset at det

er

anført, at ejendommen udelukkende har været anvendt som sommerhus i dette år.

I øvrigt skal

SKAT bemærke, at ejendommen igennem hele ejertiden har været og fortsat er

vurderet

som en landbrugsejendom med ejerboligfordeling.

Som sin

subsidiære opfattelse nævner repræsentanten som anført ovenfor, at i hvert

fald

ejerboligdelen udelukkende er købt og faktisk anvendt som sommerbolig,

hvorfor

denne del af ejendommen kan sælges skattefrit. Der henvises til, at

ejerboligen

er selvstændigt vurderet og vil i forbindelse med salg af ejendommen blive

prissat særskilt. Denne del af ejendommen har ikke i ejertiden været anvendt

erhvervsmæssigt.

SKAT skal til

repræsentantens subsidiære opfattelse bemærke, at der ikke er hjemmel i

skattelovgivningen til at fritage for beskatning i en situation som den

anførte.

Det skyldes, at

skattefritagelsesbestemmelsen i § 9, stk. 1, i

ejendomsavancebeskatningsloven,

som repræsentanten formentlig henviser til i sin subsidiære påstand, omfatter

den situation, hvor der er tale om afståelse af en ejendom, der på

afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug m.v., jf.

vurderingslovens § 33, stk. 1. I denne situation skal den del af

fortjenesten,

som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, ikke medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste. Det er dog bl.a. en

forudsætning

herfor, at stuehuset har været anvendt til bolig for ejeren eller dennes

husstand

i en del af eller hele ejerperiode. Denne betingelse er ikke opfyldt i den

foreliggende

sag, hvor det er oplyst, at ejendommen kun har været anvendt til sommerbolig.

Det er i øvrigt

SKATs vurdering, at den foreliggende sag ikke kan sammenlignes med den

situation,

der er beskrevet i Landsskatterettens kendelse ovenfor, hvor der er tale om

afståelse af en ejendom, hvis bygninger udelukkende havde været anvendt til

private formål i ejertiden (herunder helårsbeboelse), medens jordtilliggendet

på ca.

4,5 ha

havde været

bortforpagtet for 4.800 kr. pr år.

SKAT indstiller,

at spørgsmålet besvares med et nej, idet fortjenesten er skattepligtig efter

§

1 i ejendomsavancebeskatningsloven.

Skatterådets

afgørelse og begrundelse

Skatterådet

er enig i

indstillingen og begrundelsen.

Svaret er

bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er

bindende for skattemyndighederne i 5 år.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter