Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Bindende ligningssvar - skattemæssige konsekvenser af ændring af lånevilkår på et selskabs lån fra hovedanpartshaveren

KEN nr 9873 af 23/12/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet23. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Bindende ligningssvar -

skattemæssige konsekvenser af ændring af lånevilkår på et selskabs lån fra

hovedanpartshaveren

Der klages over bindende

ligningssvar afgivet af KomSkat I/S den 26. januar 2005, idet der var stillet

følgende spørgsmål vedrørende de skattemæssige konsekvenser af ændring af

lånevilkår

på selskabets lån fra hovedanpartshaveren:

Kan skatteforvaltningen

bekræfte, at ændringen af lånevilkårene som beskrevet nedenfor på lånet fra B

til A ApS ikke har skattemæssige konsekvenser, idet det nuværende lån må

anses

for at være kurs 100 værd?

Landsskatterettens afgørelse

Skatteforvaltningen har

besvaret spørgsmålet på følgende måde:

Nej, det kan ikke bekræftes

at ændringen af lånevilkårene ikke har skattemæssige konsekvenser.

Landsskatteretten stadfæster

skatteforvaltningens afgørelse.

Repræsentanten har endvidere

anmodet om adgang til at udtale sig for retten på et retsmøde. I henhold til

bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan retten undlade at

imødekomme en sådan begæring, hvor denne behandlingsform efter forholdene må

anses for åbenbart overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har

retten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for

tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Sagens oplysninger

Selskabet er 100 % ejet af B (herefter

hovedanpartshaveren).

Læs alt

I 2001 erhvervede selskabet

25 % af C ApS. Ved indskud i 2002 blev selskabets ejerandel forøget til 30 %.

Selskabet har ikke herudover nogen aktivitet.

Selskabets køb af anparter i

C ApS blev finansieret ved lån fra hovedanpartshaveren. Hovedanpartshaveren

har

således ved aftale af 1. december 2001 udlånt 2.120.000 kr. til selskabet. Af

aftalen fremgår:

”Lånet forfalder på

anfordring, når selskabet opnår likviditet til betaling.

Rente er mindsterenten plus 2

% og tilskrives og forfalder 1. gang den 31. december 2006, hvis ikke der

erlægges ydelser inden denne dato. Er dette tilfældet anses ydelsen først at

dække renter, derefter afdrag.”

Den 8. august 2002 er det med

håndskrift på aftalen tilføjet:

”Tillæg til aftale:

B stiller midlertidig

sikkerhed på 500.000 kr. overfor banken gennem indbetaling på spærret konto.

Når banket ophæver kravet om sikkerhed, tilbagebetales sikkerhedsstillelsen.

Renten forfalder først d. 31.12.2006 uafhængig af at sikkerhedsstillelsen

tilbagebetales.”

Den 1. december 2002 er det

yderligere med håndskrift på aftalen tilføjet:

”Tillæg til aftale:

Lånet er udvidet med 500.000

kr. per 1. december 2002 på uændrede vilkår.”

Det er oplyst, at lånet pr.

31. december 2004 udgjorde 2.649.800 kr.

C ApS driver

grossistvirksomhed inden for elektronik. Den 29. november 2001 erhvervede C

ApS

samtlige aktier i D A/S – dels fra E ApS (76 % af aktierne for en

anskaffelsessum på 12 mio. kr.) og dels fra boet efter F (24 % af aktierne

for

en anskaffelsessum på 2,8 mio. kr.). D A/S blev pr. 1. januar 2002 fusioneret

skattefrit med G A/S (herefter H A/S).

Repræsentanten har forklaret,

at fusionen blev gennemført, idet man forventede at kunne udnytte synergier

mv.

herved. De forventede synergier slog imidlertid ikke umiddelbart igennem, og

H

A/S havde i 2002-2003 utilfredsstillende resultater, idet driftsresultaterne

ikke var tilstrækkelige til at rumme goodwillafskrivningerne i koncernen.

Udviklingen er imidlertid vendt i 2004. Omsætningen er således forøget med

ca.

8 % i forhold til 2003, samtidig med at omkostningerne er faldet. Dette

skyldes

blandt andet, at H A/S har fokuseret på færre leverandører og opbygning af

nye

markeder. Selskabet vil også fremover have fokus på disse områder, og

forventer

derfor, at udviklingen vil fortsætte og at man kan drage fordel af de

synergier, som man forventede af fusionen.

Repræsentanten havde

fejlagtigt oplyst hovedanpartshaveren, at beskatning af renterne ville ske på

forfaldstidspunktet. Skatteforvaltningen har den 10. september 2004 ændret

hovedanpartshaverens skatteansættelse for indkomstårene 2001-2003, således at

han er skattepligtig af renterne. Repræsentanten og hovedanpartshaveren er

ikke

uenige heri.

Da hovedanpartshaveren har og

skulle finansiere skatten af renterne, uden at han har modtaget renterne,

ønsker han at ændre lånevilkårene, således at lånet er rentefrit mod at

indfrielseskursen ændres til 112.

Skatteforvaltningens afgørelse

Ændringen af lånevilkårene

har skattemæssige konsekvenser, da hovedanpartshaveren i henhold til

ligningslovens § 2, stk. 1, vil blive beskattet af rentefordelen ved et

uforrentet lån.

Der henvises til

kursgevinstlovens §§ 6, 12, 14, stk. 2 og § 26. Kursgevinstloven omhandler

den

skattemæssige behandling af gevinst/tab på fordringer og gæld. Personer mm.

er

omfattet i henhold til kursgevinstlovens § 12, hvor kursgevinst på en

fordring

som hovedregel er skattefri, hvis den overholder mindsterentekravet.

Overholder

fordringen ikke mindsterenten betegnes den som sortstemplet, og en eventuel

kursgevinst vil blive skattepligtig. Det er dog en forudsætning for

beskatning

af kursgevinster, at der reelt er opnået kursgevinst, det vil sige, hvis

lånet

indfries til kurs 100 efter 2 år, er der vel ingen kursgevinst (det beløb,

der

er lånt, er det samme, som der tilbagebetales), jf. kursgevinstlovens § 26.

Der

henvises til TfS 1988.128 og ligningsvejledningen 2004-4 afsnit A.D.2.

Der henvises til

ligningslovens § 2, som er en generel regel om, at interesseforbundne parter

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår

for

deres transaktioner, som uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende

transaktioner. I henhold til praksis omfattes låneforhold mellem

interesseforbundne parter, som her mellem hovedanpartshaver og selskab, og

der

vil ske korrektion af skatteansættelsen, når renten ikke svarer til den

rente,

der ville være fastsat, hvis lånet var optaget mellem uafhængige parter. Ved

et

rentefrit lån fra hovedanpartshaver til selskab vil hovedanpartshaveren blive

beskattet af rentefordelen som kapitalindkomst (fikseret rente). Der henvises

til ligningsvejledningen 2004-4 afsnit S.I.1.3.

Et uforrentet lån, der ikke

opfylder mindsterentekravet i henhold til kursgevinstlovens § 14, stk. 2,

benævnes som sortstemplet og eventuelle kursgevinster skal beskattes. Hvis

fordringen vil kunne indfries til kurs 100 er der ud fra det foreliggende

ingen

kursgevinst til beskatning. Lånet stiftes til kurs 100 og indfries til kurs

100.

Da lånet/fordringen

imidlertid er uforrentet og forholdet mellem hovedanpartshaveren og selskabet

er af kontrollerende art, omfattes transaktionen af ligningslovens § 2. I

henhold til ligningslovens § 2, stk. 1, skal parterne ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner

i

overensstemmelse med, hvad der ville være opnået, hvis transaktionen var

afsluttet mellem uafhængige parter. Specielt vedrørende låneforhold mellem

interesseforbundne parter, og vedrørende uforrentede lån vil der ske

beskatning

af en fikseret renteindtægt.

Dette gør, at selvom parterne

laver rentevilkårene om, så der er tale om et rentefrit lån, der kan indfries

til kurs 100, vil der alligevel ske beskatning af en fikseret rente efter

reglerne i ligningslovens § 2. Parterne opnår således ikke det, de gerne vil

–

ingen skattemæssige konsekvenser ved transaktionerne mellem

hovedanpartshaveren

og selskabet.

Under sagens behandling ved

Landsskatteretten har skatteforvaltningen afgivet følgende udtalelse:

”( )

Værdien af selskabet skal opgøres til

handelsværdien, den pris man på et given tidspunkt vil kunne få for

virksomheden og selskabets repræsentanter mener at som følge af en faktisk

betalt goodwill på kr. 12,8 mio. kan en andel fordeles over til A ApS,

svarende

til kurs 100 for fordringen, på trods af at selskabet har en negativ

egenkapital pr. 31.12.2004. Selskabets repræsentanter mener ikke at

goodwillværdien skal afskrives, men at handelsværdien er den fulde værdi

(12,8

mio. betalt i 2001).

Selskabets repræsentanter

anses ikke ud fra det foreliggende, at have dokumenteret selskabets

handelsværdi

pr. 31.12.2004, i hvert fald er kurs 100 beregnet under forudsætning af at

det

antages at der er positive udvikling, som kun 2004 har udvist, samt en

goodwillværdi på grundlag af hvad der er betalt for virksomhederne i 2001.

Den

goodwill der er betalt for har jo netop ikke ”slået til” endnu og

selskabet har

udvist negativ egenkapital

Det anses for at være ret

usikkert hvad goodwillværdien vil være for en evt. køber, og umiddelbart

synes

kursen at ligge under kurs 1000, især hvis man ser hvad der er af værdier til

en fordring på kr. 2.120.000. Hvis det antages at værdien for selskabet er

knap

kr. 600.000 og der er en sikret kapital på kr. 500.000, vil kursen være knap

50.

Der er endvidere er en

forholdsvis unormal aftale tilknyttet herunder,

·

at lånet forfalder til betaling når

selskabet har likviditet til det

·

at renten forfalder når lånet indfries,

medmindre der erlægges afdrag inden denne dato,

som anses for at have

betydning for en evt. køber af selskabet.

Det er ud fra dette ret

usikkert om man får sine penge og disse vilkår må bevirke at fordringen ikke

er

kurs 100.

Lånet er endvidere stiftet

mellem kontrollerende parter, hvilket bevirker at der er tale om fordelagtige

vilkår for parterne og at der ikke er modstridende interesser, som der ville

være hvis det for eksempel var et banklån.

Det er også min vurdering at

det har betydning for kursens fastsættelse at der er tale om

interesseforbundne

parter, og at afdrags/rentevilkårene er fordelagtige herunder at hvis det

havde

været et banklån ville man ikke kunne opnå sådanne vilkår. Dette anses også

for

at have betydning ved en evt. overdragelse af fordringen, for det ville være

forbundet med usikkerhed for kreditor, hvornår, og om han får sine penge.

Hvis man vurderer

kursfastsættelsen efter Told- og Skattestyrelsens tabel for kursfastsættelse

af

pantebreve 2. kvartal 2005, vil kursen være under 100 ved en rentefod på 0-4

%

og omkring 100 ved en rentefod på 6 % ved en pantesikkerhed indenfor 94 % af

handelsværdien.

Ud fra dette er det vores

opfattelse at kursen for fordringen ligger under kurs 100, og hvis man også

skal tage hensyn til repræsentanterne argumenter, primært det med at

selskabet

det seneste år er gået fremad, vil kursen nok være omkring 80. Det skal dog

nævnes at grundlaget er alt for usikkert, også set i forhold til at afgive et

bindende svar der binder skattemyndigheden i 5 år.”

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanterne har overfor

Landsskatteretten nedlagt påstand om, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Hovedanpartshaveren ydede i

2001 et lån til selskabet til finansiering af indskud i C ApS. Selskabet var

imidlertid ud fra en likviditetsmæssig betragtning ikke i stand til at betale

renter på lånet. Parterne ønskede derfor, at renter først skulle forfalde på

indfrielsestidspunktet den 31. december 2006. Repræsentanterne fik desværre

fejlagtigt oplyst hovedanpartshaveren, at beskatning i overensstemmelse med

hovedprincippet sker på forfaldstidspunktet, hvorfor der ikke skulle ske

periodisering. Dette er som bekendt ikke korrekt, jf. ligningslovens § 5,

stk.

4, hvorfor skatteforvaltningen ved brev af 10. september 2004 ændrede

skatteansættelsen for hovedanpartshaveren for indkomstårene 2001-2003. Det

har

resulteret i, at hovedanpartshaveren har skullet finansiere skatten, uden at

han har modtaget renter fra selskabet. Det har derfor været drøftet, hvordan

den ønskede sammenhæng mellem modtagelse af renter og skattebetaling kunne

opnås. Sammenhængen kan opnås ved at ændre lånevilkårene.

Det oprindelige lån var

forrentet med 6 % p.a. og skulle indfries til kurs 100. Lånevilkårene ønskes

ændret, således at lånet fremover er uforrentet, mod at gælden indfries til

en

overkurs svarende til en rente på 6 % p.a., således at det samlede afkast er

uforandret. Pr. 31. december 2004 udgjorde mellemregningen mellem selskabet

og

hovedanpartshaveren 2.656.050 kr. Den nye hovedstol vil skulle indfries til

kurs 112 (2 års rente a 6 % = 12), det vil sige, at selskabet skal betale

2.974.776 kr. ved indfrielsen den 31. december 2006.

For hovedanpartshaveren

betyder omlægningen, at en skattepligtig renteindtægt omlægges til en

skattepligtig kursgevinst, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2, idet

fordringen

er sortstemplet. Men hvor renteindtægten beskattes løbende, jf.

ligningslovens

§ 5, stk. 4, beskattes kursgevinsten først ved realisation, jf.

kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Denne eneste forskel på den skattemæssige

behandling

af de to lån er således beskatningstidspunktet, der for begge parter

udskydes.

Der er således symmetri i beskatningen. Ved ændringen af lånevilkårene opnår

parterne, at den skattemæssige behandling vil være i overensstemmelse med

likviditetsstrømmen, hvilket er det, som parterne hele tiden har ønsket.

Ifølge ligningsvejledningen

A.D.2.14 kan lånevilkår ændres i et sådant omfang, at det må sidestilles med

indfrielse og nystiftelse. Praksis på området er meget begrænset, men det

fremgår, at der skal relativt meget til for at anse vilkårsændringer for at

udgøre et identitetsskift. I den foreliggende situation ændres renten og

indfrielseskursen. Dette må sidestilles med et identitetsskift. Derfor skal

der

ske en kursfastsættelse af det eksisterende lån. Hvis kursen på det

eksisterende lån er under 100, vil identitetsskiftet betyde, at selskabet har

en skattepligtig kursgevinst, jf. kursgevinstlovens § 6, mens

hovedanpartshaveren har et kurstab, der ikke er fradrag for, jf.

kursgevinstlovens § 14, stk. 1.

Værdien af fordringen

afhænger af værdien af selskabet, det vil sige indre værdi tillagt goodwill.

Egenkapitalen i selskabet var

pr. 31. december 2004 negativ med 680.373 kr.

Uafhængige parter har

værdiansat D A/S (nu H A/S) til 14,8 mio. kr. den 29. november 2001. Samtidig

erhvervede D A/S G A/S for 10 mio. kr. Goodwill i de to handler udgjorde i

alt

ca. 12,3 mio. kr. Som følge af afskrivning er goodwill pr. 31. december 2004

bogført til ca. 8,5 mio. kr. Dette afspejler ikke en reel værdiforringelse af

goodwill.

H A/S har haft et par år med

dårlige resultater i 2002-2003. Men H A/S har imidlertid i 2004 vist, at

udviklingen er vendt, hvilket dokumenteres af, at resultatet før skat er

forbedret fra et underskud på 120.000 kr. i 2003 til et overskud i 2004 på

ca.

