Spring til indhold

Retsinformation

Den skattemæssige behandling af en tysk pensionsordning

AFG nr 9896 af 24/10/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet27. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Den skattemæssige behandling af en tysk

pensionsordning

Spørgsmål

Vil A's tyske

pensionsordning, en bidragsdefineret, men uafdækket pensionsordning som

overfor den nu fratrådte medarbejder er sikret ved en særskilt udtaget og

fuldt

indbetalt forsikring med Y AG, efter genindtræden af spørgerens fulde

danske skattepligt være omfattet af reglerne i pensionsbeskatningslovens §

53 A, stk. 5, med det

resultat at udbetalinger fra ordningen ikke beskattes, medens

rentetilskrivning efter skattepligtens indtræden beskattes som

kapitalindkomst?

Såfremt spm. 1 besvares

med "ja", vil den danske beskatning af det løbende afkast i

medfør i pensionsbeskatningslovens §

53

A, stk. 3, da fortsætte efter det tidspunkt, hvor pensionsudbetalinger

påbegyndes, og pensionsindkomsten i sin helhed vil blive beskattet i

kildelandet Tyskland?

Om spørgsmålet på spm. 2

er et bekræftende "ja", er SKAT da enig med spørgeren om, at den

del af en løbende pension, der udgøres af årets rentetilskrivning,

udsættes for dobbeltbeskatning, som forårsages af en formentlig utilsigtet

forskellig kvalificering af indkomsten i henholdsvis Tyskland

(pensionsindkomst) og Danmark (renteindkomst)?

Om spm. 1 besvares med

"nej", vil den tyske ordning da kvalificere til beskatning i

overensstemmelse med § 53 B?

Om spm. 4 besvares med

Læs alt

"ja" vil en af spørgeren valgt konvertering af den løbende

pension til udbetaling af et engangsvederlag ved pensionsalder

(firmapensionsordningens pensionsalder) da kunne beskattes i

overensstemmelse med bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 53 B,

stk. 6?

Om spm. 1 og spm. 4

besvares med "nej" og udbetalinger fra ordningen således må

beskattes i medfør af bestemmelserne i statsskattelovens § 4, litra c, vil

en ved pensionsalderens indtræden af spørgeren ønsket konvertering af

pensionsydelserne til et engangsvederlag da blive beskattet i

overensstemmelse med bestemmelserne i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3,

således at spørgeren ikke stilles ringere end de personer, som i Danmark

kan have uafdækkede pensionsordninger (direktører)?

Svar

Spørgsmål

1: Nej.

Spørgsmål

2: Bortfalder.

Spørgsmål

3: Bortfalder.

Spørgsmål

4: Nej.

Spørgsmål

5: Bortfalder.

Spørgsmål

6: Ja.

Beskrivelse af

de faktiske forhold

A har siden

slutningen af 1990erne været bosat i Tyskland. Han har været ansat i et der

hjemmehørende selskab X AG. Før ansættelsen i Tyskland har han være

tilknyttet

det nordiske datterselskab (X/AGA)

I december 2003

indgik den tyske arbejdsgiver og A en pensionsaftale, ifølge hvilken

arbejdsgiver

med virkning fra 1. oktober 2003 afgav et uafdækket bidragsdefineret

pensionstilsagn. Tilsagnet er opdelt i to dele: Et tilsagn, der er baseret på

et forudsat bidrag, som udgør en fast procentsats af den pensionsgivende løn,

og et tilsagn, der er baseret på et forudsat bidrag, som udgør et fast beløb

uden nogen form for regulering i aftalens løbetid. Pensionsordningen

forudsætter en pensionsalder på 65 år. Pensionen er livsvarig. I tilfælde af

A's død udbetales efter pensionsaftalens § 3 et engangsbeløb svarende til 10

års pensionsydelse efter fradrag af eventuelt allerede udbetalte

pensionsydelser.

Til sikring af

arbejdsgivers forpligtelser i henhold til tilsagnet har arbejdsgiver tegnet

en

forsikring hos Y. Den årlige præmie til denne forsikring svarer til de årlige

bidrag, som tilsagnet er beregnet ud fra. Arbejdsgiver er i henhold til

policen

såvel forsikringstager som begunstiget, medens A er den forsikrede.

Forsikringspolicen

afspejler ifølge repræsentanten pensionsordningen, således at den

begunstigede

(arbejdsgiveren) ved pensionsalderen kan vælge at få udbetalt et engangsbeløb

i

stedet for en livslang løbende ydelse. Repræsentanten bemærker endvidere, at

den løbende ydelse, der udbetales til arbejdsgiveren beregnes på grundlag af

den forsikringsaftale, som arbejdsgiveren har indgået med Y.

I 2004 blev der

truffet aftale om, at A's ansættelsesforhold skulle ophøre med udgangen af

2004. I forbindelse hermed aftales, at arbejdsgiver skal forpligte sig til

fra

pensionsalderens normale indtræden ved det fyldte 65. år at udbetale en

pension

til A svarende til den pension, han ville være berettiget til ved fortsat

ansættelse frem til pensionsalderen. Dog sker ingen beregningsmæssig

opskrivning

af den fremtidig pensionsgivende "løn". Til sikkerhed for den

fremtidige

pension har den tyske arbejdsgiver foretaget en sumindbetaling til

forsikringen

hos Y svarende til de beregnede pensionsbidrag frem til 2012 med en

tilbagediskontering svarende til garantirenten på 3,25 %. I henhold til tysk

lovgivning og praksis er den samlede pensionsforpligtelse fuldt afsat i

selskabets regnskaber.

Der er i

forbindelse med spørgers fratræden ingen ændring i A's ret til ved

pensionsalderens indtræden at vælge en sumudbetaling frem for løbende

ydelser.

Ud over at

arbejdsgiveren har indbetalt på nævnte forsikring har A ikke modtaget

yderligere sikkerhed. Han har således ikke modtaget forsikringen i håndpant

til

sikkerhed for det afgivne pensionstilsagn.

SKATs

indstilling og begrundelse

Det er

skatteforvaltningens opfattelse, at Skatterådet må afvise, at den omhandlede

forsikringsordning for A's vedkommende kan være omfattet af

pensionsbeskatningslovens §

53 A, stk. 1, nr. 6

allerede fordi forsikringen ikke er stillet sikkerhed for et løfte om

pension,

som krævet i loven, men er blevet i arbejdsgiverens varetægt.

Det er endvidere

skatteforvaltningens opfattelse, at forsikringen ikke kan være omfattet af

pensionsbeskatningslovens

§

53 A, stk.1, nr. 6,

fordi A ikke er omfattet af den personkreds som loven retter sig imod, jf.

nedenfor.

Det fremgår af

lov om tilsyn med firmapensionskasser, at ethvert løfte om pension i

forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et

forsikringsselskab eller en pensionskasse. Dette gælder dog ikke for løfter

om

pension afgivet over for direktører og disses efterladte. Et uafdækket

pensionstilsagn afgivet overfor en direktør er ikke omfattet af

pensionsbeskatningsloven,

men af statsskatteloven. Loven gælder ikke for udenlandske

ansættelsesforhold.

På grundlag af

en konstateret praksis hvorefter en række arbejdsgivere har afgivet

uafdækkede

pensionstilsagn overfor deres direktører, og til sikkerhed herfor indbetalt

beløb på en forsikringsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens §

53 A, som direktøren herefter har modtaget i håndpant

gennemførtes lov nr. 1388 af 20. december 2004. Loven indfører en bestemmelse

i

§

53 A, stk. 1,nr. 6,

gående ud på, at livsforsikring, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens

§

53 A, stk. 1, som er

stillet til sikkerhed for løfte om pension afgivet over for en direktør eller

dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, samt

garantiforsikring, er omfattet af pensionsbeskatningslovens §

53 A, stk. 2-5, således at direktøren bliver skattepligtig

af de præmier, som arbejdsgiveren har indbetalt til forsikringen samt af

afkastet af indeståendet på forsikringen.

Bestemmelsen har

virkning for præmier eller bidrag til forsikringer, der er stillet til

sikkerhed, og som indbetales den 7. oktober 2004 eller senere eller på

værdien

af forsikringer, der stilles til sikkerhed efter denne dato, samt afkast

heraf.

Loven omfatter

direktører og disses efterladte, idet det som nævnt kun er denne

persongruppe,

som kan modtage uafdækkede pensionstilsagn efter danske regler. Loven tager

således ikke højde for, at personer, der er bosat i udlandet, og som ikke er

direktører, i deres hjemland kan modtage uafdækkede pensionstilsagn.

A er ikke

direktør. Da pensionsbeskatningslovens §

53 A, stk. l, nr. 6 udtrykkeligt "kun" nævner

direktører og deres efterladte, finder told- og skatteforvaltningen

imidlertid

ikke, at reglen kan udvides til også at omfatte andre persongrupper.

Pensionsbeskatningslovens

§ 53 B

Som et led i

bestræbelserne på at skabe symmetri i beskatningen af pensionsordninger,

således at fradrag for indbetalinger modsvares af skat af udbetalinger, mens

ikke-fradragsberettigede ordninger ikke skal beskattes ved udbetaling, er der

indsat en bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 53 B, der omfatter visse

udenlandske skattebegunstigede ordninger.

Det er i bestemmelsen

fastsat, at der ikke er fradragsret henholdsvis bortseelsesret i Danmark for

præmier og bidrag til de omfattede ordninger, jf. pensionsbeskatningslovens §

53 B, stk. 2. Afkast af disse ordninger indgår ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 5. Til

gengæld er udbetalinger fra ordningerne indkomstskattepligtige, jf.

pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6.

Følgende

ordninger er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 1:

livsforsikringer, der

ikke omfattes af kapitel 1,

pensionskasseordninger,

der ikke omfattes af kapitel 1,

syge- og

ulykkesforsikringer, der ejes af den forsikrede, samt

udenlandske

pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter.

Det bemærkes, at

afdækkede ordninger i f.eks. pensionsfonde medregnes under de i stk. 1, nr.

2,

nævnte pensionskasseordninger.

Reglen omfatter

ikke forsikringer som omhandlet i pensionsbeskatningslovens §

53 A, stk. 1, nr. 6 (direktørordninger), jf. § 53 B, stk.

1. Selvom man derfor antog, at ordningen i relation til A kan være omfattet

af

§

53 A, stk. 1, nr. 6

vil reglen i § 53 B således ikke kunne anvendes på den omhandlede ordning

overfor A.

Statsskatteloven

Uafdækkede

pensionstilsagn, der ikke er sikret på en sådan måde, at de bliver omfattet

af

pensionsbeskatningslovens §

53 A, behandles i

praksis efter reglerne i statsskatteloven.

Udgangspunktet

for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er statsskattelovens §§ 4 - 6.

Det følger af

statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, at løbende pensionsudbetalinger er

skattepligtig indkomst. Det fremgår yderligere af statsskattelovens § 5, at

udbetaling af livsforsikringer og deslige er skattefri. Sidstnævnte

bestemmelse

er imidlertid modificeret ved ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3

Det fremgår af ligningslovens

§ 7 O, stk. 1, nr. 3, at skattepligtige personer ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst skal medregne vederlag for afløsning af

pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf.

afskrivningslovens

§ 40, stk. 9, jf. stk. 3.

Beskatningen går

efter ligningslovens § 7 O, stk. 2 ud på, at de i § 7 O, stk. 1, nr.1-4

nævnte

indkomster, der overstiger et grundbeløb på 7.900 kr. (13.300 kr. i 2006)

medregnes til den skattepligtige indkomst med 85 pct.

Skatteforvaltningen

indstiller herefter at de stillede spørgsmål besvares således:

Ad spørgsmål 1:

Nej.

Ad spørgsmål 4:

Nej.

Ad spørgsmål 6:

Ja.

Selv om der ikke

er stillet spørgsmål herom kan told- og skatteforvaltningen oplyse vedrørende

eventuel dobbeltbeskatning, at det fremgår af

dobbeltbeskatningsoverenskomsten

mellem Tyskland og Danmark artikel 18, stk. 1, at det kun er bopælslandet,

der

har beskatningsretten til private pensioner. En arbejdsgiveradministreret

pensionsordning betragtes også som en privat pensionsordning.

Reglen er dog

afveget i artikel 18, stk. 4, for pensionsmodtagere, der er flyttet til det

andet land (Danmark) og blevet hjemmehørende der efter den ny overenskomst er

trådt i kraft (dvs. den 25. december 1996). Herefter kan kildelandet

(Tyskland)

beskatte pensionsudbetalingen.

Danmark kan

imidlertid medtage pensionsindkomsten ved indkomstopgørelsen og

skatteberegningen.

En eventuel

dobbeltbeskatning af pensionsudbetalingen ophæves efter artikel 24 i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Tyskland og Danmark, ved at Danmark i

de beregnede skatter giver nedslag med det mindste af følgende to beløb:

enten den betalte

udenlandske skat af den udenlandske indkomst,

eller den del af den

danske skat, som forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.

Skatterådet

tiltræder told-

og skatteforvaltningens indstilling.

Svaret er

bindende for skattemyndighederne i følgende periode

5 år (jf.

skatteforvaltningslovens § 25).

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter