Spring til indhold

Retsinformation

Investering i unoterede kapitalandele

AFG nr 9895 af 24/10/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet27. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Investering i unoterede kapitalandele

Spørgsmål

Vil A kunne investere i

unoterede kapitalandele som nærmere beskrevet nedenfor med midler fra

ratepensioner, uden at dette vil blive betragtet som ophævelse i utide

eller lignende?

Vil det have betydning

for ovennævnte svar, hvis skatteyder samtidig med selv at investere i

unoterede kapitalandele i et eller flere selskaber tilbyder andre

skatteydere at tegne kapitalandele i samme selskab(-er)? I spørgsmålet er

tænkt på skatteydere, der ikke er ejere af holdingselskabet.

Har det nogen betydning

for besvarelsen af spørgsmål 1 om de andre skatteydere køber kapitalandele

for frie midler eller for pensionsmidler?

Har det nogen betydning

for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, om A ansættes som direktør på

sædvanlige markedsvilkår i det unoterede kapitalselskab?

Vil det have nogen

betydning for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, hvis holdingselskabet

er hjemmehørende i et andet EU-land (idet det forudsættes, at det pågældende

selskab er omfattet af Rådets direktiv 68/151/EØF med senere tilføjelser)?

Svar

Spørgsmål 1. Ja.

Spørgsmål 2.

Nej.

Spørgsmål 3.

Nej.

Spørgsmål 4.

Nej.

Spørgsmål 5.

Læs alt

Nej.

Beskrivelse af

faktiske forhold

A har igennem en

årrække arbejdet som investeringsrådgiver for X bank i Danmark.

I forbindelse

med sit arbejde har han - såvel privat som via sin arbejdsgiver - indskudt

betydelige beløb på pensionsordninger.

Disse midler

ønskes naturligvis investeret bedst muligt, og i forbindelse med, at det pr.

1.

oktober 2005 er blevet muligt at investere i unoterede kapitalandele kan

skatteyder se en stor investeringsmulighed ved at stifte et holdingselskab

for

de på pensionsordningerne indskudte midler.

For at overholde

kravet om, at en ejer - sammen med visse nærtstående parter - ikke må eje 25

%

eller mere af kapitalen i det enkelte holdingselskab, vil holdingselskabet

ifølge repræsentanten blive stiftet af mindst 5 personer. Nogle af disse

personer

vil anvende midler fra deres respektive ratepensionsordninger mens andre vil

anvende frie midler til at investere i holdingselskabet. Alle de aktionærer,

der anvender midler fra en pensionsordning, skal have en ejerandel på under

25

%.

Holdingselskabet

skal herefter via en række datterselskaber investere i forskellige typer af

virksomheder. Strukturen i den påtænkte konstruktion er nærmere beskrevet i

bilag 1.

A har gennem sit

arbejde vurderet mange virksomheder, og har herved erhvervet en stor erfaring

i

at "opsnuse" potentielt værdiskabende virksomheder. Det er derfor

tanken, at han - nu eller på sigt - skal indsættes som direktør i

holdingselskabet.

Ansættelsesforholdet vil blive på markedsmæssige vilkår.

Ansættelseskontrakt

mv. vil blive udarbejdet af uafhængige parter, og direktørens beføjelser vil

på

ingen måde afvige fra, hvad der er sædvanligt for en sådan stilling.

Selskabet

vil desuden have en bestyrelse, som direktøren vil være direkte ansvarlig

over

for. Det vil ligeledes være bestyrelsen, der som udgangspunkt vil fastlægge

den

investeringsstrategi inden for hvilken, direktøren skal arbejde.

De enkelte

aktiviteter vil blive placeret i separate selskaber for på den måde at sikre

pensionsformuen mest muligt. Skulle en enkelt aktivitet således ikke udvikle

sig som planlagt, vil det ikke påvirke andre aktiviteter i negativ retning.

Af påtænkte

aktiviteter kan nævnes investering i fast ejendom primært i udlandet samt

overtagelse primært af hovedaktionærselskaber f.eks. i forbindelse med

generationsskifte.

Da muligheden

for at investere i unoterede kapitalandele er helt ny, vil A imidlertid gerne

være sikker på, at de påtænkte dispositioner kan foretages uden utilsigtede

skattemæssige konsekvenser for de allerede oprettede pensionsordninger.

Ved drift

forstås ifølge repræsentanten alle former for virksomhed. Driften i et eller

flere af selskaberne kan således bestå af investering helt eller delvist i

børsnoterede papirer.

Spørgers

opfattelse

Reglerne om

anbringelse af midler i pensionsordninger findes i lov om finansiel

virksomhed

(LBK nr. 613 af 21. juni 2005), hvori § 50 er affattet således:

"Stk. 1.

Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, børneopsparing og boligopsparing

i

et pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som

puljeindlån og kan endvidere anbringes i et særskilt depot.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer i et

pengeinstitut, herunder regler om midlernes anbringelse, administration,

regnskab, revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere

nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om

registrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og

deponering."

Under henvisning

til denne bestemmelse har Finanstilsynet udstedt "Bekendtgørelse om

puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v." (senest

BEK nr. 679 af 30. juni 2005). De for nærværende spørgsmål relevante

bestemmelser

findes i denne bekendtgørelses § 11, stk. 2 og 3, der er sålydende:

"Stk. 2.

Rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan placeres i unoterede

kapitalandele, jf. stk. 3, i aktieselskaber, anpartsselskaber eller selskaber

optaget på listen i art. 1 dog med undtagelse af kommanditaktieselskaber i

Rådets 1. selskabsdirektiv 68/151/EØF som ændret ved direktiv 2003/58/EF, der

ikke er omfattet af stk. 1, nr. 7, under følgende betingelser:

1) At

kunden som minimum investerer 100.000 kr. i unoterede kapitalandele i hvert

enkelt selskab.

2) At

værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør

20

pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret

på

kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der

ligger

under 2 mio. kr.

3) At

værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør

50

pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut på

kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der

ligger

mellem 2 og 4 mio. kr.

4) At

værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør

75

pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut på

kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der

ligger

over 4 mio. kr."

Herudover skal

investeringen opfylde kravet om, at der i et pensionsdepot ikke må investeres

mere en 20 % i et enkelt selskab.

Repræsentantens

konklusion

I henhold til

den såkaldte puljebekendtgørelse kan en ratepension i særskilt depot placeres

i

unoterede kapitalandele, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Der skal som minimum

investeres 100.000 kr. i hvert selskab

Værdien af unoterede

kapitalandele må ikke overskride visse grænser som nævnt i bekendtgørelsens

§ 11, stk. 2.

Skatteyder må - sammen

med visse nærtstående parter - ikke eje 25 % eller mere af kapitalen i det

enkelte unoterede selskab

Der må ikke til

investeringen være knyttet særlige brugsrettigheder, rabatter eller lignende.

Alle disse

betingelser vil blive opfyldt af A.

Der er ikke

givet nogen retningslinier for, hvad et unoteret kapitalselskab skal

beskæftige

sig med eller om der skal være tale om aktive eller passive investeringer.

Bestemmelserne giver derfor efter vor opfattelse A mulighed for at investere

i

enhver af de ovenfor under "faktiske forhold" beskrevne potentielle

aktiviteter.

Da den påtænkte

etablering af et unoteret holdingselskab således opfylder alle de fra

myndighedernes side stillede krav, er det vor opfattelse, at spørgsmål 1)

derfor bør besvares med et ja.

Da der ikke i

reglerne er anført noget om, hvor mange personer, der kan være

selskabsdeltager

i det unoterede selskab, er det vor opfattelse, at spørgsmål 2) skal besvares

med et nej. Dette bør ligeledes være svaret på spørgsmål 3), da det ikke kan

have betydning for behandlingen af A's investering, hvorledes andre

skatteydere

disponerer.

Med hensyn til

besvarelsen af spørgsmål 4) er det vor opfattelse, at en ansættelse på

markedsmæssige vilkår ikke forbryder sig mod betingelsen om, at der ikke må

være brugsrettigheder eller lignende knyttet til investeringen. A er meget

kvalificeret til en sådan stilling og ansættelseskontrakt mv. vil blive

udarbejdet af uafhængige parter. Svaret på dette spørgsmål bør derfor være et

nej.

I Rådets

direktiv 68/151/EØF er i artikel 1 med senere ændringer angivet, hvilke

selskaber direktivet finder anvendelse på. Det må derfor være vor opfattelse,

at det ikke bør have nogen betydning for besvarelsen, om det pågældende

holdingselskab er etableret i et andet EU-land i overensstemmelse med

direktivet. Svaret på spørgsmål 5) bør således besvares med et nej.

SKATs

indstilling og begrundelse

Muligheden for

at investere sine pensionsordninger i unoterede aktier blev indført ved lov

nr.

423 af 6. juni 2005.

Formålet med

indførelsen af bestemmelsen er, at skabe bedre vilkår for investeringer i

unoterede

aktier og anparter.

Ad spørgsmål 1

Forespørger har

redegjort for reglerne i Finanstilsynets "Bekendtgørelse om puljepension

og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v." (senest BEK nr. 679

af

30. juni 2005).

Det fremgår af

bekendtgørelsens § 11, stk.2, at rate- og kapitalpensioner i særskilte

depoter

kan placere i unoterede kapitalandele.

Det fremgår

endvidere af pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1, at hvis en kontohaver

med en ratepension eller en kapitalpension opnår at eje mere end 25 pct. af

aktie- eller anpartskapitalen i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, hvis

aktier eller anparter ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret

marked, skal kontohaveren inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor

ejerandelen

har overskredet procentgrænsen, nedbringe ejerandelen til under 25 pct. eller

erhverve samtlige af de pågældende aktier eller anparter i det særskilte

depot

for fire midler. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder

aktieavancebeskatningslovens § 4 tilsvarende anvendelse.

Hvis

kontohaveren ikke inden udløbet af fristen nedbringer ejerandelen til under

25

pct. eller erhverver de pågældende aktier eller anparter for frie midler,

skal

kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet om overskridelsen.

Reglerne i

pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende

anvendelse

for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er

placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af

ordningen.

Det fremgår

desuden af pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, at falder den samlede

værdi af rateopsparinger og kapitalopsparinger, bortset fra den del af

opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, andele

af et kommanditaktieselskab og kommanditselskab, til under 350.000 kr. den

30.

november i kalenderåret, skal kontohaveren inden 3 måneder efter dette

tidspunkt

enten afstå de unoterede aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet

og kommanditselskabet eller erhverve de pågældende aktier og anparter, andele

i

kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler. Såfremt

kontohaveren

ikke inden udløbet af fristen afstår de unoterede aktier og anparter, andele

i

kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler, skal

kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i §

30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen,

der kan henføres til de andele, der er placeret i det unoterede selskab, i

kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved

ophævelsen af ordningen.

Efter

pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, skal der svares en afgift på 60 pct-

af

det beløb, som på tidspunktet for dispositionen mv. kunne være udbetalt ved

ordningens ophævelse.

Det er derfor

told- og skatteforvaltningens opfattelse, at der kan svares "ja"

til

spørgsmål 1.

Der skal i

øvrigt gøres opmærksom på, at Skatterådet kun kan tage stilling til de

skattemæssige bestemmelser. Skatterådet kan ikke tage stilling til, hvorvidt

Finanstilsynets puljebekendtgørelse er overholdt.

Ad spørgsmål 2

Det er told- og

skatteforvaltningens opfattelse, at der kan svares "nej" til

spørgsmål 2.

Da formålet med

indførelsen af lov nr. 423 af 6. juni 2005 har været, at understøtte et

tættere

samspil mellem virksomheder og private investorer, der vil kunne bane vejen

for

flere kommercielle succeser, er det told- og skatteforvaltningens opfattelse,

at flere skatteydere gerne må investere i samme unoterede aktie- eller

anpartsselskab.

Det fremgår

heller ikke af selve pensionsbeskatningsloven, at flere skatteydere ikke må

investere

i samme unoterede aktie- eller anpartsselskab.

Svaret er givet

under forudsætning, at pensionsbeskatningslovens § 30 B er opfyldt.

Ifølge

pensionsbeskatningslovens § 30 B må en kontohaver med en ratepension ikke eje

25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i et unoteret aktie-

eller

anpartsselskab.

Hvis 25 pct.'s

grænsen overskrides, skal kontohaver inden 3 måneder efter det tidspunkt,

hvor

ejerandelen har overskredet procentgrænsen, nedbringe ejerandelen til under

25

pct. eller erhverve samtlige af de pågældende aktier eller anparter i det

særskilte depot for frie midler.

Ved opgørelsen

af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4

anvendelse.

Ad spørgsmål 3

Det er told- og

skatteforvaltningens opfattelse, at der kan svares "nej" til

spørgsmål

3.

Det fremgår ikke

af bemærkningerne til lov nr. 423 af 6. juni 2005, at det skulle have nogen

betydning, at nogle investorer investerer frie midler i unoterede aktie- og

anpartsselskaber, mens andre investorer investerer dele af deres

pensionsformuer

i unoterede aktie- og anpartsselskaber.

Formålet med

indførelsen af muligheden for at investere pensionsmidler i unoterede aktier

og

anparter har været at skabe bedre vilkår for investeringer i unoterede aktier

og anparter.

Det ville

derfor, efter told- og skatteforvaltningens opfattelse, ikke harmonere med

formålet med lov nr. 423 af 6. juni 2005, hvis det ikke var muligt for nogle

investorer at investere frie midler mens andre investorer investerer

pensionsmidler.

Ad spørgsmål 4

Det fremgår af

bemærkningerne til pensionsbeskatningslovens §§

17 A

og 30 B, at ordningen med muligheden for at indskyde

pensionsmidler i unoterede aktier og anparter ikke skal give mulighed for

finansiering af egen virksomhed med skattebegunstigede midler. Ordningen skal

i

stedet skabe bedre vilkår for porteføljeinvesteringer i unoterede aktier

eller

anparter.

Det fremgår

endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at det således er afgørende, at

kontohaverens samlede ejerandel i det unoterede selskab ikke kommer op på 25

pct. eller mere. Ved opgørelsen af, om kontohaveren har en ejerandel i

selskabet

på 25 pct. eller mere, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.

Aktieavancebeskatningslovens

regler er i mellemtiden ændret, så det nu er reglerne i

aktieavancebeskatningslovens

§ 4, der finder anvendelse.

Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd(AE) har i sit høringssvar til lovforslaget skrevet, at "AE

vurderer, at det er tvivlsomt, om kravet om, at den pågældende person ikke må

eje 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet, i

praksis

kan forhindre, at man ad denne vej kan finansiere gode venner eller bekendtes

virksomhed".

Til dette har

Skatteministeriet kommenteret, at "sigtet med ordningen er, at

pensionsopspareren ikke må have kontrol over det selskab, som vedkommende

investerer i. Afgrænsningen af, hvornår man har kontrol over et selskab sker

efter et ejerkriterium, der i forslaget er defineret som mindst 25 pct.s

ejerskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, der er den

definition af hovedaktionærer, der sædvanligvis anvendes i

skattelovgivningen.

Dette indebærer, at ved opgørelsen af pensionsopsparerens ejerandel medregnes

aktier og anparter, der samtidig tilhører eller har tilhørt kontohaverens

forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter disse personer. Til ejerandelen medregnes derimod ikke aktier

og

anparter, som ejes af venner og bekendte. Det ville i øvrigt blive særdeles

vanskeligt at afgrænse den personkreds, hvis aktiebesiddelser i givet fald

skulle medregnes. Formålet med ordningen er at sikre små og mellemstore

virksomheder tilførsel af ny og kompetent kapital. Ud fra dette formål er der

principielt ikke noget betænkeligt i, at pensionsopsparere får mulighed for

at

tilføre selskaber ny og kompetent kapital, som pensionsopspareren på forhånd

har et vist kendskab til i kraft af personligt kendskab til aktionærer i det

pågældende selskab".

Det er told- og

skatteforvaltningens opfattelse, at der kan svares "nej" til

spørgsmål 4.

Selv om A

ansættes som direktør på sædvanlige markedsvilkår og under de forudsætninger,

som beskrevet af repræsentanten under faktiske forhold, i det unoterede

kapitalselskab, er det told- og skatteforvaltningens opfattelse, at

ansættelsen

kan rummes inden for de rammer, som bemærkningerne til lovforslaget har

givet.

Ad spørgsmål 5

Det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget, indledende bemærkninger, at efter forslaget

kan kunden investere i midler i unoterede kapitalandele i aktie- eller

anpartsselskaber og lignende selskaber, der er hjemmehørende i et land inden

for EU/EØS.

Det fremgår ikke

af bemærkningerne, at de investeringer, som f.eks. et unoteret

holdingselskab,

der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS, foretager, skal ske i aktie-

eller anpartsselskaber og lignende selskaber, der er hjemmehørende i et land

inden for EU/EØS.

Told- og

skatteforvaltningen skal derfor indstille, at der svares "nej" til

spørgsmål 5.

Skatterådet

tiltrådte

indstillingen.

Svaret er bindende

for skattemyndighederne i følgende periode

5 år fra

afgørelsens dato (jf. skatteforvaltningslovens § 25).

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter