Landsskatteretskendelse vedr. Bindende ligningssvar - skattemæssige konsekvenser af ændring af lånevilkår på et selskabs lån fra hovedanpartshaveren
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Bindende ligningssvar -
skattemæssige konsekvenser af ændring af lånevilkår på et selskabs lån fra
hovedanpartshaveren
Der klages over bindende
ligningssvar afgivet af KomSkat I/S den 26. januar 2005, idet der var stillet
følgende spørgsmål vedrørende de skattemæssige konsekvenser af ændring af
lånevilkår
på selskabets lån fra hovedanpartshaveren:
Kan skatteforvaltningen
bekræfte, at ændringen af lånevilkårene som beskrevet nedenfor på lånet fra B
til A ApS ikke har skattemæssige konsekvenser, idet det nuværende lån må
anses
for at være kurs 100 værd?
Landsskatterettens afgørelse
Skatteforvaltningen har
besvaret spørgsmålet på følgende måde:
Nej, det kan ikke bekræftes
at ændringen af lånevilkårene ikke har skattemæssige konsekvenser.
Landsskatteretten stadfæster
skatteforvaltningens afgørelse.
Repræsentanten har endvidere
anmodet om adgang til at udtale sig for retten på et retsmøde. I henhold til
bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan retten undlade at
imødekomme en sådan begæring, hvor denne behandlingsform efter forholdene må
anses for åbenbart overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har
retten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for
tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.
Sagens oplysninger
Selskabet er 100 % ejet af B (herefter
hovedanpartshaveren).
Læs alt
I 2001 erhvervede selskabet
25 % af C ApS. Ved indskud i 2002 blev selskabets ejerandel forøget til 30 %.
Selskabet har ikke herudover nogen aktivitet.
Selskabets køb af anparter i
C ApS blev finansieret ved lån fra hovedanpartshaveren. Hovedanpartshaveren
har
således ved aftale af 1. december 2001 udlånt 2.120.000 kr. til selskabet. Af
aftalen fremgår:
”Lånet forfalder på
anfordring, når selskabet opnår likviditet til betaling.
Rente er mindsterenten plus 2
% og tilskrives og forfalder 1. gang den 31. december 2006, hvis ikke der
erlægges ydelser inden denne dato. Er dette tilfældet anses ydelsen først at
dække renter, derefter afdrag.”
Den 8. august 2002 er det med
håndskrift på aftalen tilføjet:
”Tillæg til aftale:
B stiller midlertidig
sikkerhed på 500.000 kr. overfor banken gennem indbetaling på spærret konto.
Når banket ophæver kravet om sikkerhed, tilbagebetales sikkerhedsstillelsen.
Renten forfalder først d. 31.12.2006 uafhængig af at sikkerhedsstillelsen
tilbagebetales.”
Den 1. december 2002 er det
yderligere med håndskrift på aftalen tilføjet:
”Tillæg til aftale:
Lånet er udvidet med 500.000
kr. per 1. december 2002 på uændrede vilkår.”
Det er oplyst, at lånet pr.
31. december 2004 udgjorde 2.649.800 kr.
C ApS driver
grossistvirksomhed inden for elektronik. Den 29. november 2001 erhvervede C
ApS
samtlige aktier i D A/S – dels fra E ApS (76 % af aktierne for en
anskaffelsessum på 12 mio. kr.) og dels fra boet efter F (24 % af aktierne
for
en anskaffelsessum på 2,8 mio. kr.). D A/S blev pr. 1. januar 2002 fusioneret
skattefrit med G A/S (herefter H A/S).
Repræsentanten har forklaret,
at fusionen blev gennemført, idet man forventede at kunne udnytte synergier
mv.
herved. De forventede synergier slog imidlertid ikke umiddelbart igennem, og
H
A/S havde i 2002-2003 utilfredsstillende resultater, idet driftsresultaterne
ikke var tilstrækkelige til at rumme goodwillafskrivningerne i koncernen.
Udviklingen er imidlertid vendt i 2004. Omsætningen er således forøget med
ca.
8 % i forhold til 2003, samtidig med at omkostningerne er faldet. Dette
skyldes
blandt andet, at H A/S har fokuseret på færre leverandører og opbygning af
nye
markeder. Selskabet vil også fremover have fokus på disse områder, og
forventer
derfor, at udviklingen vil fortsætte og at man kan drage fordel af de
synergier, som man forventede af fusionen.
Repræsentanten havde
fejlagtigt oplyst hovedanpartshaveren, at beskatning af renterne ville ske på
forfaldstidspunktet. Skatteforvaltningen har den 10. september 2004 ændret
hovedanpartshaverens skatteansættelse for indkomstårene 2001-2003, således at
han er skattepligtig af renterne. Repræsentanten og hovedanpartshaveren er
ikke
uenige heri.
Da hovedanpartshaveren har og
skulle finansiere skatten af renterne, uden at han har modtaget renterne,
ønsker han at ændre lånevilkårene, således at lånet er rentefrit mod at
indfrielseskursen ændres til 112.
Skatteforvaltningens afgørelse
Ændringen af lånevilkårene
har skattemæssige konsekvenser, da hovedanpartshaveren i henhold til
ligningslovens § 2, stk. 1, vil blive beskattet af rentefordelen ved et
uforrentet lån.
Der henvises til
kursgevinstlovens §§ 6, 12, 14, stk. 2 og § 26. Kursgevinstloven omhandler
den
skattemæssige behandling af gevinst/tab på fordringer og gæld. Personer mm.
er
omfattet i henhold til kursgevinstlovens § 12, hvor kursgevinst på en
fordring
som hovedregel er skattefri, hvis den overholder mindsterentekravet.
Overholder
fordringen ikke mindsterenten betegnes den som sortstemplet, og en eventuel
kursgevinst vil blive skattepligtig. Det er dog en forudsætning for
beskatning
af kursgevinster, at der reelt er opnået kursgevinst, det vil sige, hvis
lånet
indfries til kurs 100 efter 2 år, er der vel ingen kursgevinst (det beløb,
der
er lånt, er det samme, som der tilbagebetales), jf. kursgevinstlovens § 26.
Der
henvises til TfS 1988.128 og ligningsvejledningen 2004-4 afsnit A.D.2.
Der henvises til
ligningslovens § 2, som er en generel regel om, at interesseforbundne parter
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår
for
deres transaktioner, som uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende
transaktioner. I henhold til praksis omfattes låneforhold mellem
interesseforbundne parter, som her mellem hovedanpartshaver og selskab, og
der
vil ske korrektion af skatteansættelsen, når renten ikke svarer til den
rente,
der ville være fastsat, hvis lånet var optaget mellem uafhængige parter. Ved
et
rentefrit lån fra hovedanpartshaver til selskab vil hovedanpartshaveren blive
beskattet af rentefordelen som kapitalindkomst (fikseret rente). Der henvises
til ligningsvejledningen 2004-4 afsnit S.I.1.3.
Et uforrentet lån, der ikke
opfylder mindsterentekravet i henhold til kursgevinstlovens § 14, stk. 2,
benævnes som sortstemplet og eventuelle kursgevinster skal beskattes. Hvis
fordringen vil kunne indfries til kurs 100 er der ud fra det foreliggende
ingen
kursgevinst til beskatning. Lånet stiftes til kurs 100 og indfries til kurs
100.
Da lånet/fordringen
imidlertid er uforrentet og forholdet mellem hovedanpartshaveren og selskabet
er af kontrollerende art, omfattes transaktionen af ligningslovens § 2. I
henhold til ligningslovens § 2, stk. 1, skal parterne ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner
i
overensstemmelse med, hvad der ville være opnået, hvis transaktionen var
afsluttet mellem uafhængige parter. Specielt vedrørende låneforhold mellem
interesseforbundne parter, og vedrørende uforrentede lån vil der ske
beskatning
af en fikseret renteindtægt.
Dette gør, at selvom parterne
laver rentevilkårene om, så der er tale om et rentefrit lån, der kan indfries
til kurs 100, vil der alligevel ske beskatning af en fikseret rente efter
reglerne i ligningslovens § 2. Parterne opnår således ikke det, de gerne vil
–
ingen skattemæssige konsekvenser ved transaktionerne mellem
hovedanpartshaveren
og selskabet.
Under sagens behandling ved
Landsskatteretten har skatteforvaltningen afgivet følgende udtalelse:
”( )
Værdien af selskabet skal opgøres til
handelsværdien, den pris man på et given tidspunkt vil kunne få for
virksomheden og selskabets repræsentanter mener at som følge af en faktisk
betalt goodwill på kr. 12,8 mio. kan en andel fordeles over til A ApS,
svarende
til kurs 100 for fordringen, på trods af at selskabet har en negativ
egenkapital pr. 31.12.2004. Selskabets repræsentanter mener ikke at
goodwillværdien skal afskrives, men at handelsværdien er den fulde værdi
(12,8
mio. betalt i 2001).
Selskabets repræsentanter
anses ikke ud fra det foreliggende, at have dokumenteret selskabets
handelsværdi
pr. 31.12.2004, i hvert fald er kurs 100 beregnet under forudsætning af at
det
antages at der er positive udvikling, som kun 2004 har udvist, samt en
goodwillværdi på grundlag af hvad der er betalt for virksomhederne i 2001.
Den
goodwill der er betalt for har jo netop ikke ”slået til” endnu og
selskabet har
udvist negativ egenkapital
Det anses for at være ret
usikkert hvad goodwillværdien vil være for en evt. køber, og umiddelbart
synes
kursen at ligge under kurs 1000, især hvis man ser hvad der er af værdier til
en fordring på kr. 2.120.000. Hvis det antages at værdien for selskabet er
knap
kr. 600.000 og der er en sikret kapital på kr. 500.000, vil kursen være knap
50.
Der er endvidere er en
forholdsvis unormal aftale tilknyttet herunder,
·
at lånet forfalder til betaling når
selskabet har likviditet til det
·
at renten forfalder når lånet indfries,
medmindre der erlægges afdrag inden denne dato,
som anses for at have
betydning for en evt. køber af selskabet.
Det er ud fra dette ret
usikkert om man får sine penge og disse vilkår må bevirke at fordringen ikke
er
kurs 100.
Lånet er endvidere stiftet
mellem kontrollerende parter, hvilket bevirker at der er tale om fordelagtige
vilkår for parterne og at der ikke er modstridende interesser, som der ville
være hvis det for eksempel var et banklån.
Det er også min vurdering at
det har betydning for kursens fastsættelse at der er tale om
interesseforbundne
parter, og at afdrags/rentevilkårene er fordelagtige herunder at hvis det
havde
været et banklån ville man ikke kunne opnå sådanne vilkår. Dette anses også
for
at have betydning ved en evt. overdragelse af fordringen, for det ville være
forbundet med usikkerhed for kreditor, hvornår, og om han får sine penge.
Hvis man vurderer
kursfastsættelsen efter Told- og Skattestyrelsens tabel for kursfastsættelse
af
pantebreve 2. kvartal 2005, vil kursen være under 100 ved en rentefod på 0-4
%
og omkring 100 ved en rentefod på 6 % ved en pantesikkerhed indenfor 94 % af
handelsværdien.
Ud fra dette er det vores
opfattelse at kursen for fordringen ligger under kurs 100, og hvis man også
skal tage hensyn til repræsentanterne argumenter, primært det med at
selskabet
det seneste år er gået fremad, vil kursen nok være omkring 80. Det skal dog
nævnes at grundlaget er alt for usikkert, også set i forhold til at afgive et
bindende svar der binder skattemyndigheden i 5 år.”
Klagerens påstand og argumenter
Repræsentanterne har overfor
Landsskatteretten nedlagt påstand om, at spørgsmålet besvares bekræftende.
Hovedanpartshaveren ydede i
2001 et lån til selskabet til finansiering af indskud i C ApS. Selskabet var
imidlertid ud fra en likviditetsmæssig betragtning ikke i stand til at betale
renter på lånet. Parterne ønskede derfor, at renter først skulle forfalde på
indfrielsestidspunktet den 31. december 2006. Repræsentanterne fik desværre
fejlagtigt oplyst hovedanpartshaveren, at beskatning i overensstemmelse med
hovedprincippet sker på forfaldstidspunktet, hvorfor der ikke skulle ske
periodisering. Dette er som bekendt ikke korrekt, jf. ligningslovens § 5,
stk.
4, hvorfor skatteforvaltningen ved brev af 10. september 2004 ændrede
skatteansættelsen for hovedanpartshaveren for indkomstårene 2001-2003. Det
har
resulteret i, at hovedanpartshaveren har skullet finansiere skatten, uden at
han har modtaget renter fra selskabet. Det har derfor været drøftet, hvordan
den ønskede sammenhæng mellem modtagelse af renter og skattebetaling kunne
opnås. Sammenhængen kan opnås ved at ændre lånevilkårene.
Det oprindelige lån var
forrentet med 6 % p.a. og skulle indfries til kurs 100. Lånevilkårene ønskes
ændret, således at lånet fremover er uforrentet, mod at gælden indfries til
en
overkurs svarende til en rente på 6 % p.a., således at det samlede afkast er
uforandret. Pr. 31. december 2004 udgjorde mellemregningen mellem selskabet
og
hovedanpartshaveren 2.656.050 kr. Den nye hovedstol vil skulle indfries til
kurs 112 (2 års rente a 6 % = 12), det vil sige, at selskabet skal betale
2.974.776 kr. ved indfrielsen den 31. december 2006.
For hovedanpartshaveren
betyder omlægningen, at en skattepligtig renteindtægt omlægges til en
skattepligtig kursgevinst, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2, idet
fordringen
er sortstemplet. Men hvor renteindtægten beskattes løbende, jf.
ligningslovens
§ 5, stk. 4, beskattes kursgevinsten først ved realisation, jf.
kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Denne eneste forskel på den skattemæssige
behandling
af de to lån er således beskatningstidspunktet, der for begge parter
udskydes.
Der er således symmetri i beskatningen. Ved ændringen af lånevilkårene opnår
parterne, at den skattemæssige behandling vil være i overensstemmelse med
likviditetsstrømmen, hvilket er det, som parterne hele tiden har ønsket.
Ifølge ligningsvejledningen
A.D.2.14 kan lånevilkår ændres i et sådant omfang, at det må sidestilles med
indfrielse og nystiftelse. Praksis på området er meget begrænset, men det
fremgår, at der skal relativt meget til for at anse vilkårsændringer for at
udgøre et identitetsskift. I den foreliggende situation ændres renten og
indfrielseskursen. Dette må sidestilles med et identitetsskift. Derfor skal
der
ske en kursfastsættelse af det eksisterende lån. Hvis kursen på det
eksisterende lån er under 100, vil identitetsskiftet betyde, at selskabet har
en skattepligtig kursgevinst, jf. kursgevinstlovens § 6, mens
hovedanpartshaveren har et kurstab, der ikke er fradrag for, jf.
kursgevinstlovens § 14, stk. 1.
Værdien af fordringen
afhænger af værdien af selskabet, det vil sige indre værdi tillagt goodwill.
Egenkapitalen i selskabet var
pr. 31. december 2004 negativ med 680.373 kr.
Uafhængige parter har
værdiansat D A/S (nu H A/S) til 14,8 mio. kr. den 29. november 2001. Samtidig
erhvervede D A/S G A/S for 10 mio. kr. Goodwill i de to handler udgjorde i
alt
ca. 12,3 mio. kr. Som følge af afskrivning er goodwill pr. 31. december 2004
bogført til ca. 8,5 mio. kr. Dette afspejler ikke en reel værdiforringelse af
goodwill.
H A/S har haft et par år med
dårlige resultater i 2002-2003. Men H A/S har imidlertid i 2004 vist, at
udviklingen er vendt, hvilket dokumenteres af, at resultatet før skat er
forbedret fra et underskud på 120.000 kr. i 2003 til et overskud i 2004 på
ca.
2,5 mio. kr. og med realistiske forventninger om yderligere forbedringer de
kommende år. Repræsentanterne har beregnet goodwill for H A/S i henhold til
skattemyndighedernes vejledende beregningsregel for 2002-2004. Levetid på
goodwill er sat til 10 år i overensstemmelse med koncernens praksis. Dette
giver en goodwill på 1,5 mio. kr., hvilket imidlertid er betydeligt mindre
end
den bogførte værdi af goodwill på ca. 8,5 mio. kr. Goodwill-modellen er dog
alene vejledende, og i det omfang goodwill-modellen må antages ikke at give
et
korrekt billede af den reelle goodwill, kan modellen ikke anvendes. Til
vurdering heraf har repræsentanterne beregnet goodwill efter
goodwill-modellen
for henholdsvis D A/S og G A/S ved overtagelsen i 2001. For begge selskaber
giver goodwill-modellen en goodwillværdi på 0 kr. Den faktisk betalte
goodwill
var imidlertid ca. 12,3 mio. kr. Det må på denne baggrund konkluderes, at
goodwill-modellen ikke giver et korrekt billede af goodwill for den
pågældende
virksomhed. Hertil kommer, at goodwill-modellen er bagudrettet og ikke
fremadrettet.
Som følge heraf afspejler modellen ikke, at H A/S har gennemført væsentlige
tiltag, som har forbedret selskabets resultat for 2004 betydeligt, og at
koncernen forventer, at der vil være en tilsvarende positiv udvikling
fremover.
Den faktisk betalte goodwill i 2001 svarer til 357 % i forhold til indre
værdi
(egenkapital pr. 31. december 2001 for D A/S udgjorde ca. 3.4 mio. kr., hvori
indgår værdien af G A/S). Pr. 31. december 2004 udgjorde egenkapitalen i H
A/S
ca. 3,6 mio. kr. Ved en goodwill på 357 % heraf svarer det til 12,8 mio. kr.
En
goodwill på 12,8 mio. kr. vil resultere i en værdi på ca. 600.000 kr. af
selskabet:
Egenkapital pr. 31.
december 2004
-680.373 kr.
Goodwill
12.800.000 kr.
Bogført goodwill
8.535.505 kr.
Ikke bogført goodwill
4.264.495 kr.
30 % heraf
1.279.349 kr.
Værdi af A ApS
598.976 kr.
Fordringen skal herefter
værdiansættes til kurs 100. Denne værdiansættelse understøttes yderligere af,
at med den forventede økonomiske udvikling i driftsselskabet vil en eventuel
køber af virksomheden med stor sandsynlighed betale en pris, som vil give
selskabet (A ApS) en pæn positiv egenkapital. Hovedanpartshaveren kan derfor
med al rimelighed forvente, at den eksisterende fordring vil kunne indfries
til
kurs 100.
Repræsentanterne er uforstående
overfor skatteforvaltningens bemærkning om, at ”selvom parterne laver
rentevilkårene om, så der er tale om et rentefrit lån der kan indfries til
kurs
100, vil der alligevel ske beskatning af en fikseret rente efter reglerne i
ligningslovens § 2”. Det nye lån skal indfries til kurs 112, og ikke til
kurs
100. Skatteforvaltningens besvarelse hviler derfor på en urigtig antagelse.
For så vidt angår spørgsmålet
om rentefiksering har skatteforvaltningens sagsbehandler telefonisk uddybet
begrundelsen og oplyst, at ligningslovens § 2 efter hendes opfattelse alene
omfatter renter og ikke kursgevinster. Repræsentanterne kan ikke tilslutte
sig
denne opfattelse. Ligningslovens § 2 fastslår, at transaktioner mellem
interesseforbundne parter skal være indgået på markedsvilkår. Det er således
selve transaktionen – i dette tilfælde låneaftalen – der skal
vurderes, og ikke
de enkelte lånevilkår isoleret set.
En låneaftale indbefatter
blandt andet vilkår om rente og kurs, og ved vurdering af, om låneaftalen er
på
markedsvilkår skal der henses til det samlede afkast, som kan være i form af
renter, kursgevinster eller en kombination af disse. Da der konkret ikke sker
ændring i det samlede afkast ved omlægningen, er der ikke som følge af selve
omlægningen grundlag for at hævde, at lånet ikke længere er på markedsvilkår.
Skatteforvaltningen har ikke tidligere fundet grundlag for at tilsidesætte
lånevilkårene. Når skattemyndighederne har anset afkastet på det hidtidige
lån
for at være på markedsvilkår, må det fremtidige lån dermed tilsvarende være
på
markedsvilkår. Der er derfor ikke grundlag for at foretage rentefiksering.
Repræsentanterne er
naturligvis enige i, at hvis lånet skulle indfries til kurs 100 og samtidig
var
uforrentet, så var der grundlag for at foretage rentefiksering.
Da skatteforvaltningen ikke i
øvrigt ses at være uenig i, at kursværdien af det gamle lån er 100, er der
ikke
grundlag for at opretholde skatteforvaltningens besvarelse. Svaret bør ændres
til ”ja”.
Vedrørende
skatteforvaltningens udtalelse til Landsskatteretten
Skatteforvaltningen har
anført, at kun 2004 har udvist en positiv tendens. Også 2005 har udvist et
solidt overskud, der fuldt ud lever op til forventningerne.
Skatteforvaltningen
har anført, at den goodwill, der er betalt for, ikke har slået til endnu. Der
skal altid lægges vægt på tredjemandshandler. Skatteforvaltningens udtalelse
om, at hvis det antages at værdien for selskabet er knap 600.000 kr. og der
er
en sikret kapital på 500.000 kr., vil kursen være knap 50, giver ikke mening.
Ved en positiv værdi af selskabet vil samtlige gældsposter blive dækket fuldt
ud. Skatteforvaltningen har udtalt, at den tilknyttede aftale er forholdsvis
unormal – herunder at lånet forfalder til betaling, når selskabet har
likviditet til det, samt at det vil være forbundet med usikkerhed for
kreditor,
hvornår han får sine penge. Dette er ganske enkelt ikke korrekt. Der er
aftalt
et fast indfrielsestidspunkt, nemlig d. 31. december 2006.
Skatteforvaltningen har
anført, at der ikke er tale om normale lånevilkår, men at lånevilkårene kun
opnås som følge af, at aktionæren har dominerende indflydelse på selskabet,
hvorfor skatteforvaltningen er af den opfattelse, at der skal ske
rentefiksering. I lighed hermed har skatteforvaltningen hævdet, at lånet er
stiftet mellem kontrollerende parter, hvilket bevirker at der er tale om
fordelagtige vilkår. Disse postulater kan ikke tiltrædes. Når forbundne
parter
handler med hinanden, skal det ske på markedsvilkår for at kunne anerkendes
skattemæssigt. At der er tale om forbundne parter er ikke per automatik
ensbetydende med, at der er handlet på andet end armslængde. Derimod skal der
foretages en konkret vurdering af samtlige vilkår for at vurdere, om det
samlede resultat er på markedsvilkår. Det er i den sammenhæng
bemærkelsesværdigt, at i tilfælde, hvor skattemyndighederne foretager
rentefiksering, sker dette til diskontoen + 4 %. Diskontoen udgør p.t. 2 %,
hvorfor diskontoen + 4 % er 6 %, hvilket stemmer overens med den aftalte
rente.
Samlet set er det repræsentanternes opfattelse, at skatteforvaltningens
udtalelse ikke er velegnet til at indgå i vurderingen af værdiansættelse af
fordringen.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Den påtænkte ændring af
lånevilkårene vil medføre, at hovedanpartshaverens bestående fordring anses
for
indfriet, og at der samtidig stiftes en ny fordring. Selskabet vil være
skattepligtig af en eventuel gevinst på den indfriede gæld, jf.
kursgevinstlovens § 6. Henset til de foreliggende oplysninger kan det ikke
lægges til grund, at kursen på fordringen var 100 pr. 1. januar 2005. Der
henvises
til skatteforvaltningens udtalelse til Landsskatteretten. På grundlag af de
foreliggende oplysninger kan det endvidere ikke afvises, at der vil være
grundlag for at fiksere renter, hvis den påtænkte ændring af lånevilkårene
gennemføres.
Det kan således ikke
bekræftes, at den påtænkte ændring af lånevilkårene fra B til A ApS ikke vil
have skattemæssige konsekvenser. Skatteforvaltningens afgørelse stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skattefri aktieombytning - negativ egenkapital - kaution - regresfordring - anskaffelsessum Retsinformation · 13. maj 2021
- Forhøjelse af skattepligtig indkomst Landsskatteretten · 24. oktober 2025
- Bindende svar – 3. Kan SKAT bekræfte, at [person1] efter sin overtagelse af ejerskabet af ejendommen [adresse1], [by1] via sit ejerskab af I/S [virksomhed1]… Landsskatteretten · 17. oktober 2018
- Spørgsmålet i sagen er overordnet, i hvilket omfang de sagsøgte skal beskattes af den gevinst, som kommanditselskabet K/S Danskib 70 fik ved, at HSH Nordbank i 2012 eftergav kommanditselskabets gæld til banken på ca. kr. 28,9 mio., herunder om de sagsøgte ikke skal beskattes i overensstemmelse med kursgevinstloven på grund af et udsagn i Den juridiske vejledning. Domsdatabasen · 8. oktober 2021
- Genoptagelse (skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5) – Udlejningsresultat – Fradrag for dobbelt husførelse m.fl. Landsskatteretten · 10. juli 2025
- Genoptagelse (skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5) – Udlejningsresultat – Fradrag for gebyrer og renter ved salg af ejendom Landsskatteretten · 10. juli 2025
Lignende dokumenter
- Spørgsmålet i sagen er overordnet, i hvilket omfang de sagsøgte skal beskattes af den gevinst, som kommanditselskabet K/S Danskib 70 fik ved, at HSH Nordbank i 2012 eftergav kommanditselskabets gæld til banken på ca. kr. 28,9 mio., herunder om de sagsøgte ikke skal beskattes i overensstemmelse med kursgevinstloven på grund af et udsagn i Den juridiske vejledning. Domsdatabasen · 8. oktober 2021
- Sag om, hvorvidt sagsøgernes udlån er opstået som led i glidende generationsskifter og kan indgå i virksomhedsskatteordningen Domsdatabasen · 17. marts 2023
- Landsskatteretskendelse vedr. maskeret udlodning – rentefiksering Retsinformation · 6. januar 2010
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven (Bindende ligningssvar fra kommunerne) Retsinformation · 19. februar 2003
- Sag om, hvorvidt et lån skal anses for et indirekte lån - og dermed for en skattepligtig hævning - til selskabets eneanpartshaver Domsdatabasen · 13. maj 2022
- Sag om, hvorvidt Investcos Holding ApS har modtaget et skattepligtigt tilskud ved at have købt aktier i Mobil-Invest ApS af en interesseforbunden part til en kurs, der var lavere end børskursen. Domsdatabasen · 9. november 2021