Investering i unoterede kapitalandele
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Investering i unoterede kapitalandele
Spørgsmål
Vil A kunne investere i
unoterede kapitalandele som nærmere beskrevet nedenfor med midler fra
ratepensioner, uden at dette vil blive betragtet som ophævelse i utide
eller lignende?
Vil det have betydning
for ovennævnte svar, hvis skatteyder samtidig med selv at investere i
unoterede kapitalandele i et eller flere selskaber tilbyder andre
skatteydere at tegne kapitalandele i samme selskab(-er)? I spørgsmålet er
tænkt på skatteydere, der ikke er ejere af holdingselskabet.
Har det nogen betydning
for besvarelsen af spørgsmål 1 om de andre skatteydere køber kapitalandele
for frie midler eller for pensionsmidler?
Har det nogen betydning
for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, om A ansættes som direktør på
sædvanlige markedsvilkår i det unoterede kapitalselskab?
Vil det have nogen
betydning for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, hvis holdingselskabet
er hjemmehørende i et andet EU-land (idet det forudsættes, at det pågældende
selskab er omfattet af Rådets direktiv 68/151/EØF med senere tilføjelser)?
Svar
Spørgsmål 1. Ja.
Spørgsmål 2.
Nej.
Spørgsmål 3.
Nej.
Spørgsmål 4.
Nej.
Spørgsmål 5.
Læs alt
Nej.
Beskrivelse af
faktiske forhold
A har igennem en
årrække arbejdet som investeringsrådgiver for X bank i Danmark.
I forbindelse
med sit arbejde har han - såvel privat som via sin arbejdsgiver - indskudt
betydelige beløb på pensionsordninger.
Disse midler
ønskes naturligvis investeret bedst muligt, og i forbindelse med, at det pr.
1.
oktober 2005 er blevet muligt at investere i unoterede kapitalandele kan
skatteyder se en stor investeringsmulighed ved at stifte et holdingselskab
for
de på pensionsordningerne indskudte midler.
For at overholde
kravet om, at en ejer - sammen med visse nærtstående parter - ikke må eje 25
%
eller mere af kapitalen i det enkelte holdingselskab, vil holdingselskabet
ifølge repræsentanten blive stiftet af mindst 5 personer. Nogle af disse
personer
vil anvende midler fra deres respektive ratepensionsordninger mens andre vil
anvende frie midler til at investere i holdingselskabet. Alle de aktionærer,
der anvender midler fra en pensionsordning, skal have en ejerandel på under
25
%.
Holdingselskabet
skal herefter via en række datterselskaber investere i forskellige typer af
virksomheder. Strukturen i den påtænkte konstruktion er nærmere beskrevet i
bilag 1.
A har gennem sit
arbejde vurderet mange virksomheder, og har herved erhvervet en stor erfaring
i
at "opsnuse" potentielt værdiskabende virksomheder. Det er derfor
tanken, at han - nu eller på sigt - skal indsættes som direktør i
holdingselskabet.
Ansættelsesforholdet vil blive på markedsmæssige vilkår.
Ansættelseskontrakt
mv. vil blive udarbejdet af uafhængige parter, og direktørens beføjelser vil
på
ingen måde afvige fra, hvad der er sædvanligt for en sådan stilling.
Selskabet
vil desuden have en bestyrelse, som direktøren vil være direkte ansvarlig
over
for. Det vil ligeledes være bestyrelsen, der som udgangspunkt vil fastlægge
den
investeringsstrategi inden for hvilken, direktøren skal arbejde.
De enkelte
aktiviteter vil blive placeret i separate selskaber for på den måde at sikre
pensionsformuen mest muligt. Skulle en enkelt aktivitet således ikke udvikle
sig som planlagt, vil det ikke påvirke andre aktiviteter i negativ retning.
Af påtænkte
aktiviteter kan nævnes investering i fast ejendom primært i udlandet samt
overtagelse primært af hovedaktionærselskaber f.eks. i forbindelse med
generationsskifte.
Da muligheden
for at investere i unoterede kapitalandele er helt ny, vil A imidlertid gerne
være sikker på, at de påtænkte dispositioner kan foretages uden utilsigtede
skattemæssige konsekvenser for de allerede oprettede pensionsordninger.
Ved drift
forstås ifølge repræsentanten alle former for virksomhed. Driften i et eller
flere af selskaberne kan således bestå af investering helt eller delvist i
børsnoterede papirer.
Spørgers
opfattelse
Reglerne om
anbringelse af midler i pensionsordninger findes i lov om finansiel
virksomhed
(LBK nr. 613 af 21. juni 2005), hvori § 50 er affattet således:
"Stk. 1.
Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, børneopsparing og boligopsparing
i
et pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som
puljeindlån og kan endvidere anbringes i et særskilt depot.
Stk. 2.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer i et
pengeinstitut, herunder regler om midlernes anbringelse, administration,
regnskab, revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere
nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om
registrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og
deponering."
Under henvisning
til denne bestemmelse har Finanstilsynet udstedt "Bekendtgørelse om
puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v." (senest
BEK nr. 679 af 30. juni 2005). De for nærværende spørgsmål relevante
bestemmelser
findes i denne bekendtgørelses § 11, stk. 2 og 3, der er sålydende:
"Stk. 2.
Rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan placeres i unoterede
kapitalandele, jf. stk. 3, i aktieselskaber, anpartsselskaber eller selskaber
optaget på listen i art. 1 dog med undtagelse af kommanditaktieselskaber i
Rådets 1. selskabsdirektiv 68/151/EØF som ændret ved direktiv 2003/58/EF, der
ikke er omfattet af stk. 1, nr. 7, under følgende betingelser:
1) At
kunden som minimum investerer 100.000 kr. i unoterede kapitalandele i hvert
enkelt selskab.
2) At
værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør
20
pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret
på
kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der
ligger
under 2 mio. kr.
3) At
værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør
50
pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut på
kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der
ligger
mellem 2 og 4 mio. kr.
4) At
værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør
75
pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut på
kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der
ligger
over 4 mio. kr."
Herudover skal
investeringen opfylde kravet om, at der i et pensionsdepot ikke må investeres
mere en 20 % i et enkelt selskab.
Repræsentantens
konklusion
I henhold til
den såkaldte puljebekendtgørelse kan en ratepension i særskilt depot placeres
i
unoterede kapitalandele, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Der skal som minimum
investeres 100.000 kr. i hvert selskab
Værdien af unoterede
kapitalandele må ikke overskride visse grænser som nævnt i bekendtgørelsens
§ 11, stk. 2.
Skatteyder må - sammen
med visse nærtstående parter - ikke eje 25 % eller mere af kapitalen i det
enkelte unoterede selskab
Der må ikke til
investeringen være knyttet særlige brugsrettigheder, rabatter eller lignende.
Alle disse
betingelser vil blive opfyldt af A.
Der er ikke
givet nogen retningslinier for, hvad et unoteret kapitalselskab skal
beskæftige
sig med eller om der skal være tale om aktive eller passive investeringer.
Bestemmelserne giver derfor efter vor opfattelse A mulighed for at investere
i
enhver af de ovenfor under "faktiske forhold" beskrevne potentielle
aktiviteter.
Da den påtænkte
etablering af et unoteret holdingselskab således opfylder alle de fra
myndighedernes side stillede krav, er det vor opfattelse, at spørgsmål 1)
derfor bør besvares med et ja.
Da der ikke i
reglerne er anført noget om, hvor mange personer, der kan være
selskabsdeltager
i det unoterede selskab, er det vor opfattelse, at spørgsmål 2) skal besvares
med et nej. Dette bør ligeledes være svaret på spørgsmål 3), da det ikke kan
have betydning for behandlingen af A's investering, hvorledes andre
skatteydere
disponerer.
Med hensyn til
besvarelsen af spørgsmål 4) er det vor opfattelse, at en ansættelse på
markedsmæssige vilkår ikke forbryder sig mod betingelsen om, at der ikke må
være brugsrettigheder eller lignende knyttet til investeringen. A er meget
kvalificeret til en sådan stilling og ansættelseskontrakt mv. vil blive
udarbejdet af uafhængige parter. Svaret på dette spørgsmål bør derfor være et
nej.
I Rådets
direktiv 68/151/EØF er i artikel 1 med senere ændringer angivet, hvilke
selskaber direktivet finder anvendelse på. Det må derfor være vor opfattelse,
at det ikke bør have nogen betydning for besvarelsen, om det pågældende
holdingselskab er etableret i et andet EU-land i overensstemmelse med
direktivet. Svaret på spørgsmål 5) bør således besvares med et nej.
SKATs
indstilling og begrundelse
Muligheden for
at investere sine pensionsordninger i unoterede aktier blev indført ved lov
nr.
423 af 6. juni 2005.
Formålet med
indførelsen af bestemmelsen er, at skabe bedre vilkår for investeringer i
unoterede
aktier og anparter.
Ad spørgsmål 1
Forespørger har
redegjort for reglerne i Finanstilsynets "Bekendtgørelse om puljepension
og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v." (senest BEK nr. 679
af
30. juni 2005).
Det fremgår af
bekendtgørelsens § 11, stk.2, at rate- og kapitalpensioner i særskilte
depoter
kan placere i unoterede kapitalandele.
Det fremgår
endvidere af pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1, at hvis en kontohaver
med en ratepension eller en kapitalpension opnår at eje mere end 25 pct. af
aktie- eller anpartskapitalen i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, hvis
aktier eller anparter ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret
marked, skal kontohaveren inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor
ejerandelen
har overskredet procentgrænsen, nedbringe ejerandelen til under 25 pct. eller
erhverve samtlige af de pågældende aktier eller anparter i det særskilte
depot
for fire midler. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder
aktieavancebeskatningslovens § 4 tilsvarende anvendelse.
Hvis
kontohaveren ikke inden udløbet af fristen nedbringer ejerandelen til under
25
pct. eller erhverver de pågældende aktier eller anparter for frie midler,
skal
kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet om overskridelsen.
Reglerne i
pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende
anvendelse
for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er
placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af
ordningen.
Det fremgår
desuden af pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, at falder den samlede
værdi af rateopsparinger og kapitalopsparinger, bortset fra den del af
opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, andele
af et kommanditaktieselskab og kommanditselskab, til under 350.000 kr. den
30.
november i kalenderåret, skal kontohaveren inden 3 måneder efter dette
tidspunkt
enten afstå de unoterede aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet
og kommanditselskabet eller erhverve de pågældende aktier og anparter, andele
i
kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler. Såfremt
kontohaveren
ikke inden udløbet af fristen afstår de unoterede aktier og anparter, andele
i
kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler, skal
kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i §
30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen,
der kan henføres til de andele, der er placeret i det unoterede selskab, i
kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved
ophævelsen af ordningen.
Efter
pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, skal der svares en afgift på 60 pct-
af
det beløb, som på tidspunktet for dispositionen mv. kunne være udbetalt ved
ordningens ophævelse.
Det er derfor
told- og skatteforvaltningens opfattelse, at der kan svares "ja"
til
spørgsmål 1.
Der skal i
øvrigt gøres opmærksom på, at Skatterådet kun kan tage stilling til de
skattemæssige bestemmelser. Skatterådet kan ikke tage stilling til, hvorvidt
Finanstilsynets puljebekendtgørelse er overholdt.
Ad spørgsmål 2
Det er told- og
skatteforvaltningens opfattelse, at der kan svares "nej" til
spørgsmål 2.
Da formålet med
indførelsen af lov nr. 423 af 6. juni 2005 har været, at understøtte et
tættere
samspil mellem virksomheder og private investorer, der vil kunne bane vejen
for
flere kommercielle succeser, er det told- og skatteforvaltningens opfattelse,
at flere skatteydere gerne må investere i samme unoterede aktie- eller
anpartsselskab.
Det fremgår
heller ikke af selve pensionsbeskatningsloven, at flere skatteydere ikke må
investere
i samme unoterede aktie- eller anpartsselskab.
Svaret er givet
under forudsætning, at pensionsbeskatningslovens § 30 B er opfyldt.
Ifølge
pensionsbeskatningslovens § 30 B må en kontohaver med en ratepension ikke eje
25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i et unoteret aktie-
eller
anpartsselskab.
Hvis 25 pct.'s
grænsen overskrides, skal kontohaver inden 3 måneder efter det tidspunkt,
hvor
ejerandelen har overskredet procentgrænsen, nedbringe ejerandelen til under
25
pct. eller erhverve samtlige af de pågældende aktier eller anparter i det
særskilte depot for frie midler.
Ved opgørelsen
af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4
anvendelse.
Ad spørgsmål 3
Det er told- og
skatteforvaltningens opfattelse, at der kan svares "nej" til
spørgsmål
3.
Det fremgår ikke
af bemærkningerne til lov nr. 423 af 6. juni 2005, at det skulle have nogen
betydning, at nogle investorer investerer frie midler i unoterede aktie- og
anpartsselskaber, mens andre investorer investerer dele af deres
pensionsformuer
i unoterede aktie- og anpartsselskaber.
Formålet med
indførelsen af muligheden for at investere pensionsmidler i unoterede aktier
og
anparter har været at skabe bedre vilkår for investeringer i unoterede aktier
og anparter.
Det ville
derfor, efter told- og skatteforvaltningens opfattelse, ikke harmonere med
formålet med lov nr. 423 af 6. juni 2005, hvis det ikke var muligt for nogle
investorer at investere frie midler mens andre investorer investerer
pensionsmidler.
Ad spørgsmål 4
Det fremgår af
bemærkningerne til pensionsbeskatningslovens §§
17 A
og 30 B, at ordningen med muligheden for at indskyde
pensionsmidler i unoterede aktier og anparter ikke skal give mulighed for
finansiering af egen virksomhed med skattebegunstigede midler. Ordningen skal
i
stedet skabe bedre vilkår for porteføljeinvesteringer i unoterede aktier
eller
anparter.
Det fremgår
endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at det således er afgørende, at
kontohaverens samlede ejerandel i det unoterede selskab ikke kommer op på 25
pct. eller mere. Ved opgørelsen af, om kontohaveren har en ejerandel i
selskabet
på 25 pct. eller mere, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.
Aktieavancebeskatningslovens
regler er i mellemtiden ændret, så det nu er reglerne i
aktieavancebeskatningslovens
§ 4, der finder anvendelse.
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd(AE) har i sit høringssvar til lovforslaget skrevet, at "AE
vurderer, at det er tvivlsomt, om kravet om, at den pågældende person ikke må
eje 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet, i
praksis
kan forhindre, at man ad denne vej kan finansiere gode venner eller bekendtes
virksomhed".
Til dette har
Skatteministeriet kommenteret, at "sigtet med ordningen er, at
pensionsopspareren ikke må have kontrol over det selskab, som vedkommende
investerer i. Afgrænsningen af, hvornår man har kontrol over et selskab sker
efter et ejerkriterium, der i forslaget er defineret som mindst 25 pct.s
ejerskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, der er den
definition af hovedaktionærer, der sædvanligvis anvendes i
skattelovgivningen.
Dette indebærer, at ved opgørelsen af pensionsopsparerens ejerandel medregnes
aktier og anparter, der samtidig tilhører eller har tilhørt kontohaverens
forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter disse personer. Til ejerandelen medregnes derimod ikke aktier
og
anparter, som ejes af venner og bekendte. Det ville i øvrigt blive særdeles
vanskeligt at afgrænse den personkreds, hvis aktiebesiddelser i givet fald
skulle medregnes. Formålet med ordningen er at sikre små og mellemstore
virksomheder tilførsel af ny og kompetent kapital. Ud fra dette formål er der
principielt ikke noget betænkeligt i, at pensionsopsparere får mulighed for
at
tilføre selskaber ny og kompetent kapital, som pensionsopspareren på forhånd
har et vist kendskab til i kraft af personligt kendskab til aktionærer i det
pågældende selskab".
Det er told- og
skatteforvaltningens opfattelse, at der kan svares "nej" til
spørgsmål 4.
Selv om A
ansættes som direktør på sædvanlige markedsvilkår og under de forudsætninger,
som beskrevet af repræsentanten under faktiske forhold, i det unoterede
kapitalselskab, er det told- og skatteforvaltningens opfattelse, at
ansættelsen
kan rummes inden for de rammer, som bemærkningerne til lovforslaget har
givet.
Ad spørgsmål 5
Det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, indledende bemærkninger, at efter forslaget
kan kunden investere i midler i unoterede kapitalandele i aktie- eller
anpartsselskaber og lignende selskaber, der er hjemmehørende i et land inden
for EU/EØS.
Det fremgår ikke
af bemærkningerne, at de investeringer, som f.eks. et unoteret
holdingselskab,
der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS, foretager, skal ske i aktie-
eller anpartsselskaber og lignende selskaber, der er hjemmehørende i et land
inden for EU/EØS.
Told- og
skatteforvaltningen skal derfor indstille, at der svares "nej" til
spørgsmål 5.
Skatterådet
tiltrådte
indstillingen.
Svaret er bindende
for skattemyndighederne i følgende periode
5 år fra
afgørelsens dato (jf. skatteforvaltningslovens § 25).
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ratepensionsmidler unoterede anparter Retsinformation · 25. august 2006
- Ratepension, investering i unoterede aktier Retsinformation · 9. oktober 2019
- PBL § 50 - Indtræden af fuld skattepligt Retsinformation · 7. juli 2021
- Om der skal betales afgift af værdien af midler fra en ratepension placeret i unoterede aktier i [virksomhed1] ApS Landsskatteretten · 17. oktober 2012
- PBL § 50 - skift af investeringsrådgiver Retsinformation · 10. juni 2021
- Anvendelse af pensionsmidler til investering i unoteret selskab - anvisningsret - ikke utidig ophævelse - ikke maskeret udbytte Retsinformation · 15. december 2022
Lignende dokumenter
- Ratepension, investering i unoterede aktier Retsinformation · 9. oktober 2019
- Bindende svar - Kapital- og ratepensioner - anbringelse i unoterede aktier - puljebekendtgørelsen Retsinformation · 13. januar 2016
- Anvendelse af pensionsmidler til investering i unoteret selskab - anvisningsret - ikke utidig ophævelse - ikke maskeret udbytte Retsinformation · 15. december 2022
- Anbringelse af pensionsmidler i unoterede aktier Retsinformation · 9. november 2017
- Pensionsbeskatning - Skattebegunstigede pensionsmidler - Investering Retsinformation · 9. oktober 2019
- C.A.10.2.2.2.2 Aktiver som midlerne i rateopsparing i pensionsøjemed kan anbringes i Den juridiske vejledning · 1. juli 2026