2,5 mio. kr. og med realistiske forventninger om yderligere forbedringer de

kommende år. Repræsentanterne har beregnet goodwill for H A/S i henhold til

skattemyndighedernes vejledende beregningsregel for 2002-2004. Levetid på

goodwill er sat til 10 år i overensstemmelse med koncernens praksis. Dette

giver en goodwill på 1,5 mio. kr., hvilket imidlertid er betydeligt mindre

end

den bogførte værdi af goodwill på ca. 8,5 mio. kr. Goodwill-modellen er dog

alene vejledende, og i det omfang goodwill-modellen må antages ikke at give

et

korrekt billede af den reelle goodwill, kan modellen ikke anvendes. Til

vurdering heraf har repræsentanterne beregnet goodwill efter

goodwill-modellen

for henholdsvis D A/S og G A/S ved overtagelsen i 2001. For begge selskaber

giver goodwill-modellen en goodwillværdi på 0 kr. Den faktisk betalte

goodwill

var imidlertid ca. 12,3 mio. kr. Det må på denne baggrund konkluderes, at

goodwill-modellen ikke giver et korrekt billede af goodwill for den

pågældende

virksomhed. Hertil kommer, at goodwill-modellen er bagudrettet og ikke

fremadrettet.

Som følge heraf afspejler modellen ikke, at H A/S har gennemført væsentlige

tiltag, som har forbedret selskabets resultat for 2004 betydeligt, og at

koncernen forventer, at der vil være en tilsvarende positiv udvikling

fremover.

Den faktisk betalte goodwill i 2001 svarer til 357 % i forhold til indre

værdi

(egenkapital pr. 31. december 2001 for D A/S udgjorde ca. 3.4 mio. kr., hvori

indgår værdien af G A/S). Pr. 31. december 2004 udgjorde egenkapitalen i H

A/S

ca. 3,6 mio. kr. Ved en goodwill på 357 % heraf svarer det til 12,8 mio. kr.

En

goodwill på 12,8 mio. kr. vil resultere i en værdi på ca. 600.000 kr. af

selskabet:

Egenkapital pr. 31.

december 2004

-680.373 kr.

Goodwill

12.800.000 kr.

Bogført goodwill

8.535.505 kr.

Ikke bogført goodwill

4.264.495 kr.

30 % heraf

1.279.349 kr.

Værdi af A ApS

598.976 kr.

Fordringen skal herefter

værdiansættes til kurs 100. Denne værdiansættelse understøttes yderligere af,

at med den forventede økonomiske udvikling i driftsselskabet vil en eventuel

køber af virksomheden med stor sandsynlighed betale en pris, som vil give

selskabet (A ApS) en pæn positiv egenkapital. Hovedanpartshaveren kan derfor

med al rimelighed forvente, at den eksisterende fordring vil kunne indfries

til

kurs 100.

Repræsentanterne er uforstående

overfor skatteforvaltningens bemærkning om, at ”selvom parterne laver

rentevilkårene om, så der er tale om et rentefrit lån der kan indfries til

kurs

100, vil der alligevel ske beskatning af en fikseret rente efter reglerne i

ligningslovens § 2”. Det nye lån skal indfries til kurs 112, og ikke til

kurs

100. Skatteforvaltningens besvarelse hviler derfor på en urigtig antagelse.

For så vidt angår spørgsmålet

om rentefiksering har skatteforvaltningens sagsbehandler telefonisk uddybet

begrundelsen og oplyst, at ligningslovens § 2 efter hendes opfattelse alene

omfatter renter og ikke kursgevinster. Repræsentanterne kan ikke tilslutte

sig

denne opfattelse. Ligningslovens § 2 fastslår, at transaktioner mellem

interesseforbundne parter skal være indgået på markedsvilkår. Det er således

selve transaktionen – i dette tilfælde låneaftalen – der skal

vurderes, og ikke

de enkelte lånevilkår isoleret set.

En låneaftale indbefatter

blandt andet vilkår om rente og kurs, og ved vurdering af, om låneaftalen er

på

markedsvilkår skal der henses til det samlede afkast, som kan være i form af

renter, kursgevinster eller en kombination af disse. Da der konkret ikke sker

ændring i det samlede afkast ved omlægningen, er der ikke som følge af selve

omlægningen grundlag for at hævde, at lånet ikke længere er på markedsvilkår.

Skatteforvaltningen har ikke tidligere fundet grundlag for at tilsidesætte

lånevilkårene. Når skattemyndighederne har anset afkastet på det hidtidige

lån

for at være på markedsvilkår, må det fremtidige lån dermed tilsvarende være

på

markedsvilkår. Der er derfor ikke grundlag for at foretage rentefiksering.

Repræsentanterne er

naturligvis enige i, at hvis lånet skulle indfries til kurs 100 og samtidig

var

uforrentet, så var der grundlag for at foretage rentefiksering.

Da skatteforvaltningen ikke i

øvrigt ses at være uenig i, at kursværdien af det gamle lån er 100, er der

ikke

grundlag for at opretholde skatteforvaltningens besvarelse. Svaret bør ændres

til ”ja”.

Vedrørende

skatteforvaltningens udtalelse til Landsskatteretten

Skatteforvaltningen har

anført, at kun 2004 har udvist en positiv tendens. Også 2005 har udvist et

solidt overskud, der fuldt ud lever op til forventningerne.

Skatteforvaltningen

har anført, at den goodwill, der er betalt for, ikke har slået til endnu. Der

skal altid lægges vægt på tredjemandshandler. Skatteforvaltningens udtalelse

om, at hvis det antages at værdien for selskabet er knap 600.000 kr. og der

er

en sikret kapital på 500.000 kr., vil kursen være knap 50, giver ikke mening.

Ved en positiv værdi af selskabet vil samtlige gældsposter blive dækket fuldt

ud. Skatteforvaltningen har udtalt, at den tilknyttede aftale er forholdsvis

unormal – herunder at lånet forfalder til betaling, når selskabet har

likviditet til det, samt at det vil være forbundet med usikkerhed for

kreditor,

hvornår han får sine penge. Dette er ganske enkelt ikke korrekt. Der er

aftalt

et fast indfrielsestidspunkt, nemlig d. 31. december 2006.

Skatteforvaltningen har

anført, at der ikke er tale om normale lånevilkår, men at lånevilkårene kun

opnås som følge af, at aktionæren har dominerende indflydelse på selskabet,

hvorfor skatteforvaltningen er af den opfattelse, at der skal ske

rentefiksering. I lighed hermed har skatteforvaltningen hævdet, at lånet er

stiftet mellem kontrollerende parter, hvilket bevirker at der er tale om

fordelagtige vilkår. Disse postulater kan ikke tiltrædes. Når forbundne

parter

handler med hinanden, skal det ske på markedsvilkår for at kunne anerkendes

skattemæssigt. At der er tale om forbundne parter er ikke per automatik

ensbetydende med, at der er handlet på andet end armslængde. Derimod skal der

foretages en konkret vurdering af samtlige vilkår for at vurdere, om det

samlede resultat er på markedsvilkår. Det er i den sammenhæng

bemærkelsesværdigt, at i tilfælde, hvor skattemyndighederne foretager

rentefiksering, sker dette til diskontoen + 4 %. Diskontoen udgør p.t. 2 %,

hvorfor diskontoen + 4 % er 6 %, hvilket stemmer overens med den aftalte

rente.

Samlet set er det repræsentanternes opfattelse, at skatteforvaltningens

udtalelse ikke er velegnet til at indgå i vurderingen af værdiansættelse af

fordringen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den påtænkte ændring af

lånevilkårene vil medføre, at hovedanpartshaverens bestående fordring anses

for

indfriet, og at der samtidig stiftes en ny fordring. Selskabet vil være

skattepligtig af en eventuel gevinst på den indfriede gæld, jf.

kursgevinstlovens § 6. Henset til de foreliggende oplysninger kan det ikke

lægges til grund, at kursen på fordringen var 100 pr. 1. januar 2005. Der

henvises

til skatteforvaltningens udtalelse til Landsskatteretten. På grundlag af de

foreliggende oplysninger kan det endvidere ikke afvises, at der vil være

grundlag for at fiksere renter, hvis den påtænkte ændring af lånevilkårene

gennemføres.

Det kan således ikke

bekræftes, at den påtænkte ændring af lånevilkårene fra B til A ApS ikke vil

have skattemæssige konsekvenser. Skatteforvaltningens afgørelse stadfæstes.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter