Spring til indhold

Retsinformation

Moms ideel andel af fællesarealer i ejerlejlighedsforeningen - tidspunkt for påbegyndelse af byggeri

AFG nr 9850 af 26/09/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Moms – ideel andel af fællesarealer i

ejerlejlighedsforeningen -tidspunkt for påbegyndelse af byggeri

Spørgsmål

1. Det bedes

oplyst om byggeri og salg i sælger/entreprenørs regnskab kan behandles efter

reglerne om byggeri for egen regning i momsmæssig henseende, jf. momslovens §

28, stk. 2, jf. stk. 3, såfremt der anvendes de vedlagte koncepter til salg

og

opførelse.

2. og 3.

Tilsvarende spørgsmål som ad 1 besvares i byggeri som anført i punkt

(koncept)

2, 3 og 4

4. Spørgsmål 1

besvares under forudsætning af, at støbningen af fundamentet i situation

(koncept) 1 og 2 er påbegyndt på blot en del af den samlede bebyggelse, der

omfattes af pligten til medlemskab og ejerlejlighedsforeninger

5. I situationen

i punkt (koncept) 3 bedes det oplyst, om der generelt kan afgives en

udtalelse

om, hvor mange udgifter i kr., der skal være afholdt inkl.

projekteringsomkostninger, f.eks. angivet som en procentdel af den samlede

byggesum, før byggeriet i relation til momslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 3,

kan

anses for påbegyndt.

Svar

Spørgsmål 1: Ja,

se dog indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 2: Ja,

se dog indstilling og begrundelse.

Læs alt

Spørgsmål 3: Se

indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 4: Se

indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 5:

Nej.

Beskrivelse af

de faktiske forhold

Det er oplyst,

at forespørger primært beskæftiger sig med opførelse af boliger som

totalentreprenør.

Virksomheden

opfører ejerlejligheder i følgende forskellige koncepter

Opførelse

af fritliggende to- eller flerfamiliehuse i en samlet bebyggelse i 1 eller

flere plan, med pligt til medlemskab af ejerforening - kan være opdelt i

flere etaper.

Ejerlejligheder,

der opføres som etagebyggeri med pligt til medlemskab af

ejerlejlighedsforening,

kan være opdelt i flere etaper

Ejerlejligheder,

der indrettes i eksisterende byggeri ved ombygning, med pligt til medlemskab

af ejerlejlighedsforening.

Byggeri

kan være en kombination af ovennævnte muligheder.

Virksomhedens

repræsentant, har udarbejdet et standardkoncept indeholdende købstilbud

vedrørende

overdragelse af ejerlejligheder under opførelse kombineret med en

entreprisekontrakt,

som skal danne grundlag for, at byggeriet kan opføres efter momsreglerne om

byggeri for egen regning.

Standardkonceptet

er vedlagt forespørgslen.

Det er som

forudsætning for spørgsmålene oplyst, at købstilbudet tidligst bliver

accepteret af udbyder, når der på bebyggelsen er støbt minimum sokkel og

fundament til den aktuelle bebyggelse.

Det fremgår af §

1 i konceptet til entreprisekontrakt, at entreprenøren påtager sig

færdiggørelsen

af påbegyndt byggeri på den omfattede matrikel. Der er tale om opførelse af

en

bebyggelse med ejerlejligheder. Kontrakten omfatter opførelsen af en nærmere

angivet ejerlejlighed samt de til ejerlejligheden hørende andele i

fællesarealer og fællesandele af den samlede bebyggelse.

Det fremgår i §

2 i konceptet til entreprisekontrakt, at grundlaget i det hele er det

samtidig

af bygherren afgivne købstilbud. Entreprisekontrakten er alene betinget af,

at

endelig aftale mellem parterne indgås ved, at betingelserne i tilbuddet

accepteres af udbyder.

Af § 5 i

konceptet til købstilbud fremgår, at overdragelsen såvel fra udbyder som

tilbudsgiver er betinget af Kort- og Matrikelstyrelsens

udstykningstilladelse.

Overdragelsen er

fra udbyders side yderligere betinget af, at købesummen betales ved

tilbudsgivers

afgivelse af uigenkaldelig bankgaranti opfyldende betingelserne i

entreprisekontrakten. Garantien skal stilles senest 10 hverdage efter, at

tilbuddet er afgivet. Såfremt udbyder ikke tiltræder tilbuddet, kompenserer

tilbudsgiver med et kontant beløb på kr. 1000 for udgifter til

garantistillelse. Det er en betingelse, at grunden af byggeriet er påbegyndt

med fundamentarbejde inden tilbud accepteres. Det er en betingelse, at der

fra

den samlede udstykning på en given dato er solgt minimum et nærmere bestemt

antal ejendomme. Det er endvidere en betingelse, at tilbudsgiver er bekendt

med, at tilbuddet ikke er en endelig aftale, samt at de nødvendige

myndighedsgodkendelser

foreligger senest 2 måneder før den aftalte overtagelsesdag.

Overtagelsen er

fra tilbudsgiver yderligere betinget af, at byggeriet er igangsat inden

overtagelsesdagen. At der er indgået en entrepriseaftale med udbyder om

færdiggørelsen af byggeriet i henhold til projektmappe, bygningsbeskrivelse,

materialebeskrivelse og tegninger udført af forespørger. Det er yderligere en

betingelse, at tilbudsgiver er forpligtet til at underskrive entrepriseaftale

med udbyder samtidig med underskrift af tilbuddet, og at endelig overtagelse

finder sted senest en bestemt dato.

Opfyldes

henholdsvis tilbudsgivers eller udbyders betingelser ikke, kan den af

parterne,

der har stillet betingelsen annullere overdragelsen uden, at der ydes

erstatning. Den, der har stillet betingelsen, kan vælge at frafalde den

stillede betingelse og vælge alligevel at gennemføre overdragelsen på trods

af,

at den stillede betingelse ikke er opfyldt, hvis denne betingelse ikke er til

hinder for, at overdragelsen kan gennemføres.

Spørgers eventuelle

opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger har i

høringssvaret over SKATs sagsfremstiling givet udtryk for følgende

opfattelse:

Juridiske

betragtninger:

Indledningsvis

bemærkes, at enhver ejerlejlighed, der sælges i et enten færdigopført

ejerlejlighedsbyggeri eller på projektniveau i ejerlejlighedsbyggeri, bl.a.

bygger på følgende forudsætninger for køber.

Køberen, i dette

tilfælde tilbudsgiveren, afgiver tilbud på køb af en ejerlejlighed under

forudsætning

af, at ejerlejligheden er en del af en samlet bebyggelse, kædet juridisk

ubrydeligt sammen i en ejerlejlighedsforening. Dette fremgår bl.a. af at hver

ejerlejlighed får et delnr. i den samlede ejerlejlighedsbebyggelse med et

fastsat fordelingstal. Ejerlejligheden får endvidere et ejerskab til

ejerlejlighedsforeningens

fælles bestanddele, der omfatter bl.a. de fælles forsyningsledninger,

fællesarealer, i mange situationer tilkørselsveje, parkeringsarealer mv.

Disse

forudsætninger kan ikke ændres af tilbudsgiver, idet de grundlæggende

forudsætninger, som den kommende ejerlejlighedsejer afgiver tilbud på

erhvervelse af en ejerlejlighed.

Beskrivelse af

de faktiske forhold:

Undertegnede er enig i Skats indstilling vedrørende beskrivelsen af de

faktiske

forhold.

Besvarelse ad

spm. 1 og 2 (Skats indstilling og begrundelse). Det står for mig lidt uklart

ved Skats indstilling og begrundelse, om man i situationen, hvor der er tale

om

en ejerlejlighedsbebyggelse, bestående af f.eks. 12 ejerlejligheder fordelt i

6

dobbelthuse, (ikke etagebyggeri) vil kræve, at der er støbt fundament til

hvert

enkelt dobbelte ejerlejlighed, eller om det er tilstrækkeligt, at soklen er

påbegyndt støbt til blot et af rækkehusene. Tilsvarende er det uklart ved

Skats

indstilling og begrundelse, om man hvor f.eks. en ejerlejlighedsbebyggelse

består af 12 fritliggende ejerlejligheder (ikke etagebyggeri) vil kræve at

der

er støbt fundament til hver enkelt ejerlejlighed.

Skal Skats

indstilling og begrundelse forstås derhen, at Skat kræver at der er støbt

fundament til hver aktuel bebyggelse, altså i situation i med ejerlejligheder

i

dobbelthuse skal, være støbt fundament til hver enkelt dobbelthus og i

situation 2 skal være støbt helt eller delvist fundament til hver enkelt

fritliggende ejerlejlighed, så er spørgeren uenig.

Som det fremgår

af mine indledende bemærkninger, er der ingen tvivl om, at tilbudsgiver

afgiver

tilbud på køb af en ejerlejlighed under de klare forudsætninger, at hele

ejerlejlighedsbebyggelsen opføres, at ejerlejlighedsforeningen bliver

etableret, og at tilbudsgiver bliver tildelt netop det fordelingstal, der er

en

forudsætning for ejerlejlighedsforeningens etablering. I de ovennævnte 2

eksempler,

er forudsætningen at der bliver opført 12 ejerlejligheder, at

ejerlejlighedsforeningen

bliver etableret og at fællesarealerne bliver etableret som forudsat.

Tilbudsmodtager

kan derfor ikke, uden at tilbudsgiver kan frigøre sig, ændre disse

forudsætninger ved f.eks. kun at opføre 8 ejerlejligheder i stedet for 12 som

forudsat.

Forpligtelsen er

nøjagtig den samme, som hvis tilbudsgiver havde besluttet sig ti1 at opføre

12

ejerlejligheder i en etagebebyggelse i 4 etager med 3 ejerlejligheder i hver

etage. Skulle tilbudsmodtager i denne situation beslutte ikke at opføre 4.

etage og dermed kun etablere 9 ejerlejligheder, så ville de 9 tilbudsgivere

på

de 9 ejerlejligheder være berettiget til at frigøre sig af aftalen og der er

derfor ikke indgået en endelig aftale.

Momsvejledningen

(der jo ikke i sig selv er lovgrundlag) har ikke indbygget den forudsætning,

at

der skal være tale om sammenhængende bebyggelse. Den afgørende juridiske

vurdering må være, om der er indgået en juridisk bindende aftale for

parterne,

hvorvidt det grundlag som aftalen bygger på, er endeligt defineret.

Som det fremgår

af de ovenfor anførte

bemærkninger, er aftalen brudt, hvis

tilbudsmodtager ikke opfører alle de ejerlejligheder, som er forudsætningen

for, at f.eks. tilbudsgiver nr. 1 efter støbning af sokkel til denne aktuelle

bebyggelse er forpligtet på ved tilbudsmodtagers underskrift.

Således som

spørgeren læser de af såvel landsretterne som højesteret afgivne udtalelser,

må

det være afgørende om der er påbegyndt støbning af sokkel i det byggeri, som

tilbudsmodtager er forpligtet til at opføre, inden endelig aftale er indgået

mellem

køber og projektmager. Byggeri må her forstås som den juridiske enhed den

samlede bebyggelse omfatter, idet dette tilfælde ejerlejlighedsforeningen og

samtlige ejerlejligheder. Skat anmodes om klarere i sin indstilling og

begrundelse nærmere at argumentere for de her anførte synspunkter samt

klargøre

sin besvarelse, således at det klart fremgår, om Skat i sin indstilling vil

kræve, at der ved fritliggende ejerlejligheder skal være opført fundament til

hver enkelt ejerlejlighed i rækkehusbebyggelser, og om det er tilstrækkeligt,

at fundament er påbegyndt støbt til blot en del af rækkehusbebyggelsen og i

tilfælde med etagebyggeri, om det er tilstrækkeligt, at fundament er

påbegyndt

støbt til blot en del at den samlede boligblok.

Konklusion:

Der er efter ansøgers opfattelse ikke belæg for et synspunkt, der kræver at

der

er støbt fundament til samtlige enheder i en ejerlejlighedsbebyggelse, blot

ejerlejlighedsbebyggelsen ubrydeligt for tilbudsmodtager er knyttet sammen i

en

samlet bebyggelse i en ejerlejlighedsforening og det er disse forudsætninger

tilbudsgiver afgiver tilbud på, og bliver forpligtet på.

Vedrørende

bindingsperiode:

Under hensyn til

at anmodning om en bindende forhåndsbesked er afgivet så tidligt som den 11.

januar 2006, bør bindingsperioden tidligst løbe fra det tidspunkt, hvor Skat

fremsender indstilling og begrundelse til Skatterådet til besvarelse. Det er

ikke rimeligt, at den 6 måneders besvarelsesperiode, som Skat har haft skal

fragå bindingsperioden.

SKATs

indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1 og 2

Det fremgår af

afsnit Q.1.2.5 i momsvejledningen 2006-2, at afgørende for om en

byggevirksomhed,

der indgår aftale om salg af en grund og samtidig forpligter sig til at

opføre

en bygning på grunden, skal opgøre momsgrundlaget efter reglerne om byggeri

for

fremmed regning (momslovens § 27, stk. 1) eller egen regning (momslovens §

28,

stk. 2, jf. stk. 3), er om byggeriet er påbegyndt ved handlens indgåelse.

Byggeriet anses

for påbegyndt, når støbningen af fundamentet er påbegyndt. Hvis støbningen af

fundamentet er påbegyndt efter handlens indgåelse, skal momsrundlaget opgøres

efter reglerne om byggeri for fremmed regning. Hvis støbningen af fundamentet

er påbegyndt før handlens indgåelse, skal momsgrundlaget opgøre efter

reglerne

om byggeri for egen regning, jf. HRD af 21. oktober 1988 (UfR 1988.1029H) og

ØLD nævnt i TfS 1995, 66.

Det fremgår

videre, at udgangspunktet er, at handlen er indgået, når der foreligger en

bindende aftale mellem parterne. I relation til byggemomsreglerne anses

ejendomsretten

for overgået på dette tidspunkt. Ved en bindende aftale forstås en aftale,

som

begge parter har underskrevet eller på anden måde har tiltrådt, uanset om

aftalen kaldes kontrakt, slutseddel, købstilbud eller lignende. Ved

købstilbud

forstås et accepteret købstilbud.

Vestre Landsret

fandt i

SKM2002.392.VLR

,

at det var godtgjort, at der fra datoen for afholdelsen af den stiftende

generalforsamling for den omhandlede andelsboligforening forelå en

overdragelsesaftale

mellem sagsøgeren og andelsboligforeningen, som forpligtede begge på en sådan

måde, at de ikke vilkårligt kunne træde tilbage. Aftalen var derfor fra dette

tidspunkt bindende. Vestre Landsrets dom er stadfæstet af Højesteret i

SKM2003.123.HR

.

Direktoratet for

Toldvæsenet har i TfS 1990, 37, om situation 2 udtalt:

"Ved dette

byggeri havde begge parter tiltrådt en tegningsaftale med den klare

forudsætning/betingelse,

at byggevirksomheden og den kommende andelshaver gensidigt gør aftalen

betinget

af, at minimum 75 pct. af andelsboligerne bliver solgt inden en givet frist,

som ligger efter den planlagte påbegyndelse af byggeriet. Hvis

byggevirksomheden påbegynder byggeriet en måned før fristens udløb og på et

tidspunkt, hvor kun 74 pct. af andelsboligerne er solgt, er der risiko for,

at

byggeriet ikke gennemføres, selv om begge parter har en forventning om, at

betingelsen bliver opfyldt. Det er direktoratets opfattelse, at der -

som

i situation 1 - skal betales moms efter reglerne om byggeri for fremmed

regning. Forudsætningerne/betingelserne er uden momsmæssig betydning, fordi

begge parter har tiltrådt aftalen, inden byggeriet påbegyndes."

Det fremgår af

konceptet til købstilbud, at det fra udbyders side er en betingelse, at

grunden

af byggeriet er påbegyndt med fundamentarbejde inden tilbud accepteres, og at

det yderligere er en betingelse, at der fra den samlede udstykning på en

given

dato er solgt minimum et nærmere bestemt antal ejendomme.

Det bemærkes i

den forbindelse, at landsrettens begrundelse og resultat, som Højesteret

tilsluttede

sig i

SKM2003.123.HR

,

omhandlede en situation, hvor et sælgerselskab ved direktør, advokat og

ejendomsmægler havde deltaget i den stiftende generalforsamling i den købende

andelsboligforening, og at landsretten og senere Højesteret anså den bindende

aftale med forening indgået på dette tidspunkt, selvom der på det tidspunkt

ikke var oprettet overdragelsesdokumenter. Dommen kan derfor efter SKAT's

opfattelse ikke modsætningsvis tages til udtryk for, at fordi sælger kan

træde

tilbage fra handlen ifølge et vilkår i den indgåede aftale, så kan sælger

ikke

anses for at have tiltrådt aftalen ved sin underskrift.

SKAT finder

derfor, at hvis forespørger tiltræder købstilbuddet med sin underskrift, må

købstilbuddet anses for en bindende aftale mellem tilbudsgiver og forespørger

(udbyder). Dette uanset den yderligere betingelse i konceptet til købstilbud,

hvorefter der fra den samlede udstykning på en given dato skal være solgt

minimum et nærmere bestemt antal ejendomme, jf. udtalelsen i TfS 1990, 37.

Imidlertid har

forespørger i anmodningen om bindende svar givet udtryk for, at købstilbudet

tidligst bliver accepteret af udbyder, når der på bebyggelsen er støbt

minimum

sokkel og fundament til den aktuelle bebyggelse. Dette læser SKAT på den

måde,

at forespørger rent faktisk først underskriver købstilbuddene, når der på

bebyggelsen er støbt minimum sokkel og fundament til den aktuelle bebyggelse.

Under

forudsætning af, at denne opfattelse er korrekt, finder SKAT imidlertid, at

spørgsmål 1 og 2 kan besvares bekræftende.

Det bemærkes, at

det er SKAT's opfattelse, at hver enkelt lejlighed i et ejerlejlighedsbyggeri

i

relation til reglerne om byggemoms skal anses for selvstændige enheder,

således

at de lejligheder, for hvilke der er indgået bindende aftale om salg inden

byggeriet påbegyndes, skal behandles efter momsreglerne om byggeri for

fremmed

regning, jf. momslovens § 4, stk. 1, mens ejerlejligheder, hvor den bindende

aftale om salg af en lejlighed først er indgået efter byggeriets påbegyndelse

skal behandles efter reglerne om byggeri for egen regning, jf. momslovens §

6.

Tilsvarende gælder for et fritliggende to- eller flerfamiliehus, idet

ejerlejlighederne også her har fælles fundament. Se forslaget til besvarelse

af

spørgsmål 4.

Ad spørgsmål 3

SKAT finder

ikke, at oplysningen om, at købstilbudet tidligst bliver accepteret af

udbyder,

når der på bebyggelsen er støbt minimum sokkel og fundament til den aktuelle

bebyggelse, er relevant i forbindelse med indretning af ejerlejligheder i

eksisterende byggeri ved ombygning.

I

SKM2002.392.VLR

fandt Vestre landsret, at hverken de forudgående arkitektundersøgelser eller

eventuelle nedrivningsarbejder kunne anses for en påbegyndelse af

ombygningsprojekter i momslovens forstand. Højesteret har i

SKM2003.123.HR

tiltrådt landsrettens dom, herunder at ombygningen ikke kunne anses for

påbegyndt ved projektering og nedrivning.

SKAT finder

derfor, at byggeriet kan anses for udført for egen regning, hvis det

egentlige

ombygningsarbejde er påbegyndt før, at der er indgået en bindende aftale

mellem

parterne. Det egentlige ombygningsarbejde omfatter således i momsmæssig

henseende ikke projektering eller nedrivning, men alene byggearbejde, der har

karakter af genopbygning af en eksisterende ejendom eller nybygning inde i

eller ovenpå en eksisterende bygning.

Spørgsmål 1, 2

og 3 må hermed også anses for besvaret, for så vidt angår koncept 4.

Ad spørgsmål 4

Det er som

tidligere nævnt SKAT's opfattelse, at hver enkelt lejlighed i et

ejerlejlighedsbyggeri i relation til reglerne om byggemoms skal anses for

selvstændige enheder, således at de lejligheder, for hvilke der er indgået

bindende aftale om salg inden byggeriet påbegyndes, skal behandles efter

momsreglerne om byggeri for fremmed regning, jf. momslovens § 4, stk. 1, mens

ejerlejligheder, hvor den bindende aftale om salg af en lejlighed først er

indgået efter byggeriets påbegyndelse skal behandles efter reglerne om

byggeri for

egen regning, jf. momslovens § 6. Tilsvarende for et fritliggende to- eller

flerfamiliehus, idet ejerlejlighederne også her har fælles fundament.

SKAT finder

derfor, at spørgsmål 4 bør besvares med, at det ved besvarelsen af spørgsmål

1

og 2 er forudsat, at hver enkelt bygning - indeholdende to eller flere

ejerlejligheder - momsmæssigt skal behandles særskilt ved stillingtagen til,

om

byggeriet skal anses for udført for fremmed eller egen regning. Ved en

bygning

forstås her såvel en enkelt bygning som flere sammenbyggede bygninger, der

deler samme fundament.

Til spørgers

repræsentants høringssvar skal SKAT bemærke, at det efter SKATs opfattelse er

afgørende, om der er tale om et fælles fundament for de pågældende

ejerlejligheder. SKAT finder således, at en ejerlejlighed bør anses for

opført

for egen regning, hvis den bindende aftale er indgået efter påbegyndelsen af

støbningen af det fælles fundament. Dette uanset, om byggevirksomheden har

færdiggjort støbningen af den del af det fælles fundament, der ligger

nedenunder den pågældende lejlighed.

For så vidt

angår fritliggende ejerlejligheder (herved forstår SKAT ejerlejligheder, der

ikke deler fundament med andre ejerlejligheder) skal den bindende aftale

mellem

parterne være indgået efter, at støbningen af fundamentet til den pågældende

ejerlejlighed er påbegyndt, for, at byggeriet af den pågældende ejerlejlighed

kan anses for gennemført for egen regning.

Tilsvarende

følger efter SKATs opfattelse, at byggeriet af en ejerlejlighed i en

flerhusbygning (et dobbelthus, en enkelt række rækkehuse eller et

fleretagesbygning) ikke kan anses for gennemført for egen regning, blot

fordi,

at byggevirksomheden har påbegyndt støbningen af fundamentet for en anden

bygning end den bygning, som ejerlejligheden udgør en del af.

SKAT kan således

kun delvist tilslutte sig den opfattelse, som repræsentanten giver udtryk for

i

høringssvaret. At ejeren af en ejerlejlighed ejer en ideel andel af alle

fællesarealer i ejerlejlighedsforeningen og dermed af fællesarealerne i alle

bygningerne i ejerlejlighedsforeningen bør ikke momsmæssigt gives den

betydning, at byggeriet af den pågældende ejerlejlighed kan anses for

påbegyndt,

selvom støbningen af fundamentet for den bygning, som ejerlejligheden udgør

del

af, ikke er påbegyndt, bare fordi fundamentet for en anden bygning i

ejerlejlighedsforeningen allerede er påbegyndt.

Byggeriet af

fællesarealer i ejerlejlighedsforeningen må - medmindre helt specielle

forhold

gør sig gældende - anses for accessorisk (en biydelse) i forhold til

byggeriet af

selve ejerlejligheden, specielt når der er tale om fællesarealer i andre

bygninger end den bygning, som ejerlejligheden er del af. Ved stillingtagen

til, om byggeriet af den enkelte ejerlejlighed kan anses for gennemført for

egen eller fremmed regning bør der derfor - bortset fra helt specielle

tilfælde

- alene lægges vægt på tidspunktet for påbegyndelsen af støbningen af

fundamentet for den bygning, som ejerlejligheden er en del af.

Det skal for en

god ordens skyld bemærkes, at SKAT finder, at det forhold, at en given

teoretisk

disposition vil betyde et brud på en aftale, ikke er ensbetydende med, at den

pågældende aftale ikke kan anses for bindende.

Ad spørgsmål 5

SKAT indstiller,

at spørgsmålet besvares med NEJ, jf. indstillingen vedrørende spørgsmål 3.

Ad bindingsperiode

Det bemærkes, at

det følger af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 22, stk. 3, 2. pkt., at

det bindende svar ikke kan strække sig længere ud i fremtiden end 5 år fra

starten af den afgiftsperiode, hvor told- og skatteforvaltningen har modtaget

anmodningen. Den af SKAT indstillede bindingsperiode er således den efter

skatteforvaltningslovens længst mulige.

Skatterådets

afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltræder SKATs

indstilling.

Svaret er

bindende for skattemyndighederne i følgende periode

1. januar 2006

til 31. december 2010.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter