Moms ideel andel af fællesarealer i ejerlejlighedsforeningen - tidspunkt for påbegyndelse af byggeri
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Moms – ideel andel af fællesarealer i
ejerlejlighedsforeningen -tidspunkt for påbegyndelse af byggeri
Spørgsmål
1. Det bedes
oplyst om byggeri og salg i sælger/entreprenørs regnskab kan behandles efter
reglerne om byggeri for egen regning i momsmæssig henseende, jf. momslovens §
28, stk. 2, jf. stk. 3, såfremt der anvendes de vedlagte koncepter til salg
og
opførelse.
2. og 3.
Tilsvarende spørgsmål som ad 1 besvares i byggeri som anført i punkt
(koncept)
2, 3 og 4
4. Spørgsmål 1
besvares under forudsætning af, at støbningen af fundamentet i situation
(koncept) 1 og 2 er påbegyndt på blot en del af den samlede bebyggelse, der
omfattes af pligten til medlemskab og ejerlejlighedsforeninger
5. I situationen
i punkt (koncept) 3 bedes det oplyst, om der generelt kan afgives en
udtalelse
om, hvor mange udgifter i kr., der skal være afholdt inkl.
projekteringsomkostninger, f.eks. angivet som en procentdel af den samlede
byggesum, før byggeriet i relation til momslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 3,
kan
anses for påbegyndt.
Svar
Spørgsmål 1: Ja,
se dog indstilling og begrundelse.
Spørgsmål 2: Ja,
se dog indstilling og begrundelse.
Læs alt
Spørgsmål 3: Se
indstilling og begrundelse.
Spørgsmål 4: Se
indstilling og begrundelse.
Spørgsmål 5:
Nej.
Beskrivelse af
de faktiske forhold
Det er oplyst,
at forespørger primært beskæftiger sig med opførelse af boliger som
totalentreprenør.
Virksomheden
opfører ejerlejligheder i følgende forskellige koncepter
Opførelse
af fritliggende to- eller flerfamiliehuse i en samlet bebyggelse i 1 eller
flere plan, med pligt til medlemskab af ejerforening - kan være opdelt i
flere etaper.
Ejerlejligheder,
der opføres som etagebyggeri med pligt til medlemskab af
ejerlejlighedsforening,
kan være opdelt i flere etaper
Ejerlejligheder,
der indrettes i eksisterende byggeri ved ombygning, med pligt til medlemskab
af ejerlejlighedsforening.
Byggeri
kan være en kombination af ovennævnte muligheder.
Virksomhedens
repræsentant, har udarbejdet et standardkoncept indeholdende købstilbud
vedrørende
overdragelse af ejerlejligheder under opførelse kombineret med en
entreprisekontrakt,
som skal danne grundlag for, at byggeriet kan opføres efter momsreglerne om
byggeri for egen regning.
Standardkonceptet
er vedlagt forespørgslen.
Det er som
forudsætning for spørgsmålene oplyst, at købstilbudet tidligst bliver
accepteret af udbyder, når der på bebyggelsen er støbt minimum sokkel og
fundament til den aktuelle bebyggelse.
Det fremgår af §
1 i konceptet til entreprisekontrakt, at entreprenøren påtager sig
færdiggørelsen
af påbegyndt byggeri på den omfattede matrikel. Der er tale om opførelse af
en
bebyggelse med ejerlejligheder. Kontrakten omfatter opførelsen af en nærmere
angivet ejerlejlighed samt de til ejerlejligheden hørende andele i
fællesarealer og fællesandele af den samlede bebyggelse.
Det fremgår i §
2 i konceptet til entreprisekontrakt, at grundlaget i det hele er det
samtidig
af bygherren afgivne købstilbud. Entreprisekontrakten er alene betinget af,
at
endelig aftale mellem parterne indgås ved, at betingelserne i tilbuddet
accepteres af udbyder.
Af § 5 i
konceptet til købstilbud fremgår, at overdragelsen såvel fra udbyder som
tilbudsgiver er betinget af Kort- og Matrikelstyrelsens
udstykningstilladelse.
Overdragelsen er
fra udbyders side yderligere betinget af, at købesummen betales ved
tilbudsgivers
afgivelse af uigenkaldelig bankgaranti opfyldende betingelserne i
entreprisekontrakten. Garantien skal stilles senest 10 hverdage efter, at
tilbuddet er afgivet. Såfremt udbyder ikke tiltræder tilbuddet, kompenserer
tilbudsgiver med et kontant beløb på kr. 1000 for udgifter til
garantistillelse. Det er en betingelse, at grunden af byggeriet er påbegyndt
med fundamentarbejde inden tilbud accepteres. Det er en betingelse, at der
fra
den samlede udstykning på en given dato er solgt minimum et nærmere bestemt
antal ejendomme. Det er endvidere en betingelse, at tilbudsgiver er bekendt
med, at tilbuddet ikke er en endelig aftale, samt at de nødvendige
myndighedsgodkendelser
foreligger senest 2 måneder før den aftalte overtagelsesdag.
Overtagelsen er
fra tilbudsgiver yderligere betinget af, at byggeriet er igangsat inden
overtagelsesdagen. At der er indgået en entrepriseaftale med udbyder om
færdiggørelsen af byggeriet i henhold til projektmappe, bygningsbeskrivelse,
materialebeskrivelse og tegninger udført af forespørger. Det er yderligere en
betingelse, at tilbudsgiver er forpligtet til at underskrive entrepriseaftale
med udbyder samtidig med underskrift af tilbuddet, og at endelig overtagelse
finder sted senest en bestemt dato.
Opfyldes
henholdsvis tilbudsgivers eller udbyders betingelser ikke, kan den af
parterne,
der har stillet betingelsen annullere overdragelsen uden, at der ydes
erstatning. Den, der har stillet betingelsen, kan vælge at frafalde den
stillede betingelse og vælge alligevel at gennemføre overdragelsen på trods
af,
at den stillede betingelse ikke er opfyldt, hvis denne betingelse ikke er til
hinder for, at overdragelsen kan gennemføres.
Spørgers eventuelle
opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Spørger har i
høringssvaret over SKATs sagsfremstiling givet udtryk for følgende
opfattelse:
Juridiske
betragtninger:
Indledningsvis
bemærkes, at enhver ejerlejlighed, der sælges i et enten færdigopført
ejerlejlighedsbyggeri eller på projektniveau i ejerlejlighedsbyggeri, bl.a.
bygger på følgende forudsætninger for køber.
Køberen, i dette
tilfælde tilbudsgiveren, afgiver tilbud på køb af en ejerlejlighed under
forudsætning
af, at ejerlejligheden er en del af en samlet bebyggelse, kædet juridisk
ubrydeligt sammen i en ejerlejlighedsforening. Dette fremgår bl.a. af at hver
ejerlejlighed får et delnr. i den samlede ejerlejlighedsbebyggelse med et
fastsat fordelingstal. Ejerlejligheden får endvidere et ejerskab til
ejerlejlighedsforeningens
fælles bestanddele, der omfatter bl.a. de fælles forsyningsledninger,
fællesarealer, i mange situationer tilkørselsveje, parkeringsarealer mv.
Disse
forudsætninger kan ikke ændres af tilbudsgiver, idet de grundlæggende
forudsætninger, som den kommende ejerlejlighedsejer afgiver tilbud på
erhvervelse af en ejerlejlighed.
Beskrivelse af
de faktiske forhold:
Undertegnede er enig i Skats indstilling vedrørende beskrivelsen af de
faktiske
forhold.
Besvarelse ad
spm. 1 og 2 (Skats indstilling og begrundelse). Det står for mig lidt uklart
ved Skats indstilling og begrundelse, om man i situationen, hvor der er tale
om
en ejerlejlighedsbebyggelse, bestående af f.eks. 12 ejerlejligheder fordelt i
6
dobbelthuse, (ikke etagebyggeri) vil kræve, at der er støbt fundament til
hvert
enkelt dobbelte ejerlejlighed, eller om det er tilstrækkeligt, at soklen er
påbegyndt støbt til blot et af rækkehusene. Tilsvarende er det uklart ved
Skats
indstilling og begrundelse, om man hvor f.eks. en ejerlejlighedsbebyggelse
består af 12 fritliggende ejerlejligheder (ikke etagebyggeri) vil kræve at
der
er støbt fundament til hver enkelt ejerlejlighed.
Skal Skats
indstilling og begrundelse forstås derhen, at Skat kræver at der er støbt
fundament til hver aktuel bebyggelse, altså i situation i med ejerlejligheder
i
dobbelthuse skal, være støbt fundament til hver enkelt dobbelthus og i
situation 2 skal være støbt helt eller delvist fundament til hver enkelt
fritliggende ejerlejlighed, så er spørgeren uenig.
Som det fremgår
af mine indledende bemærkninger, er der ingen tvivl om, at tilbudsgiver
afgiver
tilbud på køb af en ejerlejlighed under de klare forudsætninger, at hele
ejerlejlighedsbebyggelsen opføres, at ejerlejlighedsforeningen bliver
etableret, og at tilbudsgiver bliver tildelt netop det fordelingstal, der er
en
forudsætning for ejerlejlighedsforeningens etablering. I de ovennævnte 2
eksempler,
er forudsætningen at der bliver opført 12 ejerlejligheder, at
ejerlejlighedsforeningen
bliver etableret og at fællesarealerne bliver etableret som forudsat.
Tilbudsmodtager
kan derfor ikke, uden at tilbudsgiver kan frigøre sig, ændre disse
forudsætninger ved f.eks. kun at opføre 8 ejerlejligheder i stedet for 12 som
forudsat.
Forpligtelsen er
nøjagtig den samme, som hvis tilbudsgiver havde besluttet sig ti1 at opføre
12
ejerlejligheder i en etagebebyggelse i 4 etager med 3 ejerlejligheder i hver
etage. Skulle tilbudsmodtager i denne situation beslutte ikke at opføre 4.
etage og dermed kun etablere 9 ejerlejligheder, så ville de 9 tilbudsgivere
på
de 9 ejerlejligheder være berettiget til at frigøre sig af aftalen og der er
derfor ikke indgået en endelig aftale.
Momsvejledningen
(der jo ikke i sig selv er lovgrundlag) har ikke indbygget den forudsætning,
at
der skal være tale om sammenhængende bebyggelse. Den afgørende juridiske
vurdering må være, om der er indgået en juridisk bindende aftale for
parterne,
hvorvidt det grundlag som aftalen bygger på, er endeligt defineret.
Som det fremgår
af de ovenfor anførte
bemærkninger, er aftalen brudt, hvis
tilbudsmodtager ikke opfører alle de ejerlejligheder, som er forudsætningen
for, at f.eks. tilbudsgiver nr. 1 efter støbning af sokkel til denne aktuelle
bebyggelse er forpligtet på ved tilbudsmodtagers underskrift.
Således som
spørgeren læser de af såvel landsretterne som højesteret afgivne udtalelser,
må
det være afgørende om der er påbegyndt støbning af sokkel i det byggeri, som
tilbudsmodtager er forpligtet til at opføre, inden endelig aftale er indgået
mellem
køber og projektmager. Byggeri må her forstås som den juridiske enhed den
samlede bebyggelse omfatter, idet dette tilfælde ejerlejlighedsforeningen og
samtlige ejerlejligheder. Skat anmodes om klarere i sin indstilling og
begrundelse nærmere at argumentere for de her anførte synspunkter samt
klargøre
sin besvarelse, således at det klart fremgår, om Skat i sin indstilling vil
kræve, at der ved fritliggende ejerlejligheder skal være opført fundament til
hver enkelt ejerlejlighed i rækkehusbebyggelser, og om det er tilstrækkeligt,
at fundament er påbegyndt støbt til blot en del af rækkehusbebyggelsen og i
tilfælde med etagebyggeri, om det er tilstrækkeligt, at fundament er
påbegyndt
støbt til blot en del at den samlede boligblok.
Konklusion:
Der er efter ansøgers opfattelse ikke belæg for et synspunkt, der kræver at
der
er støbt fundament til samtlige enheder i en ejerlejlighedsbebyggelse, blot
ejerlejlighedsbebyggelsen ubrydeligt for tilbudsmodtager er knyttet sammen i
en
samlet bebyggelse i en ejerlejlighedsforening og det er disse forudsætninger
tilbudsgiver afgiver tilbud på, og bliver forpligtet på.
Vedrørende
bindingsperiode:
Under hensyn til
at anmodning om en bindende forhåndsbesked er afgivet så tidligt som den 11.
januar 2006, bør bindingsperioden tidligst løbe fra det tidspunkt, hvor Skat
fremsender indstilling og begrundelse til Skatterådet til besvarelse. Det er
ikke rimeligt, at den 6 måneders besvarelsesperiode, som Skat har haft skal
fragå bindingsperioden.
SKATs
indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1 og 2
Det fremgår af
afsnit Q.1.2.5 i momsvejledningen 2006-2, at afgørende for om en
byggevirksomhed,
der indgår aftale om salg af en grund og samtidig forpligter sig til at
opføre
en bygning på grunden, skal opgøre momsgrundlaget efter reglerne om byggeri
for
fremmed regning (momslovens § 27, stk. 1) eller egen regning (momslovens §
28,
stk. 2, jf. stk. 3), er om byggeriet er påbegyndt ved handlens indgåelse.
Byggeriet anses
for påbegyndt, når støbningen af fundamentet er påbegyndt. Hvis støbningen af
fundamentet er påbegyndt efter handlens indgåelse, skal momsrundlaget opgøres
efter reglerne om byggeri for fremmed regning. Hvis støbningen af fundamentet
er påbegyndt før handlens indgåelse, skal momsgrundlaget opgøre efter
reglerne
om byggeri for egen regning, jf. HRD af 21. oktober 1988 (UfR 1988.1029H) og
ØLD nævnt i TfS 1995, 66.
Det fremgår
videre, at udgangspunktet er, at handlen er indgået, når der foreligger en
bindende aftale mellem parterne. I relation til byggemomsreglerne anses
ejendomsretten
for overgået på dette tidspunkt. Ved en bindende aftale forstås en aftale,
som
begge parter har underskrevet eller på anden måde har tiltrådt, uanset om
aftalen kaldes kontrakt, slutseddel, købstilbud eller lignende. Ved
købstilbud
forstås et accepteret købstilbud.
Vestre Landsret
fandt i
SKM2002.392.VLR
,
at det var godtgjort, at der fra datoen for afholdelsen af den stiftende
generalforsamling for den omhandlede andelsboligforening forelå en
overdragelsesaftale
mellem sagsøgeren og andelsboligforeningen, som forpligtede begge på en sådan
måde, at de ikke vilkårligt kunne træde tilbage. Aftalen var derfor fra dette
tidspunkt bindende. Vestre Landsrets dom er stadfæstet af Højesteret i
SKM2003.123.HR
.
Direktoratet for
Toldvæsenet har i TfS 1990, 37, om situation 2 udtalt:
"Ved dette
byggeri havde begge parter tiltrådt en tegningsaftale med den klare
forudsætning/betingelse,
at byggevirksomheden og den kommende andelshaver gensidigt gør aftalen
betinget
af, at minimum 75 pct. af andelsboligerne bliver solgt inden en givet frist,
som ligger efter den planlagte påbegyndelse af byggeriet. Hvis
byggevirksomheden påbegynder byggeriet en måned før fristens udløb og på et
tidspunkt, hvor kun 74 pct. af andelsboligerne er solgt, er der risiko for,
at
byggeriet ikke gennemføres, selv om begge parter har en forventning om, at
betingelsen bliver opfyldt. Det er direktoratets opfattelse, at der -
som
i situation 1 - skal betales moms efter reglerne om byggeri for fremmed
regning. Forudsætningerne/betingelserne er uden momsmæssig betydning, fordi
begge parter har tiltrådt aftalen, inden byggeriet påbegyndes."
Det fremgår af
konceptet til købstilbud, at det fra udbyders side er en betingelse, at
grunden
af byggeriet er påbegyndt med fundamentarbejde inden tilbud accepteres, og at
det yderligere er en betingelse, at der fra den samlede udstykning på en
given
dato er solgt minimum et nærmere bestemt antal ejendomme.
Det bemærkes i
den forbindelse, at landsrettens begrundelse og resultat, som Højesteret
tilsluttede
sig i
SKM2003.123.HR
,
omhandlede en situation, hvor et sælgerselskab ved direktør, advokat og
ejendomsmægler havde deltaget i den stiftende generalforsamling i den købende
andelsboligforening, og at landsretten og senere Højesteret anså den bindende
aftale med forening indgået på dette tidspunkt, selvom der på det tidspunkt
ikke var oprettet overdragelsesdokumenter. Dommen kan derfor efter SKAT's
opfattelse ikke modsætningsvis tages til udtryk for, at fordi sælger kan
træde
tilbage fra handlen ifølge et vilkår i den indgåede aftale, så kan sælger
ikke
anses for at have tiltrådt aftalen ved sin underskrift.
SKAT finder
derfor, at hvis forespørger tiltræder købstilbuddet med sin underskrift, må
købstilbuddet anses for en bindende aftale mellem tilbudsgiver og forespørger
(udbyder). Dette uanset den yderligere betingelse i konceptet til købstilbud,
hvorefter der fra den samlede udstykning på en given dato skal være solgt
minimum et nærmere bestemt antal ejendomme, jf. udtalelsen i TfS 1990, 37.
Imidlertid har
forespørger i anmodningen om bindende svar givet udtryk for, at købstilbudet
tidligst bliver accepteret af udbyder, når der på bebyggelsen er støbt
minimum
sokkel og fundament til den aktuelle bebyggelse. Dette læser SKAT på den
måde,
at forespørger rent faktisk først underskriver købstilbuddene, når der på
bebyggelsen er støbt minimum sokkel og fundament til den aktuelle bebyggelse.
Under
forudsætning af, at denne opfattelse er korrekt, finder SKAT imidlertid, at
spørgsmål 1 og 2 kan besvares bekræftende.
Det bemærkes, at
det er SKAT's opfattelse, at hver enkelt lejlighed i et ejerlejlighedsbyggeri
i
relation til reglerne om byggemoms skal anses for selvstændige enheder,
således
at de lejligheder, for hvilke der er indgået bindende aftale om salg inden
byggeriet påbegyndes, skal behandles efter momsreglerne om byggeri for
fremmed
regning, jf. momslovens § 4, stk. 1, mens ejerlejligheder, hvor den bindende
aftale om salg af en lejlighed først er indgået efter byggeriets påbegyndelse
skal behandles efter reglerne om byggeri for egen regning, jf. momslovens §
6.
Tilsvarende gælder for et fritliggende to- eller flerfamiliehus, idet
ejerlejlighederne også her har fælles fundament. Se forslaget til besvarelse
af
spørgsmål 4.
Ad spørgsmål 3
SKAT finder
ikke, at oplysningen om, at købstilbudet tidligst bliver accepteret af
udbyder,
når der på bebyggelsen er støbt minimum sokkel og fundament til den aktuelle
bebyggelse, er relevant i forbindelse med indretning af ejerlejligheder i
eksisterende byggeri ved ombygning.
I
SKM2002.392.VLR
fandt Vestre landsret, at hverken de forudgående arkitektundersøgelser eller
eventuelle nedrivningsarbejder kunne anses for en påbegyndelse af
ombygningsprojekter i momslovens forstand. Højesteret har i
SKM2003.123.HR
tiltrådt landsrettens dom, herunder at ombygningen ikke kunne anses for
påbegyndt ved projektering og nedrivning.
SKAT finder
derfor, at byggeriet kan anses for udført for egen regning, hvis det
egentlige
ombygningsarbejde er påbegyndt før, at der er indgået en bindende aftale
mellem
parterne. Det egentlige ombygningsarbejde omfatter således i momsmæssig
henseende ikke projektering eller nedrivning, men alene byggearbejde, der har
karakter af genopbygning af en eksisterende ejendom eller nybygning inde i
eller ovenpå en eksisterende bygning.
Spørgsmål 1, 2
og 3 må hermed også anses for besvaret, for så vidt angår koncept 4.
Ad spørgsmål 4
Det er som
tidligere nævnt SKAT's opfattelse, at hver enkelt lejlighed i et
ejerlejlighedsbyggeri i relation til reglerne om byggemoms skal anses for
selvstændige enheder, således at de lejligheder, for hvilke der er indgået
bindende aftale om salg inden byggeriet påbegyndes, skal behandles efter
momsreglerne om byggeri for fremmed regning, jf. momslovens § 4, stk. 1, mens
ejerlejligheder, hvor den bindende aftale om salg af en lejlighed først er
indgået efter byggeriets påbegyndelse skal behandles efter reglerne om
byggeri for
egen regning, jf. momslovens § 6. Tilsvarende for et fritliggende to- eller
flerfamiliehus, idet ejerlejlighederne også her har fælles fundament.
SKAT finder
derfor, at spørgsmål 4 bør besvares med, at det ved besvarelsen af spørgsmål
1
og 2 er forudsat, at hver enkelt bygning - indeholdende to eller flere
ejerlejligheder - momsmæssigt skal behandles særskilt ved stillingtagen til,
om
byggeriet skal anses for udført for fremmed eller egen regning. Ved en
bygning
forstås her såvel en enkelt bygning som flere sammenbyggede bygninger, der
deler samme fundament.
Til spørgers
repræsentants høringssvar skal SKAT bemærke, at det efter SKATs opfattelse er
afgørende, om der er tale om et fælles fundament for de pågældende
ejerlejligheder. SKAT finder således, at en ejerlejlighed bør anses for
opført
for egen regning, hvis den bindende aftale er indgået efter påbegyndelsen af
støbningen af det fælles fundament. Dette uanset, om byggevirksomheden har
færdiggjort støbningen af den del af det fælles fundament, der ligger
nedenunder den pågældende lejlighed.
For så vidt
angår fritliggende ejerlejligheder (herved forstår SKAT ejerlejligheder, der
ikke deler fundament med andre ejerlejligheder) skal den bindende aftale
mellem
parterne være indgået efter, at støbningen af fundamentet til den pågældende
ejerlejlighed er påbegyndt, for, at byggeriet af den pågældende ejerlejlighed
kan anses for gennemført for egen regning.
Tilsvarende
følger efter SKATs opfattelse, at byggeriet af en ejerlejlighed i en
flerhusbygning (et dobbelthus, en enkelt række rækkehuse eller et
fleretagesbygning) ikke kan anses for gennemført for egen regning, blot
fordi,
at byggevirksomheden har påbegyndt støbningen af fundamentet for en anden
bygning end den bygning, som ejerlejligheden udgør en del af.
SKAT kan således
kun delvist tilslutte sig den opfattelse, som repræsentanten giver udtryk for
i
høringssvaret. At ejeren af en ejerlejlighed ejer en ideel andel af alle
fællesarealer i ejerlejlighedsforeningen og dermed af fællesarealerne i alle
bygningerne i ejerlejlighedsforeningen bør ikke momsmæssigt gives den
betydning, at byggeriet af den pågældende ejerlejlighed kan anses for
påbegyndt,
selvom støbningen af fundamentet for den bygning, som ejerlejligheden udgør
del
af, ikke er påbegyndt, bare fordi fundamentet for en anden bygning i
ejerlejlighedsforeningen allerede er påbegyndt.
Byggeriet af
fællesarealer i ejerlejlighedsforeningen må - medmindre helt specielle
forhold
gør sig gældende - anses for accessorisk (en biydelse) i forhold til
byggeriet af
selve ejerlejligheden, specielt når der er tale om fællesarealer i andre
bygninger end den bygning, som ejerlejligheden er del af. Ved stillingtagen
til, om byggeriet af den enkelte ejerlejlighed kan anses for gennemført for
egen eller fremmed regning bør der derfor - bortset fra helt specielle
tilfælde
- alene lægges vægt på tidspunktet for påbegyndelsen af støbningen af
fundamentet for den bygning, som ejerlejligheden er en del af.
Det skal for en
god ordens skyld bemærkes, at SKAT finder, at det forhold, at en given
teoretisk
disposition vil betyde et brud på en aftale, ikke er ensbetydende med, at den
pågældende aftale ikke kan anses for bindende.
Ad spørgsmål 5
SKAT indstiller,
at spørgsmålet besvares med NEJ, jf. indstillingen vedrørende spørgsmål 3.
Ad bindingsperiode
Det bemærkes, at
det følger af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 22, stk. 3, 2. pkt., at
det bindende svar ikke kan strække sig længere ud i fremtiden end 5 år fra
starten af den afgiftsperiode, hvor told- og skatteforvaltningen har modtaget
anmodningen. Den af SKAT indstillede bindingsperiode er således den efter
skatteforvaltningslovens længst mulige.
Skatterådets
afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltræder SKATs
indstilling.
Svaret er
bindende for skattemyndighederne i følgende periode
1. januar 2006
til 31. december 2010.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Moms byggeri for egen eller fremmed regning købstilbud bindende aftale Retsinformation · 19. oktober 2006
- Byggeri på egen grund med henblik på salg egen eller fremmed regning Retsinformation · 19. oktober 2006
- AM-bidrag 8 % af 97.600 kr – A-skat 30 % af 97.600 kr. – 7.808 kr., eller 89.792 kr Landsskatteretten · 2. april 2019
- Moms byggeri for egen regning Retsinformation · 18. juli 2007
- Forskellige spørgsmål om moms i forbindelse byggeri for egen regning, jf. momslovens § 6 Landsskatteretten · 7. oktober 2009
- Bindende svar - Moms - ombygning af fast ejendom - værdi af ombygningsarbejde Retsinformation · 27. august 2015
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 7. november 2024. — Skatteministeriet mod Lomoco Development ApS m.fl. EU-domme · 7. november 2024
- D.A.21.3.2.1 Støbningen af fundamentet efter handelens indgåelse er byggeri for fremmed regning Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Sag om, hvorvidt sagsøgte I/S' levering af 17 byggegrunde i 2015 var momspligtig levering, jf. momslovens dagældende § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. momspligt ved salg af fast ejendom. Domsdatabasen · 5. marts 2026
- Salg af parkeringsejerlejlighed - momspligtigt – førstegangs salg af fast ejendom Retsinformation · 19. februar 2026
- Bindende svar - Salg af ejendom med landbrugspligt var ikke momspligtig Retsinformation · 21. august 2015
- Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. september 2019. — Skatteministeriet mod KPC Herning. EU-domme · 4. september 2019